Regionplantillæg nr. 153 med VVM-redegørelse

Regionplantillæg nr. 153 med VVM-redegørelse "Bjerregaard", Stae Aalborg Kommune - nyt svinebrug ved Vesterladenvej T E K N I K O G M I L J Ø Maj 2006

Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 153 med VVM-redegørelse for ny svineproduktion i staldanlæg på Vesterladenvej 25 under Bjerregård, Halsvej 139, 9310 Vodskov i Aalborg Kommune. Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Journal nr. 8-50-12-21-851-0005-02 Dato: 9. maj 2006 Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd.86.1029. DDO2004 - Copyright COWI. 2 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Forord Forord VVM pligt Nyetablering, udvidelser eller ændring af husdyrbrug er omfattet af planlovens VVM regler. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Når et projekt er VVM-pligtigt, kan det først gennemføres, når der foreligger et tillæg til regionplanen. Større projekter i denne sammenhæng husdyrbrug, der kommer over 250 dyreenheder er altid VVM-pligtige (som hovedregel). Mindre projekter vil være VVM-pligtige, hvis amtet vurderer, at der er tale om en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering benævnes screening. Regionplantillægget skal ledsages af en såkaldt VVM-redegørelse, der detaljeret beskriver projektets fysiske udformning, processer, reststoffer og emissioner. VVM-redegørelsen skal gøre rede for alternativer samt forholdet til de omgivelser, hvori anlægget placeres, herunder såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet. Endelig skal VVM-redegørelsen angive, hvilke foranstaltninger projektet tager i brug for at undgå, nedbringe eller eventuelt neutralisere projektets skadelige virkninger på miljøet. Nordjyllands Amt offentliggør hermed Tillæg nr. 153 til regionplanen sammen med den tilhørende VVM-redegørelse. Tillægget blev vedtaget af amtsrådet den 9. maj 2006. Tillægget gælder en ny produktion af smågrise og slagtesvin i nye stalde ved Vesterladenvej 25, Stae. Vesterladenvej 25 hører under Bjerregård, Halsvej 129, Stae, 9310 Vodskov i Aalborg Kommune. Bjerregård ejes og bebos af Lars Andersen. Bjerregaard har i dag ingen animalsk produktion. Den ansøgte produktion svarer til 345 DE eller godt 10.000 smågrise (7,2-30 kg) og godt 10.000 slagtesvin (30-100 kg). Regionplantillægget er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 2005 (samlebekendtgørelsen). Naturplanlægning Som baggrund for regionplantillægget indgår forudsætninger om ammoniaktab, der bygger på en naturplanlægning for berørte naturarealer. I det aktuelle projekt er der fastsat målsætninger for naturtilstanden på udvalgte 3- beskyttede naturarealer omkring husdyrbruget. Målsætningerne er fastsat efter det naturplanlægningssystem, der er beskrevet i Regionplan 2005. Med vedtagelsen af regionplantillægget vil disse kvalitetsmålsætninger for naturtilstanden også være gældende i forbindelse med anden naturforvaltning. Sagsforløbet Første offentlighedsfase 4 uger lå i februar-marts 2003. Her blev naboer m.fl. gjort bekendt med projektet. I denne sammenhæng kom der kommentarer til projektet fra forskellig side. Disse kommentarer er indgået i amtets behandling af projektet. I debatfasen er der kommet indsigelser mod forslaget fra Danmarks Naturfredningsforening. Desuden er der fra Hals Kommune kommet kommentarer til forslaget. Disse forhold indgår i den endelige behandling af tillæg nr. 153. Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside www.nja.dk ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVM-godkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 2005 ( samlebe- Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 3

Forord kendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. e-mail nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen www.nkn.dk. Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er indkommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er 33 95 57 00. Hvis der indkommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Civil retssag Amtets afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. 4 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt4

Indhold Indhold Side Forord... 3 Tillæg nr. 153 til Regionplanen... 7 Retningslinie... 7 VVM-redegørelsen, sammendrag... 7 Miljøgodkendelsen... 8 VVM-redegørelse... 9 Ansøgers projektbeskrivelse... 9 Amtets vurderinger... 11 Resumé... 11 Undersøgte alternativer... 12 Kommentarer til projektet... 13 Påvirkning af omgivelserne... 19 Naboer lugt, støj, transport... 21 Grundvand... 22 Overfladevand... 25 Natur... 32 Mangler i vurderingsgrundlaget... 40 Kortbilag... 41 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 5

Projektets arealer 6 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Tillæg til regionplanen Tillæg nr. 153 til Regionplanen Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 2005. Regionplanens bestemmelser om det åbne land, overfladevand og grundvand findes i Regionplan 2005, kapitel 5 og kapitel 6. Kapitel 5 og 6 fastsætter dermed rammer og mål for udvidelse af husdyrbrug. Retningslinie I Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Bjerregård, der ejes af Lars Andersen, Halsvej 139, Stae, 9310 Vodskov kan der i nye stalde ved Vesterladenvej 25, også Stae etableres en smågrise- og slagtesvinproduktion på indtil 345 DE (dyreenheder). Når amtsrådet vurderer, at den ny svineproduktion kan etableres under denne retningslinie bygger det på forudsætninger om, at udledningen af kvælstof til Limfjorden ikke overstiger 56 kg N/ha/år i gennemsnit for projektets landbrugsarealer i Limfjordsopland, at der er ligevægt i bedriftens samlede fosforregnskab, at ammoniakfordampningen fra stald og gyllelagre i alt ikke må overstige 1,4 t N/år, at der fra Jordbrugskommissionen for Nordjyllands Amt er indhentet godkendelse af de sammenlægninger af ejendomme og/eller delarealer, der er nødvendige for at bedriften kan opfylde landbrugslovens arealkrav. Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. VVM-redegørelsen, sammendrag Projektet og dets virkning på miljø og omgivelser er beskrevet i VVM-redegørelsen. Heraf fremgår bl.a., at udbringning af husdyrgødning fra Bjerregård/Vesterladenvej 25 vil ske i oplandet til Limfjorden og generelt i områder med drikkevandsinteresse eller begrænset drikkevandsinteresse, at ammoniakfordampningen fra stald og gylletank samt udbringning af gylle ikke vurderes at give anledning til uacceptabel påvirkning af beskyttet natur i gårdens omgivelser, at lugt-, støj- og transportbelastningen ikke vurderes at give anledning til, at der i regionplantillægget bør gælde andre forudsætninger end det, der er en normal del af miljøgodkendelsen på dette område. Amtet understreger, at VVM-redegørelsen er udarbejdet på grundlag af de indsendte oplysninger. Ændringer heraf medfører, at amtet skal have lejlighed til at vurdere projektet på ny. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 7

Tillæg til regionplanen VVM-redegørelsen skal indeholde: 1. En beskrivelse af anlægget, udformning, produktionsgrundlaget og processer herunder reststoffer og emissioner. 2. Beskrivelse af alternativer. 3. Beskrivelse af omgivelser og omgivende miljø. 4. Påvirkningen heraf. 5. Beskrivelse af foranstaltninger for at undgå eller reducere skadelige virkninger på miljø og omgivelser. VVM-redegørelsen skal omfatte et ikke-teknisk resumé. Miljøgodkendelsen Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE (dette er hovedreglen) er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Aalborg Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg på Bjerregård/Vesterladenvej 25, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillæg. Med henvisning til foranstående bør det i miljøgodkendelsen sikres, - at udvaskning af kvælstof fra rodzonen ikke må overstige 56 kg N/ha/år i gennemsnit fra projektets samlede landbrugsarealer, - at der skal tilstræbes ligevægt i bedriftens fosforregnskab, - at ammoniakfordampningen fra stald og lagre i alt ikke må overstige 1,4 t N/år. Kvælstofudvaskningen og fosforbalance kan f.eks. dokumenteres ved, at bedriften årligt fremlægger en næringsstofbalance, der viser tilførte og fraførte mængder af kvælstof og fosfor. Den årlige ammoniakudvikling fra stalde og gyllelagre kan dokumenteres f.eks. ved, at der fremlægges driftsjournaler og målinger, der viser, at det påtænkte anlæg til forsuring af gylle er i drift og præsterer den forventede effekt. 8 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Ansøgers projektbeskrivelse VVM-redegørelse Ansøgers projektbeskrivelse Projektbeskrivelsen er LandboNord s redegørelse for miljøpåvirkninger ved udvidelse af besætningen på Bjerregård/Vesterladenvej 25. Konsulenter: Agronom Pia Christensen og miljøtekniker Elin Jensen. Projektbeskrivelsen er en del af grundlaget for amtets efterfølgende vurderinger. Beskrivelsen følger denne opbygning: 1. Ikke-teknisk resumé (side 1) 2. Beskrivelse af bedrift og produktion (side 3) 3. Arealkrav og Harmoniregler (side 8) 4. Omgivelser og miljøforhold (side 9) 5. Foranstaltninger og alternativer (side 16) Der er udarbejdet kortbilag, der viser afstande til naboer, transportveje samt en situationsplan over det påtænkte byggeri. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 9

Ansøgers projektbeskrivelse 10 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Resumé VVM-redegørelse 1. Ikke teknisk resumé På ejendommen Bjerregård er der i dag ingen husdyrproduktion, men udelukkede planteproduktion gødet med handelsgødning og import af slam. Der har ikke været tilførsel af husdyrgødning. På ejendommen ønskes etableret en produktion af 10.300 smågrise (7,2-30 kg) og 10.300 slagtesvin (30-100 kg), hvilket svarer til 345 DE. Der er i redegørelsen udarbejdet en beskrivelse af miljøforholdene ved etablering af et svineproduktionsanlæg på Vesterladenvej. Ved opstart af produktionen vil der i tilknytning til det nyopførte produktionsanlæg blive etableret et forsuringsanlæg, hvilket er med til at reducere fordampningen af kvælstof. Dette betyder en mindre belastning af miljøet med kvælstof. Desuden vil der blive opført et separationsanlæg, som adskiller gyllen i en væskefraktion uden indhold af næringsstoffer, samt en fast fraktion med mulighed for optimal udnyttelse af kvælstof. Bjerregård er beliggende i den nordvestlige udkant af Stae by i Hals Kommune. Svineproduktionen vil ikke blive etableret i tilknytning til eksisterende bygningsmasse tæt ved byen, men i nyopførte produktionsbygninger ved Vesterladenvej i Aalborg kommune. Arealet hvor staldanlægges søges opført er beliggende ca. 2 km sydvest for Bjerregård. Bedriftens to ejendomme på 258,3 ha, samt 33,2 ha til forpagtede arealer ligger i opland til Limfjorden, samt i områder med begrænsede drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser. Der er udarbejdet beregninger for kvælstofudvaskning og fosforbalance for udbringningsarealerne. Resultaterne viser, at der ikke sker en stigning i kvælstofbelastningen, samt at der er fosforbalance på ejendommen. Der er udarbejdet beregninger for ammoniakfordampning fra bedriften. Modelberegningen viser en ammoniakfordampning på 1404 kg NH3/år, hvilket også vil svare til stigningen, idet der ikke tidligere har været husdyrproduktion ejendommen. Det giver en øget ammoniakdeposition på de nærmeste beskyttede naturarealer på mellem 0,05 til 0,65 kg NH3/ha/år. De nærmeste ejendomme er beliggende 600 m fra de nyopførte produktionsbygninger og det forventes, at etableringen ikke vil VVM-redegørelse for husdyrbrug 1/20

Resumé medføre støj-, lugt- og fluegener. Ej heller vil transport til og fra ejendommen blive betragtet som værende til gene. Alternativer til udvidelsen på Bjerregård vil være opstart af produktion på anden ejendom eller opkøb af anden ejendom med en produktion. VVM-redegørelse for husdyrbrug 2/20

2. Beskrivelse af bedriften og produktionen Beskrivelse 2.1 Placering og udformning Bjerregaard ligger i den nord-vestlige udkant af Stae by i Hals kommune. En udbygning af ejendommen med svineproduktionsanlæg er ikke muligt på grund af byen. Derfor vil den fremtidige svineproduktion ske i helt nyt anlæg, som opføres ved Vesterladenvej i Aalborg kommune. Ejendommens arealer afvander til Stae Bæk med udløb i Limfjorden. Staldanlægget placeres i et område, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde og regionalt jordbrugsområde. Anlægget er placeret i kystnærhedszonen på 3 km, og kræver tilladelse i henhold til planlovens 35 stk. 3. Afstanden til Limfjorden bliver ca. 1 km. /3/ Ejendommen, hvorpå der etableres svineproduktion har et matrikulært areal er på 125,0 hektar (ha). Næromgivelser præges af fladt åbent landskab med meget lidt beplantning og med store markfelter, som delvis grænser op til Limfjorden. Her er kun få andre bygninger i et område som visuelt domineres af Nordjyllandsværket. Nærmeste beboelse ligger 650 meter nord for produktionsanlægget, og hører til nedlagt ejendom som ejes af ansøger. Nærmeste samlede bebyggelse er Stae by som ligger 1800 meter nord-øst for produktionsanlægget. Ejendommen Halsvej 139 består i hovedtræk af stuehus, lade med kornlager og maskinhus. Svineproduktionsanlægget på Vesterladenvej opføres i lyse/grå facadeelementer med grå tagplader. Der opføres forbeholder og reservoir til opbevaring af vand fra gylleseparering. Ansøgt svineproduktionsanlæg er vist på bilag 3. 2.2 Husdyrhold og produktion Ejendommen har i dag ingen animalsk produktion, men er et decideret plantebrug. Den ansøgte produktion er en årsproduktion på 10.300 smågrise (7,2-30 kg) og 10.300 slagtesvin (30-100 kg). Denne produktion svarer til 345 dyreenheder (DE) VVM-redegørelse for husdyrbrug 3/20

