Lærernes Missions Forening

Transkript

1 Lærernes Missions Forening LMF-Bladet Gud lad din herlighed komme over hele jorden (Salme 57,6) NR. 5 NOVEMBER

2 LMF s kontor Flemming Stidsen Skolegade 7A 6880 Tarm Tlf kontor@lmfdanmark.dk Giro LMF s bestyrelse Dorthe Skov Østergaard (formand) Rødlersvej Nivå Tlf formand@lmfdanmark.dk Henrik Nis-Hanssen (næstformand) Ånumvej 11, 6900 Skjern Tlf Grethe Kock (sekretær) Melissehaven 19, 2.th., 2730 Herlev Tlf Peter Lanting Ellen Lauritsen Karin Mogensen Elizabeth Padillo Olesen Birthe Steffensen LMF-Bladet Flemming Stidsen (ansvarshavende red.) Brugte frimærker kan sendes til Ruth Johansen Theklavej København NV Tryk: Toptryk, Gråsten ISSN REDAKTØR Flemming Stidsen Skolegade 7A, 6880 Tarm blad@lmfdanmark.dk Deadline for artikler mm. til næste nummer af bladet er 10. november. Vi mindes Peter Laursen, Vildbjerg Bjarne Nederby Jessen, Frederiksværk INDHOLD Andagten 3 Festligt nytår i Etiopien 4 Where did all this come from? 6 Mirakler fører mennesker til tro 7 Til kalenderen 8 Missionæradresser 9 Afslutter arbejdet i Zambia 13 Mod nye opgaver i Indonesien 13 En barndom med vold og udnyttelse 14 Byggeri og en masse missionsarbejde 16 Vil opbygge relationer til zigøjnerne 17 Nyt fra bestyrelsen 18 Nyt fra kontoret 19 Forsiden: Fire herlige unger fra børnehaven i Iringa, Tanzania. Læs om Charlotte Bechs arbejde på side 6. Grænseoverskridende Inden sin himmelfart befalede Jesus alle sine disciple at gå ud i alverden, altså ikke kun til jøderne. De skulle forkynde for alle folkeslag, at Guds rige var kommet i kraft, at Himlen berørte Alice Larsen jorden, og det umulige var blevet muligt og demonstrere det ved blandt andet at helbrede syge og drive dæmoner ud. Derfor skulle de blive i Jerusalem, indtil de blev iklædt kraften fra det høje. Da så Helligånden kom pinsedag, udbrød der vækkelse, og der skete mange mirakler. Pludselig var der nye Jesus-troende jøder, og antallet voksede dagligt, så der hurtigt var De tolv indsatte de syv hjælpere til at varetage de mange praktiske opgaver i den store menighed, så de selv kunne hellige sig Ordet og bønnen det daglige samvær med Jesus, uden hvilket de intet kunne udrette. Kirken var ved at blive etableret med hovedkvarter i Jerusalem. Men det huede ikke de religiøse ledere, at folk vendte sig fra dem til Vejen. Der opstod da også snart forfølgelse. Men det bevirkede blot, at disciplene blev spredt ud over hele Judæa og Samaria og således begyndte at bringe evangeliet videre ud i alverden. I Samaria kom mange ved Filips forkyndelse til tro på Jesus og blev døbt. Og da rygtet om det nåede Jerusalem, kom Peter og Johannes og bad for de nye troende, og de fik Helligånden. Peter oplevede noget særdeles grænseoverskridende: Ikke bare blev han af Helligånden sendt til en gruppe ikke-jøder, men Helligånden faldt på dem Andagt ved Alice Larsen midt under hans prædiken. Det var ordene: Han (Jesus) tilgiver mennesker deres synder, hvis bare de tror på ham, der fyldte dem med en så usigelige glæde, at den måtte udtrykkes i et himmelsk sprog. Evangeliet er virkelig godt nyt! Så enkelt og så effektivt! For det handler om Jesus, der tilgiver synd, hvis bare vi tror på ham. Alligevel er der stadig godt år senere op mod unåede folkegrupper, som endnu ikke har adgang til at læse Bibelen på deres modersmål. Men missionsmarken er ikke kun et sted langt borte. Den er lige her. Og den omfatter ikke kun indvandrere, men også mange i vores eget folk. Der er brug for missionærer her i det afkristnede Europa. Hvordan er det kommet dertil? Har Kirken sovet i timen? Har saltet mistet sin kraft? Kristne traditioner og ritualer kan være en hjælp til at fejre og ihukomme vigtige skridt på vores vandring sammen med Jesus. De kan danne ramme om livet med ham. Men en ramme kan også hindre livet i at udfolde sig. Evangeliet er af natur grænseoverskridende, det er som surdej, som ny vin. Derfor må rammerne være elastiske nok til at rumme det. Der må være plads til, at Gudsriget udfolder sin kraft, at Himlen rører jorden, så det umulige bliver muligt. Der må være plads til at helbrede syge og drive dæmoner ud. 2 3

3 Festligt nytår i Etiopien Så fik daasanach-folket Det nye Testamente på deres eget sprog Den 11. september gik Etiopien ind i et nyt år, år Nytåret er blevet fejret på forskellig vis rundt i landet. De sidste uger i 2006 har mange drenge gået rundt og smældet med en pisk, kraftige piskesmæld, en måde at byde det nye år velkommen på. De sidste fem dage i 2006, det vil sige i årets trettende og sidste måned, har der i Mekane Yesus Kirken hver dag været specielle bede-programmer, hvor man har takket for det forgangne år og bedt for det nye år. Mangel på vision og vilje Det var godt at komme tilbage til Jinka og huset på prærien. Tiden er gået med en del praktiske ting. Da vi har overdraget endnu et par lejligheder til hospitalet, har vi igen flyttet rundt på ting og sager, ryddet op, sorteret, prøver at kvitte os med forskellige ting, som vi giver væk eller sælger. I september skulle vi jo være begyndt på bibelskolen med et nyt hold, men det trækker ud med elevernes ankomst. Vi kommer Hanna Rasmussen arbejder med læseoplæring i Woito og undervisning på bibelskole i Jinka, Etiopien. ikke rigtig i gang før i begyndelsen af oktober. Desværre er der som så ofte tidligere problemer med skolens økonomi. De to heltidsansatte lærere, der underviser på bibelskolen, har ikke fået løn de sidste 2-3 måneder. Vi har haft lærermøder, men en af lærerne nægtede at deltage, fordi han ikke havde fået løn. Der mangler bøger til det nye skoleår, da der ikke er penge til bogindkøb. Fra distriktets side er der mangel på vision og vilje til at drive bibelskolen. Guds rige går frem Jinka er et frugtbart område, der er penge nok mellem folks hænder, men der må nok undervises endnu mere i indsamlingsrutiner og forståelse for, hvad der kræves for at drive en skole. Generelt er der mangel på ledere, der samarbejder i en god ånd og tør kæmpe for en sag. Skolens leder har skrevet brev til distriktets ledelse, gad vide, hvad der sker! Og på synodeplan er det bestemt ikke bedre fat med det finansielle. Sydvestsynoden har endnu ikke i slutningen af årets tredje kvartal aflagt finansrapport til NLM for Når man ikke afleverer rapport, kan man jo ikke forvente at få penge tilsendt til næste kvartal, så også her er der adskillige evangelister, som går i måneder uden løn, og de har i forvejen ikke for meget. Sådan kan det jo ikke fortsætte! Det er vigtigt, at man ikke taber modet, resignerer og bliver ligegyldig fat mod, bed og arbejd! Sammen med synodens ledere må vi prøve at få orden på disse ting, men engang imellem kunne man godt få lyst til at løbe fra det hele! Og midt i al elendigheden går Guds rige frem. For nogle uger siden blev 24 døbt i Jinka kirke, og 30 voksne blev optaget i menigheden som nadverberettigede medlemmer. Ny Testamente på deres eget sprog Lørdag den 20. september fik daasanach folket Det nye Testamente på deres eget sprog. 32 år er der gået, siden amerikanske missionærer begyndte oversættelsesarbejdet. I sandhed en milepæl i dette folks historie, og det blev fejret med stor festivitas i Illeeret, en landsby i Kenya. Daasanach-folket bor jo både i Etiopien og i Kenya, og da oversættelsesarbejdet er sket i Kenya, var det naturligt, at det var der, indvielsen fandt sted. Mange gæster fra forskellige lande og organisationer var mødt op. Det blev et langt og festligt program med sang, dans, taler, indvielse af testamentet og spisning. Elisa Riis og jeg kørte til Omo Rate om fredagen, og sammen med flere andre, blandt andet Marie Ammitzbøll, som var kommet på visit i anledning af denne specielle begivenhed, kørte vi lørdag formiddag til Illeeret, som ligger ca. 90 km fra Omo Rate. Det er vigtigt, at der nu bliver satset yderligere på læseundervisning, så de nye NT-eksemplarer kan blive brugt og ikke ligge hen til ingen nytte. Vi havde eksemplarer med til Omo Rate, de skal fordeles mellem de respektive kirker. Måtte Gud velsigne evangeliets glade budskab for daasanach-folket. Hanna Rasmussen Der bliver læst fra Det nye Testamente på af daasanach. Folk havde pyntet sig i dagens anledning. 4 5

4 Where did all this come from? Vi har prøvet at råbe Thank You! så højt vi kunne - måske det nåede helt til Danmark Midt i Tanzania, på toppen af et bjerg, ligger en lille by ved navn Iringa. Her er liv, og her er glade dage. Én særlig dag var dog lidt bedre end de andre. Fire søde unger havde glædet sig længe, været tålmodige og ventet spændt på, at børnehaven startede op. Hjemme hørtes nemlig rygter fra mor og far om, at ms. Charlotte havde været i mange spændende butikker, mens hun var i Danmark butikker for børn! Dagen kom endelig og uden skuffelse. Der var skovle, spande, legefly, både og ikke at forglemme en minipool, man kunne putte dem i! De fire børn legede ivrigt med alle de nye ting. Efter en lang dag med leg og aktiviteter kom dagen til en ende, og hvis det ikke allerede havde været en fantastisk dag, så blev det nu for alvor en fantastisk dag ud af skabet kom en æske med mange farver, farver til at lave tegninger på huden! Wow! Skyer, blomster, dinosaurer og superstjerner alle havde et stort smil på læben! Der blev tegnet og kigget spændt på, da spørgsmålet melder sig: Where did all this come from? (Hvor kom alle de her ting fra?). Hvor kommer det dog fra? Børnene kigger lidt på hinanden og lidt på ms. Charlotte: Yeah, Charlotte, where did it come from? Who s is it?... (Ja, Charlotte, hvor er alt det her kommet fra? Hvem tilhører det?) Sådan lød det vores første børnehavedag