Håndbog om Energirenovering af private boliger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog om Energirenovering af private boliger"

Transkript

1 Håndbog om Energirenovering af private boliger

2 Udarbejdet af Energibyen Frederikshavn Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Håndværksrådet Islands Brygge København S Håndbogen findes i elektronisk form på Titel: Håndbog om Energirenovering af private boliger. Udgave: 1. udgave. Udgivelsesår: Forfatter: Poul Rask Nielsen, Energibyen Frederikshavn, Henrik Lilja, Håndværksrådet, Bahram Dehghan, Energibyen Frederikshavn, Simone Louise Jensen, Energibyen Frederikshavn. Redaktør: Simone Louise Jensen, Energibyen Frederikshavn. Layout: Grafik Hanne Lund, Frederikshavn Kommune. Foto: Energibyen Frederikshavn, Tom Jensen, Colourbox. Udgiver: Energibyen Frederikshavn og Håndværksrådet. Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelses. 2 Grafik: hl

3 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indledning 6 Værd at vide om energirenoveringer i private boliger 9 Energieffektive boliger 10 Hvor gammelt er dit hus, og hvor stort er energiforbruget? 10 Hvad er et energimærke? 11 Boligpriser og energiforbrug 12 Et kig i krystalkuglen 14 Simpel tilbagebetalingstid 15 Lovgivning ved energirenovering 16 Renovering og ombygning 17 Energirenovering og/eller installation af energikilder 17 Kompetenceløft, samarbejde og opkvalificering af håndværkere 19 Håndværkere, efteruddannelse og samarbejde 20 Håndværkerens rolle 21 Samarbejde 22 Efteruddannelse 25 Energiproffer 26 Det begyndte med en ide 27 Fra konkurrenter til samarbejdspartnere 27 Først og fremmest uddannelse 27 Forløbet set i bakspejlet 28 Uddannelsesinstitutioner 29 Uddannelse til Energiproffer 29 Efteruddannelseskurser i teknik, energi og miljø 30 Kompetenceløft med fremtidsudsigter 31 Barrierer og virkemidler til igangsættelse af energirenoveringer 33 Boligejeren er den vigtigste aktør 34 Udfordringer 34 Barrierer og virkemidler 36 Involvering og motivation af boligejere 39 Motivation via inddragelse af målgrupper 40 Fire spor til vækst i byggesektoren 40 Information 41 Borgermøder 41 Eksempler på reaktioner efter et borgermøde 43 Opfølgende møder 43 Et eksempel fra Gærum 44 Energimagasinet e+ 46 Hvorfor et Energimagasin? 47 Hvordan sammensætter man en redaktionsgruppe? 48 Et demonstratorium 48 3 Energimesse med fokus på private boligejere 49 Rådgivning 51 Uvildig energirådgiver 51 Energirådgiveren på besøg 53 Husets Web 54 Udførelse 54 Sæby Strand 54 Et alment boligbyggeri 54 Energiforbrug der er til at forstå 55 Økonomisk gevinst 56 Granly 56 Kommunal energirenovering 56 Oliefyret røg sig en tur 57 Driftsbesparelsen finansierer renoveringsprojektet 57 Landejendom 57 Renovering med fokus på energioptimeringer 57 Et stort byggeprojekt 58 Fra stort forbrug til vedvarende energi 58 Økonomisk gevinst 59 Murermestervilla 59 Energirenovering i byen 59 Lille investering stor gevinst 59 Ny varmekilde 60 Solcelleanlæg er et hit også i Ålbæk 60 Det handler (også) om holdning 60 Solen som energikilde 61 Strøm i banken 61 Når måleren løber baglæns 62 Investering og økonomi 62 Solcelleleverandøren varetog kontakten til kommunen 62 Finansiering 63 Det dyreste er billigst 64 Hvor er der penge at spare? 65 Hvad får man for pengene? 66 Hvilken finansiering skal man vælge? 66 Energilån i banken 67 Lån til energitiltag i realkreditinstitutter 67 Håndværkerfradrag 68 Tilskud til energiforbedringer 70 Vedvarende Energianlæg betaler sig 70 Standardmetoden 71 Regnskabsmetoden 72 Der er stadig et stykke vej at gå 73 Litteraturliste 74

4 4

5 Forord Denne Håndbog fremviser resultatet af et projektsamarbejde mellem Energibyen Frederikshavn og Håndværksrådet. Projektsamarbejdet har modtaget økonomisk støtte fra Region Nordjyllands Regional Udvikling. I den forbindelse rettes en stor tak til Region Nordjylland for at gøre gennemførelsen af dette projekt mulig ved at fokusere målrettet på vedvarende energi og energirenoveringer i Nordjylland. Udarbejdelse af håndbogen har til formål at vække interesse og skabe fokus på det enorme energisparepotentiale, som mange boligejere ikke har udnyttet optimalt endnu. Derfor kan den betragtes som en inspiration til boligejerne, som er primære aktører, når det handler om energioptimeringer i private boliger. Energibyen Frederikshavn benytter en række metodikker, som har til formål at nedbryde de barrierer, der hæmmer boligejerne i at realisere det store energisparepotentiale, som findes i netop deres bolig. Opskriften på at nedbryde barriererne er at motivere boligejerne via målrettet information og uvildig rådgivning, således at beslutningen kan træffes på et oplyst og kvalificeret grundlag. Ud over motiverede boligejere, kræver en realisering af det enorme energisparepotentiale en række andre væsentlige aktører, som denne håndbog også beskæftiger sig med. For energioptimeringerne laver ikke sig selv. Det kræver kvalificerede håndværkere, virksomheder og andre leverandører, som er ligeså væsentlige medspillere. Hele indsatsen er udarbejdet med det formål at skabe øget vækst og beskæftigelse i lokalområdet. Med denne håndbog har Energibyen Frederikshavn i samarbejde med Håndværksrådet forsøgt at skabe et overblik over de faktorer, som kan opkvalificere håndværkere i deres arbejde med energioptimerende tiltag i private boliger. Håndbogen giver et indblik i efteruddannelsesmuligheder, kurser, samarbejde, byggelovgivning, boligejernes virkelighed i samspil med praktiske erfaringer fra Frederikshavn og omegn. Projektets samlede resultater er i øvrigt udarbejdet for at sætte fokus på energirenoveringer regionalt. Formålet er dermed også, at de høstede erfaringer er medvirkende til at inspirere og løfte SmartCityDKs projektprogram 2. Derfor er forskellige projektpartnere i SmartCityDK blevet inddraget i drøftelserne omkring projektets afvikling og opnåede resultater. Samarbejdet med Thisted kommune er et godt eksempel på projektsamarbejdet. Håndbog om energirenovering af private boliger viser, at samarbejde og vidensdeling er fundamentet for udvikling i byggebranchen. Kan de samarbejdsformer som er udviklet i Energibyen Frederikshavn overføres til resten af Nordjylland, vil det samlet kunne forstærke udviklingen af energirigtigt nybyggeri og renovering, til gavn for borgere og erhverv i hele Nordjylland. SmartCityDK netværket, ser frem til fortsat konstruktivt samarbejdet med Energibyen Frederikshavn, i den fælles nordjyske satsning på energirigtigt byggeri, Jesper F. Carstens, sekretariatschef SmartCityDK. 5

6 Indledning Lad os indlede med at stille os selv et spørgsmål: - Hvordan spiser man en elefant? Med te-ske rigtig mange te-skeer. Nogenlunde sådan kan man tegne billedet af den kolossale opgave, der er forbundet med at realisere det meget store potentiale for energibesparelser, som findes i de danske boliger. Potentialets omfang kan beskrives og stilles op på flere måder, og det kan ske med afsæt i klimahensyn, forsyningssikkerhed og andre helt relevante argumenter. Men hvordan det end udtrykkes, står og falder energisparepotentialets realisering med, om boligejerne vælger at investere i de besparelser, der i en eller anden størrelsesorden findes i netop deres bolig. Forbavsende mange boligejere giver udtryk for, når de bliver spurgt, at de ikke bruger mere energi end absolut nødvendigt! Det hænger meget dårligt sammen med, at gentagne analyser - og konkrete erfaringer - siger, at mange boligers varmeforbrug kan reduceres med i runde tal 1/3, og at der ligger masser af besparelser, som er økonomisk attraktive for boligejerne. På landsplan taler man om svimlende 200 milliarder kr. Hvis det virkelig skal batte noget, dvs. skal vi få hovedparten af boligejerne med, er der ikke en enkelt type aktør, der kan løfte opgaven alene. Alle gode kræfter skal med, og alle har hver deres interesse heri. Men det kræver, at boligejerne tilføres et nødvendigt overblik og beslutningsgrundlag. Det betyder, at de skal have adgang til den rigtige energirådgivning og information; at håndværksvirksomhederne skal have kompetencerne til at udføre energispareprojekterne; at pengeinstitutterne skal bakke op og være villige til at finansiere de nødvendige investeringer; at ejendomsmæglere skal opnå de nødvendige kompetencer til at informere sælgere og købere om de økonomiske effekter af en boligs høje kontra lave energiomkostninger, samt at nogen - og det kan oplagt være kommunerne - skal tage teten og skubbe udviklingen i den rigtige retning. Ifølge SBi er to af de største barrierer for gennemførelse af energirenoveringer i private boliger: Manglende viden hos boligejere Manglende kompetencer blandt håndværkere Det er netop disse to barrierer, som håndbogen har til formål at nedbryde. Derfor henvender håndbogen sig til begge aktører og er baseret på både forskning og praksisorienterede handlinger, strategier og metoder. Håndbogen er opdelt i fire kapitler: 1: Værd at vide om energirenoveringer i private boliger 2: Kompetenceløft, samarbejde og opkvalificering af håndværkere 3: Barrierer og virkemidler til igangsættelse af energirenoveringer 4: Involvering og motivation af boligejere 6

7 Håndbogen kan læses i kapitler alt efter, hvad der er relevant for den enkelte læser, men også som en helhed, for de som ønsker at se det samlede potentiale og lade sig inspirere af tiltagene til at fremme energibesparelser i privatboliger. Desuden henvender nogle af afsnittene sig til både håndværkere, boligejere, kommuner og andre parter, som er interesserede i at skabe vækst og udvikling på energiområdet. Håndværksrådet og Energibyen Frederikshavn August

8 8

9 Værd at vide om energirenoveringer i private boliger I dette afsnit får du grundlæggende viden om energisparepotentialet i private boliger, hvilken værdi det kan tilføre boligen, når den energirenoveres, hvad energimærkets betydning har for boligprisen og meget mere. 9

10 Energieffektive boliger Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet og Videncenter for Energibesparelser i bygninger, kan boligejere opnå store energi- og CO2-besparelser ved at energioptimere eksisterende parcelhuse. Det drejer sig især om parcelhuse, som er opført i erne. (SBi:2009,1 og SBi:2009,2). Optakten til at energioptimere de danske boliger, og samtidig få del i de mange besparelser, står og falder med evnen til at understrege og anskueliggøre det enorme potentiale, som kan opnås i langt de fleste huse. Her er der en række forhold, som gør sig gældende. Det drejer sig bl.a. om energiprisernes udvikling, boligens energiforbrug og værdi, sparemuligheder, fremtidsudsigter og lovhensyn, som både boligejere og håndværkere bør sætte sig ind i, inden et renoveringsprojekt påbegyndes. Dette afsnit gennemgår overordnet disse emner, som dog ikke kan overføres direkte til den enkelte boligejers situation, da boligen altid bør vurderes individuelt. Alligevel giver gennemgangen et billede af et stort sparepotentiale, som forhåbentlig kan bidrage til at kvalificere beslutningsgrundlaget for mange boligejere. Hvor gammelt er dit hus, og hvor stort er energiforbruget? I Danmark har energiforbruget været konstant i de sidste ca. 30 år, selvom økonomien er vokset med ca. 50 %. Ser man tilbage i historien, er det en ny tendens, fordi der altid tidligere har været en sammenhæng imellem energiforbrug og økonomisk aktivitet. Det er en tendens, som stadig er gældende i en del andre lande. I Danmark er det lykkedes at komme væk fra den sammenhæng ved bl.a. at mindske energiforbruget i de danske boliger; og der er fortsat masser af energibesparelser at hente, som er rentable for boligejerne. Hvis hele det danske energisparepotentiale på boligområdet blev realiseret, ville mere end halvdelen af den CO2-reduktion være opnået, som Danmark har forpligtiget sig til overfor det internationale samfund. Ser man på, hvor stort energiforbruget er i private boliger, springer det i øjnene, at boligens byggeår har en afgørende betydning for energiforbruget størrelse. F.eks. bruger et hus, der er opført efter reglerne i det seneste bygningsreglement kun ca. 15 % af, hvad der bruges til rumopvarmning i et hus, der er opført i starten af 60 erne. Bor man eksempelvis i et af de ca klassiske typehuse fra 60 erne, ligger forbruget på omkring 220 kwh/ m 2 /år. Det er mere end 3-4 gange større, end hvis man bor i et hus, som er opført efter de krav og standarder der gør sig gældende i dag, hvor forbruget kun er på kwh/ m 2 /år. Tallene er en klar indikator på, hvor stort et energiforbrug der er i boliger, som er opført i en bestemt periode. Naturligvis skal der tages forbehold for tallene, fordi der kan være foretaget energibesparende tiltag i nogle af boligerne. 10

11 I Danmark blev det første bygningsreglement (BR) indført i 1961, men det er først fra 1977, at der stilles krav til, hvor stort energiforbruget må være i nyopførte bygninger. Den seneste opdatering er kommet i 2010, hvor elforbruget også indgår. Tidligere var bygningsreglementet kun omfattet energi til opvarmningsformål. I figuren kan man se udviklingen i de krav, som knytter sig til energiforbrugets størrelse kwh/m Opført i 1900 Før 2. Verdenskrig Efter 2. Verdenskrig BR 61 BR 77 BR 82 BR 85 BR 95 BR 08 Lavenergi 2 Lavenergi 1 Kilde: SBi:2009,3 Hvad er et energimærke? Når en boligejer vælger at sætte sit hus til salg, skal sælgeren betale for et såkaldt energimærke, som giver en kommende køber en fornemmelse af, hvor store energiomkostningerne er i boligen. Energimærket skal synliggøres i salgsannoncen, ligesom man ser ved køb af eksempelvis et køleskab. Energimærket beskriver ikke, hvor stort energiforbruget i boligen har været for den hidtidige ejer. Har sælger eksempelvis - lidt karikeret - tre teenagedøtre, der tager bad flere gange om dagen, fem fjernsyn og pc er kørende i døgndrift, eller er sælger en enlig pensionist, der kun har varmet en del af huset op, vil det naturligvis afspejle sig i energiforbrugets omfang. Det er ikke det, som energimærket kan bruges til, da det ikke faktuelt siger noget om forbruget, men mere om sælgerens vaner og adfærd. 11

12 Energimærket bruges derimod til at bestemme energiforbruget ud fra husets fysiske karakter. Metodikken i energimærket gør det muligt at sammenligne flere boligers energiforbrug, således at det kan indgå i købernes overvejelser og valg. Det svarer i princippet til den måde, som man definerer en bils brændstofforbrug på. Når et bilmærke markedsføres med, at det kører 20 km på literen, er det med afsæt i nogle helt bestemte forudsætninger og vilkår, som også gør sig gældende for andre bilmærker. Det betyder, at man som bilkøber kan bruge det anførte antal kørte kilometer pr. liter, til at vælge det ene eller det andet bilmærke. Typisk vil brændstoføkonomien være ringere i praksis, men det vil den være, uanset hvilket bilmærke der vælges. Boligpriser og energiforbrug De stigende energiomkostninger gør også sit til, at energioptimeringer er en fornuftig investering - også hvis man overvejer at sælge sin bolig. Bare fra 2000 og frem til i dag, er priserne på el, gas og varme steget med ca. 50 %. I samme periode er priserne i al almindelighed kun steget med 30 %. Og det er de færreste som tror, at energipriserne i fremtiden vil falde. Tværtimod tror de fleste, at de vil stige og stige mere end forbrugerpriserne i øvrigt. Det er den mest indlysende forklaring på, at boligkøbere i langt højere grad end tidligere, fokuserer på en boligs energiomkostninger, inden de overvejer at købe den. 12

