60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og hjerne. Sammen med andre øjenundersøgelser kan det medvirke til en bedre behandling af disse sygdomme. af Øjenlæge JØrGen Bruun-Jensen illustrationer: mediafarm Synsfeltet giver os fantastiske oplevelser overalt, hvor vi færdes. Det er synsfeltet, der giver os panoramasyn og oplevelsen af rum. Det er også synsfeltet, der gør det muligt at færdes sikkert i trafikken og fungere på jobbet og i hjemmet. Synsfeltet kan advare os mod noget farligt - eller opdage noget smukt og dejligt. Synsstyrke og synsfelt Når vi undersøger synsstyrken, foregår det ved at se på en synsprøvetavle (Fig. 1). Hvis vi kun har centrum af synsfeltet, så opleves det, som at kigge i en kikkert eller gennem et nøglehul. (Fig. 2) Nethinden omdanner lyset til elektriske signaler, som via synsnerve og synsbaner når synscentret bagtil i hjernen, hvor det omsættes til en synsoplevelse. Man sanser altså med øjnene, men ser med hjernen. Hvis synsstyrken begynder at blive dårlig, så mærker man selv, at det kniber med at læse, se vejskilte og TV. Men resten af synsfeltet er så stort, at selv om 8
der kommer store områder i synsfeltet, der ikke fungerer - så opdager man det ikke nødvendigvis. Man kan altså have helt normal synsstyrke - og samtidig have store defekter i synsfeltet. Vi må undersøge synsfeltet for at opdage, om der er noget galt. Den blinde plet Hvor synsnerven begynder inde i øjet, er der et lille område, hvor der ikke er nogen sanseceller (den blinde plet). Det betyder, at alle mennesker har et hul samme sted i synsfeltet. Men vi opdager det ikke, for vores hjerne kan komponere i synsfeltet. Prøv selv at finde den blinde plet i synsfeltet ved at se på ovenstående tegning. Hold bladet i næsten 20 cm s afstand med begge hænder. Luk hele tiden højre øje - og se koncentreret på krydset. Før langsomt bladet væk fra øjet - så pludselig forsvinder den store, sorte plet. Prøv et par gange til det lykkes. Når det andet øje undersøges, så luk hele tiden venstre øje, og drej bladet ind til alt står på hovedet. Der er altså en blind plet, som vi aldrig selv kan se. Prøv at se nedenstående tegning og gør på samme måde. Selv om der mangler noget af den vandrette streg - så ses den som en hel streg i området af den blinde plet. Prøv et par gange. Hjernen kan komponere i synsfeltet og få os til at tro, at der ikke er noget galt! Undersøgelse af synsfeltet Når vi skal have lægeattest til kørekort, så undersøger lægen synsfeltet. Lægen bevæger sine fingre forskellige steder i yderkanten af synsfeltet. Hvis ikke man kan se fingrene alle steder, så må synsfeltet undersøges på en mere grundig måde hos øjenlægen. Hos øjenlægen foregår synsfeltundersøgelsen i dag med et apparat, der styres af en computer (Fig. 3). På en hvid skærm vises en lysplet nogle få tiendedele af et sekund. Lyspletten kan vises med forskellig størrelse og lysstyrke og computeren styrer lyspletten, så den vises mange forskellige steder i synsfeltet.
