Sorgens diskurser i danske medier nogle nedslag i mediernes dækning af sorg og død

Transkript

1 Sorgens diskurser i danske medier nogle nedslag i mediernes dækning af sorg og død Oplæg til diskussion Netværk for sorgforskere 15. september 2017 Dorthe Refslund Christensen, Aarhus Universitet Kjetil Sandvik, Københavns Universitet

2 Oplæg til debat tænk over det! Hvordan optræder temaet sorg i medierne? Hvilke agendaer er på spil og hvem sætter dem? Hvad er vores holdning(er) som forskere til diskussionerne? Hvad er vores rolle og muligheder som aktører i mediedækningen kan vi komme (fyldestgørende) til orde? Er der aspekter som er problematiske fx: vægtning af sociologiske tilgange (kompleks sorg) vs psykologiske (kompliceret sorg)? (for) kraftig polarisering fx mellem sorg som personligt/individuelt anliggende vs sorg som relationel, social,kulturel? Hvad er fraværende om noget?

3 Framing At dø, at miste, at sørge - hovedoverskrifter Hvem taler professionelle (forskere bl.a. indenfor psykiatri og palliativ behandling, rådgivere, præster, der bedriver sjælesorg ), private (dem der har mistet, dem der føler med dem som har mistet ), samt forfattere, journalister, debattører, kommercielle aktører Hvor tales der fra: videnskabelig eller på anden måde professionel tilgang, den personlige tilgang (har selv mistet, kæmper/lever med sorgen) Hvilke medier tales der igennem: traditionelle massemedier: TV, aviser, ugeblade, tidsskrifter (herunder fagtidsskrifter), hjemmesider, sociale med + kanaler vi ikke almindeligvis tænker på som medier: død, tab og sorg ytrer sig i stigende grad gennem en mangfoldighed af medier

4 Hvad er temaerne? Døden fylder mere, men ikke nok? er vi stadig dødsforskrækkede, er det at tale om død og sorg stadig tabu? Vores forhold til sorg ændrer sig nye sorgparadigmer: kompliceret sorg og continuing bonds: modsætninger eller komplementære størrelser? At miste og at give sorgen ord: fra digtsamlinger og biografier til ytringer i online formater At sørge med andre: parasocial sorg eller sorg som fælleskabspraksis

5 Død, tab og sorg fylder (stadig) meget i litteraturen

6 Stof om død, tab og sorg fylder mere i traditionelle medier

7 Og det fylder i den store mediemangfoldighed Sorg og det at leve med den døde udtrykkes gennem en bred og mangfoldig vifte af medier (her forældre der har mistet): fra mindetatoveringen til online fotoalbum på Instagram, fra lukkende Facebookgrupper til åbne diskussionsfora på diverse hjemmesider for forældreskab, graviditet osv., fra særlige online mindesider til gravstedet.

8 er vi så stadig dødsforskrækkede? Døden som fiasko i Et behandlingssystem Vi svælger i spektakulær død men har vanskelig(ere) med den nære død (inkl. vor egen død) Døden og det at miste som noget vi ikke taler om

9 Sorg som diagnose Continued connections with the deceased is [in some discourses] regarded as an abnormal way to deal with bereavement, and this view is still the standard interpretation in the latest Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorder 5th edition, DSM-5 (American Psychiatric Association, 2013). According to DSM-5, it is now possible to diagnose bereavement as a major depressive disorder if symptoms persist more than two weeks. The Kübler-Ross (1969) stage model and the idea that grief processes are confined to a specific time-frame, casting online communities for bereaved [people] as grief-ghettos Christensen et.al

10 er ikke en uproblematisk tilgang Argumenter mod sygeliggørelse af sorg Argumenter for at sorg rammer forskelligt Argumenter for at sorg ikke (kun) er privat, men social/ relationel

11 Sorgparadigmer i forandring Faser: sorg som lineær og afgrænset periode, hvorefter man giver slip (i sorgen, den døde ) og bevæger sig videre den sunde sorg holder op (jf. kompliceret sorg ) Continuing bonds: sorgen, savnet og relationen til den døde videreføres i hverdagslivet: medfører praksisændringer i forhold til hvordan vi opfatter sorgprocesser og hvordan vi taler om døden og det at miste. Dual process: vekselvirkning mellem sorg (tabsoplevelse) og hverdagspraksis (nærværsoplevelse)

12 At tale om død og sorg som det sidste tabu er (måske) ved at miste sin forklaringskraft? Parents may talk about their children extensively, as long as they are alive, but expressing the same kind of parental practice is taboo, once your child is dead (at least in the Nordic countries). This limits bereaved parents means for coping with and interpersonally communicating about their loss as well as their ability to establish and continue their role as parents. However, with new practices on children s graves, the growing use of memory tattoos and especially the use of online media as platform for various communities for bereaved parents, this seem to be changing and strengthen both the interpersonal communication and social interactions about and with the deceased child. Christensen, Hård af Segerstad, Kasperowski, Sandvik 2016

13 At bryde tabuet: tab, sorg og liv med den døde kommunikeret i det offentlige rum

14 At sørge med/for de andre

15 At sørge med/for de andre Parasocial sorg: sorg-snyltning (handler om hvem som har ret til at sørge) Sorg er dog relationel: den handler om at kunne have medfølelse og føle nærhed også til andre end ens nærmeste! Sorg er kollektiv, et samfundsanliggende (det præmodernes genkomst)

16 Kommercielle aktører hvilken rolle spiller de?

17 Oplæg til debat tænk over det! Hvordan optræder temaet sorg i medierne? Hvilke agendaer er på spil og hvem sætter dem? Hvad er vores holdning(er) som forskere til diskussionerne? Hvad er vores rolle og muligheder som aktører i mediedækningen kan vi komme (fyldestgørende) til orde? Er der aspekter som er problematiske fx: vægtning af sociologiske tilgange (kompleks sorg) vs psykologiske (kompliceret sorg)? (for) kraftig polarisering fx mellem sorg som personligt/individuelt anliggende vs sorg som relationel, social,kulturel? Hvad er fraværende om noget?