I venskab og fjendskab - en filosofisk refleksion over et tragisk mellemværende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I venskab og fjendskab - en filosofisk refleksion over et tragisk mellemværende"

Transkript

1 I venskab og fjendskab - en filosofisk refleksion over et tragisk mellemværende af Jonas Holst Aischylos trilogi, Orestien, er en af de mest dramatiske og dunkle tragedier, som overleveringen har givet os i hænde. Dens opbygning fremviser en yderst kompliceret grundstruktur, som kan aflæses helt ned i bestemte strofer og ord, der rummer en vanskeligt dechifrerbar flertydighed. I den følgende læsning vil jeg begrænse mig til at forfølge ét centralt fortællingsspor igennem Orestiens tre værker uden at have nogen intention om at give en samlet, udtømmende fortolkning af trilogien, eller at løse de tekstkritiske problemer, som den filologiske forskning er stillet overfor i mødet med Aischylos tekst. Som ledetråd for den filosofiske fortolkningsstrategi, som jeg har valgt at anlægge, tager jeg Aristoteles nøjagtige lokalisering af de tragiske dramaers tyngdepunkt til de store slægtsejendomme. 1 Det er på dette sted, hvor lidelsen vokser sig stor hos dem, der har hinanden kær, at man - ifølge Aristoteles - skal holde udkig efter det sande, tragiske mellemværende, som også udgør baggrunden for Orestiens uhyre skæbnefortælling om Atreusslægtens grusomme undergang: Atreidernes slægtsejendom er hjemsøgt af fortidens dæmoner, der har sat sig som en spærre i familiemedlemmernes relationer til hinanden, hvilket fremkalder en altopslugende forfaldsdynamik, hvor venskab bestandigt slår om i fjendskab. I forfølgelsen af dette spor vil jeg hen imod slutningen søge efter en løsrivelsesmulighed for Atreidernes slægt, hvilket fører mig ind i en refleksion over de ansatser til en venskabets etik, der som brudstykker ligger spredt rundt omkring i trilogien, og som jeg under inddragelse af Sophokles tragedier og Aristoteles etik vil forsøge at samle til et enhedsligt billede. 1. Orestien passer eksemplarisk på Aristoteles iagttagelse af, at drivkraften bag det tragiske handlingsforløb, fejltrinnet (ἁμαρτία), udgår et bestemt sted fra: Det er ikke et hvilket som helst fejltrin, som kan gå for at være tragisk, men det begås af en af dem, der kommer fra de store, velansete familier eller slægtsejendomme, og 1. Poet b AIGIS 7,1 1

2 som har lykken med sig, for eksempel Ødipus og Thyestes. 2 Hvis vi sammenholder denne iagttagelse med måden, hvorpå det tragiske drama, ifølge Aristoteles, er opbygget, så skænkes vi en dybere indsigt i det tragiske mellemværende imellem dem, der har hinanden kær: Tragediens komposition består af en knude, der fra begyndelsen og frem til et omslag i hændelsesforløbet opbygges, og en løsning, som fra og med dette omslagspunkt udløser spændingen, hvilket udgør den resterende del af fortællingen. Knuden har som oftest at gøre med dét, der er foregået udenfor (ἔξωθεν) rammerne af det centrale handlingsforløb i forhistorien, samt noget af det, der hører til indenfor (ἔσωθεν), og som udspiller sig i tragedien. Opbygningen af knuden tager form fra begyndelsen frem til det yderste af den del, hvor omslaget sker og spændingen udløses. 3 Da tragediens mest effektfulde katastrofe bryder frem i det omslagspunkt, hvor venskab forvandler sig til fjendskab, lykke til ulykke 4, markerer det yderste af den del, hvorfra katastrofen tager fart, det øjeblik, hvor de, der står hinanden nærmest, rækker ud efter hinanden for påny at knytte forbindelsen til hinanden, hvilket imidlertid har den skæbnesvangre konsekvens, at de ender med at stå hinanden allerfjernest. Denne sidste konklusion drager Aristoteles ikke i sit tragedieskrift, hvilket i særdeleshed har at gøre med, at han ikke opholder sig nærmere ved sin egen bestemmelse af huset som brændpunkt for tragediens dramatiske opbygning. Spørgsmålet er imidlertid, om han ikke mere end antyder det netop udlagte spor med opgivelsen af navnene, Ødipus og Thyestes, som fører os tilbage i hjertet af de store slægtsejendomme, der former splidagtige brydningsfelter for den genealogiske fortælling. Udover at være deskriptive bestemmelser af hvad der oftest er tilfældet for den tragiske fortællings komposition, vil de aristoteliske begreber ἔξωθεν og ἔσωθεν på indholdsplanet kunne udlægges som væsentlige orienteringspunkter i det katastrofiske tidsforløb, hvor det udefrakommende, der hører fortiden til, træder ind i det nærværende felt, som udgøres af slægtsejendommen. I Orestien forekommer der, som vi skal se, flere af sådanne overgange fra knudens første, spæde forviklinger i forhistorien, som altså ligger udenfor hovedfremstillingen, til det, der falder indenfor det centrale handlingsforløb i og omkring Atreus-slægtens hus. Trilogiens første værk åbner, hvor krigen ved Troja 2. Ibid a Ibid b Ibid a 31. AIGIS 7,1 2

3 er slut. Fra toppen af Agamemnons bolig ser vagten, som igennem en rum tid har ventetpåettegn(σύμβολον) fra Trojas kyster, et lys i natten, det gode budskab (εὐάγγελον), der melder om Agamemnons hjemkomst. 5 Han er i sine tanker allerede begyndt at gå sin herre i møde, da han pludselig stopper op og holder noget tilbage, som han ikke kan få over sine læber: Fik huset røst, så blev det hele sagt. 6 Vagten gemmer på en hemmelighed, som boligen skjuler i sit indre, hvilket gør det tilkommende tvetydigt: Glæden over Agamemnons hjemkomst blandes med frygten for hans komme til hjemmet. Det σύμβολον, som vagten havde udholdt at vente på, viser sig at rumme en ligeså stor ambivalens som natten, der bragte vidnesbyrdet. Lysglimtet, der havde bredt sig som en løbeild over bjergene til Argos, og som blev født af natten, νὺξ φιλία, 7 bliver begyndelsen på undergangen for Atreus-slægtens hus, der allerede længe har ligget indspundet i det væv, hvor nattens dæmoner driver deres dystre spil ved at lade fødsel slå om i død, lys i mørke. I dette væv viser dét, der fremtræder som en ven, sig med tiden at være en fjende. 8 Agamemnons hustru, Klytaimestra, ligger ligesom vagten inde med et tegn og dette varsel 9, lyset fra Troja, som hun tilsyneladende har modtaget med glæde; men ligesom σύμβολoν i vagtens bevidsthed er skilt ad i to uforenelige dele, der korresponderer med lyset og mørket, falder der et uforsonligt skær over de stridende parter ved Troja, som Klytaimestra mener at kunne høre: Det er som jeg kan høre to slags råb derfra. Hæld eddike og olie i den samme skål, de er bestandig fjender, aldrig bliver de ét. Således sejrherrens og den slagnes råb [ ] 10 Det råb, som hun kan skelne fra sit eget vindende folks sejrsråb, er de grædende trojaneres klage over ligene af deres egne. I det næppe hørbare kald, hvormed vennerne jamrende og ufrie søger at nå hinanden på undergangens tærskel, viser den gyldne stad sit menneskelige ansigt, som i hendes bevidsthed ikke repræsenterer 5. Agamemnon Ibid Ibid Lynn-George (1993) har gjort den iagttagelse, at det, der vanligvis fungerer som beskyttelse, dække, hylster og tag, i Orestien omvendes ved at trække sig sammen i en foruroligende lukning, hvilket nattens bolig (Agamemnon 460), hvori Erinyerne indeslutter Atreus-slægten, er det omfattende billede på: Denne omvending invaderer selve huset, fokuset i dramaet, hvor den beskyttede og beskyttende struktur, igennem hvilken familien søger at sikre sig selv, er negeret, så det, der er under tag, snarere er et forborgent mørke, i hvilket arnen mindre former en lyskilde i natten end et sted for uset ofring. (s. 7) 9. τέκμαρ τοιοῦτον σύμβολoν, Agamemnon Ibid AIGIS 7,1 3

4 nogen fjendtlig magt. Klytaimestras sympati ligger i højere grad hos trojanerne end hos hendes eget folk, der til gengæld skal passe på, at de ikke lider en grusom vanskæbne: Sejren er ikke i hus, førend løberen er nået i mål, slutter hun aforistisk af med at sige, hvilket stadigvæk kan vise sig at føre til nederlag, for måske er der ondt i vente. 11 I Klytaimestras ord kan vi ane det omslag, hvor hendes egne går fra at være venner til at bliver fjender, samtidig med at dem, der er blevet udnævnt til fjender, aflægger denne betegnelse og indtræder i venskabets kategori. For at nå til en forståelse af baggrunden for dette omslag hos Klytaimestra - der indvarsler det tragisk ladede mellemværende, som denne undersøgelse har til genstand - vil jeg inddrage en del af den forhistorie, som Orestien bygger på. Ifølge Aischylos genfortolkning af den oldgræske sagnhistorie, fandt den begivenhed, der såede splid imellem Achaiere og Trojanere, sted i Atreus-slægtens hus, hvor den trojanske prins Paris frarøvede Menelaos hans hustru, Helena. I begyndelsen af Agamemnon begynder de skæbnesvangre konsekvenser af dette brud på gæstevenskabet imellem achaiere og trojanere at blive synlige i den måde, hvorpå Atreus sønner, Agamemnon og Menelaos, som gribbe kredser omkring den plyndrede rede, førend de tager forfølgelsen på Paris op. 12 Sammenligningen med de to rovfugle udvikles lidt efter af spåpræsten, Kalchas, der sammenholder de to ørne, som ved deres afrejse er i færd med at æde en drægtig hare over hovedet på dem, med Atreidernes stilling ved Troja. Selvom de to kongebrødre har Zeus, gæstevenskabets og retfærdighedens beskytter, i ryggen, er de ikke sikret imod selv at overskride en hellig grænse, hvilket antydes i den profetiske sammenkædning af menneskenes og dyrenes aktioner. Den tragisk-ambivalente skæbne, der venter forude, træder stadigt tydeligere frem, jo nærmere vi kommer afslutningen på Kalchas varsel for de glubske Atreus-ørne: Han er af Artemis blevet påbudt at udlægge ξύμβολα, de to adskilte tegn, der samler Atreus-sønnernes tvetydige skæbne, fyldt med sejr og nederlag, godhed og ondskab. 13 Hvad Kalchas i sin profetiske tale advarer om, at nogen før afrejsen mod Troja står i fare for at begå helligbrøde på forsamlingspladsen 14, 11. Ibid Ibid Ibid the gathering of the host, lyder Verralls oversættelse (s. 56). AIGIS 7,1 4

5 bliver med udlægningen af de dunkle, symbolske tegn indplaceret i en kronologisk sammenhæng, der både rummer fortidige og fremtidige hændelser: Hvis Atreiderne ikke passer på, så aner Kalchas, at Artemis i hjertet af slægten vil tilberede endnu en art af lovløst offer, der ikke er deleligt. 15 Denne spådom går i opfyldelse, da grækerne i Aulis ikke kan få medbør hen over vandet til Troja, og Agamemnon tager sin egen datter, Ifigenia, som dette andet offer. Ørnen viser i sandhed sin glubske evne til at ofre sit eget afkom på den forsamlingsplads, hvor vennerne mødes for at deles om de fælles goder, hvilket imidlertid er en fællesskabsstruktur, der bestandigt slår om i sin modsætning i Orestien, og efterlader dem, der står hinanden nær og har hinanden kær, fjendtligt adskilt fra hinanden som ofre for en ondartet skæbne. Da Kalchas spådom klinger ud, bevæger vi os helt ind i Atreusslægtens bolig: Sådan varslede Kalchas om død og om stordåd for fyrsternes hus på grund af de rovgriske ørne Hvordan skal Agamemnons misgerning tolkes? Blandt de nyere filosofiske fortolkninger af tragedien er der en udbredt tendens til at løsrive Agamemnon fra den genealogiske kontekst, som Kalchas indplacerer ham i, og anskue ham som et frit individ, der selv er skyld i sine handlinger. 17 Dette perspektiv belyser imidlertid kun den ene side af sagen, som bliver kompliceret af, at der med til det tragiske fejltrin hører en større sammenhæng, som den handlende ikke er herre over. Det er den anden side af sagen, som i det foregående er blevet udlagt med baggrund i slægtsejendommen og den historie, som hører med dertil. Ifølge et tragisk tilværelsessyn, lader de to sider sig vanskeligt adskille, hvilket Kalchas er sig dødeligt bevidst, da han stiller Agamemnon i det frygtindgydende dilemma at vælge imellem at ofre sin datter eller sin autoritet som fører. Kalchas indvilliger ikke nødven- 15. θυσίαν ἑτέραν [ἄνομόν] τιν ἄδαιτον, Agamemnon Ibid Nussbaum (2001) er på det rene med med den oprindelige brøde i Atreus-slægten, men hun vægter det ikke rigtigt, og vælger at anskue Agamemnon som et i princippet frit individ, der står i en presset valgsituation udspændt imellem to onder. Gagarin (1976) placerer fra begyndelsen af sin læsning huset i tragediens brændpunkt, og er ligesom Nussbaum ikke uvidende om den genealogiske kontekst i Orestien, men han vælger ligeledes at ignorere betydningen af det første offer i Atreus-slægten. Det forekommer mig, at begge autorer kun til en vis grænse vil anerkende den profuse flertydighed, som Aischylos bygger sit stykke op omkring. En af de til dato mest fintmærkende læsninger, som med udgangspunkt i en central tekstpassage fra Agamemnon tager særligt hensyn til tragediens flertydighed, finder jeg hos Knox (1974). AIGIS 7,1 5

