Årsplan for 2. kl. matematik



Relaterede dokumenter
Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål

Årsplan for matematik 2.b (HSØ)

Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder

Årsplan for matematik i 3. klasse

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

Årsplan for matematik i kl.

Evaluering af matematik undervisning

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Matematik. Matematiske kompetencer

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

Årsplan matematik 2.klasse - skoleår 14/15- Majbrit Trampedach

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Årsplan for 5. klasse, matematik

Fag matematik 1. klasse 17/18

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Årsplan matematik 3.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan i matematik for 1. klasse

Undervisningsplan for matematik

Årsplan for skoleåret

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Matematik. Matematiske kompetencer

Fagplan for matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Årsplan for matematik

It i Fælles mål Matematik

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Matematik 1. klasse Årsplan. Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier:

Årsplan for matematik

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Matematik på Viby Friskole

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Årsplan for matematik i 4. klasse

MATEMATIK SLUTMÅL FOR FAGET MATEMATIK

Matematik på Viby Friskole

Fagplan for faget matematik

Årsplan for 1. klasse i matematik

Årsplan for matematik i 1. klasse

Faglig årsplan for 2. klasse. Matematik

Årsplan for matematik i 1. klasse

Læseplan for faget matematik klassetrin

12.1 ØVEARK. Plustavle Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte.

2. Christian den Fjerde. Årsplan (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan for 2.kl i Matematik

Års- og aktivitetsplan i matematik hold /2015

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Årsplan matematik, RE 2018/2019

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Ole Freil Thomas Kaas Kristian Magersholt. Denne lærerressource indeholder en lærervejledning

Årsplan for Matematik hold 1. (0. og 1. klasse) Skoleåret 2017/2018

Matematik Delmål og slutmål

Værksteder fra Kontext plus, Positionsspil, Geogebra, EVA ark.

Format 2 - Mål og årsplaner

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Årsplan matematik 2. klasse

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle

Fagplan for Matematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Matematik - undervisningsplan

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Formål for faget Matematik

Årsplan Matematik 1. klasse 2017/18

Matematik - Årsplan for 6.b

Årsplan for matematik 2.kl. på Herborg Friskole

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Regnestrategier Færdighedsmål

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Årsplan for 2.klasse 2017/18 Matematik

Transkript:

Undervisningen i 2. kl. tager primært udgangspunkt i matematikbøgerne Kolorit 2A og 2B. Årets emner med delmål Gange (kopiark) ræsonnerer sig frem til multiplikationsalgoritmen i teams, ved hjælp af additionsalgoritmer. opnå større fortrolighed med multiplikationstabellerne (2-5) multiplicere ved hjælp af grafiske figurer multiplicere uden grafiske figurer Regn (side 1 14 + kopisider) opnå større fortrolighed med plus og minus anvende plus og minus til antalsbestemmelse anvende forskellige metoder til løsning af problemer med plus og minus få automatiseret den lille plustabel (hovedregning) bruge plus og minus til at løse praktiske problemstillinger i hverdagslignende situationer opnå indledende erfaringer med tilfældighed (knyttet til summen af terningeslag) få indledende erfaringer med enkle decimaltal (knyttet til pengebeløb) kunne anvende lommeregner som hjælpemiddel få kendskab til begreberne større end og mindre end og symbolerne > og < Forløbet har særligt fokus på ræsonnementskompetencen. Evaluering s. 15 eller kopiark s. 230 og 231 Areal og omkreds (side 16 28 + kopisider) stifte bekendtskab med begreberne areal og omkreds arbejde med konkrete målemetoder ifm. bestemmelse af areal og omkreds anvende forskellige måleenheder (uformelle og formelle) til bestemmelse af areal og omkreds, fx centicubes bruge lineal til måling af længder opdage fordelen ved at benytte standardiserede måleenheder (cm, centicubes) opdage metoder til beregning af areal og omkreds arbejde undersøgende og eksperimenterende Forløbet har særligt fokus på problembehandlingskompetencen, repræsentationskompetencen og hjælpemiddelkompetencen. Evaluering - s. 28 og kopiark s. 232 Ret til ændringer forbeholdes! Side 1

Store tal (side 30 40 + kopisider) Årsplan for 2. kl. matematik få erfaringer med tal i talområdet 100-1000 udvide kendskabet til titalsystemet foretage optællinger af større mængder vha. hensigtsmæssige opdelinger knytte arbejdet med store tal til hverdagen, primært ved at tage udgangspunkt i pengebeløb kende til forskellige repræsentationer for større tal (taltavle, penge og talsymboler) arbejde med talfølger i talområdet 1-1000 opnå større fortrolighed med begreberne større end og mindre end og symbolerne > og < Forløbet har særligt fokus på repræsentationskompetencen og symbolbehandlingskompetencen. Evaluering - s. 38 og kopiark s. 233 Projekt: Tid kende klokken kende til forskellige måder at notere klokkeslæt kende enhederne timer og minutter kende koblingen mellem digitale og analoge ure kunne koble forskellige klokkeslæt til forskellige situationer i løbet af et døgn kunne måle tid på forskellige måder kunne beregne tidsforskelle kende til praktiske problemstillinger relateret til begrebet tid Forløbet har særligt fokus på problembehandlingskompetencen. Form og tegning (side 44 52 + kopisider) blive fortrolige med begreber som øverst, nederst, højest, lavest, forrest, bagest, venstre og højre stifte bekendtskab med perspektivtegning kunne se systemer i mønstre og bygge mønstre få kendskab til geometriske begreber som trekant, firkant, femkant etc. (mangekanter) opnå større fortrolighed med spejling og symmetri kunne arbejde eksperimenterende og undersøgende Forløbet har særligt fokus på problembehandlingskompetencen og ræsonnementskompetencen. Evaluering s. 52 og kopiark s. 236 Ret til ændringer forbeholdes! Side 2

Plus (side 54 66 + kopisider) opnå større fortrolighed med addition af tocifrede tal (uden tierovergang) blive introduceret til plusstykker med tierovergang og veksling opnå større erfaringer med tiere og enere ifm. antalsbestemmelse udvikle metoder til addition kunne finde systemer i og fortsætte talfølger arbejde med gentagen addition (forberedende multiplikation) arbejde med praktiske problemstillinger knyttet til addition Forløbet har særligt fokus på problembehandlingskompetencen. Evaluering s. 66 og kopiark s. 230 Gæt og prøv efter (side 68 76 + kopisider) få erfaringer med problemløsning ifm. forskellige matematiske emner kunne vurdere, ræsonnere, undersøge og eksperimentere forberede arbejdet med multiplikation (gentagen addition) arbejde med arealbestemmelse få erfaringer med chance og tilfældighed kunne vurdere afstande kunne måle længder i meter Forløbet har særligt fokus på problembehandlingskompetencen, tankegangskompetencen, kommunikationskompetencen og hjælpemiddelkompetencen. Evaluering s. 76 og kopiark s. 234 Projekt: Byg anvende matematikken arbejde med modeller (bl.a. tegninger af grundplaner) få indledende erfaringer med målestoksforhold inddrage elevernes forskellige idéer Forløbet har særligt fokus på modelleringskompetencen og hjælpemiddelkompetencen. Evaluering - fremlæggelser Juleferie Ret til ændringer forbeholdes! Side 3

Halvt/dobbelt (side 1 8 + kopisider) Årsplan for 2. kl. matematik opnå erfaringer med begreberne halvt og dobbelt kunne koble begreberne halvt og dobbelt til både antal og geometriske størrelser få indledende erfaringer med multiplikation og division opnå større fortrolighed med spejling og symmetri få erfaringer med kongruens Forløbet har særligt fokus på problembehandlingskompetencen. Evaluering - s. 8 Minus (side 10-22 + kopisider) opnå større fortrolighed med subtraktion af tocifrede tal og etcifrede tal blive introduceret til minusstykker med tierovergang og veksling få større erfaringer med tiere og enere ifm. antalsbestemmelse udvikle metoder til subtraktion bruge minus til at løse praktiske problemstillinger i hverdagslignende situationer arbejde med forskellige tænkemåder for minus (trække fra og forskel) Forløbet har særligt fokus på problembehandlingskompetencen og repræsentationskompetencen. Evaluering - s. 22 og kopiark s. 231 Tænk og tegn (side 24 32 + kopisider) få erfaringer med at bygge og tegne rumlige figurer arbejde eksperimenterende og undersøgende opnå større fortrolighed med spejling og symmetri opnå større fortrolighed med mangekanter blive fortrolige med begrebet kvadrat Forløbet har særligt fokus på ræsonnementskompetencen. Evaluering s. 32 Ret til ændringer forbeholdes! Side 4

