DiakonBladet. nr årg. April. DiakonBladet2006. Peters fiskedræt. Maleri af Marianne Rygh læs side 11. Glæde Årsmøder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DiakonBladet. nr. 2. 43. årg. April. DiakonBladet2006. Peters fiskedræt. Maleri af Marianne Rygh læs side 11. Glæde Årsmøder"

Transkript

1 April 43. årg Glæde Årsmøder 2 2 Peters fiskedræt. Maleri af Marianne Rygh læs side 11 2 nr. 2 DiakonBladet DiakonBladet

2 Kolonien Filadelfias Diakonforbund og Diakonhøjskolens Diakonforbund Diakonbladets redaktionsgruppe Redaktionens adresse: Diakon/ soc.pæd. Hanne Raabjerg Rudolph Wulffs gade 14, 2. tv, 8 Århus C Tlf Ansvarshavende redaktør: Diakon/soc.pæd. Preben Sondrup Andersen Jyllands Allé 1, 827 Højbjerg Tlf Mobil: Diakon/ institutleder Conny Pedersen Hjelm, Institut for Diakoni og Sjælesorg, Kolonivej 19, Kolonien Filadelfia, 4293 Dianalund Tlf Diakon/soc.pæd. John Skovhus Nielsen, Ugletoften 7, Højby, 52 Odense S Tlf Andreas Nielsen, Bymosevej 55B, 821 Århus V Tlf.: Rita Lund Mathiasen, Skovvej 24, 4291 Ruds Vedby, tlf.: Kolonien Filadelfias Diakonforbund Forbundet: Diakonsekretær Pt. ubesat. Henvendelser rettes til formanden eller til Institut for Diakoni og Sjælesorg, Kolonien Filadelfia, 4293 Dianalund. Tlf.: Formand: Frede Follmann Miehesgade 43, 951 Arden Tlf.: p: / a: Kasserer: Diakon Joan Justesen Sæbyvej 1, 787 Roslev Tlf.: Diakonhøjskolens Diakonforbund Forbundets kontor: Lisbeth Andreassen, Lyseng Allé 15, 827 Højbjerg Tlf Formand: Johannes Lund Frederiksen, Sønderskovvej 11, Nordenskov, 8 Varde Tlf Kasserer: Knud Friis, Vinderslevholmvej 5, 8 Kjellerup Tlf Adresseændring Indtastes på eller sendes til Diakon/kordegn Bent Christoffersen, Mandolinvej 7, 89 Randers Tlf Deadline Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1. i den foregående måned, gerne via eller på diskette. Annoncer: Senest 7 dage før deadline på bladet til Werks Offset A/S., Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr.,75 pr. mm. Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver. Termin: I udkommer Diakonbladet i februar, april, juni, august, oktober og december. Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i indlæg. Fotos returneres efter brug med tak fra Diakonbladets redaktionsgruppe. Produktion: Werks Offset A/S, Højbjerg Tlf Indhold Aktuelt Jeg glæder mig i denne tid... side 3 Tema: Glæde En glædelig sommeroplevelse... side 4 Aspekter på glæde... side 5»I medgang og modgang «... side 7 Glæde og humor... side 9 Årsmøder Program for årsmøde på Kolonien Filadelfia... side 12 Formandens beretning... side 13 Regnskab... side 14 Program for årsmøde på Diakonhøjskolen... side 15 Formandens beretning... side 17 Regnskab... side 18 Artikel En verden i brand... side Orientering Mindeord... side 22 Kalender... side 23 Navnestof... side 23 Intro Velkommen til dette 24 siders blad. Temaet for dette blad er glæde. Der er sat fokus på glæden gennem forskellig beretninger i bladet. God fornøjelse med læsningen af disse indlæg. Begge Diakonforbund har årsmøder og generalforsamlinger inden næste blad udkommer. Derfor vil du kunne læse meget som vedrører årsmøderne. Der er tørre tal, formandsberetninger og programmer for de 2 årsmøder. Læg mærke til hvor og hvornår du skal tilmelde dig. Diakonbladet og Den fælles hjemmeside er stadig et bindeled os diakoner imellem. Derfor ønsker vi at gøre begge dele bedst mulige. Vi forventer derfor at evt. gode ideer eller kritik gives direkte til redaktionerne. Der er både en redaktion for bladet og en for hjemmesiden. Siden sidst er der skiftet lidt ud i bladets redaktion. Merete Nørgaard har valgt at stoppe i redaktionen. Vi siger dig, Merete mange tak for et dejligt engagement, og god inspiration til bladet. Velkommen i redaktionen til Rita Lund. Vi ser frem til mange gode arbejdstimer med dig. Næste blad udkommer i juni. Deadline: 1. maj Forsiden: Peters fiskedræt Maleri af Marianne Rygh. April

3 Jeg glæder mig i denne tid Af diakon Svend Aage Hjelm...for nu skal der ske noget nyt Undertiden er jeg usikker, afventende eller endog nervøs for store, afgørende ændringer, som ikke kan gøres om. Men ikke denne gang. Da medfører det kun fordele for os alle. Det har regeringen vedtaget. Det har Kommunernes Landsforening (KL) forsikret. Det har amtsrådsforeningen Nåh nej, det har de for resten ikke. Men det gør ingen forskel for dem er der alligevel ingen der har lyttet til det sidste par år. Jeg taler her om kommunal-, struktur- og opgavereformen. Eller Danmarks største sociale eksperiment. Den skal sikre, at alle danskere får det godt. Fremover samles nemlig alle opgaver i kommunerne. Det gør det nemt at være dansker. Vi skal kun kende een adresse og eet telefonnummer, uanset om det handler om selvangivelsen, bebyggelse af en strandgrund, udvidelse af en svinefarm eller at få god og relevant støtte til et barn med Asberger eller til en ægtefælle, der er blevet hjerneskadet efter en trafikulykke. Det er i kommunerne, vi skal henvende os, for her er man vant til at sætte borgerne i centrum. Det har KL forsikret. Een adresse!! For nogle af os kommer den adresse godt nok til at ligge i købstaden på den anden side de blå bjerge og den rivende bæk. Men det gør ikke noget, for i dag har vi jo alle internet og det er også meget nemmere for os og for kommunens medarbejdere hvis vi udfylder en blanket på nettet i stedet for at møde op på rådhuset for at tale med dem. Og så skal der ikke være nær så mange kommunalbestyrelsesmedlemmer, som vi kan møde til byfesten eller på torvet, og som deler vores virkelighed. Men det betyder ikke at nærdemokratiet bliver ringere. Det har regeringen bestemt. For alle tilfældes skyld har de dog efter nogen betænkningstid nedsat et udvalg med Holbæks borgmester som formand. Et udvalg, der skal følge op på det der med nærdemokratiet. Bar sådan for alle tilfældes skyld. Stort er flot, men småt er godt Men ellers bliver det godt, når al service samles i kommunerne. Nåh nej, hospitalsvæsenet går jo til regionerne. Det er fordi en så vigtig sag som danskernes sundhed kræver store, ressourcestærke enheder med mange specialer og et stort befolkningsgrundlag Til gengæld løses alle sociale problemer bedst tæt på borgerne. Det bekymrer et par af de store handicaporganisationer og et par af fagforbundene, som ikke helt kunne forstå hvordan kommunerne kan opretholde specialiseringen for de små handicapgrupper. Derfor blev de sociale opgaver delt i kan og skal. Skal-opgaver overtages af kommunerne, idet de dog i visse tilfælde kan vælge at overlade dem til regionen. Kan-opgaver overtages af regionerne idet de dog kan overtages af kommunen, hvis de argumenterer for at de kan løse opgaven lige så godt som regionen. Blandt kan-opgaverne er driften af specialiserede institutioner for fysisk og psykisk udviklingshæmmede og for misbrugere, som beliggenhedskommunen kan vælge at overtage og videreføre. Det pointeres dog, at uanset om kommune eller region bliver driftsherre, så indgår disse institutioner i de årlige rammeaftaler, som indgås mellem alle kommuner i hver enkelt region. Endelig samles vidensbank og specialrådgivning i en ny organisation, VISO, der bliver en del af Styrelsen for social service i Odense. Der er muligheder i det her KL har brugt tiden effektivt til at forsikre sine medlemmer om at sikker drift er lig med kommunal drift, og at den kommune, der ikke overtager alle kan-opgaver, er en kylling. Den 15. februar, halvanden måned efter at de nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer er begyndt arbejdet i sammenlægningsudvalgene, skulle de meddele, hvilke opgaver de ønskede at overtage og videreføre. I dag, 27. februar, har Amtsrådsforeningen opgjort, at de overtager ca. 97 % af amternes sociale institutioner. Det beroliger mig meget, at regeringen har vedtaget, at det bliver godt. Og at KL har forsikret, at det er hensigten, at de vil drive tilbudene lige så godt som den tidligere driftsherre. Så kan det jo ikke gå galt. Vel. At en enkelt socialdemokratisk borgmester har udtalt, at det her enten bliver kaos eller totalt kaos tæller ikke, for det parti er som bekendt ikke regeringsbærende for øjeblikket. Det undrer mig bare, at et af regeringens medlemmer, undervisningsministeren, for en uge siden meddelte, at hvis kommunerne ikke tog sig sammen og fik lært børnene noget dansk og regning, så ville staten overtage folkeskolen. Det åbner lis som for nogle perspektiver. Nu bliver det så alvor Mandag den. marts er der en lille højtidelighed på Amtsgården i Roskilde. Her underskriver de 11 kommuner sammen med region, stat og amt en delingsaftale, som fordeler amtets aktiver, passiver, ansvar og forpligtelser. Og medarbejdere. Jeg glæder mig til fremover at skulle arbejde i en kommune. Her sætter man nemlig borgeren i centrum. Der gøres opmærksom på at denne klumme har til formål at diskutere et aktuelt emne og at holdningerne ikke nødvendigvis deles af Diakonbladet, Diakonforbundene eller for den sags skyld af forfatteren selv. Jeg glæder mig i denne tid... 3 April

4 En glædelig sommeroplevelse I sommeren 5 gjorde jeg alvor af tanken: jeg meldte mig som hjælper til en af Diakonforbundets handicaplejre. Jeg havde hørt om lejrene siden 1991, hvor jeg blev elev på Diakonhøjskolen og tit tænkt, at det kunne være en særdeles meningsfuld måde at bruge en uge på, men nogle gange er der jo langt fra tanke til virkelighed... i dette tilfælde 14 år. 4 Ganske spændt på, hvad og hvordan det hele skulle foregå rejste jeg d. 11. juli til Voerså. Sidst på eftermiddagen var medarbejdergruppen samlet, og vi brugte resten af dagen på at lære hinanden at kende og klare de sidste forberedelser. Tirsdag eftermiddag blev det tid til at modtage lejrdeltagerne. Glade og forventningsfulde kom de til lejren fulgt af forældre eller personale fra deres bosteder. Ugen gik med udflugt til Skagen, strandture, bibeltimer, besøg i Lyngså Kirke, sang og musik, lege, madlavning sammen med deltagerne, skattejagt, lejrbål, dans, olympiade, og alt det sjov og kærlige drilleri som hører til en god lejr. I det daglige har vi som regel mere end rigeligt at tage os til, og mange trækker i os for at få os med i forskellige sammenhænge, hvor der er brug for frivilliges tid og engagement. I 7½ år har jeg selv haft et job, hvor jeg brugte meget af min arbejdstid på at få en vagtplan baseret på frivillige til at hænge sammen. Stor var frustrationen, når det ikke lykkedes, men større var glæden når det lykkedes. For mig blev det en stor og glædelig sommeroplevelse selv at være frivillig. Indrømmet: Det er ikke let at skulle tage en uge ud af kalenderen midt i juli måned, hvor der også skal holdes ferie med familien og i de øvrige uger måske arbejdes en hel del ekstra, fordi kollegerne holder ferie, men hermed en opfordring til at prøve. Du får en masse ud af det: tæt arbejdsfællesskab med de øvrige medarbejdere du mærker hver dag deltagernes glæde ved at være med, for dem er lejren et af årets højdepunkter du oplever, hvordan unge med forskellige handicaps alle kan bidrage til fællesskabet og ser deres særlige evner og sans for humor folde sig ud du får brugt mange sider af din diakonale faglighed du møder forældrenes, og personalet fra de unges bosteder, store taknemlighed for at være med til at give lejrdeltagerne en oplevelse som de taler om resten af året du oplever at være i tjeneste Hver medarbejder er særligt tilknyttet en deltager. En af de daglige opgaver er at skrive lejrdagbog sammen med deltageren. Det var for mig en dejlig og lærerig måde at få indblik i, hvad der har gjort særligt indtryk på det menneske, som jeg har været sammen med gennem dagen. I finder lejren sted på Fjord- Centret i Havndal nær Randers Fjord. Flere af sidste års deltagere har allerede meldt sig. To af dem har faktisk været med igennem 24 år. På sommerlejren var deltagerne meget glade for at synge»tak, Gud, for denne lyse morgen«. Med to vers fra denne sang vil jeg opfordre dig til at deltage i lejrglæden og blive medarbejder: Gør tanken til virkelighed... lad det ikke vare 14 år, der er brug for dig i. Tak, Gud, for evner og for kræfter, tak, Gud, for hver idé jeg fik. Tak, Gud, for ord at lytte efter og for skøn musik Tak, Gud, for glæden ved at slide, tak, Gud, for leg og dovneri. Tak, Gud, når jeg hver dag kan vide at jeg har værdi. Mange hilsner fra Søster Merete Dige April

5 Aspekter på >GLÆDE< Af Conny Pedersen Hjelm»Glæde er håbets genskær«denne titel har jeg hugget direkte fra et interview som Kristeligt Dagblad havde med Gotfried Grünewald for adskillige år siden. Det gav mig på det tidspunkt en ny forståelse for at se glæde ind i en livssammenhæng. Jeg havde nemlig ofte spekuleret over, hvordan det kunne være at nogle mennesker grundlæggende så lyst på tilværelsen og dens hændelser og andre ikke. Gottfried Grünevald lærte mig at glæden er et genskær fra noget andet. Det gav også perspektiv på fornemmelsen af at glæde og glæde ikke altid er den samme. Når jeg mødte glæden var der nogle gange, at jeg egentlig gik mere trist hjem end da jeg kom. Som om denne glæde ikke gav, men tog og det kunne jeg ikke forstå. Men at glæde er genskær fra noget andet fik mig til at forstå at glæden ikke står alene. Glæde er noget som gives til mig og har sin rod et andet sted fra. Glæde er en indre rigdom, som ofte er født til verden gennem smerte.»sorrig og glæde de vandre til hobe«, siger Kingo. Jo tættere jeg kom i kontakt med glæden, jo mere indså jeg, at glædens dybe klang har sin resonansbund i smerten og sorgen. Glæde uden smerten har en skinger tone over sig. R.S. Thomas er beskrevet som en digter, som altid skrev om Gud, men havde så lidt at sige. Thomas tror på en Gud som ikke frygter tomrummet. Han lever med et»måske«, et svagt genskin af noget. Og han bruger sit liv og sin digtning til at finde ord til at beskrive dette genskin. Hos Thomas er der er noget, der lyser fra indersiden af mørket. Thomas lader gudsforladtheden stå der nøgen uden kommentarer, men selv i de dystre fraværsdigte fornemmer man en forventning, et håb, trods alt. >> >> ABSENCE << Det er dette store fravær som er lig et nærvær som tvinger mig til at påkalde det uden håb om svar. Det er et rum jeg træder ind i som nogen netop har forladt, en ankomst for en som endnu ikke er kommet. Jeg moderniserer mit forældede sprog, men han er ikke mere til stede end før. Gener og molekyler har ikke mere magt til at råbe ham op end hebræernes røgelse på deres altre. Mine ligninger mislykkes som mine ord også gør det. Hvad kan jeg ty til andet end savnet som opfylder hele mit væsen, et tomrum han måske ikke frygter? Aspekter på >GLÆDE< 5 R. S. THOMAS April

6 << Thomas beskriver den fraværende Gud, men han giver håb og inspirerer mig til at se og sanse genskinnet. Thomas har øjne som ser og han har viljen til at vente på et nyt sprog. Han prøver at se virkeligheden uforfærdet og rystet og leder efter ord. Den tomme og nogle gange fromme tale må ophøre, og så sker det mærkelige, at når illusionerne som troen klamrer sig til sprækker, som lyset mørket i en solopgang, så bliver det jeg troede tabt til min ejendom. Derfor må vi i en snak om glæden begynde med smerten. I følge Bibelen var Moses mærket af genskinnet fra Guds nærvær på Sinai. Det er normalt at tænke på udviklingen i Moses liv, sådan at den Guddommelige lysglans blev klarere og klarere. Men Moses liv blev en vandring fra lys til mørke. Gud åbenbarede sig først for Moses i lyset fra den brændende tornebusk. Men da Gud kom virkelig nær og åbenbarede sig på bjerget, var han indhyllet i skyer og mørke. Guddommen var nærværende i mørket. Glæde er håbets genskær.»håbet er et anker for sjælen«, siger hebr. brevets forfatter (,19); Rom 5.4: fasthed skaber håb«; håbet er lysegrønt; når håbet er ude, så er det ikke rart at være alene hjemme ; at sætte sit håb til. Der er så mange talemåder vi knytter begrebet håb til. Vi siger så tit jeg håber at.. de kommer på besøg på søndag; jeg håber ikke der bliver sne i morgen hvor håbet bliver identisk med det at ønske. Håb er ikke ønske, det er heller ikke optimisme. Håb står i kontrast til ønske på den måde at ønsket indeholder/implicerer krav og er rettet mod noget konkret. Paulus siger»nu ser vi som i et spejl..«, her er ikke noget konkret genstand, der er ikke noget fremkaldt af den menneskelige fantasi. Håbet lader Gud være Gud og spørger ikke efter mere end Guds tilstedeværelse i denne time eller årene der kommer. Håb har en hengiven og uegoistisk attitude. Håb er også forskellig fra optimisme. Når man håber så undgår man forudsigelser og hævder ikke rettigheder eller sikkerhed. Håbet har en beskedenhed over sig og er åben for uventede åbenbaringer. Det er meget kendetegnende for håb, at det lever uden en kontrollerende instans. Håb er i familie med at overgive sig til ukontrolleret kræfter, som jeg har tillid til. Det er en følelse af forventning eller formodning Håbet korter længsel og trodser trængsel. Håb kan gøre ventetid til en fredelig ventetid. Håb fremtræder når man er fanget eller begrænset, for når det bare går derudaf, så er der jo ingen grund til at håbe. Rom. 8:24:»Håb som man ser er ikke noget håb, for hvem håber på det man kan se?«håbet er fremtidsorienteret. Håbet ser virkeligheden som en proces og er derfor væsentlig åben og modtagelig. For den, der håber er fremtiden åben over for nyheder og virkeligheden ses som værende fuld af ressourcer. Genskær Lyset er dejligt, det er godt for øjnene at se solen. Således også håbets genskær det er godt for sjælen Genskæret er lykkeligvis noget, som vi ingen indflydelse har på. Genskær reflekterer det, som er der i forvejen og derfor hører genskæret fra det evige håb aldrig op. Genskæret fra Det store Håb spredes til os og det bliver givet videre til andre, som vi møder i tusinde forskellige iklædninger. Jeg vil gerne slutte af med at fortælle en jødisk historie. (En fortælling, der bringer glæde.) Den hedder»vær ikke bange for at sige: Jeg vil ikke«. En gang kom der tre fædre på besøg hos Abban Achilles, og én af dem havde et dårligt rygte. En af fædrene sagde til ham:»fader, lav et fiskenet til mig«.»det vil jeg ikke«, svarede Abban. Den anden sagde:«vil du ikke være sød at lave ét, så at vi har et minde om dig i klosteret.jeg har ikke tid, svarede Abban. Da sagde den den tredje, han som havde et dårligt rygte:»lav et net til mig, så at jeg har noget som dine hænder har lavet.«abban svarede ham straks og sagde:»jeg skal lave et net til dig.«da spurgte begge de to andre fædre ham hver for sig:»hvorfor ville du ikke lave noget til os, da vi bad dig om det, men lovede at lave et, da han bad om det?«abban svarede:»jeg sagde til jer, at jeg ikke ville lave noget til jer men I blev ikke svigtede, fordi I forstod at jeg ikke havde tid. Men hvis jeg ikke havde lavet et net til ham, så vil han sige til sig selv:»abban har hørt tale om min synd, og derfor vil han ikke lave noget til mig«, og så vil vort fællesskab blive brudt. Men nu har jeg opmuntret ham, så at han ikke går under i sorg. Håbet, det retter sig mod mere eksistentiel betinget end tingslig. Man kan håbe på at blive sat fri, forstået, genforenet med andre, tilgivet Johs 15:11»Sådan har jeg talt til jer for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen«. April

7 I medgang og modgang Af diakon Ulrich og Rebecca Vi stod der forelsket med livet foran os. Der var ikke den mindste tvivl hos nogle af os, da vi sagde ja til at ægte og ære hinanden i medgang og modgang. Intet var mere selvfølgeligt end at svare ja! Kærligheden tror alt, håber alt og udholder alt! For 2 år siden blev Anne-Kirsten og mit liv total forandret. Årsagen var ikke her og nu, men års»misvedligeholdelse«, hvor vi gensidigt havde gjort ting der sårede dybt og var gift i et ægteskab. Smerten var forfærdelig. Vi har aldrig grædt så meget i vores liv. Jeg har virkelig forsømt at være mand i mit hjem. Jeg har levet et selvisk liv med skyklapper på. Jeg har ikke vist nok interesse for min kone, i form af omsorg og samtale. Jeg troede, at bare det, hun elskede mig og jeg hende, var nok for vores ægteskab. Jeg skubbede min kone fra mig uden at vide det, uden at ville det. Mange ægteskaber slutter her!»vi er vokset fra hinanden«, siger man. Momentant var oplevelsen der:»det er slut«! Følelsen af at det kunne slutte her var ægte men vores kærlighed til hinanden var stærkere og djævlen kunne ikke bryde de bånd som bandt os for Gud havde smedet os sammen. For første gang gik virkeligheden op for mig ægteskabet var ikke kun medgang, det var også modgang, men det svært at se modgang, når du lever med lukkede øjne. Mine øjne åbnedes og jeg så hvordan vi havde forsømt vores ægteskab. Vi havde fra starten bygget vores hus på»sand«og nu tog stormen det meste. Med et øredøvende brag ramlede»huset«, hvilket blev vendepunktet i vores liv. Vi havde den rigtige hjørnesten (Jesus) lige ved hånden, men vi kunne først komme til at lægge den, da huset ramlede og skulle bygges op igen. Jeg fik nye øjne at se med: Jeg så, at vi havde svigtet hinanden. Jeg så to mennesker, der levede alene på kærligheden til hinanden. Jeg så en glad dreng, der aldrig var blevet voksen. Jeg så en ung kvinde, der var itu i sit indre, jeg så to mennesker, der ikke kunne kommunikere og ikke havde gjort det i 18 år, jeg så to mennesker, der levede under samme tag, men i mangt og meget i hver sin verden med hver sit liv. Det der primært bar vores ægteskab år efter år var en utrolig stor indbyrdes kærlighed. Vi kunne såre hinanden, vi kunne svigte hinanden, vi kunne skændes og alligevel var vi knyttet sammen af kærlighed. Og så var der Gud. Det at familie og venner livet igennem har bedt for os, det at vi har vendt os mod Gud, undervejs i vores ægteskab, har haft stor betydning for, at vi er kommet så langt som vi er nu. Vendepunktet I dag for 2 år siden kom vendepunktet/ den store konfrontation i vores liv. Kortene blev lagt på bordet. Vi stod begge med sønderknuste hjerter og stor smerte. Vi havde 2 dejlige børn på 4 og år. Vi havde 2 gode jobs. Vi havde alt tillige med et sønderknust ægteskab. Tre ord startede processen (vendepunktet)»jeg TILGIVER DIG«efterfulgt af tre mere»jeg VIL DIG«. Vi tilgav hinanden, hvorved vi uden at være klar over det, gav Gud mulighed for at restaurere vores hjerter, vores liv, vores ægteskab. Vores kærlighed til hinanden var en gave, som gjorde det nemt at tilgive. Hvad der for mange kræver timevis af»smertefuld«terapi gav Gud os, idet vi tilgav og idet vi vendte os mod Ham. Jeg siger ikke det var nemt»at få vendt skuden«. Det tager tid at vende en»supertanker«. At restaurere vores ægteskab/ familie var en proces, som indtil nu har varet 2 år. Punkt et i processen var at udstede et garantibevis:»vi vil ikke skilles«. Vi har sagt ja til hinanden i medgang og modgang. Punkt to var at følge Gud og lade Jesus være vores terapeut. Ham der heler brudte hjerter og giver dig en ny identitet i Ham. Vi besluttede os for søge hjælp hos nogle venner i Evangelist. Dengang vi søgte hjælp hos dem, havde vi ikke kendt dem så længe. Nu er det nogle af vore rigtige gode venner. De lukkede deres hjerter og hjem op. De gav af deres tid. Fra det ene sekund til det andet uden at blinke, tog de os til sig. Deres villighed, det de lærte os ud fra biblen og deres måde at leve i tro på, gav os redskaberne til at redde vores ægteskab/ familie og til at tjene Gud. De gav, som Jesus, uden at forvente gengæld. På samme måde håber vi, at vi kan give til andre i håbløse situationer. Ved at fortælle vores historie, ved at stille os til rådighed. Alle har deres egen historie. Mange flere end vi troede, lever skjult med stor smerte. Vi har fået kendskab til manges smerte ved at vi stod offentlig frem og fortalte vores historie. Måske har du, der læser dette, brug for at Jesus rører ved dit hjerte. Måske har du brug for et nyt liv i Ham. >> I medgang og modgang... 7 April

8 8 <<»Se jeg gør alting nyt«vi sagde vores job op og flyttede over til Evangelist i Gørløse. Hos Evangelist, lærte vi Guds ord at kende på en helt ny måde. Der er flere vers fra biblen, der har fået afgørende betydning for forvandlingen i vores liv. Ordsprogenes Bog 18,21:»Liv og død er i tungens vold, de, der er venner med den, nyder dens frugt.«det er jo ikke bare ord. Hvis tungen er din ven, taler den livgivende ord, så det, den siger, bliver en velsignelse for dig og andre -skaber LIV Omvendt ved gentagne negative indstillinger og mangel på håb vil det, der kommer ud af munden, medføre DØD. Vi hjalp hinanden ved at spørge: Hov det du siger nu, er det til liv eller død? Dit hjertes indhold og indstilling, har betydning for det din tunge siger. Arbejd med dit hjerte og vær ven med din tunge. gen kun en lille legemsdel, men kan prale af stor magt. Guds ord forvandler Hvis du vil se en forandring i dit liv i morgen, start med at ændre din tale i dag. Arbejd også med at se ud over dig selv. Dermed vil du få øje på at mennesker omkring dig lider! Det handler om at flytte fokus fra dig selv til din næste. Det handler om diakoni. Se ind i dig selv hvor bliver verden indskrænket. Hvor kan den da blive træls, smertefuld og ensformig at se på. Se op, se frem, se til siderne der er brug for at du og jeg handler. Arbejd med dig selv og dine problemer, ja! Men bliv ikke navlebeskuende. Gennem Guds ord og Jesu kærlighed er vi blevet forvandlet. Det har til tider været utrolig smertefuldt, men man kan vel også kalde det en fødsel. Vi blev født ind i et nyt liv med Jesus, en ny tjeneste, et nyt ægteskab, men forvandlingen kræver, at vi lader Gud komme til og at Han får lov til at skære dybt, hvor det er påkrævet. Min kone er begejstret for sin nye identitet. Hun har lagt sin gamle bag sig. Hun har lagt Anne-Kirsten bag sig og hedder nu Rebecca. Det var væsentligt for hende, at der med forvandlingen fulgte et nyt navn. Vil du forandring, må du lade dig forvandle! Menneskelig set findes det rigtige redskab til at løse krisen ikke altid. Så man»fralægger«sig sit ægteskab og finder andre løsninger. Vi er overbeviste om at få bliver lykkelige efter en skilsmisse og at skilsmisse ikke er Guds vilje, men alligevel bliver flere og flere ægteskaber ødelagt. Også i de kristne ægteskaber stiger skilsmisseprocenten og det selvom vi som kristne har en resurse i Gud, som andre ikke har. Vi benytter den bare ikke altid. Om at vælge ret Vi har overvundet død og ødelæggelse. Vi har valgt at bygge på Klippen. 1. Peters brev 4,11:»Den, der taler, skal tale med ord fra Gud«. Guds ord er liv, Guds ord er helbredelse, Guds ord er forsoning og tilgivelse, Guds ord er fred og kærlighed etc. Vi lærte, at selv om du ligger ned og livet gør ondt, har det enorm betydning, hvor dit fokus er. Hvis du bekender og taler Guds ord i hverdagen, ind i din situation, på trods af omstændighederne, så sætter du en proces af velsignelse i gang. Du profeterer faktisk ind over dit liv. Du kan profetere LIV. Du kan profetere DØD. Guds ord blev det ror, der vendte vores»båd«(liv). Jakobs Brev 3,3:»Når vi lægger bidsel i munden på hestene, for at de skal lystre os, styrer vi dermed hele deres krop. Tænk også på, at skibene, der er så store og tilmed drives frem af hårde vinde, styres af et ganske lille ror, hvorhen styrmanden vil; på samme måde er tun- Vores liv og vores ægteskab er forvandlet. Vi lever under stadig forvandling og udvikling. Det at være menneske er ikke altid let, men lægger du dit liv og dit hjerte for foden af korset og lader Jesus komme til, vil Han røre ved dig og dit liv. Hvis du vil! Vil Han! Han vil forvandle dig og ændre din situation til liv og velsignelse for andre. For Gud er alt muligt. Han kan forvandle alt også dit liv. Når Jesus siger:»jeg er vejen, sandheden og livet«, mener Han måske ikke kun i forhold til vejen til Himlen, men også i forhold til, hvordan du bedst kommer igennem det daglige liv og de knubs det kan give. Går du sammen med Jesus og lever et gennemsigtigt liv, er du på den rette vej til LIVET. Forvandlingen har givet mig en ny kone og hun har fået en ny mand. Vi har valgt at leve et liv sammen, hvor vi går samme vej. Vi har valgt hinanden uanset hvad. Vi har valgt at elske hinanden uanset hvad. Vi har valgt at lade Jesus gå foran os og at vi, som familie går i Hans fodspor. Vi har valgt, at vi vil række ud til mennesker. Vi har valgt at intet skal ødelægge os. Vi tror på, at de valg du tager her i livet, alt efter, hvad du vælger, giver kraft til at nedbryde, ødelægge, smadre eller til at opbygge, restaurere og læge. Uanset, hvad du vælger, undgår du ikke kamp og modgang i livet. Men nogle forhindringer vil du aldrig ramme, hvis du har valgt klogt på forhånd. Og de redskaber du får til at løse dine»livsopgaver«med, afhænger også af de valg, du tager. April

9 Glæde og humor Glæden er en positiv bivirkning ved det at være et levende menneske. Men man kan ikke se isoleret på begrebet glæde for så forsvinder den. Glæden skal ses i forhold til andre følelser og den kan ikke fastholdes. Den er der helt af sig selv, når jeg lever i harmoni og overenstemmelse med mig selv, eller rettere mit Selv, min inderste kerne. Glæden er en livsholdning. Om vi oplever glæde i vores liv, er afhængig af vores grundindstilling til livet. Ser jeg mig selv som et passivt»offer«for livets tilskikkelser eller ser jeg mig selv som»medvirkende«, som aktiv deltager og derfor også som medansvarlig for hvordan jeg har det? Glæde og latter hænger nøje sammen, glade mennesker ler mere. Latter signaliserer lethed og at man ikke tar sig selv så højtideligt. Antropologen Hayworth har fremsat teorien om at latter er et intiktivt tegn på tryghed: Latter er et verbalt tegn til medlemmerne i gruppen om at de trygt kan slappe af. Teorien bidrager til forståelsen af at latter»smittter«. Ved at le med, stoler man på dette signal. Humor gør en glad og humor synes at være knyttet til livskvaliteten. Psykologiske faktorer som optimisme og selvfølelse er positivt knyttet til humor. Jeg har nu i 5 år virket som præst på et sygehus. Selv om jeg i mange år forinden havde arbejdet med sorggrupper og mennesker i sorg/krise, så har jeg i disse 5 år været tæt på døden og det at måtte sige farvel til livet på en helt anden måde. For her er det det direkte møde med den døende og ikke kun de pårørende. Det går under huden og du bliver hele tiden husket på»memento mori«, husk at du selv skal dø. Når det nogen gange bliver nok med død, enten for mig eller de andre ansatte, så går jeg ned på mit kontor og lægger den hvide kittel og klær om til min klovnedragt, maler store røde læber, hvidt ansigt og sorte markeringsstreger, tar den mangenfarvede og krøllede paryk på, den røde næse og ikke at glemme de hvide stofhandsker. På fødderne har jeg nogle gamle udtrådte herresko (som har tilhørt min forgænger) og som er mindst 5 gange større end mine fødder. I hånden tager jeg en stor gammel papkuffert, det eneste der er inden i den er et stort rødt og blødt plyshjerte. Sådan udstyret til det uigenkendelige (kun min stemme røber mig), vandrer jeg rundt på hele sygehuset, alle etager, vagtrum, de fleste sygeværelser, laboratoriet, røntgen, skadestuen og venteværelser. Det har en utrolig positiv effekt, humøret stiger et par grader alle steder og der kommer mange spontane latterudbrud. Ja, og mit eget humør stiger også. Når nogen spørger mig hvad jeg har i den store kuffert, svarer jeg :«Livets hemmelighed. Vil du se den?«så åbner jeg kufferten og viser det store røde hjerte. Det medfører mange skæve smil og mulighed for lidt eftertanke. Det er godt ind imellem at kunne være Guds klovn midt i arbejdstiden! Humorens funktion er at forløse tunge og triste følelser eller aflaste en følelse af angst. Latteren giver en oplevelse af en forbigående frigørelser for angst. Humor bliver en slags sikkerhedsventil for det negative følelsesmæssige overtryk. Søren Kierkegaard går endda så langt at han siger at humor er grænsestadiet til det religiøse, og han skriver: Susanne Sønderbo spreder glæde som hospitalsklovn»skal man lede efter en kristen i verden, går man ikke galt i byen ved at lede efter en humorist det betyder ikke at humoristen er kristen men at man dårligt kan være en kristen uden at være humorist- og have et humoristisk forhold til sig selv.«(fra. Uafsluttet uvidenskabeligt Efterskrift) Den kristne humorist ved at det ikke er hendes eller hans sag at skelne mellem værdige eller uværdige. For perfektionister eller for den moralske og religiøst stivnede er denne munterhed nærmest forargelig. Den hindrer ham i at opføre sig, som skulle han forpagte Guds nåde og dømme og bedømme. Søren Kierkegaard mener at»denne umulighed i at dømme andre er afgørende for at den kristne må blive humorist.«en kristen humorist i Kierkegaards betydning af ordet, er altså en person der ser sin egen afstand til sandheden. En, der tager sig selv alvorligt, men ikke højtideligt og som derigennem har den humor og munterhed og det overskud man får af at leve af nåden alene. Så lad os«bide livet i låret«, som Benny Andersen siger og tage fremtiden og latteren frem og sprede lidt mere glæde i vore omgivelser. Det er på høje tid, så begynd idag!! Susanne Sønderbo. Sygehuspræst, psykolog og lidt klovn på Sykehuset Innlandet, Hamar, Norge. Glæde og humor 9 April

10 Bogomtaler Susanne Sønderbo s bog Glæden er gul delfiner er blå«1 Måske har du, ligesom jeg havde, denne lille bog stående på bogreolen. Hvis det er længe siden du har læst i den sidst, så prøv at åbne den igen. Indholdet kan godt tåle at blive gentaget. Bogen er tænkt som åndelig inspiration, og det er den bestemt også, men min glædes horisont blev udvidet, på grund af bogens opbygning, for glæde er ikke kun én tilstand. Bogen er delt i 3 afsnit, og den begynder med at beskrive glæden og dens mange facetter, derefter hvad der kan hindre glæden, og sidst men ikke mindst, hvordan glæden genfindes. Bogen er let tilgængelig og let læselig, men den en er også dyb og eftertænksom. De enkelte afsnit er korte og selve bogen er kun på 84 sider, men for mig har det været godt, at standse op efter hvert afsnit og tænke de skrevne ord ind i mit liv min hverdag. Der er ikke kun inspiration at hente for den der allerede er glad, men også for den triste. Et af de citater i bogen som jeg er vendt tilbage til et par gange er»glæden er at føres tilbage til skaberlyset, til det lys glædens Gud skabte os til. På den ene side er det en provokation for mig at skulle føres tilbage til noget, - min travle hverdag handler om udvikling og fremskridt. På den anden side er det trygt og godt at blive ført tilbage til det jeg er skabt til! Det kan bestemt anbefales, at finde denne lille bog frem fra bogreolen eller låne den. Rigtig god fornøjelse! Rita Lund... og Krista Louise Jørgensen s bog Danmark bliver der hvert år født cirka 14 børn med læbe-ganespalte. Det svarer l 2 ud af 1 nyfødte. For langt de fleste forældre kommer det som et chok, når eres barn fødes med sådanne spalter. Moderlykke og faderstolthed glæden er ubeskrivelig, men ængstelse forstyrrer dyllen. Barnet er født til operationer, spiseforstyrrelser, talebesvær, uhensigtsmæssig tandstilling og kosmetiske operationer. Han kan sige S en digtcyklus om forældre og bedsteforældres tanker og følelser, når et lille barn skal på sygehus og opereres. Barneplejerske Krista Louise Jørgensen sætter fokus på barnets to første betydningsfulde leveår, kærlige handlinger og forløsende ord. Børn fra vejen kikker på knægten og spørger, hvad er der med hans mund?` moren forklarer om medfødte spalter - nå! siger børnene - hej! April

11 Galleri Emmaus, galleriet for kristen religiøs kunst For godt 2 år siden besluttede Grethe Olsen at åbne Danmarks første galleri for kristen kunst. Formålet med galleriet er at gøre den kristne tro synlig, både i det private og offentlige rum. Hun vil med god kunst fortælle de bibelske beretninger, de kristne symboler og begreber samt den kristne kirkes historie, herunder de mennesker, der gennem tiderne har formet kirken. gængelig. Kunsten kan formidle budskabet på en måde, så det sprænger de gamle klicheer og flosker, og når ind til kernen i evangeliet. Det er gået godt siden starten, og pga behov for mere plads og flere aktiviter, er Galleri Emmaus flyttet ind i hovedbygningen på Lille Svenstrup Gods ved Ringsted, hvor sæsonnen for åbner 1. april. de bibelske beretninger, hvor hun især har været optaget af Jesu møde med mennesker, men også at Gud blev nærværende i menneskeskikkelse. Hun arbejder i et tilnærmet figurativt sprog, hvor hun besidder en stor evne til med farver og teknik nærmest at få det til at sitre omkring Jesu skikkelse og skabe en intens og lyrisk stemning i motivet. Bogomtale Vi har brug for at høre bibelens beretninger og få genopfrisket den kristne kirkes historie. Vi lever i en tid, hvor vores kirkeliv er til revision, og hvor mange selv designer deres tro. Mange, kristne og ikke kristne, har begrænset grundliggende teologisk viden og meget lidt kendskab til kirkehistorien. Jeg vil med Galleri Emmaus gerne gøre den viden mere til- Marianne Rygh, som har malet motivet på forsiden, har fra starten været en af de kunstnere, der er tilknyttet Galleri Emmaus. Hun er udannet tegner og grafiker, og har altid været inspireret af naturen og mennesker, og bl a udført en del portrætter. En nat drømte hun, at hun skulle male lukasevangeliets billeder. Hun har siden gennem sine malerier ofte fortalt Læs mere på 11 Påskeseminar på Diakonhøjskolen I dagene fra den 1. til 12. april arrangerer Diakonhøjskolen et påskeseminar for alle interesserede. Hovedtemaet er fattigdom, som vil blive belyst fra forskellige vinkler. Der vil således både være udblik til den globale situation, bibelske refleksioner og indlæg om fattigdommens områder i dagens Danmark. Desuden er der oplæg med overvejelser om, hvorvidt velfærd nødvendigvis fører til et rigt liv. Vi synes, at fastetiden er en passende ramme for at snakke om fattigdom, fortæller forstander Mette Geil om initiativet. Hun håber, at både diakoner og andre vil bruge dagene som en indholdsrig optakt til påsken. Deltagerne på påskeseminaret vil bl.a. møde tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Peter Lodberg, som taler om fattigdom i en skæv verden. Lektor Johannes Nissen sætter fattigdommen ind i et bibelsk perspektiv, og adjunkt Niels Nørgaard Kristensen udfordrer til overvejelser om, hvorvidt det enkle liv er et fattigt liv. På seminarets sidste dag fokuserer formand for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, på fattigdom i Danmark. Foruden foredrag, film og drøftelser vil der en eftermiddag være en cafekoncert, og dagene byder også på mulighed for at møde nogle af skolens internationale studerende, der ofte arbejder med fattigdommen helt inde på livet. Påskeseminaret afsluttes med en liturgisk nadvergudstjeneste. Det er muligt at overnatte på Diakonhøjskolen for de deltagere, der ønsker det. Pris for hele kurset inklusiv kost og overnatning er kr. 725,-. Pris uden overnatning er kr. 475,-. Program kan rekvireres på Diakonhøjskolen, tlf eller ses på O Gud, al godheds giver: Kom, tag bolig i vor fattigdom! Den Danske Salmebog 37 April

12 Én stor familie om at være menneske og at være familie i medgang og modgang Kolonien Filadelfias Diakonforbund Årsmøde den april 12 Program Fredag 15. Kaffe på Instituttet 1.3 Sidste nyt fra Kolonien og rundvisning 18. Aftensmad 19.3 At være familie i solskin og tordenvejr Tre diakoner fortæller om familieliv Lørdag 8.15 Andagt i kirken. Resten af formiddagen og eftermiddagen holdes på Instituttet. 9. Familie i en centrifugal kultur v. Erik Adrian 1. Workshops: 1) Sorggruppe for voksne, v. Else Tofft 2) Sorggruppe for børn, v. Tina Hvas 3) Tabs- og udviklingsgruppe for voksne, v. Susanne Hovmand 4) Praktisk workshop, v. Britta Nielsen 12.3 Frokost 14.3 Kaffe 15. Generalforsamling 17.3 Aftensmad på Instituttet 19.3 Årsmødets festaften i den store festsal, hvor Flemming Kofod-Svendsen taler. Mød dine holdkammerater Der er mulighed for at mødes fredag kl på Instituttet. Kontakt Merete: / så skaffer vi et lokale til jer. Husk tilmelding senest d. 17. april til: Institut for Diakoni og Sjælesorg, Kolonien Filadelfia, 4293 Dianalund Tlf.: Søndag 1.3 Gudstjeneste og diakonindvielse 12. Festmiddag med jubilarer og de nyindviede diakoner 15.3 Tak for i år! April

13 Årsberetning for Kolonien Filadelfias Diakonforbund Årsberetning for KF Bevidsthed, venskaber og interesser vil være vigtige begreber for bestyrelsens fremtidige arbejde for at samle, støtte og motivere Filadelfia diakoner i årene fremover. Bestyrelsen har været samlet en weekend først i marts måned i år, for at arbejde videre med de målsætninger der blev udarbejdet sidste år i februar på bestyrelsens visionsdag. Det positive og berigende diakon fællesskab bestyrelsen oplever og mærker når vi mødes, vil vi gerne inspirere og motivere til i det store diakon fællesskab. Vi vil arbejde på at få etableret diakonale netværk på mange forskellige plan og sammenhænge, hvor diakoner eller andre med hjerte for diakonalt fællesskab har brug for, lyst og interesse i at mødes og berige hinanden, at være synlige, og vi vil skabe muligheder for at støtte de diakoner, der ikke længere har kræfter til at yde, men som fortsat gerne vil opleve fællesskab. Vi vil arbejde for, at der skabes mulighed for at alle diakoner uanset alder og helbred får mulighed for at deltage i fællesskaber over hele landet. Vi tror på vigtigheden i, at de ressourcer der er personbåret og relationsbåret kan medvirke til udvikling af diakonale nye netværk og aktiviteter. På generalforsamlingen ved årsmødet i april, vil bestyrelsen fremlægge en plan for netværksdannelse og synliggørelse, så måske det kan give inspiration til fremmøde ved årsmødet, det ser vi frem til. Ellers har vi haft et spændende og udfordrende år i forbund og bestyrelse. Vi har taget afsked med formand og sekretær, hvilket har givet mange nye udfordringer, samtaler og overvejelser om fremtiden. Vi kan glæde os over, at alle i bestyrelsen der er på valg modtager genvalg, og der er også gode muligheder for løsning af sekretærposten. Så i bestyrelsen ser vi meget positiv på fremtiden, og glæder os til nye diakonale udfordringer. Det glæder os også meget i bestyrelsen, når vi får breve fra diakoner, der støtter og bakker op om arbejdet i forbundet. Det er frugtbart med medleven og forslag til fremtidens udfordringer, tak for det. Det er bekymrende, når diakoner meddeler deres udtræden af forbundet, det respekterer vi, dog ville det være godt, hvis vi også fik begrundelser for udmeldelse af fællesskabet, måske vi gennem dialog kunne undgå at medlemmer melder fra? Vi glæder os over det gode og positive samarbejde der gennem årene er etableret og udbygget med søstre og brødre i diakon fællesskaber. Med Århus Diakonhøjskoles Diakonforbund har vi nu et samarbejde omkring hjemmeside, et årligt fælles bestyrelsesmøde, en diakonal samtaledag, et fælles kursusudvalg for diakoner, Diakonbladet, digital adresseliste og konventarbejde. Tak for det gode og berigende fællesskab. Også en tak til Diakonissefællesskaberne for samarbejde og fællesskab. I forbundet glæder vi os over det store arbejde der udføres både på Diakonhøjskolen og Instituttet i bestræbelserne på at uddanne nye diakoner. Det betyder meget for et forbund, at der kommer nye medlemmer til. Når vi ser med diakonale briller, hvad der rører sig i det danske samfund socialpolitisk og kirkeligt, så er der al mulig grund til, at diakoner og alle andre med interesse for diakoni står sammen, og tager de udfordringer op der ligger lige om hjørnet. På gensyn den sidste weekend i april på Instituttet K.F., og en stor og varm hilsen til alle dem i forbundet der er forhindret i at være med. Frede Follmann, formand for Kolonien Filadelfias Diakonforbund 13 April

14 Kolonien Filadelfias Diakonforbund Regnskab 5 Regnskab 1/1-31/12-5 Regnskab 4 Indtægter Kontingenter 17.75, , Aktieudbytte , 3.753, Renteindtægter bank, giro 2.292, ,72 Tips og lotto 77.93,5 78.1,9 Andre indtægter (Varmepenge, Slg) 1.81,55 Indtægter i alt , ,9 14 Udgifter Diakonbladet 5., 45., Sekretærudgift , ,48 Jubilargaver 8.1, Årsmøde/kursus 23.19, 2.484, Konventtilskud 3.4, 1.2, Mødeudgifter , ,75 Kontorudgifter 7.98, ,3 Revision 7.,.5, Gaver 1.88, 2., Gebyrer 35,75 589, Kontingenter 5., 4., Polensprojekt 1., 1., Diakonale Udviklingsstøtte 5.,.58, Diakonale formål 4.5, Annonce 9.832,58 Udgifter i alt 27.29, ,11 Resultat , ,15 Formue Aktiver Kassebeholdning 292,75 Girobank 1.33,55 Slagelse Sparekasse ,8 Slagelse Sparekasse ,1 Slagelse Sparekasse , Deponeringskonto ,9 Egns-Invest 94.32, Aktiver i alt ,49 Passiver Skyldige udgifter , ,98 Egenkapital pr. 1/ ,95 Årets resultat ,57 Kursregulering ,4 Egenkapital pr. 31/ ,98 April

15 Diakonhøjskolens Diakonforbund Årsmøde den 27. maj Program Lørdag 7.45 Morgenmad 8.3 Morgenandagt på skolen ved Nyt Skud 9. Sekretariatet åbner,»ståkaffe«i spisesalen 1. Velkomst 1.15 Tro og psyke v. konsulent Mette Skov fra projekt Tro og Psyke i Vejle amt Frokost 13.3 Sekretariatet åben 13.3 Eftermiddagskaffe, Jubilarkaffe i klasseværelserne 15. Tale til de nyuddannede diakoner v. Axel Johannesen. Optagelse i Diakonhøjskolens Diakonforbund 15.3 Generalforsamling i auditoriet 18.3 Festmiddag Tale til jubilarer v. Jørgen Bærenholdt. Koncert med Fabbes 21.3 Aftensang Tak for en god dag og på gensyn P.S. Tilmelding skal ske senest den 8. maj Sædvanen tro indbyder Nyt Skud dig og dine gamle klassekammerater samt skolens elever til diakonalt samvær fredag aften før Årsmødet. Grillen er klar til at modtage diverse kødstykker og brød, som skolens køkken har fundet frem, så du skal blot huske at melde dig til for at redde aftensmaden. Senere afvikles den traditionelle fodboldkamp. Der vil blive tænd bål ved shelteren og på et tidspunkt hen på aftenen vises en film af særklasse. Vel mødt til en lun og dejlig aften! Årsberetning for KF 15 Tilmelding til årsmøde, jubilarfejring og Nyt Skuds program maj Tilmelding til Nyt Skuds program Fredag aftensmad, 5 kr. inkl. kaffe/kage Navn: Tilmelding til jubilæum Navn: Lørdag morgenmad, 35 kr. Tilmelding til Årsmøde Lørdag Formiddagskaffe 35 kr. frokost, kr. eftermiddagskaffe, 35 kr. festmiddag, 8 kr. Jubilæum (sæt kryds): Tilmelding kaffe festmiddag aftenkaffe børnepr år Gratis for jubilarer og familie Jubilar Medlem af forbundet Ægtefælle Medlem af forbundet Barn Barn (til brug for udlevering af stemmeseddel ved generalforsamlingen) April

16 Århus diakonernes årsmøde og generalforsamling 1 I 7-erne og 8-erne var årsmøderne og generalforsamlingerne for Århus diakonerne betragtet som»festdage«, alle som havde mulighed herfor, drog hjemmefra og begav sig til Århus for at mødes med diakonkammeraterne. Således har det ikke været i de sidste år, og der er røster som spørger hvorfor har forholdene ændret sig så meget. Kan det være at de»lidt ældre diakoner«ikke føler sig hjemme blandt de yngre diakoner? Diakonforbundets bestyrelse har af og til modtaget skrivelser som, sender nogle signaler som tyder på, at»ældre diakoner«har mistet lysten til at deltage i diakonernes årsmøder, generalforsamlinger og Diakonbladet har også ændret karakter. Dette har været drøftet et par gange i bestyrelsesmøderne uden at vi kunne finde noget konkret løsning på problemet. Ved bestyrelsesmødet den 14. januar drøftede vi endnu engang forholdet som evt. er medvirkende til, at de lidt»ældre diakoner«ikke kommer til generalforsamlinger, samt andre aktiviteter som diakonforbundets repræsentanter står for. Uden egentlig at finde et svar på problemet. Ud fra disse drøftelser har bestyrelsen bedt diakon Kurt Johansson, Odense (tidligere Karise), færdiguddannet på Diakonhøjskolen i Århus 1952, om at komme med et ca. 1 minutters oplæg:»et ældre medlem taler ud ide`er og visioner for forbundet«på generalforsamlingen lørdag den 27. maj. Bestyrelsen håber på, at et sådant oplæg på generalforsamlingen kan være medvirke til, at diakoner som har savnet relevante initiativer fra diakonkonventerne og Diakonforbundets bestyrelse møder op og vil kommentere oplægget, så vi i fællesskab kan igangsætte aktiviteter som kan samle os diakoner. Axel Johannesen Bestyrelsesmedlem. April

17 Årsberetning for Diakonhøjskolens Diakonforbund Diakonundersøgelsen. Det har været et rigtig spændende år hvor forbund og skole i samarbejde er gået i dybden med Diakonspørgeskemaet. Vi har haft en perspektivdag, hvor de kirkelige organisationer har været inviteret sammen med skolens lærere og skolens bestyrelse og forbundets bestyrelse. Formålet er hvordan vi kan få opfyldt de ønsker som organisationerne har fremlagt. Forbundsbestyrelsen og Diakonhøjskolens bestyrelse og skolens lærere har haft en visionsdag, hvor vi i samarbejde, bedre kan nå frem til det ønske som medlemmerne af forbundet har fremsat. Vi har på denne måde fået afsluttet spørgeskemaundersøgelsen på en god måde. Resultat herfra skal så ses i de fremtidsplaner vi udarbejder og videregiver på årsmødet. Første projekt er at lave en generalforsamling med hjertet. Diakonsekretæren Vi glæder os over samarbejdet med Lisbeth Andreassen og over at hun er faldet godt til på Diakonhøjskolen. Sekretæropgaven er en blækspruttefunktion som det ind i mellem kan være svær at afgrænse, men visionsdagen har været med til at klarlægge hvilke arbejdsområder der fremover skal satses på. Fællesmøde De fire diakonisteder, Skt. Lukasstiftelsen, Diakonissestiftelsen, Kolonien Filadelfia og Diakonhøjskolens Diakonforbund har holdt fællesmøde på Skt. Lukasstiftelsen. Emnet var»diakoniens synlighed.«oplægsholderne var biskop Karsten Nissen, Connie Sjursen, faglig chef i Blå Kors og Anne Elsebeth Overgaard der er sygeplejelærer i Kbh. Amt. I løbet af dagen blev temaet drejet i retning af»diakoniens tydelighed«i stedet for synlighed. Med hver deres tilgang til emnet blev vi inspireret til at videregive diakonien så den bliver mere tydeligt der hvor vi er. Adressekartotek Diakonforbundets medlemmer er nu at finde i adressekartoteket på diakonforbundenes hjemmeside Diakonbladet og hjemmesiden Der arbejdes fortsat på at forbedre Diakonbladet såvel som den fælles hjemmeside for de to diakonforbund. Kritikken af Diakonbladet har været stigende i løbet af året. Det er noget af det vi må tage til efterretning. Hjemmesideudvalget arbejder på at forbedre hjemmesiden så den bliver mere overskuelig. Valg Der er i år valg i Fyns og Haderslev stift. De valgte medlemmer er med til vores generalforsamling, hvor alle diakonforbundets medlemmer er hjertelig velkommen. Til slut. Tak til alle medlemmer, til vore samarbejdspartnere og til bestyrelsen for et begivenhedsrigt år i diakonforbundet. Med venlig hilsen Lund Frederiksen formand for Diakonhøjskolens Diakonforbund Formandens årsberetning 17 April

18 Resultatopgørelse Diakonhøjskolens Diakonforbund Realiseret Budget Realiseret Note Kontingenter Salgsvarer Modtagne gaver Modtagne tilskud Bankrenter Obligationsrenter Kursgevinst ved obligationssalg Kursregulering af obligationer Indtægter i alt Bestyrelsen Årsmøder, stævner m.v Medlemsemblemer Salgsvarer (postkort) Tilskud og kontingenter Diakonbladet og information i øvrigt Administration Diakonundersøgelsen Gebyr, renter Årets resultat Balance pr. 31. december 5 4 Obligationer Værdipapirer Andre tilgodehavender Bankkonti Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver Saldo primo Overført resultat Egenkapital Udsmykningsfond Udlodning Hensættelser Skyldige omkostninger Gældsforpligtelser Passiver April

19 DiakonBladets regnskab for 5 Beholdning ,88 Annoncer 5.255,75 Abonnementer 5.25, Tilskud fra Århusforbundet 1., Tilskud fra KF-forbundet 5., Biblioteksstyrelsen , Trykkeri 18., Redaktion 14.43,5 Ekspedition 45.89,42 Kassereren 2.8, Gebyrer 549, Diverse 577,5 Beholdning ,98 Årsberetning for KF Balance 224.1, ,4 Kasserer Bent Christensen Regnskabet revideret og godkendt den Invitation til Nordisk Diakonimøde i Finland den august Nordisk Diakonimøde afholdes hvert andet år i et af de nordiske lande med det formål at øge diakoner og diakonissers kendskab til diakonien i de nordiske lande, give inspiration til det diakonale arbejde og styrke fællesskabet. I år finder mødet sted på Lärkkulla Stiftsgård nær Helsingfors. Hvert land kan sende deltagere. Mødets tema er»diakoniens retning«, og programmet byder på foredrag som efterfølgende er til diskussion/refleksion i mindre grupper, udflugt, festaften mm. Landene skiftes til at holde morgenog aftenandagt. Endvidere skal hvert land fortælle om dets diakoni-institutioner og diakonale arbejde. Mødesproget er svensk. Pris: Euro, afhængig af indkvarteringsform Nærmere information: Merete Dige, tlf Tilmelding For diakoner fra Kolonien Filadelfias Diakonforbund til formand Frede Folman, tlf.???????? For diakoner fra Diakonhøjskolens Diakonforbund til formand Lund Frederiksen, tlf.???????? April

20 En verden i brand Af diakon og freelance konsulent Bent Ulrikkeholm Diakonbladet sætter fokus på Muhammed-krisen gennem dette interview med Lars Mandrup, der som formand for Danmission var en af initiativtagerne til den delegationsrejse til Egypten, danske biskopper og kirkelige organisationsledere var på i februar. Biskop Karsten Nissen, Viborg, deltog også i rejsen, så to af Diakonhøjskolens tidligere forstandere er således aktivt engagerede i at bidrage til en løsning af den meget svære situation. Kan Gud bevare Danmark? Fjernt fra brændende flag, ambassader og demonstrationer åbner Lars Mandrup døren til præstegården i Risskov. Han har været hjemme en uges tid og interessen er stor for at høre om rejsen og samtalerne. Mail og telefoner gløder. Diakonbladet er næste medie i rækken. Kristeligt Dagblad bruger i deres Tvreklame udtrykket:»kan Gud bevare Danmark?«Var det jeres mission i Kairo at tilføre konfliktløsningen en religiøs dimension? Det synes jeg godt, man kan sige. I store dele af verden og ikke mindst i Mellemøsten, kan man ikke forstå noget som helst, hvis man vil tænke religionen ud af sin tilgang til et land, et folk og en kultur. Jeg tror i grunden også at det er sådan i Danmark, at hvis vi accepterer, at religionen skal helt ud af det offentlige rum, så går vi fejl af de grundliggende mekanismer der ligger i os alle sammen, hvad enten vi er religiøse eller ej. Har vi som kristne en særlig mulighed for og pligt til at skabe dialog med muslimer? Det har vi. Vi har det til fælles, at vi er troende, det er klart noget som muslimer har respekt for. Det er sværere for dem at respektere mennesker, der ikke tror. Jesus er en del af også deres tro og af Koranen. De ledere vi mødte, gjorde klart opmærksom på, at en krænkelse af Jesus også ville være noget de ville tage alvorligt. Det gjorde bestemt indtryk på os. Politik og religion Kan man og skal man adskille politik og religion i Danmark? Jeg tror ikke man kan. Statsministeren har meldt det ønske ud, som også Jyllands-Postens chefredaktør har gjort det, men jeg tror ikke det er muligt. Jeg kan naturligvis godt se risikoen ved at man kan føre religionen som beskyttende banner foran sin politik, det er der nok af skræmmende eksempler på i historien. Men lad mig nævne et eksempel fra diakoniens historie. Havde vi altid adskilt religion og politik i Danmark, havde vi ikke fået velfærdsstaten. Det var det kristne grundlag og forargelsen over menneskers livsvilkår i det 19. århundrede, der skabte den politiske bevægelse, som gav os velfærdsstaten. Diakonien og kirken skal være vagthund. Det skal vi have ret til, det skal vi have ytringsfrihed til. Er det politik eller religion når jeres kirkelige delegation rejser af sted på ministeriets regning og briefes i ministeriet? Der er overhovedet ingen tvivl om, at man i Egypten opfattede os som en religiøs delegation. I forhold til Udenrigsministeriet var der heller ingen tvivl, vi rejste i eget ærinde uden mundkurv på. Vi kunne bidrage og det var velkomment. Det hænger også sammen med, at en stor del af pengene til det»arabiske initiativ«som regeringen iværksatte for nogle år siden ikke er brugt. Jeg tror der er kommet en forståelse for, at der ingen vej er udenom en religiøs tænkning i de arabiske lande. Fred og forsoning Du og Karsten Nissen var i Egypten på direkte TV hvad var jeres budskab? Programmet var på søndag morgen og har 15 mio seere. Vi søgte at formidle et budskab om forsoning og fred. Vi gjorde opmærksom på, at kristne og muslimer lever i fred med hinanden i Danmark. Mange af de rygter der har været i omløb, kunne vi imødegå og for eksempel gøre opmærksom på at muslimske skoler i Danmark modtager statsstøtte. Reaktionerne var positive. Også efter vi er kommet hjem, har vi hørt fra Danmissions folk i Egypten, at både vores besøg som sådan og TV-udsendelsen har virket positivt. Stormufti Ali Gomaa sagde til Politiken den. februar altså efter jeres besøg at»avisen og statsministeren giver jo udtryk for, at de ikke er kede af det. Det er utroligt arrogant.«hvad mener du om det? Jeg tror, at der er flere dagsordener og talerør. Ali Gomaa gav overfor os udtryk for et ønske om at komme videre. Han nævnte ikke det egyptiske ønske om en lovgivning via FN, men han kvitterede for ønsket om forsoning, som vi fremsatte, og sagde at vi må lade fortid være fortid. De to udtalelser lagt sammen stemmer ikke med hinanden, det erkender jeg, men jeg tror, at det er forklaringen. Ali Gomaa sagde også, at han vidste at nogle danske optrådte krænkende, men naturligvis ikke alle.»jeg ved også,«sagde han,»at der er nogle muslimer, der ikke opfører sig ordentligt. Men vi må ikke generalisere på det grundlag.«den weekend I var i Egypten, var der i Nigeria overfald og drab på kristne, blandt andet 3 børn, situationen er si- April

21 Danmissions formand Lars Mandrup En verden i brand En verden i brand den eskaleret med gengældelser. Har vi som danske et medansvar for denne og andre voldelige tragedier i kølvandet på Jyllands-Postens tegninger? Hverken jeg eller statsministeren eller andre medborgere har personligt ansvar i det. Men på et eller andet niveau har vi jo et medansvar i samfundsudviklingen og integrationen. Man må tage bladet fra munden. Man må tage til genmæle, når danske politikere lægger en ubehagelig tone i debatten. Alt er forbundet i den globale landsby, og vi må hver især finde en måde at tage medansvar på, uden at forsøge at bære alverdens byrder. Hvad tænker du om afstanden mellem det at tegne i en avis og at brænde og dræbe som reaktion? Jeg er virkelig skræmt over den korte afstand, der kan være. Den afstand er ikke rationelt i orden. Det er et eksempel på at understrømmen af det følelsesmæssige river alle barrierer væk. God eller dårlig integration Er Danmark et islamofobisk land? Det mener jeg ikke. Men den her situation klæder ikke Danmark. Vi har fået et meget dårligt ry i store dele af verden. Jeg synes at de nye borgere med muslimsk baggrund har bidraget positivt til det danske samfund, men det modsatte synspunkt findes jo også. Som nation er vi bestemt ikke islamofobiske. FN s generalsekretær Kofi Annan sagde i et interview med dansk TV, som en forklaring på voldsomheden, at tegningerne kun var det halmstrå, der knækkede kamelens ryg. Altså endnu én af mange ydmygelser af Islam. Når man ser på muslimske danskeres reaktion i Danmark, har den været yderst afdæmpet, bortset fra nogle få imamer. Krænkelse og protest, men intet grænseoverskridende. Går det i virkeligheden bedre med integrationen, end vi tror? Det tror jeg faktisk, og det er et af de trods alt positive træk ved hele denne affære. Vi har fået blik for at den muslimske befolkningsgruppe er lige så forskelligartet som alle andre. Og ja, jeg tror integrationen er gået langt bedre, end vi har hørt om de sidste år. Muslimer træder frem og siger at de er krænkede over tegningerne, men de er også krænkede over flagbrænding og lignende, for de er danske og det er også deres flag og deres land. Tidligere udenrigsminister Uffe Elleman Jensen sagde i et debatprogram i DR 2:»Vi skal ikke narre os selv og tro at det går over.«hvad tror du om langtidseffekten af denne krise? Kommer de glade Dannebrog-dage tilbage? Danmark har mistet sin uskyld. Vi får aldrig det evigt hyggelige billede tilbage af vores lille smørhul. Jeg har ikke noget kvalificeret bud på langtidsvirkningerne, men at der vil gå mange år før nogle af konsekvenserne retter sig, er der nok ikke tvivl om. Måske skal vi ikke kun være kede af at glansbilledet er væk. Så må vi arbejde ud derfra. Vi må tilbage på banen med vores vilje til at hjælpe med ulandsbistand og nødhjælp. Ytringsfriheden Grundlovens 77 om ytringsfrihed slutter:»censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.«jp har forklaret sig med en afprøvning af ytringsfrihedens grænser. Vil en selvcensur baseret på frygt frem for respekt ikke problematisere integration? Stillet op på den måde er det nok rigtigt. Men Jyllands-Postens motiv var et uendelig dårligt motiv, en perfid måde at afprøve grænser på. At tale om at vi nu får selvcensur, mener jeg er vrøvl. Grundlovens mange frihedsrettigheder forudsætter alle at de udøves ansvarligt og respektfuldt ellers perverterer demokratiet. >> 21 April

22 22 << Folkekirken som konfliktløser TV og aviser i Danmark har vist os billeder, der aldrig er set før. Danske biskopper, danske ambassadører og muslimske stormuftier i samtale om en international krise med Danmark i hovedrollen. Mikrofoner og blitzlys som var det store landes præsidenter. Er Folkekirkens rolle i samfundet forandret efter dette? Jeg tror i hvert fald at nogle samfundsmæssige og politiske øjne er åbnede for, at vi som kirke har et bidrag at give i sådanne situationer. Der har været tegn på i flere år at Folkekirken, både ved biskopper og andre, i højere grad går ind i nogle situationer. Men det betyder ikke, at kirken skal overtage en politisk rolle, det vil være uheldigt. Håb eller frygt for fremtiden? Vi sidder i det fredelige Risskov og taler om at en tegning i en dansk avis for et halvt år siden, nu har sat verden i brand, og konsekvenserne ruller stadig i nye retninger. Giver det dig håb eller frygt for fremtiden? Jeg tror ingen af os kan overskue nu, hvor det ender henne. Der er både håb og frygt i det. Meget frygt må jeg sige. Forstærket af mediernes gentagelser af flagbrændinger for eksempel. Det værste i det her er, at vi bliver ofre for frygten. Jeg har undervejs haft en drøm om at konflikten kunne vise os, vi måske kan lære at leve ordentligt med hinanden i fremtiden, men hvis vi bekæmper og hader hinanden, graver vi vores egen grav. Deri ligger håbet. En af de højtstående personer vi mødte, har jeg mødt før, storsheik Dr. Tantawy. Ved den lejlighed sagde han:» Alle mennesker på denne jord nedstammer fra samme far og samme mor, Adam og Eva, derfor er vi brødre og søstre, og vi må leve i respekt med hinanden.«islam og Kristendom er ikke det samme og kan heller ikke blive det, men i den holdning er der et håb for fremtiden, og jeg er helt enig med ham, slutter Lars Mandrup. Hvis vi bekæmper og hader hinanden, graver vi vores egen grav. Lars Mandrup Alle mennesker på denne jord nedstammer fra samme far og samme mor Adam og Eva. Dr. Tantawy Sognepræst Lars Mandrup, Risskov Kirke, er formand for Danmission og var forstander for Diakonhøjskolen i perioden Tre dejlige feriehuse til leje i Sydspanien ved Costa Blanca, Alicante Vi udlejer i samarbejde med France-Vacanses, så der er afbestilingsbeskyttelse, indboforsikring og ordnede forhold. Læs nærmere på eller Mindeord Diakon Johannes Raunkjær, Hedensted er død 81 år gammel. Med ham er et meget aktivt medmenneske gået bort. Han blev diakon fra Århus i Derefter fulgte nogle år på Hald i Viborg og Sdr. Felding, inden han og hustruen Paula overtog De gamles Hjem i Mårslet. I 199 blev han opfordret til at være sekretær i Landsforeningen af forsorgsledere, og flyttede til Hedensted. Han var den første sekretær i organisationen og var med til at opbygge den omfattende udstilling Forsorg i Herning og Bella Centret. Han var meget aktiv i kirke og menighedsliv, der fortsatte langt ind i pensionistårene. Han var»pladsmand«på Kanstaniehøj, hvor han stod for spejdernes omfattende genbrugsmarked. For et par år siden måtte han vige for sygdom, men var frisk og medlevende i familien, til det sidste, der foruden hustruen Paula består af 3 børn, svigerbørn og børnebørn, ja endda oldebørn. Flere er diakon og sygeplejersker, og deltager også i det kirkelige arbejde til glæde for forældrene. Der er mange der siger tak for Johannes Raunkjær. Verner Pedersen Kokborgvej 19, 713 Juelsminde Emmaus Sommer Seminar Foreningen Emmaus Sommer Seminar tilbyder stud.theol er, cand.theol er og andre interesserede et seminar om døden. Seminaret finder sted fra den august i Århus. Yderligere informationer om seminaret og foreningen kan rekvireres pr. mail: på hjemmesiden: eller hos formand, Martin Bonde, tlf.: Ovenstående er klippet fra Studentermenighedens blad. April

23 Navnestof Diakonhøjskolens Diakonforbund Kolonien Filadelfias Diakonforbund Fødselsdage: 85 år Poul J. Koldsø, Møllevænget 1, 4293 Dianalund 8 år Alfred Ejnar Guld Trankærgårdsvej 97, 831 Tranbjerg Fødselsdage: 5 år Grethe Thygesen, Vindelevgård 9, 783 Vinderup år Lisbeth K. Frederiksen Fornæs, S 33 12, Forsheda, Sverige Fødselsdage: 5 år Jens Otto Toustrup Kastanie Alle 1, Hammerum, 74 Herning 5 år Lise Lotte Holt Vineke Jernbanegade 79, 95 Hadsund Fødselsdage: Inge og Per Laugesen Korsagervej 8, Haslund, 89 Randers Iris Kofoed Schmidt og Christian Schmidt Sindingsgade 2, 8 Kjellerup Navnestof 75 år Niels Iver Brogaard-Andersen Hesseløvej, 99 Frederikshavn år Børge Tholstrup Ambrosius Bredningen 4, 97 Brønderslev 5 år Susanne Nøddebo Jensen Araliavej 31, 8442 Harlev Knud Rosenkrants Præstegårdsvej 72, Smidstrup 7 Fredericia 7 år Henrik Mortensen-Biel Slettermagevej 57.2 tv, 824 Risskov 7 år Ove Emanuel Thomsen Blåbærtoften 14, 743 Ikast 7 år Egon Østergaard Ølsvej, 95 Hobro 5 år Leif Aamann Jessen Vester Alle 29, 832 Hørning år Gunnar Anderson Tingtoften 15, Gudum, 7 Lemvig år Elisabeth Nellemann Møllevænget 19, 4293 Dianalund år Kristen Grysbæk, Kirkebakken 8, 95 Ringkøbing 5 år Emil Tang, Lendemark 7, 372 Bylderup-Bov Adresseændringer Alice Juul Lindenovsvej 79, 933 Dronninglund Anette og René Knudsen Bovænget, Smidstrup 7 Fredericia Anton Eg Andersen Bag Klostret 19 A, 4 Slagelse Peter Gjerlev Rødovre Parkvej MF 21 Rødovre Pia Andersen Kørvell Gersdorffsgade 2, B, st. 83 Odder Rita Andersen Solparken 7, 4293 Dianalund Sonja Joensen Christiansen Bjerrevej, Tanderupkær 74 Herning 23 Kalender Besøg kalenderen på for at se flere oplysninger. April Århus diakonkreds. 2. april kl Diakonkreds. hos Anna Birthe og Verner Noe, Risdalsvej 5.st.th., 82 Viby. Tlf.: april. Årsmøde på Institut for Diakoni og sjælesorg (se side 12) Maj 27. maj Årsmøde på Diakonhøjskolen (se side 15) Viborg diakonkreds Tirsdag den 3. maj kl møde hos Villy Hoffmann, Pebermyntevej 9-2.th. Viborg. Emnet:»Drøftelse og planlægning af aktiviteter i Viborg diakonkreds. August 17.. august. Nordisk diakonimøde i Finland. (se side 19) September 23. september. Diakonal Samtaledag på Diakonissestiftelsen Medlemsstatistik for Århusforbundet På diakonforbundenes hjemmeside finder du nu en spændende statistik for Diakonhøjskolens Diakonforbund. Her kan du se, hvor mange der er trådt ind og ud af forbundet fra 1942 til 5. Det er Kurt Johannesen, der har været i arkiverne og udarbejdet statistikken. Tak for indsatsen! Ved en beklagelig fejl fremgår det af diakonbladet at diakon Bodil Bech Thorsen, Bladet 1, 92 Gistrupblev 5 år den 1. februar. Dette er ikke rigtigt. Hun blev år. Redaktionen undskylder fejlen mange gange. April

24 Afsender Kolonien Filadelfias Diakonforbund og Diakonhøjskolens Diakonforbund Mandolinvej 7 89 Randers MAGASINPOST Stafetten Kort om mig Jeg hedder Torkild Bork, bor i Struer og er diakon fra Diakonhøjskolen Samme år gift med Bodil fra samme hold. Har siden da arbejdet 7 år som sekretær i KFUM og KFUK, år som assistent på beskyttet pensionat under KFUMs Sociale Arbejde, 1 år som kordegn og de seneste 1½ år som bedemand. Det fik jeg med Det jeg husker bedst fra min konfirmation er det vers fra salmebogens nr. 484, som min faster gav mig i sin tale: Giv, at dig vi følger efter... Til verset knyttede hun et ønske om, at det livet igennem måtte blive en daglig bøn for mig. Det blev det ofte ved morgenandagterne på Diakonhøjskolen og mange gange siden. For mig har diakoni med både Gud og min næste at gøre. Hvad jeg skal gøre, er jeg ikke alene om. Der er én, som har vist en vej og som det er værd at følge efter: Jesus. Diakonuddannelsen har i høj grad været med til at give retning til mit liv. Den faglige ballast har givet en god baggrund for at arbejde i forskellige sammenhænge. Og indvielsen har givet en klar fornemmelse af forpligtelse: Det er ikke ligegyldigt, hvad du beskæftiger dig med. Gud og din næste har et krav på dig. Og i valgsituationer har det krav i højere grad været en hjælp end en byrde. Den glæde du fik. Som nybagt diakon havde den tanke aldrig strejfet mig, at jeg på et tidspunkt skulle blive bedemand. Og nu er det så det erhverv, der har fyldt mest i mit arbejdsliv. Flere har spurgt: Hvordan kan du holde det ud? Andre tænker måske: Har det noget med diakoni at gøre? Som bedemand møder jeg mennesker af alle slags. Selv efter et dødsfald er der ofte god harmoni i situationen og mellem de pårørende. Og så er det slet ikke så trist, som mange tror. Faktisk er det ikke så sjældent, at man får indblik i lidt af afdødes historie, og den snak kan være både spændende og fyldt med megen humor. Andre gange byder situationen på chok og stor afmagt. Ingen formår at gøre det, de efterladte mest ønsker sig. Hvad man kan, er at lytte og være til stede. Lytte og lytte igen. At være til stede midt i denne afmagt + oplevelsen af tillid og taknemlighed giver glæde til arbejdet. Har det noget med diakoni at gøre? Det er jeg ikke så meget i tvivl om..er den glæde du gav I vores forretning har vi et motto: Hjælpsomhed og grundighed er vort mål. Grundigheden har med det faglige at gøre. Arbejdet skal gøres ordentligt. Hjælpsomheden er måske det lidt ekstra, der kan være med til at gøre en forskel. Det er det, man måske ikke behøver, men som man godt kan gøre alligevel. Det er vigtigt at have med. Og måske er det dét, der giver dig glæden ved arbejdet, og som gør, at det er til at holde ud. Den glæde du fik, er den glæde du gav! Foto: Bjarne Vig

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008

Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008 Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning til godkendelse 3. Forelæggelse af regnskab a. regnskabet

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Generalforsamling den 28. april 2012

Generalforsamling den 28. april 2012 Diakonforbundet Filadelfia Referat fra Generalforsamling den 28. april 2012 Indledning ved Merete Henriksen. Vi mindes de døde: Frode Hansen, Langeskov S. Jørga, Dianalund Poul Honore, Sorø Punkt a: Valg

Læs mere

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk extra JUNI 2015 52. ÅRGANG DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND DIAKONI I SOGNE EN VÆRKTØJSKASSE 2014-2015 DIA IAKONbl bladet DIAKONbladet Juni 2015 extra Af Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand i Diakonhøjskolens

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere