MASTERPLAN. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune

Transkript

1 MASTERPLAN Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune

2 Indhold Indledning Vision Model for byudvikling Principper for planlægningen Byerne Det åbne land Indsatsområder

3 Indledning

4 Med kommunalformen er 4 kommuner blevet lagt sammen og har givet en ny geografisk struktur, som giver nye muligheder og udfordringer i forhold til den fremtidige byudvikling. Denne byudvikling vil ske i lyset af en fortsat globalisering, som bl.a. medfører at industriproduktion flyttes til østen og landbrugsproduktion til Østeuropa og Rusland,. Derfor er der fokus på, at vi er blevet et oplevelses- og videnssamfund. Det er en tendens at denne udvikling i høj grad er koncentreret i de større byer, hvor der stilles stadig større krav til kultur- og fritidstilbud, uddannelsestilbud, handelsliv, service og unikke bymiljøer. Hertil kommer den udfordring, at der arbejdes med det Østjyske bybånd. Det er denne udfordring, Vejen Kommune skal tage op, og som kræver at Vejen Kommune finder sin egen vej. Vi skal skabe et alternativ til andre områder, og skal arbejde med at skabe nogle spændende bymiljøer, ud fra vores skala, for bl.a. at kunne konkurrere med Trekantområdets øvrige byer og det Østjyske bybånd i forhold til erhvervsudvikling og bosætning. Vejen Kommunes force i forhold til at være et alternativ er, at Vejen Kommune har en række forskellige bysamfund med hver deres særkende og med varieret størrelse. Dertil er Vejen Kommune en landkommune med et varieret landskab og forskelligartet natur. Bystrukturen i kommunen skal fremover fungere mere som et netværk end som en hierarkisk opbygget struktur. På den måde vil de enkelte byer netop få mulighed for at udvikle sig på hver deres måde og derved supplere hinanden, og understøtte forcen ved Vejen Kommune

5 Vejen Kommune har en placering som giver mulighed for at være et alternativ. Vi er placeret midt mellem Esbjerg og Kolding, og 3 af de 4 største byer er placeret ved motorvejen og ved jernbanen. Derudover er Vejen Kommune en del af Trekantområdet. I forhold til at tiltrække nye borgere og fastholde de nuværende, samt at styrke vores erhverv, er i Vejen Kommune i skarp konkurrence. Det er derfor vigtigt at have fokus på vores styrkepositioner og prioritere vores indsats, så vi kan klare os i den skærpede konkurrence om borgere og erhvervsliv. Med afsæt i Vejen Kommunes vision fastlægger Masterplanen en strategi for en langsigtet udvikling i et 30 årigt perspektiv. Hvor visionen skal omsættes til konkrete mål og indsatsområder indenfor bosætning og erhvervsudvikling Derfor præsenterer Masterplanen udviklingstendenser og retninger, i kommunen, og giver en skitse af den fremtidige fysiske udformning og struktur af vores byer. Derudover beskriver Masterplanen med hvilket udgangspunkt og hvilke grundprincipper udviklingen skal ske. Formålet er endvidere, at Masterplanen skal være et red-

6 skab til at styre den fremtidige bolig- og erhvervsudvikling, således at udviklingen sker hensigtsmæssigt i forhold til foretagne investeringer, infrastruktur og de naturmæssige værdier. Masterplanen er endvidere en opfølgning på temastrategien, som udpeger bosætning og erhvervsudvikling som indsatsområder. Derfor udarbejdes der ikke en temaplan for bosætning og erhvervsudvikling. Masterplanen har ingen direkte bindende retsvirkninger, men Byrådet vil i den kommende og fremtidige kommuneplanlægning arbejde for, at udviklingsretningerne og principperne i masterplanen gennemføres.

7 Vision

8 Masterplanens udgangspunkt er Vejen Kommunes overordnede vision om, at være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Et væsentligt element i opfyldelse af denne vision er at skabe de rette fysiske rammer for hverdagen, for at det gode hverdagsliv kan leves i Vejen Kommune. Målet er få skabt en bolig- og erhvervsudvikling, der kan sikre en fortsat vækst i Vejen Kommune. Det skal ske ved at tiltrække nye borgere, og det skal ske ved at Vejen komune skal være et bosætningsalternativ til Esbjerg og Kolding, en kommune hvor mangfoldigheden blomstrer og gror. Bosætning og erhvervsudvikling skal være præget af, at vi satser på at være en kommune, hvor der er højt til loftet, dvs. at kreative og skæve projekter skal kunne realiseres. Derfor vil Vejen Kommune i dialog med private investorer, interessenter og andre arbejde for at gennemføre projekter, der kan sætte Vejen Kommune på landkortet, og der igennem bidrage til en fortsat udvikling i Vejen Kommune. Samtidig skal Vejen Kommune gøres endnu mere attraktiv for de borgere, der allerede bor i kommunen, og der skal arbejdes for at eksisterende erhvervsvirksomheder ser mulighederne for fortsat udvikling af deres respektive virksomheder. Det er vigtigt, at denne bolig- og erhvervsudvikling sker på et grundlag, der sikrer at borgerne og erhvervsvirksomhederne trives. Det sikres gennem fysiske rammer, hvor der er let tilgængelighed til service og infrastruktur samt til rekreative områder.

9 Derudover skal der arbejdes med kvaliteten i vores boligog erhvervsområder. For både bolig- og erhvervsbyggeri samt udenomsarealerne skal være præget af god arkitektur og kvalitet. Udover Vejen Kommunes egen vision er vi en del af Trekantområdet, hvorfor Masterplanen skal ses som en videreførelse af Trekantområdets fælles planstrategi, således at Masterplanen baseres på det reelle plangrundlag der eksisterer på nuværende tidspunkt. I den fælles planlægning er visionen om det gode liv sat i fokus. Dertil kommer, at Trekantområdet skal udvikles som den åbne grønne storby, hvilket skal iagttages ved Vejen Kommunes fremtidige byudvikling. Derfor skal der arbejdes med større sammenhængende natur- og landskabsbånd. Vejen Kommune ønsker at bygge videre på disse tanker og visioner, således at der her er fokus på det gode hverdagsliv. Nærmiljøet og de omgivelser vi bor i, har stor betydning for vores hverdag, derfor er der også i denne Masterplan fokuseret på de overordnede strategiske kvaliteter for de enkelte bysamfund i kommunen. Mål For at opfylde visionen vil Vejen Kommune i forhold til bosætning og erhvervsudvikling arbejde med nedenstående mål. Bosætning Der skal skabes et sammenhængende og mangfoldigt boligmarked med attraktive og forskellige boligområder Boligudbygningen skal ske på et bæredygtigt grund-