13 Samme tendens afspejler sig i boligprisen, der også bliver mere og mere afhængig af energiomkostningen. Et parcelhus i gennemsnitsstørrelse, dvs. på 140 m 2 med energimærke C, kan ofte sælges for en højere pris pr. m 2 end et tilsvarende parcelhus, der har et energimærke G (boliga:2011). vil rykke endnu højere op på listen. De vurderer, at energiforbrug vil være i top 3 i 2020 stadig lige efter beliggenhed og generel stand. Energiforbrug på købernes Top-10-liste Mange ejendomsmæglere giver udtryk for samme tendens. De oplever, at energiforbruget rykker højere og højere op på en Top-10 over prioriteringer, når købere skal vælge bolig. Realkredit Danmark har lavet en rundspørge blandt ejendomsmæglere, der viser, at ingen af de adspurgte tror, at energiomkostningen nogensinde vil være hverken nummer 1 eller 2 på Top-10 listen. Beliggenhed og husets generelle stand vil fortsat være de vigtigste prioriteringer. Men derimod oplevede 15 % af mæglerne i 2010, at boligkøberne placerer energiforbrug på en 3.-plads, mens hele 36 % placerede energiforbrug på en 5.-plads. 45 % af de adspurgte vurderer desuden, at energiforbrug Nummer 1 0 % 0 % Top 3 15 % 45 % Top 5 36 % 39 % Top % 13 % Uden for top % 0 % Ved ikke 3 % 3 % Kilde: Realkredit Danmark,1 Når man ser nærmere på prisforskellen mellem boliger, der er i energimæssig god eller dårlig stand, peger tendensen på, at det er en god forretning at investere i energirenoveringer. Husene er simpelthen mere værd, hvis de er energieffektive. Går man som boligejer i salgstanker, bør man derfor også overveje, hvordan energiomkostningerne slår igennem i boligpriserne i lokalområdet og evt. realisere de besparelser, der måtte være i ens egen bolig. Forventer man derimod at blive boende, kan det være en god ide at få afklaret, om investeringer i en energirenovering kunne være et alternativ til f.eks. at øge pensionsopsparingen. 13

14 Energimærke Kr. pr. m 2 A B C D E F G Kilde: boliga:2011 Beløbene i skemaet er hentet fra Boligas undersøgelse fra Undersøgelsen viser de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for boliger med energimærker fra A til G, som er handlet i første halvdel af Energimærke A opnås i praksis kun for nybyggede huse. I langt de fleste tilfælde vil energiforbruget i ældre boliger ikke kunne komme så langt ned. Energisparepotentialet i huse med energimærke G er ganske betragteligt. Et D- mærke beskriver en bolig med et gennemsnitligt energiforbrug, men hvor der dog er plads til forbedringer. Et kig i krystalkuglen Vover man det ene øje og kigger i krystalkuglen, kan det komme til at se endnu mere fordelagtigt ud at investere i energibesparelser i sin bolig. Figur 1 viser udviklingen i en tilfældig boligs varmeregning, hvis man ikke gennemfører energibesparelser (de orange søjler). Omvendt viser de grønne søjler varmeregningens størrelse i samme bolig, hvis man vælger at gennemføre besparelserne. Forskellen er tydelig, også selvom de grønne søjler tilmed er inkl. renter og afdrag på et lån, der optages til finansiering af energibesparelserne. Udvikling af varmeregnskab m/u indgreb År 1 År 5 År 10 År 15 År 20 År 30 Samlede omkostninger til varme uden renovering Figur 1, Kilde: Morten Hajn, MH2 Søjlerne er baseret på en bolig med en varmeregning på kr./år, (4.000 l. olie til kr. pr l), hvor en investering på kr. halverer energiomkostningen til kr. De lånte kr. afdrages og forrentes med 5% over 30 år, og der er lagt en forventet årlig energiprisstigning på 5% ind, svarende til de seneste 10 års faktiske udvikling i energipriserne. Inflationen er sat til 2%, og den samlede besparelse er omregnet til 2012-kroner. Eksemplet er fiktivt, men vil forekomme de fleste ganske sandsynligt, selvom forudsætningerne naturligvis kan diskuteres. 14

15 Energipriserne kan stige mere eller mindre, men lige nu siger de fleste eksperter, at alt peger i retning af, at priserne fortsat vil stige. Renteniveauet vil også skifte over en længere tidshorisont, men har man først hjemtaget et lån, kender man både rente og afdragsprofil i hele afdragsperioden, hvis det er fastforrentet. Hertil kommer mulige fremtidige afgiftsforhøjelser, hvor vi allerede nu kender den besluttede forsyningssikkerhedsafgift, som betyder en støt stigende varmeregning. For et almindeligt olieopvarmet parcelhus, vil den årlige varmeregning i 2020 være steget med ca kr./år, hvis man ikke gør noget for at sænke energiforbruget (Vores Energi:2011). Årlig besparelse Årlige besparelser Energibesparelser = mindre sårbarhed overfor stigende energiomkostninger Et andet perspektiv er at flytte udgiften fra f.eks. olie til afdrag og renter på et fastforrentet lån, hvor den månedlige ydelse er kendt i lånets løbetid - og som i eksemplet her, halverer energiforbruget. På den måde vil kommende energiprisstigninger kun slå halvt igennem. Simpel tilbagebetalingstid Der har i årevis været tradition for at definere økonomien knyttet til energibesparelser med begrebet simpel tilbagebetalingstid. Hvis man bruger begrebet i eksemplet fra før, fås en tilbagebetalingstid på 15 år ( /20.000=15). Ulempen ved metoden er, at den giver et statisk billede af besparelsen, fordi metoden ser bort fra, at energipriserne stiger, og at det koster penge at låne penge. Jo lavere renten er - dvs. jo billigere penge er - og jo højere energipriserne er, desto mere fordelagtigt kan det være at forrente og afdrage et lån frem for at betale en stadigt stigende varmeregning. Figur 2, Kilde: Morten Hajn, MH2 Grafen i Figur 2 viser den årlige besparelse igen forstået, som forskellen mellem varmeregningen, hvis man ikke gør noget, og varmeregningen inkl. renter og afdrag dvs. hvis man gør noget ved varmeforbrugets omfang. Allerede fra det første år, er der en gevinst på over kr. I praksis viser grafen blot forskellen mellem de orange og de grønne søjler i Figur 1. 15

16 Derudover får man med tilbagebetalingstidsbegrebet ikke afklaret, at boligejeren allerede det første år oplever en besparelse. Ejeren får f.eks., som i eksemplet, godt kr. mere til rådighed hvert år. Et beløb der stiger fremover i takt med de stigende energipriser. Boligpris ~ betalingsvillighed Det, der er interessant, er, at så længe boligers pris bestemmes af, hvor store renter og afdrag plus driftsomkostninger der er, i stedet for selve huset som genstand, så vil en bolig med lave energiomkostninger kunne sælges til en højere pris, end en tilsvarende bolig med større energiomkostninger. Med det aktuelle renteniveau koster det ca. 450 kr./måned at forrente og afdrage et lån på kr. Hvis man regner baglæns vil det sige, at: Lovgivning ved energirenovering Når bygningsdele er så nedslidte, at det er nødvendigt med udskiftning eller gennemgribende istandsættelse, er man som boligejer forpligtiget til at leve op til gældende lov i bygningsreglementet og andre myndighedskrav. Det samme gælder, når man som ejer eller håndværker går i gang med at energirenovere eller installere vedvarende energikilder i privatboliger. Praktisk og økonomisk vil det være en fordel for boligejeren at kombinere flere arbejder på en gang. Er det f.eks. køkken eller badeværelse, der står for renovering, er det værd at overveje mulighederne for, om der er andre ændringer, der kan gøre boligen mere energieffektiv eller brugbar i forhold til boligejernes ønsker og behov. Kan man reducere energiomkostningerne med 450 kr./måned, vil husets værdi kunne stige med kr. Den samlede omkostning for boligejeren vil være den samme. Koster det mindre end kr. at reducere energiomkostningen med 450 kr./måned, så kan det være en god investering. 16

17 Renovering og ombygning En energirenovering bør altid inddrages til besparelse af boligens varmebudget. Normalt skal der ikke søges om tilladelse til ombygning og renovering, når det ikke vedrører etagearealet og i tilfælde, hvor der ikke er tale om væsentlige ændringer i boligens ydre. Hvis garager, udhuse og lignende inddrages til beboelse, vil det være at betragte som en væsentlig anvendelsesændring og det kræver byggetilladelse. Generelt er det en god ide altid at rette henvendelse til sin lokale byggemyndighed, før man igangsætter et projekt vedrørende til- eller ombygning af boligen. Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri, skal det færdigmeldes til kommunen, som kan vælge at kontrollere om betingelserne i byggetilladelsen er opfyldt. Kravene i bygningsreglementet skal altid være opfyldt. Her skal man være opmærksom på følgende krav: Højde og afstand til skel Energiforbrug og isolering Flugtveje Brandforhold Krav til konstruktioner og materiale Indeklima og ventilation Er boligen omfattet af en lokalplan, vil der her ofte være bestemmelser, der f.eks. påpeger, hvilke materialer der må anvendes. Alle har pligt til at overholde lokalplanen, men er man i tvivl, vil det være fornuftigt at kontakte kommunens Center for Teknik og Miljø, som kan hjælpe med at oplyse, hvilke regler der er gældende for netop et bestemt kvarter. De vil kunne give svar på, om det planlagte projekt er i strid med bestemmelserne eller om det kan udføres. Energirenovering og/eller installation af energikilder Når der bygges om eller foretages en renovering af boligen, er det vigtigt at holde sig orienteret om de krav der er til isolering af bygningsdele, som tag, ydervægge, vinduer mv. i bygningsreglementet. Det drejer sig om større ombygninger eller energimæssige forandringer, som har at gøre med installationer eller husets klimaskærm, hvis det altså berører mere end 25 % af klimaskærmen eller udgør mere end 25 % af den seneste offentlige ejendomsværdi med fradrag af grundværdien. Ligeledes skal bygningens varmeanlæg også opfylde nogle krav. Reglementet skal følges, også selvom byggeriet ikke kræver tilladelse fra kommunen. Man er forpligtet over for bygningsreglement og myndighedskrav, og skal derfor altid være opmærksom på de særlige regler, der gælder for fredede og bevaringsværdige huse. Man kan vælge selv at stå for ombygning og renovering, men man skal være opmærksom på, at hvad der vedrører arbejdet med vand-, afløb- og elinstallationer kræver autorisation. Ved større projekter skal man orientere sit forsikringsselskab, da det kan have betydning for husforsikringen. (Boligejer.dk) Læs mere på: 17

18 18

19 Kompetenceløft, samarbejde og opkvalificering af håndværkere I dette afsnit kan du få et overblik over de aktører, som med fordel kan samarbejde for at realisere energisparepotentialet. Herudover beskæftiger afsnittet sig med efteruddannelser og kompetencekurser til håndværkere inden for emnerne: energirigtigt byggeri og energirådgivning. 19

20 Håndværkere, efteruddannelse og samarbejde Alle virksomheder skal ses og forstås i den sammenhæng, som de indgår i. Det gælder også på energiområdet. Derfor er det vigtigt at inddrage alle relevante aktører, når man taler om håndværkerens rolle i energirenoveringer. Det gælder både på tværs af forskellige håndværksfag, som tømrere, murere, vvs, elektrikere osv. Men det gælder også i samspil med andre typer af aktører, som f.eks. realkreditinstitutter og banker, ejendomsmæglere, kommuner, diverse uddannelsesinstitutioner og kursusudbydere. Selvfølgelig spiller håndværksvirksomhederne en vigtig rolle selvstændigt. Det er der ikke nogen tvivl om. Uden håndværksvirksomheder - ingen energirenoveringer. Men det samme kan man jo sige om de øvrige aktører: Først og fremmest: uden kunder/boligejere - ingen energirenoveringer; uden finansiering - ingen energirenoveringer; uden (efter)uddannelser - ingen højt kvalificerede håndværkere; uden kommuner - ingen naturlig igangsætter osv. For at sætte skub i beskæftigelsen på energiområdet, er det nødvendigt at se alle aktørerne, som uundværlige medspillere. Det handler om at se potentialet ved at samarbejde og det handler om at se mulighederne ved at opkvalificere sig inden for et område, der er i konstant udvikling. Håndværkerne skal have de kompetencer der efterspørges for at medvirke til at øge beskæftigelsen. Det kan skabe arbejde her og nu, og grundlag for senere at oprette nye lærlingepladser i håndværksfagene. 20

21 Håndværkerens rolle Den vigtigste relation er den imellem håndværksvirksomheder og boligejere. 3 ud af 4 boligejere henvender sig direkte til en håndværker, når det drejer sig om boligrenovering og lignende, frem for eksempelvis til en arkitekt eller ingeniør. Det er der egentlig ikke noget mærkeligt i, men det understreger, hvor vigtige håndværksvirksomhederne er, i forhold til at få realiseret de mange energirenoveringsopgaver, som ligger og venter i boligerne. For nogle virksomheder kan det forholde sig anderledes, hvis boligejeren ikke selv har et klart bud på, hvilke tiltag de ønsker at få gennemført. Her kan drivkraften f.eks. være en alt for stor varmeregning, som boligejeren henvender sig til en håndværker for at få gjort noget ved. Af samme årsag er det naturligvis vigtigt, at håndværksvirksomhederne har de nødvendige kompetencer. Og det har de i altovervejende grad - i hvert fald inden for deres eget fagområde. Når kunderne henvender sig til en tømrermester med et ønske om at få skiftet vinduer - eller til en vvs er for at få en ny varmekilde - er virksomhederne helt på hjemmebane. I disse tilfælde, som er helt almindelige og meget forståelige, kan boligejeren typisk ikke selv overskue mulighederne: Skal jeg have et nyt fyr? Skal jeg skifte mine vinduer? Skal jeg investere i et jordvarmeanlæg? Eller noget helt fjerde. Hvad koster det, og hvor meget sparer jeg i energi og penge? Kan det betale sig at få flere ting gjort samtidig og i hvilken rækkefølge? Kan man regne med de lovede besparelser? Hvad er muligt i min bolig og kan jeg regne med det, jeg har læst på en hjemmeside? Spørgsmålene kan ofte være mange, og de udgør en væsentlig forklaring på, hvorfor boligejerne ikke bare kaster sig ud i at realisere energisparepotentialet - uanset om der er penge at spare. 21

22 Mange håndværksvirksomheder har allerede øget deres energimæssige kompetencer, så de er bedre klædt på til at svare på boligejernes mange spørgsmål. Men da der findes udførende håndværksvirksomheder, er der fortsat et stykke vej, før alle i branchen har opnået de relevante kompetencer. Der er på ingen måde tale om et modsætningsforhold; håndværksvirksomhederne vil naturligvis gerne levere energispareløsninger. Men de skal leve af deres virksomhed, og hvis markedet ikke efterspørger energirenoveringer i et relevant omfang, så må virksomhederne gå efter andre opgaver og kan ikke filantropisk satse på energirenoveringsmarkedet. Der skal være en efterspørgsel hos boligejerne. Samarbejde Når håndværksvirksomhederne ikke bare kaster sig over diverse udbud af energiefteruddannelser, hænger det bl.a. sammen med, at de ikke nødvendigvis i praksis oplever, at markedet for energibesparelser er særlig stort. Derfor må de stille sig selv spørgsmålet, om det er relevant at bruge ressourcer på disse efteruddannelser. Både i form af betaling for kursusdeltagelse, men også i form af tabt arbejdsfortjeneste. Her er det et væsentligt vilkår, at en række aktører med viden om - og holdninger til energi og energibesparelser, typisk argumenterer med afsæt i en klima- eller forsyningssikkerhedsdagsorden. Håndværksvirksomhedernes primære dagsorden er en anden: Driften af deres virksomhed. Håndværksvirksomhederne er bare en af flere aktører, som skal være på plads, før vi kan se frem til et energirenoveringsomfang, der stemmer overens med det økonomiske potentiale. Blandt de vigtigste øvrige aktører er realkreditinstitutter og banker, ejendomsmæglere, ligesom kommunerne også har mulighed for at spille en betydelig rolle. Boligejerne stiller ikke bare spørgsmål til håndværkerne, og de ydelser, som de kan levere. De stiller også spørgsmål til, hvordan de kan skaffe finansiering til de løsninger, som håndværksvirksomhederne foreslår. Hvor går jeg hen for at låne penge? Har jeg friværdi i huset, som kan belånes hos realkreditten? Stiger min bolig i værdi, så jeg får min investering hjem, hvis jeg gennemfører energirenoveringen? Produkter fra banker, sparekasser og realkreditinstitutioner afspejler en begyndende opmærksomhed på, at de potentielt sparede energiomkostninger kan ombyttes til øgede ejendomspriser eller øgede udlån. Men der er stadig brug for et større udbud af lånetyper. 22

23 Ofte vil en ny ejer først efter overtagelsen, være i stand til at definere de relevante energirenoveringsløsninger, og så er realkreditfinansieringen typisk gennemført. Det vil være forholdsmæssigt dyrt at igangsætte en ny belåning, hvis det overhovedet er muligt. Banker og realkreditinstitutter bidrager kun - i et mindre omfang - til udviklingen af renoveringsmarkedet, hvis de ikke viser de enorme økonomiske muligheder, som markedet rummer. Det skal retfærdigvis nævnes, at nogle pengeinstitutter er godt i gang, men hovedparten lader fortsat vente på sig. Ejendomsmæglerne kan fortsat gøre mere for at promovere de lovpligtige energimærker og i særdeleshed ved at sætte fokus på de udbudte boligers energiomkostninger. Om ikke for andet, så for at vise sælgeren den værdi, som potentielle energibesparelser kan tilføre boligprisen. Det burde ellers have en vis gennemslagskraft, når det kan påvises, at kvadratmeterprisen for et parcelhus med energimærke C, er væsentligt højre, end et parcelhus med energimærke G. En række kommuner er godt i gang med diverse initiativer for at fremme energirenoveringer i private boliger - herunder Frederikshavn Kommune. Det giver rigtig god mening, fordi der er behov for, at nogle tager konkrete initiativer og sætter sig i spidsen for udviklingen. Både i forhold til at få realiseret energisparepotentialerne i kommunernes egne bygninger, men selvfølgelig også i borgeres boliger. 23