Beskrivelse 2.3 Forbrug og afkast Stof- og energimængder, der tilføres ejendommen for at opretholde produktionen, har betydning for de reststoffer og øvrige miljøbelastninger, som produktionsanlægget påfører omgivelserne. I tabel 2.1 ses en oversigt over de væsentligste elementer, der indgår i anlæggets ressourceregnskab. Forbrug Afkast Vand Energi Foderstoffer Handelsgødning Medicin Pesticider Tabel 2.1: Anlæggets forbrug og afkast. Forbrug Husdyrgødning Ammoniakfordampning Kemikalier Affald Spildevand Vejtransport Støj Lugt Vand Vandforsyning sker fra Vodskov Vandværk. Det er anslået, at det årlige vandforbrug til svineproduktionen vil andrage 9.000 m 3. Privat vandforbrug er sat til 170 m 3. Energi Der forventes en stigning af energiforbruget, da der skal tilføres varme til staldanlægget og serviceafsnit. Der skønnes et olieforbrug på 50.000 l pr. år. Til opvarmning af beboelse anvendes stokerfyr (korn/træpiller). Elforbruget på Halsvej har årligt været på 44.000 Kwh. Det samlede forbrug forventes at blive på 200.000 Kwh. Energiforbruget til maskiner er 40.000 liter dieselolie årligt, og her forventes et uændret forbrug. Foderstoffer Til svinebesætningen anvendes indkøbt færdigfoder på i alt ca. 1.650 tons hertil kommer et kornforbrug på ca. 832 tons. Handelsgødning Der indkøbes kun kvælstof i form af handelsgødning. Markerne grundgødes med husdyrgødning, og handelsgødning anvendes kun til at opfylde afgrødernes kvælstofbehov. (Plantedirektoratets normer) Der har hidtil ikke været husdyrproduktion på ejendommen, hvorfor der udelukkende har været gødet med handelsgødning, samt import af slam, hvilket ophører i forbindelse med etablering af svineproduktionen. VVM-redegørelse for husdyrbrug 4/20

Beskrivelse Medicin Der vil kun blive anvendt medicin, der er ordineret af dyrlægen. Der indgås aftale med dyrlægen om et månedligt besøg, hvor besætningen bliver gennemgået og medicinbehovet konstateres. Der benyttes derfor kun medicin i det omfang, det er nødvendigt. Pesticider Der forventes ikke et større forbrug af pesticider på ejendommen, da der ikke sker ændring i sædskiftet, men der gennemføres løbende tiltag for at reducere forbruget. I vækstsæsonen besøges ejendommen af en planteavlskonsulent, således at der kun tildeles pesticider efter behov. Doseringen ved 1. sprøjtning er 1/2-1/3 af anbefalet dosering, og valget af sprøjtetidspunkt forsøges optimeret. Der sprøjtes ikke tæt på naturlige vandløb, søer, moser m.m. Afkast Gylleopbevaring og udbringning Ved staldanlægget etableres lavteknologisk separationsanlæg til bearbejdning af gyllen. Der opføres en 300 m 3 fortank, og der er opbevaring i kummer under staldgulv på ca. 360 m 3. Vand fra gylleseparering udbringes på mark og restprodukt som består af slam + ammoniakvand spredes på mark med specialspreder. Efter etablering af en produktion på 345 DE vil den årlige husdyrgødningsproduktion være på ca. 6.300 tons gylle. Restproduktet efter behandling i separationsanlæg udgør ca. 1.260 m 3 som opbevares på godkendt plads i eller udenfor bygningen(i henhold til kap. 5 og 7 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen nr. 604 af 15. juli 2002). Ammoniakfordampning Ammoniakfordampning forekommer fra flere kilder på ejendommen. Der må forventes en fordampning fra gyllehåndteringen, men denne vil være begrænset, da hele gyllemængden er forsuret gylle med ph på ca 5,5. (jo lavere ph-værdi, jo mindre ammoniakfordampning). En anden kilde som også må betegnes som begrænset, er ammoniakfordampning ved udbringning af separationsproduktet. Dette foregår ved nedfældning eller spredning, og den generelle lovgivning foreskriver, at husdyrgødning skal nedpløjes indenfor 6 timer. Den største kilde til ammoniakfordampning er fra staldsystemet. Her er ammoniakfordampningen også stærkt reduceret, da der etableres forsuringsanlæg og lav teknologisk separationsanlæg. I afsnittet om Natur er der udarbejdet beregninger på ammoniakfordampningen, og betydningen af denne på omgivelserne er beskrevet. VVM-redegørelse for husdyrbrug 5/20

Beskrivelse Kemikalier Der er kun små mængder kemikalierester fra ejendommens drift. Disse afleveres til foderstofforretning eller kommunal afleveringsordning. Affald Der er uge renovation på ejendommen hvor almindeligt affald fjernes. Døde dyr afhentes af DAKA efter behov (ca. en gang ugentligt). Farligt affald som kemikalier og lignende afleveres til foderstofforretning eller kommunalt affaldsplads. Spildevand Spildevand og vaskevand fra staldene føres til gyllesystemet, hvilket er i overensstemmelse med gældende lovgivning ( 20 stk. 2 i Husdyrgødningsbekendtgørelse nr. 604 af 15.juli 2002). Spildevand fra serviceafsnit føres til trikstank med nedsivningsanlæg. Ejendommen Halsvej 139 er tilkoblet kommunalt kloaksystem. Vejtransport I tabel 2.3 er transporten ad offentlig vej i forbindelse med driften angivet før og efter udvidelsen. Art Nuværende Transporter/år Udvidet Transporter/år Smågrise transport til ejendom 40 Slagtesvin 52 Døde dyr 2% 52 Indkøbt foder til svin 55 Eget korn til foder 28 Eget korn/frø 67 40 Olie m.v. 20 Restprodukt ved gylleseparering 126 Tabel 2.3: Transporten for ejendommen ad offentlig vej. Antal kørte ture er 2 x det angivne. En stor del af trafikken på ejendommen foregår internt uden brug af offentlig vej bilag 1. Støj Støjkilder på ejendommen er fodertransportanlæg, kornblæsere, den daglige brug af traktorerne samt transporter til og fra ejendommene. Der må også forventes støj fra ventilationsanlæg. Fodertransportanlægget er i brug flere gange i døgnet, men giver kun lidt støj. Ventilationsanlæg er i brug døgnet rundt og året rundt, og derfor vil støjen være kontinuerlig. Brugen af traktorer i det daglige vil normalt begrænse sig til dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt markarbejde ud over dette. Transporten VVM-redegørelse for husdyrbrug 6/20

på ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejdet i marken samt efterårets høstarbejde. Krav om støjgrænser stilles i kommunens miljøgodkendelse. Lugt Den primære lugtkilde er lugten fra produktionen, der spredes via staldenes ventilationssystem. Periodiske lugtgener kan forekomme, primært i forbindelse med udkørsel af separationsproduktet til spredning på markerne. Udbringning af separationsprodukt foretages af maskinstation med specialspreder. De periodiske lugtkilder betragtes som minimale, men lugten fra staldsystemet skal overholde visse krav som stilles i Miljøgodkendelsen. Beskrivelse VVM-redegørelse for husdyrbrug 7/20

3. Arealkrav og Harmoniregler Miljøforhold 3.1 Miljøbeskyttelseslovens harmoniregler I følge husdyrgødningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) må den samlede mængde af husdyrgødning på bedriften højest udgøre 1,4 dyreenhed pr. hektar pr. år. Dette svarer til 246,6 ha ved 345 DE. Der medregnes ikke arealer, som ikke må tilføres gødning i henhold til anden lovgivning. Til ejendommen er knyttet 291,5 ha, hvoraf 268,0 ha indgår i sædskiftet. 251,0 ha kan benyttes til udbringning af husdyrgødning. Til fastliggende brak anvendes 17,0 ha, som ikke tildeles gylle. Det manglende brakareal indgår som non-food raps. 3.2 Landbrugslovens arealkrav Arealkravet er et krav til andel af egen jord for ejendomme med husdyrhold jævnfør bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav (bekendtgørelse nr. 128 af 22. februar 2000). Arealkravet stilles ud fra det beregnede harmoniareal. For produktioner, der overstiger 250 DE pr. år, skal arealkravet for de første 120 DE være 25% af harmoniarealet, for intervallet fra 121 til 250 DE er arealkravet 60% af det beregnede harmoniareal, og for produktionen over 250 DE er arealkravet 100% af det beregnede harmoniareal. Arealkravet for ejendommen er 145,0. Det forudsættes, at harmoniarealet er beregnet ud fra 1,4 DE/ha. Til Bjerregård hvortil produktion tilknyttes er der 121,0, ha som kan anvendes til harmoniareal. Arealkravet opfyldes ved overførelse af 24,0 ha fra ejendom nr. 2 på Østerladen som er beliggende Elsamvej 123, 9310 Vodskov. VVM-redegørelse for husdyrbrug 8/20

Miljøforhold 4. Beskrivelse af bedriften, miljøforhold 4.1 Grundvand Beliggenhed Ejendommens arealer ligger samlet omkring de planlagte produktionsbygninger. Udbringningsarealerne udgør 251,0 ha, hvoraf non-food raps udgør en del af udbringningsarealerne. Jordboniteten er primært JB 6 dog er der et mindre areal JB 4. Vandindvinding Udbringningsarealerne ligger i et område med drikkevandsinteresser, hvor der skal ske en generel beskyttelse af grundvandet i forhold til de generelle regler på området. Geologisk vurdering I forbindelse med Nordjyllands Amt s områdeudpegninger med hensyn til drikkevandsinteresser, er størsteparten af området udpeget som område med begrænset drikkevandsinteresse, samt en mindre andel som interesseområde. Der er ikke foretaget geologisk vurdering af området. Udvaskning af kvælstof fra rodzonen I følge Amtsrådets beslutning på mødet den 13. februar 2001, fastsættes der i interesseområder og i områder med begrænset drikkevandsinteresse, ingen begrænsninger ud over dem, der i forvejen må følge af lovgivningen. På de udbringningsarealer der er placeret i nitratfølsomme områder, må der maks. udledes 50 mg nitrat fra rodzonen. Hovedparten af ejendommens udbringningsarealer ligger i et område med begrænset drikkevandsinteresse og en mindre del i område med drikkevandsinteresse. I denne type områder reguleres den animalske produktion af de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Arealerne er alle beliggende i opland til Limfjorden og der må derfor ikke ske en forøget kvælstofbelastning. Samtidig skal der være fosforbalance, således, at der ikke tilføres mere fosfor end der bortføres. Udvaskningsberegninger Beregninger på udvaskning af kvælstof fra rodzonen udarbejdes i regnearksprogrammet SimIIIb. (Empirisk model til beregning af kvælstof fra rodzonen, Danmarks Jordbrugsforsknings rapport nr. VVM-redegørelse for husdyrbrug 9/20

32). Med modellen beregnes kvælstofudvaskningen fra den enkelte mark og for det enkelte år. I de følgende beregninger er udnyttelsesgraden af husdyrgødning sat til 75 % inkl. eftervirkning. Udnyttelsesgraden er fastsat ifølge lovkravet i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Husdyrgødningen som udspredes på marken er et produkt af en gylleseparering i en væskefraktion uden kvælstofindhold og udspredningsproduktet som er kvælstofholdigt. I forbindelse med udvidelsen sker der en ændring i afgrødefordelingen således, at der indgår et areal med non-food raps i stedet for brakareal, for at opfylde harmonikravet, samt en stigning i andelen af rajgræs for at opfylde kravet om udvaskning. Afgrødefordelingen i sædskiftet kan ses af tabel 4.1. Miljøforhold Efter Afgrødevalg 160,0 ha Vinterhvede 36,0 ha Vinterraps / non-food 23,0 ha Vårbyg 17,0 ha Brak 32,0 ha Frøgræs Tabel 4.1 Oversigt over sædskifte Udvaskningen af kvælstof før etablering af husdyrhold ligger på 53 mg nitrat/l i det vand der forlader rodzonen, hvilket svarer til 46 kg N/ha. På ejendommen har der ikke tidligere været husdyrproduktion, og der har ikke været importeret husdyrgødning. Der har dog i enkelte år været en import af slam. Nedenstående før situation er derfor et udtryk for udvaskningen fra en ejendom udelukkende med planteproduktion og med indkøb af handelsgødning. I beregningsåret har der ikke været import af slam. Gødningsforholdet i den fremtidige drift vil bestå af et separationsprodukt og en mindre andel handelsgødning. Etablering af husdyrproduktion i forhold til planteproduktion vil medføre en stigning i udvaskningen, derfor ændres sædskiftet således, at der indgår en større andel med rajgræs til frøproduktion. Udvaskningen for den fremtidige drift på Bjerregård vil blive 52 mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen, svarende til 45 kg N/ha. Det betyder, at udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealerne er uændret efter udvidelsen. Det skyldes primært, at der i forbindelse med etableringen sker en ændring i sædskiftet. VVM-redegørelse for husdyrbrug 10/20

