Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
|
|
|
- Astrid Kristensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne i Haderslev Kommune. Om de faktuelle data i kvalitetsrapporten kan det konstateres Elevtallet er som forventet fortsat dalende med elever i Haderslev Kommunes folkeskoler. Med dannelsen af ungeuniverser fra skoleåret er klassekvotienten igen steget og var i skoleåret på 19,5 elever pr. klasse. Andelen af elever i SFO er 77,8 % og er den højeste andel siden 2007 Antal elever i specialklasser og specialskoler er reduceret lidt Tiden til lærernes efter- og videreuddannelse er det laveste siden 2007 Udgifter til undervisningsmidler er kr pr. elev og er det laveste siden 2007 Den gennemsnitlige driftsudgift pr. elev i Haderslev Kommune er kr , hvilket er en stigning på kr. 735 pr. elev. 99 % af de planlagte undervisningstimer bliver gennemført, hvilket er den højeste andel siden
2 Om det faglige niveau jf. kvalitetsrapporten kan det konkluderes At de faglige resultater dækker over store individuelle forskelle mellem skolerne. At vi har oplevet en svag tilbagegang i elevernes resultater i faget dansk i Haderslev Kommune i skoleåret At niveauet matematik i Haderslev Kommune ligger under landsgennemsnittet. Skoler, der sidste år klarede sig dårligt i nationale test, har via en målrettet faglig indsats med større ledelsesmæssig fokus, opnået betydelig bedre resultalter. At der i fagene engelsk, geografi og biologi er sket et fald i resultatet i forhold til skoleår o Vi kan konstatere at målingerne af de nationale test er fra første år med ungeuniverser, hvilket er kendetegnet ved et skoleår med mange lærer- og elevflytninger grundet etableringen af ungeuniverserne. o o Vi kan konstatere at flere elever inkluderes i almenklasser også i ungeuniverserne. Vi kan konstatere at ungeuniverserne ligger under resultaterne på landsgennemsnittet i forskellig grad i stort set samtlige målinger i nationale test. Om de pædagogiske processer jf. kvalitetsrapporten kan det konkluderes Der arbejdes med overgange i børnenes liv mellem dagtilbud og skole i børneuniverset og mellem junior- og ungeuniverser. På ungeuniverserne er der pågået pædagogiske drøftelser omkring udviklingen af ungeuniversets indhold, struktur og profil. Fællesskolerne har fortsat fokus på at arbejde med en fælles identitet og kultur imellem skolerne, f.eks. via fokus på social kapital. Flere skoler er påbegyndt drøftelser omkring elevernes udbytte af undervisning og den løbende evaluering. Der er fortsat fokus på inklusion, trivsel- og AKT(Adfærd-Kontakt-Trivsel)-arbejdet. et med handleplanen er, at Byrådet tager stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffer beslutning om opfølgning herpå fremme dialogen og systematiserer evaluering og kvalitetsudvikling bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet Byrådet skal efterfølgende vedtage en handleplan senest den 31. marts 2014, som forud har været til høring i skolebestyrelserne. med at udvikle en handleplan for kvalitetsudviklingen i folkeskolerne i Haderslev Kommune er, at skabe fælles ejerskab, konsensus og sammenhæng omkring indsatsområderne såvel på det politiske, ledelsesmæssige og decentrale niveau fokusere på kvalitet og fremdrift fastlægge en procesplan de enkelte indsatsområder inddrage de decentrale enheder i udviklingen af handleplanen skabe koordinering og sammenhæng med øvrige udviklingsområder i Børne- og Familieservice 2
3 Byrådet har besluttet følgende indsatsområder i skoleåret i forhold til udviklingen af kvaliteten i Folkeskolen i Haderslev Kommune: 1. Udvikling af den enkelte elevs faglige potentiale, målt ved gennemsnitlig fremgang i kommuneresultater 2. Faglig læsning læsning i alle fag med særlig fokus på dansk og matematik 3. At vi mindsker betydningen af social baggrund for elevernes faglige resultater 4. At elevernes trivsel øges 5. Hyppig opfølgning 6. Den sammenhængende skoledag, når det traditionelle skema brydes op 7. Kompetenceudvikling 8. Bevægelse med henblik på bedre læring, trivsel og sundhed I udformingen af handleplanen indtænkes indsatsområder for skoleåret , hvor det er relevant. Handleplanen offentliggøres på internettet efter den politiske behandling i Byrådet. 3