her i Iringa. Børnene lærte, at der højt mod nord, i lille Danmark, er nogle fantastiske mennesker, som holder meget af børn, også dem, de ikke kender. De mennesker er så søde, at de gerne vil hjælpe os med at lave en børnehave, hvor alle har det sjovt og lærer sammen. Det har virkelig gjort en forskel Jeg tror ikke vi kan sige tak højt nok vi har prøvet at råbe THANK YOU så højt, vi kunne måske det nåede helt til Danmark? Men for en sikkerheds skyld vil jeg også gerne sige det nu. Stor tak til LMF og alle, som er med til at støtte op om LMF. Det har virkelig gjort en forskel hos vores lille flok her i Tanzania. Til de, som gerne vil vide lidt om vores lille børnehave, så er vi i øjeblikket fire børn og én voksen, som holder børnehave et par gange om ugen. Børnene kommer fra familier, som enten er herude i missionsarbejde eller andet humanitært arbejde. Så mens mor og far redder verden, hygger vi os i børnehaven og giver dem ro til deres arbejde. Vi har flere nationaliteter, men snakker engelsk sammen. Vi har en italiensk pige, en italiensk/fransk pige, en amerikansk pige, to australske tvillingedrenge og en tysk dreng, som i øjeblikket er i Tyskland på orlov. Det var et lille glimt her nede fra varmen tak for støtte og tanker, som er blevet sendt vores vej. Det har været til stor glæde for både børn og voksne. Charlotte Bech Charlotte Bech er volontør i Tanzania, hvor hun arbejder sammen med missionærerne Iben og Benny Møller Lauridsen. Her er hun med i en lille børnehave for børn af missionærer og andre udsendte. Det blev en fantastisk dag for børnene i den lille børnehave. Det er Charlotte, der står bagved i midten. Mirakler fører mennesker til tro på Jesus Inger og Arne Holmgaard kom tilbage til Etiopien torsdag den 11. september Allerede om søndagen oplevede vi mange gode og positive ting. Søndagen startede med nadvergudstjeneste, men før nadveren var der 17 unge, som efter gennemført konfirmationsforberedelse blev konfirmerede og dermed blev fuldgyldige nadverberettigede medlemmer af menigheden her i Dodola. Desuden var der to børn og en voksen, der blev døbt denne søndag. Efter gudstjenesten var jeg med min gode veninde Yadeshi og præsten fra Dodola menighed henne i Dodola fængsel for også der at holde nadvergudstjeneste. Også der var der dåb før nadveren. Fem mænd blev døbt, bl.a. en, som er konverteret fra islam. Denne mand har tidligere være meget rettroende muslim og har gået meget i moskéen for at bede til Allah. Men så oplevede han, at hver gang han gik i moskéen for at bede, fik han næseblod. En af de kristne i fængslet blev opmærksom på dette, og han anbefalede så denne muslim at prøve at bede til Jesus. Det gjorde han så, og da fik han ikke næseblod. Dermed blev han overbevist om, at Jesus er den sande Gud, som han ønsker at følge, og denne søndag blev han så døbt. Vi har også fået fortalt om en anden mirakuløs hændelse ikke så langt fra Dodola. Det drejer sig om en familie også muslimer 6 7

5 som var svært plaget af dæmoner. Det fortælles, at konen i huset kunne tilberede mad af gode råvarer, men når familien skulle til at spise maden, var den blevet uspiselig, fyldt med maddiker. Ting faldt ned og gik i stykker, uden at der var nogen, der rørte ved dem, og børnene var uophørligt syge. På en eller anden måde kom manden i denne familie i kontakt med nogle kristne i Modjo, som vidnede for ham om Jesus, som har magt over dæmonerne. Manden kom til tro, og ligeledes hans kone, og nu er både de og deres fem børn og vist også to andre par i den landsby blevet troende. De har ikke siden oplevet ubehageligheder som uspiselig mad eller andre uforklarlige hændelser i deres hjem. Selv deres muslimske naboer bevidner den forandring, der er sket. Sidste søndag var det egentlig planen, at vi skulle have været med Qes Mude ud at besøge denne lille flok nye kristne, men ved nærmere eftertanke blev vi Dåb i fængslet i Dodola. Til kalenderen enige om, at det var bedre at lade være for ikke at vække for meget modstand blandt de lokale muslimer. Det er vigtigt, at det er Jesus, der får opmærksomheden og ikke disse fremmede hvide missionærer, som kommer med en fremmed tro. Men vi er taknemlige for, at vi har hørt om det, og vi vil så bede for denne lille flok og for, at der må komme flere til også i den landsby. Der er blevet udpeget en, som skal være evangelist derude og på den måde undervise dem om den kristne tro. Inger og Arne Holmgaard Dodola, Etiopien Landsdelsstævne i Birkholm Sognehus, Herlev lørdag den 14. marts 2015 LMF Sommerstævne 2015 med generalforsamling på Aarhus Efterskole i Højbjerg fra tirsdag den 28. til fredag den 31. juli 2015 Missionæradresser BANGLADESH Christian Vestergaard (Ass. DAN) LAMB Hospital, P.O. Parbatipur Dist. District Dinajpur 5250, Bangladesh christian.lamb@gmail.com