6 digvis i Agamemnons drabelige forehavende i det øjeblik, hvor han opgiver offermidlet imod stormen og sulten, som hærger den hellenske lejr. Spåpræsten kender udmærket til de uhyre, bagvedliggende kræfter, som de er oppe imod i Aulis, og hvis oprindelse peger tilbage på Atreidernes slægt, hvilket stiller Agamemnon i et tragisk tvelys. De tragiske skikkelser er både frie og ufrie, skyldige og uskyldige, hvilket i den tyske forskningslitteratur er et ofte anvendt dictum 18, som kommer tragediens sandhed væsentligt nærmere end den, der nøjes med blot den ene side af det modsætningsfyldte spændingsforhold. Det er i lyset af en oprindelig brøde i slægten, som tragedien udsætter afsløringen af, at Kalchas ser Agamemnons skæbne sammenkædet med et andet, lovløst offer, og da spåpræsten slutter sin profeti, er det hele fyrsternes hus, der er involveret, og ikke kun Agamemnon. I Kalchas udlægning af ξύμβολα skal denne huslige sammenhæng høres med, ligesom det andet offer på forsamlingspladsen viser hen til et første offer omkring husets midte. Ud over at betyde varsel eller tegn, refererer ξύμβολα til den brudte genstand, som gæstevennerne deler med hinanden, når de skilles. Parterne bryder den symbolske genstand midt over, hvorefter den ene del tilfalder værten, mens den anden del følger med den bortdragne gæst. Skulle de samme eller senere slægtled igen mødes, vil venskabet imellem de to huse kunne genoptages. Grundlaget for at inddrage denne antikke livssammenhæng i min fortolkning skal søges i den afgørende betydning, der tilkommer slægtsejendommen i Orestien, ogide mange betydningslag, som Aischylos igennem hele trilogien lader indgå i enkelte ordsammensætninger. Kalchas spådom gælder såvel den genealogi, der hører til fyrsternes hus, som det offer af min datter, husets smykke 19, der er det symbolske, værdifulde livsstykke, som Agamemnon hugger over før sin afrejse til Troja. I tragediens fortløbende handlingsgang er den første, som denne åbne flænge i slægten, kommer til at berøre, Klytaimestra, der så at sige holder det andet lod eller tegn i sin hånd; et brudstykke, som imidlertid ikke passer ind i den gamle orden med Agamemnon i spidsen for husets styrelse, der lider skibbrud i dramaet. Det, der tidligere holdt dem sammen - Ifigenia, husets smykke, hvis liv i sig selv 18. Goethe skulle efter sigende være den første, der formulerer denne indsigt, hvilket Lesky (1958) har givet en virkningshistorisk fremstilling af. Hos Schadewaldt (1975) hedder det ordret, at de tragiske skikkelser er unschuldig schuldig (s. 121). 19. δόμων ἄγαλμα, Agamemnon 208. AIGIS 7,1 6

7 var et symbol på deres kærlighed - er revet midt over, og i overensstemmelse med Kalchas tvetydige og dunkle spådom går der skår i gensynsglæden: Sejren er Agamemnons, hvilket lysglimtet bringer bud om, men hævnen tilfalder Klytaimestra, som står i ledtog med mørke, underjordiske kræfter. 20 Vi befinder os foran det yderste af den del, hvor tragediens katastrofe skal til at ske, hvilket indenfor rammerne af dramaets symbolske sprog - og med en vis poetisk frihed - kan siges at være formet som et brudstykke, der fremviser de skarpe kanter, som ikke længere passer ind i venskabets harmoniske mønster, men hvorpå de, der elsker eller rettere har elsket hinanden, skærer sig og river sig til blods. 3. I det perspektiv, som jeg har valgt at anlægge på Orestien, bygger tragediens spændingsfyldte knude på en symbolik, der omhandler venskabets og fjendskabets omslag i hinanden, hvilket Aischylos iscenesætter i flere sammenhængende tempi. Kalchas ξύμβολα kan opfattes som livsstykker eller livstegn, der refererer til familiemedlemmernes brudte forhold til hinanden i den hverken særligt fjerne fortid eller fremtid, hvilket åbner for at få et indblik i den forfaldsdynamik, som er på spil i Atreus slægt. Ligesom der er gået et drabeligt offermåltid forud for Agamemnons ofring af sin datter, vil drabet på Ifigenia afføde flere drab i familien. Det formidlende led, som familien ville kunne genkende hinanden på, er væk, hvilket på skift stiller medlemmerne fremmede overfor hinanden på den samme uhyggelige måde som de venner, der pludselig ikke længere kan eller vil kendes ved hinanden. Sammenhængen imellem de uhyre hændelser, der i slægten går svangre med hinanden, kommer for en dag efter at Agamemnon er kommet hjem, og sandsigersken, Kassandra, som Agamemnon har taget med fra Troja, gør sin entre på scenen. Ankomsten af den fremmede kvinde stiller ikke ligefrem Agamemnon bedre i det forliste forhold til sin kone, hvis uvenlige modtagelse af Kassandra giver et vink om, hvad der er i vente. Klytaimestra har selv taget sig en ny mand og 20. For en mere tilbundsgående analyse af disse dunkle sammenhænge i tragedien henviser jeg igen til Lynn-George (1993), som med afsæt i ordet peplos fremlæser en forbindelse imellem den måde, hvorpå Ifigenia ofres, viklet ind i et klædningsstykke, og den måde, hvorpå daggryet bryder frem af natten, hvilket viser tilbage til det komplekse trådværk, som Erinyerne spinder (ὑφαντοῖς ἐν πέπλοις Ἐρινύων, Agamemnon 1580). AIGIS 7,1 7

8 våbendrager, der skjuler sig indenfor i huset, hvor Agamemnon træder ind, tæt forfulgt af sin kone. På dette overgangssted i tragedien, hvor det fortroligt hjemmevante slår om i en frygtelig ulykke, ser Kassandra sin egen og Agamemnons grusomme undergang flimre forbi ledsaget af fortidige hændelser. Hun mærker, at huset er forhadt af guder 21, for gulvet sejler i blod, efter at der er blevet spist menneskekød i det. En faders skæbne var det at spise sine egne børn efter at være blevet budt indenfor, hvor værten forud for gæstens komme havde parteret børnene og hældt dem i måltidet; et gæstevenskab imellem brødre, der i højere grad var båret af en begærlig, opædende iver fra værtens side end af venskab. Gæsten var Thyestes, der havde ligget i med husets kvinde, hvilket værten, hans egen broder Atreus, fader til Agamemnon og Menelaos, hævner på bestialsk vis. 22 Dette første offermåltid i slægten havde Kalchas spået ville antænde endnu et drabeligt offermåltid, hvilket Agamemnon nødtvungent og dog uden at yde synderlig modstand fuldbyrdede, da han ofrede sin egen datter for at få god vind mod Troja. Dette andet offer bliver igen hævnet af Klytaimestra, som med sig ved sin side har den nye mand i huset: Aigisthos, Thyestes søn. Agamemnon står til regnskab på to fronter, der har sværget sig sammen om at gå til angreb på samme tid. Det dobbelte angreb vokser ud af hans eget hus, som Klytaimestra og Aigisthos har omdannet til en dødsfælde, i hvilken Kassandra og Agamemnon kommer frygteligt af dage. I de mange visioner, som Kassandra har, inden hun dør, når hun at registrere, at Atreidernes hus er ugæstfrit for dets egne, nærmeste venner, og hun ser hævngudinderne, der er groet fast til huset, sidde under taget, i kammeret og på tærsklen til hallens dør 23, hvilket anskueliggør den dæmoniske indespærring, som Atreus slægt lider under. Undergangen klæber til Atreus-slægtens hus, der i to tempi bliver offer for et skændet venskabsbord: Den skæbnesvangre tidsakse oprettes af Atreus, der med sin morbide indbydelse, foretager den første skændige deling henover gæstevenskabets bord ved fordækt at tvinge sin broder Thyestes til at spise sine egne børn. Da Kalchas udlægger de symbolske tegn, frygter han for, at dette første brud på venskabet skal gentage sig og generere et andet offermåltid, som vil koste Ifigenia livet. I Atreidernes slægt er det rovgriskes natur nedarvet, så hvad der til en begyndelse som i slægten også altid er en fødsel forekommer at 21. μισόθεον, Agamemnon Ibid Ibid. 1103, AIGIS 7,1 8