Synsfelt ved øjensygdomme Grå stær (cataract) er uklarheder i øjets linse. De bevirker, at der kommer mindre lys ind i øjet, og at der kommer en diffus nedsættelse af lysfølsomheden i hele synsfeltet. Computeren kan regne ud, at det ikke er øjets nethinde, synsbaner eller hjernen, der er årsag til dette. Alderspletter på nethinden (AMD) kan ødelægge nethindens centrum. Det medfører, at der kommer grå eller sorte områder i centrum af synsfeltet. Så bliver læsesynet uskarpt og bogstaver og ord kan forsvinde. Resten af synsfeltet fungerer normalt. Blodprop og store blødninger i nethinden kan komme så hurtigt, at hjernen ikke kan nå at gemme de synsfeltdefekter, der opstår. Man opdager straks, at der kommer sorte områder i synsfeltet. Det samme gælder nethindeløsning, som ofte kan udvikles hurtigt. f i g u r 3 Apparat til undersøgelse af synsfelt udviklet af Jørgen Bruun-Jensen Det er vigtigt, at man hele tiden ser med det ene øje mod et bestemt punkt midt på skærmen. Når man opdager en lysplet - trykker man på en kontakt. Skulle man glemme at trykke på kontakten, eller man blinker, når en lysplet vises, så vender computeren tilbage og viser lyspletten igen. Mange af lyspletterne er så svage, at man ikke kan opdage dem. Computeren registrerer alle de lyspletter, der er blevet set - eller ikke set - og registrerer, hvor små og hvor svage lyspletter, man kan se forskellige steder i synsfeltet. På udskriften (Fig. 4) er sete lyspletter hvide og ikke sete sorte. Grøn Stær Grøn stær (glaukom) er flere forskellige øjensygdomme, som alle har det til fælles, at der kan komme huller (scotomer) forskellige steder i synsfeltet. Ofte bliver disse huller større og større, uden at man selv mærker det. Undersøgelser af synsfeltet kan bruges til at opdage glaukom, men også til at kontrollere, at behandlingen er så effektiv som mulig. Ved at nedsætte øjets indre tryk med øjendråber, eller ved behandling med laser eller kirurgi, kan man bremse den proces, som langsomt ville ødelægge synsfeltet. I Danmark er der omkring 35.000 mennesker i behandling for glaukom. Men vi ved fra undersøgelser andre steder i verden, at der er lige så mange mennesker, der har glaukom uden at vide det. Jo tidligere glaukom opdages, jo bedre er mulighederne for at 10
behandle sygdommen og begrænse udviklingen af synsfeltdefekter. Synsfelt ved sygdomme i hjernen Synsnerven fra højre og venstre øje mødes i et kryds (chiasma) lige under den midterste del af hjernen (fig. 5). Her krydser halvdelen af nervetrådene over, så hele højre halvdel af synsfeltet fra begge øjne føres videre af synsbanerne til venstre side af hjernen (markeret med rødt). På tilsvarende måde føres hele venstre halvdel af synsfeltet fra begge øjne videre til højre side af hjernen (markeret med grønt). Lige under dette synsnervekryds er hypofysen placeret. Hvis hypofysen begynder at vokse på grund af en svulst, en væskeblære eller en blødning, så kan hypofysen trykke på selve chiasma eller på blodkar omkring chiasma. Denne påvirkning udvikles ofte meget langsomt, så man ikke selv mærker, at synsfeltet gradvist forsvinder. Det er ofte begge øjnes synsfelt, der påvirkes, men ikke lige meget. Det er næsten altid den halvdel af synsfeltet, der er ud mod tindingen, der først forsvinder. På samme måde som ved glaukom er det tit tilfældigt og først, når der er kommet store synsfeltdefekter, at denne sygdom bliver opdaget. Synsbanerne løber gennem store dele af hjernen, og det medfører, at mange sygdomme i hjernen kan give defekter i synsfeltet. Ud fra synsfeltdefekternes form og placering kan øjenlægen finde ud af, om der er noget galt i højre eller venstre del af hjernen, og hvor påvirkningen af synsbanerne findes. Mennesker med blodprop i hjernen, hjerneblødning eller en hjernesvulst kan miste hele højre eller venstre halvdel af begge øjnes synsfelt ( Fig. 5). En defekt i f.eks. højre del af synsfeltet opleves af mange som om, der er noget galt med højre øje. Konsekvensen er imidlertid, at de ikke opdager f.eks. en cyklist f i G U R 4 Tegning af synsfelt ved glaukom (grøn stær). I de sorte områder opdages lyspletterne ikke. 11
eller en fodgænger ved højresving, og de må derfor naturligvis ikke føre motorkøretøj - det vil give stor risiko for trafikuheld. I dag kan hjernen undersøges meget grundigt med CT- og MR-scanning. Men undersøgelser af synsfeltet kan være med til at opdage sygdomme og give vigtige oplysninger til brug for behandling og genoptræning. Synsfelt og fremtiden I Danmark foretages grundige undersøgelser af synsfeltet hos øjenlæger. Øjenlægen vurderer disse undersøgelser sammen med alle de andre undersøgelser af øjnene og sammen med medicinske og neurologiske lægeundersøgelser. Det er det, øjenlæger er uddannet til, og de har mange års kliniske erfaringer. Men mange mennesker har synsfelt defekter, som desværre bliver opdaget meget sent. Med stigende levealder betyder det, at mange flere mennesker får aldersrelaterede sygdomme. Det er aktuelt at overveje, om praktiserende læger og optikere kan foretage undersøgelser af synsfeltet, så alvorlige sygdomme i øje og hjerne kan opdages så tidligt som muligt. Skade på chiasma. Øjenlægen finder synsfelt defekt til begge sider. Skade på synsbaner i venstre halvdel af hjernen. Da synsbanerne krydser ved chiasma, finder øjenlægen synsfeltdefekt i højre halvdel af synsfeltet. f i G U R 5 Synsfeltdefekter ved skader i hjernen 1