ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARMEPROJEKTER 2015 REGNERIER I ENERGI- OG VARMESEKTOREN 11.12.2013 1
MIN ØNSKESEDDEL 2013: En fælles økonomimodel en officiel model, så vore beslutningstagere ikke bliver forvirrede og usikre En fælles forståelse af de 3 økonomier ved vore forskellige beslutningstagere En bredere samfundsøkonomi fordi energisektoren kan sætte værdi på en række prioriteringer som CO2 og arbejdspladser En klar og velformuleret national strategi Vil kunne skabe en hurtigere omlægning og en ny eksport af den danske energimodel 2
KLIMASCHUTZ UND WÄRMEWENDE IN SCHLESWIG-HOLSTEIN INSPIRATIONEN AUS DÄNEMARK 3
PRESENTATION AND BACK GROUND Ramboll Independent Multidisciplinary Consultant Owned by the Ramboll Foundation 400 => 12.000 Employees 200 offices in 25 countries World leading within several energy services Holistic Bjarne Lykkemark, Market Manager Civ.Eng. in buildings, Grad. diploma economy 1978-2015 Ramboll 1978-1979 - 1990- Heatplaning in Denmark for TVIS and municipalities, studies for DEA and regions, project manager Powerplants, DH systems, NG systems, strategic studies, project manager Consultancy services outside Denmark, mainly utilities and authorities in major cities - Riga, Vilnius, Bucharest and USA a.o. 4
HVORFOR ER ØKONOMIMODELLER RELEVANTE? Skal jeg nu fortælle om nutidsværdier, interne renter, tilbagebetalingstider og vise hvorledes det regnes ud? Eller skal jeg fortælle et eventyr synes jeg selv om de 3 økonomier og så må du jo bagefter vurdere om det var et eventyr! 5
H. C. ANDERSENS EVENTYR: DEN GRIMME ÆLLING 6
HEAT PLAN ÅRHUS 1979-1980 TVIS 1979-1981 Delplan med de 3 økonomier Beslutning om handling i skarp dialog med naturgas så det var ikke lettere end i dag Det var med meget store investeringer 7
AARHUS HEAT PLAN 1980-1986 Excellent economy for society, company and consumers, and the consequence CO2-emission in 1980 1,200,000 tonnes CO2-emissions in 1986 400,000 tonnes 75% heat from Studstrup værket 20% heat from waste incineration 5% from biogas, straw and industry
CO2-EMISSIONS REDUCED TO ~0 TONNES IN 2015 9
CLIMATE PLAN 2030 2025 STATUS 2007 IN AARHUS CO2-emissions 7.5 tonnes CO2/capita Heat and electricity 5.0 tonnes CO2/capita Individual heating 9% is a problem 10
CLIMATE PLAN 2030 2025 STATUS 2015 IN AARHUS CO2-emissions 2.5 tonnes CO2/capita Heat and electricity 0 tonnes CO2/capita Electricity from biomass CHP and Wind Turbines 11
BESLUTNINGSGRUNDLAGET Projektforslaget viser de 3 økonomier: (Den Strategiske Energiplan er forskellig fra en Delvarmeplan) Samfundsøkonomi skal være positiv dvs. bedre end alternativerne Selskabsøkonomi skal være positiv for bestyrelsen - fordel med mange forbrugere Brugerøkonomi skal være billigere - mange forbrugere giver den billigste varme Energiforlig og klimaplaner kræver opbakning fra alle, for at gennemføre de opstillede krav om reduktioner af energiforbrug og CO2, hvor forsyningssikkerhed og økonomi også er vigtige. DER KRÆVES BESLUTNINGER 12
Eksempel på vurdering Forudsætninger: 4-benet kanaliseret kryds i landzone Trafikmængde: ÅDT primær vej: 10.600 ÅDT sekundærvej I 500 ÅDT sekundærvej II 300 Indkørende trafik 11.000 Antal ulykker på 5 år: 4 personskadeulykker med 13 personskader (her regnet m. 2 psk/ul.) 3 materielskadeulykker 2 ekstraulykker 13
Forrentningsmetoder Effektivitetsmetoden (cost effectiveness) anlægsudgifter i forhold til forventet årlig ulykkesreduktion Cost-benefit Første-års-forrentningsmetoden forventet årlig besparelse i samfundets ulykkesomkostninger udtrykt i pct. af anlægsudgifterne Nutidsværdimetoden 14
Første-års-forrentning Anlægsomkostninger Antal ulykker og personskader Besparelsesvurdering Priser på ulykker og personskader Trafiktal Tager ikke hensyn til driftsomkostninger FYB = besparelse i åbningsår/anlægsomkostninger 15
Trafikulykkesomkostninger Ideelt udtrykker trafikulykkesomkostningerne den pris, samfundet er villig til at betale for at undgå trafikulykker. Beregnede omkostninger + Velfærdstab = Trafikulykkesomkostninger
18
GRENAA - ENERGIFORSYNINGSTRATEGI 2014
BESKÆFTIGELSE I GRENAA 21
BESKÆFTIGELSEN I GRENAA 22
BIOMASSE GRUNDLAG? 23
SELSKABSØKONOMI 26
FORBRUGERØKONOMI 27
LOVPLIGTIGT ELLER FRIVILLIGT?
FRA ORD TIL HANDLING Handling Holdning Viden Information Ikke kendskab 29
EN IDE? 30
Fremtiden se den Strategiske Energiplan Et kraftvarmeværk Et fjernvarmeværk Lavværdige brændsler Solvarme/geotermi etableres, som forventes at kunne dække 20-50 % af værkets fjernvarmeproduktion. Industriel overskudsvarme samles op Fjernvarmen har en central rolle i Regeringens udspil til den energipolitiske plan. Ved at omstille fjernvarmeværker til grøn energi, bliver tusinder af forbrugere med ét slag grønne og klimavenlige. MEN INGEN HANDLING???? 31
MIN NYE ØNSKESEDDEL ER DET ET EVENTYR? JA Omlægning af varmeforsyningen i Danmark til noget bedre bedre klima CO2 mm En energieksport på 70 90 mia. kr. i dag fra næsten 0 Øget beskæftigelse på bl.a. biomasseområdet 32
HVOR ER SKURKEN HVOR ER UDFORDRINGEN? Kommer vi for langt ud med fjernvarmen? Mangler vi at udnytte gassystemet bedre (50 mia.kr. i investering) Skaber vi for få synergi som energisektor? Mødes vi ikke alle tidligt nok i et projektforløb? Svigter kommunen den løbende kommunikation og inspiration? ved ikke at gå foran med DEN STRATEGISKE ENERGIPLAN 33
THEN HEAT PLANING 1979-2030/2050 WILL SUCCEED IN A FASTER WAY AND CREATE PROJECTS TOMORROW 34
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN SPØRGSMÅL? 35