Hovedregning (side 34 42 + kopisider) Årsplan for 2. kl. matematik kunne bestemme antal (beløb) vha. hovedregning få erfaringer med overslagsregning/afrunding repetere plus og minus Forløbet har særligt fokus på problembehandlingskompetencen. Evaluering - s. 42 Projekt: Fritid anvende matematikken som beskrivelsesmiddel kunne lave undersøgelser og præsentere undersøgelsesresultater kunne indsamle og beskrive data kunne aflæse og vise data i pindediagrammer Forløbet har særligt fokus på kommunikationskompetencen og tankegangskompetencen. Evaluering - fremlæggelser Spil (side 46 54 + kopisider) opnå større fortrolighed med tal og antalsbestemmelse (plus og minus), samt større end og mindre end opnå større erfaringer med tilfældighed og chance ifm. kast med terninger og mønter træne ræsonnementer og strategisk tænkning Forløbet har særligt fokus på ræsonnementskompetencen. Evaluering s. 54 Grublere (side 56 66 + kopisider) få erfaringer med problemløsning ifm. forskellige matematiske emner kunne eksperimentere og ræsonnere forberede arbejdet med multiplikation og division inddrage elevernes forskellige idéer Forløbet har særligt fokus på problembehandlingskompetencen og ræsonnementskompetencen. Evaluering s. 66 og kopiark s. 234 Ret til ændringer forbeholdes! Side 5

Måling (side 68 76 + kopisider) få erfaringer med begreberne rumfang og vægt få kendskab til enhederne: meter, gram, kilogram, deciliter arbejde konkret med måling af større længder (meter), vægt og rumfang træne elevernes evne til at vurdere forskellige længder blive fortrolig med begreberne tungere end og lettere end stifte bekendtskab med vejning med centicubes som vægtenhed træne elevernes evne til at vurdere forskellige tings vægt Forløbet har særligt fokus på hjælpemiddelkompetencen. Evaluering s. 76 Projekt: Købmand knytte matematik til hverdagen tælle, veksle og anvende plus, minus og hovedregning i praktiske situationer kunne anvende overslagsregning kunne anvende lommeregner som hjælpemiddel Forløbet har særligt fokus på hjælpemiddelkompetencen, kommunikationskompetencen og problembehandlingskompetencen. Afsluttende evaluering undersøge elevernes udbytte af årets undervisning ved hjælp af test, bla. MAT2. Kolorit 2A Regn Matematiske emner og Matematik i anvendelse bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal løse konkrete problemer ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og enkle skriftlige beregninger Matematiske arbejdsmåder arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger og matematiske opgaver Matematiske kompetencer ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andre mundtlige argumenter (ræsonnementskomp etence) Ret til ændringer forbeholdes! Side 6

Areal og omkreds Store tal foretage enkel måling af afstand, flade, rum og vægt tale om dagligdags ting og billeder i et uformelt geometrisk sprog med udgangspunkt i former, størrelser og beliggenhed kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder titalssystemet bruge tælleremser og arbejde med talfølger og figurrækker arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger og matematiske opgaver arbejde eksperimenterende og undersøgende med inddragelse af konkrete materialer modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, inddragelse af konkrete materialer eller egne repræsentationer (problembehandlings kompetence) bruge uformelle repræsentationsform er sammen med symbolsprog og arbejde med deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskom petence) kende og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge (hjælpemiddelkompet ence) bruge uformelle repræsentationsform er sammen med symbolsprog og arbejde med deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskom petence) afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog Ret til ændringer forbeholdes! Side 7

(symbolbehandlingsk ompetence) Projekt: Tid erhverve en begyndende forståelse for matematik som beskrivelsesmiddel arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger og matematiske opgaver indgå i dialog om matematik, hvor elevernes forskellige idéer inddrages løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, inddragelse af konkrete materialer eller egne repræsentationer (problembehandlings kompetence) Arbejdsformer CL, andet værkstedsarbejde og andre materialer vil blive brugt, hvor det vil være anvendeligt. Differentiering Differentiering vil primært finde sted i værkstedarbejdet, men også i form af differentierede kopiark. Derudover er der differentiering i lærerens tilgang til den enkelte elev. Ret til ændringer forbeholdes! Side 8