Kapitel 1 L idt til venstre, Henning! brøler en stemme og overdøver den skingre, bippende lyd fra en lastbil, der bakker. Det dunker hysterisk ned gennem kældervinduet og ind i Pivs hjerne. Irriteret vender hun sig om på den anden side og trækker dynen godt op over ørerne. Så blev det heller ikke i dag, hun fik lov at sove længe. Lidt mere, Henning, råber stemmen, og Piv sukker og sparker dynen ned i fodenden. Hvis de har tænkt sig at stå og larme sådan lige ude foran hendes vindue hele dagen, kan hun lige så godt stå op. Stemmen brøler videre, mens hun åbner sin dør og tøffer ned ad kælderens lange, snævre gang. Døren til vaskerummet står åben. Piv kan høre mor pusle rundt derinde og går ned til hende. Morgensolen snor sig ind ad det høje kældervindue og lyser alting op. Godmorgen, smiler mor. Piv læner sig træt op ad dørkarmen og roder sig i morgenhåret. 5
Godmorgen, gaber hun. Hvad er klokken? Mors hænder folder sokker og undertøj, mens hun ser på Piv og svarer, at den må være lidt over ni. Der slipper et småirriteret suk fra Piv. Mhmm... brummer hun. Hvem er det, der råber sådan ude i haven? Lågen til vaskemaskinen står åben. Den er fyldt med våde håndklæder, og der dufter af vaskemiddel og rent tøj. Det er gartnerne, svarer mor. Hun bøjer sig ned for at hive håndklæderne ud, men stopper på halvvejen og tager sig til ryggen. De hjælper far med den ny have. Åh, av for... Hun stønner pludselig og rejser sig besværet op igen. Piv skynder sig hen ved siden af hende og tager fat i tøjkurven. Jeg skal nok gøre det, siger hun og trækker de kolde, våde håndklæder ud af vaskemaskinen. Mor skumler et eller andet utydeligt og holder sig under maven. Den er kæmpestor og kuglerund, men nu varer det heller ikke længe, før babyen skal komme. Tak, skat, siger hun til Piv og trækker vejret dybt ind gennem næsen. Jeg er så træt i ryggen for tiden. Gider du sætte kurven på bordet derovre? 6
Piv gør, som hun bliver bedt om, uden at sige en lyd. Så lister hun ud af vaskerummet igen og ned mod døren til badeværelset. Der er brød i køkkenet, hvis du er sulten, kalder mor efter hende, og Piv nikker og lukker døren bag sig. Fliserne er dejligt kølige mod hendes bare tæer, og lyset i den gamle lampe over spejlet flimrer gult og hakkende, som det plejer. Hun retter på duftlyset på hylden under spejlet og snuser til den svage duft af vanilje, der hænger i luften. Det kan godt være, at det gamle badeværelse i kælderen er slidt og grimt, men det er Pivs helt alene. Da hun er tilbage på værelset for at tage tøj på, er lastbilen holdt op med at bippe. Den bakker ikke længere, men er i gang med at læsse store paller med sten af. Det er fliser til haven. De tårner sig op i to store bjerge lige uden for Pivs kældervindue og fladmaser en tot ukrudt. Hurtigt hopper hun i et par shorts og trækker en T-shirt over hovedet. Skat, kalder mor nede fra vaskerummet, da Piv forlader sit værelse igen. Er du sød at tage det rene tøj med op og lægge det på plads? Uden at svare lunter Piv ned ad den lange, smalle gang igen og henter tøjkurven. Den er propfyldt 7
med tøj, der skal fordeles på tre etager. Hendes eget skal heldigvis ikke så langt. Det skal bare lige ind på værelset. Mors, fars og Milles tøj skal op ovenpå, og Linas skal afleveres oppe på førstesalen. Hvis Piv ellers kan få lov at komme til deroppe uden at få ørerne flået i stykker af Linas brok og hysteriske krav om privatliv. x Mille sidder i en solstråle midt på stuegulvet og er ved at pille en halv bolle fra hinanden med fingrene. Hun har taget sine små sko omvendt på, og de har trukket jord med ind ude fra haven. Piv! udbryder hun glad, da hun får øje på sin storesøster. Hun har kakaomælk rundt om munden og lidt på tøjet, og der drysser en sky af krummer fra hende, da hun rejser sig op. Far er ude i haven, fortæller hun og peger hen på havedøren med sin buttede finger. Vil du smage? Piv ryster på hovedet, da Mille rækker sin snaskede bolle frem mod hende. Ellers tak, svarer hun og hviler vasketøjskurven mod sin hofte, ligesom mor plejer. Jeg er ikke sulten lige nu. Måske skal du spise færdig udenfor. 8
Mille ser på Piv med sine runde øjne. Så ser hun på sin halve bolle og på alle krummerne på gulvet. Hov, siger hun alvorligt og ryster på hovedet ad sig selv. Jeg roder. Piv nusser hende lidt i det bløde hår. Ja, det gør du, svarer hun og kan ikke lade være med at smile. Vil du selv rydde det op? Mille nikker, smider resterne af sin bolle på sofabordet og tumler efter Piv ud i køkkenet for at hente den lille håndstøvsuger. Piv tænder på knappen og rækker den ned til hende, og straks forsvinder Mille glad og hvinende ind i stuen for at støvsuge sine krummer op. Imens lunter Piv ind i soveværelset. Vuggen er kommet op fra kælderen. Den står i hjørnet ved mors side af sengen. De har alle sammen ligget i den, da de blev født. Først Lina for 16 år siden. Så Piv tre år senere og til sidst lille Mille. Piv kan ikke helt overskue tanken om en til baby i huset. Mille vrælede konstant, nat og dag, hele tiden. Det var lige til at blive bims af. Nå. Hun gider ikke tænke på det. Ikke i dag. Der bliver masser af tid til at tænke på skrigeungen, når først den kommer. I dag skal der ske noget andet, men først skal hun lige af med det sidste 9
vasketøj oppe hos Lina, inden hun skal have noget morgenmad. x Lina ligger helt stille og sover. Hendes lange, lyse hår er bundet i en knold højt oppe på hovedet, og hun har åben mund og en lille smule savl ned ad kinden. Piv kigger på hende. Så sniger hun sig hen over gulvet og lægger det sidste rene tøj på skrivebordet foran vinduet. Nede i haven er en stor maskine i fuld gang med at læsse jord op i et højt bed, og far henter fliser til en mand i grønt arbejdstøj. De er ved at lægge den nye terrasse. Hun kan se, at de taler til hinanden, men heroppefra kan hun ikke høre, hvad de siger. Det er kun nede fra hendes eget værelse i kælderen, hun kan følge med i alt, hvad der sker fra indkørslen og hen til havedøren. Normalt er det ikke ret meget. Bare fødder, der vader forbi. Piv..? gaber Lina pludselig bag hende, og Piv vender sig om med et spjæt. Lina sidder rolig midt i sin seng og gnider de blå dukkeøjne uden at hidse sig den mindste smule op. Hvad laver du her? mumler hun. Så får hun 10
øje på vasketøjskurven i Pivs arme og det rene tøj på sit skrivebord. Nårh, udbryder hun glad og svinger benene ud over sengekanten. Dejligt. Tak, Pivsen. Hendes smil er så varmt og venligt, at Piv får gåsehud. Det er fra mor, mumler hun og haster ud af værelset igen, før Lina når at sige mere. Døren knalder hun hårdt i bag sig, før hun flyver ned ad trappen og videre ned i kælderen med den tomme kurv. x Gider du tage bakken i køkkenet med ud i haven? spørger mor og vralter gennem stuen med en kande kaffe i den ene hånd og en kande iste i den anden. Piv propper det sidste stykke bolle i munden og nikker uden at sige noget. Hun henter bakken med drikkeglas, køkkenrulle og skålen med jordbær og følger efter mor ud i haven. Mille er kravlet op i det nye højbed og graver løs i al den mørke, fugtige jord med sin lille blå skovl. Åh, skygge, det var dejligt, sukker mor og sætter kanderne fra sig på bordet under kirsebærtræet. Solen bager ned i haven, og far drypper af sved, da han og den ene af gartnerne kommer for at få en tår at drikke. Far sætter sig et øjeblik og læner sig lidt tilbage. 11
Det er godt nok et tungt arbejde, siger han og strækker benene ud foran sig. Men det bliver verdens lækreste terrasse. Han smiler til mor og rækker ud efter hendes hånd. Hvordan har vores lillebror det i dag? spørger han og kigger på den runde mave. Mor sukker og stryger hånden ned over det tynde stof. Hendes navle stritter gennem kjolen. Piv rejser sig igen og forlader bordet, før hun når at høre, hvad mor svarer. Den baby. Det er det eneste, de kan tale om for tiden. Den og så haven, som lige nu ligner noget, der er blevet bombet. Halløj! kalder en stemme pludselig henne fra havelågen, og Piv ser op. Farmor står ude på fortovet og vinker. Hej, Pivsen, smiler hun, da hun får øje på Piv. Kom og se, hvad jeg har med. Nysgerrigt tøffer Piv hen over noget knasende grus og en bunke med vissent ukrudt for at åbne lågen for farmor, der har hænderne fulde af alt muligt. Hej, farmor, hilser hun. Hvad er alt det, du har med? vil hun vide. Farmor smiler og går rundt om huset med Piv i hælene. Hun har en flettet kurv i hver sin hånd. 12