9 være en fortrolig ven af familien, med tiden viser sig at være en dødsfjende, der ernærer sig af sine egnes død. Disse katastrofiske tidsomslag lader Aischylos genlyde igennem hele trilogien i de tvetydige overgange imellem fødsel og død, ungdom og alderdom, lys og mørke, venskab og fjendskab. 4. Det er indlysende, at eftersom intet venskab er muligt i det væv, hvori Atreusslægtens ejendom ligger indspundet, så må den ven, der bryder dette mønster og genskaber en fælles symbolik af sprog og erindring, komme fra et sted, der ligger udenfor vævet og ejendommen. Da koret opfordrer Elektra til at nævne sin afdødes faders venner, lukker ejendommens horisont, hvor indenfor Klytaimestra har holdt hende fastspændt, sig momentant omkring hende: Hvem har ham da så kær, at jeg kan nævne dem? 24 Den mulighed, der åbner sig på dette sted, i begyndelsen af trilogiens anden del, hvor koret og Elektra har fået ekstra luft, er, at én det være sig en guddommelig eller dødelig skal komme det hjemsøgte hus til undsætning. Den ven, som koret beder Elektra om at erindre, er hendes egen broder, Orestes, der er θυραῖός; han er den fremmede udenfor huset, som Elektra kalder på, og hvis tilbagevenden står for døren. 25 På den ene side åbnes slægtens hus med Orestes komme, så de, der har hinanden kær, igen vil kunne udlægge dét for hinanden, som de sammen deles om; men på den anden side har Orestes sit livsgrundlag i selvsamme bolig, som han for lang tid siden er blevet sendt bort fra. Dermed stiller han sig præcis på den tærskel, som koret afmærker med θυραῖος: Det, der står for døren, skifter imellem at være dæmonisk og dødeligt, farefuldt og reddende, fjende og ven. Michael Gagarin har i en omfattende læsning af trilogien udlagt disse duale, dynamiske strukturmomenter som et etisk mønster af aktion og reaktion, gæld og gengæld. Det er en kompleks balance, der er opretholdt af det oldgræske begreb δίκη, som både refererer til den ret, hver enkelt gør gældende, og den ret, der i kraft af at være en generel, gudgiven lov styrer den gensidige given og tagen imellem menneskene. Den iagttagelse, som vi gjorde af, at venskabets midte vedvarende bliver udhulet i Atreidernes slægtsejendom, uddybes af Gagarin med udgangspunkt i en passage fra Gravofferet, hvor Dikē råber på at lade hadefuld tale 24. Gravofferet Ibid AIGIS 7,1 9

10 og dræbende slag blive gengældt med samme mønt: amphi afløses vedvarende af anti; drama afløses af pathos i overensstemmelse med det grundprincip, πάθει μάθος, at lære igennem lidelse, som Zeus har nedlagt iblandt menneskene. 26 Særligt fra og med begyndelsen af Gravofferet får rettens diskurs mere og mere overtaget, men jeg vil i modsætning til Gagarin hævde, at den gør det på bekostning af venskabets symbolik. Med bortgangen af spåpræsterne, som åbenbart er de eneste, der ligger inde med den ældgamle hermeneutiks indsigter i det symbolske, synes den genealogiske knude, som menneskene er forviklet med, ikke længere at kunne løses af menneskene selv. Fra og med anden del af trilogien anser menneskene retten for at være det eneste instrument, hvormed det er muligt at slå tilbage og intervenere i grådighedens umættelige natur. Hvorledes venskabet fortrænges af retfærdigheden som løsning på knuden, giver sig markant til kende i Elektras og korets fælles kalden på vennens komme. I denne påkaldelse blander der sig en hævntørstig stemme, som råber på retfærdighed, hvilket fremkalder den tragiske effekt af strøm og modstrøm: Orestes bydes på en og samme tid at komme som ven og som fjende af huset. Koret lufter en sidste gang sit håb om ankomsten af en genfunden ven, før det endegyldigt fastslår, at ingen hjælp kommer udefra, men at slægten må redde sig selv indefra. Orestes fastslår efterfølgende, at der skal være endnu et måltid på faderens grav, hvilket han selv og Elektra under udstødelsen af skingrende råb og klageskrig lover at følge op på. 27 Efter at Orestes har indfriet dette løfte og slået sin moder og hendes medsammensvorne ihjel, følger i tragediens tredje del, Eumeniderne, det retssalsdrama, hvor Gagarin ser alle modsætningsparrene i Atreus-slægtens blodige hævncyklus forenet i fredelig harmoni under indsættelse af Areopagos-rådet som øverste dømmende instans i mordsager. Med Athenes - og det vil samtidig sige Athens - domesticering af de underjordiske dæmoner, hvis uophørlige hævntogt fremkalder det karakteristiske gengældesesmønster, som Gagarin vælger at kalde etisk, oprettes en lovgyldig retsinstans, der sætter en bremse i hævncyklussen og lærer athenerne at skride ind overfor lovovertræderen i tide. Af gudernes afsluttende domfældelse af menneskene fremgår det imidlertid, at retten stadigvæk er den straffende ret, overtalelsen forbliver retorisk i sit væsen, begæret er fortsat begær efter mere, hvilket Gagarin også understreger, men spørgsmålet rejser sig i for- 26. Gagarin (1976), s Gravofferet 344, 472ff. AIGIS 7,1 10

