Social ulighed i sundhed

Transkript

1 Anna Paldam Folker, forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. Social ulighed i sundhed begreber og handlemuligheder Gå-h jem-møde om soci al t sårbare pati en ter K OPA - den 8. maj 2018

2 Punk t er Begreber om s ocial ulighed i sundhed Social ulighed i relat ion t il psykis ke lidels er

3 Social ulighed i sundhed på fl ere ni v eauer Social ulighed i ris iko for at blive syg Social ulighed i konsekvenser af at være syg

4 Større sårbarhed Sårbarhed grundlægges t idligt i livet Når samme individ er udsat for mange risikofakt orer i miljø og adfærd, som påvirker hinandens forekomst og effekt Psykiske sympt omer i skolealderen kan lede til frafald i uddannelse, svag tilknytning til arbejdsmarkedet, risikoadfærd og risikofaktorer i form af fat t igdom

5 Udvikling i dårligt mental t hel bred 2010: 10,0 % : 10,7 % 2017: 13,2 % % Mænd Kvinder Alde r DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

6 Udvikling i højt stressni veau 2010: 20,8 % 2013: 21,3 % 2017: 25,1 % % Mænd Kvinder Alde r DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

7 Sk ol ebørn med mi ndst et psyk i sk sy mptom dagl i gt eft er familiens socialgruppe (%) I (høj) II III IV V (lav) VI (udenfor) 0 Familiens socialgruppe

8 Forsk el i udsæt t el se for ri si k ofak torer Mennesker med psykiske lidelser ryger mere, drikker mere og har i højere grad alkohol- og stofmisbrug end baggrundsbefolkningen Men har samme ønske om at leve sundt som resten af befolkningen

9 Behov for sundhedsfremme og rusmi ddel forebyggel se Sunde rammer og systematiske sundhedstilbud på botilbud og afdelinger - støtte fra personale og pårørende KRAM screening Røgfrit miljø + rygestop Sund mad + bevæ gelse Rusmiddelforebyggelse

10 Ul i ghed i k onsek v enser af at v ære syg Større risiko for at stå udenfor arbejdsmarkedet Tilt agende kompleks t system at navigere i Højere dødelighed og s ygelighed Dårligere adgang t il s omat is k behandling

11 Høj ere dødel i ghed og sygel i ghed Mennesker med psykiske lidelser er i ris iko for at le ve me lle m år kortere end befolkningen som helhed Langt over 50% med langvarig psykisk s ygdom har s amtidig e n e lle r fle re somatiske sygdomme Øget sygelighed skønnes at være væ sentligste grund til overdødelighed

12 Komorbi di t et Patienter med depression har dobbelt så stor ris iko for at få is kæ mis k hjertesygdom Patienter med depression og skizofreni har markant øget ris iko for at udvikle diabet es Patienter med s kizofreni har dobbelt så stor dødelighed pga. hjertekarsygdom

13 Ulighed i adgang til somat i sk behandl i ng Geografi: Der er fæ rrest speciallæ ger i områder med størst behov Stigma: over halvdelen af psykiatriske patienter oplever, at deres fysiske symptomer afvises og mistæ nkeliggøres i mødet med det somatiske system Ujæ vn adgang til opsporing og behandling af somatiske symptomer og sygdom via egen læ ge, på botilbud eller på ps ykiat ris ke afdelinger

14 Igangværende forsøg Kompetenceudvikling af personale på botilbud og på ps ykiat ris ke afde linge r t il t idlig ops poring af s omat is ke symptomer og sygdom Undervisning i symptomer og brobygning TOKS screening Øget brug af farmaceutisk og somatisk ekspertise Medicinafstemning og somatisk tilsyn på botilbud og på afde linge r Tidlig ops poring i alme n praks is i s ams pil me d ps ykiat ri, kommune og næ rmiljø

15 Mellem s omat ik og psykiatri på sygehuset Sammenhæng i syst emet en grundlæggende forudsætning for at bekæmpe sygelighed og overdødelighed Mellem s ocialfaglig, sundhedsfaglig og beskæftigelsesindsats i kommunen Mellem faglige inds at s er i kommunen, almen praks is, dis t rikt s ps ykiat ri og sygehus