Ved etablering af besætningen bliver harmoniarealet udvidet med 56 ha, som tidligere har været anvendt til juletræskultur. Efter aftale med Landskontoret for Planteavl indgår dette areal i Simm. gård beregningerne i før situationen som en kontinuerlig hvedeafgrøde. Miljøforhold Udvaskning før etablering Bjerregård Udvaskning efter udvidelsen, Bjerregård udvaskningen før og efter udvidelsen 46 kg N/ha 53 mg Nitrat/l 45 kg N/ha 52 mg Nitrat/l Tabel 4.2: Over sigt over 4.2 Overfladevand Vandløb Udbringningsarealerne ligger i et område som afvander til Limfjorden via Stae bæk og Vesterladen Grøft. Enkelte arealer afvander til kanaler som udmunder i Limfjorden. Terrænforholdene i området forventes ikke at stille specielle krav til gylleudbringning. Udspredningsarealerne ned til Vesterladen Grøft, Stae Bæk og afvandingskanaler er meget flade, derfor er risikoen for overfladeafstrømning af næringsrigt vand minimal. Generelle regler om 2 meter bræmmer, som foreskrevet i vandløbsloven, er tilstrækkelige i denne situation. Den beregnede kvælstofudvaskning fra rodzonen viser en uændret udvaskning efter udvidelsen i forhold til før situationen. Det skal bemærkes, at den beregnede kvælstofudvaskning er på et meget lavt niveau. Marine områder Vandet fra arealerne, hvor der udbringes gylle, transporteres med Vesterladen Grøft og Stae Bæk ud i den del af Limfjorden som hedder Langerak. Der er EU-beskyttelsesområde på syd- og nordkysten. Området midt i fjorden er område med naturligt dyreog planteliv. Vesterladen Grøft og Stae Bæk er målsat som B2 med forureningsgrad II og afvandingskanaler er målsat som fiskevand B3 (karpefiskevand) med forureningsgrad II. Fosfor udledningen fra Bjerregård er ændret i forhold til før situationen ved at fosfor i by-slam er erstattet af fosfor i husdyrgødningen. Før udvidelsen Efter udvidelsen Bortførsel af fosfor 6469 kg P 6320 kg P Fosfor i husdyr gødn. 0 kg P 5648 kg P Fosfor i modtaget slam. 4264 kg P 0 kg P Fosfor overskud -2205 kg P - 672 kg P Tabel 4.3: Oversigt over fosfor. VVM-redegørelse for husdyrbrug 11/20

Miljøforhold Der er fosforbalance på ejendommen efter udvidelsen. Det vil sige, at den tilførte mængde fosfor til udbringningsarealerne er lig med bortført fosfor med afgrøderne. Beregningerne er udført med følgende forudsætninger: a. Fosfor bortførslen fra marken er stort set uændret før og efter etableringen af besætningen. b. Der anvendes fytase i fodret. 4.3 Natur Beskyttede naturtyper på bedriften Området består af marint forland, som primært er dannet ved landhævning. Området afvandes til Limfjorden eller via Stae Bæk. Området er et intensivt opdyrket landbrugsområde, og der er meget få naturlige biotoper. Bedriften omfatter beskyttet natur i form af sø/ mosearealer, strandeng og overdrev. Arealerne med beskyttet natur indgår ikke i harmoniarealet i dag. Beskyttede naturtyper i området i øvrigt Der findes ikke større sammenhængende beskyttet natur i området omkring bedriften. Der findes få spredte naturtyper (overdrev, strandeng og sø/mose) i området. Nordjyllands Amt har udpeget 4 naturarealer, hvor der er beregnet ammoniakdeposition, hvilket er beskrevet i det følgende. Tilstand og sårbarhed af beskyttede naturtyper Bedriftens beskyttede naturarealer er i dag påvirket af hidtidig drift af omgivende agerjord. Ingen af bedriftens beskyttede naturtyper rummer plantesamfund der er særlig sårbar for kvælstofbelastning. Påvirkninger ved udvidelsen Ved etablering af bedriften vil øget ammoniakfordampning fra specielt stalde kunne belaste naturligt næringsfattige arealer. Beregningerne af størrelsen af ammoniakfordampningen fra bedriften, er baseret på normtallene i Danmarks Jordbrugsforsknings rapport nr. 36, 2001. Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal 2000. Belastningen af områdets miljøfølsomme naturarealer er beregnet ved hjælp af Jesper Bak s manual, udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Modellen fodres med en række konkrete oplysninger om bedriften før og efter udvidelsen. De væsentligste elementer er produktionstype og beliggenhed af stalde, lager til separationsprodukter og udbringningsarealer. Modellen tager hensyn til bl.a. klima, landskabets ruhed både mellem natur areal og produktionsanlægget og på selve naturarealet. VVM-redegørelse for husdyrbrug 12/20

Staldindretninger og praksis for gødningsopbevaring og udbringning. Punkt Afstand Deposition, kg N/ha/år Før udvidelsen Efter udvidelsen 1. Sø/mose 445 m 0 0,79 2. Sø/mose 775 m 0 0,29 3. Strandeng 1150 m 0 0,06 4. Overdrev 2175 m 0 0,08 Tabel 4.4. Ammoniakdeposition nye staldanlæg Modelberegningen viser, at fordampningen fra stalde og gylletanke stiger fra 0 kg NH 3 /år til 1404 kg NH 3 /år, idet der ikke tidligere har været produktionsanlæg på stedet. Dette medfører, at ammoniak depositionen på de nærmeste natur arealer mose/sø, overdrev og strandeng stiger. Merbidraget af ammoniak i kanten af de beskyttede naturtyper, der er forårsaget af udvidelsen, er beregnet i intervallet mellem 0,08 kg NH 3 /ha/år op til 0,79 kg NH 3 /ha/år og at baggrundsbelastningen for området kan vurderes til 20,33 kg NH 3 /ha/år tabel 4.4. Det skal bemærkes, at det kun er cirka halvdelen af baggrundsbelastningen som landbruget har del i. /2/ I forbindelse med opførelsen af de nye staldanlæg etableres et forsuringsanlæg, hvilket betyder at der tilsættes svovlsyre til gyllen, hvorved ph sænkes til 5,5. Svovlsyre anvendes for samtidig at dække planternes svovlbehov. Forsuringen medfører, at ammoniakfordampningen reduceres med 70 % fra staldene, hvilket samtidig betyder en forøgelse af kvælstof i gyllen med 10-15 %. Desuden vil reduktionen i ph betyde, at ammoniakfordampningen i marken reduceres med ca. 25 %. Samtidig vil udnyttelsen af kvælstof i svinegyllen øges fra ca. 75 % til 90 %, når den udbringes på marken således, at det i mange tilfælde vil være muligt, at fuldgødske de fleste afgrøder med væskefraktionen. Alle vandløb på bedriften er skærmet mod dyrkede jorder ved enten beskyttede enge og overdrev eller obligatoriske 2 m bræmmer. Begrænsning i påvirkning af natur Der er hidtil ikke arbejdet med yderligere tiltag for at begrænse påvirkningen af omgivelserne. Der arbejdes dog løbende med tiltag for begrænsning af kvælstof til omgivelserne. Husdyrgødningen udbringes altid under optimale forhold forud for planternes vækstperiode. Der anvendes den nyeste teknik til udbringning af husdyrgødning. Ved udvidelsen anvendes nyeste viden med hensyn til at reducere ammoniak tabet fra stalden. Der installeres forsuringsanlæg, spal- Miljøforhold VVM-redegørelse for husdyrbrug 13/20

tearealet bliver reduceret og der er lavere temperatur ved smågrisene m.m. Forhold til habitatdirektivet Ingen dele af bedriften er beliggende i eller umiddelbar nærhed af internationale beskyttelsesområder. Nærmeste habitatområde, som er Hammer Bakker Øst, er beliggende ca. 3,3 km nord for de nærmest beliggende udbringningsarealer. Fredning Ingen dele af bedriften er omfattet af fredning. Naturbeskyttelseslovens 4 På bedriften er registreret et jorddige langs en enkelt mark. Naturbeskyttelseslovens 16, 17 og 18 Der er ikke å-beskyttelseslinje på ejendommen. Bedriftens bygninger ligger ikke inden for skov- byggelinje. I regionplan 2001 er et område helt ned til Limfjordens kyst udpeget som økologisk forbindelse. Arealanvendelsen i de økologiske forbindelser må ikke ændres, hvis det medfører forringede vilkår for dyr og planter. Etablering af svineproduktionsanlæg på Vesterladenvej forventes ikke at påvirke de økologiske forbindelser idet afstanden til staldanlægget bliver ca. 900 m og Nordjyllandsværket er placeret på arealerne syd for staldanlægget. Arealerne som indgår i den økologiske forbindelse får ikke tilført gylle. Miljøforhold 4.4 Landskab og vejtransport Etablering af svineproduktion vil medføre et nyt staldanlæg, som placeres frit i landskabet nord for Nordjyllandsværket. Anlæggets bygningsmasse bliver stort og enkelt og indpasses i områdets karakter. Her er i forvejen elmaster, vindmøller, tekniske anlæg og enkelte gårdanlæg. Efter byggeriets færdiggørelse etableres beplantning for afskærmning af produktionsanlægget. Arealanvendelsen ændres ikke, og derfor vil der, bortset fra staldanlægget, ikke være nogle betydende påvirkninger af landskabet. I tabel 2.3 ses staldanlæggets omfang for transport ad offentlig vej til og fra produktionen på Vesterladenvej. Transportvejene for gylle er vist på oversigtskort - bilag 1. Størstedelen af ejendommens udbringningsarealer er placeret omkring Elsamvej, Nefovej og Vesterladenvej. Transport til areal nord for Halsvej kan ske uden gener for Stae by. VVM-redegørelse for husdyrbrug 14/20

Miljøforhold 4.5 Naboforhold Nærmeste naboejendom er beliggende 550 meter fra staldanlægget og ejes af ansøger. Der er ingen samlet bebyggelse indenfor en afstand af 2 km. Det vurderes derfor, at støj, lugt og fluer ikke betragtes som værende til gene for naboerne - bilag 2. VVM-redegørelse for husdyrbrug 15/20

5. Foranstaltninger og alternativer Alternativer 5.1 0-alternativet I enhver landbrugsproduktion er der et løbende behov for udvidelse eller opstart af en husdyrproduktion. Med nogenlunde konstante til faldende afregningspriser på husdyr- og planteprodukter, samt stigende omkostninger inden for de fleste områder, vil der være behov for enten at udvide en eksisterende produktion eller etablere en husdyrproduktion for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal undergå ændringer enten som en udvidelse eller nyetablering af en ny produktionsgren. Hvis en udvidelse ikke finder sted, vil det økonomiske grundlag for produktionen forsvinde, hvilket betyder, at en afvikling af produktionen reelt er påbegyndt. 5.2 Alternative løsninger Et alternativt til etablering af slagtesvineproduktion på ejendommen kan være opkøb af anden ejendom, hvorpå en husdyrproduktion kan etableres. Sidestillet hertil kan være en forpagtning, dog betyder kravet til indtjening stadigvæk, at der er et behov for vækst. Ansøger er opmærksom på den udvikling, der løbende sker på landbrugsområdet, herunder omkring gylle-separering, gylle håndtering mv. Nye forbedrende metoder vil blive indført, når forholdene gør det muligt, både med hensyn til teknisk stabilt og det er økonomisk muligt for bedriften. VVM-redegørelse for husdyrbrug 16/20

Amtets vurderinger Amtets vurderinger Amtsrådets mål er at sikre o en bæredygtig udvikling, hvor anvendelsen af det åbne land til produktion, friluftsliv og turisme, veje og andre anlæg sker i stadig bedre balance med naturen og miljøet, o at beslutninger om anvendelsen af det åbne land tages på baggrund af en vurdering af anvendelsens konsekvenser for natur, miljø og friluftsliv, o at de nordjyske kultur- og naturværdier skal bevares og forbedres, herunder at adgangen for alle til det åbne land skal forbedres, o at de planlagte regionale områder for jordbrug, natur og råstoffer først og fremmest anvendes til sikring af disse formål og under hensyntagen til friluftslivets muligheder, og, o at der i andre planlagte områder fremmes en flersidig arealanvendelse under hensyn til jordbrugs- og naturinteresserne Resumé Projektets grunddata vedrørende indretning og drift, herunder forbrug af forskellig art, beskrevet i Ansøgers Projektbeskrivelse samt i miljøgodkendelsen. VVM-redegørelsen behandler kun de forhold, der har betydning for de forudsætninger, der gælder for regionplantillægget. Arealer Efter det forelagte projekt er harmonikravet efter miljøbeskyttelseslovens og arealkravet efter landbrugslovens regler opfyldt. Projektet bygger ikke på dispensation fra arealkravet som følge af lav- eller højteknologisk gylleseparation. Alternativer I projektet indgår overvejelser over, om produktionsudvidelsen vil kunne gennemføres på anden vis med beskrivelse af betydningen heraf for bedriften og dens omgivelser. 0- alternativet dvs at der ikke gennemføres en udvidet produktion på Bjerregård / Vesterladenvej 25 indgår heri. Gyllebehandling etableres I projektet indgår, at der etableres gyllebehandling i form af forsuring og efterfølgende højteknologisk gylleseparation. Dette er ikke begrundet i ønske om at reducere arealkravet ved dispensation fra Jordbrugskommissionen. Derimod skal gyllebehandling sikre bedre udnyttelse af husdyrgødningens kvælstof, mindske afdampning af kvælstof som ammoniak samt bidrage til sikring af bedre staldmiljø, herunder dyrevelfærd. Reaktioner fra omgivelserne Kommentarer fra naboer, Danmarks Naturfredningsforening i projektets første, orienterende offentlighedsfase tillige med lugt-, støjog transportforhold er indgået i amtets vurderinger. I debatfasen er der kommet indsigelser modforslaget fra Danmarks Naturfredningsforening. Desuden er der fra Hals Kommune kommet kommentarer til forslaget. Disse forhold indgår i den endelige behandling af tillæg nr. 153. Landskabet Projektets betydning for det omgivende landskab, bygningers placering, påtænkt udvidelse osv. er ligeledes vurderet. Ud fra en samlet vurdering giver projektet ikke anledning til at optage retningslinier med bestemmelser for udformningen af byggeriet. Betydning for grundvand, overfladevand og natur Den belastning, som etablering af produktion på Bjerregård / Vesterladenvej 25 vil udgøre på grundvand, overfladevand og natur er vurderet. Denne belastning relaterer til tabet Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 11