24 Når disse øvrige aktører nævnes, er det for at understrege, at håndværksvirksomhederne ikke kan sætte skub i hele energirenoveringsmarkedet alene. Derimod er der behov for, at aktørerne har den samme dagsorden, således at boligejeren bliver mødt med en nogenlunde ensartet tilgang. Her er der behov for, at kommunerne også tager fat i de øvrige aktører, når de sætter sig i spidsen for energirenoveringsdagsordenen. Det drejer sig primært om pengeinstitutter og ejendomsmæglere, som også kan bidrage konstruktivt til dagsordenen. Det gør et stigende antal kommuner heldigvis. De øvrige aktører er selvstændige virksomheder i et liberalt marked. Det samme kan man sige om håndværksvirksomhederne, som dog er under et voksende pres, der kræver, at de kan levere energirigtige løsninger og har høje kompetencer på energiområdet. Energirenoveringsområdet kan være indviklet og er med sine kringelkroge i sig selv en del af forklaringen på, hvorfor boligejere, håndværkere, pengeinstitutter osv. ikke bare bidrager til en realisering af det fulde energisparepotentiale. Foreløbig står vi ved begyndelsen til en revolution i forhold til, hvordan samfundet og hver enkelt borger forvalter sit forbrug af energi. Det betyder, at mange af de relevante aktører fortsat ikke er på plads og gearet til at håndtere de igangværende og kommende store ændringer i vores energimæssige adfærd. Derfor er der behov for, at alle aktører tilegner sig de nødvendige kompetencer - herunder naturligvis også de udførende håndværksvirksomheder. Der kunne med lige så stor fordel lægges et tilsvarende pres på de andre nævnte aktører, så de øger kompetencerne omkring finansiering af energirenoveringer, energirenoveringers indflydelse på ejendomsvurderinger og energiomkostningernes betydning i boligmarkedet m.m. Med baggrund i praktiske erfaringer og opnåede resultater fra Frederikshavn Kommune, anbefales kommunerne, at sætte alle aktørerne sammen for at få afklaret indbyrdes mellem disse, hvordan de hver især og i fællesskab kan bidrage. Alt sammen noget, som vi fortsat har til gode at se fuldt realiseret. 24

25 Efteruddannelse De krav der stilles til håndværkernes kompetencer, når det gælder energirenoveringer, kan kort opdeles i to punkter: 1. At beslutte - hvad der skal gøres 2. At gøre - hvad der er besluttet Det kan i praksis være svært for boligejere at beslutte, hvad der er den bedste løsning til huset. Gang på gang kan man konstatere, at boligejerne, over en bred kam, ikke kan overskue egne energisparemuligheder. Det forholder sig naturligvis anderledes, når der er tale om professionelle bygningsejere, som f.eks. kommuner, boligforeninger o.l., der selv har, eller køber sig til professionelle kompetencer - og dermed evnen til at beslutte, hvad der skal gøres. Når boligejeren har truffet sin beslutning, vil de fleste håndværksvirksomheder kunne gøre, hvad der er besluttet. Selvfølgelig under forudsætning af, at de besidder de nødvendige energifaglige og - tekniske kompetencer. Og hvis ikke, giver det god mening, at de hurtigt opnår disse kompetencer via div. udbudte kurser. De rent håndværksmæssige og energitekniske kompetencer starter i lærlingeuddannelserne. Hidtil har der ikke i disse uddannelsesforløb været et tværfagligt fokus på bygningers energiforbrug. Energi er ikke og har ikke været fraværende i uddannelserne. En vvs-lærling lærer en masse om div. energianlæg, en tømrerlærling lærer en masse om isolering, vinduesløsninger osv., men de forskellige faglige uddannelser kan udvikles mere, så de kommer mere på omgangshøjde med de aktuelle udfordringer. Og man er på vej. 25 Men, hvis der er tale om rådgivning af boligkunderne, så de kan beslutte, hvilke løsninger de vil have realiseret, handler det om nogle helt andre kompetencer. Her er det typisk mester selv eller evt. en førstemand, der står for kundekontakt, rådgivning, tilbudsgivning osv., hvor dialogen om de rigtige energiløsninger indgår, som en integreret del i de samlede opgaver. De kompetencer opnås gennem et bredt udbud af efteruddannelser i forskelligt regi. Det kan være gennem erhvervsskolerne, på AMU-kurser m.m., ligesom der udbydes masser af efteruddannelser i virksomheders brancheorganisationer: EnergieXperten i regi af DS Håndværk & Industri, Energifagmanden i regi af Håndværksrådet osv. Teknologisk Institut udbyder et bredt udsnit af energirelaterede efteruddannelser, herunder Energivejlederuddannelsen. Også Energitjenesten er på banen og udbyder et stort antal energirelevante kurser. For nogle virksomheder vil det være relevant at ansætte personale med de ønskede kvalifikationer, mens det for andre virksomheder kan være en mulighed at opkøbe andre virksomheder fra andre fagområder. For andre igen, kan det være relevant at indgå i mere eller mindre forpligtende netværk, hvor virksomhederne - overfor kunderne - henviser til hinanden på tværs af faggrupper. Derfor vil det også være meget forskelligt, hvilke typer efteruddannelser og kurser, der er behov for og efterspørges. Når kommuner sætter sig i spidsen for at igangsætte energirenoveringsmarkedet, er det vigtigt, at kommunerne skaber sig et overblik over, hvad håndværksvirksomhederne efterspørger for at kunne løfte opgaven. Det kan

26 som sagt være forskelligt fra virksomhed til virksomhed, men i nogle tilfælde kan der være andre udfordringer end blot øgede energitekniske og -faglige kompetencer. Der er dog masser af eksempler på, at det sagtens kan lade sig gøre at gennemføre energiforbedringer - men det er vigtigt, at boligejerne ved, hvem der skal rettes henvendelse til, når energiforbruget skal reduceres. Energiproffer Energiproffer er et netværk af håndværkere, hvor flere virksomheder er gået sammen om at tilbyde kompetencer på hver deres fagområde. Energinetværket består af lokale håndværkere fra Frederikshavn Kommune og omfatter følgende fagområder: Murer Tømrer El VVS Ventilation og Varmepumper Isolering Energiproffer tilbyder private kunder gratis energirådgivning, forslag til energioptimeringer og en beregning af rentabiliteten. De sammensætter selv et relevant hold af håndværkere, som leverer en konkret projektbeskrivelse og et tilbud på udførelse. Alle medlemmerne har gennemgået en uddannelse i energioptimeringer på EUC Nord, og er medlem af en

27 byggeordningsgaranti. Det er et krav, at virksomhedens leder har gennemgået uddannelsen for Energiproffer, og at de ansatte har gennemgået kursusforløbet for Energiproffer. Ideen startede i Frederikshavn, men er efterfølgende blevet realiseret i flere andre kommuner, som har oprettet lignende netværker, der kan styrke håndværkernes konkurrenceevne igennem samarbejde. Det begyndte med en ide Fra konkurrenter til samarbejdspartnere Martin Bruun kontaktede selv en række håndværksvirksomheder i Frederikshavn Kommune, hvor 22 interesserede deltog i projektet. I begyndelsen var det en udfordring for virksomhederne at sidde til bords med konkurrenterne, for sammen at finde en fælles kurs. Men tankegangen om vækst, udvikling og kompetenceløft blev hurtigt en motivationsfaktor for medlemmerne. Det gav mening for dem, at hver især kunne bidrage med forskellig viden og kompetencer. Pædagogmedhjælper Martin Bruun fik ideen, som senere blev til dannelsen af netværket - Energiproffer. Det var ideen om et samarbejde inden for energirigtigt byggeri, der på tværs af fagskel skulle danne et netværk imellem håndværkere fra forskellige virksomheder. Energinetværket skulle specialisere sig i energirenovering og energirigtigt byggeri, og bestå af lokale håndværkere fra Frederikshavn Kommune. Det målrettede fokus virkede som en fornuftig vej at gå, fordi energisparemarkedet var begyndt at røre på sig. Martin Bruun kontaktede Energibyen Frederikshavn og Erhvervshus Nord i Frederikshavn, der rådgiver små og mellemstore erhvervsvirksomheder i området. Det blev starten på dannelsen af en styregruppe, som bl.a. bestod af repræsentanter fra Energibyen Frederikshavn, Erhvervshus Nord, Corbiz og EUC Nord. Sammen formede de konceptet omkring Energiproffer. Selve netværket er etableret som en del af det nordjyske vækstprogram Flere virksomheder i vækst af Væksthus Nordjylland. Konceptet er udviklet som en samlet pakkeløsning, fordi håndværkerne medtænker de andre fag i et renoveringsprojekt, hvor de tidligere fokuserede på deres eget. Det betyder med andre ord, at netværket kan tilbyde boligejere en samlet vurdering på tværs af fagskel, hvilket også kan nedbringe omkostningerne ved projektet (Nordjyske:2011). Først og fremmest uddannelse EUC Nord gik sammen med de deltagende håndværksvirksomheder, i spidsen, for at tilrettelægge og målrette et uddannelsesforløb med fokus på kompetenceudvikling på energiområdet. Det har været en væsentlig grundpille i netværket, at alle deltagere har et ensartet fagniveau inden for energirenovering og energirigtigt byggeri. Uddannelsen er efterfølgende blevet en etableret del af EUC Nord Håndværker- Akademiets efteruddannelsestilbud. Uddannelsen får flere og flere besøg fra erhvervskontorer og kommuner i landet, som ønsker at lave lignende netværksuddannelser. 27

28 Forløbet set i bakspejlet Ifølge Erhvervskonsulent Allan Hejslet fra Erhvervshus Nord, har forløbet været en positiv oplevelse. Det har vist sig, at netværkstanken kan gøre en forskel, der sikrer kompetenceudvikling og konkurrencefordele for medlemmerne. Skal der peges på nogle udfordringer, har det været at ensrette kompetencerne, da virksomhederne alle har forskellige udgangspunkter. Det har betydet, at flere dele af uddannelsen har været mere relevant for nogle virksomheder end for andre. Netværket havde 22 virksomheder tilknyttet projektet i begyndelsen - og endeligt er ca. halvdelen tilbage. Ifølge Allan Hejslet er det værd at overveje i et forløb som dette, at det skal omfatte de virksomheder, som virkelig vil det, og har engagementet med sig hele vejen. I arbejdet for at etablere Energiproffer, har forløbet centreret sig primært om uddannelse, som den vigtigste faktor. Allan Hejslet påpeger, at det også er vigtigt at bearbejde markedet, når man planlægger et nyt netværk som Energiproffer. I fremtiden vil det også blive en vigtig brik i et samarbejde som dette. 28

29 Uddannelsesinstitutioner I hele landet spirer det med uddannelser, kurser og efteruddannelser inden for energirenovering og installation af energianlæg. Her berøres en række af de aktuelle tilbud, der eksisterer i Frederikshavn på hhv. EUC Nord og MAR- TEC. De to uddannelsesinstitutioner har et godt samarbejde og et målrettet fokus på hver sit kompetenceområde. EUC Nord fokuserer på området vedr. isolering og forbedring af boligens klimaskærm, hvor MARTEC efteruddanner håndværkere i energirigtige løsninger på el-, vvs- og installationsområdet. Energiproffer-uddannelsen bygger grundlæggende på tre områder: Viden, færdigheder og samarbejde. Uddannelse til Energiproffer I 2010 etablerede EUC Nord HåndværkerAkademiet, som er bygge- og anlægsuddannelsernes hhv. efteruddannelsernes overbygning. Lærlingene tilbydes Bygge og Anlæg Plus med de fire temaer: Tværfagligt samarbejde, Energioptimering af boliger, Innovation og ledelse og Det digitale byggeri. Efteruddannelsens overbygning samler en række kurser i temaer, som modsvarer virksomhedernes særlige behov for vækst og udvikling som f.eks. Energiprofferuddannelsen. Virksomhedsejerne, som i dette tilfælde repræsenterer alle byggepladsens fagområder, har behov for viden, videndeling og samarbejde (arbejdet med energioptimering af boliger involverer som regel flere virksomheder). Viden-delen består overordnet af kurserne: Energioptimering af boliger, der er udviklet af Videncenter for energibesparelser i bygninger samt Introduktionskurset til passivhus-uddannelsen. Færdigheder opnåes via hands-on kurser, men også via kendskab til bankernes politikker på området samt en markedsføringsdel, som består af målrettede værktøjer til at skabe synlighed på markedet. Samarbejde har en særlig plads på uddannelsen, fordi det generelt er byggeriets akilleshæl. Her udfoldes vigtigheden af kommunikation og samarbejde mellem faggrupper. Også med arkitekter og ingeniører. I HåndværkerAkademiet hedder uddannelsesforløbet: BygSoL (Samarbejde og Læring i Byggeriet). 29

30 Kurserne har dels været målrettet de enkelte fag, mens andre har været tværfaglige. Fagenes forskellighed træder tydeligt frem i en tværfaglig undervisningssituation. Resultatet er bedre indsigt og forståelse for helheden, som er særdeles afgørende for kvaliteten af det arbejde, der senere udføres af håndværkerne. Finansiering til uddannelsen har været støttet af Væksthuset i Region Nordjylland; en bevilling, som EUC Nord fik bevilliget til betaling af netværkets faglige og tværfaglige uddannelsesforløb. Undervisningen varetages dels af EUC Nords lærere, men også af en lang række leverandører, producenter, arkitekter, ingeniører, bank- og marketingsfolk. Traditionelt opdeles håndværksfagene inden for det energirigtige byggeri i de, der arbejder med husets klimaskærm og de, der arbejder med installationerne. På installationssiden er MARTEC blevet inddraget, fordi MARTEC er førende på området og har betydningsfulde relationer til de store leverandører. Ca. 20 mestre og flere end 50 håndværkere har modtaget uddannelsesbevis som Energiproffer, og de indtager i dag en klar førerposition i markedet ift. viden, færdigheder og samarbejde. Efteruddannelseskurser i teknik, energi og miljø Energi- og Miljølaboratoriet på MARTEC er oprettet som et uddannelsescenter, der på tværs af fag-grænser udbyder efteruddannelseskurser i udvikling og formidling på teknik-, energi- og miljøområdet. MARTEC har et tæt samarbejde med en lang række virksomheder, der har ekspertviden inden for de teknologiske felter. Et tæt samarbejde med Aalborg Universitet medvirker desuden til at garantere deling af den seneste viden på alle uddannelsesniveauer. Det sikrer tilsammen en høj kvalitet i undervisningen og det udbytte, som kursisterne tager med sig derfra. Uddannelsesforløbet til energioptimeringsspecialist er senere efterspurgt i en sådan grad, at kommuner og erhvervskontorer fra hele landet besøger HåndværkerAkademiet med ønske om at danne lignende netværksuddannelse. I øjeblikket er Hjørring Kommune og Jammerbugt Kommune i gang med tilsvarende uddannelser. MARTEC tilbyder kurser inden for en bred vifte af områder med specialfokus på energioptimeringer i el og vvs fag. Kurserne spænder bl.a. over energivejledning i energibesparende tiltag i el- og vvs installationer - til varmepumpe og ventilationsanlæg samt boligopvarmning via 30

31 varmepumpeanlæg, solvarmeanlæg og solcelleanlæg. MARTEC tilbyder også en efteruddannelse som Energiekspert. Alt efter hvilket kursus der er interessant for håndværkeren, er fællesnævneren i kurserne et kompetenceløft og et overblik over mulighederne for energioptimering i private boliger, institutioner, butikker, værksteder og industri. Kursisterne får indblik i de områder, hvor der ofte findes energibesparelser samt indblik i de lovmæssige energikrav, der skal opfyldes. De forskellige kurser giver, alt efter hvilket der er tale om, kendskab til teknik og løsningsmodeller i varmegenvinding til forskellige ventilationsanlæg, solvarmeanlæg, solcelleanlæg til mindre og mellemstore bygninger. Efter kurset har kursisten kompetencer til at vejlede i den optimale løsning for kunden. På uddannelsen til Energiekspert er undervisningen opdelt i: grundlæggende viden inden for de tekniske installationer, kortlægning af virksomhedens energiforbrug, identificering og realisering af energioptimering samt udarbejdelse af handlingsplaner for energioptimering. Efter uddannelsen som Energiekspert, er kursisten i stand til at identificere og kortlægge energiforbrug og lave forslag samt medvirke til realisering af energioptimering på tekniske installationer. Kompetenceløft med fremtidsudsigter Både EUC Nord og MARTEC bidrager med kurser og efteruddannelsesforløb, der imødekommer den efterspurgte faglighed på energiområdet, som stadig er stigende. Uddannelsesforløbene sikrer, at håndværkere har mulighed for at opnå kompetencer inden for et område, der i øjeblikket boomer, men som samtidig består af teknologier, der konstant er i udvikling og forandring. I den sammenhæng er det vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne hele tiden holder sig opdaterede med den nyeste viden på områderne samtidig med, at håndværkere og andre aktører er villige til at indgå i et opkvalificeringsforløb. Det er forudsætningen for, at potentialerne for energioptimeringer i private boliger kan udnyttes på bedste vis - og med det bedste resultat. Uddannelsesforløbet er opdelt i tre moduler, som hver har en varighed af 2 dage og afsluttes med en prøve. Modul 1 er centreret om emnerne ventilation, El-motorer og drivsystemer; Modul 2 omkring Pumper og Køling og Modul 3 vedrører Trykluft, Belysning og rentabilitetsvurdering. Det er muligt kun at deltage i det/de moduler, som er relevante for deltageren. 31