11 længelse heraf, om det egentlig er nogen etisk og retfærdig løsning, som trilogien til sidst præsenterer os for. 28 Retten sætter nok en stopper for den altopædende selvtægtsrus, men selv viderefører den blot gengældelsens disciplinering med andre midler, idet den ud fra sine egne, stadfæstede grunde fører krig imod det fremmede, der ikke hører til dens ejendom, og som befinder sig udenfor (θυραῖος ἔστω πόλεος). 29 I forlængelse af den fremlagte interpretation af tragedien og med henblik på at fastholde de ansatser til en venskabets etik, som forefindes i Orestien, rejser følgende spørgsmål sig imidlertid: Begynder etikken ikke først dér, hvor den fremmede, som befinder sig udenfor og er θυραῖος, modtages som gæst i venskabet, og er det ikke snarere denne begyndelse, som de tidligere så splidagtige magters sammenkomst indenfor den retslige sfære i en ligeværdig meningsudveksling bygger på? Den overenskomst, som guderne til sidst i Orestien indgår på vegne af menneskene, bygger ikke på en evig fred, men på en strid, som løses ved hjælp af overtalelse og tvang, og i sidste ende er det måske slet ikke retten, der bringer fred over Athen. Dét at komme overens med hinanden uden at gøre brug af krigens midler fordrer nemlig venskab, hvilket Aristoteles også et sted bemærker og tilføjer, at venner i en vis forstand ikke har rettens idé nødig. 30 Venskab er en højere form for retfærdighed, der bygger på ligeværdighed og respekt for hinandens forskelle og foranderlighed, og det er denne idé, som også Athenes ret kan siges at hvile på. 28. En af de få læsere af Orestien, der sætter spørgsmålstegn ved Zeus retfærdighed, som flertallet af tragediens kommentatorer hævder kun rammer skyldige uden at straffe og fælde dom over uskyldige, er Cohen (1986): Det er flot af kritikere at tale om den store lov, at lære igennem lidelse, som den i et etisk mønster anvendes på Agamemnon, Klytaimestra og Aigisthos. Men hvad med Ifigenia, haren og dens afkom, de trojanske kvinder og deres børn; hvad lærte de af Zeus moralske orden iværksat igennem den store, kosmiske retfærdighedslov? (s. 133) 29. Eumeniderne EN 1155 a AIGIS 7,1 11

12 5. Til trods for de fremlæste ansatser til en venskabets etik i Orestien giver Aischylos tragedie dog ikke nogen egentlig etisk respons på det menneskelige dramas lidelseshistorie, men snarere en politisk-religiøs løsning på knuden. En udgang på Orestien, hvor etikken kunne have åbenbaret sig som den forløsende kraft, ville skulle findes i de passager, der åbner for, at vennen - etikkens menneskelige svar på politikkens guddommeligt institutionaliserede retfærdighed - vil vende den vanskæbne, der overgår menneskene. Hos Aischylos kan den gode skæbne imidlertid kun komme fra guderne, hvilket udelukker, at menneskene i fællesskab og i øjenhøjde med hinanden skulle kunne formidle en løsning på fjendskabets knude og vende det til venskabets fordel. Venskab slår i Orestien bestandigt om i fjendskab, lykke i ulykke, og ingen sjæl kan ændre på dette forløb. Et bestemt sted hedder det: Hvad er vel menneskenes liv? En skygge kun, selv når det lykkes allerbedst (εὐτυχοῦντα σκιά); når det går værst, blir hele tavlen slettet af en fugtig svamp, og denne skæbne er ynkværdig fremfor alt. 31 Den aischyleiske tragediekunst når et af sine af karakteristiske højdepunkter i denne korte, tvedelte passage, der spænder de dødelige ud i skæbnens tvetydige mulighedsstruktur, som har en indbygget tendens til bestandigt at vende sig indad i en eskalerende selvtægtscyklus. Hvor Aischylos vikler menneskene ind i en dual struktur af modsætninger, hvis vekslen afbalancerer enhver form for ekstremitet i stadigt genkommende cyklusser, skal vi imidlertid se, at Sophokles mesterskab består i at frigøre de radikale tendenser, så den duale spænding og de genkommende udligninger ender i et uligevægtigt, asymmetrisk forhold imellem menneskene. Wolfgang Schadewalt har formuleret det på den måde, at den modpol, som de lidende skikkelser råber an hos Aischylos er en objektiv, guddommelig magt, mens råbene i Sophokles tragedier tillige adspredes i retning af fraværende, døde, organiske og uorganiske ting, hvilket afstedkommer en forskydning over imod at henvende sig til den anden i du-form. 32 Under inddragelse af Sophokles Aiasvil jeg forsøge at vise, hvorledes denne forskydning genåbner etikkens mellemmenneskelige felt som løsning på den lidelsesfyldte skyggetilværelse, som de fremmede, der er θυραῖος, henlever. 31. Agamemnon Schadewaldt (1926), s ; se også Sophokles und das Leid, s AIGIS 7,1 12

13 Athenes stemme, der er mig den kæreste af guderne 33, er de første ord, som Odysseus udbryder, da han efter at være kommet på sporet af den afsindige Aias i et af den hellenske lejrs yderste områder hører Athenes stemme. Det var denne stemme, som Aias havde afvist at modtage hjælp fra, før han sammen med Odysseus og de andre hellenske stammer drog i krig mod Troja. Tragedien åbner på det sted, hvor de skæbnesvangre følger af dette afslag begynder at vise sig: Odysseus er hverken klar over, om det er sporene efter Aias eller en anden, som han har fulgt, eller om denne befinder sig indenfor eller udenfor. Athene - der som altid følger Odysseus i opsporingen af fjender - kan imidlertid fortælle sin kriger, at det er de blodige spor efter Aias, som befinder sig i sit telt, hvor han i sin vanvidsrus tror at holde sine hærførere, inklusiv Odysseus, fangen. Gudinden kalder straks den vanvidsramte ud af sit telt, så Odysseus kan få syn for sagn, idet hun samtidig sørger for, at han ikke kan ses af Aias, der storskrydende beretter om, hvor pinefuldt Odysseus har det inde i teltet. At dømme efter den magt, som Athene har over Aias, er det hende, der som straf for hans afslag om at modtage hendes hjælp har gjort den tapre kriger gal, hvorefter han har vendt sig imod Odysseus og resten af den hellenske hær. 34 Stående overfor sin fjende lægger Odysseus dog hverken an til at gøre gengæld eller at slå en hånlig latter op, sådan som Athene opfordrer ham til, men Aias og hans egen menneskelige tilværelse stiller sig i et for den græske tragediegenres karakteristisk tvelys: Jeg ynker ham for hans ulykke, selvom han er min fjende, fordi han lå under for en frygtelig forblindelse, uden at jeg ser mere hen til hans skæbne end min egen. Thi jeg ser, at alle vi levende ikke er andet end fantombilleder (εἴδωλα) eller en flygtig skygge (κούφη σκιά) Aias Det er også Kalchas udlægning i tragedien (Ibid ). I modsætning hertil hævder Athene og Atreus-sønnerne, Menelaos og Agamemnon, at Aias allerede var gal, da gudinden lod ham rette sit raseri mod en hyrdeflok og ikke sin egen hær; at Aias ikke har været venligt indstillet overfor de to kongebrødre, siden de overdrog den afdøde Achilleus våben til Odysseus og ikke til ham selv, er imidlertid ikke ensbetydende med, at han fra da af havde været ude på at angribe dem som en hævntørstig fjende. Aias siger selv i tragedien, at det var Athene, der pustede til ilden og fik ham til at flamme op i et vanvittigt raseri (Ibid ), hvilket er et skæbneomslag, som Odysseus har en bedre forståelse af end gudinden selv og Atreussønnerne. 35. Aias AIGIS 7,1 13