Op af den ene stikker små planter og pinde, og den anden er fyldt med haveredskaber. Det er stiklinger til din mor, svarer farmor, som om Piv selvfølgelig ved, hvad stiklinger er. Til den nye have. Jeg har taget dem med hjemme fra mine egne bede. Når man planter dem, gror de, og du kan tro, det bliver nogle skønne planter. Jeg kunne godt bruge lidt hjælp med at få dem i jorden. I et kort øjeblik overvejer Piv at tilbyde Mille som assistent, men hun holder tanken for sig selv og nikker i stedet til farmor som svar på det usagte spørgsmål. Hej-hej, lille børn, vinker farmor, da de når rundt om huset og om til de andre. Mor bakser med at komme op at stå, men farmor sætter kurvene fra sig og vifter ad hende. Bliv siddende, Vimme! beordrer hun med et stort smil og bøjer sig ned for at kramme mor goddag. Så går hun rundt om bordet og hen for at blive kysset på kinden af far. Sikke du slæber, siger mor og peger på kurvene. Piv sætter sig på bænken ved siden af far. Hun tager en tår at drikke, mens farmor fortæller mor om stiklingerne. 13
Er det blomster? spørger Piv, da hun og farmor efter formiddagskaffen ligger på knæ foran det nye højbed. Farmor har allerede tømt det meste af kurven og lagt stiklingerne der, hvor de skal være. Så skal de bare i jorden, og det er Piv, der graver hullerne. Det er urter, svarer farmor. Hun trykker lidt jord ned om en lille grøn stilk og læner sig tilbage, så hun sidder på knæ. Her. Prøv at dufte til denne her. Hun rækker en af stiklingerne over til Piv. Det her er kamille, forklarer hun, mens hun stopper med at grave. Prøv at gnide på bladet og lugt til det. Piv gnider forsigtigt på et af de små blade og snuser til planten. Den dufter af noget velkendt og rart. Du kender den nok fra kamille-te. Den virker beroligende, og så indeholder den nogle stoffer, som blandt andet hjælper mod forkølelse og ondt i halsen. Piv ser på farmor. Men det er jo en plante, siger hun og lægger hovedet lidt på skrå. Hvordan kan en plante hjælpe mod forkølelse? Farmor smiler og rejser sig op på knæ igen. Så tager hun fat i endnu en stikling og sætter den ned i et af Pivs mange huller. 14
Planter har alle mulige kræfter, Piv, svarer hun roligt og trykker jord ned om rødderne. De kan bruges til meget mere end at dufte godt i haven eller se fine ud i en vase. Hun peger på en af de andre små stiklinger. Som denne her, siger hun. Det er en røllike. Den virker mod feber og gigt, og så kan den dæmpe betændelse og hele sår. Hvis man ellers ved, hvordan man skal bruge den. Piv sidder helt stille med planteskovlen i den ene hånd og lytter. Eller denne her, fortsætter farmor og smutter en plante ned i endnu et hul. Det er en svaleurt. Den hjælper på humøret. En skøn te af svaleurt er godt, hvis man går og er trist. Hendes hænder arbejder hurtigt. Det går så stærkt, at Piv hele tiden tror, de småbitte planter vil knække. Det gør de ikke. Er det virkelig rigtigt? spørger hun til sidst, da hun har spekuleret over farmors forklaring i et stykke tid. Farmor nikker. Ja, bestemt! svarer hun. Naturen er fyldt med den slags planter. Man kalder dem også for lægeurter, og mennesket har kendt dem i hundredevis af år. Sikkert også længere. 15
Hun børster det værste jord af sine handsker og samler haveredskaberne sammen i den ene kurv, mens hun taler. I middelalderen troede man, at de forskellige urter havde magiske evner, fortsætter hun. At man kunne bruge dem til at brygge heksedrik og tilkalde djævlen. Eller nedkalde forbandelser over andre. Piv stirrer forbavset på hende, men siger ikke noget. Det er nu bare gammel overtro, fortsætter farmor så og lægger de sidste ting i kurven. Så standser hun sine bevægelser i et kort øjeblik og blinker til Piv med det ene øje. I hvert fald for det meste. 16