32 32

33 Barrierer og virkemidler til igangsættelse af energirenoveringer I dette afsnit kan du få et overblik over, hvilke barrierer, der medvirker til at forhindre boligejerne i at energioptimere boligen... og hvilke virkemidler, der kan bruges for at komme forhindringerne til livs. 33

34 Boligejeren er den vigtigste aktør Boligejeren er den vigtigste aktør, når det gælder om at sætte gang i at energioptimere private boliger primært forstået som parcelhuse. Hvis ikke boligejerne føler sig overbeviste om, at energioptimeringer er det rigtige, kommer der af gode grunde ikke til at ske noget. Det er alene boligejerne, der kan beslutte, om de vil gennemføre energibesparelser i deres bolig - eller ej. Ganske enkelt fordi det er deres bolig, og fordi det er dem, som skal have pengene op af lommen. Udfordringer Når de forskellige aktører forsøger at overbevise boligejerne om lyksalighederne ved energibesparelser, er det typisk ved at fremhæve de økonomiske fordele, som er i vente. Det er store dele af indholdet i denne håndbog også et helt klart udtryk for. De økonomiske argumenter følges typisk op af den øgede komfort i boligen, som energirenoveringerne også medfører. Men det kan være svært at fremhæve, fordi det sjældent er muligt at sætte en bestemt værdi på f.eks. fravær af træk fra store vinduespartier; og fornøjelsen ved at tage bad i forureningsfrit solopvarmet vand. Det er også svært at sætte værdi på forvandlingen fra en halvfugtig kælder - til fin beboelse, hvor prisen bl.a. er udluftning gennem et sommerhalvår, hvor kælderen også gennemtørres af gratis og forureningsfri solvarme. Der er en række barrierer, som man skal være opmærksom på, når det gælder om at motivere boligejere til at energirenovere boligen. Det er de barrierer, som man skal komme til livs, hvis der for alvor skal ske noget på energiområdet. Derfor tager dette afsnit fat i, hvilke barrierer boligejeren typisk har og hvilke virkemidler der skal sættes ind med for at nedbryde dem. I samme boldgade kan man argumentere med behovet for at reducere CO2-udledningen, for at tage hensyn til klimaforandringer og forsyningssikkerhed. Det er vigtige temaer i en energisparesammenhæng, men selv om klimaforandringerne både kan ses og opleves, er det de færreste, der har haft dem tæt inde på livet. For de fleste, vil klimaforandringerne typisk handle om nogle helt andre mennesker, et helt andet sted. Det samme gælder med forsyningssikkerhed, som mest handler om vesteuropæisk afhængighed af energi fra politisk ustabile verdensregioner f.eks. Mellemøsten, Nordafrika eller Rusland. 34

35 Sådan nogle argumenter er stadig meget langt fra den enkelte boligejers hverdag, og bidrager kun i et meget lille omfang til at motivere boligejere til at energirenovere boligen. Oftest er det helt andre tiltag, der har indflydelse på boligejerne og deres beslutninger. 35

36 Barrierer og virkemidler Der er gennem tiden gennemført utallige undersøgelser, som beskriver boligejernes barrierer, når det drejer sig om at realisere energisparepotentialet. Ikke overrasende er det svært at pege på en overordnet barriere, der alene kan vende situationen. Det drejer sig ofte om kombinationer af mange forskellige barrierer, som også vurderes forskelligt fra person til person. Nogle tænder på udsigten til at gøre en god forretning, andre på muligheden for at signalere, at nu gør vi noget for miljøet. Sidstnævnte hænger ofte sammen med et andet fænomen, hvor nogle boligejere eksempelvis foretrækker et solcelleanlæg på taget, i stedet for en usynlig hulmursisolering. I disse tilfælde handler det om den synlige signalværdi, at her tænker vi over energiforbruget. Det kan forekomme lidt paradoksalt, når afkastet af isoleringsarbejdet ofte kan være langt større end af solcelleanlægget - og mere fremtidssikret, da solcelleanlæggets samlede økonomi hovedsagelig består af afregningsforhold, tilslutningsforhold og andet, der kan ændres politisk fra dag til dag. En af de barrierer, som identificeres i alle barriereundersøgelser, er boligejernes meget ofte manglende viden om, hvor stort deres energiforbrug er, hvad de kan gøre ved det - og hvilke løsninger de skal vælge (SBi:2004). Sagt med andre ord: Hvis ikke boligejerne opnår den nødvendige viden er alle andre barrierer og nedbrydningen af dem fuldstændig ligegyldige. Derfor er et første og afgørende skridt, at tilføre boligejerne den viden og indsigt, som er nødvendig. Det er her, at kommunerne virkelig kan gøre en forskel. I Frederikshavn Kommune har man på et tidligt stadie kunne konstatere et mærkbart behov for kompetent og neutral formidling og rådgivning til boligejerne. Derfor besluttede Energibyen Frederikshavn, i samarbejde med byens forsyningsvirksomhed, at ansætte en energirådgiver, som på uvildig, troværdig og vederlagsfri basis kunne vejlede de enkelte boligejere om energibesparelsespotentialer i deres boliger. Per Heiselberg, der er professor i energieffektivt byggeri ved Aalborg Universitet, har forsket i, hvilke barrierer, der er med til at sænke ejernes beslutningsproces på energiområdet. Ved at identificere barriererne har Heiselberg fundet frem til, hvilke virkemidler der skal sættes ind med for at nedbryde dem. Det er på baggrund af den forskning, at Energibyen Frederikshavn har opnået sit erfaringsgrundlag, der præsenteres i næste kapitel. Energibyen har målrettet en række indsatser, der medvirker til at nedbryde boligejernes barrierer og sætte skub i energirenoveringer i private boliger. 36

37 EJER EJER Ejer Kilde: Per Heiselberg AAU:2010 Primære barrierer Manglende viden og interesse for energiforbrug, mulige besparelser, omkostninger og ikke-energi/økonomiske fordele Stor omkostning (prisen på varer og arbejdstid) - mener ikke, at det kan betale sig Energirenovering er ikke et prestige-projekt Mistillid til nye produkter Mangler æstetiske eksempler og beviste besparelser Fjernvarmepriser og gebyrer betyder, at det ikke kan betale sig at spare på energien Urealistisk tilbagebetalingstid For meget arbejde at styre hele processen alene Ejer: Hvor kan der sættes ind Viden Mere fokus på energibesparelser i forbindelse med andet bygningsarbejde - fremme bevidstheden Synligt energiforbrug, eget forbrug vs. lignende husholdning Information om ikke-energimæssige fordele Demonstrationsprojekter Realistisk forventning til besparelse - eksempler på beregnet = målt besparelse Nem adgang til uvildige specialister Økonomi Tilskud og fradrag Alternative kreditlån tilbud Energipriserne bør indeholde incitamenter til besparelser Besparelserne skal følge investeringerne Kilde: Per Heiselberg AAU:

38 38

39 Involvering og motivation af boligejere Dette afsnit giver inspiration via praktiske tiltag, som er gennemført af Energibyen Frederikshavn til at fremme energirenoveringer i private boliger. Både i form af information, rådgivning, eksempler på energirenoveringer og finansieringsmuligheder. 39

40 Motivation via inddragelse af målgrupper Forudsætningen for at knække koden og for alvor at sætte skub i energioptimeringerne står og falder med evnen til at motivere den enkelte boligejer. Ganske enkelt er det boligejerne, der står med afgørelsen i sidste ende, og derfor er det vigtigt at bruge helt konkrete værktøjer, som kan imødekomme de barrierer, der hindrer mange boligejere i at tage springet. Energibyen Frederikshavn har praktiseret en række tiltag, som målrettet handler om at sikre boligejerne den viden og motivation, som i sidste ende skaber resultater. Fire spor til vækst i byggesektoren For at sikre og fuldende værdikæden har Energibyen Frederikshavn opbygget en firsporet model, der involverer boligejerne i, hvordan de kan udnytte det store energisparepotentiale, som findes i rigtig mange af landets boliger. Modellen understøttes af den seneste forskning på energiområdet og involverer: I det følgende udfoldes fire spor til vækst i byggesektoren, der er baseret på det erfaringsgrundlag, som har inspireret mange boligejere i Frederikshavn Kommune. Information Rådgivning Finansiering Udførelse 40

41 Energibyens indsatsområder er valgt for at komme de mange barrierer til livs, barrierer som står i vejen for, at mange boligejere vælger at energirenovere boligen. Oftest udtaler borgere, at de mangler overblik og vejledning fra en uvildig energirådgiver. Andre bekymrer sig om længere perioder med byggerod, og desuden om investeringerne i energitiltag kan tjenes hjem efterfølgende. Generelt viser forskningen, at vanens magt er stor, hvilket betyder, at mange ejere ikke tænker tilstrækkeligt over energiforbruget, så længe der ikke sker en voldsom ændring i forbruget. Derfor er det afgørende, at boligejerne kan lade sig inspirere af andre, så de med egne øjne kan se gevinsterne ved at energiforbedre boligen. Metodikken for praktisering af de fire omtalte spor er afprøvet adskillelige steder i kommunen, herunder i Kommunen som virksomhed. Den positive effekt af indsatserne afspejler sig efterhånden tydeligt, både på de kommunale energiudgifter, men også på den lokale beskæftigelse. Information Det er først og fremmest afgørende, at boligejerne modtager kvalificeret information og viden om energisparepotentialet i deres bolig. Energibyen Frederikshavn har igangsat forskellige informative tiltag, som har til formål af klæde boligejerne godt på, således de trygt kan foretage en vurdering af oplagte besparelsesmuligheder ud fra et fornuftigt beslutningsgrundlag. I Frederikshavn Kommune er den borgerrelaterede informationsformidling målrettet via fire initiativer: Direkte dialogmøder med borgere Energimagasinet e+, som husstandsomdeles i kommunen På hvor boligejeren selv er den opsøgende part Afholdelse af borgerrelaterede Energimesser med fokus på energiforbedringer i boliger. Formålet med informationsindsatsen er at møde boligejere i øjenhøjde og på forskellige platforme. Bl.a. har kommunens borgere mulighed for at deltage i lokale informationsmøder, hvor emnet er koncentreret om fordelene ved energiforbedringer i boligen. Energimagasinet e+ giver borgerne mulighed for at følge med i - og lade sig inspirere af de lokale tiltag på energiområdet. Desuden har borgerne mulighed for at opsøge her-og-nuviden på Energibyens hjemmeside, hvor der er oprettet en funktion i Google Maps, som giver et hurtigt overblik over andre huse i kommunen, som er blevet energirenoveret. På Google Maps er der også en oversigt over de virksomheder, som lokalt arbejder med energitiltag til boligsektoren. Borgermøder Energibyen Frederikshavn besøger ofte lokale landsbyer, for at komme i direkte dialog med boligejerne om de energibesparelsesmuligheder, som findes i private boliger. Borgermøderne afholdes i lokale kultur- eller forsamlingshuse. Erfaringerne viser, at den direkte kontakt imellem repræsentanter fra Energibyen og lokale boligejere, har en særlig positiv og motiverende effekt. 41

42 en meget vigtig brik i energiprojektet, siger Energibyens Projektchef. Energibyen har en uvildig energirådgiver ansat, der omkostningsfrit besøger kommunens boligejere og rådgiver dem i energibesparelser i boligen. Energirådgiveren deltager også i borgermøderne, hvor han vejleder i fordelene ved at energirenovere huset; hvad man som boligejer skal være opmærksom på - og hvor stor en økonomisk gevinst man kan forvente at opnå. Alt sammen med udgangspunkt i de spørgsmål, som mødedeltagerne har, og deres eget energiforbrug. Vi tager ud og møder boligejere overalt i kommunen. Det er med til at motivere de lokale borgere og give dem et præcist svar på, hvad de selv kan få ud af eksempelvis at energirenovere deres egen bolig, siger Energibyens Projektchef og fortsætter: Der er mange gode grunde til at energirenovere sit hus. De stigende energipriser er blot én ud af mange, men ikke desto mindre er det en kendsgerning, at der er penge at spare ved at energioptimere boligen, forklarer energirådgiveren til de fremmødte borgere. Det er vigtigt, at borgerne ved, at vi er her for dem, og hvad de kan bruge os til. Tit får vi også at vide, at landsbyerne godt kan føle sig oversete i en stor kommune. Der kan være langt fra Østervrå til Frederikshavn, når man er bosat i et lille lokalsamfund. Hovedbudskabet er, at alle boliger kan energirenoveres eller i hvert fald energioptimeres. Det er et budskab, som interesserer mange boligejere. Energirådgiveren mærker generelt et voksende behov og efterspørgsel for energirådgivning fra de lokale boligejere. Et borgermøde tager udgangspunkt i to niveauer af informationer, hvor Energibyens projektchef indleder med overordnet at fortælle om Energibyens visioner for omlægning til vedvarende energi og tiltag heraf. På borgermøderne fortæller jeg altid, at Energibyen er et projekt, som ikke kun omfatter Frederikshavn by, Skagen og Sæby. Det handler om at samle hele kommunen under de grønne faner og ikke mindst landsbyerne, som er Mange er interesserede i, hvordan de kan udskifte deres oliefyr og hvad de bør udskifte det til. Det spørgsmål får jeg tit, fortæller energirådgiveren. Det gode ved disse informationsmøder er, at vi får snakket forskellige løsninger igennem med udgangspunkt i folks egen situation. Vi hjælper bl.a. med at finde den bedste løsning, og vi hjælper med at beregne energibesparelserne, siger energirådgiveren. 42

43 Sammen med Energibyens andre tiltag har borgermøderne givet udslag i en travl kalender for energirådgiveren, som oplever en klar stigning i henvendelser fra boligejerne. Erfaringen viser, at det, som særligt virker motiverende ved et borgermøde, er fortællingerne fra andre boligkvarterer eller landsbyer i kommunen, som har foretaget lignende energirenoveringer. Det giver en følelse af, at sådan kan man jo også gøre her hos os. På den måde er der ikke langt fra landsby til landsby - eller fra boligrenovering til boligrenovering. Eksempler på reaktioner efter et borgermøde Efter et borgermøde i Østervrå, er der ros til Energibyens repræsentanter for at være synlige i landsbyerne. Ikke mindst giver mødedeltagerne udtryk for, at de gerne vil have udført et gratis energitjek af boligen, for at finde ud af, hvor de kan spare på el- og varmeregningen. Det er første skridt til at igangsætte en energioptimering i boligen. Det glæder mig meget, at Energibyen er kommet uden for byskiltet i Frederikshavn. Der er store energibesparelser at hente i oplandsbyerne. Siger Frode Thule Jensen, kommunalpolitiker. Jeg synes det er meget positivt, at Energibyen Frederikshavn kommer ud i hele Frederikshavn Kommune nu, hvor det i begyndelsen kun var Frederikshavn, Elling og Strandby, der blev taget udgangspunkt i. Det gælder både de gode og informative energiaviser, der bliver husstandsomdelt, og det faktum, at repræsentanter fra Energibyen også møder op til borgermøder, for at præsentere tilbuddene og svare på spørgsmål, siger Knud Hjørnholm, der er deltager ved borgermødet i Østervrå. Åse Bakland var også meget tilfreds med aftenens møde i Østervrå: Jeg synes, det var en meget informativ aften. Inspirerende oplæg, der gav håb og positive tanker om fremtidige energibesparelsesmuligheder og energiforsyning, også for den enkelte borger. Jeg fik bestemt lyst til at vide meget mere om emnet. Ifølge borgerforeningens formand Miriam Højmark, er det ikke sidste gang, at Østervrå vil invitere Energibyen til møde i kulturhuset: Det har været en rigtig spændende aften, som har givet stof til eftertanke. Jeg kunne sagtens forestille mig, at Energibyen bliver inviteret igen på et senere tidspunkt, så vi kan samle endnu flere om det grønne budskab, siger hun og fortsætter: Det er en service at få tilbudt uvildig og gratis rådgivning, som kan indbringe mange penge i sidste ende samtidig med, at det skaber arbejdspladser og skåner miljøet. Opfølgende møder Et borgermøde fungerer som et fornuftigt første skridt i retningen af at skabe motivation til energibesparende tiltag. Derfor er det nødvendigt at samle op på de ideer, som efterfølgende spirer lokalt. Det er forskelligt, hvilke tiltag, der er behov for som næste skridt. 43