BRASILIEN Kirsten Solveig Larsen og Raimundo Valentim Pinheiro Associacao Vitoria, Caixa Postal 171, Centro, CEP Fortaleza, CE, Brazil Kirsten_solveig_larsen@hotmail.com CAMBODJA Annelise og Axel Rye Clausen (LM) P.O. Box 1451, Phnom Penh, Cambodja axelryeclausen@gmail.dk Dina og Henrik Borch Jacobsen (LM) I Danmark indtil januar 2015: c/o Andersen, Sandbjergvej 10, 6760 Ribe Derefter: P.O. Box 1451, Phnom Penh, Cambodja henrikborch@gmail.com Susanne Tjagvad Madsen og Kim Seng Mony (House of Care Organisation) P.O. Box. 742, Phnom Penh, Cambodja ETIOPIEN Inger og Arne Holmgaard (Promissio) Wabe Batu Synod EECMY, P.O.Box 23, Dodola, West Arsi Zone, Ethiopia arne.holmgaard@gmail.com holmgaardinger@gmail.com Ruth Osmundsen (NLM) P.O. Box 5540, Addis Abeba, Ethiopia rutheva@gmail.com Jeanette og Christian Lund Pedersen (LM) Tabor Evangelical College, P.O. Box 1070 Hawassa, Ethiopia clundp@gmail.com Hanna Rasmussen (LM) EECMY Jinka, P. O. Box 123, Jinka South Omo, Ethiopia habiras@gmail.com Berit Østby og Mehret-Ab Bereke Beraki (Promissio) Danish Evangelical Mission, P.O. Box 458 Addis Abeba, Ethiopia berit.ostby@gmail.com GRØNLAND Ulla og John Østergaard Nielsen (AKM) Box 67, 3900 Nuuk, Grønland ino.nuuk@greennet.gl HONDURAS Katja Nordstrøm og Maz de Hernandez (Viva Network) Apdo Postal 3881, Tegucigalpa M.D.C. Honduras C.A. maxkatja@gmail.com INDIEN Kæthe Andersen (DAN) Gunupur Dist. Rayagada, Orissa, India INDONESIEN Stella Christtreu (UMO) Breve sendes til: Sdr. Stationsvej 18, Thyregod, 7323 Give stellachristtreu@gmail.com 8 9

6 ISRAEL Lisbeth og Christian Rasmussen (DIM) P.O. Box 1783, Tel Aviv 61016, Israel Elisabeth og David Serner (DIM) Bar Kockba Street 91/5 Jerusalem 97892, Israel JAPAN Christian Hermansen (Areopagos ass.) 23-6, Takaharacho, Tanaka, Sakyoto, Kyoto, , Japan KENYA Susanne og Leif Madsen (MFO) P. O. Box 9734, Nakuru, Kenya LIBERIA Finn Hougaard (Promissio) c/o Promissio, Torvet Katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus N hougaard@post7.tele.dk MADAGASKAR Annika og Rune Bach (DAN) B.P. 880, 101 Antananarivo, Madagaskar aba@danmission.dk rba@danmission.dk Stine H. Pedersen (ass DAN) Mission Norvegienne, Isoraka B. P. 880, 101 Antananarivo, Madagaskar stine@stinehp.dk MALAYSIA Meifrid og Bryan Mahendran Subramaniam Purkugerdi 14, FO 100 Torshavn, Færøerne meiweiha@olivant.fo NIGERIA Ingelise og Regin Benner (MA) Theological College of Northern Nigeria P.O. Box 64, Bukuru Plateau State, Nigeria reginto@gmail.com Anne Karin Møberg og Peter Michael Lauritzen (MA) General Post Office, Ahmado Bello Road P.O. Box 1592, Jos, Plateau State, Nigeria akpminafrika@gmail.com Ruth Ulea (MA) (brev på engelsk) L.C.C. N. Work Among Deaf P. O. Box 24, Jimeta, Yola Adamawa State, Nigeria ruthulea2013@yahoo.com PAPUA NY GUNIEA Lone og Winterford Barua (UMO) c/o YWAM, P.O. Box 1913 Lae, Morobay Province, Papua New Guinea lonebarua@gmail.com PERU Mirjam og Rolf Burgdorf Leinum (LM) Apartado 1387, Arequipa. Peru mirjamleinum@gmail.com rolfleinum@gmail.com Anne-Dorthe og Thomas Moesgaard-Christensen (ELM) Las Camelias W-39, Urb. Miraflores Piura, Peru annekdote@gmail.com thomas.frovin@gmail.com POLEN Lea Kjeldsen (Aktiv Mission) Al Daszynskiego 15 A / Krakow, Polen leakjeldsen@gmail.com RUMÆNIEN Dorthe og Cornel Pascu (DDM) Str. Oituz Bloc 22, Ap Onesti, Jud. Bacau, Romania cornelpascu@gmail.com RUSLAND Connie Meyer (Human Care Russia) Rekvirer etikette fra kontoret connie.moscow@gmail.com SIERRA LEONE Mette og Alex Bjergbæk Klausen (MA) I Danmark indtil januar 2015: Høgevej 70, 8560 Kolind. Derefter: Anglican Diocese of Bo, Bo, Sierra Leone abk@missionafrika.dk mbk@missionafrika.dk SYDAFRIKA Karen og Peter Stochholm (AKM) P. O. Box 637, Hillcrest 3650, South Africa ps@teamafrica.net TANZANIA Sandra og Daniel Bøytler (BDM) P.O.Box 378, Sumbawanga, Tanzania sandra.boytler@gmail.com Else Højvang (DAN) Kyerwa District, P.O. Box 7, Karagwe, Tanzania elsehojvang@gmail.com Tabitha og Torkild Jensen (MFO) P. O. Box 2398, Arusha, Tanzania torkild@bol.co.tz Anne og Brighton Juel Katabaro P. O. Box 239, Karagwe, Kagera, Tanzania anne.juel.katabaro@gmail.com Knud Elmo Knudsen (BDM) Moravian Boat Mission Kipili P.O. Box 378, Sumbawanga, Tanzania knudsen@sfw.dk Iben og Benny Lauridsen (LM) Danish Lutheran Mission P.O. Box 1088, Iringa, Tanzania ibenogbennyl@gmail.com Hannah og Daniel Nygaard Madsen (DAN) P.O.Box 4086, Stonetown, Zanzibar, Tanzania danielnygaardmadsen@gmail.com Anne-Lene og Peter Olofson (LM) I Danmark indtil februar 2015: Østervej 54, Vålse, 4820 Nørre Alslev Derefter: Scripture Mission, P.O.Box 2696, Arusha, Tanzania peterolofson@gmail.com Inge-Marie og Simon Roager (LM) P. O. Box 100, Kiabakari, Mara, Tanzania simonroager@gmail.com Anne Marie Wemmelund (DAN) P. O. Box 98, Bukoba, Tanzania awemmelund@yahoo.com Stella Ndyekobora (brev på engelsk) Box 342, Kayanga, Karagwe via Bukoba, Tanzania sndyekobora@yahoo.com THAILAND Sathiyaa og Prayoon Maprang (MFO) 155 M. 1 Nakhontai Church T. Nakhontai, Thailand maprangfamily@yahoo.com 10 11