Amtets vurderinger af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) enten via emission til luft eller tab til jordvand under de arealer, hvor husdyrgødning fra bedriften udbringes. Grundvand I dette projekt er det ikke nødvendigt at stille vilkår i forhold til grundvand, eftersom alle ansøgers arealer er beliggende i områder med drikkevandsinteresse og begrænset drikkevandsinteresse, og i henhold til målene i det af amtsrådet fastsatte administrationsgrundlag vurderes de generelle landbrugsregler at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet i disse områder. Overfladevand Projektets indvirkning på Limfjorden er vurderet. I relation til regionplanen konstateres, at landbrugets udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) under ét udgør en stor del af den samlede udledning til fjorden. Heraf følger, at projektet i kumulation med andre husdyrbrug bidrager til en fortsat for høj belastning af fjorden. Projektet vurderes dog som sådan at respektere de målsætninger, der er lagt i det af amtsrådet vedtagne administrationsgrundlag (april 2004) og senere beslutninger. Disse mål er indtil en egentlig handlingsplan for Limfjorden eventuelt sætter andre vilkår amtets forudsætninger for at vedtage regionplantillæg for udvidelse af husdyrproduktionen i Limfjordens opland. Natur Projektets betydning for områdets beskyttede naturtyper og habitatområder er vurderet primært med hensyn til ammoniakbelastningen, men også tabet af næringsstoffer generelt fra produktionen. Samlet vurderes, at udvidelsen ikke giver anledning til øget, uacceptabel påvirkning af de nævnte naturtyper og -områder. Sammenfattende vurdering Amtet finder, at den ansøgte udvidelse af produktionen på Bjerregård / Vesterladenvej 25 vil kunne ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for grundvand, landskab og natur, når forudsætningerne for dette tillæg til regionplanen overholdes og sikres gennem relevante vilkår i miljøgodkendelsen. Undersøgte alternativer Ansøger skal undersøge væsentlige alternativer, herunder med angivelse af begrundelsen for valg af alternativ under hensyn til virkninger på miljøet. Ansøger skal angive hvilke væsentlige alternativer og alternative placeringer der har været undersøgt. Ansøger skal beskrive konsekvenserne af at anlægget ikke gennemføres dvs 0-alternativet. Regionplanmyndigheden begrunder sit valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Forudsætningerne for det forelagte projekt er at skabe en rentabel produktion på bedriften. En rentabel produktion anses ikke for realistisk uden udvidelse af dyreholdet. 0- alternativet er således ikke et reelt alternativ. Teknologi, herunder bedst anvendelig teknologi (BAT), er planlagt taget i brug i vid udstrækning i dette projekt (gylleforsuring, gylleseparation, moderne staldteknik og produktionsmetoder). 12 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Amtets vurderinger Kommentarer til projektet Idéfasen første offentlighedsfase Danmarks Naturfredningsforening, lokalkomitéen i Hals Kommune, har i brev af 25. februar 2003 kommet med en række bemærkninger til det ansøgte projekt. Foreningen finder principielt, at produktionen, der af foreningen opfattes som et fabriksanlæg, ikke bør lægges i kystzonen (ved Vesterladenvej 25), og så langt som tilfældet er fra de nuværende driftsbygninger (Bjerregård, Halsvej 139). Foreningen finder, at hvis tilladelsen til placering ved Vesterladenvej gives, så bør det være i tilknytning til ejendommen Østerladen, hvor eksisterende bygninger i forvejen indgår i bedriften. Foreningen finder yderligere, at en eventuel tilladelse (regionplantillæg) til ny svineproduktion alene bør ske på vilkår, så hverken Limfjorden eller omgivelser i øvrigt tilføres yderligere næringsstoffer, samt at omgivelserne skånes for lugt. Foreningen foreslår, at der i givet fald fastlægges en beskyttelseszone omkring Stae Bæk, samt at områder, der i dag er beplantet med træer, ikke indgår som udbringningsareal for gylle. Amtet lægger vægt på, at placeringen ved Vesterladenvej vil ske i et område, der i forvejen er stærkt præget af tekniske installationer (Nordjyllandsværket) og at en dispensation fra kystnærhedsbestemmelserne vil være ubetænkelig. Amtet noterer, at den valgte placering ved Vesterladenvej 25 af ansøger betragtes som mest optimal for den fremtidige drift. Amtet finder ikke set i relation til naboskabet til de øvrige anlæg i området at der er behov for at forlange, at de ny staldbygninger placeres umiddelbart ved den tidligere landbrugsejendom Østerladen. Den beskrivelse, virksomheden har givet af projektet herunder at der installeres BATteknologi betyder efter amtets opfattelse, at det er dokumenteret at omgivelserne, Limfjorden, grundvand, vandløb, øvrig natur ikke vil blive påvirket i en uacceptabel grad, samt at naboer ikke vil blive udsat for uacceptabel lugtbelastning. Amtet noterer i denne forbindelse, at projektet tilgodeser målene i det af amtsrådet fastsatte vejledende administrationsgrundlag. Debatfasen anden offentlighedsfase Fra Danmarks Naturfredningsforening, Hals og Aalborg Lokalkomiteer, er der kommet indsigelser mod og kommentarer til projektet i brev af 21. februar 2006: Hele udkastet til Regionplantillæg og miljøgodkendelse er bygget på BAT ved anvendelse af forsuringsanlæg og gylleseparering. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 13

Amtets vurderinger Derfor kan der ifølge beregningerne ske en husdyrproduktion på stedet, som ikke øger udledningen af næringsstof i forhold til før situationen, undtagen for ammoniak til luften. Der henvises i de miljøtekniske beskrivelser til brochurer fra Starring Maskinfabrik A/S. Der os bekendt ikke dokumentation for at Starring Maskinfabrik A/S forsuringsanlæg kan leve op til reduktioner på 70% ammoniakfordampning fra staldene og 90 % fra lager. Det indgår også som en forudsætning, at kvælstofudnyttelsen er på 90 %. Vi mener, at hele Regionplantillægget og miljøgodkendelsen derfor hviler på et udokumenteret grundlag og kommer til at fremstille hele projektet som ikke betænkeligt for omgivelserne og for natur og miljø. Lokalkomiteerne savner i høj grad, at tidligere erfaringer med disse anlæg inddrages i amtets og kommunens godkendelses procedure. Særligt når der ikke findes typegodkendelser af Starring A/S anlæg på Miljøstyrelsens BAT liste. Vi ønsker, at amtet forholder sig til om ikke der er pligt til efter Lov om miljøvurderinger af planer og programmer, at lave et overvågningsprogram af miljøpåvirkninger på vandløb, søer og Limfjorden, samt Stae By(ammoniak-, kvælstof- og fosforafstrømning, samt lugt). Vi ønsker indsat et tids krav på et år til, at dokumentere at anlæggene til gylleseparering og forsuring overholder de forudsætninger, som ligger til grund for hele Regionplantillægget og miljøgodkendelsen. Vi ønsker indføjet et krav om, at tilsynsmyndigheden efter 1 år godkender opfyldelse af forudsætningerne Hvis ikke kravene er opfyldt skal det dokumenteres bragt i orden eller produktionen må reduceres/ophøre. I amtets vurdering over belastning af naturtyper henvises der til en upræcis gennemsnitlig N-deposition for hele Aalborg Kommune på 20,3 kg/ha/år. Nu er Aalborg Kommune jo stor, så den lokale deposition kan sagtens være højere idet, da der både vest for og øst for projektarealerne udbringes husdyrgødning. Det fremgår jo også at naturområderne er stærkt påvirket at næringsstoffer allerede. Derfor bør dette projekt give anledning til at reducere disse områders næringsstofpåvirkning både med hensyn til ammmoniak og næringsrigt vand til vandløb, søer, fjord og dermed Habitatområderne. Stae Bæk, Bløden og Vesterladens Grøft, samt Limfjorden opfylder ikke sine miljømålsætninger. Vores forslag om at stille krav om dyrkningsfrie arealer langs vandløb og fjorden er ikke medtaget i projektet. Det vil vi bede om sker, da vi ikke anser den lovpligtige 2 meter bræmmer for at yde en tilstrækkelig beskyttelse mod udsivning af næringsrigt overfladevand til vandløbene og søerne i projektområdet Det er ikke beskrevet, om der er foretaget undersøgelse af fund af oddere. DN ved Anton Thøger Larsen har fundet odderspor ved slambassinerne ved Rærup. Derfor ønsker DN godtgjort om odder findes i Stae bæk, eller de øvrig vandløb og om projektet i givet fald kan medvirke til at sikre dyrenes livsgrundlag i henhold til de internationale forpligtigelser. Vi må forlange, at den kumulative effekt i sammenhæng med andre husdyrproduktioner med næringsstof tab til Limfjorden beskrives. Dette er væsentligt for hele forpligtigelse for at forbedre leveforholdene for flora og fauna i Limfjorden. Derfor må der ved husdyrudvidelser kræves dokumenterbare reduktioner af næringsstoffer til fjorden. Der udledes i forvejen årligt ca. 6000 ton kvælstof og 50 ton fosfor for meget. Disse forhold betyder, at der ikke kan opnås gunstig bevaringsstatus i Limfjorden. Vi ønsker, der opstiles konkrete krav til den lugt, der må slippe ud fra virksomheden. Der står i miljøgodkendelsen at driften ikke må give anledning til lugt uden for ejendommens areal. Vi ønsker, at der også her stilles krav om installation af BAT for ventilationsluft, idet der ved processen med forsuring udskilles en række ildelugtende organiske forbindelser f.eks. eddikesyre, smørsyre, svolvbrinte m.m. Når der ikke stilles krav om rensning af luft fra virksomheden, vil områder helt til Stae by kunne mærke disse ubehagelige lugte. Selv om Stae ligger 1,8 kilometer fra virksomheden, så ligger den i en retning, vind fra sydvest, hvor vinden ofte kommer fra. Luftrensning vil vel også kunne reducere ammoniakudslippet på 1400 kg/år. Med hensyn til de landskabelige hensyn i det kystnære område, mangler der i forslaget til Regionplantillægget en visualise- 14 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Amtets vurderinger ring at projektanlægget. Selv om Nordjyllandsværket fyldet godt i landskabet, mener vi, at dette landbrugsprojekt 650 meter syd for ejerens ejendom og 6-700 meter nord for Nordjyllandsværket skal godtgøres som ubetænkeligt i forhold til kystzonebestemmelserne. Bygningerne kan i stedet placeres i sammenhæng med ejerens ejendom på Vesterladenvej. Endelig vil foreningen gøre indsigelse mod redegørelsen for 0-alternativet. Denne redegørelse er nærmest ikke foretaget, idet der kun refereres til Landbo Nords alternativer. Der tages ikke stilling til validiteten af udsagnene. Hals Kommunalbestyrelse, Teknisk Udvalg besluttede den 11. januar, at følgende bemærkning skulle fremsendes inden den endelige behandling i amtsrådet: Stae By er beliggende i den fremherskende vindretning i forhold til den planlagte svineproduktion, og borgerne udtrykker bekymring vedrørende eventuelle lugtgener. Amtet forelagde disse bemærkninger mv. for ansøger og dennes konsulent, samt Aalborg Kommune, ved Miljøcenter Nordjylland. Fra ansøgers konsulent, LandboNord, Brønderslev, foreligger disse kommentarer: Ang. Forsuringsanlæg Forsuringsanlægget er vurderet til en forventet ammoniakreduktion på 80% i BATbyggeblad106.04-54. Når BAT-byggebladet har fået betegnelsen BAT-kandidat skyldes det at beregningerne har vist relativt store omkostninger ved teknikken. Selve effekten af anlægget anfægtes derimod ikke. Beregninger fra LandboNord ( Verifikation af det miljømæssige og økonomiske potentiale ved gylleforsuringsanlægget NH4+, september 2005) har ligeledes vist at mindre anlæg (op til 250 DE) ikke balancerer økonomisk, mens større anlæg bedre kan udnytte investeringen og opnå økonomisk balance. Krav om dokumentation for anlægget Det er vores opfattelse at der er taget højde for kravet om dokumentation i Miljøcenter Nordjyllands udkast til Miljøgodkendelse samt i den gældende miljøbeskyttelseslov. Kvælstofdeposition I amtets vurdering indgår en gennemsnitlig baggrundsbelastning for Aalborg kommune på 20,3 kg N/ha/år. Det bemærkes at Skovog Naturstyrelsen efterfølgende har korrigeret baggrundsbelastninger for alle kommuner i Danmark. Baggrundsbelastningen for Aalborg kommunen i dag er vurderet til 15,64 kg N/ha /år, altså en reduktion i forhold til vurderingsgrundlaget i redegørelsen. Kumulativ effekt Angående næringstab til Limfjorden bemærkes at projektet opfylder amtets administrationsgrundlag for Limfjorden. Det fremgår af projektet, at der er fosforbalance for udbringningsarealerne efter etableringen samt at der er et tab i kvælstoftilførslen til Limfjorden efter projektets gennemførsel. Lugt og nabogener Placeringen af anlægget i det fri er netop valgt for at undgå en problematisk placering ved den eksisterende bygningsmasse tæt ved byen. Anlægget er placeret i Jordbrugsområde i henhold til amtet regionplan, i et område uden markante landskabs- eller naturinteresser. Den valgte placering tilgodeser således både forholdet til nabobeboelser og forholdet til natur og landskab. Fra Miljøcenter Nordjylland foreligger disse kommentarer: Svovlsyrebehandling af gylle i stalde med delvist spaltegulv er beskrevet i BAT- Byggeblad nr. 106.04.54. Da teknikken er forbundet med store omkostninger, har teknikken fået betegnelsen BAT-Kandidat. Staring Maskinfabrik A/S er p.t. det eneste firma på det danske marked, der forhandler anlæg til svovlsyrebehandling. I forhold til kravet om dokumentation for forsuringsanlægget effektivitet, så er det MCN s vurdering, at vilkår 41, 42 og 43 netop er indsat for at kunne kontrollere, at forsuringsanlægget fungerer optimalt. I forhold til kravet om at virksomheden efter et år skal opfylde forudsætningerne i ansøgningen, så er det MCN s vurdering, at vilkårene i Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 15