44 For nogle drejer det sig om et rådgiverbesøg, hvor den uvildige energirådgiver besøger boligejeren privat. I andre tilfælde er der behov for et opfølgende møde med borgerrepræsentanter, som ønsker vejledning i, hvordan de omsætter grønne handlingsplaner til virkelighed. På et opfølgende møde spiller Energibyen en særlig rolle. Formålet er at skabe og sammensætte en konkret handlingsplan, som gør borgerne i stand til selv at realisere de ønskede tiltag. På den måde bibeholder de selv ejerskabet over initiativerne, og er selv den styrende part i projektet. Det skaber stolthed, involvering og engagement for den enkelte boligejer. Som vejledende sparringspartner bidrager Energibyen til, at gøre udviklingsprocessen mere overskuelig og effektiv. Kommandovejene nedbringes og målrettes, således at der efter mødet er en klar plan for, hvordan ideerne kan realiseres skridt for skridt. Mødet blev en stor succes, hvor omkring 100 mennesker mødte op. Siden borgermødet i 2007, har 7 selvstyrende arbejdsgrupper udført en lang række projekter, hvor etablering af legeplads og samlingssted for generationer, generel byforskønnelse og vandrestier blot er nogle eksempler på de gennemførte projekter. Nu vil Initiativgruppen rejse et nyt bæredygtigt projekt, som kan bringe Gærum endnu flere skridt videre. Initiativgruppen for Fremtidens Gærum arbejder med et større projekt, der tager udgangspunkt i det lokale fællesskab og omfatter både klima, energi og sundhed. Vi kunne godt se Gærum i rollen som energilandsby og derfor vil gerne have Energibyen Frederikshavns hjælp til at komme videre med vores vision skriver Hans Sejlund fra Initiativgruppen til Energibyen. Et opfølgende møde med Energibyen har til formål at nedbringe eventuelle barrierer, som hurtigt kan opstå, hvis landsbyerne ikke modtager den rette vejledning. Et eksempel fra Gærum Initiativgruppen for Fremtidens Gærum begyndte sit arbejde i efteråret 2007, som en reaktion på et falmende bybillede med huse i forfald og en lukningstruet dagligvareforretning. Ønsket og viljen til at forandre bybilledet, og skabe lokal udvikling, blev den bærende drivkraft i Initiativgruppen, som følgende indkaldte lokale til borgermøde under temaet Fremtidens Gærum. Initiativgruppen for Fremtidens Gærum indkalder Energibyen til et opfølgende møde, hvor en bred vifte af forskellige ideer inden for projektrammen præsenteres. Det involverer både energirenoveringer af privatboliger, en fælles vindmølle, fælles solcelleanlæg, gadekær og skovrejsning omkring byen. Der er flere perspektiver i hvert tiltag, men især muligheden for skovrejsning interesserer Initiativgruppen. Først og fremmest kan en skov give læ og dermed mildne det lokale klima. Som en ekstra gevinst skaber skovrejsning et rekreativt lokalmiljø, og er med til at gøre husene mere attraktive på boligmarkedet. 44

45 at renovere huset. Efterfølgende skal det være muligt for interesserede at besøge model-huset og blive inspirerede af energirenoveringsprocessen og de energieffektive løsninger. Det giver langt større værdi, når man beviser, at det kan lade sig gøre at forvandle en idé til virkelighed. Huset skal naturligvis sættes til salg bagefter og energirenoveringerne skal være i en rimelig prisklasse, siger Energibyens Projektchef og uddyber: Selvom repræsentanterne har engagementet til at realisere målene, mangler de en konkret handlingsplan, således at ideerne trækkes ned på et håndgribeligt niveau og kan realiseres skridt for skridt. Det bidrager Energibyen med i en proces, hvor ideerne konkretiseres til tre udvalgte projekter: 1. Demonstrations-hus 2. Skovrejsning 3. Energisystemer Det er også en sandfærdig marketing for de håndværkere, som går i gang med projektet, fordi arbejdet direkte henviser til deres virksomhed og løsninger. Ydermere handler det også om at skabe den gode fortælling om byen Gærum og dens sammenhold, som giver stedet en særlig positiv karakter og gør den til en ekstraordinær oplevelse at besøge eller bosætte sig i. Gærum og naturen omkring landsbyen er et direkte resultat af forhistoriske klimaændringer. Landskabet er ganske dramatisk, og den klimaforandring, der er på vej Ideen med at lave et demonstrations-hus er en videreudvikling af energirenoveringsprojektet på boligområdet. Energibyen foreslår energirenovering af et hus som en demonstrationsmodel i Gærum, hvorved et ældre hus opkøbes og renoveres til at blive selvforsynende med vedvarende energi. Projektet skal gennemføres med fokus på at synliggøre det økonomiske potentiale ved at bosætte sig i en landsby, købe et billigt hus og efterfølgende energirenovere boligen. Renoveringsarbejdet kræver medvirken fra håndværkere, som er villige til at bruge tid på 45

46 - For at få gang i energisystemer og skovrejsningen, videregiver Energibyen en kontakt, som kunne være interesseret i at investere i projektet. Mødet afspejler en proces, hvor der kontinuerligt er udvikling og vidensdeling baseret på de tilstedeværendes ønsker. De mange ideer er reduceret til nogle håndgribelige mål, og der er fremlagt en konkret handlingsplan og fremgangsmetode, som giver Initiativgruppen mulighed for at gå videre med projektet. i vores levetid, bliver næppe mindre dramatisk. Derfor har en landsby som Gærum al mulig grund til at beskæftige sig med klimaet. Specielt, fordi vi tror på, at vi kan påvirke klimaet i en positiv retning, både lokalt og globalt. Denne historie skaber rammen om den gode fortælling, som gør Gærum unik og tilføjes som et sidste punkt på projektlisten: Den gode fortælling Ideerne er hermed afgrænset til en håndgribelig handlingsplan, som blot kræver en gennemførlig tilgang, således at det næste skridt kan tages. Energibyens rolle består herefter i at bringe relevante aktører sammen, hvilket udarter sig i følgende: - udpegning af en kontaktperson, som har mulighed for at informere borgerne yderligere om skovrejsning - Initiativgruppen kontakter forskellige håndværkere, for at se om de kunne være interesserede i at renovere et hus i Gærum til et model-hus. Handlingsplan: 1. Lav løbende opfølgning med de inplicerede parter 2. Gør målene overskuelige igennem kyndig vejledning 3. Opstil en plan med konkrete punkter 4. Klæd dem på til selv at gå videre med projektet via kontaktoplysninger på eksterne aktører Energimagasinet e+ e+ er et lokalt energimagasin, som udgives i et tæt samarbejde imellem Energibyen Frederikshavn og reklamebureauet Corbiz. Energimagasinet blev udgivet første gang i oktober 2011, og er efterfølgende udgivet i februar og juni Magasinet udkommer tre gange årligt, hvor det husstandsomdeles til alle boliger og virksomheder i Frederikshavn Kommune. 46

47 Hvorfor et Energimagasin? Udgivelsen af Energimagasinet e+ er et led i Energibyens borgerrelaterede kommunikationsstrategi, som er designet til at give borgerne i Frederikshavn Kommune en fornemmelse af alle de lokale tiltag, som spirer på energiområdet. e+ er en af de vigtigste informationskilder til borgerne, fordi magasinet inddrager og inspirerer til energibesparelsesaktiviteter ved brug af lokale eksempler på energiforbedringer. Magasinet er udelukkende baseret på lokale cases og tager udgangspunkt i borgernes egne historier om, hvordan de har iværksat energioptimerende tiltag i egne boliger, og hvilke forventninger de har til deres investeringer. Metodikken har vist sig at være effektiv, fordi indholdet er baseret på lokale borgeres oplevelser, hvilket medvirker til, at magasinet er nærværende og troværdigt for læserne. 47 Energibyen fik ideen til at lave et lokalt energimagasin, fordi der manglede en informationsplatform, som kunne synliggøre de lokale energitiltag i kommunen og motivere andre til at iværksætte lignende tiltag. En platform, som sætter boligejeren i fokus, fordi indholdet er baseret på lokale cases, hvor et antal borgere fremviser og fortæller om deres erfaringer og besparelser på energiområdet. e+ har til formål at viderebringe de positive historier fra borger til borger, hvor bladet fungerer som et bindeled imellem kommunens boligejere. De lokale historier medvirker til at involvere og inspirere lokalområdet på en nærværende måde. I Energibyen havde vi brug for et talerør, som på en klar og lettilgængelig måde kunne sætte os i kontakt med boligejere i kommunen, og det er i den grad lykkedes med e+, siger Projektchef ved Energibyen. Foruden de mange lokale historier om bl.a. energirenoveringer og installation af vedvarende energikilder, indeholder e+ en række annoncer fra bl.a. lokale virksomheder, leverandører og håndværkere, som arbejder inden for energiområdet. Det klæder læseren på til at vide, hvad de forskellige virksomheder tilbyder, og hvordan man kommer i kontakt med virksomheden. e+ fungerer på den måde også som et talerør for lokale virksomheder, som ønsker at markedsføre sine produkter og ydelser for potentielle kunder. Vi kan konstatere, at kommunens erhvervsliv har taget godt imod magasinet og været interesseret i at annoncere i det. Energimagasinet e+ kan således udgives uden at sætte kommunale penge på højkant, skriver Corbiz på sin hjemmeside.

48 Hvordan sammensætter man en redaktionsgruppe? Et demonstratorium En af de vigtigste øvelser ved at udgive et energimagasin, har været at sammensætte den rigtige redaktionsgruppe. Det har krævet mange overvejelser at finde frem til, hvem der både kunne tilgodese, at e+ retter sig til målgruppen, samtidig med, at bladet bevarer et fagligt og teknisk niveau. I samarbejde med Corbiz, har Energibyen fremsat en redaktionsgruppe, som er sammensat med fokus på formidling, faglig viden og sammenhæng. Redaktionsgruppen består indtil videre af en repræsentant fra den Kollektive varmeforsyning i Frederikshavn, en journalist fra Corbiz, en energirådgiver, en repræsentant fra et pengeinstitut, en ingeniør, repræsentanter fra Energibyen Frederikshavn og en borgerrepræsentant. Ideen med oprettelse af redaktionsgruppen er, at de forskellige kompetencer, som hver repræsentant besidder, skal tilføre e+ kvalitet på forskellige områder. Journalistens opgave er at sørge for, at målgruppen, altså borgeren, hele tiden er i fokus i formidlingen. Artiklerne skal være beskrevet præcist og enkelt, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik over budskaberne. Repræsentanten fra pengeinstituttet skal sikre, at artiklerne om finansiering og økonomi er korrekte. Energirådgiveren har en anden rolle, som primært handler om at bidrage med de nyeste behov og tendenser, som opleves i hverdagen, hvor ingeniøren bl.a. skal sikre, at kvaliteten af de tekniske redegørelser er optimale. Læs e+ online på: På er et virtuelt demonstratorium under udvikling. Demonstratoriet udspiller sig i den webbaserede funktion Google Maps, hvor lokale energioptimeringer af boliger og virksomheder er synlige og tilgængelige. Google Maps gør det muligt at præsentere energi-initiativer fra private boligejere i kommunen, på en overskuelig og informativ måde, med korte beskrivelser af projekterne. Det betyder, at alle interesserede kan besøge energibyen.dk og bruge demonstratoriet til at danne sig et hurtigt overblik over energitiltag, som andre boligejere allerede har udført. Hertil er der også plottet virksomheder ind på kortet, som sælger ydelser og produkter på energiområdet. Funktionen er tilgængelig allerede nu, men projektet er i en løbende proces, og vil senere bestå af et langt større omfang af boliger og virksomheder til inspiration for andre interesserede boligejere. 48

49 Formålet er at præsentere projekter og give inspiration til nye energiprojekter. Vi viser også energi-producenter på siden, som er for både private og virksomheder, fortæller energirådgiver Anne Dorte Iversen. Demonstratoriet er en velvalgt platform, når det drejer sig om at imødekomme boligejernes ønske om at se andre energirenoveringssager, som er realiserede. Dette digitale udstillingsvindue giver borgeren mulighed for at overveje egen situation med udgangspunkt i andres oplevelser og erfaringer. Nogle af de boligejere som medvirker i projektet, er desuden positive overfor at fremvise sine energirenoveringssager. Det er interessant, fordi det skaber en god dynamik og tillid, når man med egne øjne kan se resultater og samtidig stille spørgsmål til fordele, finansiering og besparelser. Energimesse med fokus på private boligejere Den 15. juni 2012 afholdt Energibyen Frederikshavn en velbesøgt energimesse midt på Sæby Torv. Messen blev udført som en større event, hvor 20 lokale leverandører og virksomheder fyldte torvet med forskellige løsninger inden for energiforbedringer til privatboligen. Dagens program var sammensat som en målrettet indsats Der er også en række udfordringer ved at opstille et demonstratorium i denne form, hvis brugerne skal vedligeholde interessen og bruge funktionen. Det kræver først og fremmest, at projektet kontinuerligt følger den lokale udvikling på området, således at der er opdateringer tilgængelige i takt med nye byggeprojekter. Det kræver, at den ansvarlige har fingeren på pulsen, når det kommer til virksomheders ydelser og produkter og samtidig er opsøgende i sin kontakt til boligejere. En sidste udfordring er, at demonstratoriet skal markedsføres sideløbende med projektudviklingen. Det er vigtigt, fordi en funktion som denne appellerer til boligejere, der på nuværende tidpunkt overvejer en energirenovering og derfor søger informationer. Boligejere der i fremtiden har samme overvejelser, vil med sandsynlighed kun få kendskab til funktionen, hvis den synliggøres i det øjeblik, som de har brug for den. på borgerinddragelse. De hyggelige rammer ved Sæby Torv viste sig at være det rette miljø til formålet, fordi placeringen er et knudepunkt, hvor der dagligt kommer mange forbipasserende. Det gav de medvirkende leverandører og virksomheder mulighed for at møde borgerne i øjenhøjde, og på borgernes egne præmisser. I planlægningen op til energimessen, havde Energibyen Frederikshavn fokus på, at udstillerne skulle repræsentere et bredt udsnit af bæredygtige og energioptimerende teknologier til private boligejere, som messens primære målgruppe. På den måde fik de besøgende mulighed for 49

50 at orientere sig om de mange bæredygtige energiløsninger, som det lokale energimarked kunne tilbyde. Alt sammen på et sted. Der var bl.a. udstillere med solceller, lavenergivinduer, varmeinstallationer, isolering, pillefyr, LED belysning, varmepumper, totalløsninger og to pengeinstitutter, som bistod med økonomisk rådgivning og besvarelse af finansielle spørgsmål samt præsentation af egne lånetilbud til energioptimering af boliger. Det lokale uddannelsescenter havde også en stand, hvor de satte fokus på energiforbedringer i boliger. Der var mange fremmødte fra alle hjørner af kommunen fra Skagen i nord til Præstbro i syd, idet afholdelse af energimessen var annonceret i kommunens tre største lokalaviser. Energibyens energirådgiver havde sin egen stand på messen, som var omgivet af mange spørgelystne boligejere. Efter Energimessen har rådgiveren fået mange positive tilkendegivelser og ikke mindst henvendelser fra borgere, som bestilte en energigennemgang af boligen. Boligejernes transportbehov var også i fokus, idet nogle af totalløsningerne og finansieringsmodellerne omfattede dækning af borgernes transportbehov, baseret på bæredygtige køretøjer, især elbiler. Som et trækplaster kunne de besøgende opleve en større el-biludstilling, hvor der var prøveture bl.a. i sportsmodellen Tesla. Efter Energimessen sendte Energibyen et evalueringsskema ud til udstillerne, hvor de blev bedt om at besvare nogle spørgsmål, som kunne afklare, hvilket udbytte udstillerne havde fået af at medvirke på Energimessen. I besvarelsen af evalueringsskemaet tilkendegav udstillerne, at de var meget tilfredse med både antallet af fremmødte og messens placering. Flere udstillere tilkendegav, at de tilmed fik kunder under messen. Ud fra de tilbagemeldinger Energibyen har modtaget fra udstillerne og fra besøgende på messen, må afholdelse af Energimessen betragtes som en stor succes. Den borgerinteresse, som energirådgiveren oplevede, og som også har resulteret i 30 rådgiverbesøg hos de private boligejere, er også en klar indikation på, at borgerinddragelse har en positiv effekt. 50

51 Rådgivning Energibyen Frederikshavn har satset massivt på energirådgivning i boliger som et væsentligt indsatsområde, når det gælder om at motivere boligejere til at undersøge og handle på det energisparepotentiale, som befinder sig i deres boliger. Energirådgivning følger som et naturligt næste skridt i hælene på de informationer, som Energibyen har formidlet via borgermøder, hjemmeside, energimagasinet e+ mv. Derfor tilbyder Energibyen Frederikshavn alle boligejere i kommunen et gratis og uvildigt energitjek af boligen. Det giver boligejerne mulighed for at handle direkte og hurtigt, imens interessen er der. Hertil har Energibyen et digitalt tilbud til boligejerne, som hjemme ved computeren, har mulighed for at bruge energiberegneren Husets Web. Det er alle tiders, ganske simpelt. Jeg læste om energirådgivning i e+, og når vi står overfor at skulle sælge vores hus indenfor den nærmeste fremtid, vil vi undersøge mulighederne for at forbedre salget ved at energioptimere huset, siger Birger Bach Jensen fra Sæby, og fortsætter: Uvildig energirådgiver Jeg vil helt sikkert udbrede budskabet om gratis rådgivning til dem jeg kender, som har hus eller ejerlejlighed. I samarbejde med Frederikshavn Forsyning tilbyder Energibyen borgerne i Frederikshavn Kommune en uvildig energigennemgang af boligen. Det er et vederlagsfrit tilbud til borgerne, hvor Energibyens rådgiver besøger borgeren i eget hjem, og gennemgår huset for eventuelle energibesparelsesmuligheder. Energirådgiveren er uvildig netop fordi der ikke samtidig skal sælges en ydelse eller leveres et bestemt produkt. Energibyen har erfaret, at det uafhængige energitjek skaber tillid blandt borgerne. 51

52 fordomme. Et besøg er med til at ruste boligejerne til at foretage en vurdering ud fra et sagligt og oplyst grundlag. Det medvirker til, at resultaterne bliver overskuelige og realiserbare, når besøget tager udgangspunkt i den enkeltes behov, økonomi og ønsker. De mange oplæg og besøg rundt omkring i kommunen har resulteret i en fyldt kalender og en hastigt stigende interesse for at få et besøg af energirådgiveren. På et år er det blevet til 540 henvendelser. Vi er til for borgerne i kommunen. Vi skal ikke sælge nogle produkter eller ydelser samtidig. Kort og godt kan man regne med en rådgivning, der skal hjælpe den enkelte borger, men også kun hvis der er behov for det. Det kan jeg give et svar på kvit og frit. For man skal ikke energirenovere for enhver pris. Der skal være fornuft i investeringerne, siger Bo Bechfeldt, energirådgiver ved Energibyen Frederikshavn. Jeg tog kontakt til energirådgiveren, fordi jeg opdagede, at det var uvildigt og gratis, da jeg så tilbuddet i lokalavisen, siger Mogens Lie fra Åsted og fortsætter: Jeg synes, vi skal tænke i andre baner for at forhindre, at vores energiforbrug bliver for dyrt. Jeg glæder mig til at modtage rapporten fra energirådgiveren, og så giver det sig selv, at jeg vil tage det til efterretning, som står deri. Energirådgiveren kommer i kontakt med de lokale borgere via borgermøder, annoncer i e+, avisen, oplæg til arrangementer og tilstedeværelse på messer. Det giver rådgiveren en stor berøringsflade med mulighed for at tale med boligejere i øjenhøjde, tilbyde et gratis energitjek og besvare de spørgsmål, som den enkelte har i forbindelse med energioptimering af boligen. Energirådgiveren er et væsentligt virkemiddel, når det handler om at imødekomme boligejernes barrierer og 52

53 Energirådgiveren på besøg 1. Før besøget: Energirådgiveren kontaktes af en boligejer, som ønsker at lave en aftale for et energibesøg. Sammen aftaler de et tidspunkt for mødet, og rådgiveren modtager oplysninger fra boligejeren vedr. el- og varmeforbrug. Andre relevante data om huset henter rådgiveren selv fra BBR-registret, hvor boligens byggeår, varmeforsyning og størrelse er registreret. Ud fra oplysningerne ved rådgiveren allerede inden besøget, om husstanden har et højere energiforbrug end lignende husstande. Et højt forbrug er ofte et tegn på, at der er et potentiale for energibesparelser. 2. Under besøget: Energirådgiveren gennemgår først boligen udvendigt og indvendigt sammen med boligejeren. Det er typisk for at se efter kuldebroer i konstruktioner og klimaskærm. Ofte er overfladen en klar indikation på, om der er brug for fornyelse eller renovering. Det er nødvendigt at undersøge boligen grundigt i dialog med ejeren, for også at finde de skjulte energisparepotentialer. Efter gennemgangen af husets tilstand, tilser rådgiveren varmeanlægget. Her er det væsentligt, at varmeanlægget er tilpasset husstandens behov, ellers kan der være økonomiske fordele ved at udskifte. Under hele besøget fokuserer rådgiveren på ejerens ønsker. Det nytter ikke noget at tale om et solcelleanlæg til over , hvis ejeren ikke vil eller har mulighed for at investere mere end det halve. Kunsten er at forholde sig til, hvad ejeren ønsker, siger energirådgiveren. 3. Efter besøget: Efter tilsynet udarbejder energirådgiveren en rapport, der påpeger energisparetiltag, som med fordel kan udføres i boligen i form af varme- og elbesparelser. Boligejeren har skrevet under på, at rådgiveren må indberette energibesparelsen til Energistyrelsen, hvis der foretages energitiltag i boligen. Rådgiveren vurderer boligen og udregner besparelser ud fra data, der er lavet af Videncenter for Energibesparelser i bygninger. Rapporten indeholder også en vurdering af, hvad ca.-prisen er for de tiltag, som anbefales. Prisen er bestemt ud fra et gennemsnitligt prisniveau hos lokale håndværkere. Det er derefter op til boligejeren selv at tage kontakt til håndværkere, som kan udføre jobbet. 4. Opfølgning: Efterfølgende er det muligt for boligejeren at tage kontakt til energirådgiveren, hvis der er nogle uopklarede spørgsmål. Rådgiveren kontakter også boligejeren senere i forløbet, for at orientere sig om, hvorvidt der er igangsat renoveringsprojekter og generelt for at forhøre sig om det videre forløb efter energibesøget. Er der foretaget nogle energitiltag, indberetter rådgiveren de gennemførte energibesparelser til Energistyrelsen. 53

54 Husets Web På er der et link til energiberegneren Husets Web. Husets Web er et værktøj, som sætter boligejeren i centrum. Via konkrete spørgsmål om boligen, er det muligt for ejeren at få en indikation på, om der er energibesparelser at hente. Det er boligejeren selv, der indtaster informationer om boligen resten hentes fra BBR registeret. En beregning på Husets Web består af 5 skærmbilleder med ca. 25 konkrete spørgsmål, der giver husejeren en individuel og gratis Energihandlingsplan, hvis udregningerne altså viser, at der med sandsynlighed kan spares penge. Udførelse Det er en stor motivationsfaktor for boligejere, som selv overvejer at energirenovere boligen eller udskifte til en ny varmekilde, at de har adgang til sammenlignelige boliger og renoveringssager, for at hente inspiration og information om processen i øvrigt. Med dette får boligejerne mulighed for at se potentialerne og forholde sig til faktiske boliger, som beviser, at der er reelle energibesparelser at hente. Til inspiration følger i alt 5 cases af kommunale, almene og private bygninger fra Frederikshavn Kommune, som har gennemgået en energirigtig forvandling. Sæby Strand Et alment boligbyggeri Energiberegneren vurderer sammenhængende, hvilke udfordringer boligen indeholder i forhold til isolering eller optimering af varmesystemet. Husets Web giver et fingerpeg om mulige energioptimeringer i den enkelte bolig, men energiberegneren kan af flere årsager aldrig blive ligeså præcis, som en beregning, der er udført af en uddannet energirådgiver. Derfor følger der med rapporten også et tilbud om at få besøg af Energibyens energirådgiver, hvis boligejeren ønsker det. Husets Web er et interessant værktøj, der er lettilgængeligt for boligejere, som kan indtaste oplysningerne direkte fra egen computer. Frederikshavn Boligforening er i gang med at opføre 84 nye lejligheder i attraktive omgivelser langs strandpromenaden ved Sæby Strand, og med udsigt over Kattegat. 54

55 Første etape af boligbyggeriet stod færdigt i juni 2012, og de resterende 48 lejligheder står indflytningsklar den 1. april Frederikshavn Boligforening har valgt at opføre lejlighederne med et kompromisløst fokus på lavenergiløsninger og vedvarende energi. Det beregnede energiforbrug vil udgøre 26,9 kwh pr. m 2 pr. år, som betyder, at varmeregningen pr. lejlighed kun vil udgøre ca. 250 kr. a konto om måneden. Til sammenligning vil et byggeri i 2010 krav koste ca kr. a konto pr. måned. For at opnå optimale udsigts- og lysforhold opføres de fire boligstokke, som boligprojektet består af, forskudt i forhold til hinanden. Boligforeningen har lavet en aftale med Sæby Fjernvarmeværk, som er med til at holde energiprisen i bund for de kommende lejere. Aftalen omhandler etableringen af solvarmeanlæg på tagene af tre bygninger, hvor det samlede solfangerareal udgør 500 m 2. Det vil sige, at hvis solfangeranlæggets varmeproduktion overstiger det aktuelle forbrug i boligerne i sommerperioden, så har boligforeningen og det lokale varmeværk indgået en aftale om, at den overskydende energiproduktion transmitteres til fjernvarmeværkets distributionsnet mod betaling. Til gengæld køber boligforeningen varme af fjernvarmeværket i vinterperioden. Solfangeranlægget vurderes til at kunne producere ca. 200 MWh varme pr. år og medvirker til, at boligerne i Sæby Strand opfylder de fremtidige energikrav fra Energiforbrug der er til at forstå I det nye byggeri ved Sæby Strand, er der sat kreative metoder i brug for at få de kommende lejere i Sæby Strand til at blive opmærksomme på det daglige energiforbrug. Frederikshavn Boligforening har allieret sig med den lokale virksomhed Soft og Teknik, som har udviklet et lille panel til hver lejlighed. Panelet fungerer som en digital mini-energirådgiver, der er udført efter et letlæseligt smiley-koncept. Det medvirker til, at lejeren, på en enkel 55

56 og overskuelig måde, bliver opmærksom på energiforbruget fra dag til dag. Formålet er, at lejeren selv skal være i stand til at regulere, hvis der er et overforbrug, eller hvis luften er for fugtig og der skal luftes ud. På smileypanelet er der fire glade ansigter, når alt er som det skal være på områderne: Varme, El, Fugt og Vand. Vises der en sur smiley i et af felterne, er det muligt at aflæse på det intelligente panel, hvad man skal gøre. Det spiller en afgørende rolle for lejlighedens indeklima og energiforbrug, at lejeren selv er opmærksom energiforbruget - og dermed i stand til at handle på det. Granly Kommunal energirenovering Økonomisk gevinst Samlet har det krævet en investering på 140 mio. kr. at opbygge de 84 energivenlige lejligheder. Uden energioptimeringerne, ville byggeriets samlede omkostning kun være 5-10 % mindre. Det betyder med andre ord, at de 5-10 %, som byggeriet har kostet ekstra at opføre, allerede har tjent sig hjem efter en kortere årrække. Derefter bliver besparelsen stor, da man samtidig medregner de stigende energipriser, som ville være endnu højere, hvis ikke boligforeningen havde investeret i de energirigtige tiltag fra begyndelsen. Lavenergiboliger: Byggeriet gennemføres efter de fremtidige krav til isolering og lavt varme-forbrug som er fastlagt i Bygningsreglement En lukket adgangsfacade mod nordvest sikrer, at boligerne udnytter den passive solvarme optimalt. I hele byggeriet er der indsat 3-lags super lavenergivinduer. Hver bolig er desuden udstyret med individuelle ventilationsanlæg forsynet med højeffektiv varmegenvindingsanordning, hvor luften fordeles via fleksible slanger, som desuden er lyddæmpende. Kommunen stod overfor at skulle udvide bostedet Granly med nogle ekstra værelsespladser. Her vandt Energiproffer licitationen, hvor den primære udfordring bestod i både at lave en ny tilbygning, og samtidig energirenovere de to eksisterende bygninger. Tilsammen skulle kommunens investering i energiforbedringerne være kosteffektiv og rentabel. Energiproffer er et netværk af lokale håndværkere, som alle har gennemgået en særlig uddannelse i energirenovering af bygninger. Teamet omfatter deltagere fra fagområderne: tømrer, murer, el, vvs, isolering, ventilation og varmepumper. De er alle medlem af en byggegarantiordning. Projektet bestod i at skabe ekstra plads til nye beboere, men også i forhold til at energiforbedre institutionen generelt. Efter projektbeskrivelsen var færdiggjort, drøftede Energiproffer de økonomiske muligheder med Det Kommunale Ejendomscenter, som accepterede beskrivelsen. 56

57 Det resulterede i en ny tilbygning, som sammenbinder de to eksisterende bygninger. Tilmed blev det besluttet, at de eksisterende bygninger skulle energirenoveres samtidig med, at den nye bygning skulle opføres. Selve energirenoveringen af stuehuset bød på nyt tag, udskiftning af vinduer og 220 mm udvendig isolering med efterfølgende facaderenovering. Bygningens fundament Tidligere brugte Granly ca liter olie pr. år samt kwh el pr. år. Den nye energiforsyning forventes at have et forbrug på kwh el, selvom der også er opført en tilbygning på 110 m 2. Det reducerer energiregningen væsentligt. Driftsbesparelsen finansierer renoveringsprojektet Kommunen har optaget et lån, som tager udgangspunkt i en 5% forrentning over en periode af 25 år. På samme måde forventes energipriserne at stige med ca. 5% pr. år. Det betyder, at renteudgifterne i store træk udlignes med energiprisstigningen. Kommunen kan se frem til en årlig besparelse på ca kr. (uden moms), og Granly overholder nu kravene for lavenergibyggeri klasse Landejendom Renovering med fokus på energioptimeringer blev understøbt, og den nye tagkonstruktion blev forlænget og ført sammen med taget på den nye tilbygning. I 2008 overtog Karl Erik Slynge en 105 år gammel landejendom i Jerup. I stedet for at rive de gamle bygninger Den nye tilbygning, som forbinder stuehus og værelsesbygning, er 110 kvadratmeter og rummer bad, kontor, køkken-alrum, depotrum, bryggers og garderobe. Oliefyret røg sig en tur I forlængelse af renoveringsprojektet blev det gamle oliefyr skrottet og i stedet erstattet af et jordvarmeanlæg, der kombineret med en varmepumpe, opvarmer hele institutionen. 57

58 ned og bygge nyt, besluttede han at energirenovere den 240 m 2 store ejendom, som består af et stuehus på 150 m 2 og et udhus på 90 m 2. Karl Erik Slynge ønskede at bevare sjælen i de gamle bygninger, og samtidig energioptimere ejendommen ved at skrotte det gamle oliefyr og opstille sin egen husstandsvindmølle. Byggeprojektet er lavet med fokus på, at ejendommen skal producere mere grøn energi end den forbruger. Det vil sige, at boligen forventes at kunne forsyne sig selv med vedvarende energi, og derfor er ejeren uafhængig af stigende energipriser i fremtiden. Et stort byggeprojekt Det var et omfattende renoveringsarbejde, der blev sat i gang af de to beboelsesbygninger. Stuehuset blev udvendigt isoleret, der kom yderligere 350 mm isolering på loftet og gulvene blev isoleret med 350 mm isolering forsynet med gulvvarme. Herudover blev alle husets vinduer udskiftet til nye super lavenergivinduer, som tilsammen medvirker til, at stuehuset opfylder kravene i BR Udhuset blev også isoleret udvendigt, og der kom i alt 300 mm isolering på loftet. Hertil blev der etableret vandbårne radiatorer til rumopvarmning. Efter renoveringen opfylder udhuset kravene i BR Fra stort forbrug til vedvarende energi Inden renoveringen sørgede et gammelt oliefyr for rumvarme og varmt brugsvand til forbruget i stuehuset. Udhuset blev opvarmet via el-varmepaneler og brugsvandet kom fra en el vandvarmer. Tilsammen brugte ejendommen ca liter fyringsolie og kwh el. Det blev der lavet gevaldigt om på efter renoveringen, hvor det gamle oliefyr blev skrottet. I stedet blev der etableret jordvarme, som er koblet sammen med en 10 kw varmepumpe. Varmeforsyning af beg- 58

59 ge bygninger, inklusive produktion af varmt brugsvand, er opgjort til kwh/år. Der er også installeret 1 stk. 6 kw husstandsvindmølle, som har en beregnet elproduktion på kwh pr. år. I 2011 blev ejendommens samlede elforbrug opgjort til kwh, hvilket betød, at ejendommen købte kwh el udefra. Derfor besluttede ejeren i 2012 at udskifte samtlige lyskilder i ejendommen til LED lys, hvorved der forventes en beregnet elbesparelse på kwh pr. år. Thomas og Anni Larsen fra Frederikshavn ønskede at få nogle konkrete bud på, hvordan de kunne spare på energiregningen i deres murstensvilla i Frederikshavn. Derfor kontaktede ægteparret Energibyens rådgiver, der udførte en gennemgang af boligen for at tjekke mulighederne for at reducere energiforbruget. Økonomisk gevinst Ejeren oplyser, at de samlede udgifter til ejendommens energirenovering har en beregnet tilbagebetalingstid på 11 år. Hertil kommer, at energirenoveringen har forøget ejendommens værdi med op til 80 %. Murermestervilla Energirenovering i byen Lille investering stor gevinst På baggrund af renoveringsrapporten valgte ejerne at få installeret lavenergivinduer i hele boligen. De valgte at udskifte yder- og kælderdøre, som også rådgiveren havde forslået i rapporten. Boligens skråvægge og loft gennemgik også en renovering med yderligere 100 mm isolering. Det sidstnævnte tiltag alene giver en beregnet driftsbesparelse på ca kr. om året. Til bedre styring af husets rumvarme valgte ejerne at investere i radiatortermostater med kodet natsænkning, som medvirker til yderligere varmebesparelse. De besluttede også at hulmursisolere ca. 80 m 2 ydervæg med 70-59

60 80 mm isolering. En hulmursisolering er generelt værd at overveje, da den ofte skaber en stor besparelse. Det var også tilfældet her, hvor investeringen ligger på ca kr., der kan give en beregnet driftsbesparelse på ca kr. om året. Tiltaget er dermed tjent hjem på under 2 år, men besparelsen fortsætter. Ny varmekilde en driftsbesparelse på kr./år, når der udregnes efter nuværende omkostninger på olie, der årligt udgør ca kr. Den endelige løsning blev et kompromis, hvor fjernvarme blev installeret, som den primære varmekilde og på førstesalen er brændeovnen udskiftet med en mindre træpilleovn. Ejerne var i tvivl om, hvad de skulle udskifte det gamle oliefyr til. Valget stod mellem en varmepumpe, et pillefyr eller tilslutning til kollektiv fjernvarme. Varmepumpen som alternativ til oliefyret ville være den største investering på typisk kr. Et pillefyr ville være en investering på ca kr. Den sidste mulighed var tilslutning til det kollektive fjernvarmenet, som også var den enkleste løsning med en investering på ca kr. Ejerne ved ikke på nuværende tidspunkt, hvor stor en driftsbesparelse de tilsammen får af de mange energitiltag, da en samlet beregning af besparelsespotentialerne først bliver opgjort i næste år. Solcelleanlæg er et hit også i Ålbæk Solcelleanlæg, der er installeret på boligens tag, er et hit for tiden. Det er rentabelt, og det giver boligejeren mulighed for at være selvforsynende med el til hele husstanden. I Ålbæk har et pensioneret ægtepar netop fået installeret et solcelleanlæg på taget af deres flotte træhus fra Huset er opbygget i en interessant byggestil, der udskiller sig markant fra andre huse i området. Stilen emmer af kvalitet med det mørke træ og det sorte tegltag. Selve bebyggelsen er på hele 270 m 2, hvoraf de 235 m 2 er opvarmet. Boligen er opvarmet via jordvarme. Det handler (også) om holdning De tre varmekilder kunne alle generere en driftsbesparelse, svarende til % af den årlige varme-udgift, og efter rådgiverens beregning, vil ejerne mindst opnå Hos Hanne og Finn Nellemann i Ålbæk var der en helt særlig grund til, at de kontaktede Energibyens energirådgiver. Det handler simpelthen om en holdning til at passe på miljøet ved at anvende vedvarende energikilder. 60

61 Det betyder, at ejerne opnår en beregnet besparelse på ca kr. pr. år, når man regner ud fra, at 1 kwh koster ca. 2 kr., og ejerne i fremtiden selv producerer 6000 kwh. De sidste 2400 kwh må de så købe udefra. Det nye solcelleanlæg betyder, at både varme og strøm til husholdningsforbruget kommer til at koste ca kr. pr. år. Strøm i banken Holdningen har de haft hele livet, og den afspejler sig også i deres tidligere arbejdsliv, hvor de som de første i Danmark dyrkede økologiske juletræer på deres økologiske landbrug nær Frederikshavn. Energibyens rådgiver var udslagsgivende for ægteparrets beslutning om at installere solceller på husets tag. Ved at investere i solceller, gør ægteparret både en god forretning, samtidig med, at de passer på miljøet. Det er også en vigtig del af beslutningen, at det skal hænge sammen økonomisk. Solcellerne producerer el hele året, men mest om sommeren, hvor lyset er kraftigere, og der er flere solskinstimer. Når anlægget producerer mere el, end der forbruges, sendes den overskydende strøm ud på det offentlige el-net. Omvendt kommer strømmen fra el-nettet, når solcelleanlægget producerer mindre strøm, end der forbruges. Vi skal jo leve af vores penge, og en investering i solceller er bedre end en investering i obligationer. siger Hanne Nellemann. Solen som energikilde I alt er der installeret 28 solcellepaneler, som er placeret på husets to sydvendte tagflader. Siden ejerne byggede huset i 2003, har de haft et gennemsnitligt elforbrug på ca kwh om året, hvor størstedelen anvendes til opvarmning af huset via et jordvarmeanlæg. Det forventes, at solcelleanlægget kan producere ca kwh el pr. år. Hanne og Finn sidestiller det med at have opsparet strøm i banken. Ægteparret følger ivrigt med i produktionen, hvor dagens produktion kan aflæses direkte på inverteren. 61

62 Når måleren løber baglæns Efter solcelleanlægget er installeret, bliver der opsat en ny elmåler, som tæller begge veje. Det betyder, at måleren viser husstandens forbrug fra el-nettet, men også en udregning af, hvad der er i overskud af aktuel produktion, når det aktuelle forbrug er fratrukket. Altså hvad der er leveret til el-nettet. Måleren på billedet er opsat to uger tidligere og viser, at der er leveret 360 kwh el til nettet. De 97 kwh er det forbrug, som ægteparret har haft indtil nu. Elforbruget opgøres årligt, hvor produktionen fra solcelleanlægget trækkes fra familiens forbrug, og de betaler derefter for det overskydende forbrug. Solcelleleverandøren varetog kontakten til kommunen Ægteparret besluttede sig allerede for at kontakte en solcelleleverandør få dage efter mødet med energi-rådgiveren. De tog imod tilbuddet fra leverandøren, som også tilbød dem at varetage kontakten med kommunen, som skal godkende anlægget. Det er boligejeren selv, som er ansvarlig for at få godkendt et solcelleanlæg, men idet leverandøren tilbød det, blev processen mere overskuelig for ejerne. Leverandøren kontaktede først kommunens Center for Teknik og Miljø, for at får svar på, hvad der er angivet i lokalplanen for boligen. Ifølge lokalplanen var der ikke nogle hindringer for at installere solcelleanlægget. Derefter kontaktede leverandøren den kommunale byggemyndighedsafdeling, der bl.a. skal modtage dokumentation og billeder, som viser, hvor anlægget skal installeres. Den del tog leverandøren sig også af. Herudover satte myndighedsafdelingen en nabohøring i værk, hvor naboer har mulighed for at komme med indsigelser vedrørende refleksionsgener fra et kommende solcelleanlæg. Investering og økonomi Den samlede investering løber op på kr., som tilbagebetales over en periode af år. Når boligejere investerer i solceller, er der to metoder at vælge imellem. Ægteparret har valgt den såkaldte standardmetode, som er en enkel måde at opgøre den skattepligtige indkomst på. Når standardmetoden er valgt, er den bindende. Ved afsluttet høringsfrist viste det sig, at naboerne ingen indsigelser havde, og selve høringsprocessen varede ca. en måned, som er en faktor, der ofte ikke medregnes af ejerne af de boliger, hvor naboerne, ifølge byggemyndigheden, skal høres. Sagsbehandlingstiden kan variere fra to til seks uger, fordi der er tale om kompliceret lovstof og ikke mindst på grund af den stigende interesse for solceller, som opleves i hele landet. Der er dog sat tiltag i værk, som kan fremskynde godkendelserne. 62

63 I Ålbæk fik de den endelige godkendelse den 12. juni og derefter gik leverandøren i gang med at installere anlægget. Det stod klar allerede dagen efter godkendelsen. Ejerne er under hele forløbet blevet informeret løbende Faktisk er det ofte en rentabel investering, selvom hver fjerde dansker tror, at de allerede har gjort nok for at energiforbedre boligen. Det er ikke tilfældet. Ifølge SBi kan boligejerne let finde 25% flere energibesparelser i boligen, der samtidig er en fornuftig investering (goenergi.dk). En af de største udfordringer ved at energioptimere boligen er manglende viden om finansieringsmuligheder til projekterne. Det er ganske enkelt for indviklet og uoverskueligt at sætte sig ind i reglerne, selvom der er stort fokus på energiforbedringer. Det kan i sig selv virke lidt selvmodsigende. af leverandøren, og anbefaler i høj grad, at det er leverandøren, som varetager kontakten til kommunen. Som almindelig forbruger, er solcellemarkedet og kvaliteten af anlæg og invertere, fuldstændig uigennemskueligt. Derfor er det aller vigtigste i sådan et forløb, at man har tillid til leverandøren. Og det har vi i den grad haft, siger ejerne. Finansiering En af de største poster på budgetkontoen er energiudgiften. Det er en post, som med al sandsynlighed vil stige yderligere i takt med voksende energipriser, hvis ikke boligejeren aktivt tager en beslutning om at gøre noget ved det. Der findes et hav af forskellige energibesparende tiltag, som medvirker til at sænke forbruget og dermed reducere energiregningen. Men det kræver, at boligejerne er villige til at investere i tiltagene og se finansieringen som en investering på den lange bane, selvom pengene skal op af lommen her og nu. På den anden side mangler der overskuelige lån eller finansieringspakker, som enkelt samler hele lånet måske i pakker af kr., kr. og kr., alt efter hvad ejerens ønske, økonomi og behov er. Der er langt fra en hulmursisolering til ca kr. og til et fuldt monteret solcelleanlæg til over kr., men uanset hvad man som boligejer ønsker, skal det være mere enkelt at overskue finansieringen. For at lette boligejernes adgang til favorable lånevilkår på energiforbedringer, har Energibyen Frederikshavn været igangsætter på adskillelige møder med lokale pengeinstitutter i Frederikshavn Kommune. Energibyen har afholdt individuelle møder med pengeinstitutter, men også et 63

64 fællesmøde hvor de fleste pengeinstitutter var repræsenteret. Øvelsen i at udvikle et samarbejde imellem konkurrerende virksomheder, er båret af at fremhæve en fælles målsætning, som er attraktiv for alle parter. Det skaber en central motivation, som har været medvirkende til, at pengeinstitutterne i Frederikshavn Kommune har haft et betydeligt forspring i udbud af energilån til boligejere. På energiområdet har finansieringsmarkedet stadig et stykke vej at gå. I dette afsnit kastes lys over nogle af de muligheder og overvejelser, der er vigtige i forhold til finansiering af energiforbedringer i privatboliger. Samme budskab er efterfølgende blevet brugt i mange andre sammenhænge og det gælder bestemt også, når det kommer til energirenoveringer i huset. Her er regnestykket bare en anelse mere kompliceret, og der er en række andre hensyn at tage, som ikke er så centrale, når det handler om at købe en sparepære til husholdningen (Spar Nord:2010). Det dyreste er billigst Udfordringen er, at den økonomiske logik skal forstås lidt omvendt, når det drejer sig om energitiltag til boligen. Faktisk er det dyrt at spare penge eller sagt på en anden måde, man skal bruge penge for at tjene penge, fordi der er stor forskel på, hvad der er hensigtsmæssigt på den korte bane, og hvad der er hensigtsmæssigt på den lange bane. Det kan sammenlignes med det budskab, som også kommer til udtryk i forskellige kampagner om f.eks. energisparepæren, når den sammenlignes med glødepæren. Energisparepæren er dyrere, når man går ud og køber den i en forretning, men i længden er den langt billigere end den almindelige pære; det er den billige, der er den dyre, og den dyre, der er den billige. 64

65 Opførelsesår/Mærke A1/A2 B C R E F G Før Kilde: Videncenter for Energibesparelser i bygninger:2011 Hvor er der penge at spare? Det er individuelt fra bolig til bolig, hvilke energiforbedringer, der egner sig bedst. Alligevel er der nogle generelle punkter, som boligejere skal være opmærksomme på, fordi de ofte kan medføre en høj energibesparelse. Selvom det for manges vedkommende kan betale sig at energirenovere, er det især de boligejere, som har et parcelhus fra 1970 erne, der typisk kan hente rigtig store besparelser hjem. Det er ofte ved at udskifte tag, vinduer eller hoveddør. Mere generelt, er der en række energiforbedringer, som oftest kan betale sig økonomisk (goenergi.dk): - Hulmursisolering - Rørisolering - Isolering af loft og skunk - Reparation af utætheder - Evt. etablering af solvarme eller solceller - Udskiftning af ruder til energiglas i eksisterende vinduesramme Skemaet ovenfor viser, at en boligs energimærke i høj grad er forbundet med boligens alder. Det vil typisk betyde, at jo nyere huset er, des bedre er husets energitilstand. Analyser af energimærkningen røber, at de fleste huse med energimærkerne F og G indeholder en række forslag til energioptimeringer, som også er økonomisk fordelagtige. Hvis forslagene realiseres kan energimærker (op til D) typisk rykke en til to klasser op. I nogle tilfælde vil det 65

66 betyde, at selv et ældre hus fra 70 erne kan opfylde kravene til energiklasse B, når de passende energiforbedringer er lavet. Energimærket er lovpligtigt i en salgsannonce af boligen. Det betyder, at energiforbedringer både kan være en god investering for købere og sælgere. - Lavere energiregning - Sikkerhed ift. stigende energipriser - Øget komfort og indeklima - Boligen får en højere brugsværdi - En bedre energitilstand øger husets salgsværdi Hvad får man for pengene? Ved at investere i energitiltag til boligen får man først og fremmest flere penge til sig selv forstået på den måde, at rådighedsbeløbet bliver større, fordi energiudgiften bliver mindre. Men det er ikke det eneste. Generelt medfører energirenoveringer en lang række fordele (Videncenter for Energibesparelser i bygninger:2011): Hvilken finansiering skal man vælge? Privatøkonomi er altid en meget individuel størrelse, og derfor er det også forskelligt fra boligejer til boligejer, hvilken finansiering der er bedst. Det afhænger af forskellige faktorer som friværdi i boligen, opsparing, valg af lån og hvilken type energitiltag ejeren vælger. Eksempelvis er det meget rentabelt at investere i solcelleanlæg, som lovgivningen ser ud lige nu. Det kan der læses mere om senere her i afsnittet. En privat boligejer har en begrænset række muligheder, når der skal findes penge til en investering i energirigtige tiltag. Det drejer sig om energilån i banken, lån i realkreditinstitutter; men faktisk er der også tilskud, håndværkerfradrag og de særligt fordelagtige ordninger, som populært anvendes nu, når husejere investerer i vedvarende energianlæg som f.eks. solceller og husstandsvindmøller. Nogle leverandører tilbyder også kunderne en finansieringsaftale på energiforbedringerne. Det hele bør overvejes som en del af finansieringen. 66

67 Men det boligejeren først og fremmest skal undersøge er, hvor det er mest fordelagtigt at låne penge. Sagt med andre ord; hvor koster pengene mindst? Det man som ejer skal huske er, at man selv er ansvarlig for at finde pengene til energiprojektet, fordi det er en investering, som gavner egen økonomi i længden. De fordelagtige lån medvirker til at gøre energiforbedringer til en rigtig god forretning, og faktisk er besparelsen så stor ved nogle energirenoveringer, at besparelsen i sig selv betaler hele lånet. Når lånet er betalt, er besparelsen der fortsat. Lån til energitiltag i realkreditinstitutter Energilån i banken På grund af de mange økonomiske fordele ved at energiforbedre boligen, har ejeren typisk en god sag at fremlægge for sin bankrådgiver. Bankerne er ofte positive, fordi de kan se fornuften i at udlåne penge, som senere kaster en større gevinst af sig, og samtidig øger boligens værdi. Det er typisk billigere at tage et lån i et realkreditinstitut, fordi renten ofte er lavere end i banken. Omvendt er der andre fordele ved at vælge et banklån, fordi det typisk er billigere at oprette lånet. En tommelfingerregel siger, at lånet skal op i en størrelsesorden af kr., før det kan betale sig at optage et realkreditlån. En nyere finansieringsform i bankverdenen har efterhånden vundet indpas flere steder. Der er tale om de såkaldte energilån, hvor banker tilbyder nye og mere attraktive lånevilkår til energiforbedringer. Det er ikke alle banker, som udbyder lånet, men hos de der gør, får kunden mulighed for at finansiere sine energitiltag til en rente på typisk 4-6 %, som er væsentligt lavere end ved et almindeligt banklån. Ofte er der et loft på lånet på kr. Det vil sige, at hvis lånet er under kr., kan det være en god ide at undersøge omkostningerne ved at banklån. Har boligejeren i forvejen et lån i et realkreditinstitut, er det også værd at overveje, om det kan omlægges, så der ikke skal betales oprettelsesgebyr. Dog er De nye lånetyper tilbydes til en række forskellige energitiltag, hvor kravet er, at tiltaget skal energioptimere huset. På den måde medvirker energibesparelsen til at betale lånet ud (byggeriogenergi.dk). 67

68 det som regel kun muligt at låne et mindre beløb, når det sker i forbindelse med omlægning af et eksisterende lån (Realkredit Danmark,2). Det er lovbestemt, at realkreditinstitutter kan belåne op til 80 % af en helårsboligs aktuelle markedsværdi. Dermed vil mange boligejere kunne finansiere omkostningerne til energiforbedringer med et realkreditlån, hvis der er friværdi i boligen i forhold til husets aktuelle værdi på boligmarkedet (energitjeck.dk). andre ord, at et ægtepar tilsammen kan opnå et fradrag på kr. årligt. Hvis der tilmed er hjemmeboende børn i husstanden, som er over 18 år, tæller de for voksne og kan dermed også trække op til kr. fra. For et ægtepar med et hjemmeboende barn over 18 år, er det dermed muligt for familien at fratrække op til kr. af håndværkernes lønomkostninger. Håndværkerfradraget fungerer som et fradrag i den skattepligtige indkomst. Det betyder, at et fradrag på kr. typisk svarer til en besparelse på kr. i skat (SKAT,1). Energiforbedringer med fradrag (SKAT,2): Håndværkerfradrag Der er også hjælp at hente til håndværkerregningen. Det såkaldte håndværkerfradrag har eksisteret siden juni 2011 og gælder frem til den 31. december I den periode kan boligejere få fradrag på håndværkerlønnen til en række vedligeholdelsesydelser og energiforbedringer. Ejeren kan kun bruge sit håndværkerfradrag på sin adresse, og fradraget kan maksimalt udgøre kr. årligt pr. person i hjemmet. Det betyder med Reparation eller udskiftning af ruder i vinduer og terrassedøre med glas Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb Installation af solfangere og solceller Reparation, maling og isolering af ydervægge Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre mv. Fornyelse eller etablering af dræn Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper Installation eller forbedring af ventilation Reparation eller udskiftning af olie- eller gasfyrskedler og varmeanlæg, samt biokedelanlæg Udskiftning eller reparation af fjernvarmeenheder Installering eller udskiftning af varmestyringsanlæg Reparation eller fornyelse af elinstallationer Reparation eller fornyelse af køkken og bad Gulvarbejder Brandsikring, herunder net-tilsluttede røgalarmer Installation eller forbedring af afløbsinstallationer Reparation eller udskiftning af vandinstallationer 68

69 Når en boligejer skal have håndværkerfradrag, er der fire skridt, som skal følges (SKAT,3): 1. For det første skal ejeren sikre sig, at arbejdet står på listen over de fradragsberettigede ydelser, og projektet skal være udført inden for tidsperioden den 1. juni 2011 til den 31. december Vedligeholdelsesarbejde, som tæller alle de energiforbedrende tiltag i fradragsordningen, skal være udført af en momsregistreret virksomhed. 2. Det er for det andet vigtigt at betale elektronisk, eksempelvis med dankort, indbetalingskort eller via sin netbank. Selvom håndværkerarbejdet skal være udført i tidsperioden, er det muligt at betale arbejdet frem til den 28. februar 2013 og stadig få fradrag. Er det forsikringsselskabet, som betaler for arbejdet, kan ejeren få fradrag for den del af selvrisikoen, som svarer til håndværkerlønnens andel af den samlede regning. Men for at få fradrag, er det vigtigt at kunne dokumentere den betalte selvrisiko. 3. Ejeren skal selv indberette sine udgifter til SKAT i Tast- Selv under: indberet servicefradrag (håndværkerfradrag). Alle betalinger skal indtastes hver for sig, og når ejeren indberetter, skal der bruges dokumentation for arbejde og betaling. Herefter overfører SKAT automatisk oplysningerne som et fradrag på årsopgørelsen, hvor den udgift, som er betalt til håndværkerlønnen, bliver fratrukket det beløb, som der skal betales skat af. Når der er flere personer i husstanden, som får fradrag, skal de hver især indberette til SKAT. Her er det vigtigt, at alle har dokumentation for, at de har betalt en andel af udgiften. 69 Det er også muligt at indberette beløbet på forskudsopgørelsen, hvor ejeren således betaler mindre i skat i stedet for at få pengene tilbage. 4. Som det sidste skridt, er det vigtigt at gemme al dokumentation for arbejde og betaling. Selve dokumentationen skal ikke sendes til SKAT, men SKAT har ret til at bede om dokumentation frem til slutningen af Når det er en virksomhed, som har udført arbejdet, skal ejeren gemme fakturaen, hvor arbejdslønnen skal stå særskilt. Er der flere medlemmer af en husstand, som får fradrag, kan man nøjes med en samlet faktura. Der er en undtagelse, som også skal nævnes. Det drejer sig om installation af solcelleanlæg, som efterhånden er blevet rigtig populært pga. de gode afskrivningsmuligheder. Når man som boligejer vælger at installere et solcelleanlæg - eller et andet vedvarende energianlæg, som eksempelvis husstandsvindmøller, er der to metoder at vælge imellem: Standardmetoden og Regnskabsmetoden. Det er KUN muligt at bruge sit håndværkerfradrag, hvis man vælger standardmetoden. Det kan der læses mere om senere i afsnittet.

70 Tilskud til energiforbedringer Der er ikke mange, som er klar over det. Men boligejere kan også søge tilskud til energiforbedringer. Faktisk giver mange af landets energiselskaber tilskud til eksempelvis isolering, installation af jord- eller solvarme, udskiftning af vinduer til lavenergivinduer, skrotning af oliefyr og mange andre renoveringstiltag. Kravet er bare, at det nedsætter energiforbruget. Selvom det ikke er alle energiselskaber, som giver tilskud, er det ikke nogen hindring for boligejerne. Man behøver nemlig ikke at få tilskud fra eget selskab. Det spiller ikke nogen rolle, hvilket selskab man vælger - eller hvor i landet det ligger, det står ejeren frit selv at vælge. Derfor kan det tit betale sig at undersøge de forskellige selskabers tilskud til netop den energiforbedring, som ejeren ønsker at udføre. Der kan nemlig være forskelle fra selskab til selskab. Vigtigt: Det er kun muligt at få tilskud, hvis der ansøges FØR energiforbedringen udføres Ved at give boligejere tilskud, får energiselskabet retten til at indberette energibesparelsen til Energistyrelsen. Hermed kan selskabet dokumentere, at de hjælper nedbringelsen af CO2-udslippet ved at give tilskud til energiforbedringer. Hvis en boligejer er interesseret i at få tilskud, skal der søges om tilskud INDEN arbejdet går i gang. Ejeren må dog gerne indhente tilbud fra virksomheder, men ikke indgå en aftale. Idet der er tale om energiforbedringer, som selskabet indberetter til Energistyrelsen, er det naturligvis ikke muligt at få tilskud for den samme energiforbedring mere end ét sted eller mere end én gang. Vedvarende Energianlæg betaler sig Interessen for at få installeret solceller boomer i høj grad for tiden. Den 15. maj 2012 skrev Politiken, at 150 får godkendt solcelleanlæg om dagen. Det var endda før den nye skatteaftale kom på plads, som har gjort det endnu mere attraktivt at investere i vedvarende energianlæg (VE-anlæg). Energiselskaberne giver tilskud, fordi de er forpligtiget til at hjælpe med at nedbringe Danmarks CO2-udslip. Det skal de dokumentere. Derfor er det nødvendigt for nogle selskaber at købe energibesparelser af boligejere ved at betale ejeren for at energiforbedre boligen. Generelt består tilskuddet af en typisk fast pris pr. sparet kilowatttime på et år. 70

71 Solcellerne er de klart mest populære, men VE-anlæg tæller også f.eks. husstandsvindmøller og andre minianlæg, som producerer strøm af vedvarende energi, og hvor den samlede effekt ikke overstiger 6 kw. Boligejere får meget attraktive økonomiske vilkår ved at investere i eksempelvis solcelleanlæg eller husstandsvindmøller, hvis anlægget bliver tilsluttet det lokale elnet. På den måde bliver man som ejer automatisk selvstændigt erhvervsdrivende, og der skal føres regnskab med anlægget. Det er her de attraktive fordele viser sig. Der er to afskrivningsmetoder at vælge imellem: 1. Standardmetoden 2. Regnskabsmetoden Standardmetoden Standardmetoden er den mest simple af de to ordninger, og bliver også kaldt den skematiske metode. Ved standardmetoden er det nemt at opgøre sit skattemæssige resultat for anlægget. Når en boligejer vælger standardmetoden, er det ikke muligt at få fradrag for de udgifter, som ejeren har på anlægget, f.eks. omkostninger på drift, vedligehold, forsikringer mv. Det er heller ikke muligt at afskrive på det beløb, som det koster at anskaffe sig solcellerne. På den positive side, er der et bundfradrag på kr. af de årlige bruttoindtægter af det producerede strøm. Det betyder, at ejeren kun skal betale skat af de indtægter på anlægget, som overskrider kr. årligt. Et almindeligt solcelleanlæg på 6 kw vil i langt de fleste tilfælde ikke overskride bundfradraget, og derfor bliver ejeren ikke beskattet af indtægterne. Det kan dog forekomme ved husstandsvindmøller, når produktionen udregnes på årsbasis. Hvis indtægterne er højere end bundfradraget, skal der kun betales skat af 60 %. Standardmetoden gør det muligt også at bruge sit håndværkerfradrag, og rentefradraget kan også benyttes. Hvis boligen skal sælges, skal man ikke opgøre gevinst eller tab for anlægget. Standardmetoden er bindende, og det er derfor ikke muligt senere at skifte til regnskabsmetoden. Har en boligejer flere anlæg, skal der bruges den samme metode til alle anlæg. Dog kan ægtefæller eje anlæg og vælge ordning uafhængigt af hinanden. Prisen for el fra eget solcelleanlæg er sat til 60 øre pr. kwh i de første 10 år efter tilslutningen til el-nettet, og 40 øre pr. kwh i de følgende 10 år (BDO:2011). 71

72 Regnskabsmetoden Regnskabsmetoden er, i modsætning til standardmetoden, lidt mere krævende i form af en udvidet selvangivelse, da der skal laves et helt almindeligt regnskab for anlægget. Regnskabsmetoden er stadig den mest populære ordning, fordi alle udgifter er fuldt fradrags- eller afskrivningsberettigede. I regnskabsmetoden er alle indtægter også fuldt skattepligtige. Ejeren kan få fradrag for omkostninger som f.eks. udgifter til vedligehold, forsikring og revisor. Sidstnævnte er i de fleste tilfælde nødvendig. For at vælge regnskabsmetoden, skal anlægget eftermonteres. Anlægget må altså ikke være en integreret del af huset, men skal være monteret på jorden, på væggen, eller på et stativ på taget. Alt overskud/underskud skal tilføres på selvangivelsen under personlig indkomst, som så beskattes. Der skal betales skat pr. produceret kilowatttime, 60 øre pr kilowatt time de første 10 år, 40 øre pr produceret kilowatt time de næste 10 år. Et solcelleanlæg koster typisk kr. alt efter leverandør og kvalitet. Det som anlægget koster, kan ikke trækkes fra, men skal derimod afskrives over en årrække. Med andre ord afskriver boligejeren sin investering, dog ikke med mere end 25 % årligt af den aktuelle værdi af anlægget, og ikke på værdier under kroner. 72

73 Regeringen er kommet med et tiltag, der gør det ekstra attraktivt at benytte sig af regnskabsmetoden: Tiltaget gælder i 2012 samt 2013, og består i, at man i stedet for at afskrive 100 % af investeringen over en årrække, kan afskrive 115 % af investeringen. Ved valg af regnskabsmetoden er det ikke muligt at benytte sig af håndværkerfradraget, og hvis boligen eller anlægget skal sælges, skal fortjenesten opgøres og beskattes. Det samme gælder, hvis ejeren ønsker at skifte fra regnskabsmetoden til standardmetoden (BDO:2011). Der er stadig et stykke vej at gå Der er mange valg, som skal træffes, når man som boligejer skal finde den mest optimale finansieringsløsning til energiforbedringer i boligen. Det er stadig en af de store udfordringer, som kræver bedre og især mere overskuelige løsninger og lånemuligheder. En af de vigtigste forudsætninger for at vælge rigtigt første gang, er at lade en uvildig energirådgiver gennemgå boligen. Rådgiveren kan hjælpe med at finde den optimale energiforbedring til huset, svare på spørgsmål og gennemskue eventuelle udfordringer ved et renoveringsprojekt. Når en boligejer har besluttet at gennemføre et bestemt energirenoveringsprojekt, er det ofte en god ide at tage energirådgiverens energirapport, pris på energitiltag og evt. nogle tilbud fra håndværkere med ned i banken. Her kan bankrådgiveren give et specifikt svar på, hvilke finansieringsmuligheder der er, ud fra den enkeltes økonomi. Det er individuelt, hvad den bedste løsning er. Det handler bl.a. om den enkeltes økonomi, om friværdi og hvilke energiforbedringer der er tale om. Derfor er det vigtigt, at boligejeren altid involverer fagfolk i beslutningerne, således at løsningen bliver præciseret i forhold til den enkelte boligejers behov og situation. Når det er sagt, er det fortsat vigtigt at nytænke de finansieringsmuligheder, som er tilgængelige nu, hvis der for alvor skal sættes skub i energirenoveringerne rundt omkring i landet. Der er brug for flere alternativer i fremtiden, som også eksempelvis tilgodeser boligejere i landdistrikterne. Det er en kendsgerning, at husene uden for byerne har en tendens til at falde i værdi, og derfor er det vanskeligt at låne penge til at energiforbedre disse boliger, selvom det kunne medvirke til at gøre dem mere attraktive. Der er stadig et stykke vej endnu, før finansieringsmulighederne matcher det energisparepotentiale, som findes i den danske boligmasse. 73

Klimarigtigt byggeri. vi kan, hvis vi vil!

Klimarigtigt byggeri. vi kan, hvis vi vil! Klimarigtigt byggeri vi kan, hvis vi vil! Vurderinger og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet, september 2008 Klimarigtigt byggeri vi kan, hvis vi vil! Rapport og anbefalinger fra projektet

Læs mere

Kom godt i gang. Inspiration til lokal forankring

Kom godt i gang. Inspiration til lokal forankring Kom godt i gang Inspiration til lokal forankring 0 BedreBolig BedreBolig 3 Indhold Enkel energirådgivning for boligejere...4 BedreBolig i din kommune...7 En landsdækkende indsats...8 Sekretariat og rejsehold

Læs mere

Styrk forretningen med et professionelt energinetværk. en guide til håndværkere, energiselskaber, kommuner og finansieringsinstitutter

Styrk forretningen med et professionelt energinetværk. en guide til håndværkere, energiselskaber, kommuner og finansieringsinstitutter Styrk forretningen med et professionelt energinetværk en guide til håndværkere, energiselskaber, kommuner og finansieringsinstitutter Find nøglen til markedet For boligejerne er det ofte en uoverskuelig

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

Lokale virksomheders forventninger, behov og forhold med henblik på klimasamarbejde med kommunen

Lokale virksomheders forventninger, behov og forhold med henblik på klimasamarbejde med kommunen Lokale virksomheders forventninger, behov og forhold med henblik på klimasamarbejde med kommunen (Afklaring af den private sektors forventninger til udvidet klimasamarbejde med lokale myndigheder) Rapport

Læs mere

AlmenVejledning AlmenRapport 6 C 3

AlmenVejledning AlmenRapport 6 C 3 Energiforbedring af den almene Energirenovering og ESCO i den almene sektor boligsektor med effekt i afdelingerne AlmenVejledning AlmenRapport 6 C 3 edning apport 6 C 3 Forslag til udviklingsprogram med

Læs mere

GØR BOLIGFORBEDRING LETTERE. - ét stop til en energirigtig bolig

GØR BOLIGFORBEDRING LETTERE. - ét stop til en energirigtig bolig GØR BOLIGFORBEDRING LETTERE - ét stop til en energirigtig bolig GØR ENERGIFORBEDRING LETTERE FLERE MULIGHEDER END NOGENSINDE FØR Drømmer du om en bolig uden fodkulde og kolde vægge, og som samtidig er

Læs mere

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi November 2014 Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

LED FIND VEJ I JUNGLEN!

LED FIND VEJ I JUNGLEN! LÆS OM: ENERGIRENOVERING + LED-BELYSNING + BIOBRÆNDSEL + ENERGIMESSE + GODE RÅD LED FIND VEJ I JUNGLEN! LED er fremtidens lys, og fremtiden er her allerede. En af landets førende LED-eksperter bor i Frederikshavn

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne!

Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! FRIVILLIGRÅDET Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! Reformoplæg fra Frivilligrådet April 2010 Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! Reformoplæg fra Frivilligrådet

Læs mere

den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker

den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker Den kompetente borger Fremtidens samarbejde

Læs mere

Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser. Helle Holt & Marie Louise Lind

Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser. Helle Holt & Marie Louise Lind Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser Helle Holt & Marie Louise Lind Socialforskningsinstituttet Beskæftigelse og erhverv Marts 2004 2 Om undersøgelsen Danmarks

Læs mere

De første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation

De første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation 2 DE FØRSTE 100 DAGE Indhold Forord 5 Når fusioner fungerer 6 Fokus på medarbejdere

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

Dansk Byggeri-guiden til den gode byggeproces

Dansk Byggeri-guiden til den gode byggeproces Dansk Byggeri-guiden til den gode byggeproces Dansk Byggeri har udgivet denne guide for at sikre en god kommunikation mellem dig og de byggevirksomheder og håndværkere, du vælger at arbejde sammen med.

Læs mere

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Arbebjdet skal organiseres målrettet

Læs mere

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Inspirationskatalog Redaktion: David Graff og Carsten Kjærgaard Fotos: Chili Foto Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 < Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Udgivet

Læs mere

Udvikling af etniske minoritetsforeninger

Udvikling af etniske minoritetsforeninger Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration

Læs mere

Hvem er de unge ledige?

Hvem er de unge ledige? Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Anne Görlich, Mette Pless, Noemi Katznelson og Pia Olsen Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Hvem

Læs mere

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi KOLOFON Af en arbejdsgruppe nedsat af social- og integrationsministeren Med bidrag fra: KL,

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE

DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE FORORD Bestyrelser kan gøre en forskel Hvert år ser tusindvis af nye danske virksomheder dagens lys. Det styrker konkurrencen

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet

Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer - 2013 5 HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer - April

Læs mere