4 Indsatsområde 1: Udvikling af den enkelte elevs faglige potentiale, målt ved gennemsnitlig fremgang i kommuneresultater At leve op til de nationale må om at alle elever bliver så dygtige de kan i dansk og matematik. Læse- og matematikkonsulenterne følger udviklingen i forhold til udvikling af Nationale Test og andre evalueringsredskaber. Dette drøftes løbende på netværksmøder for læse- og matematikvejledere. Vedr. læsning: Der uddannes nye læseskublærere efter behov. Læsevejledere, der er uddannet efter den gamle lovgivning, efteruddannes i forhold til elever i skriftsprogsvanskeligheder. Fokus på differentiering og inklusion af elever i skriftsporgsvanskeligheder. Dette arbejde støttes gennem oprettelse af et inklusionsteam på skriftsprogsområdet med læsekonsulenten som tovholder. Teamet fungerer som Udviklingsog Videnscenter på hele skriftsprogsområdet. Arbejdet med netværk prioriteres i forhold til nye indsatsområder. Introduktion af skrivehjulet. Vedr. matematik Handleplanen vedr. skoleåret fortsætter. Der skal skabes en evalueringskultur på skolerne for at opnå, at alle elever skal blive så dygtige de kan. Derfor er der behov for løbende at kunne evaluere på den faglige udvikling. Et element i dette er de frivillige nationale test, som er obligatoriske i Haderslev Kommune. Brugen af nationale test ses som et af flere elementer i udviklingen af en evalueringskultur 1 Vedr. læsning: Lærere, der underviser i læseskub skal være uddannede læseskublærere gennem Haderslev Kommunes læseskubkursus. Fortsat implementering af LUS(LæseUdviklingsSkemaet). Implementering af Opdagende Skrivning som løbende evaluering af elevernes skriveudvikling i Børneuniverserne. Væsentligt med faglig differentiering som inklusionsredskab i forhold til målrettede indsatser på elevniveau. Disse indsatser iværksættes med afsæt i de evalueringsværktøjer, vi anvender i kommunen. Der skal være adgang til it-kompenserende læse-/skriveredskaber for de elever, der har behov for det. Vedr. matematik Handleplanen vedr. skoleåret fortsætter. I forbindelse med den kvalitetsrapport. 1 Beslutning i UBF den 16. december
5 Indsatsområde 2: indsats/proces Faglig læsning læsning i alle fag med særlig fokus på dansk og matematik. At eleverne bliver dygtigere til at læse for at styrke læringen. Undervisning i faglig læsning handler ikke om at lære eleverne at læse. Det handler om at give eleverne stor erfaring med at læse fagtekster. Det handler om at hjælpe dem med at håndtere læseopgaven, så de får et godt udbytte af læsningen. Undervisning i faglig læsning har ét formål, nemlig at styrke elevernes faglige viden og indsigt, og dermed læringen. Den røde tråd i faglig læsing gennem hele grundskoleforløbet. Videreudvikling af forløb i faglig læsning - læsning i alle fag - i hhv. Junior- og Ungeuniverser med afsæt i klasseteam. Der anvendes en læsevejlederdag til at vidensdele på området. Læsevejlederens viden om kompenserende it og anvendelsen af den udbygges gennem struktureret samarbejde med lærerne i kommunens ITK-klasse(læseklæsse). Netværksdannelse på tværs af dagtilbud og børneuniverser i forhold til temaet Dialogisk Oplæsning, der er et fokusområde i sprogpakken. Implementering af de tværgående indsatser med afsæt i team. Indsatsen skulle gerne give læringslystne elever, der kan deltage aktivt i forskellige læringsprocesser. Det skulle også gerne være målbart i de Nationale Test i forhold til de områder, hvor der skal anvendes faglig læsning. Indsatsområde 3: At vi mindsker betydningen af social baggrund for elevernes faglige resultater At leve op til de nationale mål om at vi mindsker betydningen af social baggrund for elevernes resultater. Serviceområdet vil være tage initiativ til og koordinere i forhold til, at der igangsættes mindre udviklingsprojekter på skolerne, samt aktivt indgå i forskningsprojekter, der kan understøtte formålet. Serviceområdet følger løbende op på resultaterne. Udvalgte skoler indgår i mindre udviklingsprojekter og deltager i forskningsprojekter, der understøtter formålet. Den enkelte skole følger løbende op på resultaterne. 5
6 Indsatsområde 4: Indsatsområde 5: At elevernes trivsel øges At leve op til de nationale mål og at elevernes trivsel øges år for år. Beslutning om hvilket evalueringsværktøj, der benyttes til at evaluere elevernes trivsel. Med udgangspunkt i den politisk vedtagne Vision for inklusion i Haderslev Kommune udarbejdes en handleplan, der systematiserer trivselsarbejdet i Haderslev Kommune. Den enkelte skole arbejder, med afsæt i den kommunale handleplan, med lokale handleplaner. Der er evidens for, at bevægelse i forbindelse med undervisningen skaber rammer for bedre læring, trivsel og sundhed. Derfor indarbejdes bevægelse i både den faglige og den understøttende undervisning i Haderslev Kommune. 2 Hyppig opfølgning At der udvikles en sammenhæng mellem individuelle læringsmål, evaluering og hyppig opfølgning med eleverne, som understøtter reformens formål. 3 I Haderslev Kommune bruges et fælles system for dynamiske individuelle læringsplaner/elevplaner, der kan følge barnet allerede fra dets 4. år og op igennem alle universerne. Systemet tilpasses til børnenes alderstrin, og skaber dermed dynamikken i forhold til behovet. Systemet er digitalt, og der skal være åbenhed mellem barn, skole/insitution og forældre. 4 De nærmeste voksne skal altid have høje forventninger og ambitioner på barnets vegne. Fra barnets 4. år er det ambitionen, at barnet får en stigende grad af selvstændighed og har medindflydelse på egen læring. Barnet skal medinddrages fra starten i forhold til det enkelte barns målsætning. 5 Indsatsområde 6: Den sammenhængende skoledag, når det traditionelle skema brydes op At sikre en helhed i barnets dagligdag gennem skole og fritidstibud, når det traditionelle skema brydes op. 6 Der arbejdes med dette område i projektgrupperne i januar-februar Udarbejdes på baggrund af beslutninger i Byrådet i marts Beslutning i UBF den 16. december Kommissorium - Indholdsudvikling af elementerne i Folkeskolereformen, beslutning i UBF den 1. oktober Beslutning i UBF den 16. december Beslutning i UBF den 16. december Kommissorium - Indholdsudvikling af elementerne i Folkeskolereformen, beslutning i UBF den 1. oktober
7 Indsatsområde 7: på distriktsniveau Kompetenceudvikling At få lavet en kompetenceudviklingsplan, der understøtter målene i Haderslevreformen og Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen. Et lokalt partsudvalg med repræsentation af staben, ledere og medarbejdere udarbejder, med udgangspunkt i de nationale pejlemærker, lokale pejlemærker for Haderslev Kommunes kompetenceudviling i perioden Efterfølgende udarbejdes en tids- og handleplan for kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet i Haderslev Kommune. Med udgangspunkt i de lokale pejlemærker for Haderslev Kommune, udarbejdes en tids- og handleplan for den enkelte skole. Indsatsområde 8: på distriktsniveau Bevægelse med henblik på bedre læring, trivsel og sundhed At understøtte målene i Haderslevreformen og Aftalen om fagligt løft i folkeskolen. (Se desuden indsatsområde 4 i ovenstående) Sundhed og Forebyggelse og Børn og Familie etablerer fra januar 2014 et nærmere samarbejde, der har til formål at skabe fokus på trivsel, sundhed og bevægelse målrettet børn i folkeskolen. Sundhedskoordinator fra Sundhed og forebyggelse tilknyttes staben i Børn og Familie to dage om ugen i foråret Der udarbejdes en handleplan med beskrivelse af formål, tidsplan og overblik over, hvem skal involveres og produktforventninger, Handleplanen udformes i tæt samarbejde med de skolelederne for de ni folkeskoler med beskrivelse af nuværende aktiviteter og med forslag til indsatser, der medvirker til at børn i skolealderen trives, bevæger sig og har et sundt liv. I handleplanen skal indgå de muligheder som i forvejen er til rådighed i Haderslev Kommune, eksempelvis. CFU aftalen, Dansk Skoleidræt Haderslev i Bevægelse mv. Indsatser, der kommer til at indgå i ovennævnte handleplan. 7
Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune. Børne- og Familieservice
Kvalitetsrapport 212-213 Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice Indledning Formålet med denne kvalitetsrapporten er: 1) At styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Kvalitetsrapport 2013-14
Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2013-14 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Resultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Skolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E [email protected] Dato: 14. april 2015
Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Skolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE
STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Principper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...
Det grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Temamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