Amtets vurderinger godkendelsen skal være opfyldt fra den dato, hvor det nyopførte staldanlæg tages i brug, hvis andet ikke er anført. Der tillades dog en indkøringsperiode på maksimalt ét år, hvor der er stillet skærpet krav til egenkontrol. Tilsynsmyndighedens forpligtelse er, enten løbende via de indsendte analyser eller efter anmodning om analyseresultaterne på den faste fraktion og ved gennemlæsning af logbogen, at føre tilsyn med om anlægget lever op til vilkår 6 i miljøgodkendelsen. Såfremt anlægget ikke lever op til forudsætningerne og at forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, så har tilsynsmyndigheden mulighed efter 41a i miljøbeskyttelsesloven at tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 41. MCN ser derfor ingen grund til at indføre et vilkår i forhold til tilsynsmyndighedens forpligtelser eller give en hjemmel, som i forvejen er beskrevet i miljølovgivningen. I forhold til kravet om en skærpelse af 2 meter reglen langs vandløb og søer i udspredningsområdet, så gælder kravet om 2 meter bræmmer både for godkendelsespligtige og ikke-godkendelsespligtige husdyrbrug. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår, der er mere vidtgående end bestemmelserne i Vandløbsloven, men de skal være begrundet i særlige forhold. Disse forhold kan enten være knyttet til forureningsforhold, som er typiske for større husdyrbrug, eller i forhold til en reel risikovurdering i forhold til den enkelte sag. grænseværdi ved en landbrugsvirksomhed af den omhandlede karakter er forbundet med for store usikkerheder og/eller med uforholdsmæssigt store omkostninger. Hermed accepterede nævnet, at kommunens miljøgodkendelse indeholdt vilkår om, at virksomheden ikke uden for egen grund må give anledning til lugt- og støvgener, som af tilsynsmyndigheden skønnes at være "væsentlige", og at lugtgenerne skal søges minimeret mest muligt, dels ved god staldhygiejne og dels ved at indrette afkastene således, at luften udledes med en hastighed på min. 10 m/s. Med henblik på begrænsning af lugtgener supplerede nævnet i øvrigt kommunens miljøgodkendelse med vilkår, der stillede specifikke krav til indretning, drift og føring af driftsjournal. Lugtemissionen er beregnet efter Vejledende retningslinier fra Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne 1 som er den alment accepterede retningslinie for fastlæggelse af en teoretisk geneafstand til nærmest nabo/beboelsesområde. Staldlugtberegningerne er foretaget for sommerperioden, hvor staldlugtemissionerne er størst. Denne beregning viser at konsekvensområdet, som skal betragtes som det område, uden for hvilket lugtkilden, under normalt forekommende drifts- og vejrforhold, ikke vil medføre lugtgener, har en radius på 678 meter. Geneafstanden som er den afstand, indenfor hvilken uønsket lugtpåvirkning kan forekomme i forhold til samlet beboelse i landzone, er beregnet til 305 meter. På denne baggrund, er det MCN s vurdering, at der ikke er hjemmel til en skærpelse af 2 meter reglen. Det skyldes, at udspredningsreglerne for af husdyrgødning i forhold til DE/ha, er de samme, hvad enten udbringningen sker fra godkendelsespligtige husdyrbrug eller husdyrbrug, der ligger under grænsen for godkendelsespligt, I forhold til Miljøstyrelsens Vejledning om godkendelse af husdyrbrug nr. 4 af 1997 er den vejledende afstandsgrænse til byzone - eller sommerhusområde fastsat til 410 meter. I forhold til områder, der ifølge kommuneplanens rammedel er udlagt til fremtidigt byzoneeller sommerhusområde, samt område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv, kan kurvens vejledende afstandsgrænse reduceres til to tredjedel, svarende til 308 meter. I forhold til kravet om konkrete grænseværdier i forhold til lugt, så har Miljøklagenævnet, senest i en afgørelse af 2. december 2003 (j.nr. 13/161-10) afvist at anvende en målbar grænseværdi til regulering af lugtemissionen fra en svinefarm, idet nævnet henviste til, at 1 Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, 2. udgave. Udarbejdet af fastsættelsen og kontrollen af en sådan Kaj Boye Frandsen, MLK Fyn, maj 2002. 16 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Amtets vurderinger På grund af afstanden til Stae, der er samlet bebyggelse i landzone, sammenholdt med produktionens størrelse på ejendommen, så er det MCN s vurdering at der ikke er hjemmel til at stille yderligere vilkår end de lugtvilkår der er stillet i miljøgodkendelsen. Uanset dette så har tilsynsmyndigheden, ligesom ved forholdet om forudsætningerne i ansøgningen, mulighed efter 41a i miljøbeskyttelsesloven at tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 41 såfremt forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse. I forhold til lokalisering, naboer og lugt så var det Nabogeneudvalgets anbefaling, at kommunerne også i tilfælde, hvor et anlæg til husdyrproduktion ikke er i konflikt med gældende afstandskrav, men som kunne give anledning til væsentlige nabogener, skulle gå i dialog med ansøger med henblik på inden for gældende regler at undersøge, om det er muligt at finde en mere hensigtsmæssig lokalisering (udflytning) af driftsbygningerne i forbindelse med udvidelse eller nyetablering under varetagelse af hensynet til naboer, landskab, natur og miljø. En placering i sammenhæng med den øvrige ejendom vil potentielt være til større gene for de ca. 8 beboelser, der ligger indenfor 500 meter til den eksisterende ejendom. I forhold til det ovenstående er lokaliseringen netop i overensstemmelse med Nabogeneudvalgets anbefaling, idet der mere end 500 meter til nærmeste nabo og byzone, samt at det er et område, der i forvejen er stærkt præget af tekniske installationer. I forhold til en evt. lugtgene i Stae by, så vurderer MCN, at en placering af anlægget ved den eksisterende ejendom ca. 650 meter mod nord, ikke vil have en reducerende virkning på en evt. lugtgene i Stae by. Idet en god del af bemærkningerne, indsigelserne og kommentarerne knytter sig til forhold, der hører under miljøbeskyttelsesloven og dermed miljøgodkendelsen vil amtet dels tilslutte sig kommunens kommentarer dels føje til: Generelt Amtet noterer sig DN s synspunkter, der i nogen grad vurderes at være af politisk karakter. Dette gælder f.eks. henvisningen til amtets eget administrationsgrundlag. Herom gælder, at det alene har retningsgivende karakter for forvaltningens sagsbehandling. Alle projekter skal vurderes individuelt efter princippet, at man ikke sætter regel forud for skøn. I indsigelsen efterlyser DN et regelsæt, der ikke er gældende eller har grundlag i lovgivningen. I det foreliggende projekt har amtet anlagt den individuelle vurdering af projektet og dets forventede påvirkninger af omgivelser og miljø, som planloven foreskriver. Denne individuelle vurdering er resulteret i, at amtsrådet har kunnet vedtage et tillæg til regionplanen for det forelagte projekt. I projektet indgår der en række forudsætninger. Disse følges op som vilkår i miljøgodkendelsen. Den valgte teknologi Med henvisning til bl.a. byggeblade fra Danmarks Landbrugsrådgivning finder amtsrådet ikke grundlag for at betvivle, at der kan opnås de reduktioner af ammoniakfordampningen, der er forudsat. Men hvis det mod forventning skulle vise sig, at bedriften ikke kan leve op til de forudsætninger, der stilles, vil der kunne blive behov for en fornyet stillingtagen til projektet efter VVM-reglerne. Teknologien tager ikke sigte mod lugtreduktion om end der sker en vis ændring af lugten i processen. Som beskrevet i kommentarerne fra Miljøcenter Nordjylland vil den projekterede bedrift næppe give anledning til uacceptable lugtgener i omgivelserne. Teknologien forsuring og gylleseparation gør det muligt at sikre en optimal næringsstofbalance i projektet, dvs en balance med mindst muligt tab til omgivelserne. På denne baggrund finder amtet ikke grundlag for at iværksætte yderligere miljø- og naturvurderinger af projektets påvirkninger på Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 17

Amtets vurderinger vandløb, søer og Limfjorden samt fauna som ønsket af DN. Den kumulative effekt Amtet er enig med DN i, at beregningen af den kumulative effekt kunne være bedre, herunder at der er store usikkerheder i beregningerne, men må fastholde, at den er fortaget efter det bedst tilgængelige faglige grundlag. I beregningerne af ammoniakdepositionen i et givet område indregnes rutinemæssigt i Nordjyllands Amt en korrektion for den aktuelle belægningsgrad i området. Her ud over vil en manuel beregning, som foreslået af DN, ikke kunne foretages af amtet, fordi den revision af beregningssystemet, som DMU står for, endnu ikke er frigivet. I denne sammenhæng bør det erindres, at baggrundsbelastningen f.eks. for ammoniak er et udtryk for den samlede, aktuelle belastning, dvs. medtager også andre bedrifter i området. Amtets vurdering støttes desuden af det forhold, at husdyrtrykket såvel i Danmark som i Nordjylland ikke er stigende i Nordjyllands Amt gik man fra 1,07 DE/ha i 2002 til 0,99 DE/ha i 2004. Limfjordsoplandet skiller sig næppe ud herfra. Førnævnte varslede udspil fra DMU vil i bedste fald bidrage til at forbedre vurderingen af den kumulative effekt. Endelig bør det erindres, at VVMbestemmelserne klart tilsiger, at det er det enkelte projekt miljøpåvirkninger, der primært skal vurderes. Kumulative effekter kan kun indgå sekundært og vil ikke kunne føre til afvisning af at udarbejde er regionplantillæg. Den landskabelige indplacering Amtet har fortaget en samlet vurdering af anlæggets placering og herunder vurderet, at kystzonebestemmelserne ikke tilsidesættes, herunder også, at en visualisering ikke er fornøden. 0-alternativet I og med at der er udarbejdet et regionplantillæg for en ønsket ny husdyrproduktion på den hidtil ikke-animalske produktionsejendom har amtet vurderet, at den ansøgte produktion kan etableres uden at være i uoverensstemmelse med regionplanen. Når hertil lægges, at den ansøgte husdyrproduktion såvel alene som i kumulation med andre herunder udfasede husdyrproduktioner også respekterer det retningsgivende administrationsgrundlag, der er fastsat for administrationen af amtsrådet, anser amtet det for ufornødent at vurdere 0-alternativet yderligere. Samlet er det på det foreliggende grundlag vurderet, at det ikke bør indstilles over for amtsrådet at afslå at udarbejde det tillæg til regionplanen, der er forudsætningen for at gennemføre produktionsomlægningen og dermed udvidelsen på Bjerregaard. 18 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Amtets vurderinger Påvirkning af omgivelserne I det følgende behandles projektet i forhold til - Landskabet - Naboer (lugt, støj, transport) - Grundvand - Overfladevand - Natur Landskabet Særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Landbrugserhvervet og de tilknyttede forarbejdnings- og serviceerhverv er et vigtigt erhverv i Nordjylland. Det åbne land benyttes dog også af mange andre, herunder skovbruget, råstoferhvervet, turistbranchen og til friluftsaktiviteter. Nordjyllands natur- og landskabsrigdomme er en stor kvalitet for regionen. De omfatter blandt andet karakteristiske landskaber og geologiske formationer, skove, overdrev, heder og klitlandskaber, ådale, kilder, vandløb, søer og moser samt et varieret dyreliv. Byggeriet Skitseprojektet for det ny staldanlæg beskriver 2 parallelle staldbygninger på godt 2.000 m 2 (ca. 20 x 100 m), der ligger med 15 meters indbyrdes afstand. Staldene er forbundet af en ca. 300 m 2 stor foderlade. I tilknytning til bygningerne opføres 3 tanke på hver 500 m 3. 2 af tankene er lukkede, den tredje åben. Tankene er en del af gyllebehandlingsanlægget på bedriften. Stalde og tanke tænkes opført i elementer med overflade som naturmateriale eller evt. søsten. Tagdækningen bliver grå eller sorte fiberarmerede cementbølgeplader. Bygningshøjde, totalt 7 meter, taghældning 20 %. Bygninger mv. vil komme til at ligge ca. 1,8 km sydvest for Stae by og knap 1 km fra Limfjorden. Placeringen er ca. ½ km fra Nordjyllandsværkets bygninger, skorstene, tanke og kuldepot. Nordjyllandsværket ligger ud mod og ved Limfjorden og er omgivet af luftledninger. På begge sider af værket er der opstillet store vindmøller. Nordjyllandsværket er et stort teknisk anlæg, der er meget markant i landskabet. Elleverancen foregår via transformatorer og store ledningsanlæg, bl.a. 2 fjordkrydsninger. Landskabet Der er tale om et åbent og forholdsvist fladt, sletteagtigt landskab ved Limfjorden. I området er der spredt landbrugsbebyggelse med især mindre landbrugsejendomme. En del markskel er markeret med levende hegn. De nye bygninger vil kunne ses fra vest, nord og øst, idet de placeres umiddelbart nord for Nordjyllandsværket. Således placeret i umiddelbar nærhed af det landskabeligt markante kraftværk med tilhørende ledningsanlæg, store vindmøller mv. er det amtets vurdering, at nybyggeriet ikke vil få væsentlig indvirkning på landskabsoplevelsen. Regionplanen I Regionplan 2005 er byggeriet placeret i jordbrugsområde inden for kystzonen på 3 km i område C. Område C er betegnelsen for kystområder uden markante landskabsog naturinteresser som hovedregel uden visuel forbindelse med kysten. I område C kan der ske en begrundet anvendelse efter regionplanens generelle retningslinier for benyttelse og beskyttelse af det åbne land. Planlægningsmæssigt ligger Nordjyllandsværket i byzone og til værket hører ubebyggede byzonearealer. Staldene vil ligge ca. 100 meter fra byzoneareal. Omkring Nordjyllandsværket er fastlagt et støjkonsekvensområde, der har betydning ved etablering af ny, støjfølsom bebyggelse. Staldbyggeri hører ikke ind herunder. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 19

