Denne temaavis er en annonce fra DI Transport. Kortere rejsetid og flere tog > Samspil mellem tog og bus >

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne temaavis er en annonce fra DI Transport. Kortere rejsetid og flere tog > Samspil mellem tog og bus >"

Transkript

1 Annonce Denne temaavis er en annonce fra DI Transport Annonce Pia Olsen Dyhr, Danmarks nye transportminister. Fremtidens Infrastruktur For bæredygtig transport og mobilitet Hurtigere til og fra arbejde > Det skal være nemmere at komme på arbejde og hjem igen. Det er den største opgave for fremtidens trafikpolitik i Danmark, mener vores nye transportminister Pia Olsen Dyhr. Opgaven skal løses ved at bygge bro mellem de forskellige trafikformer. //side 5 Samspil mellem tog og bus > Både Kommunernes Landsforening og de Danske Regioner kræver, at det skal gøres nemmere at færdes på tværs af de forskellige offentlige transportmidler, uanset om de drives af staten, regionerne eller kommunerne. //side 7 Kortere rejsetid og flere tog > Fremtidens jernbaner skal være karakteriseret ved kortere rejsetider og flere tog og dermed flere afgange. Sådan lyder de vigtigste jerbanepolitiske visioner, som Banedanmark skal gøre til virkelighed i løbet af de næste syv år. //side 12 Vejnet og intelligente trafiksystemer Fremtidens varetransport Transportkorridorer i Skandinavien Danske Havne Distribueres sammen med Berlingske

2 DYNAMISK OG FULD AF POWER, MEN FREM FOR ALT EFFEKTIV DEN NYE MAN TGX EURO 6. KONSEKVENT EFFEKTIV Effektivitet er en stærk drivkraft, både for os og vores kunder. Du, som driver virksomhed i transportbranchen, ved, at effektivitet kommer før alt andet, hvis man skal opnå succes. Med den nye MAN TGX Euro 6 giver vi vores effektive bidrag til, at du opnår succes. Engineering the Future since MAN Truck & Bus

3 Fremtidens Infrastruktur Oktober Ny infrastruktur betyder mere tid, øget vækst og mindre CO 2 Man siger, at tid er penge. Og hvis det holder stik, så har Danmark rigtig mange midler at se frem til. For det ser ud til, at danskerne og dansk erhvervsliv kommer til at spare rigtig meget tid fremover i takt med, at de mange store planlagte infrastrukturprojekter bliver rullet ud. Om få år vil vi for eksempel kunne køre med tog fra København til Aarhus på under to timer og måske også til Hamburg på mindre end tre timer. Den såkaldte timemodel og det nye signalsystem vil betyde, at togtiderne mellem de danske byer forkortes væsentligt. I København vil letbanen og metrocityringen også kunne forkorte den tid, vi bruger på at komme rundt i og ind og ud af byen. Og får man samtidig tænkt tilgængeligheden til lufthavnene ind i billedet, er der også en masse tid at spare, når vi skal videre ud til de fjernere destinationer. Trafikken på havet spiller en stor rolle for Danmark. Mange aktuelle infrastrukturprojekter vil betyde, at vi kan komme hurtigere og nemmere ud til havnene. Det er Marselistunnelen i Aarhus og togforbindelse og motorvej ned til havnen i Esbjerg gode eksempler på. Men tidsbesparelser er ikke de eneste gevinster, der følger med udvikling af infrastrukturen. De mange store infrastrukturprojekter, der enten er i gang Vi skal have flere til at lade bilen stå derhjemme og i stedet tage den kollektive trafik til og fra job. eller i støbeskeen, vil også kunne skabe langsigtede arbejdspladser og vækst her i landet. Her vil ikke mindst Togfonden, de store motorvejsprojekter og Femernprojektet spille en vigtig rolle. Tænker man ud over de danske grænser, når man planlægger fremtidens infrastruktur, kan det tilmed give grobund for endnu stærkere økonomisk og akademisk vækst. Sidst men ikke mindst vil fremtidens danske infrastruktur også bidrage væsentligt til, at vi kan få nedbragt CO 2 -udledningen. Det er blandt andet den kommende elektricificering af den danske jernbane et godt eksempel på. Og hvis mere gods fragtes med tog end med lastbil i fremtiden, end tilfældet er i dag, vil miljøgevinsten blive endnu større. Men også muligheden for en fremtid med stadig mere miljøvenlige fly vil kunne spille ind her. Og så skal vi have flere til at lade bilen stå derhjemme og i stedet tage den kollektive trafik til og fra job. Her vil den kommende letbane, metrocityring, miljøvenlige busser, fx hybridbusser som der køres forsøg med netop nu og hurtigere tog fra oplandet, naturligvis alt sammen bidrage positivt i det store CO 2 -regnskab. I denne udgave af Fremtidens infrastruktur sætter vi atter spot på planer for udviklingen af dansk infrastruktur og på de fordele og problematikker, der følger i kølvandet på de mange projekter. God læselyst! //Foto: Jens Hasse/Chilli foto Dette kan du læse i Fremtidens Infrastruktur - En velfungerende infrastruktur er vejen til vækst Interview med Michael Svane, direktør i Dansk Industri Transport. Det skal være nemt at komme på job og hjem igen Interview med transportminister Pia Olsen Dyhr. Gevinster i at tune forretningen Anne Trolle, branchedirektør i ATL. Grøn Varetransport Fremtidens kollektive trafik Interview med Carl Holst fra Danske Regioner og Martin Damm fra Kommunernes Landsforening. Infrastruktursatsninger Oversigt over alle storprojekter med motorveje, jernbaner, metro, broer, tunneller og havne. Strategiske vejnet og intelligente trafiksystemer Interview med Per Jacobsen, direktør Vejdirektoratet og Harry Lahrmann, lektor på institut for planlægning på Aalborg Universitet. Fjern- og nærtrafikken styrkes Højhastighedsbane, Ringsted-Femern, ny Storstrømsbro, Femern-forbindelsen og letbaner. Interview med projektlederne. Investeringer i fremtidens jernbane Interview med Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark og Jan Albrecht fra Trafi kstyrelsen. Mere konkurrence på det danske jernbanenet Interview Thomas Øster, formand for Danske Tog. Grøn bustrafik Dansk Byggeri Interview med Niels Nielsen, direktør i Danske Anlægsentreprenører. Luftfartens betydning for erhvervslivets transporter Interview med bl.a. Lars Wigelstorp Andersen, formand for brancheforeningen Dansk Luftfart. Transportkorridorer i Skandinavien Interview med STRING og Region Skåne. Glem ikke de små investeringer Interview med Tom Elmer, sekretariatschef Danske Havne. Virksomhedspræsentationer Region Sjælland Cykelsuperstier Region Hovedstaden Stena Line Freight Volvo Group Trucks Danmark Aarhus Lufthavn Kolding Havn Fremtidens Infrastruktur for bæredygtig transport og mobilitet Fremtidens Infrastruktur for bæredygtig transport og mobilitet er en temaavis fra DI Transport og produceres af NextMedia Skribenter Christian Barnholdt, Finn Bruun, Eline Holm, Lene Rosenmeier, Jess Ulrik Verge Fotograf Michael Altschul Forsidefoto Peter Phillips / Swedavia, Movia, Femern, Cerca media, Transportministeriet Layout Stellan Stål Annoncesalg NextMedia Tryk Sydsvenskan Tryck AB Distribueres sammen med Berlingske Spørgsmål om indholdet besvares af Michael Svane, branchedirektør DI Transport: Tlf: For mere information om tema- og kundeaviser i dagspressen kontakt venligst: Nextmedia Tlf: TØF Din forening Transportøkonomisk Forening - TØF, din forening som er platformen for debat og diskussion omkring trafik, transport og infrastruktur samt aktuelle emner på dagsordenen. TØF er: Danmarks førende konferencearrangør af trafik- og transportkonferencer En medlemsforening, hvor du har mulighed for at deltage i gratis medlemsarrangementer af høj faglig kvalitet, med viden- og erfaringsudveksling og det vigtige netværking Din forening, hvor du kan være med i planlægningen af vores konferencer og arrangementer Din forening, hvor du kan møde ligestillede, som har samme interesse omkring transport - og økonomien i den. Din forening, som samarbejder med mange i erhvervet, bl.a. Hedorfs Fond m.fl. TØF har en bestyrelse, som er sammensat af repræsentanter for de mange forskellige trafikformer og organisationer inden for den samlede danske transportverden. Gennem medlemskab af TØF er du med til at sætte den trafikpolitiske debat på øverste dagsorden. Se mere om medlemskab, alle vores arrangementer og konferencer på

4 4 Fremtidens Infrastruktur Oktober 2013 DI: Velfungerende infrastruktur er vejen til vækst Bedre infrastruktur står øverst på danske virksomheders ønskeseddel. Det viser DI s nyligt offentliggjorte årlige landsdækkende undersøgelse af det lokale erhvervsklima i 96 kommuner Lokalt Erhvervsklima Tekst Lene Rosenmeier DI Transport Der er rigtig god grund til, at virksomhederne prioriterer infrastruktur så højt. For en forbedret infrastruktur er ifølge direktør i DI Transport og medlem af Trængselskommissionen Michael Svane den direkte vej til økonomisk udvikling, forbedret konkurrenceevne og vækst. Og virksomhederne kan heldigvis også se frem til en markant udbygget dansk infrastruktur. Der er netop nu historisk store investeringer undervejs, herunder city metroringen, den faste forbindelse over Femern Bælt, nyt signalsystem til jernbanen og en ny motorvej mellem Herning og Holstebro samt en ny Storstrømsbro, fortæller Michael Svane. Ifølge ham er det dog ikke nok til at opfylde behovene. Der er brug for endnu flere midler, hvis erhvervslivets grundlag for at skabe optimal vækst skal lykkes. 10 Ønskesedlen er lang og omfatter Der er netop nu historisk store investeringer undervejs. Danmark ligger i den globale konkurrence. Og her er der også plads til forbedring. Det årlige index fra World Economic Forum har netop vist, at Danmark på trods af de historisk store investeringer i infrastruktur er sunket fra en 16. til 23. plads i det internationale kapløb. Det skyldes, at andre lande investerer mere, end vi gør. Men også fordi infrastrukturen i Danmark opleves som ringere. Store dele af Danmark har i praksis oplevet forringelser i betjeningen i form af fly og jernbaner. Og det er bekymrende, fortæller Michael Svane. Ifølge ham er det især de danske jernbaner, der trækker ned noget som det kommende nye signalprogram vil være med til at rette op på, men langt fra tilstrækkeligt. Vi har ganske simpelt behov for en samlet plan for dansk togtrafik En sådan plan skal omfatte elektrificering, storer beslutter sig for at investere i Danmark. Derfor bør en optimal planlægning af infrastruktur ifølge Michael Svane have en international dimension og omfatte både veje, jernbaner samt trafikknudepunkter som havne og lufthavne. Vores veje og jernbaner skal binde os nye el-tog, en mere effektiv togdrift, hvor udbud af togdriften også bør være en del af opskriften. Målet skal være en togdrift i europæisk topklasse. Men vi vil stadig halte bagefter de andre lande, fordi de investerer vigtigt, at vi hele tiden sikrer, at vores in- Undersøgelser fra World Economic sammen med andre lande. Derfor er det vikle flaskehalse, forklarer Michael Svane. 10 Fremtidens Infrastruktur September 2009 Fremtidens Infrastruktur September 2009 navnlig en fast Kattegatforbindelse, Verdensomspændende en endnu byggeboom flere midler kan Verdensomspændende byggeboom kan i infrastruktur, end vi frastruktur understøtter de behov, der er gavne danske virksomheder gavne danske Forum virksomheder har vist, at folk gerne ville bruge re for dem at byde ind på internationale jysk hærvejsmotorvej og en samlet plan gør i Danmark. Derfor er det nødvendigt for at rejse til og fra landet. Her kommer Et svimlende beløb på op mod en mia. del dollar skal sætte af gang den i tid, de sidder i kø på at arbejde. Her ligger altså en mulighed for at re for dem at byde ind på internationale projekter. Et svimlende beløb på op mod mia. dollar skal sætte gang i byggeriet af veje, broer og lufthavne verden over. Danske rådgivervirksomheder har en god chance for at få deres del af kagen. at vokse for at kunne klare sig i den inter- projekter. Rådgivervirksomhederne er nødt til byggeriet af veje, broer og lufthavne verden over. Danske rådgivervirksomheder Regeringens har en god chance for at få deres del med af kagen. stigende at vokse for at kunne klare sig i den fokus internationale konkurrence. Det gælder dels Rådgivervirksomhederne er nødt til 10 Fremtidens Infrastruktur September 2009 for togdriften i Danmark. på infrastrukturen - Femernforbindelsen til at spille en Tekst Eline Holm stor nationale konkurrence. Det gælder dels prismæssigt, for en indisk rådgiver er væsentligt billigere end en dansk. Desuden Tekst Eline Holm prismæssigt, for en indisk rådgiver er væsentligt billigere end en dansk. Desuden er der en sprogmæssig fordel i at have plan om togfonden.dk bør som minimum føre til en elektrificering af jernbaderstreger han. gavne danske virksomheder Stor vækst i datterselskaber det gælder en sprogmæssig både fordel i at have jernbaner Verdensomspændende og veje, un- byggeboom rolle. Det samme kan lokale rådgivere til rådighed, forklarer vil kunne gøre sig Eksport gældende for en forbindelse mellem Helsin- øge produktivitet i landet. lokale rådgivere til rådighed, forklarer Jens Peder Jensen. Eksport Jens Peder Jensen. Stor vækst i datterselskaber Overalt i verden har regeringerne Danmark Også halter Henrik Garver, som er bagefter direktør i i produktivitetsudviklingen i forhold til andre lande. Overalt i verden har regeringerne Også Henrik Garver, som er direktør i søsat vækstpakker for at begrænse - Foreningen af Rådgivende Ingeniører re for dem at byde ind på internationale søsat vækstpakker for at begrænse - Foreningen af Rådgivende Ingeniører Et svimlende beløb på op mod mia. dollar skal sætte gang i nanskrisens skadevirkning. Især infrastrukturprojekter inden for energi, vej og heder har en god chance at blive taget Ministerråd og eksportrådgiver Jens Peder Jensen, (FRI) er sikker på, at de danske virksom- projekter. nanskrisens skadevirkning. Især infrastrukturprojekter inden for energi, vej og heder har en god chance for at blive taget Ministerråd og eksportrådgiver Jens Peder Jensen, gør og Helsingborg, forklarer han. anlæg bliver fremskyndet for at skaffe ar- med på råd i byggefesten. I de senere år er (FRI) er sikker på, at de danske virksom- byggeriet af veje, broer og lufthavne verden over. Danske rådgivervirksomheder har en god chance for at få deres del af kagen. Rådgivervirksomhederne er nødt til Danmarks Eksportråd nen i Danmark. Danmarks Eksportråd at vokse for at kunne klare sig i den internationale konkurrence. Det gælder dels anlæg bliver fremskyndet for at skaffe arbejdspladser og sætte gang i økonomien. den danske rådgiverbranches internatio- vækst i eksporten til stigende omsætning Nogle estimater lyder på, at op mod 300 nale berøringsade vokset markant med i datterselskaberne er positiv for rådgi- med på råd i byggefesten. I de senere år bejdspladser og sætte gang i økonomien. den danske rådgiverbranches internatio- vækst i eksporten til stigende omsætning Tekst Eline Holm prismæssigt, for en indisk rådgiver er væsentligt billigere end en dansk. Desuden Nogle estimater lyder på, at op mod 300 nale berøringsade vokset markant med i datterselskaberne er positiv for rådgiverbranchen. dimension jekter alene i 2009, og det giver de danske Derfor er investering årligt. I 2009 forventes dog en mindre i infrastruktur Når virksomheden får ere marke- klogt mia. dollar skydes efter infrastrukturpro- en stigning i eksporten på procent verbranchen. mia. dollar skydes efter infrastrukturprojekter alene i 2009, og det giver de danske årligt. I 2009 forventes dog en mindre Når virksomheden får ere marke- rådgivervirksomheder gode muligheder Direktør Henrik Garver, Foreningen af stigning på seks procent, men det betyder der at arbejde på, kan en dygtig specia- Den internationale en stigning i eksporten på procent er der en sprogmæssig fordel i at have Rådgivende Ingeniører rådgivervirksomheder 10 gode muligheder Direktør Henrik Garver, Foreningen af Fremtidens stigning på seks procent, men det betyder at Infrastruktur arbejde på, kan September en dygtig 2009 lokale rådgivere til rådighed, forklarer Eksport specialist, indenfor eksempelvis broer, bruge al ministerråd og eksportrådgiver i Dan- dygtige arkitekter, der gør sig gældende dre internationale sin tid på præcis dette for vækst, vurderer Jens Peder Jensen, ikke, at virksomhederne er blevet minlist, indenfor eksempelvis broer, bruge al Rådgivende Ingeniører Jens Peder Jensen. for vækst, vurderer Jens Peder Jensen, ikke, at virksomhederne er blevet mindre internationale sin tid på præcis bliver dette mere og Mindre spildtid højere produktivitet marks Eksportråd. i internationalt, de dele og det åbner op for af rådgi- infrastrukturen, tværtimod. speciale, i stedet for Afgørende for Danmarks ministerråd og eksportrådgiver i Danmarks Eksportråd. internationalt, og det åbner op for rådgi- tværtimod. speciale, i stedet for dygtige arkitekter, der Danske gør sig gældende Flere byer bygger metrosystemer, verdelen, siger han. En stor del af omsætningen rykket specialistopgaverne, at dele tiden mellem motorveje, lufthavne og andre infrastrukturprojekter. Det giver ere afsæt- Virksomheder bliver mere internationale over internationalt Rådgivervirksomheder- Flere byer bygger metrosystemer, verdelen, siger han. En stor del af om- hvor vi op- konkurrenceevne Stor vækst i datterselskaber Rådgivervirksomhederne er nødt til at vokse at dele tiden mellem ne nødt til vokse Overalt i verden har regeringerne Også Henrik Garver, som er direktør i motorveje, lufthavne og andre infrastrukturprojekter. Det giver ere afsætsætningen er rykket specialistopgaverne, Verdensomspændende byggeboom kan for at kunne klare sig i den internationale konkurrence og de opgaver hvor søsat vækstpakker for at begrænse - Foreningen af Rådgivende Ingeniører for kunne klare sig i den internationale konkurrence Virksomheder bliver internationale over i de udenlandske datterselskaber, Det handler helt kompetencerne generelt ikke nanskrisens i udenlandske datterselskaber, kompetencerne ikke Danmarks Eksportråd der har de pågældende nicheområder. rådgivervirksomheder som eksempelvis simpelthen fordi kapaciteten er blevet udnyttes fuldt ud. Det betyder, at hans orienterede, skadevirkning. Især infrastrukturprojekter inden for energi, vej og heder har en god chance for at blive taget Ministerråd og eksportrådgiver Jens Peder Jensen, og opgaver hvor og samtidig (FRI) er Trængselsproblemerne sikker på, at de danske virksom- er et andet ningsmuligheder område, vokset hvor markant med Michael i datterselskaberne er positiv for Svane rådgi- efterlyser le endnu af de store projekter, for vi har nogle om, række datterselskaber. at vi Det gør skal det lette- Garver, investere som mener, at skiftet fra kraftig klogt, direktøren. der hvor det for de virksomheder, lever Jens Peder Jensen spildtid. peger på, at danske ningsmuligheder for de virksomheder, Jens Peder Jensen peger på, at danske gavne danske virksomheder anlæg bliver fremskyndet for at skaffe arbejdspladser og sætte gang i økonomien. den danske rådgiverbranches internatio- vækst i eksporten til stigende omsætning med på råd i byggefesten. I de senere år er der har de pågældende nicheområder. rådgivervirksomheder som eksempelvis simpelthen fordi kapaciteten er blevet udnyttes fuldt ud. Det betyder, at hans De danske virksomheder har afgjort gode COWI og Rambøll i de senere år har været på indkøb i udlandet og erhvervet en ere opgaver lokalt, forklarer Henrik det styrker virksomheden mener FRI- større, og virksomhederne kan håndtere kompetencer bliver brugt optimalt, og De danske virksomheder har afgjort gode COWI og Rambøll i de senere år har været på indkøb i udlandet større, og virksomhederne kan håndtere kompetencer bliver brugt optimalt, og muligheder for at komme med på nog- Omfanget af investeringerne muligheder i infrastrukturen har afgørende betydning for, hvor helt afgørende for at komme med på nogle af de store projekter, for vi har nogle række datterselskaber. Det gør det lette- Garver, projekter. som mener, at skiftet fra kraftig direktøren. 10 Fremtidens Infrastruktur September 2009 og erhvervet en er ere for opgaver dem at tilgængelighed Nogle estimater lyder byde lokalt, ind på forklarer internationale Henrik det styrker virksomheden mener og på, at op mod FRI- infrastruktur 300 nale berøringsade Et svimlende beløb på op mod mia. dollar skal sætte gang i mia. dollar skydes efter infrastrukturprojekter alene i 2009, og det giver danske årligt. I 2009 forventes dog en mindre Når virksomheden får ere marke- en stigning i eksporten på procent verbranchen. byggeriet af veje, broer og lufthavne verden over. Danske rådgivervirksomheder har en god chance for at få deres del af kagen. at vokse for at kunne klare sig i den inter- Rådgivende Ingeniører Rådgivervirksomhederne er nødt til rådgivervirksomheder gode muligheder Direktør Henrik Garver, Foreningen af stigning på seks procent, men det betyder der at arbejde på, kan en dygtig specialist, indenfor Hver eksempelvis broer, bruge dag al spilder danskerne giver størst effekt. nationale konkurrence. Det gælder for, dels om for vækst, vurderer udenlandske Jens Peder Jensen, inve- ikke, at mere virksomhederne blevet fokus. mindre internationale sin tid på præcis dette Tekst Eline Holm ministerråd og eksportrådgiver i Danmarks Eksportråd. internationalt, og det åbner op for rådgi- dygtige arkitekter, der gør sig gældende prismæssigt, for en indisk rådgiver er væsentligt billigere end en dansk. Desuden Hvor bender Dansk transportinfrastruktur sig internationalt? infrastruktur sig internationalt? Verdensomspændende tværtimod. byggeboom speciale, i stedet for Hvor bender Dansk transport- Flere byer bygger metrosystemer, verdelen, siger han. En stor del af omsætningen er rykket er der en sprogmæssig fordel i at have kan Rådgivervirksomhederne er nødt til at vokse at dele tiden mellem motorveje, lufthavne og andre infrastrukturprojekter. Det giver ere afsæt- Virksomheder bliver internationale over i udenland- og de opgaver hvor lokale rådgivere til rådighed, forklarer for at kunne klare sig i den internationale konkurrence specialistopgaverne, Eksport Jens Peder Jensen. gavne danske virksomheder ningsmuligheder for de virksomheder, Jens Peder Jensen peger på, at danske ske datterselskaber, kompetencerne ikke Overalt i verden har regeringerne Danmarks søsat vækstpakker transportinfrastruktur for at begrænse - klarer sig godt set i et nanskrisens skadevirkning. Især infrastrukturprojekter inden for energi, vej og internationalt perspektiv. Ifølge Global Competitiveness Report anlæg bliver - fremskyndet fra for World at skaffe Economic arbejdspladser sig og sætte på. gang pladsen, i økonomien. når det gælder infrastruktur Forum placerer Danmark Nogle estimater lyder på, at op mod 300 generelt. Danmark slår de øvrige skandinaviske lande, mia. dollar skydes efter infrastrukturprojekter alene ligger i 2009, efter og vigtige det giver europæiske de danske lande. men rådgivervirksomheder gode muligheder Direktør Henrik Garver, Foreningen af Kilde: Global Competitiveness Report , World Rådgivende Economic Ingeniører Forum for vækst, vurderer Jens Peder Jensen, ministerråd og eksportrådgiver i Danmarks Eksportråd. internationalt, og det åbner op for rådgi- dygtige arkitekter, der gør sig gældende Quality Flere of byer overall bygger infrastructure metrosystemer, verdelen, Rankingsiger han. motorveje, Switzerland lufthavne og andre infrastrukturprojekter. France Det giver ere afsæt- Virksomheder 5 bliver internationale 1 ningsmuligheder Germany for de virksomheder, Jens Peder 6 Jensen peger på, at danske der Finland har de pågældende nicheområder. rådgivervirksomheder 7 som eksempelvis Denmark danske virksomheder har afgjort gode COWI 9og Rambøll i de senere år har været på 10indkøb i udlandet og erhvervet en muligheder Sweden for at komme med på nogle Norway af de store projekter, for vi har nogle række 31datterselskaber. Det gør det lette- United Kingdom 33 Kilde: Global Competitivneness Report , World Economic Forum Quality of overall infrastructure Ranking Switzerland 1 Finland 3 France 6 Quality Hvor of roads bender Ranking Dansk transportinfrastruktur sig internationalt? 10 France 2 Germany Switzerland 4 Germany 5 Denmark 8 Finland 12 Denmark Sweden United Danmarks Kingdom transportinfrastruktur klarer 30 sig godt set i et Norway internationalt perspektiv. Ifølge Global 61 Competitiveness Sweden Report - fra World Economic Forum placerer 21 Danmark sig på. pladsen, når det gælder infrastruktur generelt. Danmark slår de øvrige skandinaviske lande, United Kingdom men ligger efter vigtige europæiske lande. 28 Kilde: Global Competitiveness Report , World Economic Forum Norway 29 Quality of overall infrastructure Ranking Switzerland 1 France 5 Germany 6 Finland 7 Denmark 9 Sweden 10 Norway 31 United Kingdom 33 Quality of roads Ranking Quality of roads Ranking France 2 France Switzerland 4 2 Germany 5 Denmark 8 Finland 12 Switzerland Sweden 19 8 United Kingdom 30 Norway 61 Finland 9 Germany 11 Sweden 20 Denmark 22 United Kingdom 28 Norway 83 Foto: Dennis Rosenfeldt Foto: Dennis Rosenfeldt der har de pågældende nicheområder. rådgivervirksomheder som eksempelvis Stor vækst i datterselskaber Et De danske svimlende virksomheder beløb på har afgjort op mod gode COWI mia. og dollar Rambøll skal i de sætte senere gang år har i været verden på indkøb over. i udlandet Danske og erhvervet rådgi- en Også Henrik Garver, som er direktør i Foreningen Quality of af railroad Rådgivende infrastructure Ingeniører Ranking byggeriet muligheder for af veje, at komme broer med og på lufthavne nogle af store projekter, for vi har nogle række datterselskaber. Det gør det lette- (FRI) Switzerland sikker på, at de danske virksomheder France har en god chance for at blive taget Ministerråd 4 og eksportrådgiver Jens Peder Jensen, 1 vervirksomheder har en god chance for at få deres del af kagen. Danmarks Eksportråd med Germany på råd i byggefesten. I de senere år er 5 Tekst Eline Holm den Finland danske rådgiverbranches internationale Sweden berøringsade vokset markant med i datterselskaberne 13 er positiv for rådgi- vækst i eksporten 6 til stigende omsætning en Denmark stigning i eksporten på procent verbranchen. 14 årligt. United I 2009 Kingdom forventes dog en mindre Når 21 virksomheden Eksport får ere markeder at arbejde 36 på, kan en dygtig specia- stigning Norway på seks procent, men det betyder ikke, at virksomhederne er blevet mindre internationale sin tid på præcis dette list, indenfor eksempelvis broer, bruge al tværtimod. speciale, i stedet for En Quality stor del of port af omsætningen Finland er rykket for at kunne klare sig i den 4 strukturprojekter in- specialistopgaverne, inden for energi, vej og infrastructure Rådgivervirksomhederne er nødt til at Ranking vokse at dele tiden mellem Overalt i verden har regeringerne søsat vækstpakker for at begrænse - Danmarks nanskrisens skadevirkning. transportinfrastruktur Især infra- klarer sig godt set i et over Germany i de udenlandske Denmark datterselskaber, 9 Report bejdspladser kompetencerne - og sætte gang fra ikke i økonomien. World Economic Forum placerer ternationale konkurrence 5 internationalt anlæg bliver og de fremskyndet opgaver perspektiv. hvor for at skaffe Ifølge ar-global Competitiveness simpelthen France fordi kapaciteten er blevet udnyttes 10fuldt ud. Det betyder, at hans Danmark Nogle estimater sig lyder på. på, pladsen, at op mod når 300 det gælder infrastruktur større, Sweden og virksomhederne kan håndtere kompetencer 11 mia. bliver dollar brugt skydes optimalt, efter infrastrukturprojekter virksomheden alene Danmark i 2009, mener og det slår FRI- giver de danske øvrige skandinaviske lande, og ere Norway opgaver lokalt, forklarer Henrik det styrker 12 generelt. Garver, Switzerland som mener, at skiftet fra kraftig direktøren. 26 men rådgivervirksomheder ligger efter vigtige gode muligheder europæiske lande. Direktør Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører United Kingdom 31 for vækst, vurderer Jens Peder Jensen, Kilde: ministerråd Global Competitiveness og eksportrådgiver Report , i Danmarks Eksportråd. internationalt, og det åbner op for rådgi- World dygtige Economic arkitekter, Forum der gør sig gældende Flere byer bygger metrosystemer, verdelen, siger han. Quality of air transport infrastructure Ranking motorveje, lufthavne og andre infrastrukturprojekter. Det giver ere afsæt- Virksomheder bliver internationale Quality of overall infrastructure Ranking Germany 4 Switzerland 1 Switzerland 5 ningsmuligheder for de virksomheder, Jens Peder Jensen peger på, at danske France 5 Denmark 6 der har de pågældende nicheområder. rådgivervirksomheder som eksempelvis Germany 6 Finland 8 De danske virksomheder har afgjort gode COWI og Rambøll i de senere år har været på indkøb i udlandet og erhvervet en Finland 7 France 9 muligheder for at komme med på nogle af de store projekter, for vi har nogle række datterselskaber. Det gør det lette- Denmark 9 Norway 11 Sweden 10 Sweden Quality of railroad infrastructure Ranking 18 Norway 31 United Switzerland Kingdom 35 1 United Kingdom 33 France 4 Germany 5 Finland 6 Sweden 13 Quality of roads Ranking Denmark 14 France 2 United Kingdom 21 Switzerland 4 Norway 36 Germany 5 Denmark 8 Finland 12 Danmarks transportinfrastruktur klarer sig godt set i et Sweden 19 Quality of port infrastructure Ranking United internationalt Kingdom perspektiv. Ifølge Global 30 Competitiveness Finland 4 Norway 61 Germany 5 Report - fra World Economic Forum placerer Denmark 9 Danmark sig på. pladsen, når det gælder infrastruktur France 10 generelt. Danmark slår de øvrige skandinaviske lande, Sweden 11 Norway 12 men ligger efter vigtige europæiske lande. Switzerland 26 Kilde: Global Competitiveness Report , World Economic Forum United Kingdom 31 sentligt billigere end en dansk. Desuden er der en sprogmæssig fordel i at have Hvor bender Dansk transportinfrastruktur of railroad sig internationalt? Stor vækst i datterselskaber lokale rådgivere til rådighed, forklarer Jens Peder Jensen. Quality infrastructure Også Henrik Garver, som er direktør i Ranking Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er sikker på, at de danske virksomheder har en god chance for at blive taget Ministerråd og eksportrådgiver Jens Peder Jensen, Quality of railroad infrastructure Ranking Switzerland Switzerland Danmarks Eksportråd 1 1 med på råd i byggefesten. I de senere år er France 4 den danske rådgiverbranches internationale berøringsade vokset markant med i datterselskaberne er positiv for rådgi- vækst i eksporten til stigende omsætning Germany 5 Finland 6 en stigning i eksporten på procent verbranchen. France Sweden 13 4 årligt. I 2009 forventes dog en mindre Når virksomheden får ere markeder at arbejde på, kan en dygtig specia- Denmark 14 stigning på seks procent, men det betyder United Kingdom 21 ikke, at virksomhederne er blevet mindre internationale sin tid på præcis dette list, indenfor eksempelvis broer, bruge al Norway 36 Finland 6 tværtimod. speciale, i stedet for En stor del af omsætningen er rykket Rådgivervirksomhederne er nødt til at vokse at dele tiden mellem Quality of port infrastructure for at kunne klare sig Ranking i den internationale konkurrence og de opgaver hvor specialistopgaverne, Germany over i de udenlandske datterselskaber, kompetencerne ikke Finland 4 7 Germany 5 simpelthen fordi kapaciteten er blevet udnyttes fuldt ud. Det betyder, at hans Denmark 9 større, og virksomhederne kan håndtere kompetencer bliver brugt optimalt, og France 10 United Kingdom ere opgaver lokalt, forklarer Henrik det styrker virksomheden mener FRIdirektøren. Sweden Garver, som mener, at skiftet fra kraftig Norway 12 Switzerland 26 United Kingdom 31 Sweden 23 Hvor bender Dansk transportinfrastruktur sig internationalt? Switzerland 5 Quality of air transport infrastructure Ranking Denmark Germany 4 24 Denmark 6 Finland 8 Norway 43 France 9 Norway 36 Quality of port infrastructure Ranking Quality of port infrastructure Ranking Finland 4 Germany 5 Finland Denmark 9 5 France 10 Sweden 11 Norway 12 Germany Switzerland 26 9 United Kingdom 31 Sweden 10 Quality of roads Ranking Quality of air transport infrastructure Ranking France 2 Germany 4 Switzerland 4 Switzerland 5 Denmark 14 Germany 5 Denmark 6 Denmark 8 Finland 8 Finland 12 France 9 Sweden 19 Norway 11 United Kingdom 15 United Kingdom 30 Sweden 18 Norway 61 United Kingdom France 25 Switzerland 40 Quality of overall infrastructure Ranking Quality of air transport infrastructure Ranking Switzerland 1 Germany 4 France 5 Switzerland 5 Germany 6 Denmark 6 Finland 7 Finland 8 Denmark 9 France 9 Sweden 10 Norway 11 Norway 31 Sweden 18 United Kingdom 33 United Kingdom 35 Foto: Dennis Rosenfeldt Foto: Dennis Rosenfeldt simpelthen fordi kapaciteten er blevet re for dem at byde ind på internationale større, og virksomhederne kan håndtere projekter. ere opgaver lokalt, forklarer Henrik Rådgivervirksomhederne er nødt til Garver, som mener, at skiftet fra kraftig at vokse for at kunne klare sig i den internationale konkurrence. Det gælder dels prismæssigt, for en indisk rådgiver er væ- Michael Svane, direktør i DI Transport og medlem af Trængselskommissionen. Quality of railroad infrastructure Ranking Norway 11 Switzerland 1 Sweden 18 France 4 United Kingdom 35 Germany 5 Finland 6 Sweden 13 Denmark 14 United Kingdom 21 udnyttes fuldt ud. Det betyder, at hans kompetencer bliver brugt optimalt, og det styrker virksomheden mener FRIdirektøren. Danmarks transportinfrastruktur klarer sig godt set i et internationalt perspektiv. Ifølge Global Competitiveness 10 Report - fra World Economic Forum placerer Danmark sig på. pladsen, når det gælder infrastruktur generelt. Danmark slår de øvrige skandinaviske lande, men ligger efter vigtige europæiske lande. Kilde: Global Competitiveness Report , World Economic Forum rigtig meget tid på at sidde i kø i trafikken og det er tid, som kan være en væsentlig faktor for dansk konkurrenceevne. Beregningerne fra Trængselskommissionen vil vise, at vi risikerer fordobling af spildtimer i vores infrastruktur, hvis vi ikke gør noget ved det. Det er lig med tab af velfærd. Her handler det i høj grad om at af- Foto: Dennis Rosenfeldt Quality of railroad infrastructure Ranking Switzerland 1 France Fremtidens Infrastruktur 4 September 2009 Germany 5 Finland 6 Sweden 13 Denmark 14 United Kingdom 21 Norway 36 Quality Overalt of roads i verden har regeringerne Ranking France søsat vækstpakker for at begrænse - 2 Switzerland nanskrisens skadevirkning. Især infrastrukturprojekter inden for energi, vej og 5 4 Germany Denmark anlæg bliver fremskyndet for at skaffe arbejdspladser og sætte gang i økonomien Finland Sweden Nogle estimater lyder på, at op mod United mia. dollar Kingdom skydes efter infrastrukturprojekter alene i 2009, og det giver de danske Norway rådgivervirksomheder gode muligheder Direktør Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører for vækst, vurderer Jens Peder Jensen, ministerråd og eksportrådgiver i Danmarks Eksportråd. internationalt, og det åbner op for rådgi- dygtige arkitekter, der gør sig gældende Flere byer bygger metrosystemer, verdelen, siger han. motorveje, lufthavne og andre infrastrukturprojekter. Det giver ere afsætningsmuligheder for de virksomheder, Jens Peder Jensen peger på, at danske Virksomheder bliver internationale der har de pågældende nicheområder. rådgivervirksomheder som eksempelvis De danske virksomheder har afgjort gode COWI og Rambøll i de senere år har været på indkøb i udlandet og erhvervet en muligheder for at komme med på nogle af de store projekter, for vi har nogle række datterselskaber. Det gør det lette- Verdensomspændende byggeboom kan Quality gavne of danske air transport virksomheder infrastructure Ranking Quality of overall infrastructure Ranking re for Quality dem at of byde port ind infrastructure på internationale Et svimlende beløb på op mod mia. dollar skal sætte gang i Ranking Switzerland 1 projekter. Finland 4 byggeriet France af veje, broer og lufthavne verden 5 over. Danske rådgivervirksomheder Germany har en god chance for 6 at få deres del af kagen. at vokse Denmark for at kunne klare sig i den inter- 9 6 Rådgivervirksomhederne Germany er nødt til 5 Finland Finland 7 nationale France konkurrence. Det gælder dels 10 Tekst Denmark Eline Holm 9 prismæssigt, Sweden for en indisk rådgiver er væsentligt Norway billigere end en dansk. Desuden Sweden 10 Switzerland Norway 31 er Switzerland der en sprogmæssig fordel i at have 26 7 United Kingdom 33 lokale United rådgivere Kingdom til rådighed, forklarer 31 Eksport Jens Peder Jensen. Germany 8 Norway 9 France 10 Sweden 24 Denmark 26 United Kingdom 28 Stor vækst i datterselskaber Også Quality Henrik of Garver, air transport som er infrastructure direktør i Ranking Foreningen Germany af Rådgivende Ingeniører 4 (FRI) Switzerland sikker på, at de danske virksomheder Denmark har en god chance for at blive taget Ministerråd 6 og eksportrådgiver Jens Peder Jensen, 5 Danmarks Eksportråd med Finland på råd i byggefesten. I de senere år er 8 den France danske rådgiverbranches internationale Norway berøringsade vokset markant med i datterselskaberne 11 er positiv for rådgi- vækst i eksporten 9 til stigende omsætning en Sweden stigning i eksporten på procent verbranchen. 18 årligt. United I 2009 Kingdom forventes dog en mindre Når 35 virksomheden får ere markeder at arbejde på, kan en dygtig specia- stigning på seks procent, men det betyder ikke, at virksomhederne er blevet mindre internationale sin tid på præcis dette list, indenfor eksempelvis broer, bruge al tværtimod. speciale, i stedet for En stor del af omsætningen er rykket for at kunne klare sig i den in- specialistopgaverne, Rådgivervirksomhederne er nødt til at vokse at dele tiden mellem over i de udenlandske datterselskaber, kompetencerne ikke ternationale konkurrence og de opgaver hvor simpelthen fordi kapaciteten er blevet udnyttes fuldt ud. Det betyder, at hans større, og virksomhederne kan håndtere kompetencer bliver brugt optimalt, og ere opgaver lokalt, forklarer Henrik det styrker virksomheden mener FRIdirektøren. Garver, som mener, at skiftet fra kraftig Hvor bender Dansk transportinfrastruktur sig internationalt? The Global Competitiveness Index Ranking Danmarks transportinfrastruktur klarer sig godt set i et Quality of railroad infrastructure Ranking internationalt perspektiv. Ifølge Global Competitiveness Switzerland 1 Switzerland France 4 Report - fra World Economic Forum placerer 1 Germany 5 Danmark sig på. pladsen, når det gælder infrastruktur Finland 6 generelt. Danmark slår de øvrige skandinaviske lande, Sweden 13 Finland Denmark 14 3 men ligger efter vigtige europæiske lande. United Kingdom 21 Kilde: Global Competitiveness Report , World Economic Forum Norway 36 Germany 4 Quality of overall infrastructure Ranking Quality of port infrastructure Ranking Switzerland 1 Finland 4 Sweden France 5 Germany 5 6 Germany 6 Denmark 9 Finland 7 France 10 Denmark 9 Sweden 11 United Sweden Kingdom 10 Norway Norway 31 Switzerland 26 United Kingdom 33 United Kingdom 31 Norway 11 Quality of roads Ranking Quality of air transport infrastructure Ranking France 2 Germany 4 Denmark 15 Switzerland 4 Switzerland 5 Germany 5 Denmark 6 Denmark 8 Finland 8 Finland 12 France 9 France 23 Sweden 19 United Kingdom 30 Norway 61 Foto: Dennis Rosenfeldt Norway 11 Sweden 18 United Kingdom 35

5 Fremtidens Infrastruktur Oktober Transportministeren: Det skal være nemt at komme på job og hjem igen Med sin nye ministertitel ser Pia Olsen Dyhr det som den største udfordring at forbedre danskernes muligheder for at komme hurtigt på arbejde, hjem igen og andre steder hen uden at sidde fast. Det nye signalsystem og Togfonden DK er første skridt på vejen. Tekst Lene Rosenmeier Regeringen Hvordan er din rejse, fra du går ud af din hoveddør, til du når frem til det sted, du skal hen? Det er det spørgsmål, der optager Danmarks nye transportminister Pia Olsen Dyhr mest lige nu. Hun mener, at der tidligere har været alt for meget kassetænkning, når infrastruktur og transportformer skulle udvikles i Danmark. For hende er det centralt, at der fremover bliver bygget bro mellem de forskellige transportformer for at skabe bedre fremkommelighed. Derfor glæder hun sig over de forbedringer, der er på vej på togområdet. Ifølge planerne står det nye signalsystem færdigt i 2021 og vil betyde flere tog til tiden. Samtidig vil den netop vedtagne TogfondenDK realisere den såkaldte timemodel, der forkorter togtiderne mellem de større danske byer væsentligt. Det vil bringe vores togsystem ind i det her årtusinde og skabe et helt andet forhold mellem tog og bil og ændre den måde, vi transporterer os på mellem landsdelene. Hvis du bor i Aarhus og skal til København, vil du ikke tage bilen, for den kan ikke klare turen på 1 time og 55 minutter, forklarer Pia Olsen Dyhr. Og ifølge hende vil det ikke kun være folk i de store byer, der kommer til at nyde godt af timemodellen. Selvom der ikke kommer en timemodel til Thisted, vil folk her stadig mærke den tidsbesparelse, der sker på andre strækninger. I dag tager turen fra Thisted til København 5 timer og 38 minutter. I fremtiden vil det tage 4 timer og 15 minutter. Så der kommer til at ske nogle spring overalt. Påvirker miljøet Udover fremkommelighed og mobilitet fylder også klimadagsordenen en del på Pia Olsen Dyhrs nye Togfonden lægger op til en elektricificering af jernbanerne, og det vil betyde, at vi kan spare op til tons CO 2. skrivebord. Vi må erkende, at vores CO 2 -udslip fra transport er stigende. Så det er en ekstrem udfordring, der især gælder vores biler. Togfonden lægger op til en elektricificering af jernbanerne, og det vil betyde, at vi kan spare op til tons CO 2. Så det er en klimagevinst, der batter, fortæller hun og uddyber, at det blandt andet vil ske ved at flytte nogle af de mange bilister fra Sydsjælland og Lolland Falster, der hver dag hænger i kø på Køgebugtmotorvejen på vej ind mod København. De vil kunne komme fra Nykøbing til København på under en time, og det vil Pia Olsen Dyhr, Danmarks nye transportminister. betyde, at mange pendlere vil stille bilen og stige ind i et moderne tog noget de bestemt ikke har været vant til på de kanter. Næste skridt bedre sammenhæng i København Pia Olsen Dyhr venter i skrivende stund spændt på Trængselskommissionens rapport. Her vil hun blandt andet blive præsenteret for bud på, hvordan der kan skabes en bedre sammenhæng mellem transportformerne i hovedstadsområdet. Nu kommer vi jo til at sikre bedre sammenhæng med fjerntog. Der, hvor vi mangler at skabe sammenhæng, er i København og omegn. Vi har en metrocityring, der er ved at blive bygget, men ellers har vi jo ikke udvidet her i mange år. Derfor håber jeg, kommissionen kommer med nogle gode ideer til, hvad vi kan gøre. Nordisk samarbejde Hvis man bygger infrastruktur udfra et helhedsperspektiv, så er det, ifølge svensk infrastrukturminister Catharina Elmsäter- Svärd vigtigt at samordne planerne med nabolandene: Når Danmark nu er i gang med at planlægge Femern Bælt forbindelsen, så er det vigtigt, at tunnelen konstrueres, så Sverige og det øvrige Norden knyttes sammen med kontinentet. Det handler blandt andet om, at skabe en lastprofil så de svenske godstog kan køre gennem tunnelen uden at være tvunget til at laste om. Ifølge den danske transportminister Pia Olsen Dyhr koordinerer Danmark da også ny infrastruktur med blandt andet svenskerne. Ved de store infrastrukturprojekter, vi har i Danmark fx Femernbælt diskuterer vi de behov, der er hos de andre lande. Femernbælt er netop finansieret af EU-midler, fordi man gerne vil skabe bedre sammenhænge, forklarer hun og fortsætter: Vi har desuden Øresundsforbindelsen til Sverige, og må derfor forholde os til, hvordan transport herfra kommer bedst igennem Danmark. Vi har ikke selv særlig meget gods på tog i Danmark. Men det vil være bedst, hvis svenskerne kan køre på bane i stedet for at laste over på biler. Så det tager diskuterer vi naturligvis med svenskerne. Catharina Elmsäter-Svärd, svensk infrastrukturminister. //Foto: Kristian Pohl Holger Bisgaard Kontorchef Naturstyrelsen Kommunernes Netværk på Teknik og Miljøområdet Carsten Hansen Minister for by, bolig og landistrikter Kommunernes 2013 Netværksdage november 2013 Comwell Kolding Fremtidens kommune i praksis Vi arbejder med nye samarbejder og frivillighed som veje til mere velfærd Netværksmøder: Kommunernes Smart Cities, Netværk Fremtidens ressourceanvendelse, på Teknik og Miljøområdet Vandplanerne, Fremtidens landdistrikt Tilmelding og stande Tor Nørretranders Videnskabsjournalist og forfatter Line Groes Direktør. IS IT A BIRD Kommunernes Netværk på Teknik og Miljøområdet Kommunernes Netværk på Teknik og Miljøområdet

6 6 Fremtidens Infrastruktur Oktober 2013 Store gevinster i at tune forretningen Tænk smartere, er budskabet fra ATL. Både ved aftalerne med de ansatte, og når der skal køres grønt. ATL Anne Windfeldt Trolle, branchedirektør i ATL. Der er penge at hente ved at tænke aftalerne med de ansatte godt igennem. I en jysk virksomhed med godt 60 medarbejdere gennemgik specialisterne fra ATL Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik chaufførernes løn- og arbejdstidsvilkår. Resultatet blev at lønandelen af vognmandsforretningens totale omkostninger pr. lastbil blev sænket fra ca. 41 pct. til ca. 39,5 pct. svarende til en reel besparelse på ca. 1,3 millioner kroner om året. Vi kigger på vognmandens muligheder i forhold til de gældende regler. Vi kender overenskomsten helt ned i detaljen, for det er jo os, der har forhandlet den hjem, siger Anne Windfeldt Trolle, branchedirektør i ATL- Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik under DI. Billige hestekræfter Servicetjekket kalder ATL for OK Tuning, og det er blevet lidt af et hit blandt de mere end 900 medlemsvirksomheder at få tunet de lokale aftaler og få gode råd til, hvordan de kan laves bedre, billigere og mere smidige. Eller som det hedder: OK Tuning henter flere hestekræfter ud af din overenskomst. Overenskomsten giver gode faste rammer og sørger for, at der er fair konkurrencevilkår for alle vognmænd Overenskomsten er fuld af muligheder, der ikke bliver udnyttet godt nok i det daglige. Det viser de mange hundrede besøg, vi hvert år har hos medlemsvirksomhederne, fortæller Anne Windfeldt Trolle. Ny overenskomst på vej Det er ATL, der i kraft af tilhørsforholdet til DI er de første til at forhandle overenskomst på vejtransportområdet. Dermed danner ATL s resultat rammen for de øvrige aftaler i branchen. Og det forpligter, mener Anne Windfeldt Trolle: Overenskomsten giver gode faste rammer og sørger for, at der er fair konkurrencevilkår for alle vognmænd. Men derfor behøver man jo ikke betale mere end højest nødvendigt for at få arbejdet udført. Udvider med grøn kørsel Inspiration fra de mange møder omkring OK Tuning fører nu til, at ATL udvider med rådgivning i grøn kørsel. Her får deltagerne undervisning i de besparelser, der ligger i at have fokus på virksomhedens brændstofforbrug, og i IT-systemer, der gør det muligt at følge med i chaufførernes kørsel. Det er en stor gevinst for os, at have den tætte kontakt til medlemmerne. Så hører vi om andre udfordringer og kan hurtigt komme med nye tilbud, fortæller Anne Windfeldt Trolle, ATL. OK FLERE HESTEKRÆFTER TIL DIN OVERENSKOMST! Få besøg af vores EKSPERTER i OK-tuning Se mere på oktuning.dk OK Tuning har sin egen hjemmeside oktuning.dk og man kan se mere på atl.di.dk. To sider af samme sag: Godstog og lastbiler i miljøbalance Miljøspørgsmålet spiller en stigende rolle i varetransporten. Både når det gælder om at udnytte og udbygge jernbanens fortrin på de lange strækninger og sikre lastbilernes mest muligt gnidningsløse optræden i byerne og undervejs. Tekst Finn Bruun Grøn Transport For Gottfried Eymer, adm. direktør i DB Schenker Rail Scandinavia handler det om, at godstog i dag er så stærkt et miljøalternativ, at samspillet med transportformer som lastbilen bør tippes mere i retning af toget. Derfor skal gods på jernbane direkte ind i dansk trafikplanlægning, samtidig med at han mener, at vi bør satse på fire konkurrence dygtige terminaler: Hirtshals, Esbjerg, Taulov og Høje-Taastrup. By-transport For city-transporten handler miljøet også om at sikre de nødvendige vareleverancer ind i byerne uden at belaste trafik og trængsel mere end højst nødvendigt med lastbilerne og uden at støje for meget: Derfor skal døgnets ydertimer især nat Gottfried Eymer, adm. direktør i DB Schenker Rail Scandinavia. og morgen udnyttes bedre uden at vække hele byen. I dag kræver reglerne ofte ekstrakørsel, fordi man ikke har miljøtilladelse til at levere til alle supermarkeder o.l. meget tidligt om morgenen. Det kræver planlægning og støjsvage leverancer. Det er bl.a. den store brødproducent Lantmännen Unibake (Schulstad, Hatting m.m.) gået ind i, og også Carlsberg satser på at få lov til at levere varer med lastbil til de københavnske kunder mellem kl. 22 og 5. Lantmännen deltager i projektet 24T Transport fra Væksthus Syddanmark, mens Carlberg er med i projekt DYT, Distribution i Ydertimerne, hvor man ligeledes sænker støjen. Lantmännen er i samarbejde med Volvo langt fremme med støjsvage lastbiler. Lige vilkår for banen Gottfried Eymer fastslår, at fordelingen i Danmark mellem lastbil og godstog er skæv 13 pct. bane mod 87 procent lastbil. Men en beregning af de eksterne samfundsomkostninger forurening, klimapåvirkning, slid, trængsel viser, at banen koster 0,01 øre/km pr. transporteret ton, hvilket er over 10 gange mindre end med lastbil, siger han og afliver samtidig myten om, at godstog er langsom transport. Uden en samlet masterplan for trafikken reduceres Danmark efter Femernforbindelsen til at være transitland.

7 Fremtidens Infrastruktur Oktober KL og Danske Regioner: Busser og tog skal spille bedre sammen Det skal være nemmere at færdes på tværs af forskellige offentlige transportmidler, uanset om det er staten, kommunerne eller regionerne, der står bag. Det kræver ifølge Danske Regioner og KL, Kommunernes Landsforening, at der investeres mere i busserne, og at der etableres et fælles køreplanshieraki. Flintholm station. //Foto: René Strandbygaard / DSB Tekst Lene Rosenmeier Kollektiv Trafik Bus, tog og så bus igen. En tur på arbejde med kollektiv trafik kan nemt indebære at rejse med flere forskellige former for transportmidler. Det er nok de færreste passagerer, der tænker over, at de undervejs skifter fra et statsligt til et kommunalt eller regionalt finansieret transportmiddel. Til gengæld er de sikkert fuldt bevidste om, hvis togets og bussens afgangstider ikke passer godt sammen. For passagerer foretrækker ifølge trafikforsker ved DTU og medlem af Trængselskommissionen Niels Buus Kristensen, at turen med flere kollektive transportmidler foregår glidende og uden unødige ophold. Rejsehastighed, komfort og fleksibilitet er helt afgørende faktorer, når danskerne vurderer, om de har lyst til at vælge den kollektive trafik, eller om de fortsat hellere vil tage bilen. Det skal først og fremmest ikke kræve alt for meget planlægning hjemmefra. Niels Buus Kristensen, trafikforsker ved DTU og medlem af Trængselskommissionen. Frekvens, dvs. antal afgange pr. time, og antallet af skift betyder også rigtig meget. Jo længere tid, der er imellem busserne, jo mere omhyggelig skal passagerne være i deres planlægning. Hvis der er mange afgange og transportmidlerne passer sammen, behøver man ikke planlægge så meget. Og det giver en stor fleksibilitet, som passagererne værdsætter, forklarer Niels Buus Kristensen. Ifølge ham er det dog meget stærke kræfter, man er oppe imod, når konkurrenten er bilen. Bilen vil i langt de fleste tilfælde stadig være overlegen i forhold til rejsehastighed på mange af de ture, folk har i deres hverdag. Derfor er det kun realistisk at få mange flere passagerer på de ture, hvor rejsetiden med kollektive transportmidler er fornuftig sammenlignet med turen i bil, fortæller han. Hvis der er mange afgange og transportmidlerne passer sammen, behøver man ikke planlægge så meget. Behov for sammenhæng Frem mod 2020 ser det dog ud til, at turene med tog godt kan gå hen og blive en stærk konkurrent til bilen på centrale strækninger. Der investeres lige nu historisk store summer i kvalitetsforbedringer i dansk togtrafik, og hvis den såkaldte timemodel bliver realiseret, vil det betyde væsentligt kortere rejsetider mellem de større danske byer. Det glæder de sig over hos Danske Regioner. Men samtidig frygter de, at der ikke vil komme nok ud af investeringerne, hvis andre former for kollektiv trafik ikke tænkes ind i planerne. Ifølge Danske Regioners næstformand, Carl Holst, er det derfor afgørende, at der sættes fokus på at skabe sammenhæng mellem statslige, kommunale og regionale ruter. Vi må ikke glemme, at hver tredje togpassager er kommet hen til toget med bus. Mange danske byer har ikke en station, og det kræver altså andre muligheder, hvis folk herfra skal lokkes ud af bilerne og over i togene. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at busserne fungerer bedst muligt som fødelinje til togene, forklarer han og efterlyser en diskussion om busserne. Hvis man kunne finde de millioner, der skal til for at sikre sammenhæng mellem busser og tog, ville vi samtidig få meget mere ud af investeringerne i togene. Carl Holst, Danske Regioners næstformand. Martin Damm, formand for KLs Teknik- og Miljøudvalg. //Foto: Kalundborg Kommune Brug for køreplanshieraki Også hos KL efterlyser de en samlet planlægning af de forskellige former for offentlig transport. Når man nationalt vil prioritere en bestemt type kollektiv trafik, er det vigtigt at se sammenhængen med de andre former for transportmidler. Man skal huske at sætte penge af til busserne, som skal køre folk til stationerne eller til parkeringsanlæg, så folk kan sætte bilen ved stationerne, forklarer formand for KLs Teknik- og Miljøudvalg Martin Damm. Ifølge ham spiller også tilgængeligheden i rejseinformationen en afgørende rolle for, om folk vælger det offentlige transportsystem. Køreplaner og trafikinformation skal helst være let tilgængelige og koordineret med hinanden på kryds og tværs af transportmidler. Martin Damm understreger, at man her er på rette vej, men at der er plads til endnu mere forbedring. Det er nødvendigt, at vi får etableret et fælles køreplanshieraki, hvor den overnationale kollektive trafik lægges fast først og så ikke ændres bagefter. Så kan den regionale trafik indrette sig derefter og så den lokale til sidst. Det vil kunne skabe den tilgængelighed, der er brug for, når folk skal planlægge deres rejse.

8 8 Fremtidens Infrastruktur Oktober 2013 Gigantiske infrastrukturinvesteringer: Nu ændres landkortet Investeringerne i dansk infrastruktur i de kommende år er intet mindre end gigantiske. Aldrig har så mange milliarder været i spil på én gang til motorveje, broer, tunneller, jernbane, metro som nu. Mange mener, at vi længe har haft et efterslæb i investeringerne. Men nu rykker politikerne. Her er et hurtigt overblik over nogle af de vigtigste projekter. Tekst Finn Bruun - Motorvej - Havne Holstebromotorvejen Holstebromotorvejen er omkring km lang og går fra Holstebro N (rute ) til Sinding nordvest for Herning og videre frem til Snejbjerg, hvor motorvejen kobles sammen med den eksisterende motortrafi k- vej (rute ). Desuden forbindelse til Gødstrup. Åbner helt i. Pris, mia. kr. Motorvej Riis-Vejle Nyåbnet motorvejsstrækning mellem Riis og Vejle, der er en km delstrækning af motorvejen mellem Herning og Vejle blev åbnet i september som en del af Midtjyske Motorvej. Senere kommer omfartsvejen ved Brande. Åbner helt i. Pris, mia. kr. Motorvej Funder-Låsby Motorvej mellem Funder og Låsby. Strækningen mellem Hårup og Låsby åbner i og strækningen mellem Funder og Hårup i. Det er en kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning nær Silkeborg. Åbner og. Pris. mia. kr. Udbygning af Vestfynske motorvej Motorvejen mellem Nørre Aaby og Middelfart fra fi re til seks spor. Det er en strækning på km, og arbejdet omfatter også tilslutningsanlæg øst for Middelfart. Åbner. Pris, mia. kr. Aarhus havn Marselistunnelen, km lang tunnelforbindelse til Aarhus havn som led i Aarhus trafi kplan på i alt km med forbindelse til motorvej. Finansiering ikke helt på plads, og opstarten bliver tidligst i -. Anlægsperioden vurderes til at vare mellem og år. Åbner tidligst i. Pris: godt, mia. kr. Esbjerg havn godsbane Efter at E motorvejen nu går helt til Esbjerg Havn er godsbanen kommet i spil og regeringen har afsat. mio. kr. til to godsspor som skal forbinde Esbjerg Station med den nye terminal på havnen. Terminalen betales af havnen. Åbner. Pris mio. kr. plus terminal. Udbygning af Køge Bugtmotorvejen Køge Bugt Motorvejen udbygges fra seks til otte spor på strækningen Greve S - Køge. De ekstra spor forventes åbnet i (Greve S - Solrød S) og i (Solrød S - Køge). Omfatter også ny bro ved Lyngbyvej. Åbner helt i. Pris, mia. kr. Helsingørmotorvejen For at lette den tætte trafi k udbygges motorvejen fra til spor plus nødspor på strækningen mellem Gl. Holte og Hørsholm S. Som led i arbejdet udskiftes fem broer. Åbner i. Pris, mia. kr. Frederikssundmotorvejen I øjeblikket bygges. etape af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring og Tværvej ved Smørum. Frederikssundmotorvejen består af tre etaper på i alt km, der starter ved Motorring i Rødovre vest for København og slutter i Frederikssund. Åbner i. Pris for. og. etape i alt, mia. kr. Motorring For tiden udbygges Motorring (M) mellem Taastrup og Frederikssundmotorvejen fra til kørespor i hver retning. Vejarbejdet startede i. Ekstra vognbaner på en km lang strækning. Åbner i efteråret. - Bane/Letbane/Metro Signalprogrammet S-banen og fjernbanen Totaludskiftning af S-banens signalsystemer baseret på den nyeste generation af signalsystemer til bybaner; CTBC - et system, der i stigende grad anvendes i fl ere andre storbyer. Fjernbanen får udskiftet gamle signalsystemer med det moderne fælleseuropæiske system ERTMS niveau. Åbner i og (fjernbanen). Pris, mia. kr. Elektrificering af jernbanen Esbjerg-Lunderskov Banestrækningen mellem Esbjerg-Lunderskov er første del af et større elektrifi ceringsprogram for den danske jernbane. Med denne elektrifi cering bliver det ultimo muligt at køre med el-tog på hele strækningen mellem København-Esbjerg. Åbner. Pris, mia. kr. Ny bane København-Ringsted Ny, dobbeltsporet jernbane mellem København og Ringsted over Køge. Den bygges til hastigheder på op til km/t. for persontog og bliver Danmarks første bane, som kan betjene højhastighedstog. I alt km dobbeltsporet bane. Åbner i. Pris, mia. kr. Ny bane Ringsted-Femern Hovedopgaverne er elektrifi cering, anlæg af ekstra spor og nye broer. Tidsplan: Igangværende tekniske undersøgelser, nedrivning af broer -, ny Masnedsundbro, nye spor og baneteknik frem til. Projektleder Banedanmark. Åbner -. Pris mia. kr. Aarhus Letbane Etape af Aarhus Letbane sammenbinder de eksisterende nærbaner Odderbanen og Grenaabanen med et km letbanespor gennem Aarhus fra Aarhus H til Lystrup. Åbner. Pris, mia. kr. Københavns Cityring Hovedstadens nye metrolinje, Cityringen, består af stationer i det centrale København. Mulighed for skift på to af stationerne, Frederiksberg og Kongens Nytorv til de eksisterende metrolinjer. Længste strækning tager minutter. Åbner i. Pris, mia. kr. Metro til Nordhavn Denne nye københavnske linje bliver etableret som en forlængelse af Cityringen. Linjen går ud fra Cityringens Østerport Metrostation til to nye stop: Nordhavn og Orientkaj. Københavns kommune har desuden vedtaget at gå ind for metro til Sydhavnen også. Åbner i. Pris, mia. kr. Letbane ved København km letbane fra Lundtofte til Ishøj Herlev og Glostrup. Togsæt: stk. á - passagerer. Forventet kapacitet: mio. passagerer/år. Stoppesteder: Drift: Afgang hvert. minut. VVM og høring - anlægsfase -. Åbner i. Pris, milliarder kr. Øresundsmetro København-Malmø Projekt om en ny forbindelse mellem Københavns centrum og Malmø centrum fra Østerport i København til Centralstationen i Malmø i en boret tunnel i lige linje under Saltholm til afl astning af Øresundsbroen. Ca. km lang. Projektrapportering på slutkonference i december. Åbner efter model i. Estimeret pris mia. kr. - Bro/Tunnel Ny Storstrømsbro Brotype: Kombineret bil- og jernbane med gang- og cykelsti. Brolængde km. Tidsplan: VVM og høringer -, anlægslov, anlægsfase -. Åbner i. Pris, mia. kr. Femern forbindelsen Femern-projektet mellem Danmark og Tyskland omfatter både landanlæg, motorvej og bane. Den foretrukne løsning er i dag en sænketunnel på km. Rejsetid minutter i tog og minutter i bil. Projektet er besluttet men ikke endeligt udformet. Åbner i. Pris:, mia. kr. Fast HH-forbindelse IBU-Øresund har foreslået en todelt tunnelløsning med en sydlig linje på cirka kilometer som omfatter motorvej og en bane for godstog samt en central linje på cirka kilometer for persontogtrafi k. I Sverige er man positiv, mens projektet i er skudt foreløbigt til hjørne af danske politikere.

9 Fremtidens Infrastruktur Oktober Øget samarbejde skal skabe plads på vejene Flere vognbaner og nye veje skyder op i men byggeri alene er ikke nok til at løse fremtidens trængselsproblemer. En bedre udnyttelse af den samlede infrastruktur er også nødvendig. Fornyet indsats skal få koordineringen mellem stat, kommuner, politi og Vejdirektoratet på skinner. Tekst Eline Holm Vej Når en kommune planlægger forbedringer på en landevej, skal myndigheden fremover kunne gå ind på et overblikskort over det samlede vejnet i Danmark for at se, om indsatsen kommer i karambolage med andre planlagte projekter på statsvejene. På den måde håber Vejdirektoratet, der står bag overblikskortet, at undgå, at eksempelvis en hovedfærdselsåre og en parallelvej Per Jacobsen, vejdirektør. Målet er at give alle det forkromede overblik, som vi ikke har haft hidtil. blokeres på samme tid. Målet er at give alle det forkromede overblik, som vi ikke har haft hidtil. Det vil give en bedre trafikafvikling, at vi får koordineret indsatserne på statsvejene og de kommunale veje således, at de generer trafikken mindst muligt, siger vejdirektør Per Jacobsen, som forklarer, at Vejdirektoratet står for udvikling og drift af overblikskortet, mens kommunerne selv skal afsætte ressourcer til at lægge oplysninger ind på kortet. Faste omkørselsruter Indsatsen er blot et af flere led i planen Det strategiske vejnet, som har til mål at udnytte den eksisterende infrastruktur optimalt. På trods af at trafikanterne i 2013 kan tage 63,5 kilometer ny motorvej og motortrafikvej i brug, øges trængslen på vejene nemlig med en hast, der betyder, at vi ikke længere kan bygge os ud af kødannelse. Derfor bliver det til stadighed vigtigere at se på, hvordan forhindringer i trafikken kan skabe mindst mulig gene. Det gælder også uplanlagte hændelser som trafikuheld. Her håber Vejdirektoratet at indgå en aftale med kommunerne om at lave faste omkørselsruter, som kan tages i brug hurtigt og effektivt, når der sker uheld på vejene. I dag er det kun politiet, der kan vise bilisterne ud på en alternativ rute, når en vognbane eksempelvis bliver blokeret af et uheld. Men med en permanent skiltning til alternative ruter, vil vi langt hurtigere kunne få trafikafviklingen på skinner igen, siger Per Jacobsen og peger på, at der er gode erfaringer fra Tyskland, hvor denne model fungerer på flere strækninger. Internationale erfaringer Netop hensynet til trafikafviklingen ved uplanlagte hændelser og behovet for øget samarbejde mellem myndighederne er noget af det, der Harry Lahrmann, lektor på institut for planlægning på Aalborg Universitet. snakkes meget om internationalt netop nu, forklarer Harry Lahrmann, lektor på institut for planlægning på Aalborg Universitet. Der er ingen tvivl om, at øget samarbejde og koordinering er en god idé. I London sidder der én i trafikledelsen og overvåger indfaldsruterne og justerer signaler på tværs af den kollektive og private trafik. Det får trafikken til at glide bedre. Også kompetenceafklaring er vigtig. Når der sker et uheld, er politiets mål jo at få styr på, hvem der gjorde hvad ikke at få trafikken tilbage på sporet. Der ville en samlet plan for indsatshåndteringen være en fordel for trafikafviklingen, siger han. Træk på ATL og bliv klogere på farten Som medlem bliver du løbende opdateret om vigtig viden fra branchen: Vi giver dig: Her og nu rådgivning om personaleforhold Inspiration til effektivisering og omlægning af arbejdstid Netværk med ligesindede Mulighed for at deltage i lærerige kurser Klare svar på spørgsmål om køre- hviletidsregler Gratis sikkerhedsrådgivning Nyhedsbreve, der giver dig overblik over branchens udfordringer Træk på os og få øjnene op for faldgruber i hverdagen. ATL Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik 1787 København V Tel: Fax: Web: atl.di.dk

10 10 Fremtidens Infrastruktur Oktober 2013 Fjern- og nærtrafikken styrkes Samfærdslen i Øresundsregionen skal frem mod åbningen af Femern-tunnelen forbedres med nye veje, skinner og broer. Samtidig er der visioner for grænseoverskridende letbanetrafik i regionen. Tekst Jess Ulrik Verge Infrastrukturinvesteringer 3,6 millioner mennesker i Øresundsregionen vil om otte år komme tættere på det europæiske kontinent. Det sker, når silkesnoren til Femern-tunnelen klippes over. Hamburg kommer tættere på regionen for alle parter. Jernbanepassagerer vil kunne komme fra København til Hamburg på tre timer eller mindre. Godstogene kan skære to timer af rejsetiden mellem Sverige og Hamburg, mens de vejfarende kan se frem til en tidsbesparelse på ca. 35 minutter. Samtidig vil en letbane tage form i København, og måske vil den en dag bringe danskere og svenskere endnu tættere sammen via et cirkelslag rundt i regionen. Men for at alt dette kan opfyldes, skal der bygges nye veje, skinner, broer og en enkelt tunnel. Danmarks første højhastighedsbane Nye skinner skal øge kapaciteten og hastigheden. Begge ting bliver der gjort noget ved med anlægget af en ny bane mellem København og Ringsted. Den er Banedanmark ved at anlægge med midler fra Infrastrukturfonden frem til Den 60 km lange bane bliver dobbeltsporet og elektrificeret. Den bliver Danmarks første strækning, der kan betjene højhastighedstog og skal samtidig udgøre første etape af time-modellen, der skal sikre rejsetider på én time mellem de største danske byer. Projektdirektør i Banedanmark Jan Schneider-Tilli. //Foto: Peter Elmholt På cirka 80 procent af strækningen vil vi kunne køre op til 250 km/t. Men kun fremtiden vil vise, hvor stor udbredelse højhastighedsbaner får i Danmark. Som det har været fremme i dagspressen, lægger transportministeren med TogfondenDK op til højhastighed på flere strækninger, siger projektdirektør Jan Schneider-Tilli og fortsætter: Udbredelsen vil også afhænge af markedets efterspørgsel. Måske vil der en gang i fremtiden blive efterspørgsel efter sammenhængende, hurtige ruter til Paris, Berlin og München. Udover at sætte ekstra fart i togene kommer København-Ringsted-banen til at spille en vigtig rolle i godskorridoren til Tyskland via Femern-tunnelen ved at løfte noget af godstrafikken væk fra vestkorridoren. Desuden vil den aflaste passagertrafikken på den eksisterende strækning over Roskilde, og ikke mindst vil den sammen med Ringsted-Femern-banen bidrage til den transeuropæiske passagertrafik mellem Skandinavien og resten af Europa. Ringsted-Femern opgraderes Som forberedelse til Femerntunnelen skal Banedanmark øge kapaciteten og hastigheden på strækningen fra Ringsted til Femern-tunnelens begyndelse. Med 200 km/t bliver den en af Danmarks hurtigste baner og et vigtigt element i det transeuropæiske jernbanenetværk. På den tyske side skal banen også opgraderes, men det er endnu uvist, om hastigheden bliver 160 eller 200 km/t. Projektet for landanlægget omfatter et ekstra spor mellem Vordingborg og Holeby samt en elektrificering af hele strækningen frem til tunnelens begyndelse. Det betyder, at vi skal bygge nye og højere broer, så der bliver plads til kørestrømmen. Og hvor der udvides til to spor, skal der bygges bredere broer. Desuden kommer der masser af jordarbejde til anlæg af skinner, forklarer Jens Ole Kaslund, der er projektdirektør i Banedanmark. Broarbejdet omfatter 18 underkørsler, hvor der skal være fem meter mellem skinnerne og broloftet for at få plads til På cirka 80 procent af strækningen vil vi kunne køre op til 250 km/t. Projektdirektør i Banedanmark Jens Ole Kaslund. //Foto: Peter Elmholt masterne. Vi forventer at begynde nedrivningen af de første broer i maj 2014, siger Jens Ole Kaslund. Dette er samtidig det største af de projekter, som er blevet fremrykket i forbindelse med regeringens vækstpakke. De øvrige fremrykkede projekter er støjisolering af bygninger, nedrivning af eksproprierede ejendomme Vi forventer at begynde nedrivningen af de første broer i maj og etablering af en ekstra perron på Vordingborg Station. Samtidig skal opgraderingen øge gods kapaciteten for at aflaste landsdelstrafikken mellem Øst- og Vestdanmark. Det gør vi ved bl.a. at etablere overhalingsspor ved Glumsø, Orehoved og Holeby. Vi håber at få tilladelse og midler til 1000 meter lange spor, da mange godstog har en længde på 500 meter. Dermed giver det god mening at kunne koble to godstog sammen i sporet, siger Jens Ole Kaslund. Den københavnske letbane får 27 stoppesteder på 27 km. //Modelillustration af Atkins Den ny Storstrømsbro får en længde på fire km. Banedanmark skal også stå for bygningen af en ny, dobbeltsporet betonbro, der forbinder Vordingborg og Masnedø. Den eksisterende klapbro låses fast, og dermed kan skibe over fem meter ikke komme gennem Masnedsund. Derfor skal der etableres en ny sejlrende i Masnedø Østflak mellem Kalve- og Færgestrømmen. Men det er uden for vores specialeområde, og derfor får vi input fra Kystdirektoratet, forklarer Jens Ole Kaslund. Trods de mange brikker der skal falde på plads, forventer han at slutte arbejdet senest i Projektchef Erik Stoklund, Vejdirektoratet. Ny bro over Storstrømmen Banedanmark har dog ikke hele ansvaret for Ringsted-Femern-strækningen. Vejdirektoratet skal stå for opførelsen af en ny bro, der skal bære nye skinner og en ny vejbane over Storstrømmen. Den gamle bro med kun ét spor stammer fra 1937 og vil blive revet ned, når den nye bro er indviet. Ingen ved præcist, hvordan den nye Storstrømsbro kommer til at se ud, men geometrien ligger fast: Horisontalt er den bundet af jernbanen på Masnedø og Orehoved og vertikalt af Farøbroerne, da den ikke må blive lavere end sydbroen. Vi har endnu ikke besluttet, om det skal være en betonbro, eller om det skal være stål eller komposit med bærende ståldragere og en vejbane i beton. Valget afhænger af hvad der fremstillingsteknisk og montageteknisk vurderes at være mest fordelagtigt, siger projektchef Erik Stoklund fra Vejdirektoratet. Projektet er i sin forberedende fase med VVMundersøgelse, licitation på hovedrådgivningen og udbud på geotekniske undersøgelser. VVM-undersøgelsen er færdig inden sommerferien næste år, hvorefter vi går ind i høringsrunden. Anlægsloven ventes vedtaget i første halvdel af 2015, hvorefter selve byggeriet vil begynde i 2016 eller 2017, siger Erik Stoklund. Han er optimistisk med hensyn til at få broen færdig til åbningen af Femern-tunnelen i Vi har fundet vores miljørådgiver, som er Niras, men forventer ikke at finde miljømæssige forhindringer. Naturligvis har vi Natura 2000-området i fokus, og der skal tages hensyn til en flora af ålegræs og bestande af bl.a. marsvin og sæler. Derfor Vi har endnu ikke besluttet, om det skal være en betonbro, eller om det skal være stål eller komposit.

11 Fremtidens Infrastruktur Oktober Togene på den ny Storstrømsbro skal køre 200 km/t, mens bilerne må holde sig til 80 km/t. Banestrækningen Ringsted-Rødbyhavn skal udvides til to spor. Her model af linjen på Falster. //Illustration: Banedanmark kan vi løbe ind i nogle restriktioner, men ikke i et omfang, der vil forstyrre tidsplanen, vurderer Erik Stoklund. Broen skal også tage hensyn til havnene i kommunerne Vordingborg og Guldborgsund. Den må ikke forstyrre skibstrafikken, og derfor skal vi dimensionere spændvidden og placere bropillerne hensigtsmæssigt. Når broen er færdig, vil den med sine to jernbanespor til 200 km/t være et uundværligt led i korridoren til Tyskland. Med vejbaner til 80 km/t vil broen også få lokal betydning for vejtrafikken mellem Falster og Sydsjælland, og med en gang- og cykelsti vurderes den tillige at få betydning for turismen i regionen. Tilbudsproces i gang Tilbudsprocessen til anlægget af Femernforbindelsen er nu i gang. Femern A/S har prækvalificeret ni konsortier til at afgive tilbud på tunneler, portaler, ramper, udgravninger og landopfyldninger. Processen afsluttes i 2015 under forudsætning af, at anlægsloven er blevet vedtaget, og at tilladelserne på den tyske side er givet. Konsortierne viser stor interesse for projektet og vi forventer en god konkurrence om både metoder, innovation og pris. Vi er derfor overbevist om, at vi ender med at kunne udpege de bedste konsortier, der er i stand til at løfte opgaven og leve op til alle vores krav, siger teknisk direktør i Femern A/S, Steen Lykke. Bo Rasmussen, formand for letbanens embedsmandsgruppe. Boost til nærtrafikken i regionen Mens der tegnes store linjer mellem Øresundsregionen og kontinentet, er der også ganske store visioner for nærtrafikken i regionen. Bag en politisk aftale om en letbane ved København ligger visioner, der rækker ud over den danske hovedstad og ind i Sverige. Finansiering og linjeføring til første etape er fastlagt. Det bliver en 27 kilometer lang letbane langs Ring 3 ved København. Hvis anlægsloven vedtages og tidsplanen holder, er banen en realitet i Forberedelserne til projektet er organiseret af politikere og embedsmænd i Ringby/ Letbanesamarbejdet, der er et samarbejde mellem Transportministeriet, Naturstyrelsen, Region Hovedstaden og de 11 berørte kommuner. Vores forventninger er, at letbanen med årene vil tiltrække mellem 20- og arbejdspladser og skabe nye boliger i det område, som berøres af banen. Det anslår Bo Rasmussen, der er formand for letbanens embedsmandsgruppe. Forventningerne bestyrkes af erfaringer fra lignende projekter i Bergen og Stockholm. Byudviklingsperspektivet er centralt for letbanen. Der bliver 27 stoppesteder fra Lundtofte til Ishøj. Byudviklingsperspektivet er centralt for letbanen. Der bliver 27 stoppesteder fra Lundtofte til Ishøj, og dermed vil grunde i nærheden af stationerne komme i spil som nye arbejdspladser, siger Bo Rasmussen. I samme forbindelse nævner han S-togs linjerne i Fingerplanen, hvor letbanen vil stoppe ved seks S-togs stationer og dermed skabe nye, trafikale knudepunkter. Desuden tænker vi på de pendlere, som for eksempel kører i bil fra byer uden for det københavnske område. De skal naturligvis have mulighed for at komme videre med letbanen, hvis deres arbejdsplads ligger fordelagtigt i forhold til en af stationerne. Samtidig har vi også fået skrevet ind i aftalen, at der skal sikres en bedre busafvikling de steder, hvor letbanen ender. Det gælder f.eks. busforbindelserne fra Ishøj til Hvidovre og Avedøre, siger Bo Rasmussen. Det cirka 4 milliarder kroner dyre projekt kan blive begyndelsen på noget større. Hvis letbanen bliver en succes, vil Ringby-samarbejdet gøre klar til endnu en etape, der forlænger letbanen fra Ishøj til Brøndby Strand og Avedøre Holme. Herfra er der ikke langt til at forestille sig endnu en forlængelse ud til lufthavnen. Der kører en uafsluttet politisk diskussion om dette, men Region Hovedstaden undersøger allerede nu - med hjælp fra Cowi - forskellige scenarier, siger Bo Rasmussen. Hvis letbanen fremdeles viser sig at være en god ide, vil det danske projekt måske bryde landegrænsen til Sverige om år. Ifølge visionen Loop City tænkes letbanen at slå et cirkelslag rundt i Øresundsregionen, hvor strækningen Malmø-Helsingborg slutter ringen. Vi har ikke talt med svenskerne om noget sådant, men det er jo altid spændende at have perspektiver, der rækker ud over os selv og ind i noget større, siger Bo Rasmussen. jernbane og konkurrence Der er mange myter om jernbane og konkurrence myter, der afholder politikere og myndigheder fra at sende flere strækninger i udbud. Men myterne holder ikke vand, når de bliver efterprøvet. Til gengæld koster de hvert år det danske samfund mindst én milliard kroner. Besøg os på

12 12 Fremtidens Infrastruktur Oktober 2013 Fremtidens jernbane med ny kapacitet og uddannelse Kortere rejsetider og flere tog er politiske visioner, som skal realiseres med midler fra Togfonden. I banebranchen er der håb om at væksten i banesektoren følges op med stærke uddannelsestilbud. Tekst Jess Ulrik Verge Jernbane I løbet af de kommende syv år skal Banedanmark skabe fremtidens jernbane, der gør det muligt at fordoble antallet af togpassagerer og godstransporter. Sådan lyder visionen fra Banedanmark, og den understøttes af politiske visioner og midler fra Infrastrukturfonden. Midlerne skal elektrificere tognettet og opgradere infrastrukturen til højere hastigheder. Dette forventes at ske nogenlunde sammenfaldende med den nationale udrulning af signalprogrammet ERTMS2. Nyt kapitel Elektrificeringen åbner et ny kapitel i dansk jernbanehistorie. Man kan sige, at vi er bagud i forhold til udlandet, fordi kun en del af vores hovednet er elektrificeret. Her skal man blot huske på, at Danmark er et mindre land med en infrastruktur, der ikke er helt sammenlignelig med større landes. Vi har prioriteret Adm. direktør Jesper Hansen, Banedanmark. //Foto: Jon Norddahl Kontorchef Jan Albrecht, Trafikstyrelsen. at skabe direkte forbindelser ud til de forskellige dele af landet, hvilket har været argumentet for ikke at elektrificere så meget, forklarer adm. direktør Jesper Hansen fra Banedanmark. Han ser dog frem til elektrificeringen, også fordi det åbner op for et bredere marked for togmateriel til den danske jernbane. I Europa er serieproduktionen af el-tog større end serieproduktionen af dieseltog. Derfor er der flere udbydere af el-tog og dermed større konkurrence, hvilket gør el-tog billigere i anskaffelse og vedligeholdelse. Med elektrificeringen vil vi kunne få den fornødne kapacitet til at fordoble passagerantallet, og rettidigheden får vi med det nye signalprogram. Jesper Hansen ser også en fremtid, hvor der er god plads til, at godstrafikken kan udvikle sig. Når Ringsted-Femern-banen åbner, vil vi kunne øge kapaciteten med faktor 2 til 4. Men også her skal vi huske på, at Danmark er et mindre land, og derfor har det været hensigtsmæssigt at satse på Med elektrificeringen får jernbanen den fornødne kapacitet til at fordoble passagerantallet.. //Foto: Peter Thornvig kombitrafikken. Alligevel vil vi få plads til at fordoble kapaciteten frem mod Om den bliver udnyttet, afhænger af markedets efterspørgsel og det politiske klima, siger Jesper Hansen. Realistiske forventninger Med den politiske aftale om 28,5 milliarder kroner fra Togfonden er der skabt forventninger om, at Time-planen vil kunne realiseres. Kontorchef Jan Albrecht fra Trafikstyrelsen har været med til at bidrage til politikernes beslutningsgrundlag i form af en redegørelse over, hvilke køreplaner, der kan realiseres, og hvilke projekter, der skal udføres for at nå målet. De politiske forhandlinger finder sted, mens vi taler, men Formand for Banebranchen Hanne Nybo Johansen. hvis der påbegyndes VVM-undersøgelser i efteråret, og hvis anlægsloven vedtages i 2015 og alt i øvrigt går efter planen, er det ikke urealistisk at forvente, at Timeplanen kan være en realitet om 7-12 år, siger Jan Albrecht. Behov for uddannelse Den forventede vækst i branchen bliver mødt med glæde og forventning i Banebranchen, men foreningen peger på, at der bliver behov for mere og bedre uddannelse. En sag som Banebranchen i øvrigt har arbejdet for i cirka fem år. Vi støtter en egentlig jernbanelinie på Danmarks Tekniske Universitet, så væksten i banesektoren kan opsuge flest mulige danske baneingeniører, påpeger Banebranchens formand Hanne Nybo Johansen. Det vil også sikre, at vigtig viden forbliver i Danmark. Her tænker jeg ikke mindst på, at vi skal til at udføre verdens første nationale udrulning af ERTMS2. I den forbindelse vil veluddannede, danske baneingeniører kunne opbygge kompetencer, som kan blive en vigtig eksportvare i fremtiden. Konkurrence øger innovation og fremsynethed Mere konkurrence på den danske jernbane vil give samfundet produktivitetsgevinster på mindst én milliard kroner. Det vil også skabe nytænkning og forbedret kundefokus, mener brancheforeningen Dansk Tog. Tekst Jess Ulrik Verge Dansk Tog Kun omkring 10 procent af persontrafikken på den danske jernbane er i dag konkurrenceudsat. Det er langt mindre end i for eksempel England, Sverige, Tyskland og Holland. Det siger Thomas Øster, der er formand for Brancheforeningen Dansk Tog, og han vil gerne bidrage til at ændre situationen. Vi mener, at konkurrence er godt, fordi det giver øget innovation og kundefokus. For når der er konkurrence om at drive en jernbane, vil de konkurrerende parter blive motiveret til at tænke i nye baner for at øge produktiviteten og tiltrække flere kunder. Gavner begge parter Han føjer til, at konkurrence er til gavn for både bestillerne og brugerne. Det viser erfaringer fra både Danmark og udlandet. Fordelene gælder dog kun på jernbanedriften. Samme erfaringer viser nemlig, at selve infrastrukturen ligger bedst i statsligt regi. Men der er stadig meget at hente på driften, og vi synes, at mere konkurrence er i god tråd med Produktivitetskommissionens Formand for brancheforeningen Dansk Tog Thomas Øster. anbefalinger og regeringens udmeldinger om, at der i samfundet skal hentes besparelser på 12 milliarder kroner som følge af produktivitetsforbedringer, siger Thomas Øster. Stort potentiale Vi mener, at der er et potentiale på mindst én milliard kroner i ren produktivitetsgevinst for den danske stat. Det tal bygger på de to udbud i Midt- og Vestjylland og på lignende positive erfaringer fra Sverige, Tyskland og Holland. Thomas Øster henviser bl.a. til Tyskland, hvor S-togene i Berlin og mange regionale baner er i udbud, og til Sverige, hvor den statslige aktør SJ drives helt uden statslige tilskud. Vi ønsker en pragmatisk dialog, hvor negative erfaringer ikke får lov at skygge for de positive. I stedet bør vi lade os inspirere af alle de succesrige eksempler på konkurrenceudsættelse, som i øvrigt også omfatter f.eks. den danske busdrift og den internationale luftfart, lyder det fra Thomas Øster.

13 På sporet af pålidelig strøm? Selvfølgelig. ABB s transformerstationer til jernbaneindustrien sikrer stabil spændingsforsyning til infrastruktur og rullende materiel, og sørger for at metro, letbaner, regional- og fjerntrafik kører på skinner. Optimerede løsninger til jernbaneelektrificering sikrer pålidelig veksel- og jævnstrømsforsyning, samt høj ydeevne og effektivitet. Med vores viden og globale erfaring indenfor feltet kan vi levere nøglefærdige løsninger, og vores verdensomspændende organisation garanterer kundesupport og service igennem hele anlæggets levetid. ABB A/S Meterbuen 33, 2740 Skovlunde Tlf.:

14 14 Fremtidens Infrastruktur Oktober 2013 På jagt efter miljøvinderen: Bustrafik med skærpet miljøambition Busserne i den kollektive trafik skal hele tiden opgraderes miljømæssigt, men spørgsmålet er, om det ender med hybridløsninger, el, gas eller hvad. Der arbejdes målbevidst på at finde et dansk svar både i Trafikstyrelsen og hos transportleverandører som Movia, der nu lægger op til at skærpe sine grønne ambitioner Tekst Finn Bruun Grøn mobilitet Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent i Center for Biler og Grøn Transport i Trafikstyrelsen, giver her et overblik over de grønne løsninger, der aktuelt er på omstillingstavlen for busser: I øjeblikket bruger man altovervejende dieselbusser i den kollektive bustrafik, og kravene til dem bliver løbende skærpet via EU-kravene. Fra januar 2014 skal nye busser fra fabrikken opfylde Euro6 normen: Altså med både No X -system og partikelfilter. Hermed er man godt på vej til at helt at fjerne det værste fra konventionelle busser, siger han. Men transportministeren går med aftalen om Grøn Transportpolitik videre i den grønne omstilling med Chefkonsulent Niels- Anders Nielsen, trafikstyrelsen. midler til forsøg med energieffektive transportløsninger, som vi har igangsat omkring busser og drivmidler. Vi er således langt med afprøvning af fire hybridbusser i Moviaområdet, hvor vi skal se, om hybridisering gør dem mere energieffektive. Det er to Volvo- og to MAN-busser med hver deres system. Og umiddelbart ser det ud til, at det går rigtig godt med at spare op mod 30 procent energi. Forsøget er dog ikke afrapporteret endnu, siger Niels-Anders Nielsen. Mange taler i dag om gasomstilling, og på bussiden har vi støttet to spændende projekter, ét med Arriva med forventet tre busser, som kører ud næste år fra en fyldestion i Gladsaxe. Og et andet i Fredericia med ni gasbusser. Fra efteråret støtter vi desuden et spændende forsøg med to rene el-busser, som skal køre i Movia-området, siger Niels-Anders Nielsen. Movia klar til mere miljø Trafikselskabet Movia, som leverer bustransport til kommuner og regioner, er så langt fremme i opfyldelsen af sine miljømål på udledning, at en yderligere skærpelse er inden for rækkevidde. Nye dieselafløsere afprøves, for ingen kan i dag udpege en sikker miljøvinder. Movia har i samarbejde med kommuner og regionen lavet en nyt 4-årig trafikplan, som nu er i høring. Vi kan se, at vi, uden at det sådan set koster flere penge, godt kan skærpe vores miljømål og nå i mål med den teknologiske udvikling, vi forventer i de kommende år, og det gælder både CO 2, NO X er og partikler, siger adm. direktør Dorthe Nøhr, Movia. Indtil nu har vi haft et mål Mange taler i dag om gasomstilling, og på bussiden har vi støttet to spændende projekter. om at reducere CO 2 udledningen med 20 procent i 2020 i forhold til 2008, og vores mål har hidtil været en 60 procents reduktion for NO X er og partikler. Vi tror, at vi kan Dorthe Nøhr, adm. direktør i Movia. skærpe målsætningerne til omkring 29 pct. mindre CO 2 og 75 pct. mindre NO X er og partikler i Det kan vi se ud fra meldingerne fra kommunerne og regionerne om, hvilke miljø- og klimamål de ønsker at fastsætte. På CO 2 ønsker et flertal af kommunerne og regionerne en 25 pct. besparelse, mens et mindretal af kommunerne og regionerne ønsker en 35 pct. reduktion. Når vi regner det sammen vil det betyde omkring 29 pct. mindre CO 2 udledning, fortæller hun. Samtidig arbejder parterme sammen om en plan for støjreduktion af busserne. Vi har lavet forsøg med hybridbusser, hvor vi tester forskellige typer trafikker og forskellige typer hybridbusser. Vi har allerede set, hvordan det er at køre med biodiesel, og vi skal snart have forsøg med naturgasbusser. Desuden sætter vi om kort tid gang i forsøg med store batteridrevne elbusser. De forskellige forsøg laver vi, fordi vi ikke i dag kan se, hvad den helt rigtige trend bliver. Der er ingen, der ved, hvordan vi helt præcist skal afløse dieselbusserne. Derfor vil vi gerne være med til at skabe vidensgrundlaget for at se, hvad der giver de bedste miljøresultater. Det er bedre miljøpåvirkning, som interesserer os. Ikke så meget selve teknikken, siger Dorthe Nøhr. De store infrastrukturprojekter: Dansk Byggeri klar til at løfte det hele De mange anlægsmilliarder i Togfonden og elektrificering af jernbanen har tilpas lang tidshorisont til at Danske Anlægsentreprenører kan udvikle kompetencerne og tage investeringer. Ingen frygt for overophedning trods sammenfald af gigantprojekter. Tekst Finn Bruun Anlægsentreprenører Der ligger nogle gode beskæftigelsesopgaver i det, som betyder meget for anlægsentreprenørerne. Det er så vigtigt for danske virksomheder, at de får præcis den type opgaver, fordi det er gælder om at have de rette kompetencer, så virksomhederne bliver i stand til at klare sig i konkurrencen, som i dag er global, siger direktør i Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri, Niels Nielsen. Det handler om at klare sig i konkurrencen om de opgaver, der er i Danmark. Men har man først de kompetencer, så har man også mulighed for at deltage i konkurrencen om opgaver i udlandet. Derfor er det bestemt noget, der har den største betydning for os. Niels Nielsen, direktør i Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri. Det er vigtigt med en lang tidshorisont, hvor man kan se, at opgaverne er der. Projekterne fordrer jo, at man fra virksomhedernes side foretager ret store investeringer både i materiel og i udvikling af kompetencer på medarbejdersiden. Og skal man have en mulighed for både at fastholde de kompetencer man har og foretage investeringer i yderligere udvikling og materiel, så kræver det også, at man kan se, at der er et marked på længere sigt. Derfor er en stabil aktivitet vigtig for virksomhederne, understreger han. Kan øge beskæftigelsen Man kan sige at stillingerne i virksomhederne er faste i det omfang medarbejderne har de nødvendige kompetencer, og virksomhederne har de opgaver, der skal til for at beskæftige dem. Og det er i denne type opgaver, at man har mulighed for at øge beskæftigelsen og også fastholde den, siger Niels Nielsen Virksomhederne vil godt kunne finde den nødvendige arbejdskraft. Der satses stort på infrastrukturprojekter i disse år, men branchen er klar over hele linjen. Ud over Togfonden og elektrificering af jernbanen er der også fremrykket store motorvejsprojekter, og Femern projektet er tæt på. Mange gigantiske opgaver samtidig. Man kan sige at det lyder voldsomt, når man taler om projekter af denne størrelsesorden. Tager vi det største Femern bliver det jo først færdigt i 2021, så det er en lang tidshorisont, påpeger han. Lige vilkår Men overophedning er ikke den bekymring, vi ser lige i fremtiden. De opgaver, der ligger på området også fremadrettet er opgaver, som branchen vil være i stand til at løfte. Det er vi ikke i tvivl om. Det vigtige er, at branchen får muligheden for at konkurrere på lige vilkår med de virksomheder, som de måtte være oppe imod, siger Niels Nielsen. Flere af projekterne er af en størrelse og kompleksitet, så også udenlandske virksomheder interesserer sig for dem, og det viser jo bare, hvor vigtigt det er at danske virksomheder får muligheden for at konkurrere på lige vilkår, så de kan klare sig overfor udenlandske virksomheder. Rammebetingelserne må være i orden, understreger han. Og jeg er tryg ved at danske virksomheder vil kunne finde den nødvendige arbejdskraft, både når det gælder timelønnede og folk med ingeniørmæssig baggrund. Når jeg har den tillid til det, skyldes det jo, at aktiviteterne er fremadrettet. Vi kan se de kommer, siger han og nævner, at anlægs- og infrastrukturområdet i årevis har været mere stabilt end andre dele af branchen.

15 Fremtidens Infrastruktur Oktober Bedre luftfart kan skabe mere dynamik Flyindustrien er stærkt optaget af miljøforbedringer, og luftfarten kan som en del af den kollektive trafik medvirke til at skabe mere vækst i flere egne af landet, lyder meldingerne fra branchen Tekst Jess Ulrik Verge Luftfart Lars Wigelstorp Andersen, formand for brancheforeningen Dansk Luftfart. Selv om dansk luftfart ikke modtager tilskud fra staten lige som tog og busser, bør den ses som en del af den kollektive trafik, der binder landet sammen. Den er et supplement til passagertransporten på jernbanen og på vejene, ligesom den yder sit bidrag til godstransporten. Det anfører Lars Wigelstorp Andersen, der er formand for brancheforeningen Dansk Luftfart. Han går imod holdninger om, at væksten i luftfarten skal begrænses, fordi flyene forurener. Al transport forurener jo, men det er da rigtigt, at fly forurener mere end tog. Sammenligner vi derimod med bilen, så er flyet ofte en mere miljøvenlig transportform. Lars Wigelstorp Andersen påpeger, at såvel flyindustrien som branchen er stærkt optaget af miljøforbedringer. Luftfarten betaler for sin udledning af CO 2 gennem køb af kvoter, hvilket er en stærk motivationsfaktor. Desuden er reduktion i brændstofforbruget en betydende konkurrenceparameter, da brændstofomkostningerne udgør cirka 30 procent af de samlede omkostninger ved flydrift. Bedre tilgængelighed Han ser en fremtid med stadig mere miljøvenlige fly, og luftfarten bør derfor sikres gode vækstbetingelser bl.a. ved at forbedre tilgængeligheden til lufthavnene. Der er jo grænser for, hvor lang tid folk vil bruge på at komme frem til lufthavnen. For eksempel kan det ikke betale sig at flyve fra København til Odense. Her er andre transportformer hurtigere og mere brugervenlige, siger Lars Wigelstorp Andersen. I Århus kan lufthavnsdirektør Peter Høgsberg glæde sig over, at bedre veje har øget tilgængeligheden til lufthavnen gennem årene. Fra sit kontroltårn i Tirstrup ser han luftfarten som en vækstdynamo, og Med statstøtte ville luftfarten kunne drive små ruter, der forbinder de mindre og større lufthavne. hvis der kom endnu flere ruter, ville det sætte ekstra skub i tingene. Peter Høgsberg, direktør for Aarhus Lufthavn. Et tankeeksperiment Luftfarten modtager jo ikke statstilskud, så det følgende er blot et tankeeksperiment. Med statstilskud ville luftfarten kunne drive en masse små ruter, der kunne forbinde de større lufthavne med de mange forskellige små lufthavne og landingsbaner rundt om i landet. Det ville skabe en stærk dynamik og generere økonomisk vækst i store dele af udkantsdanmark, mener Peter Høgsberg og tilføjer: Konkurrencen i luftfarten har skabt så lave priser, at man i dag kan flyve fra Aalborg til København for cirka 300 kr. Det er så billigt, at hvis luftfarten modtog tilskud, ville passagererne kunne flyve gratis. Lars Wigelstorp Andersen er enig i priseksemplet og tilføjer, at luftfarten er et af de bedste eksempler på, hvad konkurrence kan gøre for priserne. Men som talsmand for branchen må jeg nøjes med at konstatere, at vi fortsat ønsker at operere på egne præmisser til gavn for konkurrencen, og faktisk ville det være dejligt, hvis alle operatører inden for den kollektive transport gjorde det samme. Jeg vil dog ikke skyde bolden ned, for jeg synes, at Peter Høgsbergs tankeeksperiment rummer nogle interessante perspektiver. Transportnetværk på tværs af grænserne Historisk set er infrastrukturløsninger oftest blevet betragtet som en national opgave, men på et marked der bliver stadigt mere konkurrencepræget, er det vigtigt at løfte blikket og se ud over grænserne. Tekst Sandra Ahlqvist Transportkorridorer De nordiske lande er små, både befolkningsmæssigt og økonomisk. Derfor er det afgørende, at vi samarbejder over grænserne og udnytter hinandens styrker, så vi sammen kan skabe en stærkere økonomi. Handel har altid været baseret på nærhedsprincippet, og det gælder også i dag. Derfor er det af afgørende betydning, at vi har en god, hurtig og pålidelig jernbanetransport her i Norden, konstaterer Mikael Stamming, der er udviklingsdirektør i Region Skåne, hvor man i mange år har arbejdet for at øge integrationen over Øresund. Mikael Stamming, udviklingsdirektør i Region Skåne. //Foto: Region Skåne, Christiaan Dirksen Forener Danmark og Hamburg Jacob Vestergaard, administrerende direktør i STRING, er enig i, at det snævre perspektiv er en af regionens store udfordringer. Han peger på, at det er vigtigt at se investeringer i infrastruktur som en central del af en vækststrategi foruden at være en vigtig miljøforanstaltning. STRINGs hovedfokus er at virke for at forene Øresundsregionen med Tyskland. Vestergaard nævner, at hele 25 % af det gods som transporteres ind og ud af Skandinavien går via Hamburgs havn, og at det derfor er væsentligt med gode, miljøvenlige transportveje til at føre godset videre. Ved at koble de nordiske lande sammen med hinanden og med Europa skaber vi en stærk økonomisk og akademisk vækst. Det fører til en effektivisering af både den private og den offentlige sektor både hvad angår mulighederne på arbejdsmarkedet og på boligområdet og med kultur og uddannelse. Jacob Vestergaard, administrerende direktør i STRING. //Foto: News Øresund Johan Wessman Byen med 8 millioner Forbindelsen mellem København og Hamburg kommer til at spille en stor rolle også for Sverige og Norge. 8 millioner af Skandinaviens 19,3 millioner indbyggere bor nemlig i korridoren mellem Oslo og København, og Mikael Stamming er overbevist om, at den faste forbindelse under Femern Bælt vil få stor betydning: Projekt 8-millionersbyen sigter på, at vi allerede i 2025 har skabt en bedre og hurtigere jernbaneforbindelse end i dag, som sammenføjer Oslo og København via Skåne, og som i Danmark kobler op til Femern Bælt tunnelen mod Hamburg. På længere sigt er målet at bygge en højhastighedsjernbane på hele denne strækning. Ligesom vi har set med andre internationale projekter, så vil en sådan føre til at både gods- og persontrafikken tager nogle reelle skridt fremad. Såvel regionale som kommunale myndigheder i regionen har støttet EU s planer om at bygge Europa sammen til en helhed, for at skabe en stærkere og mere konkurrencekraftig økonomi. I forlængelse heraf vil det betyde mindre tidsforbrug og lavere udgifter til transport, nye muligheder for samarbejde i erhvervslivet og en mulighed for at stimulere det akademiske samarbejde mellem regionerne. Altsammen på en miljømæssig holdbar måde. Handel har altid været baseret på nærhedsprincippet, og det gælder også i dag.

16 16 Fremtidens Infrastruktur Oktober 2013 Danske Havne: Fint med store investeringer men glem ikke de små Nu har man først givet 22 mia. kr. til signaler til tog og bagefter 27,5 mia. til timedrift på jernbanen samt penge til store motorveje. Men der er stadig meget at komme efter, når det gælder havnene, lyder det fra Danske Havne. Tekst Finn Bruun Danske Havne Vi har rigtig mange infrastruktur projekter med forbindelse til havnene i gang. Også meget store projekter som Marselistunnelen i Aarhus og vej- og togforbindelse til Esbjerg med motorvej helt ned til havnen, siger Tom Elmer, sekretariatschef i Danske Havne, som ser havnene som garanter for, at der overhovedet er arbejdspladser ude i en række havnebyer rundt om i landet. Det har man klart erkendt, men det betyder også, at det er mange små projekter. Når det gælder Thyborøn, Hanstholm, Grenaa så er det relativt små projekter. Og når der ikke er så mange penge i Infrastrukturfonden, så er det mere de store promoveringsprojekter, der vinder frem, og det er lidt synd, for der er rigtig meget at hente i effektivitet og udvikling i de mange små projekter rundt om i landet, fremhæver han. God gearing Det kan være godt med bredere veje vi skal ikke tale nogen af projekterne ned, for de er sikkert nødvendige men vi må sige, at det er vigtigt, at man hurtigt kan komme til de byer ude hvor havnene er. Og vi har jo 17 projekter i havnepakke 3, som der var sat penge af til, men som først skulle fordeles, når man fra EU fik tilsagn om midler til Storstrømsbroen. Det drejer sig om 348 mio. kr., og hvis man finder dem, så gælder det jo for projekter med veje til havne, at så Det er lige det, der skal til for at flytte gods fra vej til sø. er det kommunale veje, så kommunerne betaler 60 procent, altså god gearing for staten. Det er der god mening i. Det giver beskæftigelse, når de skal bygges, og det gør det nemmere at beholde erhverv og tiltrække nye erhverv til havnebyerne, siger Tom Elmer. Mere gods på søen Det er lige det, der skal til for at flytte gods fra vej til sø. Og det er først og fremmest her, at staten virkelig kan gøre noget. Vi gør jo selv en masse inde på havnene, og i disse år investerer havnene ti mia. kr. i havneinfrastruktur det er at bygge havnen ud i vandet, forstærke kajer, så de kan tage større kraner og nye kraner og bygninger og oplagspladser. Blot det at få uddybet sejlrender er en kæmpe omkostning, som havnene selv klarer. Vi skal have en håndsrækning, også fordi havnene ikke kun har betydning Tom Elmer, sekretariatschef Danske Havne. for byen, de største har national betydning. De er vigtige af hensyn til hele Danmarks samhandel med omverden. Selv mellemstore havne som Grenaa, Kolding og Aabenraa har jo betydning ud over det regionale. Derfor må der trækkes lidt på samme hammel i infrastrukturen også i betragtning af målsætningen om at flytte gods fra vej til sø. Men der mangler lidt. Togfonden må tage skridtet fuldt ud og åbne også for gods på banen for at aflaste vejnettet. Den kobling savner vi. Havnene må tænkes med, når det handler om miljø, så vi får mere gods ud at sejle. Det har staten redskaberne til og det er en rimelig god forretning, siger Tom Elmer, som også ser Østersøen som et miljøspørgsmål for staten. Nye, dyre svovlkrav til søs vil nemlig flytte gods tilbage fra skib til lastbil, hvis intet gøres Annons 1-2-sida-BT_Layout :48 Sida 1 The central hub for Northern Europe CMP is a full-service port that offers effective transport and logistic services. Our harbours in Copenhagen and Malmö occupy a strategic position in the Öresund, functioning as a logistics hub where customers collect, store and process their products before distributing them to end-users in the rest of Scandinavia as well as in the Baltic States and Russia. CMP is a front runner in terms of implementing modern logistics and infrastructure solutions. At the same time, the company is in a phase of large-scale investment, with around 300 million Euros being invested in Copenhagen and Malmö between 2010 and The investments comprise new freight and passenger terminals, quay installations and machinery, cranes and other technical infrastructure. The investments are being made in the light of the increased freight volumes that CMP is going to attract in coming years. CMP s facilities in Copenhagen and Malmö have been designated EU Core Ports. This has taken place within the framework of the EU s Connecting Europe programme, which is investing 50 billion euros in the most important infrastructure network. It is significant that CMP is viewed as a part of this prioritised infrastructure for future development and investments. Visit or for more information. Containervej 9 P.O. Box 900 DK-2150 Nordhavn, Copenhagen Denmark Tel Fax Terminalgatan 18 P.O. Box 566 SE Malmö Sweden Tel +46 (0) Fax +46 (0)

17 NextMedia Erhvervspræsentation 17 Unik enighed om tvær-motorvej I Region Sjælland står kommuner og erhvervsliv samlet i en unik enighed om, at der bør bygges en motorvejsforbindelse mellem Kalundborg og Rønnede. i Fakta om Region Sjælland Region Sjælland vil i kraft af sin særlige placering og gennem dialog og vidensdeling skabe de bedste rammer for bæredygtig vækst og for borgernes livskvalitet. En velfungerende infrastruktur og et effektivt transportsystem er væsentlige forudsætninger for at skabe vækst og udvikling i Region Sjælland. Arbejdsstyrkens mobilitet er således knyttet tæt til fremkommeligheden i regionens infrastrukturer, og vi arbejder blandt andet for at skabe sammenhæng mellem Skåne, Region Sjælland og Nordtyskland til glæde for borgere og erhvervsliv. Antal kommuner: 17. Indbyggerantal: Areal: km 2. I 2020 åbnes Femern-tunnelen, der som en hane vil dreje op for trafikstrømmen mellem Region Sjælland og Nordtyskland. Der er i øjeblikket to motorveje i Region Sjælland til at bære den øgede trafik: Den øst/vest-gående E20 og den nord/sydgående E47 i øst mellem hovedstaden og Rødbyhavn. I vest vil den øgede trafik være henvist til den i forvejen belastede hovedvej 22, der forbinder Kalundborg med Slagelse og Næstved. Denne vej benyttes i dag af omkring biler i døgnet. Mange af disse er lastvogne og lastvognstog, og der er store kødannelser i myldretiden. Mellem Næstved og Sydmotorvejen ved Rønnede er trafikken henvist til hovedvej 54, der benyttes af biler i døgnet. Når Femern-forbindelsen åbner, ventes endnu mere trafik på disse veje, og udsigten til denne situation er så åbenlys uholdbar, at der allerede for to år siden blev dannet en komité, som skal arbejde for en motorvej mellem Kalundborg og Rønnede. Afgørende for udviklingen En ny og tværgående motorvej vil ikke kun sikre en glidende og forsvarlig afvikling af trafikken i området. Den vil være helt afgørende for udviklingen i Syd- og Vestsjælland og virksomhederne her. Både varer og ansatte skal hurtigt frem, og hvis ikke der etableres en forbindelse tværs over Sjælland, risikerer vi stagnation eller tilbagegang i vores region. Det siger komitéens formand Bernd Griese, der også repræsenterer en af regionens store virksomheder og arbejdspladser: Harboes Bryggeri A/S. Region Sjælland rummer et større antal virksomheder inden for fremstilling, distribution og transport. Disse virksomheder forventes at ville kunne omsætte en forbedret infrastruktur til tidsgevinster i deres logistik. Desuden vil det øge arbejdsstyrkens mobilitet og gøre det lettere for virksomhederne at fastholde og rekruttere gode og velkvalificerede medarbejdere, tilføjer Bernd Griese. Komitéens arbejde er blandt meget andet mundet ud i en hvidbog, hvori Bernd Griese og otte andre toneangivende virksomheder i regionen begrunder deres ønsker om en ny motorvej. Alle virksomheder er internationalt orienterede og vil kunne drage stor nytte af forbedret tilgængelighed til kunder og leverandører i Danmark og Nordeuropa. Borgmestre er enige Også regionsrådets formand Steen Bach Nielsen (A) udtrykker sin opbakning til komitéens arbejde. Alle 17 borgmestre og regionen står sammen i enighed om tværforbindelsen. Det er unikt, og det betyder, at vi kan tale med stor vægt i forhold til for eksempel Folketingets Trafikudvalg, siger Steen Bach Nielsen. Han peger på, at en tværforbindelse vil knytte tre overordnede korridorer sammen i Region Sjælland: Kattegat-korridoren, Storebæltskorridoren og Femernkorridoren. Og som det eneste sted i Danmark vil forbindelsen sammenkoble tre hovedindfaldsveje til København, siger han og tilføjer, at forbindelsen også vil få betydning ud over Region Sjællands grænser. Erhvervspolitisk vision Ser vi på den seneste økonomiske udvikling i Stockholm, Hamburg og Berlin, så er der pæne vækstrater i disse byer på mellem knap tre og fem procent. I København er vækstraten betydeligt mindre, og det bør vi reagere på. København er dog for lille i denne sammenhæng. Men betragter man Øresundsregionen som et samlet vækstområde med 3,6 millioner mennesker, begynder det at ligne noget. Ved at arbejde sammen på en fælles erhvervspolitisk vision, kan vi måske komme til at matche vækstraterne i de store, europæiske nabobyer, og derfor bør der investeres benhårdt i infrastruktur, siger Steen Bach Nielsen. Bernd Griese supplerer: Vi skal eksportere os ud af krisen, og logistik er en stærk konkurrenceparameter. Virksomheder i dag leverer efter just-in-time-princippet, og her er en god og tidssvarende infrastruktur nødvendig for, at de kan bevare deres konkurrencekraft. Region Sjælland Alléen Sorø Tlf Fax Der er unik enighed om en tværforbindelse, siger formand for Trafikkomiteen for Den Sjællandske Tværforbindelse Bernd Griese (t.v.) og formand for regionsrådet i Region Sjælland Steen Bach Nielsen. Regionsrådsformand: Steen Bach Nielsen Trafikkomiteen for Den Sjællandske Tværforbindelse Formand: Bernd Griese Spegerborgvej Skælskør Tlf.: tvaerforbindelsen

18 18 Erhvervspræsentation NextMedia Hver gang, jeg skal cykle på arbejde, glæder jeg mig til turen, forklarer Henrik Wulff. Foto: Michael Altschul Cykelsuperstier gør både pendlere og samfund rigere Mindre CO 2 -udslip, færre biler på vejene og fl ere penge i samfundets pengekasse er blot nogle af fordelene ved det net af Cykelsuperstier, som er ved at spire op i hovedstadsregionen. Målet er, at antallet af cykelpendlere stiger med 30 procent, når samtlige 28 ruter står færdige. Tre gange om ugen tager 51-årige Henrik Wulff cyklen til arbejde en tur på 17 kilometer hver vej fra hjemmet i Bagsværd til kontoret i Valby. Tanken om at suse forbi bilkøerne på jernhesten har han leget med i årevis, men først i maj i år, da han blev inviteret til at blive testpendler på den nyåbnede Cykelsupersti, Farumruten, gjorde han alvor af snakken. Og nu er han bidt af det. Hver gang, jeg skal cykle på arbejde, glæder jeg mig til turen. Det er en god oplevelse at være ude i det fri og at få motion i stedet for at sidde indelukket i en bil, forklarer Henrik Wulff. Nemmere at vælge cyklen For ti år siden havde han også en periode, hvor han cyklede på arbejde ad samme rute. Det holdt ikke ved, men denne gang er Henrik Wulff overbevist om, at han ikke vil falde tilbage i bilsædet igen. Blandt andet fordi det, der før var en almindelig cykelsti, er blevet opgraderet til en Cykelsupersti. Det betyder, at infrastrukturen nu er indrettet efter, at cyklisterne på Farumruten skal have så få stop som muligt undervejs. For eksempel er der lavet hajtænder, så cyklister på tilstødende stier tydeligt kan se, at de har vigepligten for cyklisterne på Cykelsuperstien, og i det meget befærdede kryds ved motorvejsrampen på Klausdalsbrovej er der nu et separat signallys for cykler. Tiltagene har gjort det mere behageligt at være pendler på to hjul, mener Henrik Wulff. Før i tiden, når jeg cyklede samme vej, var det irriterende, at jeg skulle holde stille på Klausdalsbrovej, indtil en bilist forbarmede sig og lod mig slippe igennem. Nu, hvor Ivan Christensen, vejog parkchef i Gladsaxe Kommune. cyklisterne er blevet prioriteret på en helt anden måde, glider det meget bedre, forklarer cykelentusiasten, som har opfordret sine kollegaer til at droppe bilkøerne ligesom ham. Store besparelser Forventningen til et samlet net af Cykelsuperstier er, at 30 procent flere pendlere ind og ud af København i fremtiden vil vælge cyklen frem for bilen. Udover fordelene for den enkelte, som for eksempel øget sundhed og velvære, vil samfundet som helhed nyde godt af, at det bliver attraktivt for regionens pendlere at lade bilen holde i garagen. Det gælder både klimamæssigt og økonomisk. Beregninger viser, at en daglig cykeltur på seks kilometer hver vej sparer samfundet for 450 kilo CO 2 om året sammenlignet med samme rute i bil. Og for hver kilometer, en pendler vælger at tilbagelægge på cykel i stedet for i bil, sparer samfundet 5,5 kr., fordi øget cyklisme reducerer trængsel, tabt arbejdstid og sundhedsomkostninger. Alene på Farumruten vil det give en mærkbar effekt, fortæller Ivan Christensen, som er vej- og parkchef i Gladsaxe Kommune. I dag er der cirka cykelpendlere på Farumruten og forventningen er, at der vil komme 25 procent flere. Potentialet er, at 1,8 mio. bilkilometer årligt erstattes af cykelkilometer, hvilket svarer til en gevinst på 9,9 mio. kr. om året, forklarer Ivan Christensen. Indgår i en helhed Allerede nu står to Cykelsuperstier klar, og 15 af de samarbejdende kommuner er parate til at starte arbejdet med at realisere de næste ni Cykelsuperstier. Alle ni er medfinansierede af staten. Gladsaxe Kommune er involveret i fire ruter og har realiseret to af disse. Kommunen bruger anledningen til at kombinere flere, store infrastrukturprojekter for at optimere effekterne. For eksempel bliver Cykelsuperstien langs Ring 3 bygget samtidig med den planlagte letbane. Ved at kombinere projekter med forskellige formål, får vi mest muligt for pengene. Desuden opnår vi en helhed i infrastrukturen, så projekterne for eksempel både kommer skoleelever og langdistancependlere til gavn, siger Ivan Christensen. Hurtigt og sikkert Gladsaxe Kommune har oven i købet trafiksaneret 130 kilometer af kommunens i i Cykelsuperstierne skal forbinde hovedstadsregionens kommuner i et cykelrutenet af høj klasse, yde et højt serviceniveau til cyklisterne, omfatte nyskabende løsninger, som forbedrer cyklisternes vilkår og øge antallet af borgere, der cykler dagligt på strækninger mellem 5-20 kilometer. Der er planlagt 28 ruter med samlet set 467 km. Cykelsupersti. Potentialet for det samlede net er beregnet til: færre sygedage 30 procent lavere dødelighed færre bilture i myldretiden 1.4 mio. færre bilture generelt om året Reduktion i CO 2 -udslip på 856 tons om året Samfundsøkonomisk overskud på 7,3 mia. kr. alt 175 kilometer vej og dermed sænket hastighedsbegrænsningen på vejnettet til 30 eller 40 km/t. Det betyder, at cyklisterne også kan cykle nemt og sikkert på de veje, der leder fra hjemmet og hen til Cykelsuperstierne. Som Henrik Wulff ser det, er der altså ingen undskyldninger for at lade cyklen stå og ruste i skuret. Jeg bruger stort set den samme tid på transport på cykel og i bil. Men når jeg cykler, får jeg samtidig motion, så på den måde sparer jeg faktisk noget tid, jeg ellers skulle have brugt på en løbetur eller andet efter arbejde. Man skal lige over en barriere, men når man kommer i gang, er det det hele værd, siger Henrik Wulff. Sekretariatet for Cykelsuperstier Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Islands Brygge 37, 2.sal 2300 København Tlf: Mail:

19 NextMedia Erhvervspræsentation 19 Dansk infrastruktur skal række ud mod verden Foto: Arne V. Petersen, Københavns Lufthavne A/S Hovedstadsregionen har et kæmpe potentiale som Nordeuropas helt store udviklingscentrum. Men det kræver, ifølge Region Hovedstadens formand Vibeke Storm Rasmussen, en infrastruktur, der når ud til hele Øresundsregionen, Europa og den store verden. I de kommende år vil to af verdens største og mest avancerede forskningsfaciliteter, European Spallation Source ESS og MAX IV, slå sig ned i Lund. Foreløbige prognoser viser, at op imod forskere hvert år vil komme til Lund og København for at arbejde og forske ved ESS i kortere eller længere perioder. Men hvis det skal blive en realitet, kræver det dog, at hovedstads- og øresundsområdets infrastruktur fungerer på et højt internationalt niveau. Det er afgørende, at Danmark bevarer de direkte forbindelser fra Københavns Lufthavn og ud til de store destinationer. Hvis vi bliver en mellemstation til Paris, vil det svække vores mobilitet og tiltrækningskraft overfor store internationale virksomheder og forskere fra udlandet, forklarer formand for hovedstadsregionen Vibeke Storm Rasmussen. Hun påpeger desuden, at det også er helt afgørende for sundhedsvæsenets fremtid i Region Hovedstaden. Vi forsker for mere end 1,4 mia. kr. om året, og en stor del af forskningen udføres i samarbejde med anerkendte internationale forskningsmiljøer og virksomheder. Derfor er i Vibeke Storm Rasmussen, Regionsrådsformand, Region Hovedstaden. vores internationale tilgængelighed helt essentiel for at kunne bevare et sundhedsniveau på et højt internationalt plan, forklarer hun. Europæisk gods på skinner Vibeke Storm Rasmussen mener, at der i dag fokuseres for ensidigt på at udvikle infrastrukturen inden for landets grænser. Det risikerer ikke bare at få konsekvenser for Danmarks tiltrækningskraft på udenlandske forskere og virksomheder. Det lever heller ikke op til de behov, der er i forhold til europæisk transport af gods og personer. Europæisk mobilitet er allerede i fuld gang med at flytte sig fra luftfart til skinner. Derfor er det ifølge Vibeke Storm Rasmussen nødvendigt at satse mere på jernbaneforbindelserne ud af landet. Man har beregnet, at når Femern åbner, vil der ske en % stigning i varemængderne. Da hele CO 2 - og miljøproblemstilingen allerede er så markant i Europa, bliver vi nødt til at favne det med nye højhastighedsforbindelser, siger hun og peger på en hel række fordele, der vil følge med en sådan løsning. Kortere rejsetider vil forbinde byerne og regionerne på en måde, som skaber nyt grundlag for vores erhvervsudvikling, arbejdskraftudvikling og pendling. Samtidig kan en højhastighedsforbindelse til og fra lufthavnen udvide lufthavnens opland og nedbringe omfanget af gods, der fragtes med dieselvogne. Med åbningen af Femern-forbindelsen i 2021 rykker Hovedstadsregionen nærmere det øvrige Europa. Det åbner mulighed for at skabe tætte samarbejder med naboregionerne i blandt andet STRINGsamarbejdet og Den Skandinaviske Arena. Her arbejder vi for eksempel med at skabe et sammenhængende net for højhastighedstog mellem Skandinavien og Nordeuropa via Femern-forbindelsen. Målet er at skabe en grøn korridor, der løber fra Øresundsregionen ned gennem Femern til Hamburg. Øresundsregionens fulde potentiale Og netop Femernforbindelsen vil stille helt nye krav til infrastrukturen i Øresunds- og hovedstadsregionen, mener Vibeke Storm Rasmussen. Det er de brede briller, man skal have på, hvis området skal kunne indfri sit fulde potentiale. Nu er vi i gang med Femern. Men vi skal også sikre, at vi får varetransporter fra Sverige og Norge med tog. Det kan Øresundsbroen slet ikke bære. Derfor er det næste på vores udviklingsplan en baneføring fra Taastrup over Helsingør-Helsingborg, forklarer hun. Vibeke Storm Rasmussen mener, at denne baneføring er helt afgørende for, om Nordsjælland kan blive en del af det øresundstrafikale knudepunkt. Vi har nydt godt af fingerplansplanlægningen omkring København. Men nu er håndfladen blevet betydeligt større og fingrene længere. Der ligger internationale virksomheder i hele Øresundsregionen og på Sjælland. For dem betyder det alt, at de hurtigt kan komme til og fra området. Derfor er vi også på vej med nye tanker for infrastrukturen. Det er letbanen for eksempel et godt udtryk for, forklarer Vibeke Storm Rasmussen og peger på, at det også vil bidrage til at nedbringe CO 2 -udslippet. Vi tvinger en masse mennesker ud i bil i dag. Men vi skal fjerne al den trafik, der ikke behøver at være på vejene og samtidig sørge for en sammenhængende kollektiv trafik. Der må ikke være nogen missing links. Region Hovedstaden indgår i en række samarbejder om udvikling af infrastrukturen i og omkring regionen. STRING: Et politisk samarbejde på tværs af grænserne mellem Hamborg, Slesvig- Holsten, Region Sjælland, Region Hovedstaden, og Region Skåne. Se mere på Den Skandinaviske Arena: Et politisk samarbejde mellem Øresundsregionen, Gøteborg og Oslo-regionen. Formålet er primært at synliggøre og styrke udviklingen af det sydvestlige Skandinavien indenfor blandt andet infrastruktur og logistik. Se mere på Trængselskommissionen: Kommissionen har bestået af 28 medlemmer, heriblandt forskere, interesseorganisationer og repræsentanter fra kommuner og regioner i hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland. Kommissionens hjemmeside er

20 20 Erhvervspræsentation NextMedia Færdigtpakkede netværk fremtidens fragt NORWAY Oslo Nynäsham Nynäshamn äshamn am SWEDEN Ventspils entsp tsp Göteborg Gö orgg Frederikshavn Frederikshav avn av Varberg V arberg ergg LAT VIA Grenaa naa DENMARK Esbjerg Liepaja epaja Karlskrona Karlskro ona a Helsingborg Helsingbo org Helsingør Hels elsinggør g r Trelleborg Trelleb b borg Cairnryan Cairn n Belfast Be lfast IRELAND Dublin Du ub ublin Holyhead TTravemünde Tr ravemünde n Killingholme lme Imm Immingham Liverpool ol NETHERLANDS (Birkenhead) Dun Laoghaire un Laog oghaire Rosslare are e Fishguard F guard Sassnitz Kiel Kiel Heysham eysham Holland Hoek van Holla and a n Rott dam Rotterdam Harwich G REAT BRITAIN Gdynia Rostock POLAND GERMANY Poznan Scandlines Intermodal Connections UKRAINE Odessa Ode essa essa Ilyichevsk Ilyic cch che hevsk k RUSSIA Melzo Verona Vladivostok Zarubino JAPAN IIstanbul Istanbu Istanb bul Derince D erince Haydarpasa H ayd yda ydar d rpas da pasa Kocaeli Sokcho TURKEY CHINA SOUTH KOREA Med 38 skibe i trafik på 22 ruter er Stena Line i dag en af Europas største aktører på fragtområdet. Nu bygges de europæiske netværk sammen med Østeuropa og Sortehavet og med heldækkende logistikløsninger. Vi har rigtig meget i gang, og vores rejse er kun begyndt. Men allerede nu kan vi glæde os over, at markedet har modtaget vores satsninger positivt, og at aktørerne har belønnet os med den vækst, vi oplever på fragtområdet i Stena Line, siger Björn Petrusson, som er Group Freight Director på Stena Line. Væksten overstiger fem procent i forhold til foregående år på de samme ruter, fraregnet de nyindkøbte ruter. Stena Line har Europas mest heldækkende rutenet, men trods de to millioner lasteenheder, så forventer man mere. Højere udnyttelsesgrad Under parolen Broadening Business har Stena Line arbejdet stenhårdt på at nå nye segmenter, først og fremmest indenfor industrien. Blandt andet har man skabt en række skræddersyede søtransporttilbud til specifikke industriprodukter inden for papir- skov- og byggeindustrien. Ud af dette arbejde skabtes Stena Line Shipping Logistics, hvor man breder sine tilbud til markedet ud, blandt andet ved at arbejde med at koble de eksisterende vej- og jernbanenet sammen med havnene rundt om i Europa. Hensigten er at øge udnyttelsesgraden af vores skibe. Med en højere udnyttelsesgrad får vi et mere produktivt netværk, som vi også kan dele med vores kunder. Det bliver en mere effektiv logistikløsning, som er mere omkostnings- og miljøeffektiv. transport på Sortehavet. I marts måned startede man også en rute mellem Sokcho i Sydkorea og de to russiske havnebyer Vladivostok og Zarubino. Stena fokuserer mere på fragt og business-to-business, men samtidig udvikler vi passagerkonceptet, som stadig er en meget stor del af vores virksomhed. Vi forventer en fortsat vækst på fragtområdet, takket være globaliseringen og den stigende internationale handel, som betyder at hele transportapparatet vokser. Tanken er at øge udnyttelsesgraden på skibene, samtidigt med at kunderne får glæde af effektiviseringen. Kunden skal kunne genkende sig selv overalt og føle sig tryg i Stena Line, men samtidigt må vi konstant se på nye udviklingsmuligheder og løsninger, fordi vi arbejder i en branche med hård konkurrence. Blikket vendt mod øst Og Stena Line udvikles sandeligt. Forrige års erhvervelse, da Stena Line købte fem nye ruter fra Scandlines, har betydet, at Rusland og de tidligere sovjetstater kobles sammen med de europæiske netværk via et helt nyt kontor i Riga og de to havne i Ventspils og Liepaja. Desuden blev et tredje fartøj sat ind mellem Karlskrona og Gdynia denne sommer. Vi har nu udbredt vores netværk i centrale korridorer og etableret os i øst. Sammen med vores eksisterende rute til Polen Björn Petrusson, Group Freight Director, Stena Line. betyder det, at vi er meget aktive i et spændende vækstområde. I og med at den globale handel er konstant voksende, har også søsterselskabet Stena International Freight startet en rute mellem Ilychevsk i Ukraine og Istanbul i Tyrkiet, og kan dermed tilbyde kunderne i Stena Line koncernen er en international transport- og rejseservicevirksomhed med Europas mest heldækkende rutenet. Virksomheden har færgeruter i Skandinavien og i Storbritannien og forbindelser mellem ni lande. Stena Line har betydelige markedsandele på alle virksomhedens markedsområder. Denne stærke position er resultatet af en innovativ virksomhedskultur, som stimulerer service- og produktudvikling, i kombination med strategiske opkøb. Den årlige omsætning er over mio. svenske kroner. Kunden er altid i fokus Uanset hvor meget Stena Line ekspanderer, glemmer den stabile familievirksomhed ikke det centrale kunderne. I stedet for at komme med et standardprodukt lytter vi til kunderne og tilpasser vores løsninger i hele Stena Line koncernen. På den måde skaber vi sammen med vores kunder fremtidens infrastruktur, siger Björn Petrusson.

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne

Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne Banebranchen 21. maj 13 Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne V/ Chefkonsulent Annette Medlemsskaren spænder bredt Medlemmerne fordelt på lønsum Fremstilling 40 pct. Videnservice 17 pct. Handel

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS DANMARKS VÆKSTCENTER NUMMER 2 ET POLITISK INTERESSEFÆLLESSKAB:

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur DI Den 8. august 016 ANCH Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur Mere end hver tredje virksomhed mener, at infrastruktur og transport er et område, som kommunerne skal prioritere. Det er især

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

DANMARKS INFRASTRUKTUR RÅDGIVERNES SYNSPUNKT

DANMARKS INFRASTRUKTUR RÅDGIVERNES SYNSPUNKT Præsentation ved BaneBranchens årskonference 2011 Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører DANMARKS INFRASTRUKTUR RÅDGIVERNES SYNSPUNKT Hvem er FRI? 400 Rådgivende Ingeniørvirksomheder 12.000

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Samfundets udvikling og trafik, transport & trængsel i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Samfundets udvikling og trafik, transport & trængsel i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Samfundets udvikling og trafik, transport & trængsel i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden siemens.dk Siemens om Virksomhedernes rammebetingelser Rammebetingelserne i Danmark skal gøre det attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

TRAFIK- KONFERENCE. den 2. - 3. april 2008. Hotel Prindsen, Roskilde. Aktuel politisk debat med transportministeren og trafikpolitikere

TRAFIK- KONFERENCE. den 2. - 3. april 2008. Hotel Prindsen, Roskilde. Aktuel politisk debat med transportministeren og trafikpolitikere TRAFIK- KONFERENCE 08 Aktuel politisk debat med transportministeren og trafikpolitikere fra Folketinget Rejsekortet Bestillerrollen kommunerne og trafikselskaberne i dialog Infrastrukturkommissionen giver

Læs mere

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Morten Dam Jespersen, DAMVAD & Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Vores opdrag - Bygge videre på eksisterende

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet

Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark Thomas Jørgensen, Trafikken mellem Øst- og Vestdanmark Fordobling af trafikken mellem Jylland/Fyn og Sjælland siden 1990 Storebæltsforbindelsen,

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet

Læs mere

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen -1- AlsFynBroen i tal Afstand: 11 km kyst-til-kyst Trafik: Op til 17.100 biler i døgnet ved broafgift på 60 kr. Sparet rejsetid: 30 minutter mellem Odense og Hamburg

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Den Danske Banekonference, 21. maj 2013 Dorte Wadum, Center for Kollektiv Trafik Trafikplan

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium

Læs mere

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,

Læs mere

Billundbanen skal afgøres til april

Billundbanen skal afgøres til april Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane

Læs mere

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Idéer til udvikling af regionalbanerne Banebranchens konference 11. maj 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Jernbanerne i Danmark Status 2011 140 km/t og derover 120

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228 Offentligt Side 1 af 9 Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Spørgsmål R, S og T

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Perspektiver for infrastruktur i Jyllandskorridoren

Perspektiver for infrastruktur i Jyllandskorridoren Perspektiver for infrastruktur i Jyllandskorridoren Chefkonsulent Annette Lokalt erhvervsklima 5124 virksomheder 4752 virksomheder 2186 virksomheder 2 Infrastruktur topper ønskesedlen Hvilke to områder

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION?

KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION? KAN SKANDINAVIAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE UDEN ØGET INTEGRATION? Henrik Skovby Global Chairman, Dalberg December 2013 Indhold Hvorfor Skandinavisk integration er nødvendigt Hvad nøglespillerne

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Fremtidens Infrastruktur For bæredygtig transport og mobilitet

Fremtidens Infrastruktur For bæredygtig transport og mobilitet Annonce Denne temaavis er en annonce fra DI Transport Annonce Fremtidens Infrastruktur For bæredygtig transport og mobilitet Øget mobilitet > Hvilke transport- og infrastrukturprojekter står øverst på

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Et trafikudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler January 5, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Transportminister Lars Barfoed NOTAT. Bussen i trafikinvesteringsplanen. Kære Lars Barfoed

Transportminister Lars Barfoed NOTAT. Bussen i trafikinvesteringsplanen. Kære Lars Barfoed Transportminister Lars Barfoed NOTAT Trafikselskaberne i Danmark 9. januar 2009 Bussen i trafikinvesteringsplanen Kære Lars Barfoed Siden regeringens plan for fremtidige investeringer i den trafikale infrastruktur

Læs mere