7 UNGARN Maria og Søren Elmholdt 4461 Nyirtelek, Tokaji u. 52, Ungarn USA Jette og Lyle Hall Julebreve sendes til: c/o Birkevang 101, 3250 Gilleleje Fra januar 2015: kontakt kontoret for adressen. ZAMBIA Ruth og Tom Dufke (AKM) P. O. Box 71681, Ndola, Zambia Maja og Samuel Klitlyng Pedersen P.O.Box 70771, Ndola, Zambia Anitha og Peder Tind (fratræder november 2014) c/o Apostolsk Kirke, Vejlevej 12, 7000 Fredericia Elisabeth og Jørn Pedersen (AKM) P.O.Box 70771, Ndola, Zambia MISSIONÆRER BOSAT I DANMARK Philip Bach-Svendsen Krebseparken 126, 6710 Esbjerg V philip.bach.svendsen@gmail.com Berit Larsen Polshøjvej 64, 9260 Gistrup publishing.somabiblia@gmail.com Den sendende organisation står i parentes. Organisationerne har følgende forkortelser: AKM: Apostolsk Kirkes Mission BDM: Brødrekirkens Danske Mission DAN: Danmission DDM: Det Danske Missionsforbund DIM: Den Danske Israelsmission ELM: Evangelisk Luthersk Mission LM: Luthersk Mission MA: Mission Afrika MFO: Missionsfonden af 4/5-64 UMO: Ungdom Med Opgave NLM: Norsk Luthersk Misjonssamband Send en hilsen til vores missionærer! Det bringer glæde og giver mod til at fortsætte arbejdet langt hjemmefra. Afslutter arbejdet i Zambia Vi har fred i, at denne beslutning er taget, skriver Anitha og Peder Tind 2014 har på mange måder været et anderledes år end de mange foregående. Vi blev forældre til Anabelle, et fantastisk mirakel, og vi nyder livet som familie. Men 2014 bliver også året, hvor vi efter mere end fem år siger farvel til Zambia. Vi oplever, at tiden her i Zambia er forbi, og har truffet beslutningen om at flytte hjem til Danmark en gang i november. Det har på mange måder ikke været en nem beslutning. Men tiden er rigtig, og vi har fred i, at denne beslutning nu er truffet. Igennem vores mere end fem år i Zambia har vi oplevet utroligt mange spændende ting, det virker faktisk, som om vi har været her en hel menneskealder. Vi har mødt utroligt mange spændende mennesker, levet i en fantastisk kultur, lært utroligt meget, startet mange forskellige projekter op fra bunden af og set utroligt mange mennesker få et bedre liv. Gud har virkelig velsignet os med disse fem år i Zambia. Vi vender tilbage til Danmark engang i november og vil stille og roligt påbegynde vores nye liv i Danmark. Det vil naturligvis blive en omvæltning for os, og selv om vi til den tid vil være tilbage i Danmark, har vi naturligvis stadigvæk brug for jeres bøn og opmuntringer. Anitha og Peder Tind Mod nye opgaver i Indonesien Den 2. oktober rejste Stella Christtreu til Indonesien for at fortsætte sin tjeneste som missionær i en ny sammenhæng. Hun skriver: I første omgang har jeg fået et to-måneders visum, som giver mig mulighed for at starte på sprogskolen sidst i oktober. Dette visum kan senere forlænges yderligere to måneder eller helt fornys. Men selvfølgelig håber og beder jeg meget til, at det endelige studievisum kommer inden da. Jeg er virkelig glad for, at jeg kan begynde at studere indonesisk og begynde at forstå de mennesker og det land, som jeg er begyndt at holde rigtig meget af. Tak til alle jer, som jeg har mødt denne sommer. Både gamle venner og nye. Jeg har følt mig godt taget imod og sendt sikkert på vej. Det har givet mig mod og tro, at kunne rejse til den anden ende af verden og vide, at jeg kan føle mig hjemme både her og der. Må Gud fortsat velsigne og opmuntre jer i jeres hverdag. Stella Christtreu 12 13

8 En barndom med vold og udnyttelse I sidste nummer af LMF-Bladet fortalte Mony og Susanne Tjagvad Madsen om efteruddannelse af frivillige lærere. Her fortæller de om de forhold, mange børn i Cambodja vokser op under - de børn, som, projektet House of Care har fokus på. Når udlændinge kommer til Cambodja, møder de smilende børn, der vinker og siger hello. Børn ses overalt, nogle leger, og andre hjælper deres forældre. Drengene iklædt t-shirt og korte bukser, og pigerne ofte med bluse og nederdel. Man ser ikke så mange fattige børn lege med legetøj, men de finder noget på vejen, de kan lege med, for eksempel sten og pinde, og resten bliver overladt til deres barnefantasi. Set udefra virker det altsammen meget godt og trygt for børnene. Men virkeligheden er en anden, specielt for de tusindvis af børn, som udlændinge ikke ser. For dem er der tale om alt andet end en tryg barndom, og for nogle sågar om en manglende barndom. Vold i skolen Langt de fleste børn i Cambodja kommer i skole, når de er cirka syv år, men desværre bliver mange børn taget ud af skolen ret hurtigt igen, og andre vælger selv at droppe ud af skolen efter et par år. Dette skyldes, at forældrene har brug for børnenes arbejdskraft og hjælp med at tjene penge til familien. Desværre er det tit pigerne, der først bliver tager ud af skolen allerede i anden eller tredje klasse. Andre børn har ingen opbakning hjemmefra og vælger selv at droppe ud af skolen, hvilket let leder dem direkte ind i børne-/ungdomsbander med kriminalitet og stof-misbrug. Noget vi i House of Care desværre har set alt for mange eksampler på fra vort arbejde blandt børn og unge. De børn, som kommer i skole og gennemfører grundskolen, bliver ofte undervist efter modellen med terperi og udenadslære. Desværre er der stadig lærere, som bruger fysisk afstraffelse over for eleverne, men heldigvis ser vi også lærere, som virkelig vil børnenes bedste og gør en stor indsats for, at børnene får en god undervisning. Vold finder ikke kun sted i skolen, men også i hjemmet. Traumer og stress påvirker utroligt mange voksne i Cambodja, og det medfører let vold i hjemmet. Desværre er der stor sandsynlighed for, at børn, der er udsat for vold, selv bliver voldelige senere i deres ungdoms- og voksenliv. Sælges som sexslaver Som allerede nævnt, så bliver mange børn taget ud af skolen i en ung alder og sendt i arbejde i stedet for. Det er fattige familier, som har brug for børnenes hjælp til at overleve. Mange af de børn, som vi har kendskab til fra vore børneklubber, arbejder på teglværker, og når de bliver lidt ældre, får de jobs på fabrikker. Loven siger, at fabrikker kun må ansætte folk over 18 år, men mange børn lyver om deres alder, og det er unge teenagere, som bliver ansat. Tusindvis af unge piger under 18 år ender op i tekstilindustrien, hvor de på grund af dårlige arbejdsforhold og indeklima ødelægger deres helbred permanent. Desværre må vi også erkende, at børneprostitution og sexslaveri er et stort problem i Cambodja. Turister flyver direkte til landet med det formål at have sex med mindreårige. Det er offenligt kendt, men svært at gribe ind over for. Jomfruer er til salg i alle større byer, og for at man kan være sikker på, at de er jomfruer, er pigerne sommetider helt ned til fem eller seks år. I Cambodja, og i hele Sydøstasien, sælges tusindvis af mindreårige børn hvert år til prostitution og sexslaveri mange sælges sågar af deres egen familie. De bliver voldtaget og udsat for både fysisk og psykisk vold, ofte i årevis, og mange af dem bliver dræbt eller dør af AIDS. Hvad skal der blive af dem? Hvad skal der blive af disse børn, når de bliver voksne? Ja, det er den målgruppe, vi i House of Care har arbejdet med i mange år, dem, som vi kalder udsatte børn og unge. Fordi de ikke har nogen ordentlig skolegang, så afgør det, hvilken slags arbejde de kan få. Mange ender op i den uformelle arbejdssektor, hvor arbejdsgivere udnytter og misbruger dem. Arbejdsgiverne ved nemlig, at de unge ikke kender deres rettigheder som ansatte, og de ved, at disse unge er fattige og blot har brug for at tjene penge her og nu. Et andet problem er, at de unge ikke har lært at tænke kritisk og at have selvstændige meninger og holdninger. I stedet for gør de bare, som andre gør, og det leder dem ofte ud i store problemer i livet. Folk snyder og bedrager dem, og de unge er fanget i en ond cirkel. Man kan give fattigdommen skylden for meget af dette, og at børn og unge oplever al for meget uretfærdighed fra en ung alder og ikke kan skelne mellem godt og skidt. Men det er ikke kun fattigdommens skyld. Det kommer også an på vilje og livsværdier. I vort arbejde møder vi børn og unge, som har evner og vilje til at udvikle sig til gode borgere, men forældre og andre holder dem tilbage og hindrer dem. Heldigvis møder vi også fattige mennesker, som arbejder hårdt for at overleve hver dag, men som samtidig giver deres børns skolegang og tryghed høj prioritet. Forældre, som hjælper deres børn med lektier, og som beskytter deres børn mod diverse farer i samfundet. I House of Care vil vi gerne hjælpe endnu flere forældre til denne indstilling, samt hjælpe udsatte børn til en tryg barndom. Det har de ret til og det skylder vi dem! Nyt sponsorprogram House of Care starter derfor nu et nyt sponsorprogram. Det hedder Khmer Kids. Formålet er at nå ud til nogle af de fattige børn, som allerede nu er udsat for vold, eller som bliver nægtet at gå i skole, eller som er i risiko for at bliver misbrugt eller udnyttet senere i deres barndom og ungdom. House of Care har kontakt til over 20 forskellige landsbyer, hvor vi ved, at børn bliver misbrugt og udnyttet. Vi samarbejder allerede nu med de lokale myndigheder, skolelærere og forældre i disse landsbyer, som er en god indgangsvinkel til at finde frem til de mest udsatte børn. På den måde kan disse børn få en tryggere barndom uden at skulle forlade deres familie. Mony og Susanne Tjagvad Madsen 14 15

9 Byggeri og en masse missionsarbejde Vil opbygge relationer til sigøjnerne Sandra og Daniel Bøytler er udsendt af Brødremenighedens Danske Mission. De har siden januar 2013 arbejdet med et byggeprojekt i Congo, men fortsætter nu deres arbejde i Rukwa i Tanzania. Daniel er tømrer, mens Sandra er uddannet social- og sundhedshjælper. I skrivende stund er vi ved at færdiggøre byggerierne i Congo, nærmere betegnet i Uvira, Kivu. Det er grænsebyen til nabolandet Burundi. Vi har siden marts sidste år stået for tre store, forskellige byggeprojekter, regnskaberne i det og en masse andet missionsarbejde. De tre projekter er et børnehjem til 60 børn, en grundskole til 300 børn og en lille sundhedsklinik, der fungerer som et dansk lægehus. Når vi er færdige her i oktober, pakker vi sammen og flytter til Rukwa provins, Tanzania, med base i Sumbawanga. Daniel skal fortsat stå for byggerier, og Sandra skal overtage en bogbutik og videreføre den. Skolen bygges i samarbejde med Moravian Church Eastern Congo, som er en del af den verdensomspændende Brødrekirke, og desuden i samarbejde med et dansk firma, Altan.dk. Det kræver en markant investering i mange ting, for at skolen kan komme til at fungere i dagligdagen. Helt indlysende har I dette nummer af LMF-Bladet kan vi præsentere to nye missionærpar. Det er Sandra og Daniel Bøytler, Tanzania, og Maria og Søren Elmholdt, Ungarn. eleverne behov for skolebøger, for at de kan få den bedst mulige undervisning. Enorme udfordringer Kirken i Øst-Congo er forholdsvis ung, og mange medlemmer er kommet tilbage, efter at de har været flygtninge i Tanzania. Kirken er officielt genetableret i DR Congo i Borgerkrigen i DR Congo har efterladt enorme udfordringer for befolkningen. Der er tusindvis af forældreløse børn og talrige enker, hvis mænd er blevet dræbt i krigen. På grund af borgerkrigen er alt blevet bombet tilbage i tiden. Infrastrukturen i landet er meget dårlig, og man kæmper med korruption og dårlig ledelse af landet. De sociale net, som vi har i Europa, er ikke-eksisterende, og mange dør af simple sygdomme, fordi der ikke er mulighed for at få medicin, eller fordi der er for langt til en sundhedsklinik. Sandra og Daniel Bøytler Sandra og Daniel Bøytler er i Danmark i januar måned, hvor de kan bookes til møder og foredrag. De kan kontaktes på mailadressen: sandra.boytler@gmail.com Maria og Søren Elmholdt blev i september udsendt fra Christianskirken i Århus til et arbejde blandt sigøjnere i Ungarn. Her skal de være indtil juni Vi har været en del af Christianskirken i de fem år, vi har boet i Århus. I disse år har Maria studeret Musikvidenskab og Nordisk sprog og litteratur, og Søren har arbejdet hos revisionsselskabet PWC og studeret på deltid ved siden af arbejdet. I Ungarn skal vi indgå i Christianskirkens venskabsmenigheds arbejde. Venskabsmenigheden ligger i Nyirtelek og gør blandt andet et stort stykke arbejde i en sigøjnerlandsby i nærheden. Vi ønsker at opbygge relationer til sigøjnerne, som er udstødt af samfundet, og vores håb er, at vi kan få mulighed for at vise dem respekt, interesse og næstekærlighed og derigennem pege hen på evangeliet og Guds kærlighed til dem. Ungdomsarbejde, musik og økonomi Vi ønsker ikke at presse vores egne projekter ned over dem, men vi forestiller os, at vi kan bruge nogle af vores erfaringer og evner inden for blandt andet ungdomsarbejde, musik og økonomi til at bidrage med kor og musikarbejde, til at medvirke i teenog ungdomsaktiviteter i sigøjnerlandsbyen Görögszállás, til at hjælpe sigøjnerne med at få forståelse for privatøkonomi og til at hjælpe menigheden i arbejdet med økonomien omkring deres stats- og EU-støttede projekter. Vi vil også forsøge at støtte sigøjnerne i at prioritere deres skolegang gennem opmuntring og lektiehjælp i engelsk og tysk, for der er i sigøjnernes kultur ikke meget forståelse for, at uddannelse er vigtig. De unge, der skal arbejde hårdt for at lære, står derfor meget alene med det, fordi opbakningen fra familien ofte mangler. Mange store muligheder Vi synes, der ligger mange store muligheder foran os, og vi håber og beder om, at Gud vil velsigne og udruste os med den energi og de evner, vi får brug for. Helt konkret vil vi meget gerne spørge om forbøn for: - at vi må lære sproget og kulturen at kende, så vi kan få fællesskab med sigøjnerne. - at vi må føle os velkomne og kan finde os til rette i Nyirtelek og i menighederne. - at vi kan være med til at vise hen til Gud og evangeliet. Maria og Søren Elmholdt 16 17