Amtets vurderinger Efter de kendte udbygningsplaner fra Elsam Kraft A/S - Nordjyllandsværket, skal senere udbygninger af værket ske langs fjorden og ikke i nordøstlig retning (mod staldene). Den konkrete placering af staldene vil derved ikke være til gene for Nordjyllandsværket. Sammenfattende vurderer amtet, at det samlede bygningsanlæg ikke vil ændre væsentligt på oplevelsen af landskabet og ikke indebærer problemer i relation til planlægningsmæssige forhold. 20 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Amtets vurderinger Naboer lugt, støj, transport Forhold vedrørende lokalisering herunder afstand til nabobebyggelser mv. lugt, støj og transport vil være reguleret i kommunens byggetilladelse og/eller i miljøgodkendelsen. Hvis særlige forhold dukker op fx som led i projektets offentliggørelse (idéfasen) vil de dog indgå i amtsrådets behandling af regionplantillægget. Hvis der ikke fremdrages særlige forhold i idéfasen og der ikke registreres gener i forbindelse med driften af ejendommen hidtil, vil amtsrådet som udgangspunkt ikke have belæg for at stille særlige forudsætninger for regionplantillægget. Nærmeste nabobeboelse ligger ca. 500 meter (retning NNØ) fra de nye stalde. Det er amtets vurdering, at lugt-, støj- og transportforhold ikke vil give anledning til gener for omgivelserne i uacceptabelt omfang. Lugt-, støj- og transportforholdene er generelt omfattet af miljøgodkendelsen jævnfør udkast til denne. Amtet vurderer, at der ikke er behov for at opstille specielle, skærpede forudsætninger i dette tillæg til regionplanen. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 21

Amtets vurderinger Grundvand Grundvand - generelt Amtsrådets mål o Uforurenet grundvand skal være basis for drikkevandsforsyningen og kvaliteten i vådområder og vandløb, o den decentrale vandindvinding og vandforsyning skal i videst muligt omfang fastholdes, o den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal sikres høj prioritet overalt, o en videregående beskyttelse af grundvandsforekomsterne skal sikres i de vigtige og sårbare drikkevandsområder, og o vandforekomsternes mængde og kvalitet skal sikres ved at skabe større ansvarlighed over for den samlede ressource. Grundvandets mængde og kvalitet har afgørende betydning for drikkevandsforsyningen og kvaliteten af vandløb, søer og andre vådområder. Mængden af rent grundvand er blevet mindre som følge af overudnyttelse og forurening af grundvandsmagasinerne. I regionplanen er der udpeget 10 områdetyper i relation til grundvand og vandindvinding, jf. kort 3 samt bilag 7 - Indsatsområder med hensyn til nitrat : 1. Områder med særlige drikkevandsinteresser 2. Områder med drikkevandsinteresser. 3. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 4. Indvindingsoplande til almene vandværker. 5. Generelle indsatsområder. 6. Nitratfølsomme indvindingsområder. 7. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed. 8. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed. 9. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed. 10. Indsatsområder med hensyn til nitrat jf. bilag 7. Drikkevand/grundvand generelt amtets administrationsgrundlag Amtsrådet har vedtaget en målsætning gældende i nitratfølsomme indvindingsområder med stor eller nogen sårbarhed, hvor det tilstræbes, at nitratindholdet i grundvandsmagasinet i gennemsnit ikke overstiger 25 mg nitrat/l. Denne målsætning er retningsgivende ved udarbejdelse af VVM-redegørelser. Der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt VVMredegørelse. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed, er kendetegnet ved stor følsomhed for nitratforurening, ingen beskyttende lerlag og ingen nitratreduktionskapacitet. I disse områder er den tilladelige udvaskning fra rodzonen normalt lig målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed, er områder, hvor der forventes en nitrat- reduktionskapacitet, og derfor kan der tillades en udvaskning fra rodzonen, der ligger over målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed er velbeskyttede områder med stor nitratreduktionskapacitet, hvor der ikke skønnes, at nitrat udgør en risiko for grundvandet. Her gælder husdyrbekendtgørelsens generelle regler om udbringning af husdyrgødning. I nitratfølsomme indvindingsområder, der endnu ikke er kortlagt skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen, som udgangspunkt ikke overskrider 50 mg/l i gennemsnit. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. I øvrige områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen, som udgangspunkt ikke overstiger 60 mg/l i gennemsnit. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. Det skal sikres, at eventuelle skærpede kriterier fastsat i en indsatsplan bliver overholdt ved etablering og udvidelse af intensive husdyrbrug inden for indsatsplanens indsatsområder. 22 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Amtets vurderinger Beliggenhed af udbringningsarealerne Hovedparten af ansøgers udspredningsarealer er beliggende i område med drikkevandsinteresse og i område med begrænset drikkevandsinteresse. Ingen af arealerne ligger i vandværkers indvindingsoplande eller i nitratfølsomt område. Ejet [ha] Lejet [ha] Gylleaftale [ha] Indvindingsopland - - - Nitratfølsomt område - - - OSD (Særlig drikkevandsinteresse) - - - Drikkevandsinteresse - - 32,5 Begrænset drikkevandsinteresse 116,7 29,5 25,7 Udvaskning af kvælstof fra rodzonen Der er ikke lavet beregninger af udvaskningen af kvælstof fra rodzonen. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan I henhold til retningslinie 6.1.9 i forslag til Regionplan 2005 VVM-redegørelse for intensive husdyrbrug og administrationsgrundlaget for VVM-redegørelser gælder: I dette projekt er det ikke nødvendigt at stille vilkår i forhold til grundvand, eftersom alle ansøgers arealer ligger i områder med drikkevandsinteresse og begrænset drikkevandsinteresse, og i henhold til administrationsgrundlaget vurderes de generelle landbrugsregler at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet i disse områder. Det vurderes, at udvidelsen kan finde sted, eftersom regionplanens mål og retningslinier er overholdt. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 23

Amtets vurderinger Figur 1. Arealernes beliggenhed i forhold til grundvandsområder. (Der er ingen særlige grundvandsinteresser i området) 24 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Amtets vurderinger Overfladevand VVM-pligtige projekter med nyanlæg, ændring eller udvidelser af husdyrbrug skal være i overensstemmelse med målsætningen for det vandområde, i hvis opland projektet og dets udbringningsarealer ligger. Vandløb generelt Vandløb er målsatte efter deres anvendelse og kvalitet. Anvendelsesmål: Der er 3 forskellige anvendelsesmål; et vandløb kan således have en skærpet målsætning, en basismålsætning eller en lempet målsætning, hvoraf de to sidste målsætninger er aktuelle for Bjerregaard (se også tabel herunder). Basismålsætningerne B1, B2, B3 og B4 også kaldet fiskevandsmålsætningerne (se tabel herunder) anvendes for vandløb, som er vandførende hele eller størstedelen af året, og fastsættes med udgangspunkt i vandløbstypen. Hvorvidt vandløbet er B1, B2, B3 eller B4 afhænger af bundforhold, strøm og vandløbets størrelse. Basismålsætningen stiller krav om et alsidigt dyre- og planteliv, der kun i ringe grad er påvirket af menneskelige aktiviteter. De lempede målsætninger C, D og F anvendes i vandløb uden fiskevandsinteresser. Vandløb, som alene har til formål at adlede vand, er således C-målsatte, mens spildevands- og okkerbelastede vandløb er hhv. D- og F-målsatte. For alle lempede målsætninger gælder det, at vandløbene skal fremstå æstetisk og hygiejnisk tilfredsstillende. Kvalitetsmål: Kvalitetsmålsætningen bygger på en vurdering af vandløbene som levested for smådyr. Vandkvaliteten udtrykkes som forureningsgrad vha. det såkaldte Saprobiesystem, som skelner mellem forureningstålende og rentvandskrævende dyr. Forureningsgraden måles på en skala fra I til IV, hvor I er den uforurenede tilstand og IV den meget stærk forurenede tilstand. Målsætning vandløb Anvendelse Kvalitet forurenings-grad Basis/fiskevand B1 B2 B3 B4 Gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk Opvækstvand for laksefisk Karpefiskevand Ingen fiskeinteresser I-IV Lempet C D F Målsætninger og kvalitet for vandløb Vandafledning Spildevandsbelastet Okkerbelastet I-IV Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 25

Amtets vurderinger Beliggenhed af udbringningsarealerne Størstedelen af udbringningsarealerne afvander direkte til Staebæk eller via Bløden og Vesterlandens Grøft til Staebæk, som udmunder i Langerak. Selve Staebæk er B2-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II, som ved bedømmelsen i 1996 ikke var opfyldt, idet forureningsgraden blev fundet at være II- III og III (ved mundingen). Bløden og Vesterlandens Grøft (to vandløbsgrene) er begge B2-målsatte med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II, som ikke var opfyldt ved bedømmelserne i 2002 og 2003, da forureningsgraden blev fundet at variere mellem II-III og III-IV. Derudover afvander udbringningsarealer til Skolegrøft, som udmunder i Langerak. Skolegrøft er C-målsat med krav om at fremstå æstetisk tilfredsstillende. Få udbringningsarealer (ca. 17 ha) afvander gennem mindre unavngivne og ikke undersøgte kanaler til Langerak. Udbringningsarealerne er ikke beliggende i oplande til søer. Udbringningsarealerne er i mange tilfælde vandløbsnære, men skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. 26 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Amtets vurderinger Figur 2. Arealernes beliggenhed i forhold til vandløb, evt. søer og slutrecipienter Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 27

Amtets vurderinger Marine områder - generelt Regionplan Et område kan enten have en basismålsætning eller en skærpet målsætning. Når der er tale om basismålsætning forstås en tilstand med et alsidigt dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Artssammensætningen af dyre- og plantelivet er bestemt af de naturgivne forhold, og vandet har en god æstetisk og hygiejnisk kvalitet. Ud over basismålsætningen, der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområder og/eller badevandsområder udlagt med målsætning med skærpede kvalitetskrav. Internationale naturbeskyttelsesområder En stor del af fjordområderne og de kystnære havområder i Nordjyllands Amt er beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder: Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitat-områder. Den internationale opmærksomhed samler sig især om store antal af rastende andefugle, ynglende terner og vadefugle på øer og holme, samt naturtyper i de lavvandede områder og langs kysten. Ramsarkonventionen er en vådområdekonvention, hvor 130 lande har forpligtiget sig til at forbedre 1109 udpegede områder primært for vandfugle. EF-fuglebeskyttelsesdirektiv og EF-habitatdirektiv gælder i alle EU-lande. Områderne er udpeget for en række fuglearter samt andre arter af vildtlevende dyr, planter og naturtyper. Områderne skal overvåges og må ikke forringes. Beliggenhed af udbringningsarealerne Udbringningsarealerne er alle beliggende i oplandet til Langerak i den østlige del af Limfjorden. Langerak er målsat med basismålsætning med områder fri for muslingeskrab tættest på kysten. Langerak grænser mod øst op til Aalborg Bugt i Kattegat, som er udpeget som internationalt beskyttelsesområde (EF- Habitatområde nr. 14 og EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 2) og mod vest mod Nibe Bredning (EF-Habitat-område nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). Administrationsgrundlag Amtsrådet har vedtaget, at for projekter i oplandet til Limfjorden må der fra hver hektar som udgangspunkt højst nå 14 kg kvælstof pr. år frem til Limfjorden i forbindelse med udvidelsen. For landbrugsarealer i fjordens opland gælder, at der skal være balance mellem tilført og fjernet fosfor på udbringningsarealerne. Beregninger Der er foretaget beregning af kvælstofudvaskningen fra rodzonen i nudrift og i ansøgt produktion vha. Simmelsgaard. Udbringningsarealer (ha) Rodzoneudvaskning (kg N/ha) Kvælstoftilførsel til Limfjorden (N/ha) Nudrift Ansøgt 251 251 46 45 11,5 11,3 Der er fosforbalance på ejendommen efter udvidelsen. 28 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Amtets vurderinger Figur 3. Marine habitatområder, der muligvis kan berøres af projektet. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 29

Amtets vurderinger Limfjorden og regionplanen Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen pga. for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der ringe sigt på grund af en stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge, og ålegræssets udbredelse er ikke i overensstemmelse med målsætningen. I Limfjorden udgjorde landbrugets bidrag af kvælstof i 2004 ca. 70 % af den totale tilførsel af kvælstof fra land til fjorden, svarende til knap10.000 ton N/år. Jf. den gældende recipientkvalitetsplan fra 1987 for fjorden må landbrugets bidrag udgøre godt 4.000 ton N/år. Tilførslen af fosfor fra landbruget til Limfjorden var i 2004 på 120 ton P/år, hvilket er over det mål på 70 ton P/år, som er fastsat i recipientkvalitetsplanen for Limfjorden. Tilledningen af fosfor er dog afstrømningsafhængig og resultater viser, at det samlede mål er nået i år med normalafstrømning. For at tilførslen af fosfor til Limfjorden ikke skal stige på sigt, bør det sikres at ophobning af fosfor i jorden ophører. Forhold til Internationale naturbeskyttelsesområder Af speciel betydning for de internationale naturbeskyttelsesområder i de berørte områder i Limfjorden kan en øget tilledning af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til ålegræsområderne. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan resultere i en lavere sigtdybde og en mindre lysmængde, der når bunden. En større algevækst kan også øge risikoen for iltsvind. Desuden kan en øget eutrofiering medføre belægning af epifytter på ålegræsset. Alle ovennævnte forhold kan påvirke ålegræssets overlevelsesmuligheder. Ålegræsområderne fungerer dels som direkte fødegrundlag for forskellige fugle, dels har de både en funktion som skjul for diverse fisk og som hæfteflade for forskellige organismer, der danner fødegrundlag for fugle og havdyr. I Kattegat kan en øget tilførsel af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til den fauna, der lever på og i bunden. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan øge risikoen for iltsvind og efterfølgende bunddyrsdød. I forhold til udpegningsgrundlagene for de berørte områder vurderes følgende at kunne blive påvirket: Limfjorden: Spættet sæl: - Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter der koloniserer mudder og sand: - Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna Ynglende fuglearter: - Dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, skestork: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. - Klyde, hjejle: Fødegrundlaget (krebsdyr på lavt vand) kan mindskes som følge af iltsvind. Trækfugle: - Toppet skallesluger: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. - Hvinand, taffeland: Fødegrundlaget (snegle og krebsdyr der lever i ålegræsbælterne) kan mindskes, som følge af at fourageringsområderne forsvinder. - Sangsvane, knopsvane, pibesvane, kortnæbbet gås, grågås, lysbuget knortegås, pibeand, blishøne: Fødegrundlaget (bla. ålegræs) kan mindskes som følge af iltsvind og skygning. Aalborg Bugt: Odder: - Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af iltsvind. Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter der koloniserer mudder og sand: - Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna Ynglende liste I-arter: - Splitterne, havterne, dværgterne: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af iltsvind. Trækfugle: - Edderfugl, sortand, fløjsand, bjergand: Fødegrundlaget (muslinger) kan mindskes som følge af iltsvind. 30 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Amtets vurderinger - Gravand: Fødegrundlaget (dyndsnegle på mudder- og sandflader) kan mindskes som følge af tilgroning. - Hjejle: Fødegrundlaget (krebsdyr på lavt vand) kan mindskes som følge af iltsvind. - Sangsvane, pibesvane, lysbuget knortegås: Fødegrundlaget (bundvegetation) kan mindskes som følge af iltsvind og skygning. En nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder kan ses af bilag 2. Kumulativ effekt I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke fjordområderne, men i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet er der en påvirkning. Projektet for etablering af husdyrproduktionen på Bjerregård / Vesterladenvej 25 medfører en arealbelastning på 11,3 kg kvælstof/ha/år som gennemsnit for bedriften. Desuden bliver der fosforbalance. Det vurderes derfor, at udvidelsen er i overensstemmelse med amtets administrationsgrundlag. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 31

Amtets vurderinger Natur Natur- og landskabspolitik Amtsrådets ønske er, at indsatsen på natur- og landskabsområdet tager afsæt i en helhedsorienteret og fremadrettet politik for udviklingen. Natur- og landskabspolitikken er en vision for, hvordan amtsrådet mener, forvaltningen af naturen, landskabet, geologien og kultursporene skal være. Politikken samler amtsrådets mål og handlinger på områderne landskab og geologi, natur, herunder beskyttede naturtyper, Natura-2000 områder, økologiske forbindelser, ådale, fredede områder, grønne kiler, skove og nationalparker samt kulturmiljøer, kirker og kirkeomgivelser. Ejendommens naturforhold Regionplanen, retningslinie 5.3.4 Generelle naturhensyn. Ved ændret arealanvendelse skal der tages hensyn til bevarelse og forbedring af landskabs- og naturværdierne, herunder levesteder for planter og dyr, samt kulturhistoriske interesser knyttet til arealerne. Regionplanen, retningslinie 5.3.6 Beskyttede naturarealer og landskaber. Inden for arealer omfattet af fredning eller af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser skal hensynet til natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres. Ved anvendelse af amtets naturplanlægningssystem fastsættes målsætningen af arealernes naturkvalitet. Gennem planlægning og administration skal sikres, at arealerne opnår målsætningen Regionplanen, retningslinie 5.3.7 I de økologiske forbindelser skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter, som forbindelserne skal sikre. Arealstatus Svinebrugets driftsbygninger og 71% af arealerne ligger i område, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde. Den resterende del af arealerne ligger i regionalt jordbrugsområde (regionplankort nr. 1, hovedstruktur). Økologiske forbindelser Svinebruget har ikke udbringningsarealer i områder, der i regionplanen er udpeget som økologiske forbindelser (regionplankort nr. 7). En smal bræmme af strandenge sydøst for Nordjyllandsværket tilhører svinebruget. Strandengene her er udpeget som økologisk forbindelse langs fjordkysten, men indgår ikke i svinebrugets drift. Det vurderes, at etablering af svineproduktionen ikke indebærer ændringer, der forringer udpegede økologiske forbindelsers funktion som spredningsveje for planter og dyr. 32 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Amtets vurderinger Naturplanlægning Kriterier for målsætning for naturkvalitet af beskyttende naturtyper (undtagen vandløb og søer) Høj natur tilstand Klasse 1 God natur tilstand Klasse 2 Moderat naturtilstand Klasse 3 Ringe naturtilstand Klasse 4 Dårlig naturtilstand Klasse 5 Tildelt klasse Konstateret tilstand Høj natur- Tilstand God naturtilstand Moderat naturtilstand Ringe naturtilstand Dårlig naturtilstand Områdetype Natura 2000 område Fredet område Regionalt naturområde Naturområde Økologisk forbindelse Jordbrugsområde Regionalt jordbrugsområde Negative faktorer Ingen Fuldt ud genoprettelige Delvist genoprettelige Delvist og svært genoprettelige Ikke genoprettelige Potentielt naturindhold Højt prioriterede naturtyper/arter Prioriterede naturtyper/arter Rødlistearter Gullistearter Almindelige arter Få almindelige arter Økologisk funktion Afgørende trædestensfunktion Betydende trædestens-funktion Trædestensfunktion Begrænset trædestensfunktion Ingen trædestensfunktion Eventuelt andre begrundelser (anføres under relevant klasse) Eksempel: En lokalitet har en konstateret tilstand på 3 (ud fra forekomst af planter og dyr, vurderet efter planlægningssystemets tilstandsdel), den ligger i Natura 2000 (klasse 1), de negative faktorer er fuldt genoprettelige (få problemer = klasse 2) og dens potentielle naturindhold er forekomst af gullistearter mulig (klasse 3). Endelig har lokaliteten en betydende trædestensfunktion i landskabet (klasse 2). Summen af tildelte karakterer er 11, hvilket giver et gennemsnit på 2,1. Stedets målsætning er altså klasse 2 = god naturtilstand, og stedets aktuelle tilstand vurderet efter systemets tilstandsdel bør kunne bringes op i denne klasse. 3-arealer: Moser og enge, heder og overdrev, strandenge, strandsumpe og strandoverdrev samt vandløb, søer og vandhuller er beskyttede naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det åbne landbrugslands vilde dyre- og planteliv er helt afhængige af disse naturtyper. Beskyttede naturtyper Områdets beskyttede naturtyper fremgår af bilag 2. Svinebrugets udbringningsarealer omfatter ikke beskyttede naturtyper. 3-vandløb og 3-arealer, der grænser op til udbringningsarealer Udbringningsarealerne grænser på strækninger af i alt 7 km op til 3-beskyttede vandløb, Stae Bæk, Vesterladen Grøft m.fl. Ingen af udbringningsarealerne rummer skrånende terræn med særlig risiko for overfladeafstrømning af udbragt gødning til vandløb. De beskyttede vandløb vurderes i kraft af obligatoriske 2 m dyrkningsfrie bræmmer at være tilstrækkeligt sikrede mod uønskede direkte påvirkninger fra markdrift. Udbringningsarealerne grænser op til enkelte arealer med beskyttede naturtyper. Det er Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 33

Amtets vurderinger strandenge ved Limfjorden, en anlagt sø ved fjordkysten, et mindre overdrev ved Stae by og to mergelgrave/småmoser. Strandengene er afskærmet af et lille jorddige mod svinebrugets marker. Øvrig beskyttet natur og skov i området Området i større omkreds omkring svinebruget rummer kun ganske få beskyttede naturtyper, altovervejende småmoser og vandhuller, hvoraf flertallet er næringsrige mergelgrave. Nærmeste større og sammenhængende naturarealer er Godtlandsmosen, enge ved Bragenholt, strandenge ved fjordkysten sydøst for Nordjyllandsværket, moser og søer ved Hesteskoen på modsatte side af fjorden samt Hammer Bakker. Svinebrugets driftsbygninger på Vesterladenvej ligger 1 km fra nærmeste af ovennævnte større naturområder. Bortset fra nyplantninger omkring Nordjyllandsværket og den kommunale fyldplads ved Rærup rummer området i flere kilometers omkreds stort set ingen skov. Ved sagens behandling er med amtets naturplanlægningssystem målsat 2 natur-arealer. Figur 4. De målsatte naturarealer er udvalgt primært med henblik på afklaring af, hvor sårbare områdets naturarealer er for ammoniakpåvirkning fra svinebruget. De tildelte målsætninger for naturkvalitet får ved endelig vedtagelse af regionplantillægget for udvidelse af svinebruget generel gyldighed til naturforvaltningsformål. På baggrund af projektbeskrivelsen vurderes udvidelsen ikke at indebære væsentlige ændringer i markdriften. Det fremhæves at udbringning af husdyrgødning vil ske i form af forsuret gylle, der kun giver ringe ammoniaktab. Markdrift i form af omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning og andre jordbrugsaktiviteter antages derfor ikke at give anledning til øget påvirkning af områdets beskyttede naturtyper. 34 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Amtets vurderinger Figur 4. Målsatte naturarealer Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 35

Amtets vurderinger Figur 5. 3-beskyttede naturtyper og punkter, hvori der er beregnet N-deposition 36 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Amtets vurderinger Beskyttede naturtyper og ammoniakvilkår Etablering af svineproduktion på Vesterladenvej er beregnet at give et ammoniaktab fra stalde og gylletanke på 1404 kg N/år. Det i forhold til produktionens størrelse beskedne ammoniaktab skyldes anvendelse af teknik (gylleforsuring), der ifølge BAT-byggeblad kan reducere staldtabet op til 80 %. I projektet er regnet med en reduktion på 70 % af staldtabet og 90 % af lagertabet. Ammoniaktabet ved udbringning af forsuret gylle vurderes ikke at give større ammoniaktab end udbringning af handelsgødning. I det omfang forsuret gylle fortrænger oplyst hidtidig praksis med udbringning af slam på arealerne, kan projektet medføre et mindre fald i marktabet, der dog er vanskelig at beregne. Tabel 1. Svinebrugets luftbårne N-belastning af udvalgte beskyttede naturarealer (ammoniak fra stalde og gødningslager) Naturareal (beliggenhed, se bilag 5) Beregnet N-deposition (kg N/ha/år), svinebrugets bidrag og total Baggrunds- Bidrag Bidrag værdi Nudrift Efter N-deposition Total, efter udvidelse Tilstand (klasse) Målsat tilstand (klasse) Målsat N- deposition (kg N/ha/år) Naturkvalitet Naturkvalitet Naturtypens tålegrænse (kg N/ha/år) 1. Mergelgrav 20,3 0,0 0,8 21,1 3 3 25-30 25-35 2. Mergelgrav 20,3 0,0 0,3 20,6 3 3 25-30 25-35 3. Strandeng 20,3 0,0 0,1 20,4 - - - 30-40 4. Overdrev 20,3 0,0 0,1 20,4 - - - 15-25 (beregningerne er foretaget med regnearket NH3 deposition trin 123, baseret på Manual til vurdering af ammoniakeffekter, DMU 2003) Ammoniaktab fra stalde og gylletanke er beregnet at give belastning af 4 udvalgte naturarealer i nærområdet i størrelses-ordenen 0,1 0,8 kg N/ha/år (tabel 1 og bilag 5). De udvalgte naturarealer er to mergelgrave med mosekarakter nord for driftsbygningerne, den nærmestliggende strandeng og et overdrev ved Stae by. De beregnede belastninger af mergelgravene anses for at være målbare, mens beregnede belastninger af strandeng og overdrev anses for marginale. N- tålegrænse for overdrevet og strandengen vurderes moderat til høj, og ej overskredet. Med administrationsgrundlaget af 13. april 2004 fastlægges vilkår for ammoniaktab på baggrund af naturplanlægning. Generelt må en udvidet husdyrproduktion ikke medføre stigning i luftbåren N-belastning af naturarealer med mere end 10 %, svarende til 2-3 kg N/ha/år. Såfremt naturarealets N-tålegrænse er overskredet gælder i jordbrugsområde, at ammoniaktab fra en udvidet produktion ikke medføre stigende belastning af klasse 1-4 naturarealer. Den gennemsnitlige N-deposition i Aalborg kommune er ifølge DMU 20,3 kg/ha/år. De to nærmestliggende beskyttede naturtyper, små moser og vandhuller i mergelgrave, belastes efter etablering af svineproduktionen hhv. 21,1 og 20,6 kg N/ha/år. Ved besigtigelse er konstateret at mergelgravene er næringsrige, tilgroede og uden N-sårbar plantevækst. Mergelgravenes tilstand er med naturplanlægningssystemet opgjort til klasse 3. Målsætningen kan ligeledes med naturplanlægningssystemet fastsættes til klasse 3. De beregnede små stigninger i luftbåren N- belastning vurderes ikke at belaste mergelgravenes vandhuller og småmoser over tålegrænse, anslået til 25-35 kg N/ha/år. Tilstanden af mergelgravenes natur bestemmes altovervejende af randeffekter af markdriften på omgivende arealer og kun i begrænset omfang af luftbåren N-belastning. Da tålegrænsen for mergelgravenes beskyttede naturtyper ikke er overskredet, er vilkår for ammoniaktab derfor, at dette ikke må medføre stigninger > 10 % af den aktuelle luftbårne N-belastning, svarende til ca. 2 kg N/ha/år. På denne baggrund vurderes driftsændringer og ammoniaktab ved etablering af svineproduktion ikke at forringe tilstanden af beskyttede naturtyper og skove i området ved Stae og Nordjyllandsværket. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 37

Amtets vurderinger Figur 6. NATURA 2000-områder 38 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Amtets vurderinger Forhold til habitatdirektivet Regionplanen, retningslinie 5.3.5 Natura 2000 områder. Inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet må der ikke træffes dispositioner, der strider mod de fastlagte hensigter og bestemmelser om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter. Natura 2000 områder Ingen af svinebrugets arealer ligger indenfor områder udpeget som NATURA 2000- område, EF-habitatområde eller EFfuglebeskyttelsesområde. Nærmeste NATU- RA 2000-område er habitatområde nr. 218 (Hammer Bakker, østlig del) i afstand af hhv. 2,7 km fra nærmeste udbringningsareal og 4,1 km fra driftsbygningerne. Svinebrugets eneste teoretiske påvirkning af terrestriske dele af NATURA 2000-området vurderes at kunne være ammoniaktab. Svinebrugets påvirkning af marine NATURA 2000-områder er behandlet i afsnittet Overfladevand. Med henvisning til afstandene vurderes, at det beregnede ammoniaktab fra svineproduktionen ikke kan medføre målbar merbelastning eller modvirke målsætning om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA 2000-områder. En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring svinebruget. Uden detaljeret kendskab til udbredelse vurderer amtet umiddelbart, at det kunne være vandflagermus, langøret flagermus, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og bæklampret. Udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de nævnte arter. Det tilskrives at nærområdet omkring svinebruget kun rummer ganske få naturarealer og at beregnet ammoniakbelastning ikke ændrer naturtilstanden af disse. Nærområdets få naturarealer vurderes konkret ikke at være levested for de nævnte arter. Markernes funktion som tilfældige opholdssteder, forurageringssteder eller spredningsveje for flagermus, markfirben, stor vandsalamander eller spidssnudet frø vurderes ikke at blive forringet af ændringer i markdriften. Udvidelsen vurderes heller ikke at indebære driftsmæssige ændringer på arealer langs vandløb, til skade for bæklampret. Amtet er ikke bekendt med forekomst på eller umiddelbart op til svinebrugets arealer af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. Udvidelsen vurderes ikke at forringe levevilkår for de nævnte arter. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan Etablering af svineproduktionen vurderes at være i overensstemmelse med regionplanens retningslinjer Med afsæt i amtsrådets for naturbeskyttelse administrationsgrundlag og amtsrådets for VVM-pligtige administrationsgrundlag udvidelser af husdyrbrug for VVM-pligtige giver etablering udvidelser af husdyrbrug. af svineproduktionen anledning til fastsættelse af en supplerende retningslinje for naturbeskyttelse: I regionplantillægget indføjes forudsætning om at kommunens miljøgodkendelse indeholder vilkår om begrænsning Som baggrund af ammoniaktab for amtets fra vurdering svineproduktionen. ligger følgende Vilkåret forudsætning skal sikre: til grund: - - at ammoniakfordampning at fra svinebrugets stalde og og gødningslager ved ved brug brug af BAT-anerkendt af anerkendt ikke overstiger teknologi 1404 ikke kg overstiger N/år. 1,4 t teknologi N/år. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 39

Amtets vurderinger Mangler i vurderingsgrundlaget VVM-redegørelsen og vurderinger heraf bygger på oplysninger, der er modtaget fra ansøger, se afsnittet Ansøgers projektbeskrivelse. Amtets egne oplysninger om områdets natur- og miljøforhold og områdets sårbarhed over for påvirkninger fra projektet tillige med regionplanens målsætninger og retningslinier indgår tillige i vurderingerne. Amtet noterer, at vurderingen af projektets kumulative effekt på natur og miljø bygger på et utilstrækkeligt grundlag, men som er det for tiden bedst mulige. Fx foreligger ikke ajourførte oplysninger om dyreholdet i de betragtede ejendomme, herunder specielt ikke om nyere ændringer heraf udvidelser, nedlæggelser. Der arbejdes på en forbedret udveksling af data på nationalt plan. Amtets egne mål og forudsætninger omkring sårbarhed, tålegrænser mv. er under løbende revision. Beregningsmetoder- og modeller, der skal anvendes for at forudsige påvirkninger fra det enkelte projekt såvel som projekter i et givet område under ét, er tilsvarende under løbende revision. Den kumulative påvirkning af områdets natur og miljø er ikke beregnet specifikt for udvidelsen af produktionen på Vesterladen 25. Dette skyldes primært som anført foran at det nødvendige beregningsværktøj endnu ikke er udviklet samt, at muligheden for at sammenkøre data vedrørende husdyrproduktion mv. fra andre ejendomme i et betragtet område ikke er til stede på en operationel måde. Indtil disse ting er på plads, er det amtets opfattelse, at det forhold, at der overordnet for et givet område formentlig kun i begrænset omfang vil være tale om nettoudvidelser af husdyrproduktionen. Dette betyder generelt, at en udvidelse på en betragtet lokalitet i væsentligt omfang modregnes ved en reduktion på andre ejendomme, hvor produktionen nedlægges. Lokalt bliver der naturligvis tale om en forøgelse, men denne vil være indregnet og vurderet specifikt for projektet. Sammenfattende gælder for det her betragtede projekt, at amtet vurderer, at der ikke er væsentlige mangler i de foreliggende oplysninger og at alle afgørende miljø- og naturpåvirkninger indgår i vurderingen af projektet. 40 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Kortbilag Kortbilag 1: Vilkår for ammoniakbelastning af natur 2a-e: Udpegningsgrundlag for internationale beskyttelsesområder Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 41

Bilag 1. Vilkår for ammoniakbelastning af natur, VVM-pligtige udvidelser (administrationsgrundlaget af 13. april 2004 sætter mål for ammoniaktab på baggrund af naturplanlægning) Ved naturplanlægning fastlægges overordnet målsætning for tilstand af berørte naturarealer. Til hver målsætningsklasse hører delmålsætning for N-deposition: Målsætning for naturtilstand Klasse 1 Høj Klasse 2 God Klasse 3 Moderat Klasse 4 Ringe Klasse 5 Dårlig Målsat N-deposition på naturareal Under tålegrænseinterval Nedre halvdel af Tålegrænseinterval Øvre halvdel af tålegrænseinterval Over tålegrænseinterval Hvor målsat N-deposition er opfyldt er ammoniakvilkår: Ammoniakfordampning må stige op til 10 % af aktuel belastning, hvis målsat N-deposition fortsat er opfyldt. Aktuel belastning forstås som baggrundsværdi + punktkildebidrag før udvidelse. En 10 % stigning svarer til 2-3 kg N/ha/år. For naturarealer i dårlig tilstand, klasse 5 fastlægges loft for acceptabel stigning efter konkret vurdering. Hvor målsat N-deposition ikke er opfyldt afhænger ammoniakvilkår af naturarealets målsætning og regionplanstatus: Målsætning for naturtilstand Ammoniakvilkår hvis målsat N-deposition i før-situation ikke er opfyldt Klasse 1 Høj Klasse 2 God Klasse 3 Moderat Klasse 4 Ringe Klasse 5 Dårlig Gunstig bevaringsstatus Ugunstig bevaringsstatus NATURA 2000- områder Naturtyper der er udpegningsgrundlag Fald Fald Fald Fald Ikke fastlagt Øvrige naturtyper Fald Fald Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Naturvidenskabelige fredninger Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Fald Fald Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Regionalt naturområde Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Fald Fald Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Naturområde Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Ingen Stigning Ingen Stigning Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Økologiske forbindelser Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Ingen Stigning Ingen Stigning Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Jordbrugsområde Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Ingen Stigning Ingen Stigning Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Regionalt jordbrugsområde Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Ingen Stigning Ingen Stigning Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt 42 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

Nr Habitatområde 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjo rd Kode Udpegningsgrundlag 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 2140 2180 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 6120 6210 6230 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura 2000 Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområder - marts 2004. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: 8-50-12-21-851-0005-02 MLM/dlg 14.11.05 Bilag: Rev.: 2a Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd.86.1029. DDO Copyright - Copyright COWI.

Nr Habitatområde Kode Udpegningsgrundlag 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 1065 Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 1340 * Indlands saltenge 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 6210 6230 6430 7220 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura 2000 Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområder - marts 2004. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: 8-50-12-21-851-0005-02 MLM/dlg 14.11.05 Bilag: Rev.: 2b Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd.86.1029. DDO Copyright - Copyright COWI.

Nr Habitatområde Kode Udpegningsgrundlag 218 Hammer Bakker, østlig del 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 3160 Brunvandede søer og vandhuller 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6230 6410 7140 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn Natura 2000 Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområder - marts 2004. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: 8-50-12-21-851-0005-02 JJE/dlg 14.11.05 Bilag: Rev.: 2c Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd.86.1029. DDO Copyright - Copyright COWI.

SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Pibesvane T Sangsvane T Blå kærhøg Tn Hedehøg Y Skestork Y Klyde Y Hjejle T Almindelig ryle Y Brushane Y Fjordterne Y Havterne Y Splitterne Y Dværgterne Y Knopsvane T Kortnæbbet gås T Grågås T Lysbuget knortegås T Pibeand T Krikand T Taffeland T Hvinand T Toppet skallesluger T Blishøne T SPA 2 Ålborg Bugt, nordlige del Pibesvane T Sangsvane T Hjejle T Almindelig ryle Y T Splitterne Y Havterne Y Dværgterne Y Lysbuget knortegås T Gravand T Bjergand T Ederfugl T Sortand T Fløjlsand T Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. Natura 2000 Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: 8-50-12-21-851-0005-02 MLM/dlg 14.11.05 Bilag: Rev.: 2d Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd.86.1029. DDO Copyright - Copyright COWI.

Nr. Navn Areal ha R7 Ulvedybet og Nibe Bredning 18496 Natura 2000 Udpegningsgrundlag for Ramsarområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: 8-50-12-21-851-0005-02 MLM/dlg 14.11.05 Bilag: Rev.: 2e Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd.86.1029. DDO Copyright - Copyright COWI.