10 lag, der fokuserer på at begrænse arealforbruget og øge kvaliteten Nye boligområder skal tilpasses særlige forhold i natur og skov og landskab Der skal gives plads til at eksperimentere på boligområdet Der er en tendens til, at vi bliver mere individuelle, og for at kunne imødekomme dette, er det en forudsætning, at vi kan tilbyde en mangfoldighed af boligtyper i varierende boligområder og med forskellig kvalitet. Vi er i den gunstige situation, at prisstigninger i de større bysamfund efterhånden begynder at resultere i en udflytning til de mindre bysamfund. Vejen Kommune er i forhold til dette begunstiget af at have en lang række forskellige bysamfund, som hver har sit eget særkende. Det er vigtigt at den fremtidige byudvikling sker på et bæredygtigt grundlag, og der skal være plads til eksperimenter indenfor bosætning. Vejen Kommune profilerer sig ved, at der er højt til loftet, hvilket skal afspejles i bosætning. Dvs. arbejde for f.eks. bynær skov med boliger, økologisk byggeri, byggeri i højden osv. Erhvervsudvikling Målet er at forbedre forudsætningerne for erhvervsudvikling, god erhvervsservice, god tilgængelighed og attraktive erhvervsområder Vi vil stræbe efter endnu bedre erhvervsmiljø for de erhvervsvirksomheder, som allerede er i Vejen Kommune Strategien skal være med til at danne grundlaget for, at 10

11 endnu flere virksomheder vælger Vejen Kommune Der skal fokus på oplevelsesøkonomien, herunder understøtte turisme Vejen Kommune er begunstiget af 3 større bysamfund langs motorvejen og har samtidig en central placering i forhold til Esbjerg og Kolding. Dertil kommer, at Vejen Kommune er en del af Trekantområdet. Dette er en vigtig forudsætning. Der skal arbejdes med indretningen og udformningen af vores erhvervsområder, så erhvervsområderne bliver attraktive og forskellige. Dertil kommer, at en fortsat dialog og et samarbejde med erhvervsvirksomhederne samt med Udviklingsrådet for Erhverv og Turisme skal medvirke til et endnu bedre erhvervsmiljø. Vejen Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for turisme i Vejen Kommune. Traditionelt set er Vejen Kommune ikke et stort turistområde, hvorfor det skal afdækkes, hvordan vi kan skabe turisme. Bosætning og nye erhvervsområder er ikke nok til at tiltrække nye borgere og nye virksomheder og fastholde dem, der er her. Der er en helt række andre væsentlige parametre såsom offentlig service, uddannelse, grønne områder, infrastruktur, kultur m.v. Denne Masterplan vil ikke komme nærmere ind på ovenstående parametre, men der udarbejdes Temaplaner for en række af emnerne, og i forbindelse med tilvejebringelse af disse temaplaner skal Masterplanen iagttages. 11

12 For at opfylde målene vil Vejen Kommune opstille en model for den fremtidige struktur for byudviklingen, der tager afsæt i en prioritering og differentiering mellem bysamfundene. Derudover opstilles en række konkrete grundprincipper, som den fremtidige planlægning skal bygge på. Befolkningsudvikling Vejen Kommune Ændring i pct. fra ,3 pct. 6,5 pct. 12 Kilde: Statistikbanken

13 Model for byudvikling 13

14 Den fremtidige byudvikling skal understøtte og udvikle Vejen Kommune som et alternativt bosætningsområde og erhvervsområde til de større byer med udgangspunkt i de mål Vejen Kommune har. For at kunne tiltrække og fastholde borgere og erhverv er der behov for en model for byudviklingen, der både på kort og lang sigt kan udstikke rammerne for byudviklingen, så det er kendt, hvad Vejen Kommune vil indenfor bosætning og erhverv. Det er Byrådets holdning, at byudviklingen skal baseres både på ny byvækst og på byomdannelse og fortætning. Dertil kommer, at Vejen Kommune har en stor bosætning i landdistrikterne, hvorfor Vejen Kommune ligeledes skal understøtte en bæredygtig bosætning og erhvervsudvikling i landsbyerne og det åbne land i respekt for natur, landskab og landbrug. Byomdannelse vil ske efterhånden som mulighederne opstår indenfor de områder som udpeges til byomdannelse og fortætning, mens egentlig byvækst skal ske med udgangspunkt i de principper der præsenteres i denne masterplan. Det grundlæggende princip er, at byvækst skal ske med udgangspunkt i de strukturer, der findes i de enkelte byer. Der er vidt forskellige vilkår og udviklingsmuligheder i kommunens byer. Derfor er udgangspunktet, at der skal ske en prioritering af, hvor Vejen Kommune vil lave aktive investeringer og understøttende planlægning, Planlægningen skal tilpasses de lokale forhold, de karakteristiske træk, de historiske elementer, og den stedlige identitet. Gennem prioritering og bevidste valg er det muligt at arbejde med og understøtte en mangfoldighed i bosætningsmulighederne. Udgangspunktet er, at hver by har sit 14

15 eget særkende, og ved bevidst at bruge og understøtte dette særkende, vil hvert bysamfund kunne tilbyde noget i forhold til bosætning, og dermed vil Vejen Kommune have et bredt udbud af bosætningsmuligheder. I forhold til erhvervsudviklingen er det vigtigt at være bevidst om, at for at opfylde målsætningen om at forbedre forudsætningerne for erhvervsudvikling, god erhvervsservice, god tilgængelighed og attraktive erhvervsområder, er motorvejen og jernbanen de centrale forudsætninger, for den fremtidige erhvervsstruktur. For at understøtte den nævnte prioritering og arbejdet med en differentiering mellem bysamfundene, er der udarbejdet en model hvor kommunen inddeles i 4 hovedområder., som er: - Bybåndet - Bosætning - Plantagen og skoven - Landbruget og landskabet Formålet med denne inddeling er at fremhæve, at der i de 4 hovedområder er en række fælles styrker, som kan være retningsgivende for en fremtidig planlægning. Model 15