16 Behov for sammenhæng Ut ils t ræ kke lig s amme nhæ ng me lle m s e kt orer og fagområder i indsatsen for mennesker med psykiske lide ls e r e r e n ce nt ral s amfunds mæ s s ig udfordring (Ps ykiat riudvalge t, ) En konsekvens af organiseringen af det nære og specialiserede sundhedsvæsen, hvor kryds mellem og indenfor sektorer er en nødvendig del af behandlingsindsatsen Sammenhæ ng har sæ rlig betydning for borgere med langvarig e lle r alvorlig ps ykis k s ygdom og s amtidigt behov for behandling, social støtte og beskæftigelsesindsats

17 K endt e barri erer for sammenhæng Manglende modeller for samarbejde på tvæ rs af sektorer og fagområder Fors kellige faglige kulturer og metoder Manglende kommunikationskanaler og fæ lles itunderstøttelse Ads kilt ledels e, økonomi og lovgivning

18 Analyse af sammenhæng Hvordan har 16 nationale sammenhæ ngsprojekter på psykiatriområdet adresseret kendte barrierer for sammenhæ ng? Alle offentligt finans ie re de (s ats puljer) - projekter for i alt 860 mio. kr. Dokumentanalyse på tvæ rs af projekternes evalueringer

19 To model l er for samarbej de Sammenhæng i syst emet tværfaglige teams (7 projekter) Samler aktører omkring borgeren på tværs af Tværfaglige sektorerteams Fælles ansvar i teamet for tværfaglig og tværsektoriel indsats Borger Sammenhæng omkring borgeren koordinatorfunktion (4 projekter) Akt ør Koordina tor/tovh older Tovholderfunktion med det primæ re ansvar for at koordinere borgerens forløb Akt ør Ansvar for uddelegering og information er placeret hos én aktør Borger Akt ør Akt ør

20 Udfordri nger Tværf aglige t eams Koordinat orf unkt ion Svært at få alle relevante aktører inddraget i de tværfaglige teams Formidling af viden samt fordeling af ansvar og opgaver på tværs af sektorer kan være en uoverskuelig opgave Logistiske og organisatoriske faktorer kan være en barriere for det tværgående møde (tid, transport, geograf i) Tendens til at andre aktører lægger for mange opgaver over på koordinatoren og dermed fralægger sig ansvar - manglende helhedsforst åelse af borgerforløb blandt øvrige aktører Kult urforskelle kan være en barriere for det tværgående samarbejde Barriere at koordinatoren kun har begrænset beslut ningskompet ence typisk kun indenfor én sektor

21 Hov edpoi nt er Nationale sammenhængsprojekter har især arbejdet med fælles redskaber, kulturforskelle og modeller for samarbejde på tvæ rs gode resultater i projektperioden Man har ikke i sæ rlig stort omfang arbejdet med de strukturelle rammer: at knytte regioner, kommuner og praksissektor tæ ttere s ammen fx i form af fors øg med fæ lles ledels e, økonomi og t ilpas ning af juridis ke barrierer for udveks ling af informat ion og dat a Mange medarbejdere vil gerne samarbejde på tværs af sektorer, men de er oppe i mod strukturelle barrierer

22 Ul i ghed på fl ere ni v eauer De r e r s ocial ulighe d i ris iko for at blive s yg via ulighe d i sårbarhed som grundlæ gges tidligt, og ulighed i eksponering for risikofaktorer, som forvæ rres gennem livet Der er social ulighed i konsekvenser af sygdom; dødelighed og anden sygelighed samt risiko for at miste arbejde Struktur og organisering af sundheds- og s ocialvæ s e ne t kan i væ rste fald forstæ rke ulighed i sundhed

23 Litteratur Sammenhæng i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser, Statens Institut for Folkesundhed, 2007 ht t p:// er/2017/sammenh%c 3%A6ng%20i%20indsat sen%20for%20mennesker%20med%20psykiske%20lidels er.aspx Ulighed i sundhed: årsager og indsat ser, Sundhedsst yrelsen, 2011 ht t ps:// ser Notat til Sundhedsstyrelsen om overdødelighed blandt mennesker med psykiske lidelser, Statens Institut for Folkesundhed, 2016 Notat fra arbejdsgruppen om reduktion af overdødelighed, Sundhedsstyrelsens Udvalg om Psykiat ri, 2015 Not at fra arbejdsgruppen om overdødelighed, Regerings Udvalg om Psykiat ri, 2013 Højere middellevet id for psykiat riske pat ient er, Danske Regioner, 2011

24 Tak!