Kvalitetsrapport 2011 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2011 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune 1 BØRN, KULTUR OG SUNDHED

2 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Kvalitetsrapport 2011 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune 1. udgave, september

3 Indhold Indledning...7 Lovgivning/Baggrund:...7 Politiske målsætninger:...8 Rapportens opbygning:...8 Del 1: Helhedsvurdering... 9 Sammenfattende helhedsvurdering Udgifter og kvalitet De enkelte skoler Del 2: Rammer og resultater Rammebetingelser Skolestruktur Økonomi og ressourcer Ressourcetildeling Skolernes IT Elevfravær Undervisning og pædagogisk personale Undervisning med linjefagsuddannede lærere Sygefravær Elevernes udbytte af undervisningen Resultat af afgangsprøverne Tosprogede elever Undervisningseffekt Nationale test Læsetest Del 3: Pædagogiske Processer Centrale udviklingsområder Skolestruktur Omdannelse af SFO til fritidshjem Organisationsændring i administrationen Ungepakke/ungeplan Inklusionspartnerskab Skolernes mål i lederaftaler og årsplaner Nye mål Skole/hjem-samarbejde Evaluering Elevernes trivsel Undervisning af tosprogede elever Specialundervisning/specialpædagogisk bistand Skolernes vurdering af egen indsats Klager til klagenævnet for den vidtgående specialundervisning Bilag 1: Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter

4 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 4

5 Kære læser Fredensborg Kommune udgiver her de årlige kvalitetsrapport for kommunens samlede skoleområde. Rapporten henvender sig til kommunens politikere, borgere og forældre. Den beskriver, jf. Folkeskolelovens 40a, skoleåret 10/11 for kommunens 12 skoler med fokus på skolernes faglige niveau samt de initiativer, der er iværksat for løbende at udvikle skoleområdet både de, der er i sin spæde start og de, der allerede er godt i gang. I Fredensborg Kommune har vi den ambition at kommunens skoler skal være blandt landets bedste. Arbejdet med kvalitetsrapporten giver netop mulighed for at skærpe sanserne i forhold til at vurdere og fokusere på de ting, der allerede fungerer godt og på dem, der kan forbedres. Fredensborg Byråd har som bekendt besluttet en ny skolestruktur, hvor de 11 folkeskoler lægges sammen til seks skoler med virkning fra 1. august Da Kvalitetsrapporten er bagudskuende, er det imidlertid de 11 folkeskoler, der eksisterede i skoleåret 10/11, der beskrives. Året har dog på mange måder været præget af skolefusion for de ni skoler, der er involveret i en fusion, hvilket også vil fremgå forskellige steder i rapporten. Jeg vil gerne rette en tak til alle, der igen i år har lagt et stort stykke arbejde i udformningen af denne rapport, ligesom jeg vil sige tak til skolerne for deres løbende bidrag gennem hele processen. God læselyst! Direktør for Børn og Kultur Lina Thieden 5

6 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 6

7 Indledning Lovgivning/Baggrund: Folkeskolen er en kommunal opgave hvor Byrådet, indenfor rammerne af folkeskoleloven, fastsætter mål og rammer og fører tilsyn med skolernes virksomhed. Den årlige kvalitetsrapport er en central del af dette tilsyn. Formålet med rapporten er at sikre dokumentation og bidrage til åbenhed om kvaliteten af kommunens skoler. I Bekendtgørelsen 1 er der faste retningslinjer for udarbejdelse af kvalitetsrapporten, høring i skolebestyrelser og politisk vedtagelse. I 2010 suppleredes desuden med en bekendtgørelse 2, der præciserer hvordan elevfravær skal fremgå af rapporten. Folkeskolelovens 40a 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på Internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Årets rapport er disponeret som sidste rapport, så det er nemt at finde de ønskede oplysninger og at sammenligne fra år til år. Man skal som borger, politiker eller forælder kunne finde de fleste nødvendige oplysninger om skolerne og hele skoleområdet i kvalitetsrapporten. I Fredensborg Kommune er kvalitetsrapporten det samlede og samlende dokument om det kommunale skolevæsen og indgår i en årlig cyklus af evaluering og opfølgning på skolerne. Kvalitetsrapporten bygger primært på data indhentet fra skolerne i den årlige årsrapport. Da der på skoleområdet i de senere år har været et stigende krav om dokumentation, bygger skolernes vurderinger i høj grad på dokumentation i form af afgangsprøver, test og forskellige evalueringer og brugerundersøgelser. Beskrivelserne af de pædagogiske processer er ændret i forhold til tidligere år. Som et forsøg er der på forhånd opstillet en række udsagn, der beskriver hvordan en skole bedst 1 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, UVM 2006 (nr. 162). Ligger som bilag til rapporten. 2 Bekendtgørelse om fokus på fravær i den kommunale kvalitetsrapport og folkeskolen, UVM 2010 (nr. 846). Ligger som bilag til rapporten. 7

8 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune muligt håndterer områderne skole/hjem-samarbejde, evaluering, elevernes trivsel samt specialpædagogisk bistand og inklusion. Det skal efterfølgende evalueres, hvorvidt det en hensigtsmæssig måde at beskrive denne del af skolernes virke. Politiske målsætninger: I forbindelse med skoleforliget 3 om ny skolestruktur opstillede politikerne følgende målsætninger for skolerne: 1. Skoleområdet i Fredensborg Kommune skal op på undervisningsministeriets vejledende timetal for alle klassetrin senest i Over 90% af normalundervisningstimerne skal fra 2013 undervises af linjefagslærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer 3. Mindst 50% af alle vikartimer skal læses af uddannede folkeskolelærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer i % af en ungdomsårgang i Fredensborg Kommune skal have gennemført en ungdomsuddannelse 5. Folkeskolerne skal have en kvalitet så flere elever vælger Fredensborg Kommunes folkeskoler Kvalitetsrapporten skulle gerne give svarene på, om skolerne lever op til disse målsætninger, idet de besvares hvor det falder naturligt i forhold til rapportens opbygning. Rapportens opbygning: Rapporten er bygget op i fire dele: Sammenfattende helhedsvurdering, Rammer og resultater, Pædagogiske processer og en bilagsdel. Opdelingen er baseret på bekendtgørelsens 4 opdeling. De fleste afsnit er opbygget efter samme struktur: Lovgivning/baggrund, hvor der redegøres for evt. lovkrav, nationale og kommunale målsætninger, kendte fakta fra området, fx større undersøgelser mv. Status beskriver hvordan området aktuelt ser ud baseret på tal og fakta om skolerne og skolevæsenet. Vurderinger og anbefalinger indeholder skolernes egne og Center for Skoler og Dagtilbuds vurdering af den aktuelle status, og giver anbefalinger til det videre arbejde. 3 I juni 2011 indgik Byrådet på nær 3 medlemmer et skoleforlig omkring en fremtidig ny skolestruktur. 4 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, UVM Ligger som Bilag til rapporten. 8

9 Del 1: Helhedsvurdering 9

10 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 10

11 Sammenfattende helhedsvurdering Skoleområdet i Fredensborg Kommune består af 12 veldrevne skoler, 11 folkeskoler og en specialskole. Centralt styres området gennem Center for Skoler og Dagtilbud, der står for centrale og fælles opgaver, herunder udarbejdelse af den årlige kvalitetsrapport. Udgifter og kvalitet Sammenligner man Fredensborg Kommune med andre sammenlignelige kommuner fremgår det, at Fredensborg Kommunes skolevæsen har et lavt udgiftsniveau, mens præstationsniveauet er højt. AKF, Anvendt KommunalForskning, opgør hvert år kommunernes forbrug på forskellige serviceområder i ECO nøgletal 5. Kommunerne inddeles i grupper af sammenligningskommuner, der har en række forhold til fælles og derfor kan sammenlignes 6. Udgiftsniveau pr. elev Budget 2011 Indeks Fredensborg Kommune Sammenligningsgruppen Regionen Landet , , , ,9 Ifølge ECO nøgletallene for 2011 ligger Fredensborg Kommunes udgiftsniveau pr. elev i almenområdet under såvel sammenligningskommunerne, regionen og landsgennemsnittet. En typisk indikator for skolernes kvalitet, er resultater af afgangsprøverne. Ser man på det gennemsnitlige karakterniveau, ligger Fredensborg Kommune blandt de bedste i de allerfleste fag. Karakterniveauet hænger dog meget tæt sammen med elevernes socioøkonomiske baggrund, hvilket ikke fremgår af de rene karaktergennemsnit. Her skal man have tal, der er korrigeret for socioøkonomiske forhold. Hele spørgsmålet om social korrektion vil blive uddybet under afsnittet om Rammer og resultater i rapporten. Andre parametre, der fortæller om kvaliteten kan være: Fredensborg Kommune Hele landet 08/09 09/10 10/11 08/09 09/10 10/11 Forventet gennemført ungdomsuddannelse efter 25 år 7 85,2% 84% Klassekvotient 8 * 21,6 21,8 21,5 20,4 20,5 20,7 Klassekvotient (egen opgør.) 21,1 21,6 21,2 Antal timer fra klasse 9 ** via Din kommune Tal og Fakta. 6 Sammenligningsgruppen består af kommunerne: Halsnæs, Fredensborg, Gladsaxe, Tårnby, Ballerup, Hvidovre, Vallensbæk 7 Veje til ungdomsuddannelse 1, SFI 2010, fra Rapporten er forundersøgelse til rapporten Den højt præsterende skole Hvordan kan skolen løfte elever med svag social baggrund, AKF Kilde: Tal fra ECO nøgletal afviger pga. opgørelsestidspunkt noget fra egen opgørelse, der ellers er brugt i rapporten. 11

12 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Timer gennemført efter planen 10 94,1% 90,7% Aflyste timer 11 0,1% 0,5% Lærer/elev-ratio almenklasser 12 11,2 11,8 11,1 11,2 13 Linjefagsdækning i dansk 14 76% 79% 80% 71% Dækning med linjefag + tilsvarende i dansk 15 98% 99% 96,4% 95% Lærernes undervisningstid i % 16 *** 37,2% 35,8% 35,7% 35,9% 33,5% Andel elever med specialundervisning 17 **** 6,7% 6,3% 6,7% 8,2% Elevfravær 6,0% 6,7% 6,5% Sygefravær medarbejdere 4,6% 4,5% 4,2% * Da opgørelsen varierer noget bl.a. afhængigt af præcis hvornår elevtallene er opgjort, opgives her hhv. undervinsingsministeriets og skolernes egne tal. ** Minimumstimetallet var i 08/09 på 6900, mens det vejledende timetal lå på I 09/10 var minimumstimetallet på 6900 og det vejledende timetal på *** Undervisningsandelen blev til og med skoleåret 08/09 udregnet på basis af en bredere definition af undervisningsbegrebet (2005-overenskomst), hvorfor lærernes undervisningsandel var højere. **** Andel elever med specialundervisning i folkeskolen, altså i specialklasser og specialundervisning i almenklasser. Ifølge en undersøgelse, SFI har udarbejdet, vil 85,2% af de elever, der afsluttede 9. klasse i Fredensborg Kommunes skoler i 2009, mindst gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er en tak over landsgennemsnittet, men et godt stykke under målet om at 95% i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Timetallet i Fredensborg Kommune har i de målte år været over det vejledende timetal på 7440, men dog under landsgennemsnittet, der blev opgjort i 08/09. I Fredensborg Kommune bliver 94,1% af timerne afviklet som planlagt, hvor tallet er 90,7% på landsplan. Også mht. aflyste timer ligger Fredensborg lavt med 0,1% mod 0,5% på landsplan. Linjefagsdækningen i dansk som et eksempel ligger på 80% i skoleåret 10/11, lidt bedre end landsgennemsnittet i 08/09. Tager man dækningen med linjefagsuddannede lærere og lærere med tilsvarende kvalifikationer er dækningen helt oppe på 96,4%. Andelen af elever i folkeskolerne, der modtog specialundervisning var i 08/09 6,7% både i Fredensborg Kommune og i hele landet. I 09/10 var andelen i Fredensborg Kommune faldet til 6,3%, mens den på landsplan er steget til 8,2%. Fredensborg Kommune har haft særlig opmærksomhed på området i de seneste år, og er lykkedes med at inkludere flere elever i det almene område. Fraværstal for elever siger noget om elevernes trivsel. I nogle kommuner opgør man elevfraværet i kvalitetsrapporten og her kan man se at Fredensborg Kommune ligger i den lave ende. Medarbejderfraværet på skolerne var i skoleåret 10/11 4,2% hvor det for hele Fredensborg Kommune var 4,5%. Så der ligger skolerne i den pæne ende. Det stadige fokus på medarbejdernes sygefravær har bevirket at det er faldet over de seneste tre år. 9 Tal for Fredensborg Kommune: egen opgørelse. Tal for hele landet fra Folkeskolernes planlagte undervisningstimer for skoleårene 2006/ /09, uvm.dk 10 Planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2010, UNI-C, marts samme. 12 Kilde: Tal for Fredensborg Kommune egen opgørelse, tal for hele landet: ECO nøgletal 13 Tal for skoleåret 10/11 er endnu ikke blevet lagt ud på Undervisningsministeriets hjemmeside. 14 Kilde: Tal for Fredensborg Kommune egen opgørelse, tal for hele landet: Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen gennemgang af resultater uvm.dk Samme. 16 Kilde: uvm.dk og egen opgørelse 17 ECO-nøgletal. 12

13 Generelt kan man se, at Fredensborg Kommune ligger lidt bedre end landsgennemsnittet på flere områder. Der gennemføres flere timer efter planen, klassekvotienten og lærerelev-ratioen er højere, linjefagsdækningen er højere og lærerne arbejder flere timer. Alt sammen indikatorer, der viser, at man udnytter ressourcerne godt på skolerne. De enkelte skoler Skoleåret 10/11 var det sidste år med 9 af kommunens 11 folkeskoler, der pr. 1. august 2011 bliver sammenlagt til fire nye skoler. Man kan måske sige, at den status over skolernes kvalitet, der beskrives i Kvalitetsrapporten, er en slags overdragelsesforretning for de skoler, der skal fusionere. Opgaven for de nye sammenlagte skoler bliver at bygge videre på succes erne fra de gamle skoler, så niveauet holdes. Forhåbentlig vil fusionerne i løbet af nogle år betyde, at niveauet også højnes på skolerne. Asminderød Skole Fakta: Antal elever: 361 Klassekvotient: 19,0 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 11,3 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 6,6 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 105,2 Lærernes undervisningsandel: 35,6 (Kommunen samlet: 35,7) Timetal: 7200 (Kommunen samlet: 7556) Antal lærere: 30 Andel uddannede lærere: 89,7 (Kommunen samlet: 92,1) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 89,4 (Kommunen samlet: 90,1) Gennemførte timer efter planen: 89,7 (Kommunen samlet: 90,6) Medarbejderfravær: 5,9 (Kommunen samlet: 4,2) Overgang til ungdomsuddannelse: 100% kl.: 44% (44%), Gymnasial udd.: 39% (43%), Erhversfaglig udd.: 17% (9%), Anden udd: 0 (3%), Andet: 0 (1%) Faktisk andel forventes at have gennemført/påbegyndt ungdomsudd. efter 5 år: 75,3 (Kommunen samlet: 71,4) Afgangsprøver, gennemsnit: 6,4 (7,2), højeste: engelsk 7,9, laveste: tysk 3,7 Undervisningseffekt: -0,32, humanistiske fag: -0,24, naturvidenskabelige fag: -0,45 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: På Asminderød skole har der i det forløbne år, været fokus på læsning her især faglig læsning. Der har på de forskellige årgange været arbejdet med at implementere læseforståelsesstrategier, læseteknikker, fagudtryk m.v. Et arbejde der fortsætter i forbindelse med fusionen med Fredensborg Skole, bl.a. med deltagelse af en fagekspert fra læseprojektet Vi læser for livet. I indskolingen arbejdes der fortsat med tidlig læsehjælp, og som resten af skolen har indskolingen haft daglig læsning i skolen i forbindelse med skolens læsebånd. Andelen af sikre og hurtige læsere er i 3.klasserne i 2011 på 93%. På 5. klassetrin er der sket en væsentlig forbedring i læseresultaterne. Fra 2010 til 2011 er andelen af sikre og hurtige læsere steget fra 37% til 63%. Ser man alene på andelen af meget sikre og hurtige læsere har Asminderød Skole kommunens højeste andel, nemlig 48%. Dette skal ses i forhold til kommunens gennemsnitlige andel på 33% samt landsgennemsnittet på 23%. Andelen af usikre læsere er i samme periode faldet fra 22% til 18%. Ved de nationale læsetest er 8. klasses gennemsnit samlet vurdering middel i kategorierne sprogforståelse, tekstforståelse og afkodning. 7. klassernes læsetestresultater viser, at 93% har en middel/høj placering. 13

14 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Det kræver god brug af undervisningsdifferentiering at kunne undervise eleverne på forskelligt niveau. Derfor er skolen i gang med at søge trepartsmidler til at kunne lave et projekt for lærerne omkring undervisningsdifferentiering. Ligeledes vil teamsamarbejdet med nye kollegaer på Fredensborg Skole give mulighed for faglig sparring. På baggrund af de nationale testresultater i matematik for 2. klasserne, ser skolen et behov for at indføre tidlig matematikhjælp. Skolen har tidlig læsehjælp i indskolingen og ser positive resultater for eleverne her. I overbygningen har der været forskellige tiltag, der skal højne det faglige niveau og fastholde eleverne: at udnytte erfaringer fra det fleksible skema, så eleverne kan tilbydes undervisning ud over deres skemalagte timer. Undervisning af mindre hold tilrettelagt efter holdets behov og forudsætninger. Ikea-rum for at skabe sociale miljøer så venskaber kan plejes. 8. klassens elevgruppe er reduceret således, at alle elever har fået et bedre undervisningstilbud. Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling til skolen var: at skolen fortsætter de gode indsatser i forhold til læsning og specialområdet. Derudover skal skolen fokusere på at bringe det faglige niveau op, herunder gøre en særlig indsats i forhold til udskolingen både fagligt og socialt. Desuden bør både medarbejderes og elevers fravær bringes ned, hvor især elevernes ulovlige fravær er for højt. Skolen har formået at sænke elevfraværet fra 7,5 sidste år til 6,6 i 10/11, det er lige på gennemsnittet for alle skolerne. Sygefraværet blandt medarbejderne er også sænket væsentligt, nemlig fra 7,5 til 5,9 i 10/11. Som det fremgår af skolens egen vurdering har skolen i 10/11 haft stort fokus på en højnelse af fagligheden, herunder læseindsatsen, hvilket også kan aflæses af resultaterne i 10/11. Der er gjort en stor indsats for at skolens meget lille udskoling bliver attraktiv med en høj faglighed. Ifølge KREVI s undersøgelse 18, har Asminderød Skole en negativ undervisningseffekt på -0,32. Beregningerne er baseret på data fra Skolens faglige resultater ligger dog fortsat en smule under hvad man kunne forvente. Administrationens anbefaling til den nye sammenlagte Fredensborg Skole er, at være meget opmærksomme på at bevare og udbygge en stærk evalueringskultur, hvor der følges tæt op på de faglige resultater og på den enkelte elev. Desuden anbefales det fortsat at fokusere på det specialpædagogiske område, så den nye skole bliver stærk i forhold til håndtering af elever i vanskeligheder. Baunebjergskolen Fakta: Antal elever: 252, heraf 43 i læseklasser og modtagehold Klassekvotient: 19,0 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 7,0 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 7,9 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 92,0 Lærernes undervisningsandel: 36,3% (Kommunen samlet: 35,7) Timetal: 7590 (Kommunen samlet: 7556) Antal lærere: Faglig kvalitet og effektivitet, 1. del af en tre-delt rapport, der benchmarker alle landets folkeskoler for at identificere effektiviseringspotentialer og strategier. Udgivet af KREVI, juni Fra 14

15 Andel uddannede lærere: 92,9% (Kommunen samlet: 92,1%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 100% (Kommunen samlet: 90,1%) Gennemførte timer efter planen: 92,6% (Kommunen samlet: 90,6%) Medarbejderfravær: 4,9% (Kommunen samlet: 4,2%) Overgang til ungdomsuddannelse: 100% kl.: 38% (44%), Gymnasial udd.: 43% (43%), Erhversfaglig udd.: 5% (9%), Anden udd: 10% (3%), Andet: 5% (1%) Faktisk andel forventes at have gennemført/påbegyndt ungdomsudd. efter 5 år: 59,2% (Kommunen samlet: 71,4%) Afgangsprøver, gennemsnit: 6,2 (7,2), højeste: Projektopgave: 10,4 (10 elever), laveste: Matematik, problemregning: 4,0 Undervisningseffekt: -0,25, humanistiske fag: -0,12, naturvidenskabelige fag: -0,48 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Skolen har et lavt karaktergennemsnit. Det skal ses i lyset af elevsammensætningen på skolen. En elevsammensætning med både meget stærke elever og en stor gruppe fagligt svage elever. Det kræver, at skolen sætter fokus på undervisningsdifferentiering i årene fremover. Det er imidlertid en stor udfordring med så store elevudsving at tilgodese den maksimale læring for den enkelte. Et andet område der skal sættes fokus på er nogle elevers store fravær. Et fravær som ofte hænger sammen med elevens sociale baggrund. Derfor er det nødvendigt, at skolen igen får ansat en AKT-leder, der kan kvalitetsforbedre arbejdet med de elever, der har svært ved at følge en almindelig skolegang. Derudover skal der skabes et tilbud til de svageste elever, der kan løfte dem fagligt. Derfor er en tidlig indsats, når det gælder sprog, læsning og skrivning et vigtigt omdrejningspunkt. Derudover er der etableret læse- og stavetræning for de ældste af elever. Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen fortsætter med sit store faglige fokus og sætter spot på at nedbringe elevernes fravær. Elevfraværet er steget fra 7,1 til 7,9, så det er ikke lykkedes skolen at få fraværet nedbragt. Læsetestene viser et rigtigt flot niveau for de bedste læsere, mens gruppen af usikre og langsomme læsere er noget højere end landsgennemsnittet. Skolens karaktergennemsnit på 6,2 ligger på niveau med sidste år, dog med imponerende 10,4 i projektopgaven for de 10 elever, der har ønsket at få deres karakterer på afgangsbeviset. Næsthøjeste karakter er 7,8 i mundtlig dansk. Som den eneste skole, ligger de tosprogede elever i 9. klasses karakterniveau over eleverne med dansk baggrund. I den nye opgørelse af det socioøkonomiske indeks har Baunebjergskolen kommunens næstlaveste indekstal på 92, dvs. skolen har elever med en svag social baggrund. Ifølge KREVI s undersøgelse har Baunebjergskolen en negativ undervisningseffekt på -0,25. Undersøgelsen er dog baseret på tal fra Resultaterne indikerer, at skolens elevgruppe består af hhv. ret stærke elever og ret svage elever, hvilket er en udfordring for skolen. KREVI-undersøgelsen når frem til at skolen er bedst til at løfte de stærke elever. Administrationens anbefaling til den nye sammenlagte Humlebæk Skole er, at skolen skal være meget opmærksom på den gruppe meget svage elever, der har brug for en særlig indsats for at blive løftet fagligt. Ved sammenlægning med Humlebæk Skole er der en risiko for at gruppen bliver overset, da den vil udgøre en ret lille del af den samlede elevgruppe. Der bør desuden være fokus på elevfraværet, noget der også understøtter arbejdet med de svageste elever. 15

16 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Egedalsskolen Fakta: Antal elever: 441 Klassekvotient: 22,1 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 11,2 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 7,2 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 98,1 Lærernes undervisningsandel: 35,9% (Kommunen samlet: 35,7) Timetal: 7650 (Kommunen samlet: 7556) Antal lærere: 35 Andel uddannede lærere: 92,9% (Kommunen samlet: 92,1%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 100% (Kommunen samlet: 90,1%) Gennemførte timer efter planen: 93,5% (Kommunen samlet: 90,6%) Medarbejderfravær: 5,1% (Kommunen samlet: 4,2%) Overgang til ungdomsuddannelse: 100% kl.: 70% (44%), Gymnasial udd.: 22% (43%), Erhversfaglig udd.: 4% (9%), Anden udd: 4% (3%), Andet:0% (1%) Faktisk andel forventes at have gennemført/påbegyndt ungdomsudd. efter 5 år: 60,6% (Kommunen samlet: 71,4%) Afgangsprøver, gennemsnit: 6,2 (7,2), højeste: Mundtlig dansk: 8,4 (10 elever), laveste: Matematik, problemregning: 4,4 Undervisningseffekt: +0,23, humanistiske fag: +0,10, naturvidenskabelige fag: +0,47 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Egedalsskolen arbejder fortsat med at højne fagligheden på alle årgange og i alle fag. Skolen vælger hvert år ét eller flere fokusfag, hvor der sættes ind både med kurser og ekstra bevillinger til faget. Det faglige niveau er generelt i orden, men der er rum for forbedringer. Elevernes resultater ved afgangsprøverne over en årrække følges og giver derved skolen et overblik. De sidste års indsats omkring læsning er ved at slå igennem, læseresultaterne er bedre og mere stabile. Denne udvikling skal støttes de kommende år. Derfor er det også besluttet, at der næste år skal ligge læsebånd fast i skemaet for alle klasser. Skolens læsevejledere er i kontakt med alle årgangsteam og der laves handleplaner for klasserne ud fra de test som tages. Skolens indsatsområde omkring DSA-tænketanken har resulteret i flere tiltag, hvor der kan spores begyndende forbedringer i de tosprogede elevers testresultater. Skolens AKT-team har i skoleåret 10/11 rummet en del elever i vanskeligheder, hvoraf nogle har diagnosen ADHD, mens andre har en blanding af AKT- og faglige problemer. Der har været et tæt samarbejde med familieafdelingen og PPR om eleverne. Skolens handleplan for undervisningsmiljøet, hvor der er lavet handleplaner for alle klasser, understøtter elevernes trivsel og derved grundlaget for et godt indlæringsmiljø. Skolen fokuserer på alle faglige niveauer med både talenttræning, holddeling og kurser. Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen fortsætter indsatsen i forhold til høj faglighed generelt og særligt fokus på de socialt svage og de tosprogede elever. Skolen bør fortsat have fokus på elevernes fravær. Elevfraværet er faldet lidt fra 7,5 til 7,2, så det er på rette vej, og skolen har fokus på det. Læsetestene viser et flot niveau for de bedste læsere, mens gruppen af usikre og langsomme læsere er noget højere end landsgennemsnittet for de fleste klassetrin. 16

17 Skolens karaktergennemsnit på 6,2 er lavere end sidste år. Der er fortsat en stor difference mellem afgangsprøvekaraktererne for de tosprogede elever og eleverne med dansk baggrund. I den nye opgørelse af det socio-økonomiske indeks har Egedalsskolen et indekstal på 98,1, altså noget under gennemsnittet for kommunen. Ifølge KREVIs undersøgelse har Egedalsskolen en positiv undervisningseffekt på +0,23, hvilket må siges at være flot. Skolen løfter svage og stærke elever lige godt, hvilket passer med skolens egen understregning af at fokusere på alle faglige niveauer. Administrationens anbefaling til den nye sammenlagte Kokkedal Skole er, at fortsætte med indsatser for både de stærkeste og de svageste elever. De to skolers elevsammensætning er ikke så forskellig, så udfordringerne i den nye skole bliver ikke ændret væsentligt, dog vil gruppen af udsatte elever være større og samlet, hvilket der bør være særlig opmærksomhed på. Endrupskolen Fakta: Antal elever: 510, heraf 37 i specialklasser Klassekvotient: 23,7 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 13,6 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 5,6 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 104,1 Lærernes undervisningsandel: 34,8% (Kommunen samlet: 35,7) Timetal: 7725 (Kommunen samlet: 7556) Antal lærere: 44, heraf 9 i specialklasserne Andel uddannede lærere: 100% (Kommunen samlet: 92,1%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 84,5% (Kommunen samlet: 90,1%) Gennemførte timer efter planen: 92,1% (Kommunen samlet: 90,6%) Medarbejderfravær: 2,3% (Kommunen samlet: 4,2%) Overgang til ungdomsuddannelse: 10. kl.: 33% (44%), Gymnasial udd.: 64% (43%), Erhversfaglig udd.: 2% (9%), Anden udd: 0% (3%), Andet: 0% (1%) Faktisk andel forventes at have gennemført/påbegyndt ungdomsudd. efter 5 år: 68,7% (Kommunen samlet: 71,4%) Afgangsprøver, gennemsnit: 8,2 (Kommunen samlet: 7,2), højeste: Projektopgave: 10 (alle elever), laveste: Matematik, færdighedsregning: 7,2 Undervisningseffekt: -0,07, humanistiske fag: -0,08, naturvidenskabelige fag: -0,08 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Endrupskolens faglige niveau er højt og over gennemsnittet. Undervisningseffekten har været positiv de fleste år. I den seneste opgørelse fra KREVI, er skolens undervisningseffekt opgjort til at være neutral. De gennemførte nationale test viser ligeledes, at skolens faglige niveau ligger over gennemsnittet. Læsetest i klasse viser, at skolens elever læser særdeles godt, idet der er % sikre læsere. Samlet set, virker læseindsatsen. I tre år har skolen gennemført et forløb i Reading Recovery for usikre læsere, og disse elever er alle rykket op i kategorien sikre læsere. I 2011 er skolens gennemsnit 8,2 hvilket er lidt højere end

18 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen fortsætter med den stabilt høje faglighed samt udvikling af IT, den internationale dimension mv. til glæde for hele skoleområdet. Skolens resultater ligger fortsat meget højt med kommunens højeste karaktergennemsnit i afgangsprøverne og nogle meget overbevisende læseresultater. Kun på 5. årgang er der overhovedet elever i kategorien af usikre og langsomme læsere. At der ifølge SFI-undersøgelsen kun skulle være 68,7% af Endrupskolens elever, der forventes at have påbegyndt eller gennemført en ungdomsuddannelse efter 5 år, må skyldes, at specialklasseeleverne medtælles i denne opgørelse. Skolen sender 66% direkte fra 9. klasse videre i en ungdomsuddannelse og af de 33%, der går i 10. klasse starter en stor del formentlig en ungdomsuddannelse året efter. Både elev- og medarbejderfraværet er lavt og vidner om et godt miljø for både børn og voksne. Administrationens anbefaling er, at skolen skal fastholde det høje faglige niveau og sin stærke profilering på IT og den internationale dimension. Skolens udfordring fremover bliver, at finde sin niche ved siden af den større Fredensborg Skole, der om 1½ år står med en helt nybygget og attraktiv skole til de ældste elever. Fredensborg Skole Fakta: Antal elever: 487 Klassekvotient: 24,4 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 13,9 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 5,4 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 103,8 Lærernes undervisningsandel: 36,7% (Kommunen samlet: 35,7) Timetal: 7860 (Kommunen samlet: 7556) Antal lærere: 34 Andel uddannede lærere: 85,3% (Kommunen samlet: 92,1%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 82,5% (Kommunen samlet: 90,1%) Gennemførte timer efter planen: 85,4% (Kommunen samlet: 90,6%) Medarbejderfravær: 4,3% (Kommunen samlet: 4,2%) Overgang til ungdomsuddannelse: 10. kl.: 31% (44%), Gymnasial udd.: 54% (43%), Erhversfaglig udd.: 13% (9%), Anden udd: 2% (3%), Andet:0% (1%) Faktisk andel forventes at have gennemført/påbegyndt ungdomsudd. efter 5 år: 89,5% (Kommunen samlet: 71,4%) Afgangsprøver, gennemsnit: 7,7 (Kommunen samlet: 7,2), højeste: Projektopgave: 9,7 (alle elever), laveste: Matematik, færdighedsregning: 6,1 Undervisningseffekt: +0,17, humanistiske fag: +0,42, naturvidenskabelige fag: -0,32 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Det faglige niveau på Fredensborg Skole er højt. Således er læseresultaterne i top, ligeledes de nationale test samt afgangsprøver. Skolens mål var at ligge i Top 100, hvilket vi nåede i Målet er at blive der. Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen fortsætter sit massive faglige fokus og sin afsøgende og undersøgende tilgang til hele tiden at gøre tingene endnu bedre. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget er forholdsvis lav og kunne med fordel øges. 18

19 Linjefagsdækningen inkl. dækning med lærere med tilsvarende baggrund er hævet noget siden sidste år, men ligger dog under de 90% politikerne har opstillet som målsætning. De faglige resultater er meget flotte. Det samlede karaktergennemsnit ligger på 7,7, dog noget lavere end sidste års 8,2. Læseresultaterne er meget overbevisende. Gruppen af usikre og langsomme læsere er lille for alle klassetrin og mellemgruppen eksisterer slet ikke på 1. og 3. årgang. I KREVIs undersøgelse af undervisningseffekten opgøres Fredensborg Skoles undervisningseffekt til +0,17. Skolen er rigtig god til at løfte eleverne i de humanistiske fag (+0,42), mens skolen har en stor negativ undervisningseffekt (-0,32) for de naturvidenskabelige fag. SFI s undersøgelse 19 sætter Fredensborg Skoles skolekvalitet, der afspejler skolens bidrag til at eleverne får gennemført en ungdomsuddannelse, til at være blandt de højeste 20% i landet. Som den eneste skole i kommunen er antallet af elever der forventes at påbegynde/gennemføre en ungdomsuddannelse større end det korrigerede måltal for samme periode. Altså den andel af skolens elever, der skulle gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis forventningen til gennemførsel af en ungdomsuddannelse blev korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund. På undervisningsministeriets rangliste over skolernes socialt korrigerede karakterer for 2010 ligger Fredensborg Skole som den 4. bedste folkeskole, hvor eleverne har scoret 0,9 karakterpoint højere end forventet. Både elev- og medarbejderfraværet er lavt og vidner om et godt miljø for både børn og voksne. Administrationens anbefaling til den nye sammenlagte Fredensborg Skole er, at være meget opmærksomme på at bevare og udbygge en stærk evalueringskultur, hvor der følges tæt op på de faglige resultater og på den enkelte elev. Desuden anbefales det fortsat at fokusere på det specialpædagogiske område, så den nye skole bliver i stærk i forhold til håndtering af elever i vanskeligheder. Holmegårdsskolen Fakta: Antal elever: 282, heraf 61 i specialklasser Klassekvotient: 17,0 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 8,4 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 8,0 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 84,6 Lærernes undervisningsandel: 35,5% (Kommunen samlet: 35,7) Timetal: 7500 (Kommunen samlet: 7556) Antal lærere: 39, heraf 15 i specialklasserne Andel uddannede lærere: 83,3% (Kommunen samlet: 92,1%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 70% (Kommunen samlet: 90,1%) Gennemførte timer efter planen: 89,6% (Kommunen samlet: 90,6%) Medarbejderfravær: 3,0% (Kommunen samlet: 4,2%) Overgang til ungdomsuddannelse: 10. kl.: 36% (44%), Gymnasial udd.: 45% (43%), Erhversfaglig udd.: 14% (9%), Anden udd: 5% (3%), Andet: 0% (1%) Faktisk andel forventes at have gennemført/påbegyndt ungdomsudd. efter 5 år: 62,9% (Kommunen samlet: 71,4%) Afgangsprøver, gennemsnit: 6,1 (7,2), højeste: Fransk: 8,0, laveste: Matematik, problemregning: 4,4 Undervisningseffekt: +0,40, humanistiske fag: +0,20, naturvidenskabelige fag: +0,80 19 Veje til ungdomsuddannelse 1, SFI 2010, fra Rapporten er forundersøgelse til rapporten Den højt præsterende skole Hvordan kan skolen løfte elever med svag social baggrund, AKF

20 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Holmegårdsskolen arbejder fortsat med at højne fagligheden på alle årgange og i alle fag. De sidste års indsats omkring læsning tyder på, at skolen er på rette vej dog er der stadig små grupper af elever der kræver en særlig læsemæssig indsats. Skolens resultater ved afgangsprøverne i år er gennemsnitligt ikke højere end sidste år der er tale om et lille fald. Udviklingen følges. Skolens AKT-center har i år haft et nogenlunde stabilt antal elever tilknyttet en del er stoppet og indgår nu i deres klasse på lige fod med de øvrige elever en del nye elever er kommet til og i samarbejde med lærere og forældre arbejdes der med elevernes udfordringer. Skolen fokuserer på alle faglige niveauer med både talenttræning, Udeskole, Lego-League, holddeling og kurser. Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen fortsætter sit fokus på fagligheden, herunder læsning og dansk som andetsprog. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget er forholdsvis lav og kan med fordel øges. Skolen bør fortsat have fokus på at nedbringe elevernes fravær. Det er ikke lykkedes, at få linjefagsdækningen op, faktisk er det gået lidt den modsatte vej både mht. ren linjefagsdækning og dækning med lærere med tilsvarende kompetencer. Eelevfraværet er blevet højere end sidste år, nemlig 8,0 mod 7,0 sidste år. Medarbejderfraværet er til gengæld bragt temmelig meget ned fra 5,0% sidste år til 3,0% i 10/11. Den gennemsnitlige afgangsprøvekarakter for alle fag ligger på 6,1 mod 6,5 sidste år. Læseresultaterne er pæne, der ses en væsentlig fremgang siden sidste år, og gruppen af usikre og langsomme læsere er minimeret væsentligt. Skolens socioøkonomiske indeks er kommunens laveste med 84,6, hvilket også forklarer at mange af skolens resultater ligger i den lave ende ved sammenligning med kommunens øvrige skoler. Ifølge KREVI s undersøgelse er Holmegårdsskolen den skole, der har den højeste undervisningseffekt, nemlig på +0,40, især løfter skolen eleverne flot i de naturvidenskabelige fag, hvor effekten er på hele 0,80. Undersøgelsen viser også, at Holmegårdsskolen er bedst til at løfte de stærkeste elever. Administrationens anbefaling til den nye sammenlagte Kokkedal Skole er, at fortsætte med indsatser for både de stærkeste og de svageste elever. Det er en god idé, at bygge videre på Holmegårdsskolens tilgang til de naturvidenskabelige fag, der tilsyneladende er meget velfungerende. De to skolers elevsammensætning er ikke så forskellig, så udfordringerne i den nye skole bliver ikke ændret væsentligt, dog vil gruppen af udsatte elever være større og samlet, hvilket der bør være særlig opmærksomhed på. Humlebæk Skole Fakta: Antal elever: 455 Klassekvotient: 22,8 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 13,4 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 5,5 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 107,7 Lærernes undervisningsandel: 36,3% (Kommunen samlet: 35,7) Timetal: 7340 (Kommunen samlet: 7556) 20

21 Antal lærere: 33 Andel uddannede lærere: 97% (Kommunen samlet: 92,1%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 100% (Kommunen samlet: 90,1%) Gennemførte timer efter planen: 83,9% (Kommunen samlet: 90,6%) Medarbejderfravær: 3,9% (Kommunen samlet: 4,2%) Overgang til ungdomsuddannelse: 10. kl.: 35% (44%), Gymnasial udd.: 58% (43%), Erhversfaglig udd.: 2% (9%), Anden udd: 5% (3%), Andet: 0% (1%) Faktisk andel forventes at have gennemført/påbegyndt ungdomsudd. efter 5 år: 80,6% (Kommunen samlet: 71,4%) Afgangsprøver, gennemsnit: 7,9 (7,2), højeste: Projektopgave: 10,5 (alle elever), laveste: Dansk retstavning: 6,0 Undervisningseffekt: -0,59, humanistiske fag: -0,45, naturvidenskabelige fag: -0,81 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Skolen har et stabilt højt fagligt niveau målt på afgangsprøvekaraktererne og læseresultaterne, men der er stadig plads til forbedringer. Skolen har imidlertid en negativ undervisningseffekt. Skolen ligger på kommunens højeste socioøkonomiske indeks, men har imidlertid ikke oplevelsen af, at der konkret er en forskel i elevgrundlag i forhold til de skoler, vi sammenligner os med i kommunen. Derudover har skolen som udløber af det frie skolevalg og den stigende tilslutning til skolen i de senere år oplevet at modtage elever på 9. klassetrin, der enten var smidt ud af andre skoler eller kom med et meget ringe fagligt standpunkt, hvilket det sene tidspunkt i skoleforløbet taget i betragtning, har påvirket det samlede karaktergennemsnit i væsentlig grad. Dette forklarer i høj grad den negative undervisningseffekt. Skolen skal dog fortsat have fokus på at forbedre de faglige resultater. Skolen ligger højt, når det gælder at få eleverne videre i ungdomsuddannelserne og helt i top i undervisningsmiljøundersøgelsen. Skolen vil som nævnt fortsat arbejde på at forbedre de faglige resultater blandt andet ved at sikre et højt ambitionsniveau hos alle medarbejdere på elevernes vegne. Ved skolesammenlægningen har skolen nu en stor gruppe af fagligt svage elever, som der skal være opmærksomhed på. Skolen tilbyder derfor uden for normal skoletid et læse- og stavetilbud til de elever, der har brug for et løft på dette område. Skolen tilbyder derudover særlige talenttilbud samt skak, som iflg. undersøgelser har stor effekt på elevernes koncentrationsevne og evne til at fokusere. Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen fortsætter de gode takter i forhold til den faglige og tværfaglige undervisning, samtidig med at der sættes fokus på de fagligt svage elevers udbytte af undervisningen. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget er forholdsvis lav og kan med fordel øges. Der kan med fordel fokuseres på at bringe elevernes fravær ned. Linjefagsdækningen er steget fra 65 til 74,5 og medregner man lærere med tilsvarende kvalifikationer er den helt oppe på 100%. Det er flot. Også elevfraværet har skolen formået at reducere fra 6,9 til 5,5 i 10/11. Humlebæk Skoles resultater er fortsat i top med et gennemsnit på 7,9 til afgangsprøverne. Skolen har kommunens højeste socioøkonomiske indeks med 107,7. Ifølge KREVI s undersøgelse af undervisningseffekten ( ), er Humlebæk Skole den eneste skole i kommunen, der er bedst til at løfte de svageste elever. Ifølge samme undersøgelse har skolen en negativ undervisningseffekt på: -0,59, hvor det især er indenfor de naturvidenskabelige fag, at det kniber med at løfte eleverne over det forventede niveau. Det skal dog retfærdigvis siges, at det nok kræver en særlig tilrettelagt undervisning at løfte elever, der allerede ligger helt i top, over det forventede. En sådan 21

22 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune undervisning kunne det se ud til, at skolen lykkes med i den tværfaglige disciplin projektopgaven, hvor eleverne fik imponerende 10,5 i gennemsnit. Administrationens anbefaling til den nye sammenlagte Humlebæk Skole er, at fortsætte det faglige fokus, herunder arbejdet med det tværfaglige, innovation, problemløsning og samarbejde. Den ny skole bør være meget opmærksom på, at der er en gruppe svage elever, der har brug for en særlig indsats for at blive løftet fagligt. Ved sammenlægning af de to skoler er der en risiko for at gruppen bliver overset, da den vil udgøre en ret lille del af den samlede elevgruppe. Karlebo Skole Fakta: Antal elever: 110 Klassekvotient: 15,7 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 9,4 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 6,2 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 100,8 Lærernes undervisningsandel: 36,3% (Kommunen samlet: 35,7) Timetal: 4955 (Vejledende timetal for klasse: 4680) Antal lærere: 11 Andel uddannede lærere: 72,7% (Kommunen samlet: 92,1%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 77,8% (Kommunen samlet: 90,1%) Gennemførte timer efter planen: 86,9% (Kommunen samlet: 90,6%) Medarbejderfravær: 9,6% (Kommunen samlet: 4,2%) Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Læsning er fortsat et indsatsområde, hvor der er bevidsthed om at sikre, at eleverne får mest mulig læsetræning både i skolen og hjemme. Det er forventningen, at alle elever læser hjemme hver dag i min. 15 minutter. Dette fremgår af klassernes årsplaner. Der er tilbud om at deltage i læseklub to gange om ugen uden for den almindelige undervisning. Læseklubben har været særdeles populær, her læses lektier eller der læses i bibliotekets bøger. De yngste elever har i særdeleshed benyttet tilbuddet. Læsekurser gennemføres for kl. I den forbindelse dyrkes ligeledes den faglige læsning. Det konstante fokus på læsningen giver gode resultater. Sprog: Udover den obligatoriske engelskundervisning får 1. og 2. kl. en lektion om ugen i engelsk. Dette tilbud er særdeles populært både blandt elever og forældre. Derudover har 6. kl. fået et kursus i henholdsvis tysk og fransk (20 lektioner pr. sprog). Efter forrige års evaluering er rækkefølgen ændret, så eleverne først modtager undervisning i fransk og dernæst i tysk. Dette for at lette overgangen mellem de to sprog. Formålet med tilbuddet er dels at sikre eleverne et mere kvalificeret sprogvalg til 7. kl., dels at øge deres interesse for at lære fremmedsprog. Matematik: Tre særdeles kompetente lærere dækker undervisningen i skolens klasser. Årlige test er med til at afdække, hvor der skal gøres en særlig indsats. Der er givet støtte til flere elever, dels som støtte i klassen. dels som undervisning på mindre hold. Natur/teknik: Al undervisning varetages af linjefagsuddannede lærere. Der arbejdes med spændende emner, og der er stor interesse for faget. Undervisningen foregår ofte udendørs omkring skolen. Skolens 3. kl. deltager i projekt Haver til Maver på Krogerup Avlsgård. I klasselokalerne benyttes i høj grad smartboards til denne undervisning. IT-området: Skolen er velforsynet med et stort antal bærbare PC ere, der benyttes flittigt i hverdagen. Maskinerne er let tilgængelige, de opbevares i opladningsskabe tæt på klasse- 22

23 lokalerne. Der er installeret smartboards i alle lokaler. IT-udstyret udnyttes optimalt i undervisningen. Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen fortsætter det faglige fokus på både læsning og sprog. Der bør sættes særligt fokus på medarbejdernes fravær, der er meget højt og også elevernes fravær bør nedbringes. Det er ikke lykkedes skolen at nedbringe medarbejderfraværet, der derimod er steget fra 8,7 til 9,6. Det skal dog siges at skolen med en meget lille medarbejdergruppe er særlige sårbar overfor langtidssygdom eller lignende, der vil slå voldsomt igennem i statistikken. Elevfraværet er nedbragt, det er nu på 6,2 mod 7,0 sidste år. Det er lidt under det gennemsnitlige fravær. Læseresultaterne er faktisk gået noget ned i forhold til skoleåret 09/10, så skolen må fastholde et stort fokus på området. Det socioøkonomiske indeks for Karlebo Skole er 100,8 efter den nye screening fra foråret Altså blot en lille smule over det kommunale gennemsnit (indeks 100). Det vidner om, at elevsammensætningen på skolen har ændret sig, så der ikke længere er så mange meget socialt stærke elever. Elevsammensætningen har naturligvis betydning for skolens resultater. Administrationens anbefaling for den nye Nivå Skole: Karlebo Skole bliver fra 1. august en del af den ny Nivå Skole. Skolen vil dog fortsætte som en afdeling med undervisning for klasse. Det anbefales at den nye skole de første år har fokus på en høj faglighed, opfølgning på resultater og på den enkelte elev. Skolen skal finde frem til hvilken profil den nye afdeling Nivå Vest (tidligere Karlebo Skole) skal have i forhold til resten af skolen, og understøtte en sådan profil med ekspertise og opfølgning. Langebjergskolen Fakta: Antal elever: 461 Klassekvotient: 23,1 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 14,0 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 5,9 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 102,0 Lærernes undervisningsandel: 34,7% (Kommunen samlet: 35,7) Timetal: 7845 (Kommunen samlet: 7556) Antal lærere: 31 Andel uddannede lærere: 100% (Kommunen samlet: 92,1%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 92,3% (Kommunen samlet: 90,1%) Gennemførte timer efter planen: 93,5% (Kommunen samlet: 90,6%) Medarbejderfravær: 3,9% (Kommunen samlet: 4,2%) Overgang til ungdomsuddannelse: 10. kl.: 48% (44%), Gymnasial udd.: 48% (43%), Erhversfaglig udd.: 5% (9%), Anden udd: 0% (3%), Andet: 0% (1%) Faktisk andel forventes at have gennemført/påbegyndt ungdomsudd. efter 5 år: 79,4% (Kommunen samlet: 71,4%) Afgangsprøver, gennemsnit: 7,9 (7,2), højeste: Engelsk: 9,3, laveste: Dansk læsning: 6,9 Undervisningseffekt: -0,02, humanistiske fag: +0,08, naturvidenskabelige fag: -0,22 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Skolens faglige niveau ligger pænt på eller over det forventede på nær enkelte undtagelser. Fysikkaraktererne ved afgangsprøven i 2010 lå markant under det forventede. Dette har efterfølgende været drøftet med skolens fysiklærere, hvilket har resulteret i justeringer af indholdet i undervisningen. 23

24 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Skolens læseresultater er fortsat meget fine. På de netop gennemførte læseprøver i klasse er der tale om meget tilfredsstillende resultater, idet der ikke er nogen elever i restgruppen, ligesom der er tale om en fremgang med hensyn til antal af meget gode læsere. Også de faglige læseprøver viser markant fremgang. Den netop offentliggjorte undersøgelse om gennemførelse af ungdomsuddannelser 20 peger også på, at Langebjergskolen er i top i forhold til at få eleverne videre i en ungdomsuddannelse. Skolen rummer en del elever med vanskeligheder og det lykkes i meget høj grad at skabe såvel en meningsfuld skolegang som acceptable resultater for disse elever. Endelig er det vores opfattelse at skolens elever er særdeles godt udrustede på en række centrale områder selvstændighed, samarbejdsevner, lyst til at lære mv. En del af forklaringen er skolens fokus på fordybelsesperioder og varierede undervisningsformer, der ikke alene peger frem mod afgangsprøverne. Endelig er skolen præget af et positivt og trygt undervisningsmiljø. Skolens umiddelbart største udfordring ligger i at skabe tilstrækkelig store udfordringer for de allerdygtigste elever samtidig med at succes en med at skabe gode resultater for de svageste elever fastholdes. Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen fortsat lægger vægt på både den høje faglighed og tværfaglighed og rummeligheden. Skolen bør have særligt fokus på fysik/kemi, hvor resultaterne af afgangsprøverne de sidste år har været lavest. Skolens indsatser i forhold til innovation, kan forhåbentlig give erfaringer til glæde for hele skoleområdet. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget er forholdsvis lav og kan med fordel øges. Skolen har som beskrevet sat ind i forhold til fysik/kemi, og årets gennemsnitskarakter på 7,8 tyder på, at indsatsen har båret frugt. Linjefagsdækningen er øget markant, så den rene linjefagsdækning nu ligger på 61,9%, mens dækningen, der omfatter lærere med tilsvarende kvalifikationer, er steget fra 75% sidste år til 92,3%. Som skolen selv beskriver, er de faglige resultater flotte, både karakterer til afgangsprøverne (7,9 i gennemsnit) og læseprøverne ligger helt i top. 79,4% af skolens elever forventes at påbegynde/gennemføre en ungdomsuddannelse efter 5 år. Ifølge SFI s udregninger har Langebjergskolen en høj skolekvalitet, dvs. de er blandt de 20% bedste skoler i landet i forhold til at få eleverne til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Administrationens anbefaling er, at skolen skal fastholde det høje faglige niveau og de gode indsatser omkring elever med særlige behov og de svageste elever. Skolens udfordring fremover bliver at finde sin profil og sin niche ved siden af den større Humlebæk Skole. Nivå Centralskole Fakta: Antal elever: 644 Klassekvotient: 21,5 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 12,3 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 7,9 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 98,4 20 Veje til ungdomsuddannelse 1, SFI 2010, fra Rapporten er forundersøgelse til rapporten Den højt præsterende skole Hvordan kan skolen løfte elever med svag social baggrund, AKF

25 Lærernes undervisningsandel: 35,3% (Kommunen samlet: 35,7) Timetal: 7470 (Kommunen samlet: 7556) Antal lærere: 53 Andel uddannede lærere: 88,7% (Kommunen samlet: 92,1%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 89,2% (Kommunen samlet: 90,1%) Gennemførte timer efter planen: 90,6% (Kommunen samlet: 90,6%) Medarbejderfravær: 3,0% (Kommunen samlet: 4,2%) Overgang til ungdomsuddannelse: 10. kl.: 25% (44%), Gymnasial udd.: 59% (43%), Erhversfaglig udd.: 14% (9%), Anden udd: 0% (3%), Andet: 2% (1%) Faktisk andel forventes at have gennemført/påbegyndt ungdomsudd. efter 5 år: 72,8% (Kommunen samlet: 71,4%) Afgangsprøver, gennemsnit: 6,8 (7,2), højeste: Samfundsfag: 9,4, laveste: Matematik, problemregning/tysk: 5,1 Undervisningseffekt: -0,07, humanistiske fag: -0,06, naturvidenskabelige fag: -0,32 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Nivå Centralskole er en skole med et godt og stærkt fagligt miljø. Som kommunens største skole indtil nu - med tre spor på hver årgang, har skolen haft fordelen af, at der er flere lærere med samme linjefag. Skolen lægger stor vægt på, at eleverne både møder den gode faglige undervisning og den faglige projektrelaterede undervisning. Der er klare mål for, hvad eleverne skal lære, når de arbejder med projekter. Dette er beskrevet og kan ses på skolens hjemmeside. Det er et krav fra ledelsens side, at mindst 20% af undervisningen skal være projektorienteret. Projekterne planlægges af årgangsteamene. Ofte arbejder de tre klasser på årgangen på tværs af klasserne, hvilket giver en bred vifte af muligheder for, at eleverne kan vælge hold efter interesse eller efter faglige udfordringer. Dette er også med til at øge kendskabet til andre end klassekammeraterne og har stor værdi i forhold til at øge trivsel og minimere mobning og dårlige relationer klasserne i mellem. Fagudvalgene arbejder godt - bl.a. har matematikfagudvalget sidste år udarbejdet undervisningsmål for alle klasser, og de har i indeværende skoleår planlagt og gennemført et længere matematikkursus for alle matematiklærere på skolen. Et efterfølgende supervisionsforløb, hvor enkelte lærere har undervist, mens andre matematiklærere har kunnet iagttage undervisningen og efterfølgende diskuteret, hvad de har set, har været meget udbytterigt og udviklende for den enkelte lærer, dette skal der følges op på i de kommende år. En matematikvejleder er ved at blive uddannet til bl.a. at varetage denne opgave. Specialcenteret på skolen arbejder systematisk på at opfange svage læsere så tidligt som muligt, og det særlige læseprogram Reading Recovery tilbydes de dårligste læsere fra 1. og 2. klasse. Dette sammen med det særlige fokus på læsning i indskolingen, har medført, at 85% af eleverne i 1. klasse er sikre læsere. I dette tal indgår også skolens ca. 20% tosprogede elever. Overordnet er eleverne glade for at gå på Nivå Centralskole. Der skal dog til stadighed arbejdes med at inddrage og involvere eleverne hvilket den nye Nivå Skole vil arbejde videre med. Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen fortsætter med højt fagligt fokus, udviklingen af elevernes projektarbejdskompetencer og særlige indsatser i forhold til de tosprogede elevers udbytte af undervisningen. Skolen ligger med 6,8 i gennemsnitlig afgangsprøvekarakter noget lavere end sidste års 7,8. Projektopgavens 9,1 vidner om, at Nivå Centralskoles fokus på udvikling af projektarbejdskompetencer bærer frugt. 25

26 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Læsetestene ligger flot på linje med eller lidt over resultaterne sidste år. Kun 5. klassestesten ligger med 66% i bedste gruppe lidt under sidste års flotte 73%. Det er dog en smule over det kommunale gennemsnit. Nivå Centralskoles socioøkonomiske indeks ligger efter den nye screening på 98,4, altså lidt under det kommunale gennemsnit (indeks 100). Ved sidste screening lå skolen lidt over, så skolens elevsammensætning har altså ændret sig en smule. Ifølge KREVI s undersøgelse ligger Nivå Centralskoles undervisningseffekt på -0,07, dvs. neutralt. Skolen er bedst til at løfte eleverne i de humanistiske fag, hvorimod de naturvidenskabelige fag har en negativ undervisningseffekt på -0,32. Administrationens anbefaling for den nye Nivå Skole: Det anbefales at den nye skole de første år har fokus på en høj faglighed, opfølgning på resultater og på den enkelte elev, da det er tre meget forskellige kulturer, der føres sammen. Den nye skole bør tage Nivå Centralskoles gode erfaringer omkring projektarbejde og udvikling af projektarbejdskompetencer med i udformningen af den nye skole. Desuden anbefales det, at fokusere på det specialpædagogiske område, så den nye skole bliver i stærk i forhold til håndtering af elever i vanskeligheder. Niverødgårdskolen Fakta: Antal elever: 319 Klassekvotient: 18,8 (Kommunen samlet: 21,2) Lærer/elev-ratio: 11,3 (Kommunen samlet: 11,8) Elevfravær: 5,6 (Kommunen samlet: 6,5) Socio-økonomisk indeks pr. 2011: 93,0 Lærernes undervisningsandel: 36,5% (Kommunen samlet: 35,7) Timetal: 7380 (Kommunen samlet: 7556) Antal lærere: 29 Andel uddannede lærere: 100% (Kommunen samlet: 92,1%) Timer med lærere med linjefag eller tilsvarende: 94% (Kommunen samlet: 90,1%) Gennemførte timer efter planen: 93,7% (Kommunen samlet: 90,6%) Medarbejderfravær: 3,5% (Kommunen samlet: 4,2%) Overgang til ungdomsuddannelse: 10. kl.: 54% (44%), Gymnasial udd.: 37% (43%), Erhvervsfaglig udd.: 9% (9%), Anden udd: 0% (3%), Andet:0% (1%) Faktisk andel forventes at have gennemført/påbegyndt ungdomsudd. efter 5 år: 64,4% (Kommunen samlet: 71,4%) Afgangsprøver, gennemsnit: 6,8 (7,2), højeste: Dansk mundtlig: 8,0, laveste: Dansk retstavning/historie: 5,7 Undervisningseffekt: +26, humanistiske fag: +0,32, naturvidenskabelige fag: +0,11 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Niverødgårdskolen har de sidste år arbejdet meget med sin faglige profil og er nu ved at høste frugterne af det målrettede arbejde. Af KREVIs rapport Faglig kvalitet og effektivitet fremgår det, at skolens elevgrundlag ud fra en socioøkonomisk baggrund tilhører den midterste femtedel, skoler med en gennemsnitlig social elevbaggrund. Skolen har i perioden haft en positiv undervisningseffekt, især i de humanistiske fag. Læsning er stadig et fokusområde. Den målrettede indsats, har haft en klar effekt på læseniveauet. Skolen har stadig høj grad af fokus på tværfagligt samarbejde med UU-vejleder, psykolog, sagsbehandler, sundhedsplejerske, Nivå Nu, SSP mv. i forhold til at sikre overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. I år er det således også lykkedes at få alle elever videre efter folkeskolen. 26

27 Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års vurdering anbefaling var, at skolen fastholder det gode faglige fokus og sætter fokus på elevernes fravær, der er lige højt nok. Det er lykkedes skolen at nedbringe elevfraværet fra 7,0 til 5,6, et hak under det kommunale gennemsnit. Karaktergennemsnittet for alle fag ved årets afgangsprøver var på 6,8 mod sidste års 7,4. Læsetestene varierer fra meget flotte resultater i 1. klasse til resultater et stykke under det kommunale gennemsnit. Niverødgårdskolens socioøkonomiske indeks ligger efter den nye screening på 93,0, altså et stykke under det kommunale gennemsnit (indeks 100), hvilket vil sige, at skolen en del elever med svag social baggrund. KREVI s undersøgelse placerer også skolen i gruppen Skoler med gennemsnitlig social elevbaggrund og viser, at skolen har en positiv undervisningseffekt på +0,26, hvor skolen er bedst til at løfte eleverne i de humanistiske fag. Skolen løfter svage og stærke elever lige godt. Administrationens anbefaling for den nye Nivå Skole: Det anbefales at den nye skole de første år har fokus på en høj faglighed, opfølgning på resultater og på den enkelte elev, da det er tre meget forskellige kulturer, der føres sammen. Det anbefales, at fokusere på det specialpædagogiske område, så den nye skole bliver i stærk i forhold til håndtering af elever i vanskeligheder. Ullerødskolen Fakta: Antal elever: 44 Elevfravær: 9,8 (Kommunen samlet: 6,5) Antal lærere: 19 Andel uddannede lærere/pædagoger: 100% Medarbejderfravær: 5,8% (Kommunen samlet: 4,2%) Afgangsprøver, gennemsnit: 5,2, højeste: Matematik, færdighedsregning: 7,6 laveste: Dansk, skriftlig fremstilling: 2,9 Skolens vurdering af det faglige niveau, styrker/behov for forbedringer: Skolen står både mht. til det skolefaglige og det autismespecifikke på et godt fagligt grundlag med et fornuftigt niveau. I det kommende år vil skolen sætte yderligere fokus på at gøre eleverne parate til afgangsprøverne efter 9. klasse. Målet er at skabe en ramme af tryghed og stressreducering, så eleverne får taget så mange afgangsprøver de kan magte. Skolen håber samtidig at kunne fastholde det høje socialfaglige niveau, da elevernes evner til selv at kompensere for deres vanskeligheder er afgørende for deres muligheder i deres videre uddannelse. Eleverne der forlader Ullerødskolen fortsætter på husholdningsskolerne, efterskoler og STU (Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) eller anden ungdomsuddannelse, dvs. de går videre i miljøer, der spænder fra meget skærmede specielle ungdomsmiljøer til almene miljøer med og uden støtte. Administrationens vurdering og anbefaling Sidste års anbefaling var, at skolen fortsætter sit gode faglige arbejde under hensyntagen til en stram økonomistyring. Der har været stram økonomistyring på Ullerødskolen, da skolen måtte rette op på et ret stort underskud, der var blevet oparbejdet. 27

28 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Det er administrationens opfattelse, at det er lykkedes skolen at nedbringe udgiftsniveauet efter planen og samtidig bibeholde et godt klima på skolen med et fortsat højt fagligt ambitionsniveau. Ullerødskolen indgår kun delvist i denne rapport, da en stor del af de parametre der vurderes på, ikke er relevante for Ullerødskolen. Skolens årsrapport, der beskriver skolens virke mere i dybden kan findes på Fredensborg Kommunes hjemmeside sammen med Kvalitetsrapporten. 28

29 Del 2: Rammer og resultater 29

30 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 30

31 Rammebetingelser I Fredensborg kommune var der i 2010 ca skolesøgende børn og unge i alderen 6-16 år. 74,5% af disse børn og unge gik i kommunens folkeskoler, mens 3% gik i folkeskoler i andre kommuner. 13,5% gik på de lokale privatskoler, dvs. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, Humlebæk Lilleskole, Rungsted Private Realskole og Hørsholm Lilleskole, mens 9% gik på andre skoler, herunder andre privatskoler, specialskoler og efterskoler elever fra andre kommuner gik i Fredensborg Kommunes folkeskoler i skoleåret 10/11. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets 22 opgivelser var den samlede privatskolefrekvens for kommunen på 20,7 i 2011, mod 17,2 i Hovedstaden og 15,1 på landsplan. Af vores nabokommuner overgås privatskolefrekvensen kun af Hørsholm, hvor den ligger på 21,4. Der gik 4322 elever på kommunens 11 folkeskoler i marts 2011, mens Ullerødskolen havde 47 elever, hvoraf de 15 var elever fra Fredensborg Kommune. Skolestruktur Der var 11 folkeskoler i kommunen i skoleåret 10/11. Derudover er der en specialskole, Ullerødskolen, for børn med gennemgribende kontaktforstyrrelser (autisme mv.). Ullerødskolens elever kommer fra hele det gamle amt. Da Ullerødskolen er et vidtgående specialundervisningstilbud og finansieres delvist via andre kommuners takstbetaling, indgår der kun data fra skolen, når det findes relevant. Rapporten omhandler følgende skoler i de kommunens fire bysamfund: Fredensborg: Asminderød skole (AS), Endrupskolen (ES), Fredensborg Skole (FS) Humlebæk: Baunebjergskolen (BS), Humlebæk Skole (HS), Langebjergskolen (LS) Nivå: Karlebo Skole (KA), Nivå Centralskole (NC), Niverødgårdskolen (NØ) Kokkedal: Egedalsskolen (EG), Holmegårdsskolen (HO), Ullerødskolen (UL) Kommunens 10. klasse-tilbud 10-klasseskolen Øresund er beliggende i Helsingør og drives i samarbejde med Helsingør Kommune. Pga. sin beliggenhed i Helsingør Kommune indgår skolen i Helsingør Kommunes kvalitetsrapport og er ikke yderligere beskrevet i denne rapport. Kommunens specialklasser er samlet på hhv. Endrupskolen og Holmegårdsskolen, der hver har en specialklasserække. Kommunens LæseCenter er placeret på Baunebjergskolen, hvor der er tre læseklasser. Kommunens to modtagehold ligger også på Baunebjergskolen. Hidtil har godt halvdelen af skolerne haft SFO på skolerne. Pr. 1. februar 2011 blev alle SFO imidlertid omdannet til fritidshjem for at kunne indgå i områdeledelse 0-14 år sammen med de øvrige kommunale dagtilbud. 21 Tal udtrukket fra det kommunale elevadministrationssystem Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 31

32 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Skolestørrelse og elevtal 10/11 og tidligere år* AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ UL I alt Antal almenklasser Elever i almenklasser Elever i almenkl. 09/ Elever i almenkl. 08/ Elever i almenkl. 07/ Klassekvotient almenklasser 19,0 19,0 22,1 23,7 24,4 17,0 22,8 15,7 23,1 21,5 18,8 21,2 Klassekvotient almenkl. 09/10 19,4 18,3 22,5 23,7 24,7 18,1 24,1 17,3 22,9 22,0 19,1 21,6 Klassekvotient almenkl. 08/09 18,8 19,5 22,8 23,3 22,8 18,4 23,4 16,4 21,9 21,9 18,9 21,1 Klassekvotient almenkl. 07/08 18,0 20,5 19,8 23,0 22,8 18,9 22,2 19,7 22,8 22,0 19,5 21,0 Elever i specialskole Elever i special- og læseklasser Elever i modtagetilbud Elever i alt % elever i SFO/fritidshjem** *Alle tal er fra skolernes indberetninger pr. marts 2011 ** Procentdel elever i klasse, der går i SFO eller fritidshjem. Nivå Centralskole og Karlebo Skole har været dimensioneret til hhv. 3 og 1 spor, derudover har skolerne været 2-sporede. På grund af faldende børnetal og deraf følgende problemer med at udnytte skolernes kapacitet, har Byrådet besluttet at gennemføre en ændring af skolestrukturen, så 9 skoler sammenlægges til 4 der vil altså i alt være 6 folkeskoler i kommunen fra 1. august Det faldende børnetal kan ses i antallet af elever, der er faldet med næsten 150 børn på fire år, heraf 100 det sidste år, halvdelen i Nivåområdet. Klassekvotienten i almenklasser for hele kommunen ligger ifølge skolernes egne opgørelser pr. 30. marts 2011 på gennemsnitlig 21,2. Det er et lille fald i forhold til 2010, hvor det tilsvarende tal var 21,6. Ifølge nøgletal.dk 24 var klassekvotienten i 2011 på 22,0 i gennemsnit for hele landet, hvor Fredensborg Kommune i deres opgørelse er noteret til 21,5%, altså en smule under landsgennemsnittet. Andelen af elever, der går i SFO eller fritidshjem, er samlet på 97%, samme niveau som i tidligere år. Holmegårdsskolen ligger med 82% markant under de øvrige skoler, men også Nivå Centralskole med 92% og Baunebjergskolen med 94% ligger lavere end det generelt meget høje niveau. At det alene skulle afspejle koncentrationen af tosprogede elever på skolerne holder ikke helt, da både Egedalsskolen og Niverødgårdskolen har næsten alle elever i SFO/fritidshjem. Vurdering: Klassekvotienten på kommunens skoler varierer noget fra skole til skole, hvor de mindste skoler ikke på samme måde har mulighed for at optimere klassestørrelsen. 23 Se for yderligere information om skolestrukturændringer og fusioner

33 Økonomi og ressourcer I det kommunale budget udlægges der hvert år et rammebeløb til såvel almenområdet som specialundervisningområdet til løsning af udmeldte servicemål. Rammebeløbet fordeles mellem fællesområdet og skolerne, der skal budgetstyre indenfor denne ramme. Der budgetteres ved at pris- og lønfremskrive den økonomiske ramme fra året før. Budget og regnskab for almenområdet i årets priser (i tusinder) SKOLE Korrigere t budget 2009 Regnskab 2009 Den nye skolestruktur er netop besluttet for at modvirke de negative effekter af det faldende børnetal, og det bliver interessant at se, om det får betydning for klassekvotienten. Mer-/- mindre forbrug Forbrug i % Korrigeret budget 2010 Regnskab 2010 Mer-/- mindre forbrug Forbrug i % Korrigeret budget 2011 Fællesområde Skolerne I alt Budget og regnskab for specialundervisningsområdet i årets priser (i tusinder) SKOLE Korrigeret budget 2009 Regnskab 2009 Mer-/- mindre forbrug Forbrug i % Korrigeret budget 2010 Regnskab 2010 Mer-/- mindre forbrug Forbrug i % Korrigeret budget 2011 BS ES HO NØ I alt Budget og regnskab for specialskoler (Ullerødskolen) i årets priser (i tusinder) SKOLE Korrigeret budget 2009 Regnskab 2009 Mer-/- mindre forbrug Forbrug i % Korrigeret budget 2010 Regnskab 2010 Mer-/- mindre forbrug Forbrug i % Korrigeret budget 2011 Ullerødskolen Den økonomiske ramme vil ofte blive korrigeret i løbet af det igangværende budgetår. Det kan være en regulering i forhold til faldende/stigende elevtal, i forhold til de forudsætninger, der er indlagt i budgettet, besparelser i kommunens samlede økonomi, overførsel mellem årene, større korrektioner på pris- og lønfremskrivningen samt ved beslutning om at samle/udlægge puljer fra andre politikområder, f.eks. rengøring, pensioner mv. På skoleområdet er der vedtaget en elevtalsbaseret og socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel og der sker demografiregulering hvert år pr. 1. marts, hvor plantal for kommende skoleår er kendte. Indenfor den udstukne politiske ramme og økonomi er kompetencen udlagt til skolebestyrelserne efter et totalrammestyringsprincip. Det er bestyrelsens opgave, i samarbejde med skolens ledelse, at fastlægge det lokale serviceniveau. Skolernes udmeldte ramme i 2010 er primært til lønninger og undervisningsmaterialer, da Fredensborg Kommune har valgt at centralisere budget til ejendomsudgifter, el, vand, varme med mere i Kommunale Ejendomme. Fra 2011 er der taget beslutning om at decentralisere budget til el, vand og varme. Skolernes ramme bliver derved korrigeret med disse beløb, fratrukket en generel besparelse på 10%. Som det fremgår af ovenstående har skolernes budget til almenområdet været faldende fra 2009 til Faldet skyldes generelle besparelser i kommunen bl.a. i form af reduceret fremskrivning, besparelser på skoleområdet og faldende elevtal. Fra 2010 til 2011 er der en stigning på ca. 4 mio. kr., hvilket skyldes en særlig pulje til omkostninger i forbindelse med bygnings- og trafikmæssige foranstaltninger i forbindelse med den ny skolestruktur. 33

34 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Budget til specialklasser viser en stigning i årene , hvilket primært skyldes, at der i skoleåret 11/12 oprettes 16 klasser frem for tidligere 15 klasser. Budget til modtageog læseklasser udviser et mindre fald fra 2010 til 2011, grundet færre læseklasseelever. Budget og regnskab for skolernes samlede ramme i årets priser (i tusinder) SKOLE Korrigeret budget 2009 Regnskab 2009 Mer-/- mindre forbrug Forbrug i % Korrigeret budget 2010 Regnskab 2010 Mer-/- mindre forbrug Forbrug i % Korrigeret budget 2011* Fællesområde AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Skoler i alt I alt *Overførsel af budget for el, vand og varme er endnu ikke realiseret og fremgår derfor ikke af tallene. Tabellen viser skolernes korrigerede budget og regnskab for budgetårene 2009 og 2010 samt det korrigerede budget for 2011 for skolerne, både for almenområdet og specialklasser/læseklasser/modtageklasser altså de ressourcer der udlægges via ressourcetildelingsmodellen. Det korrigerede budget indeholder foruden midler tildelt via ressourcetildelingsmodellen også eventuelle overførsler fra foregående budgetår, samt evt. indarbejdede besparelser. Budgetåret omhandler to skoleår, hvorfor der ikke umiddelbart kan sammenlignes med den ramme, der meldes ud for et skoleår jævnfør ressourcetildelingen. I henhold til kommunens politik på området, har der hidtil været mulighed for et overskud/underskud på regnskabet på 5%. I 2011 må der imidlertid ikke overføres noget underskud overhovedet. Regnskabsresultatet ligger på alle folkeskolerne inden for de tilladte 5% i begge årene. At flere af skolerne ligger over 100% i forbrug i 2009 og 2010 skyldes primært, at der i budgetår 2009 blev indlagt nye besparelser. Da skolerne var midt i et skoleår, kunne besparelserne ikke realiseres fuldt ud i 2009, hvilket medførte et merforbrug i 2009 overført til Ressourcetildeling Der blev i budgettet udlagt 219,3 mio. kr. til skoleåret 09/10 og 222,2 mio. kr. til skoleår 10/11 til skolernes decentrale ramme. Stigningen på 2,9 mio. kr. er ikke et udtryk for et øget serviceniveau, men er alene et udtryk for fremskrivning af primært lønmidler på 2,9% svarende til ca. 6,0 mio. kr. I virkeligheden er der altså tale om et fald på ca. 3,1 mio. kr. Midlerne fordeles til de 11 folkeskoler ud fra en elevtalsbaseret og behovsbestemt ressourcetildelingsmodel således: 34

35 Antal elever Skoleår 09/10 Skoleår 10/11 Pr. I alt Pr. elev I alt elev kr. mio. kr I % Elever kr. mio. kr.i % Undervisningsmidler, kontorhold, IT og inventar ,6 7% ,4 7% Lønsum ledelse, sekretær, servicemedarbejdere ,8 16% ,830 34,9 16% Lønsum almenklasser lærer og pædagog ,9 64% ,7 64% Lønsum socioøkonomi ,9 6% ,4 6% Skoleår 09/10 Skoleår 10/11 Antal elever Pr. elev kr. I alt mio. kr I % Pr. elev kr. I alt mio. kr.i % Elever Lønsum specialklasser, modtagehold og læseklasser ,0 7% ,8 7% I alt pr. læse-, modtage- og specialelev ,7 8% ,9 8% I alt pr. almenelev ,6 92% ,3 92% I alt ,3 100% ,2 100% Elever 09/10 Beløb i kr. 10/11 Beløb i kr. Gennemsnitlig tildeling almenklasseelev Gennemsnitlig tildeling specialklasseelev Gennemsnitlig tildeling læseklasseelev Gennemsnitlig tildeling modtageklasseelev Gennemsnitlig tildeling pr. elev I alt Den udmeldte ramme til skolerne i 09/10 blev i nettobeløb fordelt med pr. almenelev, pr. specialklasseelev, pr. læseklasseelev og pr. modtageklasseelev. For 10/11 var tallene pr. almenelev, pr. specialklasseelev, pr. læseklasseelev og pr. modtageklasseelev. Ressourcetildelingsmodellen tildeler godt 7% af beløbet (ca. 15,4 mio. kr.) som et driftsgrundbeløb pr. elev til undervisningsmidler, IT og inventar. De resterende 93% af midlerne tildeles som lønsum, og her går de ca. 79% til en grundtildeling, mens ca. 6% gives i behovstildeling til ressourcesvage elever samt til undervisning i dansk som andetsprog. De sidste ca. 8% går til Fredensborgs Kommunes fælles modtagehold, specialklasser og læseklasser. Hovedparten af de behovsbestemte 6% fordeles efter socioøkonomiske forhold, hvor man vægter en række sociale faktorer, der har betydning for elevernes skolesucces. I tabellen herunder kan man se det socioøkonomiske indeks, som ligger til grund for tildelingen. Tallet angiver, hvor ressourcestærke, hhv. svage skolens aktuelle elever er efter de angivne kriterier. Jo højere tallet er, jo mere ressourcestærke er eleverne. Ressourcetildelingsmodellen understøtter optimering af klassestørrelser, tiltrækning og fastholdelse af elever, decentralisering, langsigtet planlægning samt åbenhed og tydeliggørelse af kommunens ydelser til borgerne. 35

36 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Økonomi og ressourcer AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Beløb pr. almenelev 10/11* Beløb pr. almenelev 09/10* Beløb pr. almenelev 08/09* Socioøko. Indeks ** 100,9 97,1 98,1 104,1 103,8 95,8 106,6 104,3 103,4 101,5 98,5 100,0 Nyt socioøko. indeks 2011 *** 105,2 92,0 95,3 107,1 103,5 84,6 107,7 100,8 102,0 98,4 93,0 100,0 Beløb til undervisningsmidler pr. elev uv.-midler pr. elev 09/ uv-midler pr. elev 08/ Efterudd. pr. pæd. pers Efterudd. 09/ Efterudd. 08/ Klassekvotient almenklasser 19,0 19,0 22,1 23,7 24,4 17,0 22,8 15,7 23,1 21,5 18,8 21,2 Klassekvotient almenkl. 09/10 19,4 18,3 22,5 23,7 24,7 18,1 24,1 17,3 22,9 22,0 19,1 21,6 Lærer/elev-ratio 11,3 7,0 11,2 13,6 13,9 8,4 13,4 9,4 14,0 12,3 11,3 11,8 Lærer/elev-ratio 09/ ,0 7,3 11,0 13,3 14,6 8,7 13,2 9,3 12,3 11,4 9,7 11,2 Undervisningsandel 10/11**** 35,6 36,3 35,9 34,8 36,7 35,5 36,3 35,3 34,7 35,3 36,5 35,7 Undervisningsandel 09/10 37,0 37,3 41,2 34,4 34,9 33,0 36,3 35,7 31,5 37,2 33,9 35,8 i timer pr. lærerårsværk 683,6 698,9 690,5 686,6 705,6 683,4 698,9 678,7 667,0 678,7 702,2 687,1 i timer pr. lærerårsværk 09/10 712,0 716,9 791,8 661,0 671,7 634,8 698,9 687,3 606,3 715,4 651,5 688,9 * Udregnet på baggrund af skolens faktiske tildeling af midler divideret med antallet af elever. Forskellene mellem skolerne afspejler forskelle i den socioøkonomiske tildeling. ** Det socioøkonomiske indeks er beregnet på grundlag af data fra Danmarks Statistik. Det socioøkonomiske indeks revideres/opdateres ca. hvert 2. år. *** Der er i 2011 udarbejdet en ny screening af elevernes socioøkonomiske baggrund. De to screeninger er ikke direkte sammenlignelige, da de er opgjort på baggrund af forskellige variable. Den nye screening kommer til at ligge til grund for ressourcetildelingen fra **** Udregningen af andelen af undervisningstiden er taget i forhold til lærernes bruttotimetal på 1924 årlige timer, da det er den måde undervisningsministeriet foretager udregningen på. I bruttotimetallet indgår søgne- og helligdage. Gn. snit Beløb pr. elev varierer fra skole til skole på grund af den behovsbestemte tildeling, herunder dansk som andet sprog, men også på grund af ekstra tildeling ved klasser med mindre end 16 elever. Beløbet varierer fra kr. pr. elev på Endrupskolen til pr. elev på Holmegårdsskolen. Der ligger en screening af de aktuelle elever på skolerne til grund for udregningen af den del af ressourcetildelingen der sker på baggrund af elevernes socioøkonomiske baggrund. Ressourcetildelingen for skoleåret 10/11 er baseret på en screening fra Der er imidlertid foretaget en ny screening i foråret 2011, der vil ligge til grund for ressourcetildelingen de næste år. Den nye screening er udarbejdet på baggrund af en anden sammensætning af variable end før, hvorfor de to sæt indekstal ikke er direkte sammenlignelige. Man kan dog se på fordelingen mellem skolerne, hvor det fortsat er Baunebjergskolen, Egedals- 25 Tallene for lærer-elev ratio for 09/10 er lavere end præsenteret i sidste kvalitetsrapport. Det skyldes, at børnehaveklasseeleverne er taget ud af beregningen. 26 Med den nye arbejdstidsaftale, der trådte i kraft i Fredensborg Kommune 1. august 2009, er undervisningsbegrebet ændret, så der nu er aktiviteter sammen med eleverne, der ikke hører ind under undervisningsbegrebet. Det betyder at undervisningsandelen fra 09/10 vil være noget lavere end tidligere. I den nye aftale er det kun aktiviteter, der relaterer sig til fag, der fremgår af Folkeskoleloven, der kaldes undervisning. Dvs. at aktiviteter som ekskursioner, lejrskoler, sociale arrangementer og skolebibliotekstid ikke længere figurerer som undervisningstid. 36

37 skolen, Holmegårdsskolen, Niverødgårdskolen og som noget nyt Nivå Centralskole, der har elever med den socialt svageste baggrund. Skolernes forbrug til undervisningsmiljøer og efteruddannelse varierer skolerne imellem og veksler fra år til år for den enkelte skole. Man kan dog iagttage en klar faldende tendens, hvor det gennemsnitlige beløb til efteruddannelse pr. pædagogisk medarbejder, er faldet fra i 08/09 til i 10/11, et fald på godt 40%. Den gennemsnitlige lærer/elev-ratio for kommunen ligger på 11,8 elever pr. lærer i almenklasserne, lidt højere end sidste års 11,2. Tallet dækker over store variationer mellem skolerne fra 7,0 på Baunebjergskolen til 13,9 på Fredensborg Skole. Lærer/elev-ratioen er tæt forbundet med klassestørrelser, men afspejler tillige skolernes tilrettelæggelse af undervisningen med tolærerordninger, holddelinger samt afsatte timer til dansk som andetsprog, tiltag for elever med særlige behov, f.eks. AKT-tiltag (adfærd, kontakt og trivsel), specialundervisning, familieklasser osv. Det vil sige, at på skoler hvor der er mange støtteforanstaltninger er lærer/elev-ratioen typisk lavere. På landsplan udgjorde den andel af lærernes arbejdstid, der var planlagt til undervisning i skoleåret 09/10 33,5% 27, hvor den i Fredensborg Kommune ifølge samme opgørelse var 33,7%. I skoleåret 10/11 er den gennemsnitlige undervisningsandel 35,7. Skolerne ligger i modsætning til tidligere år ret ens mht. undervisningsandel. Udover undervisning bliver lærernes arbejdstid brugt til forberedelse af undervisning, skole/hjem-samarbejde, teamsamarbejde omkring elevernes læring, klasselæreropgaver, efteruddannelse mv. Det er skolens ledelse, der under hensyntagen til lovgivning, lokale aftaler og overenskomst, lægger linjen for hvordan tiden bruges. Vurdering: Der er forskel på hvor meget skolerne bruger på undervisningsmidler og efteruddannelse. Det skyldes, at skolerne har totalrammestyring og selv styrer deres økonomi inden for rammerne af lovgivningen. Dog er der en tydelig faldende tendens både mht. midler til efteruddannelse og til undervisningsmidler. Det skyldes formentlig de ret store besparelser på skoleområdet, der er blevet gennemført de sidste par år, samtidig med man har en politisk forventning om, at skolerne lever op til det vejledende timetal. Med uændret klassekvotient og undervisningsandel, tyder den lidt højere lærer/elev-ratio også på, at skolerne har skåret ned på tolærertimer, støttetimer mv. Skolernes IT Skolernes IT AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ UL I alt Elever pr. PC 10/11 4,8 2,0 2,9 2,7 8,5 2,1 4,6 2,5 4,3 4,6 3,1 11,0 3,5 Elever pr. PC 09/10 4,4 2,2 3,3 2,4 8,4 1,8 6,4 1,0 3,7 4,3 3,5 0,9 3,2 Klasser pr. smartboard 0,8 0,8 0,8 0,8 0,9 0,8 1,0 1,2 0,9 0,9 0,8 1,0 0,8 I Fredensborg Kommunes skoler er der gennemsnitlig 3,7 elever pr. computer, en lille stigning fra sidste års 3,2. Gennemsnittet dækker over store forskelle mellem skolerne, fra Baunebjergskolens 0,9 elever pr. computer til Fredensborg Skoles 8,4. IT er en stor løbende udgift for skolerne og et af de steder der må skæres, når økonomien bliver strammere. Desuden får flere og flere elever deres egen bærbare computer, som de tager med og bruger i undervisningen. 27 Folkeskolelæreres undervisningsandel fra Tallene gælder for folkeskoler i 63 kommuner, der benytter arbejdstidsaftale

38 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Elevfravær I 2010 blev elevfravær tilføjet som en af de parametre, der skal beskrives i den kommunale kvalitetsrapport 28. Udover opgørelsen af omfanget skal der foretages en vurdering af fraværsmønstret på den enkelte skole og hvorvidt det har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. I Fredensborg Kommune er der opgjort elevfravær i flere år. Elevernes fravær kan nemlig være en indikator for, om eleverne trives med deres skolegang. Et stort fravær hos en elev kan være tegn på, at noget ikke er, som det skal være og bør derfor have stor opmærksomhed. Et stort generelt elevfravær i en klasse eller på en skole kan på samme måde være tegn på, at der skal rettes op på noget i klassen eller på skolen. I opgørelse af elevernes fravær skelnes mellem lovligt og ulovligt fravær, hvor lovligt fravær er fravær, forældrene er vidende om. Desuden registrerer skolerne, hvor stor en del af fraværet, der skyldes, at eleverne bliver bedt fri til at holde ferie. Elevfravær AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ UL Samlet Samlet fravær i % 6,6 7,9 7,2 5,6 5,4 8,0 5,5 6,2 5,9 7,9 5,6 9,8 6,5 Fravær 09/10 i % 7,5 7,1 7,5 6,2 5,7 7,0 6,9 7,0 6,4 6,2 7,0 7,8 6,7 Fravær 08/09 i % 7,0 6,0 5,7 6,3 5,6 7,9 6,7 7,2 5,0 6,5 2,5 5,0 6,0 Feriefravær i %* 1,6 1,4 1,2 1,4 1,4 1,7 2,2 2,3 1,2 1,7 1,1 3,0 1,5 Feriefravær 09/10 1,8 1,6 1,2 1,6 1,3 1,2 2,6 2,0 1,5 1,6 1,1 3,4 2,0 Ulovligt fravær i %* 0,8 1,3 0,3 0,1 0,6 1,4 0,2 0,0 0,8 0,1 0,1 0,8 0,5 Ulovligt fravær 09/10 1,4 1,0 0,3 0,1 0,2 1,3 0,1 0,0 1,0 0,0 0,6 0,1 0,6 *Udregnet som andel af det samlede antal timer. De to fraværstal (ferie og ulovligt) er indeholdt i samlet fravær Elevernes gennemsnitlige fravær i skolerne i Fredensborg ligger på 6,5%, svarende til 13 fraværsdage på et skoleår for samtlige elever. Det er et lille fald fra sidste års 6,7%. fraværet spænder fra 5,4 på Langebjergskolen til 9,8 på Ullerødskolen. Tager man Ullerødskolen med deres særlige elevgruppe fra, ligger Holmegårdsskolen højest med 8,0 Fravær pga. ferie er faldet fra 2,0 til 1,5%, svarende til 3 dage pr. elev. Spændet går fra 1,1% på Niverødgårdskolen til 3,0% på Ullerødskolen. Trækkes Ullerødskolen fra, ligger Karlebo Skole højest med 2,3%, svarende til 4,6 dage eller en lille uge. Med ulovligt fravær sigtes der til det bekymrende fravær, forældrene ikke ved noget om. Dette tal er heldigvis meget lavt på alle skolerne, dog må Baunebjergskolen og Holmegårdsskolen give det ekstra opmærksomhed også fremover. Som det fremgår, er alle skoler opmærksomme på problematikken og har procedurer for, hvordan fravær håndteres i forhold til elever og forældre. Flere skoler arbejder gennem skolebestyrelsen på at ændre forældres holdning til at afholde ferier udenfor skoleferierne. Ledelsesmæssige dispositioner AS Der er opfølgning hver tredje måned. Forældre indkaldes for forklaring. Ferie udenfor normale ferieperioder er bekymrende. BS EG Skoleleder eller viceinspektør afholder fraværssamtaler med familien, når fraværet overstiger 10% og der er årsag til bekymring. Ledelsen laver opfølgning på elevfraværet hver måned, kontakter de årganges lærere, hvor der er foruroligende højt fravær, som ikke skyldes ferie. Lærerne følger i første omgang op med samtaler med forældrene og nedbringes fraværet ikke, indkalder ledelsen forældrene 28 Bekendtgørelse om fokus på fravær i den kommunale kvalitetsrapport om folkeskolen af 30. juni Ligger som bilag til denne rapport. 38

39 ES FS HO HS KA LS NC NØ UL til møde og der iværksættes eventuelt forløb med netværkskonsulenten. Meget fravær skyldes dog ferier udenfor normale ferieperioder. Ved anmodning om feriefri gentagne gange kontaktes forældrene af ledelsen, så de er klar over de læringsmæssige konsekvenser det har for deres barn. Skolens fravær er faldet i forhold til sidste skoleår. Ca. 1,5% af fraværet skyldes fritagelse, som familierne har ønsket. Skolebestyrelsen vil i kommende skoleår drøfte elevfraværet, og evt. tilkendegivelser overfor ønsker om frihed i forbindelse med ferier udenfor skoleferier. Fravær i forbindelse med ansøgte ferier udenfor de planlagte ferier er bekymrende. Der bør iværksættes initiativer til at minimere dette fravær, da anbefalinger ikke er nok. Meget fravær skyldes ferier udenfor normale ferieperioder. Ledelsen laver løbende opfølgning, kontakter de elevers lærere, hvor der er foruroligende højt fravær, som ikke skyldes ferie. Lærerne følger i første omgang op med samtaler med forældrene om årsagerne til fraværet og ændres dette ikke, indkalder ledelsen forældrene til møde og her drøftes hvilke tiltag der evt. kan iværksættes for at nedbringe elevens fravær tiltag kunne være forløb med netværkskonsulenten, trivselskursus i klasse eller andre tiltag i AKT-regi. Skolen har en lav fraværsprocent, der ikke giver anledning til bekymring. Når en elev har uforholdsmæssigt stort fravær (10%) indkaldes forældre til en samtale. Elevfraværet er højt. Mange elever bedes fri udenfor ferieperioderne. Den enkelte elevs fravær noteres i elevplanen. Hvis fraværets omfang er anledning til bekymring, taget det op ved skole/hjem-samtalerne. Skolen har tidligere haft et lidt højt elevfravær, primært pga. ferier i skoletiden. Skolen/skolebestyrelsen har derfor udfærdiget en holdningsskrivelse til alle forældre med en appel om at undgå ferier i skoletiden. Skolen har desuden udarbejdet retningslinjer for registrering af og handling i forbindelse med sygdom og andet fravær. I forbindelse med teamsamtalerne som ledelsen afholder med teamene 2 gange årligt, drøftes årgangens elever systematisk herunder elevernes fravær. Der sættes særligt fokus på eleverne med højt fravær, med det formål at finde årsager og løsninger, der kan hjælpe den enkelte elev. Højt elevfravær er ligeledes en naturlig del af skole/hjem-samtalerne. Der sættes særligt fokus på elever med højt fravær, med det formål at finde årsager og løsninger, der kan hjælpe den enkelte elev. Højt elevfravær er ligeledes en naturlig del af skole/hjem-samtalerne. Fokus har bevirket, at fraværet er faldet til under det kommunale gennemsnit. Elevernes fravær er altid under lup, da det er elevernes trivsel vi ofte aflæser i fraværet. Det kan ske, at der er en enkelt elev, der venter på indlæggelse eller ikke kan komme i skole, noget der giver stort udslag i tallene. I sådan en situation bliver der afholdt masser af møder om eleven, ligesom der er et stort fagligt netværk, der har opmærksomheden rettet mod eleven. Undervisning og pædagogisk personale Timetal AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Samlet Timer iflg. normaltimeplan * Timetal 09/ * * Gennemsnit af skolernes timetal uden Karlebo Skole, der kun har fra kl. Det gennemsnitlige årlige timetal for klasse er faldet en smule siden sidste år. Der er dog både skoler der har færre timer og også skoler med flere timer end sidste år. Minimumstimetallet er det timetal skolerne skal have for at overholde loven og ligger i 10/11 på 6960 timer for et elevforløb fra klasse. Minimumstimetallet for klasse er i 10/11 på 4680, som er det tal man skal sammenligne Karlebo Skoles timetal med. 39

40 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Alle kommunens skoler lever op til minimumstimetallet. Det vejledende timetal er det timetal en skole anbefales at have i de forskellige fag på forskellige klassetrin for at være i stand til at nå de faglige mål, Fælles mål, der er opstillet for eleverne 29. Det vejledende timetal for skoleåret 10/11 for klasse er 7470 timer for en elev fra klasse. I Fredensborg Kommune er det politisk besluttet, at der årligt skal undervises 97,5 timer mere i 1. og 2. klasse, end anbefalet i det vejledende timetal. Hvis skolerne i Fredensborg Kommune skal leve op til det vejledende timetal, betyder det altså, at skolerne skal op på mindst 7567,5 timer. Fem skoler, Asminderød Skole, Holmegårdsskolen, Humlebæk Skole, Nivå Centralskole og Niverødgårdskolen ligger efter denne definition under det vejledende timetal for skoleåret 10/11. Med vedtagelsen af en ændret skolestruktur blev der opstillet nogle specifikke målsætninger for skolerne, herunder, at skolerne skal leve op til Undervisningsministeriets vejledende timetal i alle fag og årgange fra Undervisning og pædagogisk personale i almenklasser AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Samlet Antal lærere Antal lærere 09/ Lærerårsværk 27,7 26,2 35,1 31,3 31,6 23,7 31,6 10,2 30,1 47,7 25,8 320,8 Lærerårsværk 09/10 31, ,6 32,6 30,5 25, ,1 52, ,2 Lærerårsværk 08/ , ,9 31,1 33,2 31,2 12, ,7 37,6 380,4 Antal lærere uden lærerudd Antal uden lærerudd. 09/ Antal uden lærerudd. 08/ % uddannede lærere (antal) 86,7 92,9 94, ,3 83,3 97,0 72, ,7 100,0 92,1 % uddannede lærere 09/10 85,3 92,9 97, ,9 88,9 97,1 81, , ,5 % uddannede lærere 08/09 76,2 90,0 88, ,9 97,2 97,0 84, ,3 95,0 91,4 Antallet af lærerårsværk er faldet med over 20, svarende til 23 lærere færre samlet set. Reduktionen i stillinger er primært klaret med naturlig afgang, det vil i høj grad sige medarbejdere, der er gået på pension. De afgående lærere er derfor typisk læreruddannede og tjenestemænd. Antallet af lærere uden læreruddannelse på skolerne er steget siden sidste skoleår, hvilket giver en andel af læreruddannede lærere på 92,1 mod 94,6 sidste år. Ikke lærer-uddannede 09/10 10/11 Har anden relevant videregående uddannelse (ex cand. mag.) I gang med merituddannelse/- læreruddannelse 3 12 Pædagog/socialpædagog 2 2 Har kun vikartimer 2 1 Andet Der er desuden regler for hvor mange timer der skal læses i forskellige fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag) indenfor bestemte blokke af klassetrin. Læs evt. mere på søg efter timetal. 40

41 Af lærere uden læreruddannelse har 17 en anden relevant videregående uddannelse, 12 er i gang med en læreruddannelse og kun en enkelt har ikke nogen relevant uddannelsesbaggrund. Gennemførsel af planlagte timer AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Samlet Gennemførte lektioner 10/11 99,9 99, ,7 99,4 99,5 99,9 99,7 99,5 99,9 99,7 99,7 Gennemførte lektioner 09/10** 99,7 99,7 99,8 98,8 99,2 99,5 99,8 99,7 96,9 99,8 99,7 99,3 Timer gennemført efter planen 89,7 92,6 93,5 92,1 85,4 89,6 83,9 86,9 93,5 90,6 93,7 90,6 Timer afviklet med vikar i % 10,2 6,7 6,4 7,7 14,0 9,9 16,0 12,8 6,0 9,3 6,0 9,1 vikartimer med uddannet lærer 96,8 10,1 26,8 54,8 55,5 25,2 41,0 100,0 44,2 47,7 82,9 51,2 Aflyste timer 0,1 0,7 0,0 0,3 0,6 0,5 0,1 0,3 0,5 0,1 0,3 0,3 *Indtil skoleåret 09/10 er gennemførte lektioner målt på en 4 ugers periode i foråret. Fra skoleåret 10/11 er skolerne blevet bedt om at opgøre det løbende gennem hele året, da det indgår i kvartalsvise rapporteringer til det politiske udvalg. For at kunne måle om skolerne lever op til de politisk besluttede målsætninger, er der fra skoleåret 10/11 indsamlet data for skolernes gennemførsel af undervisningen, herunder afvikling af vikartimer. Som det fremgår, er andelen af timer, der gennemføres, fortsat høj med 99,7% af alle planlagte timer, dvs. 0,3 timer aflyses. 90,6 timer afvikles efter planen, 9,1% af timerne bliver afviklet med vikar og i lige over halvdelen af disse er det en uddannet lærer, der underviser. Ifølge UNI-Cs opgørelse 30 gennemførtes 90,7% af alle undervisningstimer i folkeskolen efter planen. Eleverne havde vikar i 8% af timerne og under 1% måtte aflyses. Fredensborg Kommune lå som den 4. bedst placerede kommune i denne opgørelse med en gennemførselsprocent på 94,1 og kun 0,1% aflyste timer. UNI-C s undersøgelse er baseret på en 4-ugers optællingsperiode, hvorfor tallene ikke er helt som i Fredensborgs egen opgørelse. Undervisning med linjefagsuddannede lærere Der er ikke et lovgivningsmæssigt krav om, at lærerne skal have linjefagsuddannelse i de fag, de underviser i. Det er skolelederens ansvar, at undervisningsopgaverne fordeles på en forsvarlig måde. Som det fremgår af de opstillede målsætninger for skolerne, har forligsparterne imidlertid besluttet, at over 90% af normalundervisningstimerne fra 2013 skal undervises af linjefagslærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer. Dækning med linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer Fag AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ I alt 89, ,5 82,5 70, ,8 92,3 89,2 94,0 90,1 I alt ,1 I alt 08/ ,6 Samlet* 30 Planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2010, UNI-C, marts

42 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Ser man på dækningen med linjefagsuddannede lærere alene, ser billedet sådan ud: Dækning med linjefagsuddannede lærere i fagene i procent Fag AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Dansk 77,0 62, ,5 95,5 54,5 59,1 78,4 75,8 88,1 89,6 79,9 96,4 Matematik 87,8 59,1 89,8 55,7 89,7 74,1 87,2 70,4 53,8 89, ,6 93,7 Engelsk 46,9 72, ,0 70,0 32, ,7 68,4 88,6 75,1 91,1 Natur/teknik 36,6 41,7 57,1 50,0 50,0 69,2 54,5 70,0 16,7 14,8 73,7 46,1 82,9 Fysik/kemi , , ,9 100 Historie 40,9 14,3 37,2 43,3 53,8 42,9 83, ,0 21,4 72,7 47,1 77,3 Kristendom 52,9 0,0 59,4 20,8 86,4 0,0 25,0 33,3 0,0 54,2 66,7 39,6 81,0 Tysk 75, ,7 18, , ,3 92,6 Fransk 0,0 0, , , ,7 89,8 Geografi 100 0,0 27,5 33,3 60,0 0, ,0 25, ,5 69,2 Biologi , , ,0 89,3 Samfundsfag 0,0 0,0 65,5 50,0 75, ,0 83,3 50,0 65,3 79,6 Idræt ,0 82,5 57, , ,0 42,5 60,3 66,7 70,0 81,1 Billedkunst 72,2 11,1 88,2 72,7 25,0 0, ,0 75,0 87,5 64,7 72,1 92,4 Musik 40,0 71,4 70,0 66,7 22,2 81,8 16,0 0, , ,8 92,2 Sløjd 0,0 0,0 0, ,0 0, ,0 66, ,5 93,2 Hjemkundskab 20, ,0 70,0 20,0 50, , ,0 63,5 78,5 Håndarbejde 25,0 0,0 50,0 42,9 0, , ,0 33, ,6 79,3 I alt 66,2 52,9 83,5 65,6 74,7 57,4 74,5 69,5 61,9 76,0 86,7 71,6 90,1 I alt 09/ ,1 I alt 08/ ,6 Dansk som 2. sprog Specialundervisning** *Da linjefagsuddannelsen i specialpædagogik er forholdsvis ny, er der i stedet spurgt til uddannelse på niveau med linjefagsuddannelse. Sam let* m. Tilsv ar. Skolerne i Fredensborg Kommune har i høj grad linjefagsuddannede lærere til at undervise i fagene. Dækningen er 71,6% for hele kommunen, hvilket er en tak højere end året før. Medregner man lærere med tilsvarende kvalifikationer, som er det der er formuleret i den politiske målsætning i forbindelse med skoleforliget, er linjefagsdækningen 90,1%. Skolernes dækning med linjefagslærere varierer en del fra Baunebjergskolens 52,9% til Niverødgårdskolens 86,7%. Ser man på dækningen med linjefagsuddannede eller lærere med tilsvarende kvalifikationer ligger Holmegårdsskolen lavest med 70% dækning, mens Baunebjergskolen, Egedalsskolen og Humlebæk Skole har 100%. En del skoler har fået en bedre linjefagsdækning nemlig Fredensborg Skole, Humlebæk Skole, Langebjergskolen og Niverødgårdskolen, mens Asminderød Skole, Endrupskolen, Holmegårdsskolen og Nivå Centralskole er gået ned i linjefagsdækningen. Der er fortsat stor forskel på dækningen i de forskellige fag. Skolerne er dårligst dækket inden for kristendom (39,6/81), natur/teknik (46,1%/82,9), historie (47,1/77,3) og geografi (48,5/69,2). Linjefagsdækningen er høj i fysik/kemi (93,9/100), tysk (86,3/92,6) og biologi (85/89,3%), og også dansk er pænt dækket med 79,9/96,4%. 42

43 Sygefravær Der er stort fokus på medarbejdernes sygefravær og på, hvordan man kan nedbringe det. Det skyldes dels det økonomiske tab et stort sygefravær medfører, dels at det kan være udtryk for dårlig trivsel hos medarbejderne. Sygefraværet kan i nogen udstrækning påvirkes med øget ledelsesmæssigt fokus og opfølgning, bl.a. i form af sygesamtaler og trivselsinitiativer. Sygefravær blandt skolens medarbejdere AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ UL Saml et Sygefravær 5,9 4,9 5,1 2,3 4,3 3,0 3,9 9,6 3,9 3,0 3,5 5,8 4,2 Sygefravær 09/10 7,5 4,4 3,2 2,4 4,7 5,0 4,1 8,7 3,3 4,2 4,0 5,7 4,5 Sygefravær 08/09 5,6 5,0 3,8 3,7 4,5 7,9 3,5 5,7 2,7 4,1 4,7 4,2 4,6 Sygefravær 07/08 3,8 3,6 4,9 3,7 3,7 6,8 6,7 5,0 2,7 5,5 5,3 7,3 4,9 * Sygefraværstallene dækker over samtlige medarbejdere på skolerne og ikke kun det pædagogiske personale Den gode udvikling med nedgang i sygefraværet er fortsat i skoleåret 10/11, hvor der er 4,2% samlet på alle skoler. Til sammenligning ligger sygefraværet for hele kommunen på 4,5%. Sygefraværet er faldet på de fleste skoler, mest på Holmegårdsskolen, hvor det er faldet med 2%, men også på Asminderød Skole der et fald på 1,6% og på Nivå Centralskole på 1,2%. For Karlebo Skole er det gået den gale vej her er sygefraværet helt oppe på 9,6, en stigning på 0,9 siden sidste år. Det skal dog siges, at der ikke er ret mange ansatte på Karlebo Skole og at en enkelt langtidssygemelding vil påvirke tallet kraftigt. På Egedalsskolen er medarbejderfraværet steget med 1,9% i forhold til sidste år. 43

44 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Elevernes udbytte af undervisningen Baggrund: Eleverne skal have den bedst mulige skolegang og størst muligt udbytte af undervisningen. Ifølge formålsparagraffen i Folkeskoleloven 31 skal folkeskolen give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave, jf. dog 20, stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40 og 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Formålet med undervisningen er på den ene side fagligt, forstået som indhold og metode i de enkelte fag og tværfagligt, forstået som evnen/lysten til at lære, sætte sig ind i nyt stof og arbejde selvstændigt med det på tværs af gængse faggrænser, evnen til innovation, problemløsning og samarbejde mv. Indikatorer, der kan fortælle om fagligheden er afgangsprøver, læsetest, nationale test og projektopgaven. Resultaterne af afgangsprøverne er udtryk for, hvordan netop de bestemte elever klarer sig på baggrund af den undervisning og det skoleforløb, de har haft på den pågældende skole. Skolen kan have indført ændringer blandt yngre årgange, som ikke kommer til udtryk ved afgangsprøverne før flere år senere. Det er derfor nødvendigt at se på andre tegn på skolens faglige kvalitet end afgangsprøverne, f.eks. læsetest. Forudsætningen for at børn kan lære er, at de trives i det læringsmiljø, de færdes i. Derfor er elevernes trivsel også en parameter for, om eleverne får den bedst mulige skolegang. En indikator på hvor godt hele projektet lykkes er, hvor mange elever der kommer videre i uddannelsessystemet og får en ungdomsuddannelse. Overgang til ungdomsuddannelse Af de elever, der afsluttede 9. klasse på Fredensborg Kommunes skoler i juni 2011, fortsætter 37% i 10. klasse, 52% starter på en gymnasial uddannelse og 9% er optaget på en erhvervsuddannelse. Der er lidt flere, der starter gymnasium i år i forhold til sidste år og lidt færre der fortsætter i 10. klasse. Tal for overgangen fra 9. klasse for hele landet i 2010 viste at 47,6% gik videre i et 10. klassestilbud, mens 38,4% gik i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse. Fredensborg sender altså en hel del flere direkte videre i gymnasium end landsgennemsnittet. 31 Folkeskoleloven, LBK nr 998 af 16/08/2010, f.eks. på 44

45 Fredensborg Kommune 9. klasse afgangselever (almenelever) Overgang til ungdomsuddannelse AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ Optaget i 10. klasse i % Optaget i gymnasial uddannelse i % Optaget i erhvervsuddannelse i % Optaget i anden uddannelse/- udlandsophold i % Andet (arbejde, vejledningsforløb) i % Saml et 2010 i % Der er ret stor forskel på hvor mange elever der går hhv. i 10. klasse og i gymnasiet fra de forskellige skoler. Hele 70% af Egedalsskolens 9. klasses elever går således videre i et 10. klasses forløb, mens det kun er 25% af Nivå Centralskoles elever. Der kan ikke konstateres en klar sammenhæng mellem elevernes uddannelsesvalg skolens kvalitet og elevernes socioøkonomiske baggrund. Tabellen nedenfor viser overgangen fra 9. klasse for almenelever, elever, der går i specialklasser eller har modtaget specialpædagogisk støtte, elever på Ullerødskolen, og tosprogede elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog. Tallene for de tre sidste kategorier er så små, at det er svært at konkludere på, f.eks. svarer de 13% specialelever, der ikke går videre i uddannelse til 3 elever. Man kan dog se, at alle Ullerødskolens elever går videre i en uddannelse. Fordelingen for de tosprogede elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog er lidt anderledes end for alle almenelever, idet flere går videre i 10. klasse og erhvervsuddannelser, mens færre går videre i en gymnasial uddannelse. 70% af specialeleverne går videre i et 10. klasses forløb Almenelever* Specialelever** Ullerødskolen DSA-elever*** Antal afgangselever Optaget i 10. klasse i % Optaget i gymnasial uddannelse i % Optaget i erhvervsuddannelse i % Optaget i anden uddannelse/- udlandsophold i % Andet (arbejde, vejledningsforløb) i % *Tallene afviger en smule fra tabellen ovenfor, da Ullerødskolens elever ikke var med i denne optælling. ** Elever, der går i specialklasser og elever, der på et tidspunkt i deres skoletid har modtaget specialpædagogisk støtte gennem PPR. *** Elever, der på et tidspunkt i deres skoletid har modtaget undervisning i dansk som andetsprog. 95%-målsætningen og Skolekvalitet Regeringens udspil, Nye mål fra 2005 [1], opstiller målet, at 95% af alle unge, der afslutter 9. klasse i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det har hidtil ikke været muligt at opgøre, hvor mange af kommunens elever, der gennemfører, da der ikke har eksisteret tilgængelige data for de unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Undervisningsministeriet har udviklet Profilmodellen, der beregner elevernes forventede uddannelsesmønster under forudsætning af, at uddannelsessystemet og de unges uddannelsesadfærd fortsætter uændret. [1] Nye Mål, Regeringsgrundlag på 45

46 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune For de elever, der afsluttede 9. klasse i 2009 forventer man således, at knap 84% i løbet af 25 år vil opnå en ungdomsuddannelse på landsplan, hvor tallet for Fredensborg Kommune er 85,2%, altså en smule over landsgennemsnittet. Lidt over 49% forventes på landsplan at få en videregående uddannelse, her ligger Fredensborg i top 10 med 61%. Det nationale forskningscenter for velfærd, SFI, har udarbejdet en rapport 32, der søger at afdække i hvor høj grad elevernes videre uddannelsessucces skyldes skolens undervisning eller elevsammensætningen, altså forhold skolen ikke har indflydelse på. Rapporten søger at indkredse skolernes bidrag til elevernes påbegyndelse/gennemførsel af en ungdomsuddannelse i det den kalder skolekvaliteten. Skolekvaliteten er således differencen mellem den forventede og den faktiske andel af skolens elever, der påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse, hvor den forventede andel er korrigeret på baggrund af elevernes socioøkonomiske baggrund. Rapportens beregninger er baseret på tal for alle elever i landets folkeskoler i perioden En pointe i rapporten er, at mange skoler og flere kommuner allerede opnår, at 95% går videre i en ungdomsuddannelse fordi elevernes socioøkonomiske baggrund er stærkere end i andre kommuner, hvor der kan være virkeligt langt til målet. Hvis man samlet set skal nå 95%-målsætningen for hele landet, vil det derfor være nødvendigt, at kommuner med elever med stærk social baggrund når højere end de 95%, mens kommuner med socialt svage elever ligger under de 95%. Måltal for overgang til ungdomsuddannelse Data AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ Sam let Faktisk andel elever, der har påbegyndt/gennemført en ungdomsuddannelse efter 5 år* 75,3 59,2 60,6 68,7 89,5 62,9 80,6 79,4 72,8 64,4 71,4 Måltal for andel påbegyndte efter 5 år 80,1 72,0 73,4 84,2 82,9 69,4 87,1 87,4 81,0 68,6 78,6 Måltal for andel påbegyndte efter 25 år ,2 96, , ,7 97,6 *Undersøgelsen bruger den ovenfor beskrevne profilmodel til at fremskrive gennemførselstallene. Hvis 95% af en ungdomsårgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse 25 år efter de har afsluttet 9. klasse, betyder det med de uddannelsesmønstre man kender, at 73,9% skal have gennemført efter 5 år. Samlet set ligger det faktiske niveau i disse år på ca. 65% på landsplan, altså et stykke under det ønskede niveau. Tabellen viser, at 71,4% af eleverne, der afsluttede 9. klasse i 2008 i Fredensborg Kommune, forventes at have påbegyndt en ungdomsuddannelse 5 år efter de forlod 9. klasse. I faktiske tal er Fredensborg Kommune altså tæt på de 73,9%, som skal have gennemført en ungdomsuddannelse efter 5 år for at nå målet. Hvis målet for hvor mange elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse skal afpasses kommunens elevsammensætning, vil det imidlertid betyde, at det langsigtede mål for Fredensborg Kommune er, at 97,6% af en ungdomsårgang gennemfører i stedet for 95%. Det svarer til, at 78,6% skal have påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 5 år, altså 7,2% mere end i dag. I tabellen kan man se det korrigerede måltal for de forskellige skoler i kommunen. Det veksler fra 68,6 på Niverødgårdskolen til 87,4 på Langebjergskolen og vidner om skolernes forskellige elevsammensætning. Seks af skolerne har elever med så stærk en social baggrund, at 100% af skolens elever på langt sigt bør have gennemført en ungdomsuddannelse. 32 Veje til ungdomsuddannelse 1, SFI 2010, fra Rapporten er forundersøgelse til rapporten Den højt præsterende skole Hvordan kan skolen løfte elever med svag social baggrund, AKF

47 Resultat af afgangsprøverne Ved Folkeskolens Afgangsprøve i juni 2011 skulle eleverne til prøve i følgende fag: Dansk (3 skriftlige prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og 1 mundtlig) Matematik (en skriftlig prøve delt i to: færdighedsregning og problemløsning. Der gives 2 karakterer) Engelsk, mundtlig Fysik/kemi, mundtlig Et humanistisk udtræksfag (engelsk, fransk, tysk, kristendom, historie, samfundsfag), skriftlig onlineprøve Et naturvidenskabeligt udtræksfag (geografi, biologi), skriftlig onlineprøve Afgangsprøvekarakterer i 2011 fordelt på fag* 2010 AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ Samlet Dansk, læsning 6,4 5,1 5,1 7,7 7,1 5,5 6,6 6,9 6,0 5,8 6,4 6,6 5,6 Dansk, retstavn. 6,7 5,9 6,0 7,8 7,0 5,3 6,0 7,0 6,1 5,7 6,5 6,8 6,2 Dansk, skriftlig fremstilling 6,0 5,9 5,7 7,4 8,2 5,0 6,7 7,2 6,1 5,9 6,6 7,1 6,1 Dansk, mundtligt 6,3 7,8 8,4 9,0 8,6 4,9 8,0 7,7 8,1 8,0 7,9 8,3 7,4 Matematik, færdighedsregn. 6,9 5,5 5,9 7,2 6,1 6,4 8,1 8,0 6,5 7,6 6,8 7,6 8,2 Matematik, problemregning 4,7 4,0 4,4 7,8 6,3 4,4 7,7 7,7 5,1 5,8 6,2 6,9 7,4 Engelsk 7,9 6,2 7,2 8,5 9,4 6,7 9,2 9,3 8,0 7,0 8,1 7,6 7,8 Fysik/kemi 5,9 6,6 6,6 7,6 7,3 8,1 8,1 7,8 5,5 7,5 7,0 6,0 6,8 Hum. Udtræk: Tysk 3,7 6,2 7,1 5,1 5,6 6,5 6,6 Hum. Udtræk: Fransk 4,8 8,0 9,2 8,5 7,6 7,1 7,7 Hum. Udtræk: Samfundsfag 6,8 8,7 9,4 8,3 8,0 7,9 Hum. Udtræk: Engelsk skr. 7,1 7,1 7,3 7,5 Hum. Udtræk: Kristendom 6,9 7,3 7,5 7,5 7,3 7,8 7,8 Hum. Udtræk: Historie 8,9 6,6 5,3 8,7 5,7 7,5 7,0 7,2 Nat. Udtræk: Biologi 7,6 6,6 9,1 7,7 7,7 7,5 7,1 7,0 7,2 7,5 9,0 7,2 Nat. Udtræk: Geografi 6,0 9,5 8,8 8,3 9,1 7,7 7,7 8,2 8,7 7,6 Projektopgave** 7,7 10,4 5,7 10,0 9,7 7,3 10,5 9,1 8,3 7,1 8,8 8,1 8,4 Samlet snit 6,4 6,2 6,2 8,2 7,7 6,1 7,9 7,9 6,8 6,8 7,2 7,4 7,2 Gennemsnit alle fag ,7 6,2 6,7 8,1 8,2 6,5 7,9 7,8 7,8 7,4 7,4 Gennemsnit alle fag ,8 6,5 5,8 7,8 8,2 6,7 7,5 7,6 7,0 7,2 7,2 Gennemsnit alle fag ,0 5,0 7,3 8,3 6,7 7,0 7,0 7,4 7,0 4,8 6,9 *Det samlede snit indeholder samtlige afgangselever i kommunen, dvs. også elever i specialklasser og på Ullerødskolen, der er gået til afgangsprøve i fagene. Specialklasseeleverne er dog ikke medtaget i skolernes gennemsnit. **Det er frivilligt, om eleven ønsker karakteren fra projektopgaven påført prøvebeviset. Skolerne har opgivet resultatet for tilsammen 91,9% af eleverne. 47

48 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Der var 377 elever til afgangsprøve i Fredensborg Kommune. De fik tilsammen et gennemsnit for alle fag på 7,2 33, lidt lavere end i 2010, hvor det var 7,4. Ser man på karaktergennemsnittet for de forskellige skoler i 2011 afviger det ikke meget fra Endrupskolen og Langebjergskolen har et gennemsnit, der er 0,1 højere end sidste år, mens Baunebjergskolen og Humlebæk Skole ligger præcis som sidste år. Resten ligger lidt eller noget lavere end sidste år. Nivå Centralskole er den skole, der er gået mest ned fra 7,8 til 6,8. Karaktergennemsnit for kommunens skoler ,5 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ Sam-let Gennemsnit for alle fag 2011 Gennemsnit alle fag 2010 Gennemsnit alle fag 2009 Gennemsnit alle fag 2008 Sammenligner man skolernes samlede karaktergennemsnit for de sidste 4 år, er det generelle træk, at resultaterne ligger forholdsvis tæt år for år. Dog med 2008 som en undtagelse for flere af skolerne. På grafen kan man se, at Baunebjergskolen og Niverødgårdskolen lå lavt i 2008, men har fået hævet niveauet en hel del og har ligget stabilt de sidste 3 år. Også Fredensborg Skole lå lavere i 2008 end de efterfølgende 3 år. Egedalsskolens og Nivå Centralskoles resultater er mere spredt end de øvrige skoler. Projektopgaven er det fag, hvor eleverne får den højeste karakter i 2011 med et samlet snit på 8,8. Hele tre skoler har gennemsnitskarakterer på over 10 og yderligere to skoler på over 9. Det er rigtigt flotte resultater og vidner om at man på flere skoler arbejder målrettet med at udvikle elevernes færdigheder indenfor problemløsning, innovation og samarbejde. Også i flere udtræksfag er der en høj score, f.eks. Samfundsfag med 8,3 og Geografi med 8,2. Disse tal er dog baseret på færre elever, da det kun er enkelte klasser der prøves i de forskellige udtræksfag. For de bundne prøvefag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi ligger Fredensborg Kommunes elever flot i engelsk med et 8,1. Dansk mundtlig ligger på 7,9, mens de øvrige danskkarakterer ligger omkring 6,5. Fysik/Kemi ligger flot med 7,0, en stor stigning i forhold til sidste år. Matematik ligger lavere end sidste år og endnu lavere end i Gennemsnittet på 7,2 indeholder alle almenelever, dvs. ikke Ullerødskolens 10 elever og de 5 specialklasseelever, der gik til afgangsprøve. 48

49 Tosprogede elever Tosprogede elever med ikke-vestlig sprogbaggrund klarer sig fortsat dårligere end deres klassekammerater med dansk som modersmål. Differencen mellem elever med dansk baggrund og elever med ikke-vestlig baggrund er større end den var sidste år, hvor man ellers kunne se en nedadgående tendens. Afgangsprøvekarakterer for elever med dansk og ikke-vestlig baggrund* Alle elever Elever med dansk baggrund Elever med vestlig** baggrund*** Elever med ikke-vestlig** baggrund Andel tosprogede elever ,2 7,5 7,6 5,0 16, ,3 7,6 6,5 5,8 13, ,0 7,4 5,6 4,3 14, ,9 7,4 9,0 4,6 18, ,4 6,8 7,5 4,3 17,3 * Optælling af afgangsprøvekarakterer i dansk (mundtlig, skriftlig fremstilling, retskrivning, læsning), matematik (færdighedsregning og problemregning) og mundtlig engelsk. Fra 2010 er fysik/kemi også medtaget. I 2006 var der ikke prøve i læsning og kun én karakter i skriftlig matematik. ** Vestlige lande = lande i Norden, EU, Nordamerika, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten (def. fra Integrationspolitikken). *** Tallene for elever med vestlig sprogbaggrund er baseret på relativt få elever. Ser man på karakterfordelingen mellem de forskellige fag, kan man se, at dansk mundtlig og fysik/kemi er de fag hvor differencen er mindst i Fredensborg Kommune, mens den største difference er skriftlig dansk. Det er dog svært at pege på nogle gennemgående tendenser over de to år. Fag 09/10 10/11 Dansk modersmål Ikkevestligt Difference* Dansk modersmål Ikkevestligt Difference* Dansk læsning 6,9 4,6 2,5 6,7 4,2 2,5 Dansk mundtlig 8,5 7,0 1,5 8,2 6,3 1,9 Dansk 6,9 5,8 1,1 6,9 4,7 2,2 Dansk skriftlig 7,3 5,9 1,4 7,0 4,1 2,9 Engelsk mundtlig 8,0 6,4 1,6 8,5 6,0 2,5 Fysik/kemi 6,9 5,3 1,6 7,3 5,3 2,0 Matematisk problemløsning 7,0 4,9 2,1 6,5 3,0 2,5 Matematik færdigheder 8,1 5,9 2,2 7,2 5,1 2,1 Som det fremgår af tabellen nedenfor er der forskel på hvor stor en difference der er mellem gruppen af elever med dansk som modersmål og gruppen af tosprogede elever med ikke-vestlig baggrund. Baunebjergskolen, Egedalsskolen og Holmegårdsskolen har kun haft en enkelt klasse til afgangsprøve, så datagrundlaget er begrænset. På Baunebjergskolen får de tosprogede afgangselever i årets 9. klasse bedre resultater end elever med dansk baggrund, og det må siges at være imponerende. Ellers har Nivå Centralskole den mindste difference mellem de danske elever og elever med ikke-vestligt modersmål på 1,3. De tre øvrige skoler har en stor difference på over 3. 49

50 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Resultat af afgangsprøverne for hhv. elever med dansk og med ikke-vestlig baggrund på 5 skoler BS EG HO NC NØ Dansk Dansk Dansk Dansk Dansk Ikkevestlig Ikkevestlig Ikkevestlig Ikkevestlig Ikkevestlig ,0 6,4 7,1 3,9 7,4 3,6 7,0 5,7 7,1 3, ,5 4,6 6,7 5,6 7,3 7,2 7,3 7, ,7 5,1 7,4 4,2 7,7 3,9 7,7 3, ,1 6,3 7,8 4,3 6,0 3,7 6,0 3,7 *Der er kun medtaget skoler, hvor mindst 5 tosprogede elever med ikke-vestlig baggrund er gået til afgangsprøve. Vurdering: De tosprogede elever med ikke-vestlig baggrund får stadig afgangsprøvekarakterer, der er betragteligt lavere end deres danske kammerater, undtagen på Baunebjergskolen, hvor de tosprogede elever rent faktisk ligger højere end de danske. Det skal dog understreges, at karaktererne ikke er korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund, hvilket muligvis ville ændre billedet noget. Målsætningen i Fredensborg Kommunes integrationspolitik er netop, at alle tosprogede elever skal klare Folkeskolens afgangsprøve på niveau med etsprogede elever med samme sociale baggrund, hvilket altså ikke er muligt at opgøre. Undervisningseffekt Som det fremgår af grafen med skolernes karaktergennemsnit over de sidste 4 år side 48, placerer skolerne sig nogenlunde på samme måde i forhold til hinanden år efter år. Det er almindeligt anerkendt, at elevernes socioøkonomiske baggrund er en væsentlig faktor i forhold til hvor gode skoleresultater eleverne får. Karakterer og socioøkonomi AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Karaktergennemsnit Socioøkonomisk indeks 50

51 Sammenholder man derfor skolernes karaktergennemsnit med det socioøkonomiske indeks for skolerne 34, kan man se at forskellene mellem skolernes karaktergennemsnit (lyserød kurve på grafen) i høj grad svarer til forskellene i elevernes socioøkonomiske baggrund (blå kurve på grafen). Undervisningsministeriet har netop for første gang offentliggjort en liste 35 over skolernes korrigerede karaktergennemsnit for afgangsprøverne i Listen er udformet som en rangliste over alle landets skoler. I undersøgelsen ses det faktisk opnåede karaktergennemsnit for den enkelte skole i forhold til hvad elever med den socioøkonomiske baggrund forventes at opnå. I beregningen tages der højde for forhold som forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, etnicitet, forældrenes økonomiske forhold og arbejdsmarkedsstatus samt familietype. Baggrundsforhold man ved har betydning for elevernes skolesucces. Undervisningsministeriets rangliste over skolernes socialt korrigerede karaktergennemsnit for afgangsprøverne i AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ Socialt korrigeret karaktergennemsnit 6,6 5,9 6,5 7,5 8,1 6,2 7,5 7,5 7,4 7,1 Forskel fra reel karakter* 0,1-0,2-0,1 0,2 0,9 0,0 0,1 0,3 0,3 0,4 Nr. på rangliste (folkeskoler) efter socioøkonomisk reference *En positiv forskel angiver, at skolen har løftet eleverne mere end man kunne forvente, mens en negativ forskel angiver, at skolen har løftet eleverne mindre end man kunne forvente. Samtlige landets skoler placerer sig mellem -1,2 og +1,1. Fredensborg Skole ligger her på en flot 4. plads blandt landets folkeskoler. Deres faktiske karaktergennemsnit for de bundne prøvefag var 8,1, 0,9 karakterpoint højere end man kunne forvente af de aktuelle afgangselever, når man tager højde for deres socioøkonomiske baggrund. Niverødgårdskolen, Langebjergskolen og Nivå Centralskole er blandt de 200 skoler, der præsterer bedst. Egedalsskolen og Baunebjergskolen er de eneste skoler med en negativ socioøkonomisk reference, elevernes resultater i 2010 lå altså under hvad man kunne forvente, dog ikke så meget. Det Kommunale og Regionale EvalueringsInstitut, KREVI, har i maj-juni 2011 udgivet en rapport Faglig kvalitet og effektivitet 36, hvor de har udregnet undervisningseffekten for alle landets skoler på baggrund af data fra årene KREVI understreger i rapporten at elevernes socioøkonomiske baggrund er den mest afgørende faktor i forhold til elevernes resultater, hvorfor det er nødvendigt at korrigere for det når man sammenligner afgangsprøvekarakterer. Ifølge KREVI bør man ikke sammenligne skoler med meget forskellig elevsammensætning, da vilkår og udfordringer er for forskellige. Derfor opdeler de skolerne i 5 kategorier efter elevernes socioøkonomiske baggrund. Indenfor hver kategori kan man sammenligne og finde skoler man kan lære af, hvilket er et af rapportens centrale ærinder. Fredensborg Kommunes skoler fordeler sig i de 3 øverste socioøkonomiske grupper: 34 Det socioøkonomiske indeks beregnes ca. hvert 3. år til brug for ressourcetildelingen. Beregningen er baseret på faktiske data for alle elever, der går på skolen på beregningstidspunktet, og viser altså ikke specifik elevsammensætningen i 9. klasse. 35 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2010, UNI-C, på 36 Faglig kvalitet og effektivitet, 1. del af en tre-delt rapport, der benchmarker alle landets folkeskoler for at identificere effektiviseringspotentialer og strategier. Udgivet af KREVI, juni Fra 51

52 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Gruppe 3: Midterste femtedel, skoler med gennemsnitlig social elevbaggrund Skole Undervisningseffekt Hum. fag Nat. fag Social skævhed BS -0,2522-0,1200-0, EG 0,2341 0,1015 0, HO 0,4028 0,1991 0, NØ 0,2632 0,3180 0, Baunebjergskolen, Egedalsskolen, Holmegårdsskolen og Niverødgårdskolen hører til i den midterste femtedel af landets skoler skoler med gennemsnitlig elevbaggrund. Her har Baunebjergskolen en negativ undervisningseffekt på -0,25. Det betyder at eleverne løftes mindre end man kunne forvente. Fordelingen mellem humanistiske og naturfaglige fag er, løftes eleverne bedst i de humanistiske fag. Den sociale skævhed på 5 (på en skala fra 1-5) fortæller, at det primært er de stærke elever, der løftes. Egedalsskolen, Holmegårdsskolen og Niverødgårdskolen har en positiv undervisningseffekt, dvs. de løfter eleverne mere end man kunne forvente i forhold til elevernes sociale baggrund. Her har Holmegårdsskolen overbevisende 0,40, og det er især i de naturvidenskabelige fag elevernes løftes. Ligesom Baunebjergskolen løfter Holmegårdsskolen de stærke elever mest. Egedalsskolen og Niverødgårdskolen har positiv undervisningseffekt på ca. 0,25. Egedalsskolen er stærkest i de naturvidenskabelige fag, mens Niverødgårdskolen er stærkest i de humanistiske. Begge skoler har en social skævhed på 3, dvs. skolerne er lige gode til at løfte de stærke og de svage elever. AS -0,3161-0,2416-0, Asminderød Skole er den eneste skole i kommunen i den socioøkonomiske gruppe 4 den gruppe med de næststærkeste elever. Asminderød Skole har en negativ undervisningseffekt på -0,24 og er bedst til at løfte eleverne i de humanistiske fag. Skolen er lige god til at løfte de stærke og de svage elever. Gruppe 4: Næsthøjeste femtedel, skoler med stærk social elevbaggrund Skole Undervisningseffekt Hum. fag Nat. fag Social skævhed Gruppe 5: Højeste femtedel, skoler med stærk social elevbaggrund Skole Undervisningseffekt Hum. fag Nat. fag Social skævhed ES -0,0695-0,0772-0, FS 0,1733 0,4248-0, HS -0,5898-0,4532-0, LS -0,0214 0,0759-0, NC -0,0736-0,0594-0, Endrupskolen, Fredensborg Skole, Humlebæk Skole, Langebjergskolen og Nivå Centralskole er placeret i den øverste femtedel skoler med en stærk social elevbaggrund. 52

53 Her har Fredensborg Skole som den eneste skole positiv undervisningseffekt på 0,17. Det er markant, at skolen løfter eleverne højt i de humanistiske fag, men har en negativ undervisningseffekt i de naturvidenskabelige fag. Endrupskolen, Langebjergskolen og Nivå Centralskole har en lille negativ undervisningseffekt på under -0,1. På Langebjergskolen og Nivå Centralskole løftes eleverne bedst i de humanistiske fag. Humlebæk skole har en negativ undervisningseffekt på -0,59, mest negativ for naturfagene, hvor den er på -0,81. Som den eneste skole i kommunen er skolen bedst til at løfte de svageste af eleverne. Vurdering: Der er ingen tvivl om at en korrektion af skolernes resultater det være sig karakterer eller tal for gennemførsel af ungdomsuddannelse giver et bedre og mere nuanceret billede af skolernes kvalitet. I disse år kommer der bud på en sådan korrektion fra en del forskellige aktører, der opgør den socioøkonomiske reference 37, undervisningseffekten 38, skoleeffekten 39 eller skolekvaliteten 40. Opgørelserne af undervisningseffekten fra CEPOS, som er opgjort over en årrække, viser imidlertid store udsving i skolernes placering fra år til år. Man bør derfor være varsom med at drage vidtrækkende konklusioner om skolernes generelle kvalitet på baggrund af opgørelser for et enkelt år. De kan imidlertid bruges af den enkelte skole i deres evaluering og til at finde skoler med samme elevsammensætning, som man kan vidensdele med og lære af. KREVI s opgørelse giver desuden nogle oplysninger, der ikke har været tilgængelige før, nemlig hvilken gruppe af fag, skolerne har de bedste resultater i og hvorvidt skolen bedst løfter de svageste eller stærkeste elever. Oplysninger skolerne kan bruge direkte i deres kvalitetsudvikling. Nationale test De obligatoriske nationale test var en del af den store revision af folkeskoleloven i 2006, og blev gennemført for første gang i skoleåret 09/10. Resultaterne fra de nationale test skal indgå i kvalitetsrapporten. Følgende test blev gennemført i skoleåret 10/11: Dansk/læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse Matematik for 3. og 6. klasse Engelsk for 7. klasse Biologi for 8. klasse Fysik/kemi for 8. klasse Geografi for 8. klasse Resultaterne af de nationale test er fortrolige og må ikke gengives i kvalitetsrapporten eller på anden måde offentliggøres. De indgår dog i den samlede vurdering af skolerne i nærværende rapport og desuden i det videre kvalitetsarbejde på skolerne. Testene skal primært fungere som et evalueringsværktøj på skolerne, hvor forældre og elever bliver orienteret om resultatet af testen, og lærerne bruger resultaterne i deres videre målretning af undervisningen til den enkelte elev. 37 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2010, UNI-C, på 38 CEPOS bruger begrebet undervisningseffekt. Deres opgørelser kan se på Også KREVI bruger begrebet, dog med en anden metode til udregning. Se 39 Beatrice S. Rangvid, AKF, bruger begrebet skoleeffekt i publikationen Skolegennemsnit af karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Korrektion for social baggrund, 40 SFI i Veje til ungdomsuddannelse 1, SFI 2010, fra 53

54 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Læsetest Alle skoler læsetester eleverne i 1., 3., 4. og 5. klasse og herudover testes med nationale test i 2., 4., 6. og 8. klasse. Resultaterne indsamles og bearbejdes af kommunens læsekonsulent og skolernes læsevejledere og danner udgangspunkt for det videre arbejde med elevernes læsekompetencer. Da resultater af de nationale test ikke må offentliggøres indgår de i den samlede bedømmelse af elevernes resultater. Læseresultaterne for kommunens 1. klasser Læsetesten 0S64, som alle 1. klasser bliver testet med, er en ordlæsningsprøve. Prøverne opgøres i hastighed og rigtighed. Hastigheden betegnes A, B, C og rigtighed eller sikkerhed betegnes 1, 2, 3. Disse tal og bogstaver kombineres så der opstår 9 grupperinger, Hvor A1 er en hurtig og sikker læser og C3 er en langsom og usikker læser. I denne kvalitetsrapport karakteriseres A1- og B1-læsere som hurtige og sikre. Resultater i testen OS64 i 1. klasse (maj) i Sikre og hurtige AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Samlet Landet ,3 82,6 97,7 95,7 45,8 81,8 62,5 80, ,4 83, ,7 84,0 76,6 95,9 80,7 50,0 87,5 85,7 93,3 89,7 91,7 83,3 77, ,2 63,6 88,3 88,4 97,7 63,2 93,7 83,3 78,8 93,9 61,5 84,6 Sikre og langsomme AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Samlet Landet ,3 2,2 2,3 0,0 45,8 10,9 37,5 12,8 8,3 2,9 10, ,4 16,0 14,9 4,1 13,5 21,4 10,4 14,3 4,4 5,2 4,2 11,4 12, ,8 18,2 6,7 4,6 2,3 10,5 0,0 11,1 21,2 4,6 12,8 8,4 Usikre AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Samlet Landet læsere ,3 15,2 0,0 4,3 8,3 7,3 0,0 6,4 6,7 5,7 6, ,9 0,0 8,5 0,0 5,8 28,6 2,1 0,0 2,3 5,1 4,1 5,3 10, ,0 18,2 5,0 7,0 0,0 26,3 6,3 5,6 0,0 1,6 25,7 7,0 Tabel over udviklingen fra maj 2009 til maj 2011 på de enkelte skoler I forhold til 2010 er der sket en mindre tilbagegang med en anelse færre hurtige og sikre læsere og lidt flere usikre læsere. Set i forhold til landsgennemsnittet fra 2010 er der dog færre usikre læsere og flere hurtige og sikre læsere i Fredensborg Kommune. Der kan være store udsving fra år til år på samme skole, hvilket kan have mange forskellige årsager: skiftende elevgrundlag, lærerkvalifikationer, undervisningsmetoder, (for)arbejdet i børnehaveklassen m.m. Siden 2007 har nogle af skolerne haft en markant positiv udvikling, f.eks. Baunebjergskolen, Holmegårdsskolen og Niverødgårdskolen, som i 2011 har både flere sikre og hurtige læsere end i 2007 og færre usikre læsere end i I skoleåret 11/12 vil alle børnehaveklasser arbejde med opdagende skrivning, der vil blive implementeret i skolernes børnehaveklasser. I slutningen af skoleåret 11/12 vil metoden blive evalueret, og her vil et af parametrene vil være, om flere elever end tidligere knækker den alfabetiske kode ved juletid i børnehaveklassen. Håbet er, at metoden kan fremme børnenes skriftsproglige udvikling, og at de i højere grad vil være opmærksomme på kommunikationen i tekster. Dette skulle gerne få en positivt afsmittende effekt på elevernes læsefærdigheder i 1. klasse. 54

55 Læseresultaterne for kommunens 3. og 4. klasser Læsetesten SL60 for 3. klasserne og SL40 for 4. klasserne er sætningslæseprøver. SL60 består af sætninger med en sværhedsgrad, der svarer til lix 20. Sætningerne i SL40 har en sværhedsgrad på lix 31. Kategorierne for læseresultaterne i 3. og 4. klasse er: A: sikre og hurtige læsere B: sikre men lidt langsommere læsere end kategori A C: noget usikre og langsomme læsere D: usikre og hurtige læsere E: usikre og langsomme læsere med omstændelige og mangelfulde afkodningsstrategier F. meget usikre og langsomme læsere med problematiske afkodningsstrategier Resultater for 3. klasser SL Sikre AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Samlet Landet læsere ,6 73,9 88,3 93,8 97,7 88,2 91, ,4 85, , ,9 89,5 78, , ,1 89,5 95,7 76,2 76,5 85,5 83, ,8 87,5 69,8 88,9 92,0 40,0 90,9 94,4 97,6 79,4 82,9 86,0 Usikre AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Samlet Landet læsere ,5 26,3 11,8 6,3 0 11,8 6,3 25 8, ,3 10, ,3 5, ,4 40 6,7 10,6 4,3 15,9 5,9 9,5 10, ,1 6,3 21,0 11, ,2 0 2,4 17,7 9,8 10,1 Usikre og AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Samlet Landet langsomme ,3 0 2, ,3 2,8 1, ,8 5,3 6,5 0 3,8 30 2, ,9 17,6 5,0 6, ,1 6,3 9, ,6 0 2,9 7,3 4,0 Antallet af elever der læser flydende (A+B) er på 88,3, en stigning på 2,8 i forhold til Det vil sige, at rigtigt mange elever, ca. 5% flere end landsgennemsnittet, har fået konsolideret deres læsefærdigheder. Antallet af elever, der har mangelfulde og opmærksomhedskrævende læsefærdigheder, er faldet med 3,6% siden 2010 til 1,4%, det laveste niveau siden Siden 2007 har 8 ud af de 11 skoler fået flere sikre læsere i 3. klasse. Omtrent halvdelen af skolerne har fået færre usikre og langsomme læsere. Selv om kommunen har fået flere hurtige og sikre læsere skal der i de kommende år arbejdes bevidst og systematisk med elevernes sproglige udvikling, så de kan blive i stand til at læse forskelligartede tekster med forståelse. Dette gælder både elever med dansk som andetsprog og som modersmål. Det vil også fremgå af den revidere handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling, som træder i kraft i skoleåret 11/12. 55

56 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Læseresultaterne for kommunens 4. klasser Resultater for 4. klasser målt med SL 40 i Sikre AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Samlet Landet læsere ,5 84,2 69,2 95,6 88,5 81,8 93, , ,6 79, ,8 55, , ,3 94, ,5 63,2 73,1 70, ,8 81, ,6 86, ,5 69, ,3 Usikker (C+D) AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Samlet Landet ,3 15,4 4,4 7,7 9,1 8, , ,8 14, ,9 35,4 34,9 11,1 13, ,1 19,3 26,4 18,3 19, ,3 12,5 11,9 10, ,9 13,7 0 24,5 21, ,7 Usikre og langsomme AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Samlet Landet ,6 10,5 15,4 0 3,8 9, ,6 6, ,9 9,3 1,9 1,9 50 4,4 5,9 8,9 16,7 10,5 8,1 11, ,7 6,3 7,1 2,2 0 3, ,7 5 3,9 I 2011 kan 79,4% af eleverne i 4. klasse læse flydende. Det er en pæn stigning i forhold til 2010, hvor 73,1% kunne læse flydende. Samtidigt er der ca. 2% færre meget usikre læsere i forhold til Da disse elever gik i 3. klasse, kunne 85,5% af dem læse flydende. I 4. klasse er antallet af elever, der læser flydende altså tilsyneladende faldet. Dette forhold skyldes dog i høj grad, at teksten i 3. klasse er på lix 20 og i 4. klasse på lix 31. Normalt forventer man, at eleverne i slutningen af 4. klasse læser lix 25 flydende. Så derfor er det faktisk flot, at næsten 80% af vores elever læser lix 31 flydende. Som det fremgår, er det generelt i hele landet, at færre elever opnår læsefærdigheder i SL40 svarende til kategori A og B og flere elever med mangelfulde og opmærksomhedskrævende afkodningsvanskeligheder, kategori E og F. Når man sammenligner Fredensborg Kommune med landsgennemsnittet fra 2010, læser eleverne i 4. klasse betydeligt bedre, flere flydende læsere og under halvt så mange meget usikre læsere. Siden 2007 har 7 ud af de 11 skoler fået flere sikre læsere i 4. klasse. Læseresultater for kommunens 5. klasser Tekstlæseprøven LÆS5 har en sværhedsgrad på lix 29 og passer derfor fint til læsekravene i 5. kl. I LÆS5 skal eleverne læse intensivt, og det er deres læseforståelse/flydende læsning, som vurderes. Resultaterne fra læsetestene i 5. klasse inddeles i følgende kategorier: K1/K2 god læseforståelse og hurtig til jævn læsehastighed K3 god læseforståelse, men langsom læsehastighed K4/K5/K6 nogenlunde læseforståelse, hurtig, jævn til langsom læsehastighed K7/K8/K9 usikker læseforståelse, hurtig til jævn til langsom læsehastighed 56

57 De samlede resultater for Fredensborg Kommune viser, at læsefærdighederne hos eleverne i 5. kl. er væsentligt forbedret, idet der både er blevet 2% flere hurtige og sikre læsere end i 2010, og den samlede procentdel af sikre læsere er steget fra 66% til 69% (A+B+C). Samtidigt er der i forhold til % færre usikre læsere i kategorierne K7, K8 og K9. Siden 2007 er eleverne i 5. klasse blevet stadigt bedre læsere 10% flere hurtige og sikre læsere og mere end en halvering i antallet af usikre læsere (fra 15% til 7%). Det er en flot udvikling, som der skal gøres en indsats for at fortsætte og endda forbedre. De enkelte skolers 5. klasser målt med LÆS5 i februar K1/K2 AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Samlet Landet ,6 48,5 58,7 77, ,7 55, , K3 AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ ,1 2,2 2,3 6,3 2,2 22,2 5 11,4 3, K4/K5/ K6 AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ ,3 15,1 28,2 9,1 28,1 19,5 16, , K7/K8/ K9 AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ , ,9 11,4 25 6,5 5,6 5 15,7 13, Der ses store udsving i udviklingen af elevernes læsefærdigheder på de enkelte skoler. 8 skoler har formået at udvide gruppen af sikre læsere, mens nogle af skolerne har en stor gruppe elever med utilstrækkelige læsefærdigheder (K7/K8/K9), hvilket kan betyde, at disse elever ikke kan læse sig til viden i aldersvarende tekster. Målet er, at antallet af elever med så utilstrækkelige læsefærdigheder nedsættes til højst 5%. Asminderød Skole, Egedalsskolen, Endrupskolen og Langebjergskolen har stor fremgang i antallet af sikre læsere i forhold til februar Syv skoler har reduceret antallet af meget usikre læsere siden

58 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune I det kommende år vil kommunens læseindsats fokusere på, hvordan der bedst muligt kan undervises i læsning på mellemtrinnet og i udskolingen. Målet er at give faglærerne forskellige redskaber og metoder til arbejdet med læsning i deres fag. Årgangenes resultater over flere år Som det fremgår, kan læseresultaterne på de forskellige klassetrin svinge meget fra år til år. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvad svingningerne skyldes, der kan være årsager både i og uden for skolen, elevsammensætningen, lærere m.v. Derfor er det interessant at følge den samme elevgruppe over flere år og sammenligne deres resultater i de forskellige test for at se, om deres læsefærdigheder udvikles som forventet i indskolingen og mellemtrin. Der skal dog tages det forbehold, at testene undersøger forskellige læsefærdigheder og at læsefærdighederne opdeles i forskellige kategorier i testene. Elever på 5. klassetrin i skoleåret 10/11 gik i 1. kl. i skoleåret Når man kigger tilbage på deres læseudvikling fra 1. kl., ser den således ud: Kommunens samlede resultater i testen OS64 i 1. klasse i maj 2007 A1 B1 Hurtige og sikre læsere A1+B1 Langsomme og sikre læsere C1 Usikre læsere ,5 70,4 83,9 8,4 7,7 Kommunens samlede resultater i testen SL60 for 3. klasse i maj 2009 A B Læser flydende C D Mangelfulde E F A+B afkodningsstrategier E+F ,6 53,4 86,0 8,9 1,2 4,0 2,1 1,9 Kommunens samlede resultater i testen SL40 for 4. klasse i maj 2010 A B Læser flydende C D Mangelfulde E F A+B afkodningsstrategier E+F , ,1 14,4 3,9 8,1 3,5 4,6 Disse elever har udviklet deres læsefærdigheder flot igennem indskolingen, således er der 86% flydende læsere i 3. klasse mod 83,9% hurtige og sikre læsere i 1. klasse. Kun de allerdygtigste elever i 3. klasse kan se frem til i 4. klasse at kunne læse SL40 hurtigt og sikkert, da testen er meget svær, med en lix på 31, hvor tekster til 4. klassetrin oftest er på lix Så det er naturligt, at elever med mangelfulde og opmærksomhedskrævende afkodningsstrategier i 3. klasse også får store vanskeligheder i 4. klasse. Men også en stor del af de usikre læsere fra 3. klasse (C+D) får ved mødet med SL40 i 4. klasse så alvorlige problemer, at deres afkodningsstrategier beskrives som mangelfulde og opmærksomhedskrævende. I 5. klasse skal eleverne vise læseforståelse af en sammenhængende tekst: Kommunens samlede resultater i LÆS 5 for 5. klasse i februar 2011 K1/K2 K3 K4/K5/K6 K7/K8/K

59 Det er dejligt at se, at kun 7% af eleverne viser meget utilstrækkelige læsefærdigheder, omtrent samme tal som i 1. klasse. Den største enkeltfaktor af betydning for læseforståelsen er sikker afkodning af enkeltord. Så det kan tænkes, at eleverne med utilstrækkelige læsefærdigheder i 5. klasse er de samme elever, som i 1. klasse ikke kunne afkode enkeltord sikkert og hurtigt. Der er 70% sikre læsere(k1/k2/k3) i 5. klasse dvs. 3,1 færre end i SL40 i 4. klasse. De 24% i gruppen K4/K5/K6 kan umiddelbart tolkes, som om næsten hver fjerde elev i 5. klasserne læser mindre godt. Kategorierne dækker imidlertid over elever, der alle læser med en rigtighedsprocent mellem 75% og 89%, men med forskellig hastighed. Hvis gruppen splittes op, viser det sig, at 4% af eleverne placeres i K4, dvs. de meget hurtige læsere. Vurdering og anbefaling Læseresultaterne fra skoleåret 10/11 viser, at eleverne i Fredensborg kommune generelt får en god læsestart. Fredensborg Kommune har næsten 85% hurtige og sikre læsere og kun ca. 6% langsomme og usikre læsere i 1. klasse. Til sammenligning var der i maj 2010 på landsplan ca. 77,5% hurtige og sikre læsere og ca. 10,5% usikre læsere. Der er stadig brug for at have fokus på læseundervisningen i indskolingen, så endnu flere elever kan udvikle sig til hurtige og sikre læsere. Desuden er det vigtigt at iværksætte tidligt foregribende undervisning overfor de elever, der viser tegn på usikre afkodningsfærdigheder. Dette kan med fordel gøres allerede i børnehaveklassen. På mellemtrinnet er der i 3. klasse i skoleåret 10/11 en lille stigning i antallet af flydende læsere med sikre og relevante afkodningsstrategier (fra 85,5% til 88,3%), samtidigt med et fald i antallet af meget usikre læsere (fra 7,5% til 2,5%). Det er en flot udvikling. Til sammenligning var der i maj 2010 på landsplan 83% flydende læsere i 3. klasse og ca. 6% meget svage læsere. For 4. klassetrin har der i dette skoleår været flere flydende læsere end i forrige skoleår en stigning fra 73% til næsten 79,5%. Samtidigt er der blevet færre elever i store læsevanskeligheder fra ca. 8% til 6%. Til sammenligning var der på landsplan i maj 2010 ca. 71,5% flydende læsere og ca. 13,3% meget usikre læsere i 4. klasse. I 5. klasse er der i skoleåret 10/11 en stigning i antallet af læsere med god læseforståelse fra 65% til 69% - og samtidigt er der et fald fra 10% til nu 7% i antallet af elever med ringe læseforståelse. Sammenlignet med landsgennemsnittet af læsefærdighederne hos elever i 1., 3. og 4. klasse i maj 2010 har Fredensborg Kommune altså både flere elever med særdeles gode læsefærdigheder og færre elever med ringe læsefærdigheder. Det ser ud til, at eleverne har en rigtig god læseudvikling fra 1. til 3. klassetrin, men at den gode udvikling ikke fortsætter i samme tempo. Også på landsplan ses denne udvikling, men det står alligevel bedre til i Fredensborg end på landsplan. Skolerne i Fredensborg har nemlig formået at undervise sådan, at elevernes læsefærdigheder er blevet bedre på såvel 4. og 5. klassetrin i løbet af de sidste par år. For at sikre en fortsat positiv læseudvikling for såvel gode som opmærksomhedskrævende læsere gennem hele skoleforløbet, er der behov for, at læsning fortsat er et indsatsområde. Det er væsentligt at fortsætte arbejdet med, at endnu flere elever får mulighed for at udvikle sig til sikre og hurtige læsere, så de bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. For det første skal der være fokus på systematisk læseundervisning samt en stadig stimulation af elevernes lyst til at læse. Det er vigtigt, at have fokus på alle elevers sproglige udvikling sprogforståelse og sprogbrug som en forudsætning for læseforståelse. Derfor anbefales det at arbejde systematisk på at udvide alle elevers ordforråd i alle fag, dvs. både de fagspecifikke ord, de 59

60 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune før-faglige ord, fremmedord og hverdagsord. Det tilstræbes, at eleverne kan forstå og anvende præcise og relevante ord og begreber. Der kræves en særlig opmærksomhed på, at elever med dansk som andetsprog i alle skolens fag kan få mulighed for at udvikle både deres forståelse og brug af det danske sprog. På landsplan ses det nemlig ofte, at elever med dansk som andetsprog har en god læseudvikling i de første skoleår, hvor de knækker koden, men senere slår deres læsefærdigheder ikke til pga. vanskeligheder med at forstå og bruge det danske sprog. Det er ikke kun dansklæreren, som skal undervise i læsning. Læsning er alle faglæreres opgave. Det betyder, at enhver lærer har ansvar for at undervise i læsning af sit fags tekster faglig læsning - herunder at undervise eleverne i sit fags ordforråd og særlige tekstgenrer. Skolesammenlægning Når 9 af kommunens 11 skoler bliver sammenlagt fra august 2011, ligger der den udfordring for skolerne at fastholde og udbrede den gode udvikling, der er de fleste skoler. Det anbefales de sammenlagte skoler at analysere metoder og resultater på de gamle skoler og udvikle videre på de tiltag og metoder, der har givet de bedste resultater. 60

61 Del 3: Pædagogiske Processer 61

62 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 62

63 Centrale udviklingsområder Center for Skoler og Dagtilbud har i skoleåret 10/11 arbejdet med en række centrale udviklingsområder, som involverer skolerne direkte eller indirekte. Skolestruktur Den 1. november 2010 besluttede Byrådet i Fredensborg Kommune at gennemføre en ændring af skolestrukturen, hvor 9 af kommunens skoler sammenlægges til 4 større skoler, en i hvert bysamfund. Endrupskolen i Fredensborg og Langebjergskolen i Humlebæk fortsætter uændret som tosporede skoler. Umiddelbart efter den politiske beslutning blev skolelederen på de 4 nye skoler udpeget. Det var nu den nye skoleleders opgave sammen med det samlede lederteam, medarbejderne og skolebestyrelserne at stå for fusionen af de sammenlagte skoler. Skolelederne fik også til opgave at beskrive hvordan den nye skole skal organiseres, så den lever op til de mål og krav der er stillet fra politisk hold i en fusionsplan. Fusionsplanerne blev godkendt af Børne- og Skoleudvalget den 1. marts Den mest kontroversielle del af skolesammenlægningen viste sig at være, hvordan de nye skoler skulle fordele eleverne på de eksisterende skolebygninger. For Fredensborg Skole, Humlebæk Skole og Nivå Skole var der tale om skolebygninger der ligger med en vis afstand indenfor bysamfundet. De tre skoler besluttede efter grundige overvejelser og diskussioner i skolebestyrelserne og blandt medarbejderne at den bedste løsning var at opdele skolen i en indskolingsafdeling fra 0.-4./5. klasse på den ene matrikel og en udskolingsafdeling fra 5./6. 9. klasse på den anden matrikel. En sådan opdeling giver den bedste mulighed for at skolen kan blive både økonomisk og fagligt/pædagogisk bæredygtig: Flere klasser på samme årgang giver mulighed for et tæt samarbejde mellem klasser og lærerteam om årgangen, således at man kan udnytte lærerressourcer mv. bedst muligt og give eleverne de udfordringer, der passer til dem, bl.a. med holddeling. Skoleåret 10/11 har for de skoler, der skal sammenlægges været præget af fusion. I første omgang usikkerheden i forhold til hvilken beslutning der blev taget og hvilke konsekvenser det ville få for skolen og for den enkelte medarbejder og elev. I næste omgang fusionsaktiviteter, hvor medarbejdere og elever på forskellig vis har været inddraget i designet og den praktiske sammenlægning af de nye skoler. Siden fagfordelingen i april-maj har lærerne skullet planlægge det nye skoleår i nye årgangsteam med nye kolleger og nye rammer. Fra centralt hold har der været mange ting, der skulle falde på plads. Den første og største kabale var at tilpasse institutionsstrukturen, så den passede til den nye skolestruktur. Det betød bl.a. at alle fritidshjem skulle overflyttes til bygninger på eller i nærheden af de skoler, hvor de mindste klasser skal være. Omdannelse af SFO til fritidshjem Den 31. januar 2011 besluttede Byrådet at omdanne alle kommunens skolefritidsordninger til fritidshjem. Beslutningen blev taget for at fritidsinstitutionerne kunne indgå i områdeledelser 0-14 år. Alle de kommunale daginstitutioner inkl. fritidshjem og fritidsklubber indgår i 6 kommunale områdeledelser. De seks områder svarer til de nye skoledistrikter og giver på den måde mulighed for et tæt samarbejde mellem skole og institutioner. 63

64 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Organisationsændring i administrationen 2011 blev året, der stod i organisationsændringer og fusionernes tegn. I efteråret 2010 besluttede Fredensborg Kommune at gennemføre en strukturændring i den centrale administration. Afdelinger blev slået sammen til centre og ledelsesstrukturen blev ændret. Fra 1. januar 2011 er Skole- og Institutionsafdelingen således slået sammen i Center for Skoler og Dagtilbud. Strukturændringen understøtter at institutions- og skoleområde i højere grad tænkes sammen og at samarbejdet omkring kommunens 0-15-årige styrkes. Ungepakke/ungeplan For at leve op til Fredensborg Kommunes vision om at kommunen skal have landets laveste ungdomsarbejdsløshed og regeringens målsætning om at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse har kommunen iværksat en række indsatser, bl.a. i forbindelse med den nye Ungepakke 2. Nedenfor beskrives indsatserne på skoleområdet, som skolerne samarbejder med UU-Øresund (Ungdommens Uddannelsesvejledning) omkring. Der etableres en særlig tilrettelagt indsats for unge, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse i folkeskolens 9. og 10. klasse. Kommunen har etableret en mentorordning for udvalgte elever i 9. og 10. klasse, der skal i gang med en ungdomsuddannelse. Mentorordningen er for elever, der af deres vejleder vurderes til at kunne have udbytte af mentorstøtte i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Der arbejdes på fremover at udnytte den mulighed, der er kommet for etablering af flere erhvervspraktikker i folkeskolen. Skolens leder kan med inddragelse af UU- Øresund tilbyde elever med særlige behov et undervisningsforløb i 8. og 9. klasse. Det skal være et forløb, hvor praktik og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted både på og uden for skolen. Som noget nyt bliver det UU-vejlederne på de enkelte skoler, der gennemfører undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) på klassetrin. Vejlederne fra UU-Øresund koordinerer og gennemfører vejledningen om valg af uddannelse og erhverv i 7. klassetrin. Vejledningen foregår individuelt samt i grupper. Vejlederne fra UU-Øresund koordinerer og gennemfører vejledningen af eleverne i 8. klasse. Vejledningen skal indeholde minimum en individuel samtale. Forældre til børn på klassetrin orienteres om UEA undervisningen, vejledningsaktiviteter samt arbejdet med uddannelsesplanen. Det er vigtigt, at forældre til elever med særlige behov samt øvrige relevante fagpersoner inddrages gennem hele forløbet. Alle unge, hvor der vurderes at være behov for en særlig indsats i forbindelse med overgangen til en ungdomsuddannelse, skal have udpeget en tovholder. 10. klassesforløb på Erhvervsskolen Nordsjælland I forbindelse med Ungepakke 2 er der udarbejdet et supplerende 10. klassesforløb på Erhvervsskolen Nordsjælland med start august Forløbet henvender sig til fagligt svage unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring om uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Forløbet foregår på Erhvervsskolen Nordsjælland i Helsingør og kan afsluttes med afgangsprøver på 9. eller 10. klassesniveau i dansk, matematik og engelsk. Forløbet er samtidig en introduktion til erhvervsskolens grundforløb. 64

65 Inklusionspartnerskab Fra deltog Fredensborg Kommune i KL s Partnerskab om Folkeskolen. Det primære formål med partnerskabet var at styrke elevernes udbytte af undervisningen ved at højne kvaliteten i folkeskolen, fremme vidensdeling mellem kommunerne, formidle de gode resultater og vise, at kommunerne er opgaven voksen. Et af de fire områder, der var med i partnerskabet, var Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand. Arbejdet med området har bl.a. ført til, at Fredensborg Kommune har formuleret en række politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og den specialpædagogiske bistand i det almindelige undervisningsmiljø. Den overordnede politiske målsætning for specialundervisning og den specialpædagogiske tiltag i kommunen understøtter i høj grad ønsket om øget inklusion i almenmiljøet, hvilket er i fuld overensstemmelse med den nationale politiske dagsorden anno For at kunne leve op til kommunens politiske målsætninger på området, har Center for Skoler og Dagtilbud udarbejdet nogle retningslinjer Visioner og indsatser for specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almene undervisningsmiljø. Disse er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for skolelederne og PPR. Retningslinjerne skal betragtes som er et dynamisk værktøj, der løbende justeres og tilpasses kommunens situation og gældende rammer. For skoleåret 10/11 har indsatsen særligt drejet sig om etableringen af et AKT-netværk (Adfærd, kontakt og trivsel), PPR s (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) rolle i forhold til skolerne og etableringen af lokale ressourcecentre på skolerne, hvor fokus bl.a. er at tænke tværfagligt og forebyggende. Samtlige indsatser skal der arbejdes videre med i kommende skoleår. I efteråret 2010 dannede KL endnu et partnerskab, denne gang med særligt fokus på inklusion. Fredensborg kommune deltager sammen med KL og 13 kommuner øst for Storebælt i inklusionsnetværket, der kører fra november 2011 til maj i Ved at deltage i inklusionspartnerskabet er fokus på inklusion blevet fastholdt, ligesom Fredensborg Kommune er blevet bekræftet i, at den retning skolerne har taget er den rigtige. Der er dog udfordringer. Bl.a. er det vigtigt at der ikke blot fokuseres på det økonomiske incitament til inklusion. Det enkelte barn har krav på at være en del af et udviklende og forpligtende fællesskab, hvor det føler sig anerkendt, og hvor det trives. Det kræver vilje og engagement af både politikere, forvaltning og skoler, ikke kun at tale om inklusion, men også være inkluderende. 65

66 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Skolernes mål i lederaftaler og årsplaner Det kommunale koncept med 2-årige lederaftaler og årsplaner for alle kommunale institutioner og afdelinger trådte i kraft i Skolerne opstillede i efteråret 2008 mål for perioden 1/ til 31/ I skolernes årsrapporter beskriver skolerne deres indsatser i forhold til de opstillede mål og vurderer i hvor høj grad målet er nået, hvilket er samlet nedenfor. Udover de aftalte mål, har mange af skolerne opstillet deres egne lokale mål. Nogle skoler har beskrevet dem i samme form, som de øvrige mål, og de er derfor medtaget her. Ved samtaler ultimo 2010 er der udarbejdet nye mål og lederaftaler for de skoler, der ikke skal fusionere. De nye mål fremgår af oversigten sidst i afsnittet. De ni skoler, der er involveret i en skolefusion, har i stedet udarbejdet en fusionsplan, der blev politisk godkendt den 1. marts Skolernes fusionsplaner kan findes på fredensborg.dk/skolestruktur. Asminderød Skole Mål 1: At udvikle skolens evalueringspraksis Mål 2: At styrke den administrative del af ledelsen og synliggøre ledelsen Mål 3: At styrke skolens image Mål 4: Inklusion: At kunne rumme alle distriktets børn. I seneste kvalitetsrapport redegjorde skolen for hvordan der var blevet arbejdet med indsatser i forhold til målene frem til sommeren 2010, hvor der allerede var nået en høj grad af målopfyldelse. Der arbejdes videre med flere af de beskrevne indsatser i indeværende skoleår, men grundet ledelsesskift fra marts 2011 er der sket ændringer i prioriteringerne. Baunebjergskolen Mål 1: Fokus på øget faglighed Mål 2: Evalueringskultur Mål 3: Implementering af læseklasserne ved Baunebjergskolen Lokalt mål: Den bedste arbejdsplads Lokalt mål: Synlig, ærlig og kompetent ledelse Skolen havde allerede ved sin midtvejsrapportering juni 2010 en høj grad af målopfyldelse, idet de to lokale mål var helt opfyldt, mål nr. 3 manglene lidt i forhold til opnåelse af intentionen, mens mål 1 og 2 var tæt på at være opfyldt. Pga. ændring af skolestrukturen fik skolen ny leder i foråret Den nye leder har ikke haft mulighed for kvalificeret at forholde sig til om målene i lederaftalen med den forhenværende leder er nået. Samtidig har det store arbejde, det har krævet at forberede fusionen og en situation med færre ledere, betydet, at fokuspunkterne, der er indeholdt i lederaftalen ikke har været til genstand for debat i Egedalsskolen Mål 1: At nedbringe elevfraværet Fokus på elevernes fravær har ikke nedbragt sygefraværet. Ledelsen orienterer sig jævnligt på tallene, lærerne orienterer sig løbende. To gange årligt skrives elevens fravær ind i elevplanen. Derved orienteres eleven og forældrene også løbende. De elever, som har mere end 10% fravær indkaldes sammen med deres forældre til bekymringssamtale på skolen med ledelsen. 66

67 Der skal sættes yderligere fokus på området og ledelsen skal fremover følge op på tallene ca. en gang om måneden. I det sidste år er lærerne blevet bedre til at registrere, så skolen har kunnet sætte handlinger på bekymringer, f.eks. er der underrettet hyppigere, og brugen af bysamfundets netværkskonsulent er startet. Der ses derudover på flere muligheder for skole/hjem-kommunikationen. Generelt er det få elever, som er stærkt overrepræsenteret i skolens fraværsstatistik og der er handleplaner for dem alle. Mål 2: At nedbringe medarbejdernes sygefravær Fraværstyperne er blevet afdækket, så grunden til medarbejdernes fravær kendes. Lokaludvalget har udarbejdet nye retningslinjer for hvornår, der indkaldes til omsorgssamtale. Endvidere får alle medarbejdere 4 gange årligt en oversigt over eget fravær og gennemsnitsfraværet for hele skolen for det indeværende skoleår. Fraværet er steget fra 3,2% i 2010 til 4,7%. Der er fokus på det fravær, som kan relateres til arbejdet og der arbejdes med løsninger. Mål 3: Evaluering flerårigt fokuspunkt Det sidste års arbejde har skærpet læreres bevidsthed om evaluering meget. Lærernes brug af diverse testresultater (læse-, matematiktest, lærernes egne og nationale tests) er stadig i fokus. Lærernes og elevernes brug af evalueringer skærpes forsat bl.a. ved brugen af elevplanerne og det nye tiltag: rummelighedstimer, hvor der sættes mål og laves handleplaner. Mål 4: Læsning faglig læsning Elevernes læseresultater er blevet mere stabile og der sættes meget hurtigere ind overfor elever, som har vanskeligheder. Dette godt hjulpet af skolens læsevejledere, som sammen med årgangsteamene har lavet planer for de enkelte årgange. Denne procedure vil fortsætte. Faktisk er der nu så megen fokus på læsning, at det allerede i starten af 1. klasse er muligt at afdække, hvilke elever, der har brug for ekstra hjælp. Indsatsen omkring læsning breder sig stadig som ringe i vandet, hvilket bl.a. betyder en mere målrettet brug af læsevejlederne. Læsevejlederne har fået større erfaring, hvilket højner kvaliteten i deres arbejde. Dette kan bl.a. ses i skolens læseresultater for 5. årgang. Mål 5: DSA tænketank (tænketank om tosprogede elever) flerårigt indsatsområde Der er i år etableret lektiehjælp på alle afdelinger, hvor elever, lærere og forældre kommer med positive tilbagemeldinger. Projektorienteret undervisning er fokusområde for alle lærere i dette skoleår, hvilket er beskrevet i årgangenes årsplaner. Eleverne får prøvetræning og der gives ekstra lektiehjælp til 9. årgang i foråret med henblik på afgangsprøverne. Der arbejdes på en DSA-handleplan under Undervisningsministeriets tosprogstaskforce, To sprog en udfordring. Endrupskolen Mål 1: Den digitale skole Skolens kommunikation med forældre er blevet papirløs. Skolen har desuden i de sidste 2 år målrettet arbejdet med at give indsigt til forældrene om skolen arbejde ved at gøre elevernes digitale produkter tilgængelige for forældrene gennem SkoleIntra. Der er med stor succes lagt adskillige elevproducerede film og billeder ud på hjemmesiden. Endrupskolens elevplaner er integreret i SkoleIntra. Det samme er årsplaner for klasser og fag. Herved opnås let tilgængelighed og sammenhæng til øvrige informationer om skolen/eleven. I skoleåret 10/11 skulle der gennemføres forsøg med fjernundervisning. Dette er blevet forsinket og bliver gennemført i skoleåret 11/12 Skolen fremstår som en moderne og udviklingspræget skole, hvilket bl.a. har resulteret i besøg af uddannelsesordførerne fra hhv. Socialdemokratiet og Venstre, der gerne ville besøge skoler, der gjorde en særlig indsats bl.a. indenfor digitalisering. Besøgene har tillige betydet at skolen har fået 67

68 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune kontakt til IT-Universitetet i København. Mål 2: Kvalitet i specialundervisningen Endrupskolen har sigtet mod at skabe en fælles pædagogisk referenceramme i arbejdet med elever i specialundervisningen. Skolen har i skoleåret 09/10 afholdt et specialpædagogisk kursusforløb i samarbejde med Ullerødskolen. Kurset omfattede 1/3 af skolens personale med deltagelse af lærere i både specialklasser og almenklasser. Inddragelsen af ekstern faglig sparring er sket i samarbejde med PPR og deres specialpædagogiske konsulenter. Her er der superviseret i forhold til skolens lærere og støttepædagoger samt givet rådgivning til såvel forældre som elever. Skolen har arbejdet frem mod at opbygge en organisationskultur med intern vidensdeling og en stram opfølgning af samtlige elevsager, lige fra den første bekymring til der bliver foretaget formelle handlinger. Her bliver der foretaget en struktureret tilgang med mulighed for vidensdeling blandt sagens interessenter. Det betyder, at skolen har efteruddannet personalet og opkvalificeret dem i forhold til børn med behov for en specialpædagogisk indsats. Skolen har haft fokus på at udvikle og kvalificere samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere i form af PPR og deres specialpædagogiske konsulenter samt Ullerødskolen og deres kursustilbud. Samarbejdet har resulteret i en fælles generering af ideer og erfaringsudveksling til stor gavn for såvel elever, forældre som personale. Skolen har kvalificeret den specialpædagogiske indsats ved udarbejdelse af en konkret vejledning Fra bekymring til handling en guide til en fleksibel og effektiv hjælp til bekymringselever. Heri beskrives skolens forskellige tilbud med vejledning om visitation til tilbuddene. Mål 3: Ledelsesudvikling Skoleevalueringerne i forbindelse med Partnerskab om Folkeskolen og selvevalueringen Hvor god er vores skole har været grundlaget for dialog mellem ledelse og medarbejdere. Med udgangspunkt i Hvor god er vores skole har ledelsen analyseret resultaterne med hver enkelt afdeling på skolen. Resultatet af dialogen har været en tydeligere opdeling af arbejdsopgaver og ansvarsområder i ledelsen, samt afklaring omkring begrebet synlig ledelse. Tillige har skolen arbejdet med teamsamarbejdet, og der er udarbejdet klare beskrivelser af teamets arbejdsopgaver og forventninger såvel internt, som i forhold til ledelsen. Gennem dialogen med medarbejderne er der skabt en forventningsafklaring, som er grundlag for såvel samarbejde med ledelse som samarbejde kolleger imellem. Kommende års opgavefordeling er ligeledes udarbejdet, således, at teamsamarbejdet understøttes mest muligt. Der er desuden skabt en vilje og et vidensgrundlag til at videreudvikle teamsamarbejdet med fokus på at understøtte den samlede indsats overfor elevernes udvikling, fagligt såvel som personligt. Den tydeligere ansvars- og arbejdsbeskrivelse i ledelsen, har betydet en effektivisering af ressourcerne samtidig med et generelt kvalitetsløft. Mål 4: Videreudvikling af evalueringsværktøjer, således at der bliver en progression i evalueringsformen og dermed skabt en evalueringskultur Lærerne på mellemtrinnet er efter en studiekreds om Portfolio og logbog, blevet mere bevidste om vigtigheden af at opsætte mål for undervisningen. Det har afstedkommet, at den løbende evaluering er blevet en integreret del af undervisningen, og lærerne har fået udviklet forskellige former for evalueringsværktøjer. På mellemtrinnets gårdmøder er log og portfolio på som et tilbagevendende punkt på dagsorden. På denne måde videndeler de ideer, finder løsninger på de udfordringer de står overfor, får talt pædagogik understøttet af et fælles sprog og en fælles referenceramme. Portfolioen bruges som dokumentation for progressionen i et fag. Portfolioen bliver brugt på skole/hjem-samtalerne på den måde, at den først kommer med eleven hjem, således at eleven og forældre kan være forberedt til samtalen. Derudover er en del af eleverne blevet bedre til at tage ansvar for egen læring ved hjælp af logbog, hvor der er opstillet individuelle delmål for undervisningen for den enkelte elev. Efter at have arbejdet med individuelle handleplaner for 8.klassetrin oplever lærerne, at der er kommet et mere koncentreret og langsigtet fokus på den enkelte elevs læring, samt dennes læringsstil. Gennem arbejdet med individuelle handleplaner er evalueringen blevet systematiseret, hvilket giver læreren et overblik over elevens udbytte af undervisningen. Dette er med til at gøre den 68

69 faglige samtale om eleven mere konkret og nemmere at handle på både fra lærer og forældreside. Lærerne oplever at forældrene kommer tættere på deres børns læring. Gennem arbejdet med handleplaner udvikler eleverne en modenhed for selv at tage ansvar for egen læring, de lærer ligeledes at formulere sig om deres egen og andres faglighed. De lærer at søge materiale, der netop passer til dem, og evalueringen tydeliggør forbindelsen mellem egen indsats og faglig udvikling hænger sammen for eleven. Fredensborg Skole Mål 1: At trimme den nye ledelsesstruktur, såvel indadtil som udadtil Mål 2: Ny visionsplan Mål 3: Fysisk færdiggørelse af skolen Mål 4: Fastholde Fredensborg Skoles høje faglighed, forfine evaluering og elevplaner Lokalt mål: Evalueringskulturen skal udvikles og stadfæstes på Fredensborg Skole. Alle mål 1 5 er indfriet, jf. tilbagerapportering til sidste års kvalitetsrapport. Skolen har i øjeblikket visionsarbejde, frikommuneforsøg samt ikke mindst fusion og opførelse af en ny skole, som hyper indsatsområder de næste 1-2 år. Holmegårdsskolen Mål 1: Elevernes færdigheder i læsning skal forbedres med 10% Skolen har stadig 20 minutters læsning hver morgen i læsebånd, hvilket sikrer at alle elever læser hver dag og at alle elever får en stille og rolig start på dagen. I forbindelse med pilotskoleprojekt om optimering af udnyttelse af specialundervisnings- og DSAtimer, har der været afholdt 2-3 klassekonferencer med deltagelse af læse- og matematikvejleder, samt skolens andre specialfunktioner. Dette forum har øget fokus på læsefærdigheder i alle fag, samt på brugen af DSA-timer i forbindelse med læsefærdigheder. I årets læseresultater ses svingende resultater: 1. årgang opfylder, trods en meget massiv læseindsats fra november måned, ikke den kommunale målsætning, men klassen er - ifølge læsevejleder - godt på vej. Et noget omtumlet efterår med manglende stabilitet i lærerbesætningen kan have haft en indflydelse. 3. årgang opfylder den kommunale målsætning med 85% flydende læsere og har også øget andelen af sikre læsere siden OS64 i 1.kl. med over 20%. 4. årgang har siden testen i 3. kl. i 2010 løftet læseniveauet med lidt mindre end 10% - det er dog stadig markant under den kommunale målsætning, idet ca. 40% af elever er sikre læsere (mod 30% i sidste testning). Dette løft skyldes en meget målrettet og massiv støtte til elever og vejledning til klassens lærere. Mål 2: Der skal ske en reduktion af sygefravær blandt ansatte og ulovligt fravær blandt elever med hhv. 25% og 90% Sygefraværet blandt ansatte er faldet fra 5% i skoleåret 09/10 til 3,8% i skoleåret 10/11 i de almene klasser og til 2,8% i specialklasserækken. Så målet i forhold til ansattes sygefravær er stor set opfyldt, hvilket mærkes i dagligdagen på skolen. Årsagerne til dette skal bl.a. findes i en langt bedre opfølgning i forhold til årsagerne til sygefravær, samt at to sygemeldte med længerevarende arbejdsskader er tilbage på fuld tid. Målet med at nedbringe det ulovlige elevfravær med 90% er ikke opfyldt på nuværende tidspunkt. Der skal sættes yderligere fokus på området og ledelsen skal fremover følge op på tallene ca. en gang om måneden. Der ses derudover på flere muligheder for skole/hjem-kommunikationen. Generelt er det få elever, som er stærkt overrepræsenteret i skolens elevfraværsstatistik. Mål 3: Forøgelse af tosprogede elevers udbytte af undervisningen, så deres karaktergennemsnit matcher de etnisk danske elevers Årets afgangsprøvekarakterer viser at elever med ikke vestlig baggrund stadig ligger markant lavere 69

70 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune en elever med etnisk dansk eller anden vestlig baggrund. Denne skævvridning tages der højde for næste skoleår bl.a. ved at eleverne får prøvetræning og der gives ekstra lektiehjælp til 9. årgang i foråret mhp. afgangsprøverne. I efteråret startes desuden på en DSA-handleplan under tosprogstaskforcen, To sprog en udfordring. Lokalt mål: Optimere administrativ sikkerhed Det ledelsesmæssige supplement har haft altafgørende betydning for afviklingen af skoleåret 10/11. Humlebæk Skole Mål 1: At udarbejde en profil for skolen, der skaber udgangspunkt for skolens indsatser fremover Mål 2: Endnu bedre faglige resultater Lokalt mål: Skole for områdets børn flerårigt indsatsområde Lokalt mål: God arbejdsplads Med henvisning til sidste årsrapport har skolen stort set nået alle sine mål. Det har haft stor betydning for skolens omdømme, hvilket kunne dokumenteres af det stigende elevtal på skolen (fra 396 elever til 492 på 4 år en stigning på næsten 25%) og et vigende antal elever, der valgte privatskole. Som følge af skolesammenlægning har der imidlertid været et fravalg af den nye skole til fordel for privatskoler, primært NNG og Rungsted Privatskole. Målsætningen er nu at fastholde de elever, vi har. Det er ledelsens vurdering, at der måske er brug for særlige tiltag i forhold til skolens bygninger. Det gælder både om at få en hurtig og radikal løsning af pcb problemerne på udskolingsmatriklen samt en renovation af både udearealer og udvalgte indeområder. Skolestrukturændringerne har derudover betydet at indsatsområderne har været skubbet i baggrunden til fordel for at forberede skolen på skolesammenlægning med Baunebjergskolen. Karlebo Skole Mål 1: Profilering af skolen Der har været meget opmærksomhed om skolen, og i særdeleshed i perioden med skolestrukturdebatten. Skolens hjemmeside holdes ajour. ForældreIntra er fuldt ud implementeret. Kommunikationen mellem forældre og skole og forældre imellem foregår i meget høj grad via ForældreIntra. Ugeplaner for undervisningen og lektieangivelse foregår udelukkende via ForældreIntra. Resultatet er, at alle forældre kan være velinformerede, og at de fleste indgår aktivt i kommunikation med skolen. Mål 2: Indførelse af nye evalueringsværktøjer De individuelle elevplaner benyttes som et redskab i den løbende evaluering. Fælles Mål og klassernes årsplaner er udgangspunkt for de målsætninger, der opstilles og evalueres i elevplanerne. Der er ikke indført digital portfolio for hver enkelt elev. Der er plan for testning i matematik, herunder den nationale testning. Resultatet er, at evalueringsarbejdet er blevet tydeligere i skole/hjemsamarbejdet og evalueringen er blevet mere anvendelig i lærernes planlægning af undervisningen. Mål 3: Styrkelse af fagligheden Siden august 2009 er der givet undervisning i engelsk i 1. og 2. kl. Resultatet er at skolens elever bliver dygtige til og glade for engelsk. Det er skolens vurdering, at de bliver mere frimodige med hensyn til at tale sproget. Det giver meget positiv interesse og opmærksomhed fra forældreside. Siden august 2008 er der gennemført fransk- og tyskkursus i 6. kl. Med hensyn til sprogvalg for 7. kl. er eleverne godt rustede og har større chance for at vælge det sprog, der er relevant for den enkelte. Der er fortsat fokus på den faglige læsetræning på mellemtrinnet, hvor der ses gode læseresultater. 70

71 Lokalt mål: Udarbejde politik og handleplan for sund kost og motion Handleplan for sund kost og motion er implementeret. Resultatet er, at eleverne enten har madpakke med hjemmefra eller køber dagens madpakke fra Rådhusets kantine. Der uddeles frugt i løbet af første undervisningsmodul. Ca. 85 % af eleverne er med i ordningen, der finansieres af forældre og ved hjælp af tilskud fra Fødevarestyrelsen. Der er ikke ugentlige kagedage i klasserne. Ved fødselsdage må der deles ud til klassekammeraterne. Der spises ikke slik og kage eller drikkes sodavand i hverdagen på skolen. Motion i dagens løb: der er udeordning i alle frikvarterer, og særdeles gode legemuligheder udendørs. Langebjergskolen Mål 1: Forbedret kommunikation mellem skole og hjem Skolen har gennemført de i årsplanen beskrevne tiltag: Alle klasser har haft en grundlæggende forventningsafklaring med forældrene. Der er aftalt hvorledes såvel skole/hjem-samtaler som forældremøder skal afvikles. Endvidere er skolens elevplaner ændret så de giver et mere præcist og nuanceret billede af elevens status og mål. Skole/hjem-samarbejdet evalueres først på et forældremøde i det kommende skoleår, og elevplanerne evalueres i august Det er den overordnede vurdering, at forventningsafklaringen og den deraf følgende justering af det konkrete skole/hjem-samarbejde, har været positivt Mål 2: videreudvikling af evalueringsredskaber elevplaner og logbog/portfolio Aktiviteterne beskrevet i årsplanen er gennemført som beskrevet. Det har dog været en længere proces end antaget. Skolen har netop udviklet de nye elevplaner, som i højere grad er tilpasset skolens brug af logbog/- portfolio. Elevplanerne er endvidere udvidet således at de giver et mere præcist billede af eleven og i højere grad lever op til lovens intention. Endvidere giver de nye elevplaner mulighed for at de kan anvendes dynamisk. Elevplanerne er elektroniske og er tilgængelige via ForældreIntra. De nye elevplaner vil blive evalueret efter skoleåret 2011/12. Mål 3: Forbedring af skolens resultater indenfor faglig læsning Aktiviteterne beskrevet i årsplanen er gennemført som beskrevet Der kan konstateres en markant fremgang i 5. klasse hvad angår de bedste læsere. Restgruppen er endvidere reduceret markant, så der er ingen eller meget få elever i restgruppen. Om fremgangen skyldes indsatsen eller at der er tale om en anden elevgruppe kan ikke fastslås, men skolen vælger at tro, at resultaterne skyldes den strukturerede indsats med bl.a. at sætte fokus på faglig læsning tidligere i skoleforløbet. Også for så vidt angår TL prøverne er der tale om markant fremgang, både i top og bund. Der er dog stadig behov for at arbejde med den faglige læsning som indsatsområde. Mål 4: Styrkelse af elevernes kompetencer indenfor innovation, kreativitet, samarbejde og problemløsning Skolens fagteam har arbejdet med at skabe innovative undervisningsforløb indenfor fagenes mål. Skolen søgte sidste år om et Comenius projekt med fokus på innovative læreprocesser. Dette projekt blev desværre afvist på grund af voldsomt mange ansøgninger. Skolen har derfor igen i år ansøgt om et Comenius projekt med elevdeltagelse i samarbejde med skoler i Sverige, Frankrig, og Slovenien. Projektet har fokus på energi og bæredygtighed men også på innovative læreprocesser. I skrivende stund mangler dog endelig godkendelse. Skolen har gennemført et meget spændende læseprojekt, hvor eleverne tog læsningen ud af klasseværelset og læste bl.a. på plejehjem, rulletrapper, hospitaler, i kirken m.v. Projektet med praktisk matematik er ikke blevet afviklet, som et fælles projekt. I stedet har de enkelte årgange arbejdet med lokale projekter. Projekterne er endnu ikke færdigevalueret. 71

72 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Lokalt mål: Læringsrummet. Fokus på relationer, anerkendende konfliktløsning og konstruktiv ro. Aktiviteterne beskrevet i årsplanen er gennemført som beskrevet. Såvel kursus som pædagogisk weekend med Rasmus Alenkær bidrog med konkrete redskaber til arbejdet med klasserumsledelse. Teamsamtalerne har haft fokus på målet. Vi har i år afviklet teamsamtalerne som en reflekterende samtale om begreberne: anerkendelse, relationer og klasserumsledelse. Formålet har dels været at etablere et fælles fagligt sprog om og forståelse for de tre begreber, dels at drøfte de enkelte teams arbejde med begreberne og resultaterne heraf. Det har grundlæggende været en stor succes. Lokalt mål: Det psykiske arbejdsmiljø Aktiviteterne beskrevet i årsplanen er gennemført som beskrevet. Der er fortsat et meget lavt sygefravær og den netop udarbejdede APV peger på et meget godt psykisk arbejdsmiljø. Nivå Centralskole Skolen har pga. af fusionen haft en anden ledelsesstruktur i dette skoleår, idet skoleinspektør Finn Øland, som lederaftalen er indgået med, er forflyttet til Niverødgårdskolen. Souschef Anne Lollike har været konstitueret skoleinspektør. Da målene fra lederaftalen med Finn Øland har været målstyrende for skolen har den alligevel været et centralt arbejdspapir i skoleåret 09/10. Herefter har fusionen betydet, at andre væsentlige områder i den forbindelse fik prioritet. Nedenstående er derfor en beskrivelse, som ligner årsrapporten for sidste skoleåret Mål 1: synlig, nærværende og tilgængelig ledelse Ledelsen har udført alle punkter i handleplanen. Opdeling af ledelsesfunktionen med tre afdelingsledere for indskoling, mellemtrin og udskoling fungerer godt. Ledelsens erfaringer er positive, idet der er et overskueligt antal team og elever, som man kan koncentrere sig om og derved lettere være nærværende og synlig omkring. Efter vedtagelsen af fusionen mellem de tre skoler i området, har stort set alt ledelsesarbejde været koncentreret om at udarbejde en fusionsplan, som kunne sikre en god proces og en vellykket sammenlægning. I forbindelse med fusionsplanen blev der opstillet en leveranceoversigt, hvor de opgaver ledelsen skulle løse er linet op. Dette, sammen med mindre ledelsestid på Nivå Centralskole, har gjort at det nærvær og tilgængelighed, som der blev lagt mange kræfter i i starten af den toårige periode, har været vanskelig at gennemføre i det ønskede omfang. Medarbejderne har dog vist stor forståelse for, at arbejdsopgaverne har ændret sig i dette skoleår, og der er stadig et rigtigt god samarbejde mellem ledelse og medarbejdere på skolen. Mål 2: Elevernes udbytte af undervisningen skal øges Et af målene har været, at undervisningseffekten skulle øges. Dette er sket idet skolen er gået fra 0,15 til +0,08 i den seneste måling. En styrkelse af evalueringskulturen har været det store indsatsområde i Pædagogisk weekend og pædagogiske eftermiddage er brugt på dette, hvor hele lærergruppen har arbejdet med evalueringsmetoder, som inddrager eleverne bedre i læringsprocesserne. Erfaringsudveksling lærerne imellem har været befordrende og alle udtrykker, at eleverne er glade for at arbejde med egne mål. Portfolio-metoden er nu den mest anvendte evalueringsmetode i indskolingen. På pædagogisk weekend i 2011 var bl.a. kooperativ læring på dagsorden, og dette ser også ud til at have motiveret lærerne til at sætte fokus på aktiverende undervisningsformer. De tosprogede elevers karaktergennemsnit er forbedret fra 2009 (4,3) til 2010 (5,8), hvilket er en flot stigning. Da de danske elever også har opnået særlig gode resultater med en stigning fra 7,2 til 8,0 er forskellen ikke udlignet. Mål 3: Projektarbejde Projektarbejdsformen, som styrker elevernes innovation, kreativitet og selvstændige opgaveløsning skal optage mindst 20% af undervisningstiden. 72

73 Skolen lægger stor vægt på, at eleverne både møder den gode faglige undervisning og den faglige projektrelaterede undervisning. Der er klare mål for, hvad eleverne skal lære, når de arbejder med projekter. Dette er beskrevet og kan ses på skolens hjemmeside. Det er et krav fra ledelsens side, at mindst 20% af undervisningen skal være projektorienteret. Projekterne planlægges af årgangsteamene. Ofte arbejder de tre klasser på årgangen på tværs af klasserne, hvilket giver en bred vifte af muligheder for, at eleverne kan vælge hold efter interesse. Dette er også med til at øge kendskabet til andre end klassekammeraterne, og har stor værdi i forhold til at øge trivslen og minimere mobning og dårlige relationer klasserne i mellem. I forbindelse med fusionsplanen og oprettelse af linjetilbud i udskolingen, er det nødvendigt at få diskuteret, hvordan projektarbejde og linjetilbuddene skal spille sammen. Lokalt mål: Skolens rekreative områder skal forbedres Der er nu bygget en flot legeplads i lille gård, hvilket i høj grad har hævet de rekreative områder for de små. Dette har, sammen med en større anvendelse af den lille skov uden for kontoret, været med til at hæve mulighederne for de mindste elevers udeaktiviteter betragteligt. I forbindelse med fusionen og Fritidshjemmet Smilehullets overtagelse af en del lokaler i lille afdeling, skal der igen overvejes, om græsplænen ved den lille skov skal have flere legeredskaber. I mellemste gård er det gamle rygeskur revet ned, og to udendørs bordtennisborde indkøbt for overskuddet af skolens fødselsdag. Alt i alt er der sket rigtig gode forbedringer i de seneste to år. Niverødgårdskolen Skolen har siden lederaftalen blev indgået været igennem to lederskift og ledelsen har desuden været ramt af langtidssygdom. Fusionen har haft en høj prioritet og betydet, at en meget stor del af ledelsens tid er gået til den. Mål 1: Udarbejdet strategi for branding tiltrække elever Hjemmesiden er blevet mere dynamisk. ForældreIntra bliver flittigt brugt og er blevet evalueret af forældrene, der synes at skolens informationsniveau er højnet. Skolen har anskaffet en elektronisk informationstavle ved indgangen til skolen, som løbende dokumenterer skolens liv. Informationsaftenen for nye børnehaveklasseelever 11/12 var rigtig godt besøgt. Et større antal elever end det forventede antal er blevet indskrevet i børnehaveklasserne på kommende Nivå Skole. Den gode udvikling med at få omtale i både lokalaviserne og Frederiksborg Amtsavis er fortsat. Mål 2: Styrke fokus på og synliggørelse af evalueringspraksis Der er udarbejdet et evalueringspapir og den løbende evaluering er blevet synliggjort. I årsplanerne beskrives hvordan der evalueres, og der følges op ved efterårets teamsamtaler. Skolen har indført klassekonferencer som gennemføres efter læseprøverne i foråret. Indsatsens betydning for skolen: Medarbejderne er blevet mere bevidste omkring deres evalueringsformer Mål 3: Øget fokus på læsning Der holdes nu konferencer hvor læseresultaterne bliver drøftet. På dette møde bliver det også aftalt hvilke initiativer der skal sættes i gang for de elever der har behov. Den lokale læsehandlingsplan er udarbejdet. Der er indført 15 minutters læsebånd hver dag i alle klasser. Der er fulgt op med mål i årsplanerne og der er lagt vægt på at de 15 minutters læsning skulle ligge på samme tid i fløjene for at få mere ro til fordybelse. Der er konstateret en stigning i antallet af hurtige og sikre læsere fra 60% til 90% i 1. klasse. 5. årgang har synligt forbedret deres læsning og ligger nu næstbedst i kommunen 73

74 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Fra næste skoleår skal hver årgang have fokus på læsning i deres årsplaner. De skal beskrive målene for de enkelte perioders læsebånd. Mål 4: synlig pædagogisk ledelse Skolen har igen fået ny skoleleder med en anden og mere struktureret tilgang til ledelse og fokus på opfølgning og sikker drift. Ressourcecenteret, de konsultative møder og dokumentationsarbejdet i forbindelse hermed er ændret. Lokalt mål: Udarbejde en vision for skolen Skolens vision er udarbejdet og godkendt af skolebestyrelsen. Visionen var styrende for forskellige indsatser i skoleåret 10/11. Punkterne skal afspejles i alle årgangenes årsplaner. Ullerødskolen Mål 1: Højne den interne kommunikation via PersonaleIntra og starte ForældreIntra op Det har givet et tættere samarbejde personalet imellem. Nogle forældre oplever det som en stor lettelse andre som et irritationsmoment. Men ForældreIntra er kommet for at blive, og det har gjort en del ting nemmere og mere gennemskuelige. Mål 2: Vi skal klarlægge og være fokuserede på arbejdsrelaterede belastninger og arbejde med preshåndtering i personalets hverdag Skolen har arbejdet med arbejdets belastninger i hverdagen og arbejder meget målrettet med at holde det faglige niveau, også selvom der er blevet færre personaler til det samme - og nogen gange vanskeligere - arbejde. Der er brugt en fællespædagogisk dag på temaet, hvor der var fokus på arbejdet med de meget udadrettede elever og personalesikkerheden i dette arbejde. Alle medarbejdere har to gange om året adgang til ekstern supervision og en gang om måneden til intern supervision om belastninger og udfordringer i det daglige arbejde. Alle medarbejdere har fået 1. del af Kempler instituttets supervisoruddannelse, for at få redskaber til bearbejdning af belastninger i arbejdet. Medarbejderne er blevet bedre til at registrere belastningerne og beskrive dem enten mundtligt eller skriftligt. Medarbejderne er blevet gode til at bede om hjælp, når arbejdet belaster i for høj en grad så enten kollegaer, ledelse eller skolens psykologer kan hjælpe inden belastningen bliver for overvældende for den enkelte. Belastningerne kan ikke nedbringes samtidig med at der skæres ned på personaleressourcerne, så vi håber, at det bliver muligt at komme videre med dette arbejde, når skolen har fundet sin nye hverdag med de reducerede medarbejderkræfter. Mål 3: Vi skal synliggøre nærvær i hverdagen og sætte ambitiøse mål om at nedsætte det eksisterende høje sygefravær markant Sygefraværet er blevet mindre. Der er fortsat et stort fravær både de korte perioder og langtidssygemeldingerne er for høje. Langtidssygemeldingerne har i år ikke været hæftet primært op på arbejdsbelastninger men været andre sygdomsforløb eller stress, der også har været begrundet i personlige forhold. Det har været en meget stor hjælp for mange medarbejdere, at der er kommet den fælles sundhedsforsikring mange har benyttet den og alle dem, der har brugt muligheden, har været meget tilfredse. Det ser ud til, at der er kommet færre korttidssygemeldinger, så det er sandsynligt, at fraværet bliver nedbragt yderligere i det kommende skoleår. Mål 4: Vi skal synliggøre Ullerødskolens autisme-faglige ekspertise Skolen har deltaget i en temadag i det mellemkommunale Netværk 1. Skolen udbyder, i samarbejde med Gl. Hjortespringskolen, support til de kommuner, der ønsker dette, herunder til Fredensborg kommune. Skolen har et fast samarbejde med Harløse skole og Skolen ved Rønnebær Allé s H-klasser. Der afholdes løbende fælles møder for skolernes ledelser og psykologer og en gang om året gennemføres en fælles pædagogisk dag for medarbejderne på de 3 tilbud, for at styrke samarbejdet og det 74

75 autismefaglige indhold på skolerne. Igennem årene har skolen mødtes med andre skoler med samme målgruppe, for at diskutere arbejdet og for at kunne lave udvikling på tværs af skolerne i regionen. Skolen har i år søgt midler til et internationalt Comenius-projekt sammen med skoler i 5 andre EU lande under overskriften: It s my life. I sidste uge kom der en positiv tilbagemelding, således at skolen i de kommende 3 år skal samarbejde med skoler i disse lande om at udvikle vores tilbud. Allerede i uge 39 får skolen besøg af 2 medarbejdere fra hver af de 5 andre skoler, for at vise vores tilbud frem og lave planer for indholdet i de kommende års samarbejde. Nye mål For de ni skoler, der fusionerer pr. 1. august 2011 er der opstillet en række mål og principper for fusionerne. Det overordnede mål er vellykkede fusioner, og nye sammenlagte skoler, der lever op til målene om faglig/pædagogisk og økonomisk bæredygtighed. Skolerne har beskrevet hvordan de vil nå dertil i deres fusionsplaner. Endrupskolen, Langebjergskolen og Ullerødskolen har ikke været involveret i fusion og har derfor udarbejdet ny lederaftale og årsplan. Der er opsat følgende mål får de tre skoler for perioden 1/ / : Endrupskolen Mål 1: Digitalisering af undervisningen Den enkelte lærer kan i nogle situationer gennem e-læring og videokonferencer undervise et meget stort antal elever. I andre situationer kan læreren til gengæld være i dialog med ganske få elever. Tilsvarende kan en stor del af undervisningen lægges i virtuelle læringsrum, hvor der er mulighed for interaktiv undervisning. Her vil lærerens rolle være en helt anden, da undervisningen kan tilrettelægges af eleven eller eleverne selv, når det passer ind i deres dagligdag. Derfor vil vi: Udvikle af nye undervisningsformer, som ophæver tid og sted for undervisningen Udvikle undervisning, som effektiviserer den færdighedsprægede indlæring, for at skabe flere ressourcer til andre af skolens opgaver Forbedre elevernes faglige færdigheder. Mål 2: Synlige undervisningsmål og forskellige evalueringsformer Vi vil sætte fokus på mål, læringsstile, evaluering og dokumentation og samle det til en helhed. Lærerne skal udvikle undervisningsforløb med synlige mål, individuelt tilpassede materialer, løbende evaluering og dokumentation. Projektet startes med et pilotprojekt hvor 3 deltager i et kursusforløb. Derudover deltager ledelsesrepræsentanter for derigennem at kunne understøtte projektet. Ledelsesgruppen skal under forløbet udarbejde et spørgeskema til brug ved teamsamtalerne fremadrettet om hvorledes teamet arbejder med synlig målformulering og forskellige evalueringsformer. Mål 3: Nyt værdigrundlag og veldefineret profil Skolens profil er blevet opdateret og værdigrundlaget aktualiseret, for herigennem at fremstå som en endnu mere attraktiv skole. Dette sker gennem en værdi-, profil- og visionsanalyse på tværs af skolens interessenter. Det betyder: At vi vil udvikle skolens profil og værdigrundlag og herigennem fremstå som en attraktiv skole. At vi vil omsætte skolens værdier til dynamiske læringsgrundlag, som afspejles i undervisningen. At vi vil udarbejde pejlemærker for vision 2015 for Endrupskolen. 75

76 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Mål 4: Interaktive handleplaner Elever og forældre i specialklasserne på Endrupskolen har modtaget to statushandleplaner, efterår og forår. Erfaringerne med statushandleplanerne har været, at de manglede dynamik og fremstod mere statiske end udviklingsorienterede. Derfor skal de interaktive handleplaner sikre en bedre og mere kontinuerlig kommunikation mellem skole og hjem. En kommunikation, der tager afsæt i elevens færdigheder og udviklingspotentialer. Langebjergskolen Mål 1: Videreudvikling af evalueringsredskaber - elevplaner logbog/portfolio Målet er at få udarbejdet en konkret udformning af elevplanerne, der er et anvendeligt redskab for lærere og forældre og som supplerer skolens øvrige evalueringsredskaber. Mål 2: Forbedring af skolens resultater indenfor faglig læsning Skolen vil fortsætte med initiativer som understøtter den faglige læsning, gør eleverne til bedre indholdslæsere og som skaber bedre læseresultater Mål 3: Styrkelse af elevernes kompetencer indenfor innovation, kreativitet, samarbejde, problemløsning jf. Partnerskab om folkeskolen Målet er, på baggrund af de senere års fælleskurser og et struktureret fagteamsamarbejde, at få skabt konkrete innovative undervisningsforløb Mål 4: Skolens styrker og udfordringer i ny struktur Skolen vil iværksætte en proces hvor målene er: At sikre skolens elevgrundlag gennem at skolen vælges aktivt af forældrene i bysamfundet. At skolen har en gennemsnitlig klassestørrelse på 23 fra At skabe 3 pinde der kendetegner en fælles vision for Langebjergskolen og som er kendt af 90 % af skolens elever, lærere og forældre Ullerødskolen Mål1: At skabe udvikling og forandring for Ullerødskolen med henblik på at møde de krav og udfordringer, vi står overfor. Kommunerne er økonomisk presset samtidig med at udgifterne til specialundervisningsområdet mange steder er steget voldsomt. Det kan meget vel betyde, at nogle kommuner vil trække deres elever hjem fra Ullerødskolen og andre specialskoler og inkludere dem i folkeskolens klasser eller specialklasserækker. Ullerødskolens økonomiske ramme har de senere år ændret sig med en nednormering til følge. Det vigende elevtal og den økonomiske ramme skaber samlet set behov for nytænkning i forhold til opgaveløsningen for at kunne bevare kvaliteten. Ullerødskolens kompetencecenter kan være en værdifuld bidrager til den autismespecifikke indsats i kommunen for at sikre de enkeltintegrerede elever med autisme en kvalificeret hjælp og yde sparring til de medarbejdere på folkeskolerne, der skal have disse elever i deres klasser. Mål 1 A: Videreudvikle medarbejdernes opgaveløsning på Ullerødskolen med det formål at skabe legitimitet omkring det mulige serviceniveau og samtidig nytænke ydelser og organisering på skolen. Mål 1 B: Vi vil arbejde med at udvikle vores evalueringskultur med det formål at bruge evaluering som redskab i vores udviklingsproces. Vi vil blandt andet gennemføre en forældreundersøgelse i løbet af skoleåret 11/12. Mål 1 C: At gennemføre en udvidelse af Kompetencecentret s aktiviteter med henblik på at højne vidensdeling og kompetenceudvikling på det autismefaglige område. Medarbejderne skærper deres egen faglige viden ved at afholde kurser. Arbejde for at danne bro mellem specialskolen og folkeskolerne. Dele viden fra specialskolen med det omgivende samfund: forældre, enkeltintegrerede elever og personale på folkeskoler. Afholde kurser for børn og unge med autisme samt deres søskende og forældre. 76

77 - alle tiltag for at skabe forståelse for, hvad det vil sige at have autisme, samt hvilke handicapkompenserende strategier man kan benytte, og hvad autismen betyder for den enkelte. Mål 2: At sikre Ullerødskolen en stabil og sikker drift. Ullerødskolen har været gennem en periode, hvor et stort underskud skulle neutraliseres og skolen skal efter denne periode finde det passende niveau for driften af skolen, dvs. forholdet mellem midler brugt til hhv. løn, daglig drift og uddannelse af personalet. 77

78 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Skole/hjem-samarbejde Der findes ikke en fast opskrift på, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem skal foregå, men det står i folkeskolens formål at Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling og at elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. I forbindelse med denne kvalitetsrapport, er der opstillet en række udsagn omkring skole/hjem-samarbejde, som forsøger at indkredse hvad det gode skole/hjem-samarbejde i Fredensborg Kommune er. For hvert tema, f.eks. Principper og rolleafklaring er der opstillet fire udsagn, hvor der forventes en progression, altså 1 er elementært, mens 4 vidner om at skolen er oppe på tæerne. Tilgangen er på forsøgsbasis. Måden at opgøre skolernes skole/hjem-samarbejde på, herunder opstilling af udsagn og progression i udsagnene, skal evalueres efterfølgende. Skole/hjem-samtaler 1. Skolen gennemfører årlige skole/hjem-samtaler for alle elever 2. Målene i elevplanen evalueres i samtalen og nye mål indskrives. Lærerteamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen 3. Skole/hjem-samtalen er forberedt af lærerteamet med indhold og dagsorden 4. Antal samtaler og tid varierer efter elevernes behov Principper og rolleafklaring 1. Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for skole/hjem-samarbejdet 2. Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældrene 3. Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole/hjem-samarbejdet 4. Skolen følger konsekvent op i forhold til forældre, der ikke lever op til forventningerne Elevplaner 1. Skolen udarbejder mindst en elevplan årligt for hver elev, hvor status og mål for det sociale og faglige niveau er beskrevet 2. Elevplanerne ligger elektronisk på SkoleIntra og er tilgængelige for forældrene via ForældreIntra 3. Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre 4. Elevplanerne er et dynamisk værktøj, der ændres løbende Elevsamtaler 1. Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt med klasselærer/primærvoksen 2. Ved elevsamtalen drøftes elevens faglige og sociale standpunkt og mål, og målene skrives ind i elevplanen 3. Eleven er med til at fastlægge egne mål og forholder sig løbende til om målene nås 4. Eleven deltager aktivt ved skole/hjem-samtalen ved at fremlægge mål og produkter Kommunikation 1. Skolen/klassens lærere holder forældrene løbende orienteret om hvad der sker på skolen og i den enkelte klasse 2. Skolens primære kommunikation med forældrene sker i alle klasser via ForældreIntra 3. Skolen har procedurer for kommunikation med de forældre, der ikke har mulighed for at bruge ForældreIntra 4. Skolen bruger hjemmesiden og ForældreIntra aktivt i deres branding af skolen 78

79 Skolerne har vurderet sig selv i forhold til de opstillede udsagn. Først har de skullet tage stilling til hvor vigtigt det enkelte punkt er for skolen (det første tal i tabellen nedenfor), og derefter hvor langt skolen er nået, dvs. hvilke punkter skolen allerede praktiserer (det andet tal i tabellen). Differencen mellem hvad skolen finder vigtigt og hvad skolen allerede praktiserer, kan karakteriseres som skolens udviklingsområde. Skolernes skole/hjemsamarbejde vigtighed og praksis* Principper og rolleafklaring AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ 3/2 4/3 4/4 4/3 4/3 4/3 4/3 4/3 4/4 4/4 4/4 2/2 4/4 4/4 4/4 3/3 4/3 4/4 4/3 4/4 4/2 4/ 1,2,4 Skole/hjemsamtaler Elevplaner 2/2 4/4 4/4 4/4 4/4 4/2 4/2 4/3 4/4 3/2 4/3 Elevsamtaler 1,2,4/ 2/2 4/** 4/3 4/4 3/2 4/3 4/** 1,2,4 4/4 4/3 4/3 Kommunikation 2/2 4/4 4/4 4/4 4/4 4/4 4/4 4/4 4/4 4/4 4/4 * Når der står ét tal illustrerer det alle punkter til og med dette nummer. Når der står flere tal, angiver det hvilke punkter under temaet skolen finder vigtigt/har opnået. ** Se skolens forklaring nedenfor. Skolernes kommentarer og nye initiativer: AS BS EG Der har i indeværende år været forskellige indsatser i forhold til samarbejdet med forældrene: Elevfravær. Der udsendes breve til hjemmene ved højt fravær og afholdes møde i forhold til de elever der stadig har for højt fravær. Der udarbejdes handleplaner for disse elever. Der har været indkaldt til ekstraordinære forældremøder i fire klasser, hvor forklaringer på de nødvendige ændringer er formidlet udover de skriftlige tilbagemeldinger. I fem klasser har kontaktforældrene afholdt større arrangementer med klassens elever og lærere. På ForældreIntra og hjemmesiden er informationsniveauet højnet. Der er nye historier og billeder omhandlende de mange aktiviteter, der foregår på skolen. Mødeaktiviteten med forældre ang. elever med et ekstra behov, er steget kraftigt i indeværende år. Ved klassegennemgang og interne konferencer er behovet for disse samtaler afklaret og forældre har været indkaldt, der er lavet handleplaner og den nødvendige ekspertise er inviteret; herunder familieafdelingen og PPR. Skolen vurderer, at de nye indsatser fungerer godt i forhold til de tilbagemeldinger de har fået fra forældre. Udover ovenstående har der på baggrund af skolestrukturændringer været afholdt adskillige informationsaftener med formålet at informere om visioner for skolestrukturen. Skolen har en tæt opfølgning på de forældre der ikke kommer til møderne. Elevplaner er fuldt ud implementeret som en slags gensidig tovholder i skole/hjem samarbejdet. Vigtigt redskab i forbindelse med opfølgning på tidligere indgåede aftaler. Elevsamtaler er ikke systematiseret og udføres derfor på meget forskellig vis på de enkelte klassetrin. Som noget nyt er UU-vejledningen intensiveret i udskolingen og et projekt, Piger på spring, i samarbejde med UU-Øresund er under opstart. Derudover har skolen i dette skoleår startet samarbejdet med familieafdelingens netværkskonsulent. Fusionen har afstedkommet samarbejde mellem de to skolers Skolebestyrelser siden Derfor har der været indkaldt til værdidebat for kommende Kokkedal Skoles forældre og der har været fælles orienteringsmøder for alle forældre. 79

80 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune ES Skolen har generelt et rigtigt godt samarbejde med hjemmene. Der er praktisk talt 100% fremmøde til møderne. Kontaktforældrenettet fungerer godt, bl.a. har de været med til at formulere skolens nye grundlæggende værdier: Kvalitet, innovation og respekt. FS Skolen arbejder henimod at elevplanerne bliver dynamiske. Portfolie og logbog bruges på flere årgange i forbindelse med elevsamtalerne. En årgang har arbejdet med gruppesamtaler. Skolebestyrelsen har vedtaget princip om at skolen er digital. Der har ikke været behov for anden kommunikation. I forbindelse med skole/hjem-samtaler har alle klasser i udskolingen afprøvet supermarkedsmodellen, hvor alle lærere har været til stede og man så har booket en tid. Det har virket godt og afprøves igen i næste skoleår. HO Fusionen har foranlediget et samarbejde mellem de to skolers Skolebestyrelser siden Derfor har der været indkaldt til værdidebat for kommende Kokkedal Skoles forældre og der har været fælles orienteringsmøder for alle forældre. HS LS NC NØ Humlebæk Skole har generelt et rigtigt godt og veludbygget samarbejde med skolens forældre. Elevsamtaler er ikke systematiseret og udføres derfor på meget forskellig vis på de enkelte klassetrin. Skolen har arbejdet videre på den særlige skole/hjem-samtale. Samtalen er en gruppesamtale med flere forældrepar og elever involveret, hvor elevernes fremlæggelser om deres arbejde og mål er i centrum. Konceptet er nu implementeret på alle årgange i udskoling. Skolen har taget en lang række initiativer som forventningsafklaring og tilpasning af forældremøder og skole/hjem-samtaler til de lokale behov. Desuden har skolen revideret den såkaldte forventningsfolder, der beskriver hvad forældrene kan forvente af skolen og hvad skolen forventer af eleverne. Der er vedtaget nyt princip for kontaktforældre, ligesom der er udarbejdet en revideret kontaktforældrefolder. Skolen gennemfører endvidere såkaldte exit-interviews, hvor forældre der forlader skolen af den ene eller anden grund kan skrive ris og ros samt forslag til forbedringer. Skolen har udviklet nye elektroniske elevplaner, som både indholdsmæssigt og kommunikativt er bedre end de tidligere. Skolen forsøgte sig i år med en forældre-café for forældre, der havde brug for råd og sparring vedr. forældrerollen. Dette havde desværre ikke den store tilslutning i forældregruppen. Derimod er der en del forældre der henvender sig bl.a. i forhold til de samme problemstillinger, men som ønsker individuel vejledning og det får de. Samarbejdet med forældrene er generelt meget positivt og skolen får mange positive tilbagemeldinger i den sammenhæng. Den gennemførte analyse fra 09/10 bekræfter denne vurdering. Det samme er billedet i de nævnte exit-interviews. Skolen vurderer selv, at den har et uproblematisk og godt samarbejde med forældrene. Elevplanerne er stadig et godt redskab som både elever, forældre og lærere er glade for. I år har alle lærere også lavet ugeplaner på ForældreIntra. I starten syntes lærerne det var et stort arbejde, men opdagede hurtigt, at det faktisk var en god hjælp til deres egen planlægning. Forældrene er godt tilfredse, idet de nu har mulighed for at følge med i deres barns hverdag og hjælpe med at strukturere lektierne. 80

81 Vurdering Skolernes vurdering af skole/hjem-samarbejdet viser stor variation i, hvad skolerne lægger vægt på og hvor de selv vurderer deres udviklingsområder er. De fleste skoler har efter egen vurdering en praksis, der lever op til hvad de finder vigtigt for temaet Kommunikation. Det fortæller os at ForældreIntra er blevet en naturlig og central kommunikationskanal mellem forældre og skole, og at skolerne har fundet måder at håndtere kommunikation med de relativt få hjem, der ikke bruger ForældreIntra. Seks skoler har et udviklingsområde omkring Skole/hjem-samtaler, idet de ikke har gennemført, at antal samtaler og tid varierer efter elevernes behov, selvom de anser det for vigtigt. Tre skoler vurderer selv de har et udviklingspunkt omkring Principper og rolleafklaring, idet de endnu ikke følger konsekvent op i forhold til forældre, der ikke lever op til forventningen, selvom de anser det for vigtigt. Tre skoler har et udviklingspunkt omkring Elevplaner, hvor de vurderer egen praksis til 2 selvom de finder punkt 3 og 4 vigtige. Det vil sige de skal arbejde med at få elevplanen til at være et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre og gøre elevplanerne til et dynamisk værktøj, der ændres løbende. Seks skoler vurderer selv de har et udviklingspunkt omkring Elevsamtaler, hvor de endnu ikke har opnået, at eleven deltager aktivt ved skole/hjem-samtalen ved at fremlægge mål og produkter. 81

82 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Evaluering Evaluering har været et centralt udviklingspunkt for alle skoler siden OECD s review af den danske folkeskole i 2004, der pegede på, at udvikling af en evalueringskultur i folkeskolen kunne løfte kvaliteten af undervisningen markant. I Fredensborg Kommune er der arbejdet meget med evaluering, dels i forbindelse med udvikling af evalueringskonceptet Hvor god er vores skole og kommunens deltagelse i Partnerskab om Folkeskolen, dels som indsatser på de enkelte skoler. I forbindelse med denne kvalitetsrapport, er der opstillet en række udsagn omkring evaluering, som forsøger at indkredse hvad en god evalueringspraksis i Fredensborg Kommune er. For hvert tema, f. eks. Tydelig struktur og synlige mål, er der opstillet 4 udsagn, hvor der forventes en progression, altså 1 er elementært, mens 4 vidner om at skolen er oppe på tæerne. Tilgangen er på forsøgsbasis. Måden at opgøre skolernes evalueringsindsats på, herunder opstilling af udsagn og progression i udsagnene, skal evalueres efterfølgende. Årsplanen 1. Alle klasseteam/årgangsteam udarbejder en årsplan for klassens undervisning i alle fag 2. Det er målene og ikke aktiviteterne, der er styrende når lærerne/teamet planlægger undervisningen 3. Ledelsen orienterer sig og følger op på teamenes årsplaner 4. Lærerteamene bruger årsplanen som et værktøj til løbende refleksion over, om målene nås Løbende evaluering 1. Lærere og elever arbejder med individuelle mål for elevernes faglige og personlige udvikling 2. Lærerne/teamet følger den enkelte elevs faglige standpunkt og udvikling i form af afsluttende evalueringer af undervisningsforløb, test, prøver mv. 3. Lærerne/teamet tilrettelægger løbende undervisningen for den enkelte elev i forhold til resultater af den løbende evaluering 4. Lærerne/teamet følger den enkelte elevs faglige standpunkt og udvikling i form af løbende evaluering som f.eks. logbog og portfolio Tydelig struktur og synlige mål 1. Eleverne oplever en tydelig struktur og ved hvad der skal ske i undervisningen 2. Eleverne ved, hvad der forventes af dem i undervisningssituationen 3. Lærere og elever dokumenterer løbende elevernes udbytte (progression og resultater) 4. Lærer og elev følger løbende op på om eleven har nået sine mål og reviderer løbende målene Organisering af undervisningen 1. Undervisningen tilrettelægges og gennemføres, så der er passende udfordringer for alle elever 2. Læreren varierer undervisningsmetoder, undervisningsmidler og stofvalg, så de tilgodeser målene for klassen og den enkelte elev 3. Lærerteamet/den enkelte lærer benytter holddannelse til at understøtte den enkelte elevs målopfyldelse 4. Lærerteamet/den enkelte lærer benytter varierende kriterier for holddannelse 82

83 Teamsamtaler 1. Ledelsen afholder teamsamtaler med hvert lærerteam mindst en gang om året 2. Ledelsen holder sig orienteret om status og udvikling for hver enkelt elev ved teamsamtaler eller klassekonferencer mindst en gang om året 3. Hvis ledelsen vurderer, at der er punkter hvor undervisningen og dens kvalitet ikke lever op til målsætningen, tager ledelsen initiativ og følger op på det 4. Til teamsamtalen drøftes lærerteamets didaktiske overvejelser i forhold til løbende evaluering og løbende tilpasning af undervisningen i forhold til den enkelte elev Skolerne har vurderet sig selv i forhold til de opstillede udsagn. Først har de skullet tage stilling til hvor vigtigt det enkelte punkt er for skolen (det første tal i tabellen nedenfor), og derefter hvor langt skolen er nået, dvs. hvilke punkter skolen allerede praktiserer (det andet tal i tabellen). Differencen mellem hvad skolen finder vigtigt og hvad skolen allerede praktiserer, kan karakteriseres som skolens udviklingsområde. Skolernes evaluering vigtighed og praksis* Årsplanen Løbende evaluering Tydelig struktur og synlige mål AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ 3/2 4/3 4/4 4/4 3/2 4/3 4/2 4/4 4/ 1,2,4 4/4 4/4 3/2 4/2 4/4 4/* 3/2 4/3 4/2 4/3 4/3 4/4 4/4 3/2 4/3 4/4 4/4 3/2 4/3 4/3 4/3 4/4 4/3 4/4 Organisering af undervis-ningen 3/2 4/4 4/4 4/4 3/2 4/4 4/4 4/3 4/2 4/3 4/4 Teamsamtaler 4/ 1,3/ 3/2 4/3 4/4 4/4 3/2 1,2,4 4/3 4/3 1,3 4/4 4/4 * Når der står ét tal illustrerer det alle punkter til og med dette nummer. Når der står flere tal, angiver det hvilke punkter under temaet skolen finder vigtigt/har opnået. Skolernes kommentarer og nye initiativer: AS BS EG ES Skolen har ikke iværksat nye initiativer, men planlægger med en opfølgning på sidste års initiativer: teamets drejebog, klassegennemgange, læsekonferencer og teamsamtaler. En færdig årsplan for alle fag, lærere og klassetrin skal være tilgængelig på Lærer- og ForældreIntra ultimo aug. Opfølgning på årsplaner til MUS-samtalerne. Løbende sparring af lærerne i forhold til undervisningen fremstår som et vigtig del af teamsamtalerne. Teamsamtalerne har fungeret mindre godt i år pga. af perspektivet for de enkelte team kun har været dette skoleår, grundet den nye skolestruktur. Lysten til at lægge en masse kræfter i teamudvikling af et konkret team man ved bliver opløst, har været begrænset En hel årgangs lærere har været på kursus i målfastsættelse og evaluering. Skolen har tradition for en gennemgående og systematisk evalueringskultur. Der er principper for test i faglige discipliner som læsning, stavning og matematik på alle klassetrin. Herudover gennemfører hver enkelt lærer evaluering i forhold til egen undervisning. Skolen har iværksat et kompetenceudviklingsforløb for en gruppe lærere, som skal udvikle arbejdet med synlige undervisningsmål og forskellige evalueringsformer. Der er gennemført konkrete forløb med fokus på mål og evaluering, og skolen har fået gode erfaringer, som nu skal spredes til øvrige lærerteams. Punkt 2, 3 og 4 under Løbende evaluering er indsatsområder under udvikling. 83

84 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune FS HS LS NC NØ Skolen har forsøgt sig med teamcoaching, men pga. tidsmangel/ledermangel måtte processen afbrydes. Det var ellers lovende! Skolen har ikke kunnet fastholde frekvensen af teamsamtalerne i det forløbne år, som har været præget af skolestrukturdebatten. Skolen har påbegyndt et pilotprojekt, der vedr. målsætning. Evaluering er en helt naturlig del af skolens praksis på alle områder. Der arbejdes struktureret med test og efterfølgende handleplaner, ligesom arbejdet med logbog/portfolio foregår på alle klassetrin. Der udvikles desuden løbende andre evalueringsredskaber i fagteam samt i årgangs- og afdelingsteam. Læseprøver, afgangsprøver m.v. evalueres/drøftes mellem ledelse og lærere, og der udarbejdes handleplaner for evt. problemer. Der udarbejdes handleplaner for alle elever med særlige problemstillinger, som løbende vurderes og justeres i et samarbejde mellem lærer, forældre, elev og evt. psykolog og AKTleder. Skolen har brugt meget tid på at udarbejde nye elevplaner, som er beskrevet i evaluering af årsplanen. Skolen har lavet et nyt koncept for overleveringsmøder, således at de falder i 2 dele. 1. del er et overleveringsmøde, hvor de afgivende lærere videregiver relevante informationer om klassen/eleverne til de kommende lærere. 2. del er et feed-back møde, hvor de nye lærere giver feed-back til de tidligere lærere om klassen/eleverne, såvel fagligt som socialt. Evaluering var sidste års store indsatsområde, og skolen kom rigtig godt i gang. Indeværende år har været så præget af fusion, at der ikke har været tid til at følge op på det. Skolen finder det vigtigt og nødvendigt, at evaluering til stadighed er på dagsorden for at sikre, at vi holder fokus. Der har været fokus på den løbende evaluering og en tydelige struktur med synlige mål, men om alle lærere gør det i alle fag er tvivlsomt. Evaluering har været fokuspunkt de sidste år. I år har der været knap så meget opfølgning på grund af fusionen. Vurdering Mange skoler er godt med når det drejer sig om evaluering, som typisk har været indsatsområde gennem de sidste 3-4 år. Således er der tre skoler, der vurderer de lever op til alle punkter indenfor samtlige temaer, og flere skoler lever op til det meste. I den anden ende af skalaen vurderer to skoler, at de ligger på 2 på samtlige temaer, mens de vurderer vigtigheden til 3. Her vil det være interessant at have en drøftelse med skolerne af, hvad der ligger til grund for deres vurdering og hvor overliggeren i forhold til evaluering bør ligge. 84

85 Elevernes trivsel Elevernes trivsel er central for deres lyst og evne til indlæring, hvorfor det er en vigtig parameter når man vil indkredse skolernes kvalitet. I forbindelse med denne kvalitetsrapport, er der opstillet en række udsagn, som forsøger at indkredse hvordan man bedst muligt styrker elevernes trivsel i Fredensborg Kommunes skoler. For hvert tema, f. eks. Undervisningsmiljø, er der opstillet fire udsagn, hvor der forventes en progression, altså 1 er elementært, mens 4 vidner om at skolen er oppe på tæerne. Tilgangen er på forsøgsbasis. Måden at opgøre skolernes indsats omkring trivsel på, herunder opstilling af udsagn og progression i udsagnene, skal evalueres efterfølgende. Omgangstone 1. Eleverne er hjælpsomme og tolerante overfor hinanden 2. Eleverne udviser respekt for fællesskabet og den enkelte 3. Når man kommer ind på skolen oplever man venlig imødekommenhed hos voksne og børn 4. Der er regler for, hvordan eleverne skal opføre sig overfor hinanden i klassen Fravær 1. Skolen opgør elevfravær med markering af om fravær er ulovligt, med forældreaccept eller evt. aftalt med ledelsen 2. Skolen indberetter ethvert elevfravær til forvaltningen så snart det overstiger et fastsat antal dage, så der ikke er elever der ikke modtager undervisning 3. Skolen har regler for hvordan elevfravær håndteres 4. Skolen reagerer overfor elev og forældre når fraværet overstiger et fastsat antal dage Mobning 1. Bestyrelsen har udarbejdet principper for trivsel/mobning på skolen 2. Alle elever ved hvad mobning er, og er klar over, hvor grænsen går for acceptabel adfærd i forhold til deres kammerater 3. Alle lærere ved hvordan de skal håndtere tilfælde af mobning, herunder kontakt til forældre til alle involverede 4. Skolen har en handleplan mod mobning, der er tilgængelig på skolens hjemmeside Medinddragelse af elever 1. Skolen har et eller flere elevråd med repræsentanter fra alle klasser 2. Elevrådet/elevrådene tages med på råd i sager, der vedkommer skolens fysiske rammer, trivsel, elevaktiviteter o. lign. 3. Skolens undervisningsmiljørepræsentanter inddrages i sager omkring undervisningsmiljøet, herunder udarbejdelse af undervisningsmiljøplan 4. Eleverne bliver inddraget i planlægningen af undervisningen Undervisningsmiljø 1. Når skolen får resultaterne af undervisningsmiljøundersøgelsen gennemgås resultaterne og der udarbejdes en handleplan for de områder, hvor skolens resultater ikke er tilfredsstillende 2. Skolens handleplan for undervisningsmiljøet er tilgængelig på skolens hjemmeside 3. Eleverne (elevråd, undervisningsmiljørepræsentanter) inddrages i gennemgang af resultater og udarbejdelse af handleplan for undervisningsmiljøet 4. Der udarbejdes konkrete handleplaner for undervisningsmiljøet på klasse/årgangsniveau 85

86 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Skolerne har vurderet sig selv i forhold til de opstillede udsagn. Først har de skullet tage stilling til hvor vigtigt det enkelte punkt er for skolen (det første tal i tabellen nedenfor), og derefter hvor langt skolen er nået, dvs. hvilke punkter skolen allerede praktiserer (det andet tal i tabellen). Differencen mellem hvad skolen finder vigtigt og hvad skolen allerede praktiserer, kan karakteriseres som skolens udviklingsområde. Elevernes trivsel vigtighed og praksis* Omgangstone Fravær Mobning Medinddragelse af elever AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ 3/2 4/4 4/4 4/4 4/4 4/4 4/4 4/4 4/4 4/4 4/4 4/ 4/ 4/ 3/2 4/4 4/4 4/4 3/3 4/2 4/4 4/4 1,3,4 1,2,4 1,2,4 3/2 4/4 4/4 4/4 4/3 3/3 4/4 4/4 3/3 4/4 4/4 2/2 4/4 4/4 4/ 1,2,4 2/2 4/2 4/4 4/2 4/3 4/2 4/2 Undervisningsmiljø 3/2 4/4 4/3 4/1,4 3/2 3/1 4/4 3/1 4/4 4/4 4/4 * Når der står ét tal illustrerer det alle punkter til og med dette nummer. Når der står flere tal, angiver det hvilke punkter under temaet skolen finder vigtigt/har opnået. Skolernes kommentarer og nye initiativer: AS BS EG ES FS HO HS Skolen har ikke iværksat nye initiativer, men der er arbejdet videre med V.E.N. Venner Er Nødvendige og Legepatruljen. Skolen har et disciplinært system med advarsler i 3 kategorier. Blå er intern advarsel med skole og elev. Gul er advarsel mellem skole og elev, dog bliver kopi af både den tidligere blå og nye gule hjemsendt til forældrene med krav og underskrift. Rød advarsel medfører hurtig indkaldelse af elev og forældre til samtale med skoleleder eller viceskoleleder. Der laves månedlige udskrifter på alle elevers fravær og forsømmelser. Forældrene til de elever, der har over 10% fravær bliver indkaldt til en fraværssamtale, medmindre det høje fravær har en forklaring som skolen allerede kender. Samtalen er naturligvis løsningsorienteret og stræber mod at skole og hjem i fællesskab nedbringer fraværet. AKT og hele undervisningsmiljøet generelt er fast punkt på alle elevrådsmøder. Skolen har haft fokus på, at eleverne har skullet lære deres kommende årgange på Humlebæk Skole at kende inden fusionen. Eleverne har alle været inddraget i den nye skoles værdigrundlag. Derudover har der været besøg de to skoler imellem i foråret og i juni har der været fælles OL-dage. Dette for at ingen skal gå på sommerferie uden at kende deres nye kammerater på årgangen. I forbindelse med formuleringen af skolens nye værdigrundlag har eleverne bidraget aktivt. God trivsel er bl.a. derfor formuleret som en af skolens værdier. Skolen udarbejder hvert år en rapport om undervisningsmiljøet, og med baggrund i rapporten planlægges de næste indsatskrævende områder, men området har ikke fyldt så meget fra lærersiden. Elever inddrages generelt gennem elevrådet som støttes af lærere og ledelse. Det helt store emne på Fredensborg Skole har i mange år været toiletter, men nu er de her og alle er glade. Klassetrivslen og den generelle trivsel er god og de ganske få, der mistrives, får hjælp. Eleverne har alle været inddraget i den nye skoles værdigrundlag. Derudover har der været besøg de to skoler imellem i foråret, og i juni har der været fælles OL-dage, hvor alle elever på de to skoler har deltaget i fælles Olympiske lege. Dette for at ingen skal gå på sommerferie uden at kende deres nye kammerater på årgangen. Skolen har meget gode resultater i undervisningsmiljøundersøgelsen og ligger på mange områder helt i top i kommunen. Skolen tillægger trivsel og glade elever stor værdi, og det er et løbende fokusområde for os. 86

87 Der har i foråret været fokus på, at eleverne har skullet lære deres kommende årgange på Baunebjergskolen at kende inden fusionen. Der har derfor været undervisningsprojekter på tværs af skolerne. LS NØ Skolen er stolt af sit undervisningsmiljø. Eleverne på Langebjergskolen har det godt, de trives socialt, hvilket understøttes af de to seneste undervisningsmiljøundersøgelser, der viser at over 90% af de store og 98% af de små elever er glade for at gå i skole. Skolen har ikke taget særskilte nye initiativer i skoleåret 10/11, men har arbejdet videre med følgende områder: AKT-system, der sikrer den enkelte elevs trivsel Høj grad af elevindflydelse i elevrådet. Eleverne har som fast punkt taletid på fællessamlinger, er ude i klasserne og diskutere elevadfærd, trivsel mm. Yderligere har de et fast punkt på elevrådsmødet der omhandler elevernes trivsel. Vi har i år besluttet at oprette et elevråd for kl. En høj grad af elevinddragelse medvirker til identitetsskabelse af en fælles kulturfølelse. Skolen har ansøgt og fået midler til en ny legeplads. Vi har i denne forbindelse nedsat et legepladsudvalg med repræsentation af ledelse, lærere og elever. Samværstimer, der har lokalt fastsatte mål omhandlende elevernes sociale kompetencer. Der vil i de kommende år blive arbejdet med en opdatering af undervisningsmiljøet. Vurdering Omgangstonen er god på kommunens skoler; Ti af skolerne vurderer, at deres praksis lever op til udsagnene under Omgangstone. Der er også godt styr på elevernes fravær, Fem skoler lever op til alle fire udsagn under Fravær. Der kan ikke fastslås nogen klar sammenhæng mellem størrelsen på elevernes fravær på den ene side og procedurerne omkring elevfravær på den anden side, bortset fra, at Holmegårdsskolen har det højeste elevfravær og kun praktiserer to ud af fire af de beskrevne indsatser. Elevfravær AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Samlet fravær i % 6,6 7,9 7,2 5,6 5,4 8,0 5,5 6,2 5,9 7,9 5,6 Skolens score Syv skoler vurderer de lever op til alle fire udsagn omkring Mobning, mens to skoler scorer 3, som også er skolens vurderede vigtighed. Fem skoler vurderer at leve op til alle fire udsagn under undervisningsmiljø, mens fire skoler vurderer vigtigheden til 3, hvilket de dog ikke vurderer at have opnået. 87

88 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Undervisning af tosprogede elever Alle børn med andet modersmål end dansk bliver sprogscreenet i institutionerne i 3-års alderen. For de børn, der har behov for sprogstøtte i dansk, skal institutionerne tilbyde denne. Børn fra EU-lande, EØS-lande samt Færøerne og Grønland har ret til modersmålsundervisning fra klasse. Det tilbydes typisk i samarbejde med de omkringliggende kommuner. Elever fra andre lande tilbydes ikke modersmålsundervisning. Kommunens modtagehold er placeret på Baunebjergskolen, fra skoleåret 11/12 bliver det på den sammenlagte Humlebæk Skole. Modtageholdene er for elever, der lige er kommet til landet og/eller slet ikke kan dansk. Eleverne udsluses til almenklasser på distriktsskolen, når de er sprogligt parate til det, dog må et ophold på modtagehold ikke overstige to år. Har eleven fortsat behov for undervisning i dansk som andetsprog, må den gives som supplerende undervisning på distriktsskolen. Skolerne tilbyder undervisning i dansk som andetsprog (DSA) til elever med behov for sprogstøtte fra børnehaveklassen til 9. klasse. Det er skolen, der vurderer eleverne, og skolen prioriterer midlerne på området. Faget dansk som andetsprog har sin egen fagbeskrivelse og opsatte mål- og trinmål. Fredensborg Kommunes integrationspolitik 41 indeholder en række mål for området. De relevante mål for skoleområdet er: Barnet og eleven skal have et stabilt fremmøde i institutionen og i hele skoleforløbet. Tosprogede elever skal ved nationale test klare sig på niveau med gennemsnittet af børn med samme sociale baggrund. Status Alle tosprogede elever skal klare Folkeskolens afgangsprøve på niveau med etsprogede elever med samme sociale baggrund. 95% af alle etniske minoritetsunge skal påbegynde en ungdomsuddannelse Nedbringe andelen af unge, der falder fra en ungdomsuddannelse. 95% af en årgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse. I Fredensborg Kommune har 9,4% af indbyggerne en ikke-vestlig baggrund, sammenlignet med det nationale gennemsnit på 6,7% 42. Fordelingen af tosprogede elever i kommunens skoler er meget ujævn. Således går langt de fleste tosprogede elever i skolerne i Nivå og Kokkedal samt på Baunebjergskolen. Denne fordeling hænger sammen med placeringen af de store sociale boligbebyggelser i de tre byområder. Der er tosprogskoordinatorer på de syv af kommunens skoler, der har flest tosprogede elever. Kommunens tosprogskonsulent fungerer som supervisor for tosprogskoordinatorerne og samarbejder med tosprogskonsulenten for institutionsområdet for at opnå det bedst mulige samarbejde omkring de tosprogede børn/elever. Der er nedsat en ledergruppe omkring tosprogedes udbytte af undervisningen, der drøfter udfordringer, herunder faglige resultater, og mulige tiltag. Skolerne fungerer som levende værksteder, der afprøver forskellige tiltag på området for at finde frem til det, der virker 41 Integrationspolitik og handleplan for Fredensborg Kommune , Integrationsudvalget 42 ECO-nøgletal for 2011 fra 88

89 bedst for de tosprogede elever. Gruppen har i 2010 lavet en folder med anbefalinger til skolerne omkring arbejdet med tosprogede elever. De 7 skoler, der har tosprogede elever, har i år arbejdet med projektet To sprog én udfordring under Undervisningsministeriet. Dette projekt indebærer bl.a. udformning af en DSA-handleplan for skolerne, og som del af projektet får alle skolerne tildelt en pædagogisk dag omkring metoder til at indtænke dansk som andetsprog i fagene. DSA er således et af fokusområderne på de deltagende skoler. Nøgletal om tosprogede elever AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Samlet Elevtal 10/ Antal tosprogede elever 10/ % af skolens elever 5,3 34,9 25,9 5,3 4,3 36,9 6,2 0 11,1 21,3 16,6 14,7 % af skolens elever 09/10 4,9 37,2 27,1 3,9 4,7 35,4 4,8 6,6 9 23,9 17,8 15 % af skolens elever 08/ % af tosprogede modtog DSA 10/11 52,6 46, ,8 31, ,1 73,6 46,9 Knap 47% er de tosprogede elever modtog undervisning i dansk som andetsprog på skolerne. Det er typisk skolens tosprogskoordinator, der foretager en screening af de tosprogede elever for at vurdere støttebehovet. 27% af undervisningen i dansk som andetsprog varetages af linjefagsuddannede lærere, altså lærere med linjefag i dansk som andetsprog. Medtager man lærere med tilsvarende kompetencer er tallet 70%, dvs. lærere har forskellige kurser i faglig læsning, basistosprogethed mv. Det er et markant fald siden tæt på 100% sidste år. Skolernes tosprogskoordinatorer foretager screeninger, underviser og rådgiver deres lærerkolleger om, hvordan de skal håndtere særlige tosprogsproblematikker i undervisningen. Den kommunale konsulent for tosprogede elever fungerer som supervisor for skolernes koordinatorer og ledelserne. Konsulenten er ajour med forskning og udvikling på området. 89

90 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Specialundervisning/specialpædagogisk bistand Begrebet specialundervisning dækker i dag hele spekteret af specialpædagogisk bistand, lige fra lidt ekstra hjælp til at lære at læse i 1. klasse, til en massiv specialpædagogisk indsats over for børn og unge med vidtgående faglige, sociale og psykiske vanskeligheder. Det dækker altså både børn inkluderet i folkeskolen, børn på specialskoler, handicappede børn, retarderede børn, børn med en forstyrrende adfærd m.m. Folkeskoleloven 43 lægger op til, at specialpædagogisk støtte skal gives i så tæt tilknytning til den almindelige undervisning som muligt. Eleverne må ikke tages ud af klassen, før alle andre støttetilbud er afprøvet. Der er i disse år stort fokus på specialundervisning både på landsplan og i Fredensborg Kommune. Det skyldes dels, at udgifterne på området er steget voldsomt over hele landet og dels, at undervisning af elever med sociale- og adfærdsmæssige problemer, af lærere opleves som en af de største udfordringer i folkeskolen i dag. I tabellen nedenfor fremgår det, hvor mange børn fra Fredensborg Kommune, der er i specialforanstaltning i og udenfor kommunen. Elever i specialforanstaltning i Fredensborg Kommune 2007/ / / /2011 Henvist til specialskoler i eller udenfor kommunen (antal elever) Henvist til kommunalt dagbehandlingstilbud og opholdssteder Dagbehandling i Fredensborg Kommune (Kejserdal) Ikke opgivet Ikke opgivet Henvist til skoletilbud under ungdomsskolen (Møllevejens skole) - årselever Henvist til specialklasser i kommunen Henvist til læseklasser i kommunen Henvist til læse-årskursus i kommunen (ordblinde) Nedlagt Henvist til modtageklasser for nytilkomne tosprogede børn I alt henvist til tilbud udenfor stamklassen (eksklusion) Enkelt-integrerede elever (integreret i den normale undervisning) Elever i alt henvist til specialforanstaltninger Som det fremgår, er antallet af ekskluderede børn faldet mærkbart over de 4 målte år, således var der i 07/ børn, der blev henvist til tilbud udenfor stamklassen, mens tallet i 10/11 var faldet til 287, et fald på godt 10%. I samme periode er der en lille stigning i antallet af elever, der er enkelt-integrerede, dvs. integreret i den normale undervisning med støtte. 43 Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand,, BEK nr. 335 af 07/07/

91 Den specialpædagogiske støtte på skolerne Nøgletal om elever med særlige behov AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Samlet Elevtal 10/ Elever på Intern Konference eller tilsvarende Elever udsluset til specialtilbud Elever udsluset til anden skole* Elever i vanskeligheder optaget fra andre skoler/tilbud *Inkl. elever udsluset til midlertidigt kommunalt 10-timers tilbud. 223 elever i vanskeligheder blev drøftet på skolernes Interne Konferencer i skoleåret 11/12. Elevernes problemstillinger fordeler sig sådan, at ca. 15% er af faglig art, 28% er sociale og adfærdsmæssige problemstillinger, mens 57% af eleverne har begge problemstillinger. Som det fremgår af tabellen, er der stor forskel i antallet af elever i vanskeligheder fra skole til skole. Forskellen skyldes dels skolernes forskellige elevsammensætning, dels skolernes forskellige tilgang til elever med særlige behov. 47 elever i vanskeligheder blev i skoleåret 10/11 udsluset til et andet tilbud, heraf 17 til en anden skole eller det midlertidige kommunale 10-timers tilbud. I samme periode modtog skolerne 36 elever i vanskeligheder fra andre skoler eller andre tilbud. Organisering af indsatsen Den overordnede politiske målsætning for specialundervisning og de specialpædagogiske tiltag i kommunen understøtter i høj grad ønsket om øget inklusion i almenmiljøet, hvilket er i fuld overensstemmelse med den nationale politiske dagsorden anno For at kunne leve op til kommunens politiske målsætninger på området, har Center for Skoler og Dagtilbud i samarbejde med skolerne og PPR udarbejdet nogle retningslinjer Visioner og indsatser for specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almene undervisningsmiljø. Retningslinjerne skal betragtes som er et dynamisk værktøj, der løbende justeres og tilpasses kommunens situation og gældende rammer. For skoleåret 2010/11 har indsatsen særligt drejet sig om etableringen af et AKT-netværk (Adfærd, kontakt og trivsel), PPR s rolle i forhold til skolerne og etableringen af lokale ressourcecentre på skolerne, hvor fokus bl.a. er at tænke tværfagligt og forebyggende. Samtlige indsatser skal der arbejdes videre med i kommende skoleår 2011/12. Som led i det tværfaglige samarbejde, er der etableret en struktur, hvor skolerne i et samarbejde med PPR og Familieafdelingen kan drøfte og iværksætte tiltag i forhold til elever med sociale og familiemæssige problemer. Strukturen indebærer at der på skolerne: udarbejdes handlingsplaner, der beskriver vejen fra bekymring til indstilling til PPR eller underretning til familieafdelingen. oprettes et forum, Intern Konference, hvor rent skolemæssige problemstillinger omkring eleverne kan drøftes. PPR deltager. oprettes et forum, Tværfaglig Konference, hvor elever med sociale- og familiemæssige problemer drøftes. PPR og repræsentanter fra familieafdelingen deltager. Strukturen er implementeret i Humlebæk og Fredensborg bysamfund, og forventes implementeret i Nivå og Kokkedal i skoleåret 11/12. 91

92 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Nøgletal om organisering af den specialpædagogiske bistand og inklusion AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Støttelektioner i ressourcecenter eller tilsvarende Antal støttetimer pr. almenelev 6,3 14,8 8,4 4,5 6,9 15,6 4,5 3,9 13,4 5,6 9,0 7,1 Antal lærerteam, der har modtaget vejledning fra PPR Antal lærere i alt, der har modtaget vejledning fra PPR Samlet Der er knyttet en psykolog fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) til hver skole. Psykolog og skole samarbejder om elever med faglige, sociale og adfærdsmæssige problemer. Psykologerne arbejder i høj grad konsultativt og rådgiver lærere i forhold til elever i vanskeligheder. I skoleåret 10/11 fik 85 lærerteam eller i alt 250 lærere vejledning/supervision fra PPR. Det er også muligt for lærerne at få sparring fra en ressourceperson, læsevejleder, AKT-vejleder eller skolens ledelse. PPR tildeler hvert år et antal støttetimer til elever på skolerne, i 10/11 til i alt 91 elever. Eleverne tildeles varierende antal støttetimer afhængig af deres behov. Udover tildelingen af timer fra PPR, bruger skolerne selv midler på specialundervisning af elever, der ikke får støtte af PPR. Skolerne kan bruge disse midler på forskellige måder: Støtte i klassen: Skolerne kan tildele timer til klasser eller årgange som en forebyggende foranstaltning. Holddeling: Skolerne kan tildele timer til klasser/årgange som tolærertimer/holddelingstimer. De fleste skoler anvender holddeling som et middel til at differentiere undervisningen. Holdundervisningen kan bruges til fagligt at tilgodese en gruppe elever inden for en klasse eller til at samle en gruppe elever med særlige behov på tværs af klasser. Dette kan både gælde elever, der har brug for større faglige udfordringer og elever med faglige eller adfærdsmæssige problemer. Ressourcecenter: Skolerne skal organisere deres specialundervisning i et centralt center på skolen. I et sådant center, hvor kompetencerne indenfor AKT, læsning, dansk som andetsprog, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samles på ét sted, kan lærere og pædagoger således trække på centrets viden indenfor alle specialområder. AKT-indsats: AKT står for Adfærd, Kontakt, Trivsel, og bruges om problemstillinger inden for dette område. Der er uddannet særlige AKT-lærere/vejledere på alle skoler. De rådgiver/sparrer med lærere, der har behov herfor i forhold til elever med sociale og adfærdsmæssige problemer, således at disse kan rummes i klassen og profitere af at være i klassen. Behovet for AKT-vejledere på skolerne prioriteres højere og højere, da elever med sociale og adfærdsmæssige problemer opleves som en voksende udfordring. I forbindelse med beslutningen af de politiske målsætninger for specialundervisningen i Fredensborg Kommune i september 2010, blev det besluttet at AKT-indsatsen skulle være et fælles fagligt fokusområde for skolerne i skoleårene 10/11, 11/12 og 12/13. Der er således påbegyndt en fælles uddannelsesindsats i form af en bred opkvalificering af den samlede lærergruppe samt en supervisoruddannelse til skolernes AKT-vejledere. Familieklasser: Familieklasser henvender sig til børn, der af forskellige grunde ikke får det forventede udbytte af undervisningen på grund af uhensigtsmæssig adfærd. Eleverne går i familieklassen en gang om ugen sammen med en af deres forældre, så forældre og børn sammen kan sætte mål for barnets skolegang og adfærd. Asminderød Skole og Baunebjergskolen har haft et familieklassetilbud i 10/11. Langebjergskolen havde egentlig afsat ressourcer til en familieklasse, men måtte konstatere, det ikke var muligt for forældrene at søge fri fra job og deltage i undervisningen en gang om ugen. 92

93 Lektielæsning: næsten alle skoler har tilbud om lektielæsning/lektiehjælp udenfor skoletid enten til alle elever, elever på bestemte årgange eller elever med særlige behov. Læsevejledere: alle skolerne har læsevejledere. Læsevejlederne rådgiver omkring læseundervisningen på skolerne, foretager læsetest og tolker på resultaterne. En del læsevejledere underviser også elever med læseproblemer. Undervisningsassistenter: I skoleåret 10/11 gennemførte Fredensborg Skole og Holmegårdsskolen et forsøg med undervisningsassistenter med støtte fra Skolestyrelsens Skoleudviklingspulje. I begge forsøg blev undervisningsassistenterne ansat til at tage sig af særlige elever, børnegrupper eller årgange med særligt behov. Erfaringerne var positive, både lærere, klasser og de elever/elevgrupper, der fik tilknyttet en undervisningsassistent, oplevede mere ro og et bedre læringsmiljø. Skolernes vurdering af egen indsats I forbindelse med denne kvalitetsrapport, er der opstillet en række udsagn omkring den specialpædagogiske bistand og inklusion, som forsøger at indkredse hvordan man bedst muligt styrker arbejdet med elever med særlige behov på skolerne i Fredensborg Kommune. For hvert tema, f. eks. Kompetenceudvikling, er der opstillet fire udsagn, hvor der forventes en progression, altså 1 er elementært, mens 4 vidner om at skolen er oppe på tæerne. Tilgangen er på forsøgsbasis. Måden at opgøre skolernes indsats omkring trivsel på, herunder opstilling af udsagn og progression i udsagnene, skal evalueres efterfølgende. Kompetenceudvikling 1. At står klart for lærerne hvad deres ansvar er i forhold til inklusion 2. Skolen har udarbejdet en 3-årig uddannelsesplan for alle lærere indenfor AKT-området 3. Lærerne har faglige kompetencer til at inkludere elever med særlige behov 4. Lærerne har didaktiske kompetencer til klasserumsledelse Handleplan og evaluering 5. Der er udarbejdet udvidede elevplaner for alle elever med særlige behov med angivelse af mål for elevens udvikling 6. Mål i de udvidede elevplaner evalueres og revideres evt. mindst hver 8. uge 7. De udvidede elevplaner drøftes med en fra skolens ledelse 8. Barnets forældre inddrages i målopstilling og opfølgning AKT-indsatsen 1. Skolen har (mindst) en AKT-vejleder, 2. Mindst en af skolens AKT-vejledere deltager i det kommunale AKT-vejledernetværk 3. Skolens lærere kan få vejledning/sparring i forhold til egen undervisning af AKT-vejleder og/eller psykolog 4. En af skolens ledere har ledelsesfunktionen for AKT-området Ressourcecenter 1. Skolen har et ressourcecenter, bestående af ressourcepersoner indenfor læsning, specialundervisning, AKT, dansk som andetsprog mv. 2. Ressourcecentret yder støtte til læreren ved at gå med i undervisningen og støtte op om elev, elevgruppe og/eller lærer 3. Ressourcecentret yder vejledning/sparring af lærerne omkring undervisningen 4. Det overordnede ansvar for ressourcecentret er forankret i ledelsen 93

94 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Tværfagligt samarbejde 1. Skolen har udarbejdet en handlingsplan, der beskriver vejen fra bekymring til indstilling til PPR eller underretning til familieafdelingen. 2. Der er oprettet et forum, Intern Konference, hvor rent skolemæssige problemstillinger omkring eleverne kan drøftes. PPR deltager. 3. Der er oprettet et forum, Tværfaglig Konference, hvor elever med sociale- og familiemæssige problemer drøftes. PPR og repræsentanter fra familieafdelingen deltager. 4. Det tværfaglige samarbejde betyder en styrkelse af det forebyggende arbejde, så færre børn underrettes til familieafdelingen. Skolerne har vurderet sig selv i forhold til de opstillede udsagn. Først har de skullet tage stilling til hvor vigtigt det enkelte punkt er for skolen (det første tal i tabellen nedenfor), og derefter hvor langt skolen er nået, dvs. hvilke punkter skolen allerede praktiserer (det andet tal i tabellen). Differencen mellem hvad skolen finder vigtigt og hvad skolen allerede praktiserer, kan karakteriseres som skolens udviklingsområde. Skolernes specialpædagogiske bistand og inklusion vigtighed og praksis* Kompetenceudvikling Handleplan og evaluering AKT-indsatsen Ressourcecent er- AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ 3/2 4/4 4/1,4 4/3,4 2/2 4/2 4/4 4/1,4 3/3 4/3 4/ 1,2,4 4/4 2/2 4/3 4/4 4/ 1,3,4 3/3 4/4 4/4 4/4 4/4 4/4 4/4 4/3 4/4 1,3,4/ 1,3,4 4/1 4/1,3 4/ 1,3,4 4/1 4/1,4 4/ 4/ 1,2,4 1,2,4 3/3 4/1,4 4/4 4/4 4/4 4/4 4/1,4 4/4 4/4 4/1,4 4/4 Tværfagligt samarbejde 3/3 4/4 4/4 4/4 3/3 4/2 4/4 4/3 4/4 4/3 4/4 * Når der står ét tal illustrerer det alle punkter til og med dette nummer. Når der står flere tal, angiver det hvilke punkter under temaet skolen finder vigtigt/har opnået. Skolernes kommentarer og nye initiativer: AS BS EG ES Asminderød Skole har arbejdet videre med sidste års vision for kompetencecenteret, nemlig inklusion. Derudover har samarbejdet med PPR båret præg af mere vejledning til teamene, herunder arbejdsmøder mellem team og skolens psykolog. Dette betyder, at arbejdet med at inkludere er blevet en teamopgave, hvor struktur og aftaler for undervisningen varetages af teamet i stedet for at være en individuel opgave for lærerne. På baggrund af en evaluering, er der foretaget ændringer i procedurerne for afholdelse af møder omhandlende kompetencecenteret. Alle lærere deltog i efteråret 2010 i et kursusforløb med AKT/inklusion som gennemgående tema. Indsatsen på AKT-området har været mere løsningsorienteret end forbyggende, da sammenlægningen med Humlebæk Skole alligevel ville føre til en ændring af organiseringen. Desuden er stor del af resurserne på området, gået til enkelte elever som ikke har været i stand til at blive undervist i klasserne på normale vilkår. Der er etableret et samarbejde med netværkskonsulenten, og et intensiveret samarbejde med både PPR og familieafdelingen. Kokkedal Skoles AKT-team er allerede nu ved at løfte opgaven i fællesskab på tværs af skolerne. Skolens indsats overfor elever med udfordringer har været meget konstruktiv. Skolen er god til at identificere eleverne og sætte ind med relevante tiltag. De faglige test viser, at 94

95 skolens indsats overfor disse elever virker. Skolen har gennemført mange netværksmøder, hvor familien bliver inddraget. Dette har haft en meget positiv effekt. Problemstillinger med familiemæssig karakter behandles i tværfagligt regi. Skolen arbejder desuden med integration mellem specialklasserne og normalklasserne. Indskolingseleverne har f. eks. haft fælles undervisning i musik og idræt. FS HO KA LS Fredensborg Skole har med ny ledelse fået ændret strukturen indenfor specialundervisning og AKT, så de to områder er samlet. I dette skoleår blev klassekonferencerne med deltagelse af klasseteam, div. specialundervisningslærere og ledelsen sat i værk med udgangspunkt i et ønske om at optimere udnyttelsen af vores ressourcer til elever med særlige behov. Dette fælles forum gav mulighed for koordination af aktiviteter vedr. både enkeltelever og grupper, men også mulighed for at ressourcepersonerne (AKT, DSA, motorik-, læse- og matematikvejleder) på skolen kunne bruges i et mere formaliseret vejledningsrum. På samme tid har vi dog i år måtte ekskludere 5 elever til andre skoletilbud både indenfor og udenfor kommunens rammer. Alle lærere gennemgik i eftersommeren 2010 et kursus i klasserumsledelse, med henblik på at koordinere holdninger og fælles tilgang i undervisningsarbejdet. Det fælles kursus har været anledning til en god pædagogisk debat med hensyn til rummelighed. Skolen har afsat meget ledelsestid til vejledning og sparring af lærere og forældre. Hos elever i vanskeligheder giver det god mening og gode resultater at arbejde meget tæt sammen med alle involverede, således at elev og forældre føler sig anerkendt og støttet. Der udarbejdes handleplan for den enkelte elev som danner baggrund for drøftelser og evaluering på netværksmøder, der ligger med ca. 6 ugers interval. Udover netværksmøderne har skolen i år indlagt arbejdsmøder, hvor lærere, AKT-leder og PPR-psykolog i samarbejde finder nye veje til at optimere undervisningen for specifikke elever med særlige behov. Dette drejer sig oftest om elever, der først har været taget op på Intern Konference. Ovenstående tiltag anvendes med ligeså gode resultater på elever, som skolen har modtaget udefra. Elever der i længere perioder ikke har modtaget undervisning, eller som har været i meget store vanskeligheder på den tidligere skole. Ved afgangsprøverne har skolen også i år søgt en del dispensationer til elever, der oprindeligt var tilbudt specialklasse. Eleverne har gennemført samtlige prøver og er klar til at gå videre med en ungdomsuddannelse. I forlængelse af pilotprojektet i Humlebæk, har skolen udviklet en arbejdsform, hvor der arbejdes struktureret med netværksmøder med de enkelte familier/børn. Netværksmøder planlægges og afvikles i et samarbejde mellem AKT-lederen og netværksrådgiveren fra familieafdelingen. Summen af ovenstående tiltag har betydet at forældrene udtrykker stor tilfredshed med den hurtige indsats og det tætte samarbejde. Der har endvidere betydet at skolen i 10/11 ikke har lavet nogen underretninger til familieafdelingen. Skolen har udarbejdet en handleguide, Fra bekymring til handling, som sikrer at alle medarbejdere kender til hvilke veje, der er at gå, når man har brug for at hjælpe et barn i vanskeligheder. Skolen arbejder struktureret med supervision. I de enkelte afdelinger er der et fast punkt på dagsordenen, hvor der arbejdes med reflekterende team. Der afholdes månedlig interne konferencer med deltagelse af ledelse, psykolog og AKT-pædagog. Hver anden måned afholdes tværfaglige konferencer, hvor familieafdelingen også deltager, hvis relevant deltager andre faggrupper, f.eks. sundhedsplejerske, talepædagog, læsevejleder mv. AKT er ledelsesforankret. Skolens afdelingsleder bruger langt størstedelen af sin tid på inklusion. AKT-samarbejdet er ændret så der er langt større fokus på familiedelen. Der foregår regelmæssig vejledning og supervision af støtteteamet, dvs. lærere og pædagoger, der læser støttetimer v. AKT-leder og PPR-psykolog 95

96 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune NC NØ Skolens fokuspunkt har i år været Rummelighed og inklusion, og i den forbindelse har alle skolens pædagogiske medarbejdere været på kursus for at udvikle kompetencer indenfor området. Der er gennemført et struktureret forløb med følgende fokus: at understøtte den anerkendende tilgang at løfte refleksionsniveauet over egen praksis at løfte refleksionsniveauet i teamet. Udbyttet af kurset vurderes som godt, idet der er blevet sat fokus på dette emne i fællesskab. Alle har været involveret i diskussioner og stillingtagen til cases og egen praksis. Der har i ekstraordinære tilfælde været oprettet et 10-timers tilbud på skolen. Vurdering Som det fremgår, er antallet af børn, der ekskluderes til tilbud udenfor stamklassen faldet med 34 børn (10,6%) siden 07/08. Der har i samme tidsrum kun været en stigning på 3 elever (3,4%) i antallet af enkelt-integrerede elever, altså elever, der har fået støttetimer fra PPR til inklusion i stamklassen. Noget af faldet i antal ekskluderede børn kan sandsynligvis forklares med faldende elevtal, men ikke det hele. Det er ganske sikkert, at skolerne har inkluderet flere elever med særlige behov. Samtidig tyder den mindre stigning i antal elever, der visiteres til støtte fra PPR, på, at grænsen for hvornår man tildeler støtte er sat højere end tidligere. Skolerne får tildelt færre midler/timer til opgaven. Der har i de senere år været fokus på den specialpædagogiske bistand og hvordan skolerne bliver (endnu) bedre til at håndtere opgaven. I forbindelse med Partnerskab om Folkeskolen blev der nedsat en arbejdsgruppe med skoleledere og skolekonsulenter, der har arbejdet med afdækning af området, opstilling af mål og handleplan for udviklingen af området på skolerne. Det tværfaglige samarbejde i bysamfundene er en udløber af dette arbejde, ligesom den fælles kompetenceudvikling på AKT-området er det. Der er ret stor forskel på, hvor langt skolerne er kommet på dette område. I Humlebæk er man kommet langt med det tværfaglige samarbejde, der startede som pilotprojekt i Humlebæk i august Langebjergskolen og Humlebæk Skole har valgt at have en leder med særligt ansvar for området, hvilket også kan ses på hvor langt de er kommet med de forskellige indsatser. Langebjergskolen beskriver hvordan det tværfaglige samarbejde omkring elever i vanskeligheder har betydet at der ikke har været en eneste underretning til de sociale myndigheder i 10/11, og det må siges at være noget af en succes. Langebjergskolen, Endrupskolen og Egedalsskolen har fra starten deltaget i udviklingsarbejdet omkring den specialpædagogiske bistand og har derfor også indført mange nye tiltag på deres skoler. Ser man på de 3 skolers vurdering af egne indsatser, lever de da også op til de fleste udsagn for området. Flere af de øvrige skoler mangler en del endnu, hvis de skal leve op til alle punkter indenfor området. 96

97 Klager til klagenævnet for den vidtgående specialundervisning I skoleåret 10/11 har 3 familier klaget til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. En klage omhandlede forældres ønske om at fastholde deres barn i folkeskolen. Skole og PPR vurderede, eleven skulle i specialklasse. Kommunen tabte sagen, og skulle herefter støtte eleven i den overvejende del af undervisningen, dvs. 15 timer. En klage omhandlede forældres ønske om specialskole, hvor kommune fastholdt, at enkeltintegration skulle afprøves. Kommunen valgte at trække sagen tilbage i samråd med sagsbehandler. En klage omhandler forældres ønske om støtte i anden kommunes 10. klasse. Eleven har ikke modtaget støtte i folkeskolen. Kommunen afventer svar. Klager til det sociale nævn To klager omhandlede forældres ønske om at fastholde fritidshjemstilbud efter døgnplacering af deres barn. Kommunen fastholder, at der i og med døgntilbud er givet et tilbud om pasning i fritiden. Klager herover skal efter 51 stk. 6 i folkeskoleloven indbringes for det sociale nævn. Kommunen afventer svar. 97

98 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 98

99 Bilag 1: Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter 99

100 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr af 30. november 2006, fastsættes: Formål med og indhold af kvalitetsrapporter 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om folkeskolen (herefter loven) 40 a, stk. 1, er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens 40 a, stk. 2. Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. 2. Kommunalbestyrelsen træffer nærmere beslutning om indhold og udformning af kvalitetsrapporten samt om tilrettelæggelsen af arbejdet og kan i forbindelse hermed fastsætte rammer for de enkelte skolers bidrag hertil. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at rapporten med udgangspunkt i mål og rammer for folkeskolens undervisning, der følger af lovgivningen og af kommunal beslutning, giver en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Stk. 2. Rapporten udarbejdes inden for rammerne af loven og de i denne og eventuelt særskilt bekendtgørelse, jf. 10, opstillede krav og kan efter kommunalbestyrelsens skøn indeholde andre oplysninger end de i 5-10 nævnte, herunder til belysning af eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. 3. Der udarbejdes en kvalitetsrapport for hvert skoleår på baggrund af oplysninger vedrørende det pågældende skoleår. Stk. 2. Oplysninger vedrørende tidligere skoleår inddrages, når det er nødvendigt til belysning af skolevæsenets udvikling. Stk. 3. I det omfang oplysninger vedrørende det skoleår, som rapporten omfatter, endnu ikke er tilgængelige, skal rapporten tage udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Stk. 4. Hvis det viser sig umuligt eller er uforholdsmæssigt vanskeligt at fremskaffe nøjagtige oplysninger om bestemte forhold, jf. 7-10, kan der i stedet foretages et begrundet skøn. 4. Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen samt oplysning om, på hvilket grundlag vurderingen er foretaget, jf. 5. Stk. 2. Rapporten skal endvidere indeholde oplysning om opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, jf. 6. Stk. 3. Rapporten skal derudover indeholde en samlet beskrivelse af kommunens skolevæsen, belyst ved bl.a. de i 7-10 nævnte oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v. Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau 5. Kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Stk. 2. Der skal indgå en særskilt vurdering af 1) eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, 2) den specialpædagogiske bistand og 3) undervisningen i dansk som andetsprog. Stk. 3. Rapporten skal omfatte en samlet redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på de kvalitetsindikatorer i form af oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater 100

101 m.v., jf. 7-10, der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau. Redegørelsen skal indeholde en vurdering af, i hvilket omfang de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport 6. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de initiativer til forbedring af det faglige niveau, herunder handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, og en vurdering af deres virkning. Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have virkning, skal det af rapporten fremgå, hvornår det påregnes, at virkningen af initiativet vil kunne vurderes. Rammebetingelser 7. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. Stk. 2. Der skal indgå en angivelse af de af rapporten omhandlede skoler og i forhold til den enkelte skole af, 1) hvilke klassetrin skolen udbyder, 2) antal af spor pr. klassetrin, 3) antal af elever, herunder antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser, og antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, og 4) andelen af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes. Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Herudover skal særskilt angives, hvilke ressourcer der i kommunen er afsat til henholdsvis 1) specialpædagogisk bistand og 2) undervisning i dansk som andetsprog. Stk. 4. Der skal indgå andre relevante oplysninger om rammebetingelser for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om 1) antal af elever pr. klasse, 2) antal af elever pr. lærer, 3) elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister, 4) antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling, 5) afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev, 6) andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, og 7) planlagte timer, jf. lovens 16. Stk. 5. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en redegørelse for følgende forhold og for, om disse i relation til bestemte fag har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner: 1) I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført. 2) I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 3) I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 4) I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse 5) I hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne. Stk. 6. Det skal angives, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen, specialklasser og specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling) 8. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens kvalitet. Stk. 2. Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen, herunder en beskrivelse af tilrettelæggelsen af 101

102 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune 1) den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, 2) samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, 3) den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., og 4) undervisningen i dansk som andetsprog. Resultater m.v. 9. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om resultater for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om 1) karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver, 2) resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. lovens 55 b, og 3) eventuelt resultater af andre typer af evalueringer, der anvendes bredt i det kommunale skolevæsen, f.eks. til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder inden for områder (trinmål), der ikke er omfattet af de i nr. 2 nævnte test. Stk. 2. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå oplysninger om overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler indgå oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Stk. 4. Rapporten skal indeholde oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens 51, stk. 1. Yderligere midlertidige indholdskrav 10. Undervisningsministeren kan ved særskilt bekendtgørelse fastsætte, at kvalitetsrapporter omfattende et eller flere skoleår skal indeholde bestemte oplysninger med henblik på belysning af særlige fokuspunkter. Udformning af kvalitetsrapporter 11. Kvalitetsrapporten skal udformes sådan, at det er nemt at finde de enkelte kategorier af oplysninger, der er nævnt i Stk. 2. Rapporten skal i videst muligt omfang udformes sådan, at det er muligt at følge udviklingen i konkrete kategorier af oplysninger over to eller flere år. Det skal af et særskilt afsnit i rapporten fremgå, hvis bestemte kategorier af oplysninger er opgjort eller i øvrigt præsenteret på en ny måde. Der skal indgå en begrundelse herfor. Stk. 3. Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, skal foregå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selvom de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten, jf. lovens 40 a, stk. 4. Tidsfrister 12. Kommunalbestyrelsen skal inden den 15. oktober i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes, drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten for det pågældende skoleår, jf. 3. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser om rapporten, jf. lovens 40 a, stk. 2, 2. pkt. Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om rapporten på et møde, skal denne offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, må dog ikke offentliggøres. 13. Kommunalbestyrelsen skal inden den 31. december vedtage nødvendige handlingsplaner, jf. lovens 40 a, stk. 3, som rapporten måtte give anledning til. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser om en eventuel handlingsplan, jf. lovens 40 a, stk. 3, 3. pkt. Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om handlingsplanen på et møde, skal denne offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, må dog ikke offentliggøres. 102

103 Ikrafttræden 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts Stk. 2. Den første kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2006/07, jf. 3. Undervisningsministeriet, den 22. februar 2007 P.M.V. Kim Mørch Jacobsen Direktør /Mads Bentzen 103

104 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 1 I bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, foretages følgende ændringer: 1. I 12, stk. 1, ændres»15. oktober«til:»31. december«. 2. I 13, stk. 1, ændres»31. december«til:»31. marts året efter«. 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. september Undervisningsministeriet, den 2. september 2008 P.M.V. Peter Grønnegård Afdelingschef 104

105 Bekendtgørelse om fokus på fravær i den kommunale kvalitetsrapport om folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, og 10 i bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering i og kvalitetsudvikling af folkeskolen, fastsættes: 1. Den kvalitetsrapport, som kommunalbestyrelsen udarbejder i henhold til bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, skal som supplement til oplysningerne om elevernes fravær, som skal fremgå af kvalitetsrapporten, jf. 7, stk. 4, nr. 3, i den nævnte bekendtgørelse, og til nærmere belysning af disse indeholde de i 2 og 3 nævnte oplysninger. 2. Kvalitetsrapporten skal på baggrund af skolernes elektroniske fraværsoplysninger indeholde følgende oplysninger for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen: 1) Omfanget af fravær på grund af sygdom eller lignende, 2) Omfanget af fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed). 3) Omfanget af ulovligt fravær. 3. Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af fraværsmønstret på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indeholde en redegørelse for, om fraværsoplysningerne og vurderingen heraf har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2010 og har gyldighed til og med den 31. marts Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på kvalitetsrapporterne for skoleårene 2010/11 og 2011/12. Undervisningsministeriet, den 30. juni 2010 P.M.V. Peter Grønnegård Afdelingschef / Marianne Winther Jarl 105

106 Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Kontakt Spørgsmål kan stilles til: Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Egevangen 3B, 2980 Kokkedal Tlf [email protected] 106