10 Bestyrelsens hjørne Ved Karin Mogensen Hvad er LMF s kendemærke? Omsorg for udsendte i mission i form af økonomisk håndsrækning, kontakt via hilsener og breve og bønnens omsorg gennem regelmæssig forbøn. Forbøn er en gave og en omsorg, som vi giver hinanden.vi har ofte lange lister med forbønsemner: syge og lidende, vore familier, naboer, vore missionærer og de lokale missionærer, den lokale og globale kirke, forbøn for forfulgte osv. Undertiden kan forbøn blive en tung byrde; der er jo så mange at bede for, mennesker med hårde skæbner, situationer, der synes uløselige osv. I sommer var jeg på en stilhedsretræte, hvor vi kunne modtage åndelig vejledning af en præst. Jeg talte med hende om forbøn. Præsten opmuntrede mig til at bruge stilheden til at meditere over nogle udsagn om forbøn. Dem vil jeg give videre til dig, der læser bladet. Og så vil jeg ønske, at du gennem dem får den hjælp, jeg fik, til at erfare, at forbøn ikke er en tung byrde, som om det er os, der skal bære verden på vore skuldre. Der er én, der har båret og vil bære. Her er nogle af de udsagn, du kan meditere over: - Forbøn er ikke at trygle Gud om at gøre noget, men at stå i Guds nærvær på en andens vegne. - Forbøn er ikke en anspændt koncentration, men en hvilende opmærksomhed. - Vid, at Gud har arbejdet længe før, du dukkede op i landskabet, og han arbejder nu. - Vi skal fylde vandkarrene med vand at lave vin, det er hans gerning. - Vi skal flytte stenen, det er ham, der siger: Lazarus, kom ud. loft over de midler, som vi kan sende videre som støtte til de enkelte missionærers arbejde, også selv om vi sidder med en ansøgning til et helt igennem relevant og nødvendigt projekt. Selvfølgelig gælder det ikke de penge, vi modtager som øremærkede gaver og til de definerede projekter, vi har. De går naturligvis videre som hidtil. Desuden bliver det nødvendigt i år at reducere den julegave, hver missionær plejer at modtage fra LMF. En god efterårsgave Den bedste løsning ville naturligvis være, hvis der var flere mennesker, der ville give flere gaver til LMF. Det har været godt at opleve den positive reaktion, der i sommermånederne kom på vores nødråb om flere Nyt fra kontoret Hjertelig tak for de mange gaver og indbetalinger, der er indgået til LMF i august og september måned - i alt kr givere af hensyn til LMF s godkendelse som skattefradragsberettiget organisation. Måske får vi samme reaktion, når det nu gælder nødråbet om at komme ud af 2014 uden underskud, eller i hvert fald med et mindre underskud end sidste år! Hilsner og gaver Der har gennem nogen tid være nogen usikkerhed omkring, hvorvidt LMF sender gaver og hilsner ved runde fødselsdage, og hvordan praksis er ved begravelser. Bestyrelsen har derfor besluttet, at LMF som organisation ikke længere giver gaver ved medlemmers runde og halvrunde fødselsdage. Ligesom det lægges hen til de lokale kredse at sende en blomst ved begravelser. Flemming Stidsen Vi nåede målet! For at beholde vores godkendelse som modtager af gaver med skattefradrag, skulle vi inden 1. oktober nå mindst 100 givere, der hver havde givet 200 kroner til LMF. Ved fristens udløb kunne vi indberette 132 givere. Hvad stiller vi op med underskuddet? Det var et af punkterne på dagsordenen, da LMF s bestyrelse mødtes i Christiansfeld lørdag den 4. oktober. Men først er det værd at sige, at der gøres et rigtig stort stykke arbejde ude blandt LMF s medlemmer. Det handler om støtte og om forbøn for missionærerne. Men det handler også om de penge, der samles ind. I årets første 10 måneder er der således sendt mere end kroner videre til vores missionærer, som projekter, øremærkdede gaver, støtteuddelinger og rejselegater. Det fylder mig stadig med stor undren og taknemlighed over, at det kan lade sig gøre. En stor og varm tak til hver enkelt giver! Samtidig må vi konstatere, at LMF s økonomi på nuværende tidspunkt ikke er bedre end på samme tidspunkt i og da gik vi altså ud af året med et underskud på kroner. Det bliver ikke ved med at gå. Vi vil gerne give til missionen, men vi kan ikke give mere, end vi har. Bestyrelsen vedtog derfor en række besparelsesforslag. Blandt andet bliver det nødvendigt at sætte Personlige gaver: kr Gavebreve: kr Kredsgaver: Øremærkede gaver: Projekt 5, Victory Association kr Projekt 7. Immanuelshjemmet Phibun kr Til Lone og Winterford Baruas arbejde kr Til Jette og Lyle Halls arbejde kr Teologisk førstehjælp til Sierra Leone kr Kontingenter: kr Tak for en god efterårsgave til LMF Girokonto: +01> Bank: reg.nr konto Betalingsservice er en god ordning, hvis du vil have orden på dine gaver og dit kontingent. Kontakt kontoret for tilmelding. Vi skal bruge fulde navn, adresse, cpr-nummer og bankkonto. Nye medlemmer Vi byder velkommen til: Jens Peter Rejkjær, Hillerød Birthe Munck-Fairwood, Haslev Sandra og Daniel Bøytler, Tanzania Maria og Søren Elmholdt, Ungarn Charlotte Ramløse Jensen, New Zealand Signe Wiwe, Cambodja Maria Strøm, Cambodja 18 19

11 AFSENDER: LMF Skolegade 7A 6880 Tarm I 2015 vender LMF s Sommerstævne tilbage til Aarhus Efterskole. Det bliver i dagene den juli.