16 Plantagen og Skoven Bybåndet Bosætning Landbruget og Landskabet 16 Model

17 Bybåndet Bybåndet er kendetegnet ved motorvejen og jernbanen, som betyder, at byerne i området infrastrukturmæssigt er placeret optimalt. Derudover er 3 af Vejen Kommunes 4 største byer, Vejen, Brørup og Holsted beliggende i bybåndet. Det giver tilsammen et udviklingspotentiale. Området er centralt i forhold til den fremtidige erhvervsudvikling. Samtidig har de 3 nævnte byer funktioner og service, der er væsentlige i forhold til bosætning. Området er også kendetegnet ved, at der er større skovog naturområder mellem de enkelte byer, som vil sikre en nærhed til naturen. Derudover er der et større sammenhængende landskabsbånd langs Kongeåen syd for området. Derfor vil Vejen Kommune arbejde aktivt med udpegning af byomdannelsesområder og ny byvækst i de 3 byer. Det skal bemærkes, at Askov planlægningsmæssigt opfattes som en del af Vejen. Derudover er der fokus på Andst, da Andst vurderes til at have et særligt potentiale grundet placeringen infrastrukturmæssigt og afstanden til Kolding og det øvrige Trekantområde. Bosætning Området er identificeret ved, at byerne Rødding, Skodborg og Jels er beliggende indenfor området, disse byers størrelser, placering og serviceudbud indeholder et potentiale i forhold til bosætning. Rødding er udpeget som områdecenter, og har samtidigt 17

18 et udbud af handel og fritidstilbud der gør, at Rødding har et særligt potentiale i forhold til bosætning, handel og fritid. Samtidig har Rødding en historie i forhold til bl.a. højskoletraditionerne, som er et godt udgangspunkt. Alle 3 byer kan tilbyde byudvikling i nærhed til natur og det åbne land, og der vil kunne arbejdes med særlige boligformer med udgangspunkt i dette. Der er i området større sammenhængende skovområder og nærhed til Kongeåen, og ved Jels er der særlige kvaliteter ved Jelssøerne Rent erhvervsmæssigt skal der arbejdes for at understøtte en mere lokal erhvervsudvikling. Vejen Kommune vil arbejde aktivt med udpegning af byomdannelsesområder og ny byvækst i de 3 byer, for at sikre en fortsat udvikling af byerne med fokus på bosætning. Plantagen og skoven Natur, skov og plantage er nøgleordene for den nordlige del af kommunen, Disse værdier skal søges udnyttet som en attraktion og værdi for de mennesker, der er bosat i området, og som ønsker at flytte til området. Byudvikling kan derfor med fordel tage udgangspunkt i bosætning med nærhed til naturen og skoven. Vejen Kommune vil i forhold til lokalbyerne Bække, Gesten, Glejbjerg, Hovborg og Lindknud arbejde med en understøttende planlægning, som har sit afsæt i byernes særkende, de nævnte nøgleord samt den udarbejdede Temaplan for Landdistrikter. 18

19 Landbruget og landskab Udgangspunktet er, at man bevæger sig rundt i et karakteristisk dansk åbent landskab med bløde bakker, og med spredte gårde og mindre bysamfund placeret i landskabet. Dette er en værdi, som bl.a. kan udmøntes i et arbejde med jordbrugsparceller. Vejen Kommune vil i forhold til lokalbyerne Føvling, Lintrup, Sdr. Hygum og Øster Lindet arbejde med en understøttende planlægning, som har sit afsæt i byernes særkende samt den udarbejdede Temaplan for Landdistrikter. Indenfor alle 4 hovedområder findes en række landsbyer, som ligeledes skal sikres mulighed for fortsat udvikling, når mulighederne opstår. Udgangspunkt er den enkelte landsbys særkende samt den udarbejdede Temaplan for landdistrikter. Bymønsteret Udover modellen arbejdes der indenfor planlægningen med en inddeling af bysamfundene i et bymønster. Det primære formål med denne inddeling er at være bevidst om det nævnte faktum, at de enkelte bysamfund har forskellige funktioner, som skal være et udgangspunkt for en fremtidig udvikling af det enkelte bysamfund. For Vejen Kommune arbejdes der fremadrettet med 4 niveauer, som er et egns- og kommunecenter, områdecentre, lokalbyer og landsbyer. 19

20 Egns- kommunecenter Områdecentre Lokalbyer Landsbyer Vejen Brørup, Holsted og Rødding Lindknud, Glejbjerg, Hovborg, Føvling, Sdr. Hygum, Lintrup, Jels, Skodborg, Øster Lindet, Askov, Bække, Gesten og St. Andst Gjerndrup, Dover, Langetved, Skudstrup, Farris, Brændstrup, Jels Troldkær, Foldingbro, Tobøl, Hjerting, Holsted Stenderup, Københoved, Rødding Stenderup, Læborg, Nørbølling, Asbo, Gammelby, Malt, Maltbæk, Veerst, Gamst og Vester Torsted Med udgangspunkt i ovenstående vil Vejen Kommune i nærværende Masterplan arbejde aktivt med at sikre udviklingsmuligheder for byerne Vejen, Brørup, Holsted, Rødding, Jels, Skodborg og Andst. Derudover vil masterplanen forholde sig til, hvordan vi strategisk skal arbejde med at understøtte udviklingen i de øvrige lokalbyer og i landsbyerne, bl.a. med afsæt i Temaplan for Landdistrikter. 20

21 Bymønsteret Kommunecenter Områdecenter Lokalby

22 22

23 Principper for planlægningen Byrådet har tilkendegivet, at byudvikling skal baseres på en række grundlæggende planlægningsprincipper. 23

24 Modellen Et væsentligt princip for planlægningen i Vejen Kommune er den opstillede model og bymønsteret, som skal sikre, at der sker en prioritering og differentiering mellem de enkelte områder, således at den fremtidige udvikling tager udgangspunkt i de enkelte områders særkende, potentialer og identitet. Bæredygtig byudvikling Et gennemgående tema ved den fremtidige planlægning er, at byudvikling skal ske på et bæredygtigt grundlag. I første omgang er det indenfor de klassiske emner som miljø, ressourcer og natur, dvs. at ved etableringen og planlægningen af boligområder skal følgende iagttages: Minimere arealudlæg og udnytte eksisterende byområder bedre Minimere forureningen fra boligområderne og fremme energi- og miljørigtigt byggeri Sikre og understøtte vores natur samt etablere ny natur Planlægning i forhold til evt. klimaforandringer Planlægge med respekt for landskabet og der igennem sikre en fornuftig afgrænsning mellem by og land Udover de klassiske emner skal der ved bæredygtig udvikling være fokus på de mere bløde områder, som er kulturelle og sociale forhold. Det betyder bl.a., at boligområder skal søges etableret, så de understøtter en alsidig beboersammensætning, og at der skal arbejdes for et selvbærende og alsidigt fritids- og kulturliv. For et konkret bolig- 24

25 område betyder det, at der kan etableres fælles faciliteter, beboerhuse, grønne områder med stier, som opfordrer til motion og bevægelse. Den fremtidige byudvikling skal ligeledes være økonomisk bæredygtig, dvs. at ved nye arealudlæg er det vigtigt at have fokus på allerede foretagne investeringer i infrastruktur, institutioner, grønne områder, forsyning osv., således at disse investeringer udnyttes mest optimalt. Udlæg af nye områder Der skal skabes nye bolig- og erhvervsområder ved byomdannelse og byfortætning, og det skal ske i takt med, at mulighederne opstår. Byomdannelse skal tage udgangspunkt i gamle erhvervsområder eller andre områder, som ikke længere er tidssvarende eller er i funktion. Derudover skal der arbejdes for fortætning, da man der igennem kan udnytte eksisterende byområder bedre og medvirke til et bedre bymiljø Byomdannelse og fortætning skal baseres på følgende: Byomdannelse og fortætning skal ske med respekt for det eksisterende og omgivende miljø Boliger skal blandes med andre byfunktioner for at sikre en aktiv og mangfoldig by Der skal ske en blanding af boligtyper for at sikre en alsidig beboersammensætning Der skal sikres adgang til friarealer og rekreative områder Der skal metodisk arbejdes med byfornyelsesprojekter for at understøtte en byomdannelse 25

26 Nye erhverv inden for handel, kontor og kreative erhverv skal forsøges indpasset, da disse erhverv kan blandes med andre byfunktioner og boliger, så vi opnår et mere levende bymiljø Byernes mange kvaliteter med oplevelser, pladser og åer skal ligeledes udnyttes til udvikling af vores bysamfund Behovet for arealer til byudvikling kan ikke kun dækkes gennem omdannelse og fortætning inden for de eksisterende byområder. For at kunne imødekomme byudviklingsbehovene må udviklingen også baseres på inddragelse af nye arealer. Ved inddragelse af nye arealer skal der planlægges ud fra følgende principper: Ny udlæg skal placeres i tilknytning til eksisterende byområder, så der kan ske en optimal udnyttelse af eksisterende infrastruktur og servicefaciliteter I lokalplanlægningen skal bæredygtigheden styrkes gennem krav til materialevalg, taghældning o.lign Udlæg skal ske med størst muligt hensyn til landskabet, kulturen og naturen, bl.a. ved bebyggelsesmæssig tilpasning til landskabet og ved at friholde særlige og væsentlige naturområder, landskaber og kulturmiljøer for bebyggelse Ved nyudlæg skal der tages hensyn til grundvandsinteresserne Bebyggelsen skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til verdenshjørnerne, i forhold til det eksisterende landskab og i forhold til de fremherskende vindforhold For nye erhvervsområder gælder specifikt, at planlægningen skal sikre rette virksomhed på rette sted, og dermed sikre gode naboforhold og harmoniske erhvervsområder uden miljøkonflikter. Virksomheder af samme type kan 26

27 med fordel indpasses i de samme områder og derved opnå en god signalvirkning og en attraktiv placering. Kontorog servicevirksomheder bør, hvor det er muligt, indpasses i bymidterne, så de understøtter ønsket om livlige bymiljøer. Der skal stilles krav til virksomhedernes udseende og arkitektoniske udtryk. I landdistrikterne skal der ligeledes skabes mulighed for bosætning og erhverv. Derfor vil Vejen Kommune understøtte bosætning og erhvervsudvikling i landdistrikterne, hvis den sker ud fra det bærende princip, at udviklingen i landdistrikterne skal ske med respekt for det omgivende miljø. Det betyder, at en udvikling med bosætning skal sigte mod reetablering og understøttelse af eksisterende landsbyers nuværende miljø og særpræg, og samtidig skal udviklingen ske i respekt for natur og landskab. I forhold til erhverv skal det være muligt at etablere erhverv, der kan understøtte lokalområdet. Udlæg af nye boligområder kan og vil bevirke et stigende befolkningstal, og dermed et øget pres på de offentlige institutioner. Der skal derfor på et principielt niveau tages stilling til, om de eksisterende rammer kan tilpasses et øget behov, eller om det skal bygges nyt, når der arbejdes med nye større boligområder. Overordnet set vil der i Vejen by skulle tages stilling til skolekapaciteten, hvis den skitserede udvikling realiseres. Udgangspunktet i de øvrige byer er, at eksisterende rammer kan tilpasses. Behovet for daginstitutioner afklares i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision. 27

28 28

29 Byerne 29

30 Asbovej Esbjergvej Gestenvej Boulevarden Fuglesangs allé Koldingvej Vejenvej Sdr. Ringvej 30 Kongeåvej Vejen Rekreativt, natur eller skov Boligområder Erhvervsområder Fremtidig vej

31 Vejen er kommunens centerby, og har igennem de seneste år haft en kraftig udvikling i forhold til bosætning og erhvervsudvikling. Målet er at sikre, at Vejen by fortsættes denne udvikling Det bærende princip for den fremtidige udvikling af Vejen er, at nye boligområder placeres i et bælte syd om Vejen og erhvervsudviklingen koncentreres mod nord op mod motorvejen. De nye boligområder skal fremtræde åbne og grønne med respekt for placeringen ned mod Kongeådalen. Der skal derfor arbejdes med udvikling af ny natur syd for boligområderne, og der skal arbejdes med skovrejsning og rekreative arealer i boligområderne. Der skal fortsat være en fysisk adskillelse af Vejen og Askov, så primært Askovs særkende som et selvstændigt bysamfund bevares. Det sikres ved, at der skal være en grøn korridor mellem Vejen og Askov. Generelt er det hensigten, at den vestlige side af Boulevarden fra Industri Vest og mod syd skal være et grønt og rekreativt område. Erhvervsområderne skal differencers, så der skabes forskellige typer af erhvervsområder. Der skal arbejdes med en afgrænsning mellem motorvejen og de nye erhvervsområder, således at det grønne præg stadig er fremhævet, når man passerer Vejen på motorvejen. I forhold til infrastruktur bør der etableres en omfartsvej øst om Vejen, da det eksisterende vejnet ikke vil kunne håndtere den skitserede byudvikling. Samtidigt er det vigtigt, at der etableres fornuftige forbindelsesveje fra de nye boligområder til det overordnede vejnet. Vejen er Kommunecenter Der bor 8712 indbyggere i Vejen Der bor 1660 indbyggere i Askov 31

32 Boulevarden skal desuden udbygges i takt med, at der byudvikles mod vest, se kortet. Den skitserede byudvikling vil desuden have konsekvenser for behovet for institutioner. da realisering af alle de udlagte arealer vil resultere i en stor befolkningstilvækst i Vejen. Derfor vil der opstå et behov for enten udvidelse af eksisterende institutioner eller etablering af nye. Boligområder Skibelund Masterplanen forlænger Boulevarden mod vest, syd om Askov forbi Øster Skibelundvej. Boligvæksten i dette område placeres som 2 afgrænsede bydele på Boulevardens sydside på det svagt skrånende terræn mod Skibelund Krat og Kongeådalen. Bydelene opbygges med både parcelhuse og tætte/lave bebyggelser. Mellem de 2 bydele udlægges en bred grøn kile, som sikre en landskabelig sammenhæng mellem de grønne områder umiddelbart syd for Askov og Skibelund/Kongeådalen. Syd for Mannehøj En udbygning af området Mannehøj og Kongehøj mod syd. Området opbygges med både parcelhuse og tætte/ lave bebyggelser, og der skal etableres grønne kiler med udgangspunkt i det vandløb og de fortidsminder, der er indenfor området. Syd for området skal der arbejdes med ny natur som en udvidelse af Skibelund krat Kongeåvej Der placeres desuden en væsentlig boligtilvækst langs Kongeåvej og eventuel fremtidig omfartsvej. Dette område udformes som 2 afgrænsede bydele, hvor der foreslås ny skovbeplantning mellem bydelene og den planlagte 32

33 østlige omfartsvej. Området omkring Knudevejen syd for Sdr. Ringvej (omkring Billingland Børnehave) foreslås ligeledes tilplantet som skov. Ved Gestenvej og Vejen å Masterplanen rummer en mulighed for, at der kan etableres et nyt boligområde langs Vejen Å øst for Gestenvej. Området skal anvendes til attraktive større parceller, som alle skal have adgang til Vejen å. For at sikre en adskillelse af dette boligområde og det fremtidige erhvervsområde ved Motorvejen, skal der etableres en grøn kile mellem områderne med skovagtig beplantning. Askov Der placeres 2 nye områder syd for Askov, som skal gennemskæres af en grøn kile. Områderne udbygges primært udbygget med parcelhuse. Boligområderne skal vejbetjenes fra Øster Skibelundvej og Farmervej. Erhvervsområder Den østlige afkørsel Der udlægges 2 arealer vest og øst for Gestenvej ved den østlige afkørsel til Vejen. Det vestlige areal skal anvendes til kontor- og servicevirksomheder, og skal etableres som grønt erhvervsområde. Den østlige areal skal udvikles som et mere traditionelt erhvervsområde. En støtte for en erhvervsudvikling ved Gestenvej er, at der etableres til- og afkørsel til motorvejen mod Esbjerg. Forlængelse af Sverigesvej 33

34 Færdiggørelse af påbegyndt erhvervsudvikling. På arealer der er beliggende tæt ved jernbanen Industri vest Industri Vest udvides så langt mod vest som muligt, dvs. til skovbyggelinien. Anvendelsen og udformningen skal være en videreførelse af den hidtidige udbygning af Industri Vest 34

35 Hovedvejen Nørregade Tirslundvej Ladelundvej Vestergade Søndergade Brørup Boligområder Erhvervsområder Fremtidig vej 35

36 I Brørup udlægges de nye arealer med udgangspunkt i den eksisterende struktur i byen. Derudover placeres der et helt nyt boligområde mellem Brørup og Nørbølling, som vil være beliggende naturskønt og vil kunne understøtte Nørbølling skole. Infrastrukturmæssigt skal der evt. etableres en omfartsvej vest om Brørup, da en fuldstændig udbygning af området mod syd vil generere en del mere trafik gennem Brørup. Samtidigt kører der i forvejen en del tung trafik i gennem Brørup. Boligområder rådet udvides ud til Tuesbølvej. Boligområdet skal udbygges med åben-lav byggeri, og indretningen af området skal ske med udgangspunkt i det allerede udbyggede Søparken. Syd for Brørup Masterplanen udlægger et helt nyt boligområde syd for Brørup fra Vestervang og til Nørbølling på et skrånende terræn mod syd. Boligområdet skal opbygges som varieret bebyggelse med parcelhuse og tæt-lav bebyggelser. Ved udbygning af området skal der udlægges en række grønne kiler i området, der bl.a. skal sikre bevarelse af diger og fortidsminder. En udbygning af området vil understøtte skolen med tilhørende funktioner i Nørbølling. Søparken Udvidelse af eksisterende boligområde ved Søparken. Om- 36 Brørup er områdecenter Der bor 4341 indbyggere i Brørup

37 Erhvervsområder Den fremtidige erhvervsudvikling i Brørup koncentreres ved motorvejen, da det sikrer en optimal adgang til det overordnede vejnet. Stenbro Allé En udvidelse af det udlagte erhvervsområde ved Stenbro Allé Vest for Vejlevej ved Motorvejen Et nyt område vest for Vejlevej, som kan trafikbetjenes fra rundkørslen, som er beliggende ved Vejlevej og Stenbro Allé. Ved udbygning af området skal man være opmærksom på, at en evt. fremtidig omfartsvej skal gå gennem området. 37

38 Grindstedvej Nørregade Esbjergvej Gørklintvej Søndergade Foldingbrovej Holsted 38 Hejrskovvej Storegade Boligområder Erhvervsområder Fremtidig vej

39 Holsted er præget af, at den består af en nordlig del, som er opstået omkring Holsted Å, og som har en række bevaringsværdige bygninger i form af embedsmandsboliger og en sydlige del der er opstået omkring jernbanen og er derfor en traditionel stationsby. Derved er fremkommet nutidens Holsted, som er en meget langstrakt by. Dette er vilkår som skal iagttages ved den fremtidige byudvikling. Byudviklingen i Holsted i forhold til bosætning baseres på en række mindre boligområder, der udnytter de naturmæssige værdier i Holsted. Dertil kommer et lidt større boligområde i Holsted syd. Erhverv placeres mod nord ved Motorvejen. I forhold til infrastrukturen kan en fremtidig omfartsvej vest om Holsted bliver aktuel, primært hvis baneoverkørslen lukkes. Boligområder Mellem Rolighedsvej og Særmarksvej Boligområdet udlægges som varieret bebyggelse i form af parcelhuse og tæt-lav bebyggelse. Området er beliggende tæt på stationen og en evt. fremtidig omfartsvej. Der skal vest for området arbejdes med grønne kiler og ny natur, der forbinder boligområdet til kystbækken, så der bliver adgang til naturen En række mindre områder Af kortet fremgår en række mindre boligområder. Alle områderne er beliggende naturskønt i forhold til Holsted Å, det åbne land. En del af områderne er beliggende på skrående terræn mod syd. Alle områder skal udbygges med parcelhuse på store grunde, hvor det sikres, at der Holsted er områdecenter I Holsted bor der 3149 indbyggere 39

40 ikke kommer andre grunde foran og bagved de udlagte grunde. I forhold til Holsted Å, skal det vurderes nærmere om der kan etableres attraktive grunde i forhold til de naturmæssige bindinger. Erhvervsområder som har brug for adgangen til motorvejen. Nordvest for motorvejen Et nyt område mod vest nord for Motorvejen, som vil kunne udnytte allerede etableret infrastruktur i forbindelse med Energivej. Området udlægges ligeledes til transportintensive virksomheder, som har brug for adgangen til motorvejen. Udvidelse af Energivej Der udlægges et nyt område øst for Energivej. Området skal vejbetjenes fra Energivej og kobles dermed til det overordnede vejnet via Energivej. Der skal tages hensyn til eksisterende naturværdier ved etablering af grønne kiler. Området udlægges til transportintensive virksomheder, 40

41 Foldingbrovej Kongevej Østergade Skodborgvej Ribevej Jelsvej Gramvej Gram Landevej Rødding Rekreativt, natur eller skov Boligområder Erhvervsområder 41

42 I Rødding skal der primært arbejdes med udlæg af nye boligområder til at understøtte den samlede og velfungerende bymidte. Rødding er udpeget som områdecenter og har samtidigt et udbud af handel og fritidstilbud der gør, at Rødding har et særligt potentiale i forhold til bosætning, handel og fritid. Erhvervsudvikling tager afsæt i understøttelse af de lokale erhverv. Boligområder Solbakken Udvidelse af eksisterende planlagt boligområde, som er planlagt. Boligområdet er beliggende nord for Rødding skole mellem Foldingbrovej og Skodborgvej. En færdiggørelse af boligområdet vil fuldende bystrukturen, og det er beliggende i gåafstand til bymidten. Sommerlystskoven Et helt nyt byområde i den sydlige del af Rødding, som overordnet består af 2 boligområder. Et område syd for Gl. Hygumvej og et område mellem Røddinggårdsvej og Gram Landevej. De to områder skal adskilles af nyt naturområde, som skal etableres i tilknytning til sommer- 42 Rødding er områdecenter I Rødding bor der 2635 indbyggere

43 lystskoven. Derved får man 2 naturskønne boligområder i nærhed til natur og det åbne land. Bebyggelsen skal primært være parcelhuse på større grunde, men der skal være plads til tæt-lav byggeri Erhvervsområder Udvidelse af industri ved Nordre Industrivej. For at sikre, at der fortsat kan etableres erhverv i Rødding, planlægges derfor en mindre udvidelse af industriområdet i den nordlige del af Rødding langs Foldingbrovej 43

44 Koldingvej Vamdrupvej Tøndervej Haderslevvej Ørstedvej Søndergade Sommerstedvej 44 Jels Rekreativt, natur eller skov Boligområder Erhvervsområder

45 Jels er beliggende naturskønt ved Jelssøerne, hvilket er et særligt udgangspunkt for Jels. Jels er et attraktivt bosætningsområde, hvor man kan bo naturskønt. Med de kvaliteter Jels har i forhold til bosætning er det vigtigt at sikre en afbalanceret udvikling af byen, som bevarer disse kvaliteter. Jels har endvidere et særligt potentiale for turisme i kraft af naturen, golf og planetariet, som kan være et udgangspunkt for helt nye tiltag. Der skal derfor arbejdes for udbygning af eksisterende og nye turistattraktioner, herunder f.eks. et Golf ressort eller et nyt sommerhusområde ved Jelssøerne, som kunne være et eksklusivt sommerhusområde. Samtidig skal der tages hensyn til erhvervslivets muligheder for udvikling. Udlæg af nye erhvervsområder skal ske, så de primære kvaliteter i Jels vedr. bosætning og turisme har første prioritet. Boligområde Nyt boligområde i Jels skal placeres mod øst ud mod kommunegrænsen i tilknytning til Nedersøparken. Byudvikling vil ske i respekt for byens struktur, og man vil få boligområder der ligger naturskønt tæt på Jels søerne. Området skal primært bebygges med parcelhuse, og der skal indarbejdes større grønne kiler, bl.a. med skovrejsning. Skovrejsning vil bl.a. åbne op for, at der kan etableres skovboliger Det er vigtigt at være opmærksom på, at boligområdet Jels er en lokalby I Jels bor der 1785 indbyggere 45

46 er beliggende i et område, som er udlagt som værdifuldt landskab, hvilket skal vurderes nærmere ved en fremtidig udvikling af området. Erhvervsområder De fremtidige erhvervsområder i Jels udvikles med udgangspunkt i erhvervsarealerne ved Håndværkerparken og Finnmarken. 46

47 Haderslevvej Vamdrupvej Haderslevvej Røddingvej Skodborg Boligområder Erhvervsområder 47

48 Skodborg er beliggende tæt på Vejen, og er derfor et naturligt bosætningsalternativ til Vejen, og har en række service funktioner at byde på. Boligområde Erhvervsområde Der udlægges et nyt areal langs Haderslevvej, som er en udvidelse af Industripark nord. Det skal udbygges i overensstemmelse med den hidtidige udbygning. Der udlægges et nyt areal ved Rugtoften. Boligområdet udlægges til varieret bebyggelse i form af parcelhuse og tæt-lav bebyggelse. Området er beliggende ud til det åbne landskab og en åben landskabskile fra landbrugsområderne og helt ind til Skodborg kirke, hvilket er en særlig kvalitet ved området. Dette skal afspejles i en fremtidig udbygning, hvor der tages hensyn til de kirkelandskabelige værdier. 48 Skodborg er en lokalby I Skodborg bor der 1302 indbyggere

49 Frederiksbergve rg Glibstrupvej sb be erg rg gvej ej Gjesingvej Koldingvej St. Andst Boligområder Erhvervsområder 49

50 St. Andst har en geografisk placering i nærhed til Vejen og Kolding samt til den overordnede infrastruktur, hvorfor St. Andst er særligt egnet til bosætning på trods af byens størrelse. Ved udbygning af St. Andst er det væsentligt at være særlig opmærksom på, at en udbygning kan have konsekvenser for trafikafviklingen og for behovet for offentlig service, herunder skolen Boligområder Der udlægges to områder i St. Andst ved Gjesingvej, og Bjergvænget. Det skal vurderes nærmere i den fremadrettede planlægning, om der kan etableres boligområder ved Frederiksbergvej og Præstegårdsvej. Der skal ske en prioritering mellem de evt. boligområder i den videre planlægning. St. Andst er en lokalby I St. Andst bor der 698 indbyggere 50

51 Byfornyelse og Byomdannelse Byvæksten der skitseres i denne Masterplan vil også betyde en udvidelse af bymidterne, men ikke en forholdsmæssig tilsvarende arealmæssig udvidelse. Generelt vil bycentrenes udvidelse primært bestå i bedre udnyttelse af bagarealer, inddragelse af enkelte boligejendomme, ændring af eksisterende bygninger med industri- og værkstedsvirksomheder til centerformål. Byomdannelse og fortætning vil primært ske i de 4 største byer, Vejen, Brørup, Holsted og Rødding indenfor de afgrænsede bymidter, der er illustreret i nedenstående kort. Vejen bymidte 51

52 Brørup bymidte Holsted bymidte 52

53 Rødding bymidte 53

54 54

55 Det åbne land 55

56 I Vejen Kommune bor mere end halvdelen af befolkningen udenfor de 4 centerbyer, derfor skal der arbejdes for, at det fortsat er attraktivt at bosætte sig og udvikle nye aktiviteter i landdistrikterne. Det skal ske med afsæt i en understøttende planlægning, hvor udgangspunktet er dialog mellem Vejen Kommune og de respektive områder i kommunen. Målet er at skabe rammer for at det lokale engagement og initiativ kan blive udfoldet, og den sociale kapital i lokalsamfundene kan blive styrket. Dermed bliver det lokale initiativ vigtigt for udviklingen i landdistrikterne. Udover Masterplanen har Vejen Kommune udarbejdet en Temaplan for Landdistrikter, som bl.a. sætter særlig fokus på udviklingen i forhold til bosætning og erhvervsudvikling i landdistrikterne. Det sker med udgangspunkt i føl- gende målsætninger Vejen Kommunes Temaplan for Landdistrikter har fokus på livskvalitet og levevilkår i landdistrikterne. Kommunen vil arbejde for at skabe gunstige levevilkår for borgere på landet og i landsbysamfundene, således at landdistrikternes bosætningspotentiale forbedres Vejen Kommunes Temaplan for Landdistrikter skal understøtte lokale initiativer i forhold til at udvikle erhvervene i landdistrikterne gennem aktiv planlægning. Vejen Kommune vil i samarbejde med relevante aktører iværksætte projekter, som medfører etablering af arbejdspladser i landdistrikterne inden for fødevare- og skovsektoren samt turismeerhvervene Vejen Kommunes Temaplan for Landdistrikter skal medvirke til fortsat adgang til naturmæssige værdier ved en aktiv miljøindsats og naturpleje 56

57 Masterplanens afsæt er at skabe rammerne for lokalbyerne og landsbyerne. Lokalbyer Lokalbyer er byer med visse offentlige institutioner og et vist udbud af service og detailhandel. Afhængig af nærhed til kommunecenteret og områdecentrene, trafikbetjening og nærhed til herlighedsværdier kan disse udvikles til bosætningsbyer. Der skal sikres mulighed for udvikling af detailhandel i disse byer, hvis forudsætningerne er til stede. Boligudbygning i lokalbyerne skal ske i respekt for lokalbyernes særkende og identitet. I forhold til erhvervsudbygning i disse byer forudsættes det, at der er tale om områder til virksomheder med lokal tilknytning primært inden for serviceerhverv og håndværk. I Vejen Kommune er der følgende lokalbyer: Lindknud, Glejbjerg, Hovborg, Føvling, Sdr. Hygum, Lintrup, Jels, Skodborg, Øster Lindet, Askov, Bække, Gesten og St. Andst. Jels, Skodborg, Askov og St. Andst har en særlig status grundet deres geografiske placering og størrelse. De er behandlet under byerne, da de 4 byer har et særligt udviklingspotentiale. For de øvrige lokalbyer skal udviklingen tage afsæt i ovenstående samt de overordnede kvaliteter der er ved, at de placeret i enten natur- og skovområderne i den nordlige del kommunen eller i det traditionelle åbne land i den sydvestlige del af kommunen. 57

58 Bække 967 indbyggere Bække er vokset op omkring Ribe-Vejle landevej og har en lang række bevaringsværdige bygninger. Bække er også beliggende ved Hærvejen og Holme Ås udspring Byen har dagligvareforsyning og anden handel. Der er skole fra klasse, og der er børnehave. Bække har også en ældreinstitution. Der er en sportshal i Bække. Evt. nye boligområder kan placeres i forbindelse med Lindeparken og Bækkegård 58

59 Føvling 201 indbyggere Føvling er beliggende naturskønt tæt på Kongeåen og Åtte bjerge. Byen har dagligvareforsyning og skole fra klasse, og der er børnehave. Evt. nye boligområder kan placeres i forbindelse med Vestervang. 59

60 Gesten 912 indbyggere Gesten er kendetegnet ved flere bevaringsværdige bygninger stationsbygningen, den gamle købmandsgård og den gamle brugsforening er gode eksempler. Byen har dagligvareforsyning og skole for klasse, og der børnehave. Der findes også en ældreinstitution. Gesten har en sportshal. Evt. nye boligområder kan placeres langs Vestre Stationsvej på den nordlige side. 60

61 Glejbjerg 679 indbyggere Glejbjerg er en langstrakt by, der er udviklet mellem den nu nedlagte jernbanelinie og den nord-sydgående landevej. Byen har dagligvareforsyning og anden handel. Der er skole for klasse, og der er børnehave. Der findes også en ældreinstitution. Glejbjerg har en sportshal. Evt. nye boligområder kan placeres i forbindelse med Ryttervænget. 61

62 Hovborg 385 indbyggere Hovborg er beliggende i de store og rekreative plantageog naturområder, og gennem Hovborg løber Holme Å- dal. Byen har dagligvareforsyning og skole for klasse, og der er børnehave. Hovborg har et aktivitetshus med ½ sportshal. Hovborg har et potentiale for turisme i kraft af placeringen tæt på Billund med lufthavn, Legoland og Lalandia og den omgivne natur. Dertil er der i Hovborg et eksisterende sommerhusområde og Hovborg kro. Evt. nye boligområder kan placeres i forbindelse med Kroskoven. 62

63 Lindknud 459 indbyggere Lindknud en by med en tydelig udvikling langs 4 indfaldsveje, og generelt er husene langs vejene tilbagetrukket, hvilket giver byen et grønt præg. Byen har dagligvareforsyning, og skole for klasse, og der er børnehave. Lindknud har et aktivitetshus med ½ sportshal. Desuden et bibliotek. Evt. nye boligområder kan placeres i forbindelse med Knudsmindevej 63

64 Lintrup 226 indbyggere En typisk lokalby beliggende nordvest for Rødding, tæt ved Kongeåvej og Kongeådalen. Der er en skole for klasse, og der er børnehave. Lintrup har et aktivitetshus med ½ sportshal. Der vurderes at være tilstrækkelig arealer indenfor de udlagte områder. 64

65 Sdr. Hygum 497 indbyggere Er beliggende vest for Rødding, langs hovedvejen mellem Rødding og Ribe, og er kendetegnet ved en langstrakt byudvikling langs hovedvejen. Byen har dagligvareforsyning, og skole for klasse, og der er børnehave. Sdr. Hygum har et aktivitetshus med ½ sportshal. Evt. nye boligområder kan placeres i forbindelse med Grammingtoften 65

66 Øster Lindet 457 indbyggere Et lille bysamfund beliggende i det sydøstlige hjørne af kommunen. Byen har dagligvareforsyning, og der er skole for klasse. Der findes også en børnehave. Øster Lindet har et aktivitetshus med ½ sportshal. Evt. nye boligområder kan placeres i forbindelse med Østervænget. 66

67 Landsbyerne Landsbyerne og landdistrikterne skal udvikles med udgangspunkt i deres særlige styrker og særlige kvaliteter, der gør dem anderledes end de større byer. Her er fred og ro, nærhed til natur, men også udfoldelsesmuligheder og lokalt fællesskab. Disse kvaliteter skal bevares og styrkes. Affolkning og funktionstømning skal modvirkes med målrettede initiativer, f.eks. ved at understøtte etablering af små virksomheder i tidligere landbrugsbygninger. Det kan være virksomheder, der udnytter områdernes turistmæssige og rekreative potentiale såsom mikrobryggerier, bed & breakfast og gårdbutikker. Man kan også arbejde for, at der etableres små fællesskaber for enmandsvirksomheder indenfor rådgivning, design og kommunikation. 67

68 68 Indsatsområder

69 Perspektivet og principperne i denne Masterplan skal udmøntes i en række konkrete indsatsområder. 1. Kommuneplanen I kommuneplanen udmøntes byudviklingsperspektivet i en række konkrete arealudlæg i en 12 årige tidshorisont under hensyn til landskabelige og naturmæssige værdier. Det vil i kommuneplanen blive præciseret, hvor der mere konkret kan arbejdes med byomdannelse og fortætning. Det fastlægges endvidere, hvor der i lokalbyerne kan ske en udvikling, og der foretages en afgrænsning af landsbyerne. Da Masterplanen har et 30 årigt perspektiv, vil den også være et væsentligt udgangspunkt for kommende revisioner af kommuneplanen. I kommuneplanen vil de overordnede principper blive konkretiseret yderligere. 2. Grundprincipper for planlægningen Den fremtidige planlægning skal bygge på de opstillede grundprincipper. Det betyder, at principperne skal integreres i den øvrige planlægning, dvs. at principperne skal afspejles i de rammebestemmelser, der indarbejdes i kommuneplan Derudover skal grundprincipperne være det bærende element i vores kommuneplan- og lokalplanarbejde og administration af landzonebestemmelserne. 69

70 3. Dialogprojekter i forhold til erhvervsudvikling Gennemføre dialogprojekter med erhvervslivet og andre interessenter med henblik på at skabe fremtidens erhvervsområder. Der tages hensyn til landskab, miljø og lokale prioriteringer, og der skal arbejdes med erhvervsområdernes arkitektoniske og landskabelige kvalitet. 4. Byudviklingsprojekter Via byudviklingsprojekter skabe alternative bosætningsmuligheder, der kan tiltrække andre befolkningssegmenter til Vejen Kommune, f.eks. flere højtuddannede. Der skal arbejdes for boligprojekter, der understreger, at Vejen Kommune er kommunen, hvor der er højt til loftet 5. Turisme 2 indsatsområder 1. Nye tiltag, som f.eks. et nyt sommerhusområde 2. Udnytte eksisterende styrkepositioner det åbne land Udgangspunktet for turisme i Vejen Kommune skal være vores styrkepositioner, som er vores kvaliteter i naturen, at vi kan tilbyde ro og fred, jagt og fiskeri samt andre former for aktiv ferie i naturen. Desuden kan tilbydes forskellige former for fritids- og sportsturisme. Vi skal også synliggøre vores kultur og dens mangfoldighed i form af lokale produkter samt gode lokale historier fra de forskellige lokalområder. Der skal arbejdes på at skaffe flere forskellige overnatningsmuligheder, som retter sig mod forskellige kategorier af turister. 70

71 Vi har naturskønne områder, som kan være et udgangspunkt for helt nye tiltag. Udbygning af et nyt sommerhusområde ved Jelssøerne kunne være et eksklusivt sommerhusområde et golf og naturvidenskabeligt ressort.c 71

72 72