Opdateret maj Læseplan for valgfaget madkundskab

Transkript

1 Læseplan for valgfaget madkundskab

2 Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7

3 Indledning Faget madkundskab som valgfag er toårigt og kan udbydes fra 7. klasse. Forløbet kan afsluttes med Folkeskolens afgangsprøve i madkundskab. Det er i så fald en betingelse, at eleven har fulgt undervisningen i det toårige valgfagsforløb, og at undervisningens indhold opfylder kravene til prøven. Undervisningen i valgfaget skal bygge videre på de kompetencer som eleverne har tilegnet sig i det obligatoriske forløb. Indholdet omfatter de samme fire kompetenceområder som i den obligatoriske madkundskabsundervisning. Ud over at fortsætte arbejdet fra det obligatoriske forløb skal eleverne arbejde med mere komplekse opgaver inden for hvert af de fire områder og på tværs af dem. Fagets indhold relateres til mad- og måltidsrelaterede emner og problemstillinger. Eleverne skal inddrages i planlægningen af undervisningen, der tager udgangspunkt i fagets indhold og perspektiveres i forhold til levevilkår og erfaringer med mad, smag og måltider. Der arbejdes praktisk og teoretisk, og eleverne er selv med til at vælge indholdet i undervisningen. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne. Læseplanen beskriver undervisningens progression og danner grund- lag for en helhedsorienteret undervisning. Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdighedsog vidensområder på tværs af kompetenceområderne. Det skal endvidere tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde. Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr. 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervis- ning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. De lovgivningsmæssige rammer for Fælles Mål er med lov nr af 12. december 2017 blevet ændret med henblik på en lempelse af bindingsgraden ved at reducere antallet af Fælles Mål. Dette er gennemført ved, at færdigheds- og vidensmålene i Fælles Mål er gjort vejledende, således at de bindende elementer i Fælles Mål nu udgøres af fagformål, kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder. Denne læseplan er blevet gennemskrevet i foråret 2018 med henblik på at sikre, at læseplanerne for fag og emner formelt set er i overensstemmelse med de ændrede lovgivningsmæssige rammer om Fælles Mål. Frem mod skoleåret 2019/20 vil der blive gennemført et mere omfattende arbejde med at revidere læseplaner og undervisningsvejledninger. Dette skal understøtte, at disse i højere grad tager afsæt i de politiske intentioner bag ændringen i rammerne for Fælles Mål samt anbefalingerne fra rådgivningsgruppen om Fælles Mål. Dette vil bl.a. betyde, at læseplaner og vejledninger ikke i samme grad som tidligere vil fokusere på arbejdet med mål som udgangspunkt for tilrettelæggelsen af undervisningen. Det vil i denne sammenhæng bl.a. blive tydeliggjort, at mål er en didaktisk kategori ud af flere. Læseplan for valgfaget madkundskab 3

4 Trinforløb for 7.-8./ klassetrin I valgfaget madkundskab skal eleverne bygge oven på deres færdigheder og viden om mad og madlavning. Eleverne skal ud over at træffe sunde madvalg for sig selv også lære at træffe sunde madvalg for andre målgrupper, og de skal opnå kendskab til et bredt udvalg af fødevarer og deres produktionsforhold. Derudover skal eleverne lære at eksperimentere med smag og madlavning samt arbejde med holdninger til mad, madoplevelser, madglæde og livskvalitet. Emnerne skal være virkelighedsnære og tilpasses aldersgruppen på det relevante klassetrin. Mad og sundhed Kompetenceområdet mad og sundhed omfatter to færdigheds- og vidensområder: Sund mad til målgrupper fokuserer på elevernes viden om og færdigheder i at kunne omsætte sundhedskriterier i opskrifter, der kan tilpasses forskellige målgrupper med særlige sociale eller ernæringsmæssige behov. Kommunikation og samfund fokuserer på elevernes selvskabte måltider under hensyn til særlige sundhedskrav samt deres formidling af disse i udvalgte medier. Der fokuseres endvidere på analyse af interessebåret mad- og sundhedskommunikation. Sund mad til målgrupper Eleverne arbejder med udvikling af opskrifter ud fra flere alment accepterede sundhedskriterier, som fx energiafbalanceret, varieret kost, dagligt indtag af fibre, frugt og grønt, begrænset sukkerindtag osv. Det sker bl.a. gennem bearbejdning af opskrifter og ernæringsforbedring, smagsforbedring og vurdering af det endelige resultat. Der arbejdes med særlige målgrupper, som kræver forskellige hensyn, fx ændret fedt- eller sukkerindtag. Eleverne skal arbejde med fedtindholdet i forskellige opskrifter, reducere det i nye opskrifter, vurderer kvaliteten af fedt og teste smag og spisekvalitet i den mad, der laves efter opskrifterne. Der skal ikke kun tænkes i fedtreduktion, men også i hvilke fedtstoffer og hvorfor bestemte fedtstoffer anbefales. Eleverne arbejder videre med sukkerindtag og udvikler opskrifter, der både tilgodeser den søde smag og de gængse ernærings- og kostråd vedrørende sukker. Endelig skal eleverne arbejde med målgrupper, som kræver sygdomsopmærksomhed og særlige madhensyn, fx børn med diabetes eller glutenallergi. Andre relevante målgrupper kan være idrætsudøvere med stort energibehov eller mennesker, der gerne vil tabe sig, og her tænkes ikke på slankekure. Kommunikation og samfund I begyndelsen arbejder eleverne med mad som kommunikation og med mediepræsentationsteknikker. Eleverne skaber egne måltider tilpasset et bestemt kommunika- tionsmedie. Eleverne fremstiller nye retter til fx en frokost i klassen eller en fest for forældrene samt realiserer dem. I den forbindelse fremstiller eleverne billeder eller film, der kan bruges i andre sammenhænge eller i andre klasser til inspiration, fx en SkoleTube-video, hvormed de kan undervise en børnehaveklasse i mad og sundhed. Eleverne arbejder således kreativt både med opskrifter, retter og digitale præsentationsformer. På baggrund af disse erfaringer skal eleverne analysere samfundsmæssige mad- og sundhedsdiskussioner, hvor de inddrager reklamer og kampagner fra både trykte og sociale medier, film og tv. Det kan være måden, kostrådene formidles på, magasiners fokus på særlige kure eller måden, hvorpå 4 Læseplan for valgfaget madkundskab

5 mærkningsordninger og varedeklarationer bruges til at vurdere en fødevare og indgå i markedsføringen. Analyserne skal perspektiveres til sundhed ved inddragelse af forskellige sundhedsbegreber, fx et bredt, levevilkårs- og trivselsorienteret sundhedsbegreb og et mere snævert og ernæringsorienteret sundhedsbegreb. Fødevarebevidsthed Kompetenceområdet fødevarebevidsthed omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Fødevarekendskab fokuserer på elevernes viden om et bredt udvalg af fødevarer fra forskellige grupper, deres produktionsforhold, og hvordan der er sammenhæng mellem fødevarernes kemiske egenskaber og deres anvendelse i både egen madlavning og i den industrielle forarbejdning. Bæredygtighed fokuserer på elevernes færdigheder og viden vedrørende både uforarbejdede og forarbejdede fødevarer, så de kan arbejde projektorienteret med at finde alternative fremstillingsmåder af udvalgte fødevarer. Fødevareproduktion fokuserer på elevernes kreativitet og mod på at etablere nye produkter på baggrund af viden om fødevarefremstilling og på baggrund af en række æstetiske erfaringer og madlavningsfærdigheder. Fødevarekendskab Her skal eleverne se sammenhænge og koble den viden, de har tilegnet sig, om fødevarer med den måde, fødevarerne produceres på i samfundet. Der arbejdes videre med elevernes viden om fødevarernes fysisk-kemiske egenskaber, deres anvendelsesmuligheder og smag, som omsættes i retter, hvor der arbejdes med smag. Eleverne skal arbejde med kvalitetskriterier og produktionsforhold, så de kan vurdere kvaliteten af industrielt fremstillede fødevarer. Dette kan blandt andet gøres med eksemplariske fødevarer fra hver fødevaregruppe, som fx korn, ost, fisk eller fjerkræ. Eleverne skaber nye retter med eksempelvis korn, kobler retterne til kulturelle sammenhænge og arbejder med, hvordan de kan produceres i større målestok. Bæredygtighed Her skal eleverne arbejde videre med fødevareproblematikker, bæredygtighedskriterier og produktionsforhold. De kan fx arbejde med en bestemt smag, smagens fysik og kemi, næringsindhold, tilsætningsstoffer, mikroorganismer, pris, holdbarhed, kemisk forurening, menneskelige omkostninger, miljøhensyn, madspild, forarbejdningsprocesser, CO2-aftryk mv. Eleverne skal således arbejde med at vurdere fødevarers bæredygtighed ud fra forskellige og komplekse kriterier. Der benyttes forskellige kom- munikationsmidler i formidlingen mellem eleverne, og debatindlæg fra offentlige medier inddrages. Fødevareproduktion Indledningsvis arbejder eleverne med alternativ fremstilling af fødevarer på baggrund af den viden og de færdigheder, de har tilegnet sig i arbejdet med bæredygtighed. Der inddrages viden om innovative processer i fødevareproduktion. Efterfølgende skal eleverne udvikle et madprojekt, som kan skabe værdi for andre. Eleverne skal arbejde målrettet og kreativt med at præsentere deres madprojekt for hinanden, og de skal arbejde med digital kommunikation, så projekterne også kan præsenteres for andre. Læseplan for valgfaget madkundskab 5

6 Madlavning Kompetenceområdet madlavning omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Mål og struktur fokuserer på planlægning og udførsel ved tilvejebringelse af forskellige formålssatte måltider fra idé over proces til præsentation, alene og sammen med andre. Madtekniske egenskaber og håndværk fokuserer på de mere eksperimenterende og komplekse madlavningsmetoder og -teknikker. Eksperimenterende madlavning fokuserer på eksperimentel fødevaresammensætning og tilberedningsmetoder, herunder krydring og tilsmagning på baggrund af elevernes viden og æstetiske erfaringer fra tidligere. Mål og struktur Eleverne skal fortsat arbejde med at forstå og anvende lærerstillede opskrifter, men arbejder frem imod selv at udforme disse, eksperimentere med mål og vægt samt vælge og anvende de mest hensigtsmæssige teknikker og metoder ud fra en given opgave. Eleverne skal alene eller sammen med andre planlægge et eller flere måltider med formål, indkøb, arbejdsproces til fremlæggelse og evaluering ud fra konkrete formål og anledninger. Eleverne skal selv opstille mål inden for en overordnet ramme udarbejdet i samarbejde med underviseren. Eleverne danner sig et overblik over tilstedeværende fødevarer, skaber en madidé og laver en opskrift, der skal kunne bruges til at omsætte fødevarerne i en selvskabt ret. Madtekniske egenskaber og håndværk Eleverne bygger videre på deres praksis og viden om madlavningsteknikker under de fire grundmetoder i det obligatoriske fag. De udvider deres færdigheder og viden inden for grundmetoderne med mere komplekse tilbered- ningsmetoder og teknikker, som eksempelvis pochering, braisering, legering og gelatinering. Eleverne kobler teknikkerne til deres viden om madens og smagens fysik og kemi, som de har arbejdet med i den obligatoriske del. Eleverne skal derigennem arbejde med at demonstrere brug af komplekse teknikker og metoder i madlavningen. Eksperimenterende madlavning Eleverne arbejder med deres opøvede færdigheder og viden fra det obligatoriske fag og udvider det eksperimentelle arbejde. De skal arbejde videre med deres smagsoplevelser. Fra at have en forståelse for råvarernes kemiske reaktioner alene og i forhold til hinanden, skal de nu kunne sammensætte nye retter, og eksperimentere med råvare i nye kombinationer. Der skal arbejdes med konsistens, smag og dufte og med viden om smag. Der skal inddrages viden om smag fra gastronomiens fysik og kemi og viden om sensorik. Eleverne udvikler deres eget sprog for smag gennem eksperimenter og smagsoplevelser. Eleverne arbejder videre med madens æstetik. De reflekterer og fortolker oplevelser af mad og måltider, herunder de forskellige symboler der findes i både selve maden og i måltidets opbygning, samt betydningen af dette for livskvalitet for den enkelte og for andre. 6 Læseplan for valgfaget madkundskab

7 Madkultur Kompetenceområdet madkultur omfatter to færdigheds- og vidensområder: Måltidets værdier fokuserer på elevernes arbejde med måltidets elementer og symboler samt med forskellige måltidskulturers værdier. Måltider og smag fokuserer på elevernes arbejde med kulturelle, symbolske og samfundsmæssige faktorer, der har indflydelse på måltider. Eleverne etablerer selv måltider under hensyn til smag, madglæde og livskvalitet. Måltidets værdier Eleverne arbejder indledningsvis med måltidet som en udtryksform, der rummer både selve maden, samværet, tidsrammen og rummet det foregår i. Desuden skal eleverne arbejde med betydninger i relation til, hvem der har lavet maden, hvad måltidets deltagere ved om maden og hinanden, deres forventninger, hvem der serverer maden, dvs. hvad alle disse forhold betyder for måltidets værditilskrivning. Eleverne arbejder med mad, både ud fra anledninger og forskellige kulturelle og samfundsmæssige faktorer. Eleverne skal også arbejde med fortolkning af faktorer, der påvirker mad og måltidskulturer, som fx traditioner som jul og påske, hvor eleverne skal analysere de værditilskrivninger, der optræder. Måltider og smag Eleverne skal arbejde med mad og måltiders symbolske dimension samt holdninger til mad, madoplevelser og måltider. Eleverne skal bruge deres viden om måltiders opbygning, dimensioner og kultur til at etablere måltider, der kan skabe glæde og værdi for bestemte målgrupper. Eleverne skal reflektere deres madoplevelser i både faglige sammenhænge og i hverdagen. Der kan inviteres til festmiddag for forældrene, og oplevelsen kan fastholdes og bearbejdes i både ord og billeder. Eleverne arbejder med madglæde og livskvalitet gennem egne smagsoplevelser samt forståelse for andres. Læseplan for valgfaget madkundskab 7