14 Denne indsigt i menneskelivet lægger sig tæt op ad Orestiens væsensbestemmelse af mennesket: Umiddelbart må Odysseus ynke Aias dystre skæbne, der har frarøvet den stolte kriger hans værdighed, hvilket senere skal udslette ham. Denne totale udslettelse bliver i Orestien angivet som den ene af mennesketilværelsens skæbnesvangre muligheder. Hos Sophokles slutter passagen imidlertid ikke med to sidestillede livsmuligheder, men lidelsen med den anden kaster den indsigt af sig, at mennesket er et skyggebillede. Odysseus genkender sin egen menneskelighed i Aias forblindede slagfærdighed, hvilket i sammenhængen vil sige, at han genkender sig selv i den anden, forsåvidt de begge i grunden er skygger. 36 Skyggebilledet kan anskues som et symbol på menneskets endelighed og en bebudelse om, at mennesket ikke står i sit eget lys og frit kan vælge, hvor det vil begynde, og hvor det vil ende. Aias har forvandlet sig til en skygge af sig selv, der har mistet orienteringen i forhold til sin egen identitet, og dette billede falder tilbage på Odysseus og på menneskevæsnet som sådan, idet den indsigtsfulde kriger har øje for det guddommelige lys, som alle levende stiller sig i. Sætningsindlederen jeg ser forudskikker en omfattende indsigt i et fællesmenneskeligt vilkår, hvor skellet imellem ven og fjende er nedbrudt til fordel for et nøgent, sårbart billede af mennesket. Selvom Aias er Odysseus fjende, så skinner hans menneskelighed alligevel igennem. 6. I Philoktet iscenesætter Sophokles handlingsforløbet på en lignende måde, hvilket understreger selve det dramatiskes forrang i forhold til de enkelte karakterer, der kan indgå i forskellige mønstrer alt efter mytens skema. 37 Den unge Neoptolemos er i den yderste kant af øen Lemnos på udkig efter den sårede Philoktet, som den græske hær på sit togt imod Troja efterlod på dette ubeboede, menneskeforladte sted, og i sin søgen bliver han ledsaget af koret, der indkredser grænsestedet: 36. Bowra (1964) når til den samme indsigt under inddragelse af andre sophokleiske tekststeder overleveret i fragmenter samt passager hos Euripides og Pindar (s ). Hertil kunne føjes Aischylos og Platon, hvilket giver et helhedsbillede af en bestemt oldgræsk forståelse af mennesket som en skygge. Til forskel fra Bowras moraliserende konklusion, at menneskene skal være sig deres skyggetilværelse bevidst ellers får de løn som forskyldt, handler det i det følgende om at nå til den etiske indsigt, at denne bevidsthed står det ikke uden videre til det enkelte menneske at tilegne sig. Deri består dets skyggetilværelse, hvis værdifuldhed det kun er en anden og ikke skyggen selv forundt at få øje på. 37. Jf. Poet b-1450a. AIGIS 7,1 14

15 Hvor er hans opholdssted henne? Hvorhenne betræder han jorden, hjemme eller ude (θυραῖον)? 38 Philoktets tilværelse er reduceret til den blotte og bare udveksling med årets cyklus, og det eneste tegn på menneskeliv er den nødstedtes eget klageskrig, der genlyder fra Ekkonymfens bjergegn. Med lidelsen som eneste ledsager slæber den sårede kriger sig afsted, og det er igennem Neoptolemos konfrontation med denne menneskeskæbne, at tragedien fremstiller en klarsynet løsning på lidelsens knude: [ ] red mig og hav medlidenhed med mig, idet du indser alle frygtelige tings (πάντα δεινά) farefuldhed for de dødelige, hvilket ligger i dels at lide godt, dels at lide ondt. 39 Philoktet sigter med disse ord til det samme fænomen, som Odysseus i mødet med Aias berøres af, nemlig en form for medlidenhed, der har tanke for andet og mere end lidelsen selv. Ligesom Odysseus skal Neoptolemos nå til den indsigt, at det lidelsesfyldte skæbnevilkår, som Philoktet med hele sit flængede korpus bærer vidnesbyrd om, også angår ham selv som dødelig, og er et fællesmenneskeligt vilkår, sålænge livets grænsesten ikke lægges af mennesket selv. Mærket af en uhyre, sælsom form for medlidenhed er Neoptolemos ude af stand til at drage en klar grænse imellem sin egen og Philoktets skæbne, hvilket udsætter ham for den samme ufortrolige nødstedthed som sin fremmede gæsteven. 40 Philoktet havde allerede tidligt gjort sin fremmede gæst opmærksom på, at det symbolon, som de deler imellem sig, er lidelse og smerte 41, hvilket på godt og ondt kommer til at besegle venskabet imellem dem. Neoptolemos har, ifølge Philoktet, hjulpet ham op af det dynd, som hans fjender trampede ham ned i, så han igen med taknemmelighed kan se dagens lys, men hvad Philoktet ikke véd, det er, at de selvsamme fjender står bag Neoptolemos og styrer ham. Da Neoptolemos skal til at tage skridtet ud af sin gæstevens hule, er han i vildrede, og kan ikke længere holde Philoktet for nar. Philoktet tror først, at han har smittet Neoptolemos med sin sygdom, eftersom denne udstøder samme smertessuk som ham selv, men det viser sig hurtigt, at Neoptolemos er nødstedt i det farvand mellem det gode og det onde, som Philoktet havde udpeget som alle dødeliges bestemmelsessted. Neoptolemos erkender, at han er drevet bort fra sit eget væsen, som ville Philoktet 38. Philoktet, Ibid Ibid Ibid AIGIS 7,1 15

16 det godt, for i stedet blindt at adlyde ordrer fra sin fører, der vil Philoktet det værste. Efter at have udført sin førers ordre, hvilket Philoktet først ikke tilgiver ham, vender Neoptolemos imidlertid tilbage, idet han lader venskabet til den fremmede sejre over sine egnes interesser. 7. Det fremmedartede, som Neoptolemos bliver berørt af og kan genkende hos sig selv, er Philoktets beskrivelse af sig selv som et skyggebillede (καπνοῦ σκιά, εἴδωλον) 42, hvilket er den indsigt, der også bliver Odysseus til del efter at den vanvittige Aias er trådt frem for ham. Hvad Odysseus ser i en vision, er næppe, at mennesket er selve den mørke silhouet, der falder på verden, men at menneskelivet som sådan er en skyggetilværelse, der står i dødens tegn. I fremtrædelsen af den blændede Aias for øjnene af Odysseus mørklægges den stolte krigers skikkelse, så han er ukendelig, hvilket samtidig kunne udlægges som et varsel om hans snarlige død; men det er præcis i denne fremmedartede stilling, at der for Odysseus blik viser sig en fælles menneskelighed. For Aias selv er der imidlertid tale om en total formørkelse, hvilket træder markant frem i en af den græske tragediekunsts stærkeste omslagsscener. Efter at krigeren først har gjort front imod sine egne, står sporene fra vanviddet pludselig klare for ham, og han trækker sig tilbage, ind i husets mørke, hvor alt slår om: Mørke, mit lys (σκότος, ἐμὸν ϕάος). 43 Aias kan ikke genkende sig selv, hvilket er den vanvittiges vilkår i opvågningens nu, at det forbigangne ligger hen i et mørke, som trækker et spor hen til dennes egen bolig. Odysseus har fulgt dette spor uden præcis at vide, om det var en vens eller en fjendes, hvilket ved denne grænseovergang alleryderst i lejren fører ham frem til en indsigt i det grundvilkår, at mennesket er en skygge, der flakker i lyset af det guddommelige. Det rent ydre opsporingsarbejde, hvor Odysseus går i sin fjendes fodspor, forvandler sig til en refleksion over det indre væsen i mennesket, at det ikke står i sit eget, selvtilstrækkelige lys, men fra begyndelsen af sin dødelige tilværelse er udsat for dunkle kræfter, som det ikke er suveræn herre over. Indsigten i det humanes konstitutive sårbarhed leder Odysseus frem til en menneskelig tydning af det aischyleiske εὐτυχοῦντα σκιά, der - selvom den ikke redder Aias nægter at prisgive krigeren 42. Ibid Aias 395. AIGIS 7,1 16

17 til skæbnens blinde kræfter. Efter at Aias har taget sit eget liv, står Menelaos og Agamemnon fast på, at Aias ikke var andet end en fjende, som skal have lov til at ligge ubegravet oven jorde. Odysseus modsætter sig imidlertid, at Aias udslettes helt som et ubetydeligt skrifttegn, og han gør i stedet den indsigt gældende, at fjendskab er et udslag af menneskets skyggeagtige væsen, som stadigvæk lader aspekter af venskabets godhed komme til syne. I den følgende passage, hvor Odysseus lige til det sidste træder ind for Aias overfor sin fører, er det som om Sophokles har taget Agamemnon-figuren fra Aischylos tragedie og konfronteret ham med en udlægning af venskabet, der kan rumme fjendskabets modstand uden selv at blive fjendtlig: Ag.: Odysseus, kæmper du for denne i stedet for mig? Od.: Ja, jeg hadede, da det var ædelt at hade. Ag.: Eftersom han er død, skulle du så ikke træde ham under fode? Od.: Atreide, var dig for at svinge dig op til at handle uædelt. Ag.: Det er ikke let for en tyran at holde det ædle i ære. Od.: Og dog at ære de venner, der taler godt og med velberådet hu. (ἀλλ εὖ λέγουσι τοῖς φίλοις τιμὰς νέμειν.) Ag.: Den ædle mand skulle adlyde dem, der er i ledelsen. Od.: Stop engang! Du styrkes jo, idet dine venner sejrer. Ag.: Husk på hvem den mand er, som du yder din tjeneste. Od.: Denne mand var fjende, men han var ædel. Ag.: Hvad er det, du vil gøre? Ærer du dette lig af en fjende? Od.: Hans mesterskab (ἁρετή) står nemlig højere end hans fjendskab. Ag.: Dette karakteriserer de dødelige, der er vankelmodige. Od.: Nu er der virkelig mange, der er venner, for senere at blive fjender. 44 Der sker det ekstraordinære i denne passage, at Odysseus ikke alene udfordrer kongens egenrådige tyranni, men samtidig bryder han med magtfuldkommenhedens første bud, der havde stået uantastet i den oldgræske krigeretik: at hjælpe venner og at skade fjender. 45 Denne alle store kulturtraditioners urgrund støder på en anden grund i den modstand, som Odysseus yder, idet han henlægger princip- 44. Ibid Jf. Blondell (1989); se iøvrigt Mitchell/Rhodes (1996). AIGIS 7,1 17

18 pet for at blive styrket og for at sejre udenfor sig selv hos vennen, der ikke længere er en fjende, men en fremmed som ham selv. For Agamemnon, der -iskarpkontrast til Odysseus videre indsigt - anser Aias lig for at være en blot og bar skygge (ἤδη σκιά) 46, og som i egenskab af at være fører går ud fra, at enhver er herre over sig selv, må et venskab, der betænker parternes endelighed, tages som et udtryk for vankelmodighed og fejhed. Odysseus viser imidlertid efterfølgende, hvorledes et sådant venskab også involverer den øverstbefalende i det omfang denne vil være konsekvent og overholde sit bud om at hjælpe sine venner. Da Agamemnon ikke vil vise den afdøde kriger, der gik til angreb på sine egne, den sidste ære, henleder Odysseus opmærksomheden på venskabet, der snarere end at opretholde de udstukne grænser nedbryder grænsedragningen imellem egne venners godhed og hine fjenders ondskab. Odysseus giver venskabet den særegne status at formidle imellem ekstremerne, så hvad der til en begyndelse ser ud til at være hinandens modsætninger, træder ind på samme sted ved siden af hinanden. Både Athene og Agamemnon hæver sig på deres side over de menneskelige anliggender, og opfordrer Odysseus til at træde Aias under fode, men denne lader sig ikke styre. Athene og Agamemnon er nok Odysseus førere i jagten på fjender, men denne ensidige erkendelse kan Odysseus ikke længere anvende i det øjeblik, hvor grænsen imellem egne venners godhed og hine fjenders ondskab ikke lader sig opretholde. Odysseus uddrager en menneskelig visdom af det flakkende menneskebillede, som han ikke længere blot forfølger som en udenvælts fjende, men som han træder ind for og genkender stående på tærskelen ind til sit eget. Mens Athene kun ønsker at demonstrere og få anerkendt gudernes styrke, hvormed hun i sin selvforståelse holder Odysseus i kort snor som var han en spartansk hund 47, tolker Odysseus i et menneskeligt perspektiv det guddommelige som en grænsebestemmelse, der kommer til syne i vanviddet og i døden Aias Ibid Lesky (1963) giver passagen, hvor Odysseus når til indsigt i menneskets skyggevæsen, en fremtrædende plads i den græske antiks forståelse af det humane, og drager den samme konklusion, at det er som om denne Odysseus (Sophokles Odysseus i modsætning til Homers min tilføjelse, JHS) træder væk fra sin gudinde og stiller sig hen ved siden af det lidende menneske. (s. 64) Bergson (1986) føjer dertil, at der hen igennem Aias sker en forskydning fra det guddommelige til det menneskelige helt frem til slutningen, hvor Odysseus træder ind i stedet for de øverste regeringsprincipper, Athene og Agamemnon, som løsning på knuden. AIGIS 7,1 18

19 Odysseus går ud til denne grænse på det sted, hvor han beder sin fører og sin ven om at betænke, at han, Odysseus, også selv en dag kommer til at stå på undergangens tærskel (καὶ γὰρ αὐτος ἐνθάδ ἵξομαι). 49 For Agamemnon lyder det som det rene vanvid, og han forstår det som om Odysseus udelukkende tænker på sig selv; men i det omfang Odysseus tænker på sig selv, betænker han samtidig Aias begravelse, da han sætter Aias mesterskab ligeså højt som sit eget. Hinsides fjendskabets grænselinjer viser vennen sin afdøde modpart respekt på den ligeværdige måde, hvorpå Odysseus ikke ser mere hen til Aias skæbne end sin egen, og Agamemnon må således indse, at hvis han står overfor at skulle begrave Odysseus, så fortjener Aias det i lige så høj grad. Odysseus har sået tvivl om krigeretikkens fordring, at ét straffes med ét, hvorefter fjenden altid mødes med fjendskab, for ét viser sig at være to: Den formodede fjende stiller sig i et tvelys, der åbenbarer hans menneskelighed fra venskabets side. Odysseus træder ikke blot ind for Aias, men han træder i stedet for ham, hvilket for kongen Agamemnon resulterer i en form for magtdeling, der kaster et nådesløast lys over menneskets egenmægtige og formørkede herredømme, og den eneste udvej for den øverste magt, stående ved denne grænse for magtfuldkommenhed, er at træde af. 8. Sophokles delte ikke Aishylos tro på en Zeus, der arbejdede sig igennem menneskehedens lidelser for at skabe orden ud af kaos, retfærdighed ud af vold, genforening ud af strid. 50 Jeg har forsøgt at vise, at Sophokles derimod troede på en anden løsning, hvor venskab indtræder som den formidlende instans, der løser op for de kramper, som menneskene lider under. Det sophokleiske menneske kan ganske vist forekomme at være det mest ensomme menneske, som er set på jorden, men det er i denne yderste nød, at der for dette sårbare og udsatte væsen - somerbådeδεινός og θυραῖος - viser sig et muligt tilhørsforhold indenfor den etiske sfære i venskabet mellem fremmede. Med henblik på at føre den filosofiske refleksion over det tragiske mellemværende til ende, hvor venskab slår om i fjendskab, og finde en vej ud af dette katastrofiske landskab, kunne jeg tænke mig at inddrage Aristoteles tanker om venskabet. I de tre etikker, som er blevet os overleveret i Aristoteles navn, indtager venskabet en fremtrædende plads med Den 49. Aias Knox (1983), s. 53. AIGIS 7,1 19

20 Nichomacheiske Etik som det pragteksemplar, hvori venskabet vies to bøger i modsætning til alle de andre dyder, der hver kun tildeles en bog eller mindre. I lyset heraf må tragediernes skildring af venskabets skrøbelige, foranderlige fronter være en særlig, stor udfordring for den aristoteliske etik, der i vid udstrækning funderer det politiske fællesskab på det stabile venskab imellem gode mænd. I det samme kapitel af Poetikken, hvor Aristoteles fremstiller tragediens sande mellemværende, gør han det imidlertid klart, at den sandt for dyden gode mand ikke vil optræde i en tragedie, da dette ville være vanhelligelse. 51 Det kan Aristoteles have sine gode grunde til at sige, og jeg skal her ikke komme nærmere ind på, om filosoffen af hensyn til sit ordnede menneske- og verdensbillede holder hånden over det antikke dydsmønster, der altså enten går helt fri af de voldsomme skæbneomslag, eller bærer katastroferne på sine skuldre og lader det gode skinne igennem, som Aristoteles udtrykker sig i Den Nichomacheiske Etik. 52 Det afgørende i denne sammenhæng er, at den aristoteliske etiks begreber ikke kan hjælpe os med at fremlægge en filosofisk funderet løsning på de menneskelige lidelsers knude, sålænge etikkens fremstilling af det gode liv ikke tager konfrontationen med tragedierne og udsætter alle dyders gode og selvtilstrækkelige mand for at blive slået så meget ud af kurs, at han har ekstra ressourcer nødige, som han ikke kan give sig selv. Der forekommer imidlertid en passage i Den Eudemiske Etik, hvor Aristoteles åbenbart under hensyntagen til venskabets fundamentale udsathed for at slå om i fjendskab strækker sig til det yderste for at tænke en anden indgang til det fællesmenneskelige gode end igennem lykkens ypperste repræsentanter, de gode mænd, der principielt set altid står i deres eget lys og ud fra fornuftens evidente grunde træffer den rette midte uden at gå til yderligheder: På en måde er også det modsætningsfyldte venskab af det gode. For modsætninger stræber imod hinanden igennem midten (δὶα τὸ μέσον); ligesom to brudstykker (σύμβολα) stræber imod hinanden, for ad denne vej bliver der en midte ud af begge. 53 Aristoteles forklarer efterfølgende, at det modsætningsfyldte er et ledsagefænomen (κατὰ συμβεβηκός) 51. Poet b EN 1100 b-1101 a. 53. EE 1239 b For en lignende formulering i Den Nichomacheiske Etik, se EN 1159 b AIGIS 7,1 20

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Noget om hovedrengøring

Noget om hovedrengøring 1 Noget om hovedrengøring Prædiken til 3. søndag i fasten I Det er marts måned; foråret så sagte kommer; solen er igen i tiltagende. For mig er der en ting, der hører foråret til nemlig forårsrengøring.

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Ritual Magi. Magier med en stjerne* optræder flere steder og kan derved opnås på forskellige måder.

Ritual Magi. Magier med en stjerne* optræder flere steder og kan derved opnås på forskellige måder. R 1 For at kunne kaste ritualer skal man have evnerne Magibruger og Ritual som står beskrevet i Regelsættet. Her er en oversigt over de ritualer man kan lære, efterfulgt af en liste med detaljerede beskrivelser

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb Symbol nr. 35 Polprincippets kosmiske kredsløb Væsenets polstruktur 35.1 Med hensyn til hankøn og hunkøn er det ikke således, at et hankønsvæsen bliver ved med at være et hankønsvæsen i al evighed, ligesom

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes Langfredag, 3.april 2015. Domkirken 10: 208 Skriv dig Jesus. Kollekt. Læsning fra Esajas, 191 Gak under, v.1-8. Kort orgelkoral, Gak under, v.9-16. Prædiken med sagt trosbekendelse. Motet. 201. Det hellige

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris.

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris. Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris.dk Ansvar Stærkt foruroligende Fællesskab Mellem egoisme og offer

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter:

Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter: Ayaat efter Overskrifter Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter: 1. Ummahs Enhed 2. Qur anen 3. Da wahs Vigtighed 4. Prøverne i denne Verden 5. Tawakkul 6. Sunnah 7. Nasr

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Hvordan tjener man penge? Spillets valuta er amerikanske dollars, og penge kan tjenes på tre måder ved at: Hvad transporterer man og hvordan?

Hvordan tjener man penge? Spillets valuta er amerikanske dollars, og penge kan tjenes på tre måder ved at: Hvad transporterer man og hvordan? Wild West Express et brætspil for 2-5 spillere fra 12 år. Indhold Spilleplade, 20 små tog, 10 store tog, 10 desperadobrikker, to sherifbrikker, gods- og passagersymbolbrikker, 30 stationsflag, 18 dynamitbrikker,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Af Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 31. august 2014, dagen der i kirkens kalender er 11. søndag i trinitatis. Evangelieteksten,

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere