Mod nye mål Danmark 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mod nye mål Danmark 2015"

Transkript

1 Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst August 27 Regeringen

2 Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst

3 Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: Hjemmeside: Omslag: BGRAPHIC Tryk: Schultz Grafisk Oplag: 5. Pris: Gratis (ekskl. porto og ekspeditionsgebyr) ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Schultz ISBN: Publikationen kan bl.a. hentes på Statsministeriets hjemmeside: Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside: Finansministeriets hjemmeside:

4 Oversigt 1. Mod nye mål Danmark Indledning Udgangspunktet er godt Pejlemærker for finanspolitikken til Flere i arbejde Høj kvalitet i den offentlige service Fortsat skattestop og lavere skat på arbejde Vækst, velstand og produktivitet Bilag 1.1 Oversigt over større reformer og aftaler siden Bilag 1.2 Det samfundsøkonomiske forløb frem mod De opnåede resultater siden Indledning Sunde offentlige finanser Skattestop og lavere skat på arbejdsindkomst Flere penge til offentlig service Stærkt arbejdsmarked Fremgang i realløn og stabil inflation Udlandsgælden er afviklet... 43

5 3. Pejlemærker for finanspolitikken frem mod Holdbarhed og stabil økonomisk udvikling Mål for finanspolitikken frem mod Sunde offentlige finanser Prioriteringer i finanspolitikken Flere ressourcer til offentlig service Fortsat skattestop og lavere skat på arbejdsindkomst Svaret på den demografiske udfordring Offentlige finanser efter Bilag 3.1 Finanspolitisk holdbarhed Bilag 3.2 Opgørelsen af den strukturelle saldo Flere i arbejde Indledning Det danske arbejdsmarked fungerer godt Høj beskæftigelse i Danmark Hvor skal beskæftigelsen komme fra? Krav om uændret arbejdstid Bilag 4.1 Beskæftigelsesinitiativer siden

6 5. Høj kvalitet i den offentlige service Indledning Bedre kvalitet i den offentlige sektor Reformer af den offentlige sektor siden Ressourcer frigøres til borgernær service Flere ressourcer til offentlig service Vækst, velstand og produktivitet Indledning Vækst og vækstpotentiale Udviklingen i Danmarks velstand Udviklingen i produktiviteten Initiativer der styrker produktiviteten Produktivitet og sammenhængskraft... 9

7

8 1. Mod nye mål Danmark Indledning Det går godt i Danmark. Beskæftigelsen er den højeste nogensinde, og ledigheden er bragt ned til et historisk lavt niveau. Vi har en stærk offentlig økonomi og et veludbygget velfærdssamfund. Der er tilført flere ressourcer til sundhed, uddannelser og andre vigtige områder. Og skatten er sat ned. Danmark er et af de lande, der har den højeste levestandard og beskæftigelse. Et af de samfund, hvor de sociale og økonomiske skel er mindst, og hvor sammenhængskraften er stærkest. Vores samfund er indrettet, så alle har mulighed for at skabe sig en god tilværelse. Det skal vi bygge videre på. Mod nye mål Danmark 215 fastlægger de overordnede linjer og sigtepunkter for den økonomiske politik frem mod 215. Det sikrer fokus på fremtidige udfordringer og sætter rammer for den løbende planlægning af den økonomiske politik. Nogle af de centrale sigtepunkter er: Fortsat fremgang i velstand og velfærd, med høj beskæftigelse, styrket offentlig service, skattestop og lavere skat på arbejdsindkomst. En holdbar linje i finanspolitikken, så der også er finansiering af velfærdssamfundet på længere sigt. Gode økonomiske strukturer, som sikrer tilskyndelse til at arbejde og yde en ekstra indsats, tage en uddannelse, investere og spare op. Stabilitetsorienteret økonomisk politik, som understøtter den danske fastkurspolitik og sikrer mod perioder med høj ledighed. En miljømæssigt bæredygtig udvikling med fokus på et renere miljø og reduceret CO 2 -udledning. Der er fortsat udfordringer, som skal løses, og ting der kan gøres bedre. En central udfordring er at sikre tilstrækkelig arbejdskraft, så vi kan løse de vigtige velfærdsopgaver og samtidig sikre gode vækstbetingelser for den private sektor. Styrket arbejdsudbud vil også bidrage til en stabil udvikling i dansk økonomi efter de senere års kraftige fremgang. En anden udfordring er at ruste det danske samfund, så vi får størst mulig fordel af globaliseringen, og alle får mulighed for at få del i fremgangen. Finanspolitikken skal fortsat indrettes efter, at der bliver flere ældre og færre i de mest erhvervsaktive aldersgrupper. Det er fra nu af og de næste årtier, at befolkningsudviklingen vil medføre større udgifter til pension, sundhed og ældrepleje. Det må også forventes, at indtægterne fra Nordsøen vil falde i de kommende årtier, når olie- og gasreserverne mindskes. Vi har gennem flere år forberedt os på disse udfordringer. Det har vi gjort ved at gennemføre en lang række reformer blandt andet på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i den offentlige sektor. Og ved at gennemføre globaliseringsstrategien og sikre finansiering af et stort løft i forskningen, uddannelserne for de unge og voksen- og efteruddannelserne. Vi har sikret overskud i den offentlige økonomi, og nettogælden er afviklet. Samtidig er der med Velfærdsaftalen etableret et fremtidssikret tilbagetrækningssystem. De nye regler, som får virkning i 219, øger beskæftigelsen på længere sigt og er derfor med til at sikre finansieringsgrundlaget for velfærdssamfundet i fremtiden. Med Velfærdsaftalen er den finanspolitiske strategi ændret. Velfærdssamfundets finansiering er blevet mere robust, og der er bedre balance mellem generationernes bidrag til finansieringen. Den tidligere 21-plan krævede store offentlige overskud i en længere årrække. Blandt andet for at finansiere, at fremtidige pensionister i takt med den stigende levetid ville være berettiget til pension i stadig flere år (og i en stadig større del af livet). Det 7

9 medførte skærpede krav til den økonomiske politik på kortere sigt. Med Velfærdsaftalen er kravene til den offentlige opsparing frem mod 219 alt andet lige blevet mindre. Det skyldes netop, at stigende levetid og flere raske år vil medføre flere år på arbejdsmarkedet, når de nye tilbagetrækningsregler træder i kraft. Derfor er der plads til gradvist faldende overskud frem mod 215, hvor der mindst skal være balance på finanserne. Ved at styrke finansieringsgrundlaget på langt sigt har Velfærdsaftalen givet plads til at bruge flere penge på forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri. Det er investeringer i fremtiden, som skal løfte væksten og bidrage til, at Danmark opnår fuldt udbytte af globaliseringen. Indsatsen indebærer højere vækst i de offentlige udgifter i nogle år, hvorefter der kan ske en afdæmpning, når uddannelser og forskning er bragt op på det nye højere niveau. Med de reformer, der er gennemført gennem de senere år, kan beskæftigelsen fastholdes på et højt niveau, selvom befolkningsudviklingen trækker ned i arbejdsstyrken. De gennemførte reformer understøtter mulighederne for at sikre arbejdskraft til både den private sektor og de offentlige kerneopgaver. Med kommunalreformen og en række andre reformer af den offentlige sektor er der historisk gode muligheder for at frigøre ressourcer til de borgernære serviceområder. Regeringens kvalitetsreform skal sikre, at den nye organisering af den offentlige sektor også bliver omsat til styrket offentlig service for den enkelte borger. Kvaliteten af den offentlige service skal være høj og følge med udviklingen i det øvrige samfund. Vi skal investere i mere moderne sygehuse, bedre skoler og styrket ældrepleje. De fysiske rammer skal forbedres, så medarbejdernes ressourcer udnyttes bedst muligt. Kvalitetsreformen sætter rammerne for arbejdet med at styrke den borgernære offentlige service de kommende år. Der er afsat 1 mia. kr. de næste 4 år, som blandt andet skal sikre attraktive offentlige arbejdspladser, mere uddannelse af de offentligt ansatte og bedre ledelse i det offentlige. Samtidig etableres en kvalitetsfond på 5 mia. kr., som skal medfinansiere et løft i de fysiske rammer i den offentlige sektor. Indsatsen finansieres inden for de holdbare rammer i 215-planen. For at understøtte vækst, fremgang i beskæftigelsen og høj arbejdstid sættes skatten på arbejdsindkomst ned med 1 mia. kr. i overensstemmelse med regeringsgrundlaget. Dermed fortsættes linjen fra 24. Skattenedsættelsen påvirker ikke det finanspolitiske råderum til velfærd. Regeringen ønsker således at afskaffe den automatiske regulering af arbejdsmarkedsbidraget. Dermed undgås, at bidraget ellers skal sættes op under en eventuel lavkonjunktur. Samtidig fastholdes energiafgifternes reelle værdi for at understøtte målet om, at energiforbruget skal holdes i ro. I overensstemmelse med skattestoppet tilbageføres provenuet fra afskaffelsen af reguleringen af arbejdsmarkedsbidraget og prisindeksering af energiafgifterne ved at nedsætte skatten på arbejdsindkomst. Med de beslutninger, der er truffet, har vi gode muligheder for at fastholde den stærke udvikling. Danmark skal også fremover være et af verdens rigeste lande med stærk sammenhængskraft og lige muligheder. Vi skal fortsat sikre gode vækstbetingelser for virksomhederne i en globaliseret verden. Væksten skal være miljømæssigt bæredygtig. Beskæftigelsen og arbejdsudbuddet skal styrkes blandt andet ved at tiltrække arbejdskraft udefra, forbedre det rummelige arbejdsmarked, styrke integrationen og sikre mod fald i den gennemsnitlige arbejdstid. Vi skal videreudvikle velfærdssamfundet og samtidig give plads til det private initiativ og det personlige engagement, som i sidste ende er betingelsen for fortsat fremgang. Og vi skal have en sund samfundsøkonomi, fordi god økonomi giver den frihed, der er nødvendig for at kunne sikre bedre vilkår for den enkelte. Med 215- planen opstilles rammer og sigtepunkter for en god udvikling i dansk økonomi frem mod 215. De vigtigste sigtepunkter er sammenfattet i oversigten. 8

10 Oversigt: Mål og krav frem til 215 En holdbar offentlig økonomi Finanspolitikken skal være holdbar. De forbedringer, der gennemføres frem til 215, kan fastholdes i årene efter uden skattestigninger eller andre stramninger. Frem til 21 skal vi fastholde strukturelle overskud på de offentlige finanser på ¾-1¾ pct. af BNP. Fra 211 til 215 skal der mindst være balance. Den offentlige nettogæld vendes til et nettotilgodehavende. ØMU-gælden reduceres yderligere frem mod 215. Vækst, velstand og sammenhængskraft Rammevilkårene for virksomheder og medarbejdere skal være blandt de bedste i verden. Der skal være gode betingelser for at arbejde og yde en ekstra indsats, tage en uddannelse, spare op og investere. Den økonomiske politik skal understøtte fastkurspolitikken med fokus på økonomisk stabilitet og fortsat lav inflation. Vi skal styrke væksten bl.a. i kraft af globaliseringsstrategien og sikre, at alle grupper i samfundet deltager og får del i fremgangen. Der er bl.a. afsat mere end 1 mia. kr. til et varigt løft i uddannelserne, forskning, innovation og iværksætteri samt til voksen og efteruddannelse. Målene er bl.a., at mindst 95 pct. skal have en ungdomsuddannelse, og 5 pct. skal have en videregående uddannelse. Overførsler reguleres efter principperne i satsreguleringsloven. Reguleringsordningen sikrer, at de offentlige lønninger stiger på linje med de private. Flere i arbejde De centrale strukturpolitiske krav er - at nye initiativer skal øge den ustøttede beskæftigelse med yderligere 2. personer frem mod at den gennemsnitlige arbejdstid ikke falder. Dermed kan beskæftigelsen (renset for konjunktur) stige med ca. 15. personer fra 27 til 215, selv om befolkningsudviklingen trækker ned med 3.. Med de opstillede mål for bl.a. serviceudgifterne og skat er det tilstrækkeligt til at sikre finanspolitisk holdbarhed og mindst balance i den offentlige økonomi i 215. Det er forudsat, at de gennemførte arbejdsmarkedsreformer virker efter hensigten, og at aldersgrænserne for efterløn og pension løftes fra 219 og derefter i takt med levetiden (jf. Velfærdsaftalen). Visionen er at løfte beskæftigelsen mere, end hvad der kræves for langsigtet holdbarhed. Det understøtter vækstmulighederne og sikrer dynamik i et aldrende samfund. Visionen kræver bl.a. øget tilgang af kvalificeret arbejdskraft fra udlandet og en styrkelse af det rummelige arbejdsmarked. Regeringen vil nedsætte en Arbejdsmarkedskommission med uafhængige eksperter, som skal komme med forslag, der kan bidrage til en varig forøgelse af beskæftigelse og arbejdsudbud. Regeringen vil på baggrund heraf og efter høring af arbejdsmarkedets parter fremlægge en strategi i foråret 29. Høj kvalitet i den offentlige service Udgifterne til offentlig service mv. kan vokse i takt med samfundsøkonomien. Udgifterne kan udgøre op til 26½ pct. af (konjunkturrenset) BNP i 215. Ressourcerne til offentlig service løftes (realt) med 7½ mia. kr. i 28, 4½ mia. kr. om året i og 3½ mia. kr. i Med bl.a. kommunalreformen er der ideelle betingelser for bedre prioritering af driftsudgifterne. Målet er at frigøre ressourcer til yderligere borgernær service i kommuner og regioner svarende til 1 mia. kr. om året i eller 5 mia. kr. permanent ved at effektivisere administration mv. Regeringen vil udarbejde en konkret strategi og handlingsplan i foråret 28, som skal drøftes med kommuner og regioner. Kvalitetsreformen skal styrke kvaliteten i den borgernære offentlige service og sikre god anvendelse af ressourcerne. Der er afsat en kvalitetspulje på 1 mia. kr. over de næste 4 år til initiativerne i regeringens udspil til kvalitetsreform herunder trepartsaftalerne. Trepartsaftalerne mellem regeringen og parterne på det offentlige arbejdsmarked skaber bedre rammer for rekruttering af medarbejdere, styrkede kompetencer og attraktive offentlige arbejdspladser. Der oprettes en kvalitetsfond på 5 mia. kr., som skal medfinansiere offentlige investeringer i sundhedssektoren, folkeskoler, daginstitutioner og ældrepleje mv. de næste 1 år. Infrastrukturkommissionen På grundlag af Infrastrukturkommissionens rapport vil regeringen i 28 fremlægge en ny investeringsplan til afløsning af den nuværende plan, som løber fra Fortsat skattestop og lavere skat på arbejde Skattestop sikrer fortsat ro om beskatningen for den enkelte. Skatten på arbejde sættes ned med 1 mia. kr. Skattenedsættelsen er finansieret inden for rammerne af skattestoppet. Den automatiske regulering af arbejdsmarkedsbidraget sættes ud af kraft og arbejdsmarkedsfonden afskaffes. Alle satsregulerede overførsler sættes særskilt op med,8 pct. i 28, primært som følge af at nedsættelsen af arbejdsmarkedsbidraget bortfalder. Klima- og energistrategi Som led i klima- og energistrategierne skal energiforbruget holdes i ro og vedvarende energi skal stå for mindst 3 pct. af energiforbruget i 225. Som et bidrag til at nå de ambitiøse mål i klima- og energistrategierne fastholdes energiafgifterne realt fra og med 28. 9

11 1.2 Udgangspunktet er godt De seneste 6 år er den gode samfundsøkonomi blevet endnu bedre. Beskæftigelsen har aldrig været højere. Ledigheden er den laveste i over 3 år. Sammenlignet med andre lande i EU har Danmark den laveste ledighed og den højeste beskæftigelse. (Se figur 1 og 2). Der er store overskud på de offentlige finanser. Den offentlige (ØMU) gæld bliver nedbragt i højt tempo. Nettogælden er afviklet. Der er pæne overskud over for udlandet, og udlandsgælden er også reelt afviklet. Samtidig har inflationen været afdæmpet og stabil. De mål, der i begyndelsen af 21 blev lagt frem i den såkaldte 21-plan og som der var bred opbakning til i Folketinget er dermed godt på vej til at blive indfriet. (Se boks 1). Figur 1. Danmark har den laveste ledighed i EU, 26 Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken Danmark Holland Irland Cypern Østrig Luxembourg Storbritannien Litauen Estland Slovenien Letland Italien Tjekkiet Sverige Malta Rumænien Ungarn Finland Portugal EU27 Belgien Tyskland Spanien Grækenland Bulgarien Frankrig Slovakiet Polen Skattestoppet har givet sikkerhed for, at skatter og afgifter ikke sættes op. Samtidig er skatten på arbejde blevet sat ned. Samlet er skattebyrden reduceret med op mod 3 mia. kr. eller ca. 2 pct. af BNP siden 21. I de foregående årtier blev skattebyrden samlet set forøget. Der er tilført flere ressourcer til den offentlige service. Fra 21 til 27 udgør løftet 37 mia. kr. opgjort i 28-priser, dvs. når der er taget højde for løn- og prisstigninger. Det svarer til en samlet vækst på 9 pct. Løftet i ressourcerne er gået til den borgernære service. Det vil sige sygehuse, sundhed, ældrepleje, børnepasning og skoler, som kommuner og regioner står for. Samlet set udgør udgifterne til offentlig service i disse år en større andel af (konjunkturrenset) BNP end i de fleste år siden starten af 198 erne. Figur 2. Danmark har den højeste beskæftigelse i EU, 26 Pct. af årige Pct. af årige Danmark Holland Sverige Storbritannien Østrig Cypern Finland Irland Estland Portugal Tyskland Slovenien Letland Tjekkiet Spanien EU27 Luxembourg Litauen Frankrig Belgien Grækenland Slovakiet Rumænien Bulgarien Italien Ungarn Malta Polen Væksten i udgifterne til velfærd og faldet i beskatningen har været større end det, som var planlagt tilbage i 21. Det har blandt andet været muligt, fordi den offentlige økonomi underliggende har været stærkere end forudsat. Det er blandt andet høj indtjening i selskaberne og husholdningernes private forbrug, der har givet grundlag for høje offentlige indtægter. I de kommende år må vi planlægge efter, at vækstmulighederne vil være mere afdæmpede. Det skyl- Boks 1. Nogle resultater siden 21 De opnåede økonomiske resultater siden 21 er overordnet på linje med de målsætninger, der blev opstillet i forbindelse med den oprindelige 21-plan: Offentlige finanser: De offentlige overskud har været større end forudsat i den oprindelige 21-plan, og det strukturelle overskud er indenfor målintervallet på ½-1½ pct. af BNP frem mod 21. Offentlig gæld: Nedbringelsen af den offentlige gæld (ØMU) er på forkant med sigtepunktet i 21-planen om en halvering af gældens andel af BNP. Beskæftigelse: 21-planens krav til beskæftigelsen for at sikre holdbare offentlige finanser er indfriet på længere sigt i kraft af Velfærdsaftalen. Ledighed: Den strukturelle ledighed er reduceret til under 5 pct. i 27, hvilket er på linje med den oprindelige 21-plan. Løn og priser: Inflationen har generelt været lav og stabil i omegnen af 2 pct. om året. Med lønstigninger på ca. 3¾ pct. er reallønnen vokset pænt. Skat: 21-målet om at holde skatterne i ro og sikre plads til lavere skat er opfyldt. Der er indført skattestop, og skatten på arbejdsindkomst er sænket. Offentlig service: Ressourcerne til offentlig service mv. (det offentlige forbrug) er øget. Væksten har været større end planlagt. 1

12 des, at dansk økonomi i dag befinder sig på toppen af en højkonjunktur. Ændringer i befolkningens sammensætning vil desuden trække ned i antallet af erhvervsaktive de kommende år. Det modvirkes dog blandt andet af, at regeringen og Folketinget har vedtaget en række reformer, der samlet understøtter fortsat høj beskæftigelse, sunde offentlige finanser, og at væksten kan holdes oppe. Det er reformer af arbejdsmarked, indvandring, integration, uddannelse, tilbagetrækning, skat og den offentlige sektor. (Se bilag 1.1 som giver et samlet overblik over de gennemførte reformer siden 21). Selv om befolkningsudviklingen i retning af flere ældre i de kommende år sætter ind med større styrke, og konjunkturerne vil normaliseres, så er udgangspunktet godt og endnu bedre end i Pejlemærker for finanspolitikken til 215 Den økonomiske politik indrettes efter at sikre en holdbar finansiering af velfærdssamfundet i årtierne fremover, dvs. en holdbar finanspolitik. Den holdbare linje i finanspolitikken er udtryk for en prioritering: Vi vil sikre, at de forbedringer, som gennemføres frem mod 215, ikke udløser behov for skatteforhøjelser eller nedskæringer på et senere tidspunkt, hvor der vil være flere ældre og færre i de normalt mest erhvervsaktive aldersgrupper. (Se boks 2). Den holdbare linje i finanspolitikken betyder også, at der kan være plads til at hjælpe økonomien på vej, hvis Danmark rammes af et større tilbageslag i konjunkturerne. Finanspolitikken skal understøtte en stabil økonomisk udvikling. Det kræver tilstrækkelige offentlige overskud og tilbageholdenhed i gode tider, og det bidrager til at sikre tillid til den danske fastkurspolitik og undgå perioder med høj ledighed. De senere år har vi opnået ekstraordinært store offentlige overskud i Danmark. Det afspejler i et vist omfang, at en række midlertidige forhold på en og samme tid har trukket i retning af større indtægter og mindre udgifter. Indtægterne fra Nordsøen har været særligt høje de senere år og højere end forudsat i 21-planen. Det skyldes både højere oliepriser og Nordsø-aftalen. Hertil kommer, at indtægterne fra pensionsafkastskatten var ekstraordinært store i 24 og 25. De stærke konjunkturer med lav ledighed og høj beskæftigelse bidrager også til de store overskud i disse år. God indtjening i virksomhederne har generelt betydet store indtægter fra selskabsskatten. Desuden har befolkningens alderssammensætning bidraget til de offentlige overskud, fordi der har været relativt mange i de erhvervsaktive aldersgrupper i forhold til antallet af unge og ældre. Boks 2. Den holdbare finanspolitik Siden 21, hvor den såkaldte 21-plan blev lagt frem, har en holdbar udvikling i de offentlige finanser været et centralt finanspolitisk pejlemærke. Holdbar finansiering af velfærdssamfundet var også et væsentligt omdrejningspunkt i Velfærdsaftalen. En holdbar finanspolitik betyder, at der i planlægningen frem mod 215 tages hensyn til centrale langsigtede udfordringer for de offentlige finanser. Eksempelvis er det et hensyn, at der bliver væsentligt flere ældre og færre i de erhvervsaktive aldre. Det medfører, at udgifter til pension, sundhed og pleje stiger mere end skattegrundlaget. Samtidig må det forventes, at indtægterne fra Nordsøen vil falde i de kommende årtier, når olie- og gasreserverne bliver mindre. Begge dele kræver, at der i de kommende år fastholdes overskud på de offentlige finanser for at undgå, at senere generationer bliver nødt til at foretage mærkbare stramninger af den økonomiske politik. Med Velfærdsaftalen er strategien for at sikre velfærdssamfundets finansiering på langt sigt blevet mere robust. Aftalen betyder, at aldersgrænserne for efterløn og pension vil blive øget i takt med stigende levetid. Dermed vil stigende levetid også medføre flere år på arbejdsmarkedet. Det styrker de offentlige finanser på længere sigt og i de perioder, hvor stigningen i levetiden er mest udtalt. Navnlig som følge af Velfærdsaftalen er der derfor ikke længere brug for store overskud i 215 for at spare op til, at fremtidige generationer er pensionister i en stadig større del af livet. Den holdbare linje i finanspolitikken indebærer således, at der nu er plads til en gradvis reduktion af de nuværende store overskud frem mod 215, hvor der mindst skal være balance på de offentlige finanser. 11

13 Det har været en del af den økonomiske politik og den holdbare finanspolitiske strategi at sikre store offentlige overskud. De store overskud har medført, at den offentlige gæld er bragt væsentligt ned. Samtidig er rentebetalingerne på gælden faldet mærkbart. Faldet i rentebetalingerne giver mere plads til at finansiere stigende udgifter til pensioner, pleje og sundhed, når der bliver flere ældre i de kommende år. Det offentlige overskud er i disse år ca. 1½ pct. af BNP, når der korrigeres for forhold, der midlertidigt styrker den offentlige økonomi. Det er i den øvre ende af det målinterval for den offentlige saldo, der blev opstillet i forbindelse med den oprindelige 21-plan. De strukturelle offentlige overskud er også ganske høje i international sammenhæng. Men nu er vi på vej ind i en ny fase, hvor de store offentlige overskud forventes at falde. Der kan være meget store udsving i overskuddene fra år til år, men underliggende vil der være en klar tendens til, at overskuddene bliver mindre. Antallet af ældre vokser ret kraftigt fra nu af og de næste årtier, fordi levetiden er stigende, og de store efterkrigsgenerationer begynder at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Samtidig falder antallet af personer i de mest erhvervsaktive aldersgrupper. Befolkningsudviklingen vil dermed lægge et pres på skatteindtægterne og samtidig øge udgifterne til blandt andet pensioner og sundhedsydelser. Skatteindtægterne fra Nordsøen ventes også at falde de kommende årtier i takt med, at olie- og gasreserverne bliver mindre. Med den prioritering, der er besluttet frem mod 215, vil de store overskud således blive reduceret, men så der er mindst balance i den offentlige økonomi i 215. (Se figur 3). Målsætningerne for de offentlige finanser er, at vi skal: Sikre en fortsat holdbar udvikling i de offentlige finanser. Fastholde (strukturelle) overskud på de offentlige finanser på i størrelsesordenen ¾-1¾ pct. af BNP Figur 3. Faktisk og strukturelt overskud Pct. af BNP Pct. af BNP Faktisk 4 4 Strukturelt frem mod 21. Fra 211 til 215 skal der mindst være balance på de offentlige finanser. Disse mål opfylder de krav til en ansvarlig finanspolitik, som stilles i EU s Stabilitets- og vækstpagt. Pagten indebærer, at Danmark på mellemfristet sigt skal sigte efter balance eller et underskud på højst ½ pct. af BNP. Det skal sikre, at de offentlige underskud ikke overstiger grænsen på 3 pct. af BNP under eventuelle konjunkturtilbageslag. Nedbringelsen af den offentlige ØMU-gæld er på forkant med sigtepunktet i den oprindelige 21-plan. Målet om en halvering af gælden (som andel af BNP) frem mod 21 er allerede nået. (Se figur 4). Frem mod 215 kan ØMU-gælden falde yderligere til omtrent 15 pct. af BNP. Figur 4. ØMU-gæld og nettogæld Pct. af BNP Pct. af BNP ØMU-gæld (DK21 korr.) ØMU-gæld (DK215) Nettogæld (DK215)

14 Den finansielle nettogæld ventes at blive vendt til et lille tilgodehavende i løbet af 27. Det afspejler, at de offentlige aktiver i form af aktiebesiddelser, indestående i Nationalbanken mv. er større end passiverne, som navnlig udgøres af statens obligationsgæld. Med tendensen til gradvist faldende indtægter og øgede udgifter, vil der være et nettotilgodehavende frem mod 215. Det er et resultat af, at der planlægges efter at fastholde mindst balance på de offentlige finanser, og det bidrager til at sikre den holdbare linje i finanspolitikken. Selv om den offentlige økonomi gradvist kommer under større pres de kommende år, er der plads til, at de offentlige serviceudgifter kan stige på linje med udviklingen i den samlede økonomi. Det er ansvarligt, fordi den offentlige gæld er bragt ned, og fordi reglerne for tilbagetrækning er gjort robuste over for stigende levetid. Der er også plads til forøgede investeringer i nye og bedre rammer for de centrale borgernære serviceområder. Det skal bidrage til at forbedre kvaliteten af den offentlige service. Samtidig fastholdes skattestoppet, som har brudt med tidligere tiders tendens til stigende beskatning. Skattestoppet bidrager til at skabe ro om den enkeltes privatøkonomi. Og skatten på arbejdsindkomst sættes ned med yderligere 1 mia. kr. for at styrke tilskyndelsen til at arbejde og yde en ekstra indsats og for at understøtte væksten. Der vil løbende blive fulgt op på de mål og krav, der er opstillet i 215-planen. Det vil blandt andet ske i forbindelse med det årlige konvergensprogram, som fremsendes til EU hvert år i november. 1.4 Flere i arbejde Høj beskæftigelse er en betingelse for velfærd og velstand i Danmark. Både privat og offentligt ansatte bidrager til den høje velstand og velfærd men det er den private beskæftigelse og produktion, der sikrer grundlaget for finansiering af de offentlige velfærdsydelser. Gode vækstbetingelser for den private sektor og fremgang i den private beskæftigelse styrker derfor det danske velfærdssamfund og bidrager til at sikre dynamik. Flere på arbejdsmarkedet vil også gøre det lettere at rekruttere personale til at løse de offentlige kerneopgaver. Samtidig er beskæftigelse for mange mennesker en afgørende forudsætning for høj livskvalitet og sociale netværk. Det er også vejen til bedre integration. Det er et centralt mål at skabe grundlag for yderligere fremgang i arbejdsudbud og beskæftigelse. For at sikre den holdbare linje i finanspolitikken, er det nødvendigt, at den gennemsnitlige arbejdstid ikke falder frem mod 215, selv om blandt andet demografien vil trække ned. For det andet skal der gennemføres nye initiativer, som øger den ustøttede beskæftigelse med 2. personer. Kravene er realistiske og kan nås, hvis reformindsatsen gennem de senere år fortsættes. Udviklingen i den faktiske beskæftigelse fra nu af og frem mod 215 er imidlertid også påvirket af, at der forventes en normalisering af konjunktursituationen efter den kraftige fremgang de senere år. Det trækker i retning af en lavere, men fortsat høj, faktisk beskæftigelse i perioden. (Se bilag 1.2). Ambitionsniveauet i arbejdsmarkedspolitikken stopper derfor ikke ved de krav og mål, der sikrer finanspolitisk holdbarhed. Målet er at øge beskæftigelsen mere, end det der er forudsat frem mod 215. Det vil øge handlemulighederne i den økonomiske politik i takt med, at fremgangen realiseres, og den offentlige økonomi dermed forbedres. Nye initiativer kan bringe endnu flere i arbejde Beskæftigelsen er meget høj i Danmark, og de største udfordringer ser ud til at være løst. (Se boks 3). Men det gode udgangspunkt betyder samtidig, at det vil kræve en særlig indsats at sikre et yderligere løft i beskæftigelsen de kommende år. Ledigheden udgør p.t. ca. 3½ pct. af arbejdsstyrken. Det er det laveste niveau i mere end 3 år, og ledig- 13

15 heden er lavere end i stort set alle andre OECDlande. Det lave ledighedsniveau ser ud til at medføre noget større lønstigninger de næste år og en svækkelse af konkurrenceevnen. Det vil kræve en vedholdende arbejdsmarkedspolitisk indsats at fastholde ledigheden på 4 pct. eller mindre i gennemsnit over de kommende årtier. Boks 3. Velfærdsaftalen øger beskæftigelsen Med de beslutninger, der er truffet, kan beskæftigelsen fastholdes på et højt niveau eller måske endda stige de kommende årtier, selv om befolkningsudviklingen trækker ned i arbejdsstyrken. I årene frem til 219, hvorefter de ændrede tilbagetrækningsregler får virkning, holdes beskæftigelsen oppe af stigende uddannelsesniveau, de senere års arbejdsmarkedsreformer og flere andre initiativer. På langt sigt er det navnlig reformerne af tilbagetrækningssystemet, som sikrer, at beskæftigelsen fastholdes eller forøges. Ændringerne i tilbagetrækningssystemet modvirker således et fald i beskæftigelsen på i størrelsesordenen 22. personer fra 25 til 24. I 24 hvor aldersgrænserne for pension og efterløn er forøget blandt andet som følge af stigende levetid er beskæftigelsesfrekvensen for gruppen af årige på godt 79 pct. Det er 3-4 pct.-enheder mere end i 26, selv om ændringer i befolkningens sammensætning trækker ned med ca. 7 pct.-enheder i den andel, der er i beskæftigelse. Beskæftigelsen forventes dermed at nå et meget højt niveau i 24. Det har historisk vist sig vanskeligt at nå og opretholde en beskæftigelsesfrekvens på over 8 pct. for gruppen mellem 15 og 64 år. Det er kun lykkedes for nogle få lande og typisk kun i en begrænset periode. Hertil kommer, at muligheden for at forøge erhvervsdeltagelsen er mindre end i mange andre lande, hvor kvinder deltager mindre på arbejdsmarkedet end i Danmark. Erhvervsdeltagelsen og den samlede indsats på arbejdsmarkedet er i forvejen større i Danmark end i de fleste andre lande om end arbejdstiden er forholdsvis lav. Den strukturelle beskæftigelse antages at stige med ca. 15. personer fra 27 til 215. (Se tabel 1). Nye initiativer og de reformer mv., der allerede er gennemført/besluttet (herunder Velfærdsaftalen), skal samlet forøge beskæftigelsen med ca. 45. personer fra 27 til 215, mens befolkningsudviklingen omvendt medfører et nedadgående pres på beskæftigelsen på ca. 3.. Kravet til fremgang i beskæftigelsen og nye initiativer skal ses i sammenhæng med, at der som udgangspunkt er forudsat betydelige strukturforbedringer på arbejdsmarkedet fra 25 til 27. I denne periode er den strukturelle beskæftigelse således skønsmæssigt forøget med 25. personer, selv om befolknings- Tabel 1. Strukturel beskæftigelse 1. personer Stigning i strukturel beskæftigelse 15 - Krav til nye initiativer 2 - Vedtagne reformer mv Demografi -3 grundlaget trækker ned med 2.. Det svarer til, at ca. 1/3 af den ret store fremgang i beskæftigelsesfrekvensen de seneste par år antages at have strukturel karakter. Fremgangen i den strukturelle beskæftigelse fra 27 til 215 på ca. 15. personer svarer til, at beskæftigelsesfrekvensen for de årige skal løftes med ca. 1½ pct.-enhed i forhold til en situation, hvor beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte alders-, køns- og herkomstgrupper er uændret. (Se figur 5). Et af midlerne til at øge beskæftigelsen er at gøre det nemt og attraktivt for kvalificerede udlændinge at komme til Danmark for at arbejde. Det kan give bidrag til velstand og velfærd, navnlig når vi ikke selv har arbejdskraft nok til at løse opgaverne. Ny arbejdskraft udefra har forlænget det igangværende Figur 5. Reformer sikrer høj (konjunkturrenset) beskæftigelsesfrekvens for de årige Pct. af årige Pct. af årige 215-plan Med allerede vedtagne reformer Demografi

16 opsving og understøttet god service fx i sundhedsvæsenet. Øget tilgang af højtuddannet arbejdskraft kan samtidig bidrage til at skabe bedre beskæftigelsesmuligheder for den del af arbejdsstyrken, der har færre kvalifikationer. Regeringen vil i efteråret 27 fremlægge en række forslag, der kan medvirke til at sikre større tilgang af arbejdskraft fra andre lande, herunder blandt andet ved at nedbryde barriererne for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Et markant løft i beskæftigelsen vil også kræve, at færre visiteres til ordninger, der er tiltænkt personer med andre problemer end ledighed, herunder nedsat arbejdsevne. Gennem de senere år har indsatsen for at øge rummeligheden på arbejdsmarkedet særligt indførelsen af fleksjob-ordningen ført til, at opgaver, der tidligere blev løst internt på virksomheden, i stigende omfang løses med offentlig hjælp fx i form af løntilskud. Der er således sket en reduktion i antallet af personer, der er ansat i aftalebaserede skånejob efter overenskomsternes sociale kapitler. Samtidig er antallet af personer i støttet beskæftigelse (navnlig fleksjob) og personer, der venter på fleksjob (og derfor modtager ledighedsydelse), steget markant, uden at det har ført til færre tilkendelser af førtidspension eller færre sygedagpengemodtagere. Udviklingen er bemærkelsesværdig i lyset af den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet med stigende beskæftigelse og rekordlav ledighed. Der er derfor behov for en styrkelse af det rummelige arbejdsmarked, som både omfatter en præventiv indsats og en bedre målretning af de offentlige ordninger for personer med nedsat arbejdsevne. Det løbende arbejde med at sikre høj beskæftigelse skal navnlig fokusere på følgende temaer: Styrket beskæftigelse ved at tiltrække mere arbejdskraft udefra. Bedre målretning af de offentlige ordninger for personer med nedsat arbejdsevne og videreudvikling af den forebyggende indsats. Styrkelse af arbejdsmarkedspolitikken herunder blandt andet effektivisering af aktiveringsindsatsen med fokus på at sikre motivation til at søge arbejde og opkvalificering for dem, der har behov. Fortsat indsats for at styrke beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere. Fortsat indsats for at sikre en god overgang fra uddannelse til arbejde, og at de unge gennemfører en uddannelse tidligere end i dag. Fortsat styrkelse af beskæftigelsen for ældre. Regeringen vil nedsætte en arbejdsmarkedskommission med uafhængige eksperter. Inden udgangen af 28 skal kommissionen præsentere sine anbefalinger, som skal hjælpe med at opfylde de strukturpolitiske krav og regeringens vision for beskæftigelse og arbejdstid. Regeringen vil på baggrund heraf og efter høring af arbejdsmarkedets parter i foråret 29 præsentere en samlet, langsigtet strategi for større beskæftigelse og arbejdsudbud, som skal sikre, at målene nås. Ikke plads til faldende arbejdstid Den samlede velstand og grundlaget for finansiering af velfærdsydelserne afhænger ikke kun af beskæftigelsen, men også af hvor mange timer vi hver især arbejder. Den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark er steget siden midten af 199 erne, men ligger fortsat lavt i international sammenhæng. (Se figur 6). På den anden side er erhvervsdeltagelsen høj og ledigheden lav. Derfor er den samlede arbejdsindsats pr. person i alderen 15 til 64 år på et forholdsvist højt niveau. (Se kapitel 4). Den holdbare udvikling i de offentlige finanser stiller krav om, at den gennemsnitlige årlige arbejdstid pr. beskæftiget kan fastholdes frem mod 215. Dette krav skal indfries i en periode, hvor en normalisering af konjunkturerne og den demografiske udvikling med blandt andet flere ældre i arbejdsstyrken vil bidrage til 15

17 at reducere den gennemsnitlige arbejdstid. (Se figur 7). Samtidig kan fortsat fremgang i velstanden trække ned i den ønskede arbejdstid. Lavere skat på arbejdsindkomst vil bidrage til at sikre uændret eller højere arbejdstid. Samtidig kan lavere sygefravær for beskæftigede give et bidrag til at styrke den samlede arbejdsindsats. Det gælder blandt andet på nogle af de offentlige områder, hvor sygefraværet er relativt højt. Uændret eller højere arbejdstid vil også blive understøttet af det fælles mål i trepartsaftalen om, at flere deltidsansatte skal have bedre mulighed for at arbejde mere. Kravet om uændret gennemsnitlig arbejdstid på et efter danske forhold ret højt niveau, kan samtidig bidrage til at understøtte væksten og mindske rekrutteringsudfordringerne i den offentlige sektor. Højere effektiv arbejdstid i det offentlige vil styrke den offentlige service, uden at mulighederne for vækst i den private beskæftigelse bliver svækket. 1.5 Høj kvalitet i den offentlige service Danmark er et af de lande i verden, hvor der bruges flest penge på offentlig service. (Se figur 8). Det gælder navnlig inden for folkeskole, dagpasning og ældrepleje. Fra 21 til og med 27 er niveauet for udgifterne til offentlig service samlet øget med 37 mia. kr. (28- priser). Heraf er langt hovedparten tilført de borgernære serviceområder som sundhed (herunder især sygehuse), ældrepleje, børnepasning og uddannelserne. (Se figur 9). Fra 27 til og med 215 kan udgifterne til service løftes med yderligere ca. 37 mia. kr. udover den almindelige pris- og lønudvikling. Det svarer til 8 pct. De offentlige serviceudgifter kan dermed stige på linje med samfundsøkonomien (BNP) som helhed. I 215 vil de offentlige serviceudgifter udgøre op mod 26½ pct. af BNP. Det er knap 1 pct.-enhed mere end gennemsnittet for perioden Den planlagte vækst i serviceudgifterne er større end i den oprindelige 21-plan fra 21. Det er muligt, fordi den offentlige gæld og rentebetalingerne på gælden er nedbragt markant. (Se figur 1). Samtidig har Velfærdsaftalen skabt grundlag for et løft i udgifterne til blandt andet uddannelse og forskning. Væksten i udgifterne er størst i de første år. Det af- Figur 6. Arbejdstiden pr. beskæftiget er relativt lav Timer Holland Tyskland Frankrig Belgien Danmark Sverige Luxembourg Irland Østrig Storbritannien Australien Finland Canada Portugal Spanien Italien USA Grækenland Timer Figur 7. Krav om uændret gennemsnitlig arbejdstid Timer krav Forløb som følge af demografi mv Timer Figur 8. Serviceudgifterne er høje i Danmark, 25 Pct. af BNP Pct. af BNP Sverige Danmark Holland Frankrig Finland Storbritannien EU(15) Norge Canada Tyskland Australien Japan USA 16

18 spejler blandt andet indfasning af initiativer i kvalitetsreformen og globaliseringsindsatsen, som skal løfte forsknings- og uddannelsesindsatsen til et nyt og højere niveau. Når det nye niveau er nået, kan væksten gå ned igen, hvorefter serviceudgifterne stiger på linje med BNP. Høj kvalitet i den offentlige service kan ikke sikres alene ved at bruge flere penge. God service kræver god ledelse, engagerede medarbejdere med de rigtige kvalifikationer, og at ressourcerne bruges effektivt og på de opgaver, der er til størst gavn for borgerne. Der er indført frit valg mellem offentlige og private leverandører af serviceydelser blandt andet for hjemmehjælp, sygehuse og plejeboliger. Frit valg bidrager til kortere ventetider og øget konkurrence og kan derigennem bidrage til at styrke den oplevede kvalitet af den offentlige service. Brugerundersøgelser Figur 9. Flere penge til offentlig service, 21-7 Mia. kr. (28-priser) I alt 37 mia. kr. Øvrige 1½ mia. kr. Undervisning 8½ mia. kr. Socialområdet 9 mia. kr. Sundhed 18 mia. kr. Mia. kr. (28-priser) viser, at brugerne generelt er tilfredse med det frie valg. Der er samtidig gennemført en række reformer af den offentlige sektors rammer og strukturer, som sigter på at effektivisere administrationen og styrke den borgernære service. Med kommunalreformen er 271 kommuner lagt sammen til 98 kommuner og 13 amter er blevet til 5 regioner. Det giver en række muligheder for at afvikle parallel administration, udnytte stordriftsfordele og anvende den bedste praksis i de nye enheder. De nye strukturer giver desuden bedre muligheder for at indføre digitale løsninger og effektivisere de offentlige indkøb. I disse år er der således særligt gode betingelser for at gennemføre serviceforbedringer ved at flytte ressourcer fra administrative opgaver til bor- Figur 1. Faldende renteudgifter (netto) Pct. af BNP Pct. af BNP gernær service. Også på det statslige område er der gennemført en række omlægninger. Det gælder blandt andet uddannelserne, herunder universiteter og gymnasier. Hertil kommer reformer af skattevæsenet, tinglysning, politi, domstole og forsvaret. Et centralt sigte med reformerne har været at sikre en bedre opgavevaretagelse blandt andet ved at flytte ressourcer fra administration til kerneopgaver. I de kommende år er det en central opgave at opnå de fulde gevinster fra de nye strukturer i den offentlige sektor. Målet er at frigøre ressourcer til yderligere borgernær service i kommuner og regioner svarende til 1 mia. kr. om året i , dvs. 5 mia. kr. permanent. Regeringen vil i foråret 28 udarbejde en konkret strategi og handlingsplan herfor, som skal drøftes med kommuner og regioner. Indsatsområderne i handlingsplanen vil omfatte omprioriteringer fra rene administrative opgaver til serviceopgaver, mindskelse af sygefraværet, bedre fastholdelse af medarbejdere, bedre brug af medarbejderressourcerne på de borgernære områder og bedre offentligt indkøb. (Se figur 11). Initiativerne kan samlet set bidrage til at håndtere udfordringerne omkring rekruttering. 17

19 Den offentlige sektor står over for en udfordring med at rekruttere personale. Det afspejler blandt andet gode jobmuligheder i den private sektor, og at hver tredje ansat i den offentlige sektor i dag er over 5 år. Derfor ventes relativt mange offentligt ansatte at trække sig tilbage i de kommende 1 år. Nyt personale skal komme fra mindre årgange i konkurrence med den private sektor. Samtidig vil der være behov for flere snarere end færre beskæftigede på de borgernære serviceområder. Det gør det særligt vigtigt at udnytte ressourcerne bedst muligt. For at sikre at borgerne får gavn af de nye strukturer, har regeringen igangsat en kvalitetsreform af den offentlige sektor. Kvalitetsreformen sætter rammerne Figur 11. Udfordringer og indsatsområder for bedre brug af ressourcerne i det offentlige Mindre sygefravær og bedre fastholdelse, herunder senere tilbagetrækning Omprioritering af medarbejderressourcer fra administration til borgernær service Udfordringerne: Vigende arbejdsstyrke Mangel på ledige hænder Begrænset råderum Stigende forventninger Bedre offentligt indkøb Bedre brug af medarbejderressourcerne inden for serviceområderne for arbejdet med at styrke den offentlige service de kommende år. Kvalitetsreformen tager blandt andet afsæt i de trepartsaftaler, der er indgået med parterne på det offentlige arbejdsmarked. I trepartsaftalerne er fokus især rettet mod at sikre attraktive offentlige arbejdspladser, bedre rammer for rekruttering, god ledelse og udvikling af medarbejdernes kompetencer. Kvalitetsreformen Regeringens strategi for høj kvalitet i den offentlige service Bedre velfærd og større arbejdsglæde fremlægges sideløbende med 215-planen og er finansieret inden for planens rammer. Formålet med kvalitetsreformen er at sætte ekstra kraft på kvalitetsudviklingen i den offentlige sektor. Det skal bidrage til at imødekomme de stigende forventninger til den offentlige service i en situation, hvor blandt andet befolkningsudviklingen og det høje skatteniveau sætter grænser for væksten i den offentlige beskæftigelse. Kvalitetsreformen indeholder 18 konkrete initiativer. Regeringen har afsat en kvalitetspulje på 1 mia. kr. de næste 4 år til at gennemføre disse initiativer, som blandt andet skal sikre attraktive offentlige arbejdspladser, mere uddannelse af de offentligt ansatte og bedre ledelse i de offentlige institutioner. (Se tabel 2). Samtidig etableres en kvalitetsfond på 5 mia. kr., som skal medfinansiere et løft i de offentlige investeringer. Kvalitetsreformens initiativer kan sammenfattes under 5 overskrifter. 1. Brugerne i centrum Brugerne skal mere i centrum. De skal have oplysninger om deres rettigheder. Brugerne skal have en mere sammenhængende service, fx i form af færre forskellige hjælpere i hjemmeplejen. Daginstitutioners lukkedage på almindelige hverdage skal afskaffes. Brugerne skal have adgang til kontaktpersoner, som kan yde vejledning, fx under længerevarende sygehusophold. Mennesker med livstruende Tabel 2. Kvalitetspulje: 1 mia. kr. i driftsudgifter til bedre kvalitet Mia. kr. (28-211) 1. Brugerne i centrum 2 Bl.a.: - Ingen lukkedage i daginstitutioner på almindelige hverdage - Faste kontaktpersoner på bl.a. sygehuse og i ældreplejen 2. Attraktive arbejdspladser og god ledelse 4 Bl.a.: - Efteruddannelse af medarbejdere - Styrket uddannelse af institutionsledere 3. Nytænkning, lokalt selvstyre og afbureaukratisering 2 Bl.a.: - Oplysninger om brugertilfredshed og kvalitet - Flere midler og friere rammer for innovation 4. Flere hænder til nærvær og omsorg 2 Bl.a. - Øget optag på en række uddannelser - Midler til fastholdelse af ældre medarbejdere Driftsudgifter i alt 1 18

20 kræft skal have klar besked og i gang med udredning og behandling straks. Brugerne skal have flere muligheder for at vælge frit mellem alternative tilbud. Og det skal være lettere for brugerne at komme i kontakt med det offentlige. 2. Attraktive arbejdspladser og god ledelse Regeringen, KL og Danske Regioner indgik 17. juni 27 en trepartsaftale med LO og AC og efterfølgende 1. juli 27 en trepartsaftale med FTF. De to aftaler sikrer bedre rammer for medarbejdere og ledere i den offentlige sektor. Aftalepunkterne indgår i kvalitetsreformen. Medarbejdernes muligheder for løbende opkvalificering af deres kompetencer skal forbedres ved øgede midler til efteruddannelse og en markant indsats for opkvalificering af ikke-faguddannede. Medarbejdere over 25 år skal have voksenelevløn, når de tager en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Arbejdsmiljøet på de offentlige arbejdspladser skal forbedres, og sygefraværet reduceres. Der skal blandt andet foretages regelmæssige målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel. Ledelsen af den offentlige sektor skal styrkes blandt andet via bedre uddannelse af ledere af offentlige institutioner. Og ni principper for god offentlig service skal inspirere arbejdet med en stærk servicekultur på de offentlige arbejdspladser. 3. Nytænkning, lokalt selvstyre og afbureaukratisering Fokus på faglig kvalitetsudvikling og nytænkning skal styrkes. Brugertilfredshed og den faktiske kvalitet skal måles på blandt andet plejehjem, daginstitutioner og sygehusafdelinger for at understøtte arbejdet med den faglige serviceudvikling. Akkreditering af sygehuse, plejehjem og andre institutioner skal sikre et systematisk og målrettet arbejde med at udvikle kvaliteten. Innovation og nytænkning skal fremmes. Øget anvendelse af mål- og resultatstyring og afbureaukratisering skal give medarbejdere og ledelse større frihed i opgaveløsningen. Det lokale selvstyre skal styrkes, og kommunerne skal udarbejde kvalitetskontrakter med borgerne. 4. Flere hænder til nærvær og omsorg De indgåede trepartsaftaler styrker også indsatsen for at rekruttere og fastholde medarbejdere i den offentlige sektor. Antallet af uddannelsespladser og praktikpladser skal øges, så der uddannes flere medarbejdere til blandt andet ældreområdet. Flere deltidsansatte skal have mulighed for at arbejde på fuld tid eller i flere timer. Der skal afsættes midler til effektivt at fremme, at flere ældre medarbejdere bliver længere på arbejdsmarkedet. Og der skal opstilles måltal for ansættelse af flere med anden etnisk baggrund. 5. Kvalitetsfond til investeringer i tidssvarende bygninger og udstyr Som en del af kvalitetsreformen oprettes en kvalitetsfond på i alt 5 mia. kr., som skal anvendes til at medfinansiere nye og bedre fysiske rammer for de centrale borgernære serviceområder samt arbejdskraftbesparende teknologi. Beløbet skal udmøntes i perioden frem mod 218. Fonden bidrager således med 5 mia. kr. til et løft i de offentlige investeringer over de næste 1 år målt i forhold til niveauet i 28. (Se figur 12). Halvdelen af beløbet dvs. 25 mia. kr. er afsat til at medfinansiere byggeri og udstyr inden for sundhedsområdet. (Se tabel 3). De resterende 25 mia. kr. skal blandt andet gå til medfinansiering af bedre bygninger, lokaler og udstyr på ældre-, skole- og daginstitutionsområdet. Samt til udvikling og udbredelse af nye arbejdsformer og ny teknologi, der giver bedre kvalitet og mere tid til omsorg. Desuden skal beløbet dække uforudsete behov i lyset af den lange tidshorisont. Fonden er fuldt fi- Figur 12. Løft i de offentlige investeringer Mia.kr. (28-priser) niveau Mia.kr. (28-priser) Løft

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Fremtidens velstand og velfærd

Fremtidens velstand og velfærd Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden April 26 Regeringen Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden Fremtidens velstand og velfærd

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

danmarks konvergensprogram 2011

danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 Maj 2011 REGERINGEN Maj 2011 danmarks konvergensprogram 2011 REGERINGEN Maj 2011 Indhold 1. Udfordringer, strategi og målsætninger til

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Danmarks Konvergensprogram 2006

Danmarks Konvergensprogram 2006 Danmarks Konvergensprogram 2006 November 2006 Regeringen Danmarks Konvergensprogram for 2006 Opdatering for perioden 2005-2010 November 2006 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Region Midtjylland. Kvalitetsreform for den offentlige sektor. til Regionsrådets møde den 10. januar 2007. Punkt nr. 10

Region Midtjylland. Kvalitetsreform for den offentlige sektor. til Regionsrådets møde den 10. januar 2007. Punkt nr. 10 Region Midtjylland Kvalitetsreform for den offentlige sektor Bilag til Regionsrådets møde den 10. januar 2007 Punkt nr. 10 PÅ VEJ MOD EN KVALITETSREFORM DEBATPJECE OM UDFORDRINGERNE REGERINGEN NOVEMBER

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

PÅ VEJ MOD EN KVALITETSREFORM

PÅ VEJ MOD EN KVALITETSREFORM PÅ VEJ MOD EN KVALITETSREFORM DEBATPJECE OM UDFORDRINGERNE REGERINGEN NOVEMBER 2006 Indhold Kvalitetsreform med mennesker i centrum s. 5 Udgangspunkt: Veludbygget offentlig service s. 13 Fremtidens udfordring:

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt

Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Oplæg den 19. marts 2009 Anders Brøndum, KL Dagsorden Regeringens kvalitetsreform Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Afbryd og stil spørgsmål!

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere