Plan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
|
|
- Ingvar Winther
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019
2 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet for vores forebyggelsesindsats... 5 Strukturel forebyggelse og social ulighed i sundhed... 5 Borgerrettet og patientrettet forebyggelse... 5 Rådgivning, viden og forskning... 5 De største folkesundhedsudfordringer... 7 Ulighed i sundhed... 7 Rygning... 7 Mental sundhed... 8 Borgere med psykisk lidelse... 8 Overvægt... 8 Prioritering af indsatser... 9 Fokus på unge og rygning Fokus på patientrettet forebyggelse Fokus på regionen som arbejdsplads Plan for forebyggelse 2
3 Indledning I Region Hovedstaden lever mange mennesker med en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, mental mistrivsel og en eller flere kroniske sygdomme. Allerede fra de første leveår er der en markant social ulighed i sundhed samt børn og unge med sundhedsproblemer. Dette er beskrevet i vores regionale sundhedsprofiler 1, som desværre også viser, at udviklingen i vores sundhed går den forkerte vej. Det er derfor vigtigt, at vi som region arbejder mere målrettet med sundhedsfremme og forebyggelse, så der kan sættes ind langt tidligere, end når vi møder borgerne som patienter i sundhedsvæsenet. Særligt er det vigtigt, at vi har fokus på at skabe større lighed i sundhed. Vores ønske er, at flere mennesker får bedre livsvilkår og flere gode leveår samtidig med, at behandlingsbehovet i sundhedsvæsenet mindskes. Vi kan og skal som region gøre mere for at styrke indsatsen på forebyggelsesområdet, fx ved de mange patientkontakter vi har i sundhedsvæsenet. Samtidig er der dog ingen tvivl om, at bred indsats med fokus på de største folkesundhedsudfordringer forudsætter, at vi samarbejder med andre aktører. Vi ser det derfor som centralt for en styrket indsats på forebyggelsesområdet, at vi samler kræfterne, så alle relevante aktører er med. Det gælder både offentlige og private aktører, men også de mange forskellige foreninger og virksomheder, som har mulighed for at arbejde med sundhedsfremme. Denne plan for forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden skal sikre en systematisk og styrket indsats på forebyggelsesområdet, hvilket blev aftalt som en del af budget i Region Hovedstaden. Desuden blev der afsat 1 mio. kr. i 2019 og 3 mio. kr. i 2020 til tiltag, som understøtter ambitionerne om at fremme forebyggelsesindsatsen. Det har været et ønske, at planen for forebyggelse både sætter en retning for, hvordan vi i Region Hovedstaden ønsker at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme, men også rummer mere konkrete beskrivelser af tiltag, som ønskes prioriteret først. Ønsket om at styrke indsatsen på forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden er i tråd med en generel øget opmærksomhed på, at presset på sundhedsvæsenet kun kan reduceres ved, at færre borgere bliver syge, hvilket også er fremført af Danske Regioner 2 og KL 3. Desuden indgår det i FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, at dødeligheden som 1 Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner 2016/2017, Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner Sundhedsadfærd og risikofaktorer, Region Hovedstaden Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom, Region Hovedstaden Sundhed for livet. Danske Regioner Forebyggelse for fremtiden, KL 2018 Plan for forebyggelse 3
4 følge af ikke-smitsomme sygdomme skal reduceres med en tredjedel gennem forebyggelse og behandling samt fremme af mental sundhed og trivsel Plan for forebyggelse 4
5 Udgangspunktet for vores forebyggelsesindsats Strukturel forebyggelse og social ulighed i sundhed Med strukturel forebyggelse forstås, at man indretter omgivelserne, så de fremmer en sundere livsstil i befolkningen som helhed, fx gennem politikker og strukturer, og fx på arbejdspladser, skoler, og daginstitutioner, samt i den fysisk indretning af by- og landområder. Det er således tiltag, som ikke er rettet mod den enkelte borger og som ikke fordrer, at den enkelte aktivt træffer et valg. Der er god evidens for, at sunde rammer betyder, at børn, unge, voksne og ældre er mere tilbøjelige til at træffe sunde valg. Samtidig er strukturelle tiltag den bedste metode til at nå alle borgere, uanset social baggrund. Dermed er det også ved hjælp af strukturelle tiltag, at vi har bedst mulighed for at mindske den sociale ulighed i sundhed. Borgerrettet og patientrettet forebyggelse Traditionelt har man i forebyggelsesarbejdet skelnet mellem borgerrettet- og patientrettet forebyggelse 1, hvor kommunerne har ansvar for den borgerettede forebyggelse, mens den patientrettede forebyggelse er et delt ansvar 2. Denne opdeling indgår naturligvis stadig i vores indsats, men vi mener også, at den helhedsindsats, der nu er brug for på forebyggelsesområdet fordrer, at vi tænker mere i samarbejde på tværs af sektorerne og mindre i opdeling mellem borger- og patientrettet forebyggelse. Det svarer til, at de fleste af os lever et liv, hvor vi i nogle perioder er patienter og i andre perioder borgere uden sygdom, men måske med behov for en sundhedsfremmende indsats. Mange sundhedsfremmende tiltag kan også på samme tid være gavnlige for både at undgå udvikling af sygdom (borgerrettet forebyggelse) samt forværring af sygdom (patientrettet forebyggelse). Det gælder fx rygestoptilbud eller prisstigninger på cigaretter. Rådgivning, viden og forskning Vi har megen viden på forebyggelsesområdet, så det handler i høj grad om at blive bedre til at bringe den viden i spil, fx gennem vores rådgivningsforpligtigelse over for kommunerne på forebyggelsesområdet. Der er selvfølgelig også områder, hvor vi har brug 1 Med borgerrettet forebyggelse forstås forebyggelse til raske borgere, som skal medvirke til at sikre, at sygdomme og ulykker opstår. Med patientrettet forebyggelse forstås forebyggelse som skal modvirke forværring af sygdom hos borgere, der har en kronisk sygdom eller lignende. 2 I henhold til Sundhedslovens 119 stk.3 Regionen har ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse som finder sted i hospitals- og praksissektoren. Plan for forebyggelse 5
6 for mere forskning, og det understøttes af vore handlingsplan for forskning i regionen 1. Vi har i høj grad brug for praksisnær forskning, fx forskning i implementering af indsatser og i sammensatte indsatser i lokalmiljøer, hvor flere aktører går sammen om forskellige sundhedsfremmende indsatser. Det er forventningen, at vi i de kommende år også vil få gavn af viden, der udvikles fra Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium. Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium er etableret i 2018 som opfølgning på et initiativ i Danske Regioners forebyggelsesudspil. Laboratoriet drives af Region Hovedstaden på vegne af alle regionerne og er administrativt forankret ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, som har hovedansvaret for driften. Laboratoriet skal skabe ny viden om effektive forebyggelsesindsatser og dermed bidrage til et bedre grundlag for at prioritere nye typer af forebyggelsesindsatser. Det skal ske ved at etablere et forum, hvor aktører på forebyggelsesområdet kan finde sammen og afprøve nye indsatser på tværs af sektorer, velfærdsområder og organisationer. Laboratoriets forskningsbaserede sekretariatet vil medvirke til at skabe de rette rammer for udvikling af nye indsatser samt at dokumentere effekten af indsatserne i laboratoriet. 1 Region Hovedstadens forskningsstrategi for sundhedsforskning , Region Hovedstaden Plan for forebyggelse 6
7 De største folkesundhedsudfordringer Der kan være forskellige tilgange til at udpege de største folkesundhedsudfordringer. En tilgang er hvilke risikoadfærd eller sygdomme, der er årsag til flest tabte leveår eller funktionsbegrænsninger. En anden tilgang er at se på de samfundsøkonomiske konsekvenser af de forskellige folkesundhedsudfordringer. Det er en politisk beslutning at vælge i hvilken retning, de forebyggende indsatser skal fokuseres. I dette afsnit nævnes de største udfordringer for vores folkesundhed i Region Hovedstaden. Ulighed i sundhed Med ulighed i sundhed tænkes særligt på den sociale ulighed i sundhed, som viser sig på den måde, at der er en stærk sammenhæng mellem social position 1 og sundhed. Den sociale ulighed viser sig både i forhold til sundhedsadfærd, forekomst af sygdom, sygdomskonsekvenser og dødelighed. Sammenhængen ses allerede fra starten af livet. Fx bliver spædbørn, hvis forældre har en lang uddannelse, ammet markant længere end spædbørn med forældre uden uddannelse/med en kort uddannelse. Senere i livet kommer den sociale ulighed fx til udtryk ved en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og dødelighed. En kort uddannet mand lever i gennemsnit ca. 10 år kortere end en mand med lang uddannelse. I Region Hovedstaden er der en markant socioøkonomisk variation mellem de 29 kommuner i regionen. Det giver anledning til meget markante forskelle mellem kommunerne ift. borgernes sundhedsadfærd, risikofaktorer og sygelighed, hvilket også gentagne gange er dokumenteret i vores sundhedsprofiler.. Udover den sociale ulighed i sundhed, er der også en kønsspecifik ulighed i sundhed. Mænd har en mere uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, de rapporterer færre sygdomme og helbredsproblemer end kvinder, men mænd har i alle aldre en højere dødelighed end kvinder. Mænd har færre kontakter i almen praksis end kvinder, og meget tyder på, at sygdom hos mænd ofte opdages sent. Der er også en mere udtalt social ulighed blandt mænd end blandt kvinder. Rygning Rygning er den risikofaktor, som har størst betydning for sygdom og dødelighed i Danmark. Samfundets omkostninger til behandling, pleje og tabt produktion som følge af 1 Social position er anvendt for at dække, at forskellige undersøgelser har fokuseret på forskellige mål som uddannelsesniveau eller forskellige socialgruppeinddelinger. Plan for forebyggelse 7
8 rygning er langt større end for andre risikofaktorer. Det er anledning til en særlig bekymring, at antallet af unge, der ryger, er steget. Mental sundhed Mental mistrivsel berører mange mennesker og er årsag til dårlig livskvalitet. Desuden er der store udgifter relateret til behandling, pleje og tabt produktion som følge af dårlig mental sundhed. Omkostningerne estimeres at være større, end de tilsvarende udgifter relateret til svær overvægt, fysisk inaktivitet og alkoholmisbrug. Det er en særlig bekymring, at mange børn og unge ikke trives i deres daglige liv. De føler sig stressede, ensomme og har søvnproblemer. Mistrivsel hos børn er forbundet med en øget risiko for udvikling af psykisk sygdom, og antallet af børn og unge, som diagnosticeres med lettere psykiske lidelser som angst og depression, er stigende. Blandt unge har der, især for kvinder, været en markant stigning i andelen, som selv rapporterer et højt stressniveau. Borgere med psykisk lidelse Borgere med svær psykisk lidelse dør år tidligere end gennemsnitsdanskeren. I ca. 60 % af tilfældene kan overdødeligheden tilskrives somatiske sygdomme især hjertekarsygdomme, blodpropper i hjernen og hjerneblødning. Det skyldes formentlig både en mere usund livsstil blandt borgere med psykisk sygdom, sen diagnosticering af somatisk sygdom samt følgevirkninger af medicin og udfordringer i kontakten med sundhedsvæsenet. Det betyder, at borgeren ikke får en optimal pleje, behandling og rehabilitering rettet mod sin somatiske sygdom. Medvirkende hertil er også, at der ikke i tilstrækkelig grad tages hånd om borgerens samlede behov og dermed sammenhæng i indsatsen i forhold til borgerens psykiske sygdom og sociale forhold. Overvægt Den seneste sundhedsprofil for voksne viste, at antallet af overvægtige borgere var steget. Dermed er 44 % af borgerne i Region Hovedstaden enten overvægtige eller svært overvægtige. Der er en stærk sammenhæng med social position, som ses allerede fra første leveår og øges gennem barndommen. Ved udskolingsundersøgelsen (ved sundhedsplejerske i 8. eller 9. klasse) er der i nogle socialt mindre velstillede kommuner i regionen knap 30 % overvægtige unge. Overvægt, og særligt svær overvægt, er forbundet med øget sygelighed og dødelighed og ledsages ofte af dårlig trivsel og forringet livskvalitet. Plan for forebyggelse 8
9 Prioritering af indsatser De folkesundhedsudfordringer, som er beskrevet i det foregående afsnit, vil være udgangspunkt for vores styrkede indsats på forebyggelsesområdet. Ulighed i sundhed vil ikke blive behandlet som et selvstændigt indsatsområde, men det ses som en gennemgående udfordring, som skal indgå i indsatser i forhold til alle udfordringerne. For eksempel er en stor del af sammenhængen mellem uddannelsesniveau og sygelighed forklaret ud fra den tilsvarende sammenhæng mellem uddannelsesniveau og rygning. Indsatser til fremme af røgfrihed skal derfor tilrettelægges med særlig fokus på effekt blandt borgere uden uddannelse eller med kort uddannelse for at mindske den sociale ulighed i sundhed. Det er en politisk beslutning, hvornår og hvordan indsatser rettet mod de forskellige udfordringer skal prioriteres. I prioriteringen kan bl.a. indgå, om der er nogle udfordringer, som løftes i andre sammenhænge. Det kan fx være i forbindelse med det tværsektorielle samarbejde om indsatserne i Sundhedsaftalen. Vi har valgt i første omgang at prioritere tre fokusområder: Unge og rygning Patientrettet forebyggelse Regionen som arbejdsplads Fokusområderne er valgt ud fra, hvor den største folkesundhedsmæssige effekt menes at kunne opnås. Desuden har vi et særligt ansvar for at styrke forebyggelsesindsatsen på det regionale ansvarsområde, dvs. når vi møder patienterne ved kontakter i sundhedsvæsenet og når patienter, pårørende og ansatte befinder sig på vores matrikler. Disse tre fokusområder er udfoldet nærmere i de følgende afsnit. De fire mio. kr., som er afsat til en styrket forebyggelsesindsats 1 vil blive anvendt på disse områder. 1 Der blev i budgetaftalen i 2018 afsat 1 mio. kr. i 2019 og 3 mio. kr. i 2020 til at igangsætte tiltag, som understøtter ambitionerne om at fremme forebyggelsesindsatsen. Plan for forebyggelse 9
10 Fokus på unge og rygning I Region Hovedstaden vil vi: - Bidrage til, at færre unge ryger - Støtte indsatsen Røgfri Fremtid Unge skal ikke begynde at ryge. Vi skal bruge den viden, der er på området og gøre det besværligere at ryge/starte med at ryge. På ungdomsuddannelserne og erhvervsskolerne er der brug for en særlig indsats, som vi vil samarbejde med relevante aktører om. Som region vil vi i 2019 gå i dialog med interesserede kommuner og andre aktører herom og sammen sætte fokus på området, fx med vidensdelingsarrangementer. Det skal resultere i, at vi, i fællesskab med andre aktører, kan sikre de enkelte skoler rådgivning og støtte til indsatser, som fremmer røgfrihed. Særligt i forhold til erhvervsskolerne, skal indsatserne tilrettelægges koordineret med andre sundhedsfremmende indsatser og med forståelse for, at flere af de unge har forskellige sociale eller trivselsrelaterede udfordringer. Vi skal også arbejde for at støtte nationale initiativer, der fremmer røgfrihed blandt unge. Røgfri Fremtid er et fællesskab startet af TRYG-Fonden og Kræftens Bekæmpelse, som har til formål, at ingen børn og unge ryger. Det bakker vi op om og bidrager dermed til, at flest muligt står bag initiativet. FAKTA -Rygning er den risikofaktor, som har størst betydning for sygdom og tidlig død i Danmark. -Hver dag begynder 40 børn og unge under 18 år at ryge i Danmark. Daglig rygere i Region Hovedstaden i 2013 og Blandt rygere er det 86 %, som røg deres første cigaret inden de blev 18 år. -På gymnasierne er der 12 % af de unge som ryger dagligt, på erhvervsskolerne er det 37 %. - I Region Hovedstaden har der fra 2013 til 2017 været en STIGNING i andelen af unge (16-24 år), der ryger fra 13 % til 16 %. Plan for forebyggelse 10
11 Fokus på patientrettet forebyggelse I Region Hovedstaden vil vi: - Henvise alle relevante patienter til kommunale rygestop- og alkoholafvænningstilbud. På hospitaler og i almen praksis møder vi hvert år mange af regionens borgere. Den kontakt og motivation, som måske særligt er tilstede ifm. sygdom, skal udnyttes, så alle relevante patienter systematisk henvises til kommunale tilbud. Der er allerede udviklet en enkel metode (Very Brief Advice, VBA) til at spørge til patienters rygestatus og tilbyde henvisning til kommunale tilbud. Denne metode skal implementeres på hospitalerne ved en fokuseret indsats, hvor der også sikres løbende opfølgning. Under indlæggelse skal patienter fortsat tilbydes nikotinsubstitution, så rygning for så vidt muligt undgås. Alkoholvaner er sværere at spørge til end rygning, da det er et overforbrug, der skal identificeres. Det skal vi udvælge/udvikle en metode til, ligesom vi skal sikre, at det er enkelt at henvise til et relevant alkoholbehandlingstilbud. FAKTA Rygning og alkoholforbrug kan forklare størstedelen af den sociale ulighed i sundhed. Mange borgere med en kronisk sygdom ryger eller drikker for meget. Fx ryger 20 % af borgerne med diabetes og 9 % er storforbrugere af alkohol. For borgere med KOL er de tilsvarende tal 27 % og 12 %. Mange borgere med kronisk sygdom svarer, at de er motiverede for at ændre vaner, især mht. rygning og overvægt. Daglig rygere i Region Plan for forebyggelse 11
12 Fokus på regionen som arbejdsplads I Region Hovedstaden vil vi: - Sikre, at medarbejderne er røgfri på regionens matrikler - Ikke sælge tobak og alkohol på hospitalerne - Fremme medarbejdernes sundhed Region Hovedstaden har mere end ansatte, der har deres arbejdsliv på hospitalerne og på andre regionale arbejdssteder. De skal opleve sunde rammer i forhold til både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det sunde valg skal være det nemme valg fx i forhold til rygning, mad, og motion, og ingen medarbejdere skal opleve mental mistrivsel på grund af deres arbejde. Medarbejderne skal ikke udsættes for passiv rygning og må ikke selv ryge på regionens matrikler. Der skal være mulighed for rygestoptilbud til alle ansatte. Vi skal undgå at sælge tobak og alkohol på vores hospitaler. Desuden skal vi sikre, at alle medarbejdere har mulighed for at købe sund mad i arbejdstiden, og at indretningen fremmer bevægelse i arbejdsdagen, også for medarbejdere i mere stillesiddende funktioner. Plan for forebyggelse 12
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereSUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner
SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering Danske Regioner Agenda Opdrag Hvad er rammen for Danske Regioners forebyggelsesudspil? Hvad er udfordringsbilledet? SUNDHED FOR LIVET Politiske
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereFælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden Sammen er vi stærkere I foråret
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereUDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Læs mereAftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne
Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis Indført med Sundhedsloven 2007 Gældende fra 2019 2023 altså ind over valgperioderne Sundhedskoordinationsudvalget (SKU)har lavet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereRegion Hovedstaden. Forebyggelses- politik
Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende
Læs mereALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereVelkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.
Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse
Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra
Læs mereIdé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale
Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som region, kommuner og praktiserende læger
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereFOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN
SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN SUNDHED OG TRIVSEL FOR ALLE I NÆSTVED KOMMUNE Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. At være sund
Læs mereHvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik
SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk
Læs mereNye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene
Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene Marianne Cosgrave Wenkens, Sundhedshusleder Susanne Westergren, Afdelingsleder Folkesundhed i København
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereVISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018
VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereBilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte
Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sundhedspolitik
Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Juni 2019 Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Vision,
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage
Læs mereSUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder
SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs mereForebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale
Læs mereSund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik
Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs mereSådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereSundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:
At nyde livet er sundt Sundhedspolitikken blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2015. Formålet med en årlige rapport er at gøre status på implementeringen af
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs merePsykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet
SAMMEN OM SUNDHED Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Danskernes sundhed
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden
Læs mereIdé- og debatoplæg om den næste. sundhedsaftale
Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale Sundhedskoordinationsudvalget maj 2018 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som
Læs mereUdviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)
Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereUdvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017
Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Nedenfor ses udvalgte resultater fra Region
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereSundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre
Sundhedspolitik sunde borgere i alle aldre Indholdsfortegnelse Forord....................... 3 Pejlemærke og principper.............. 4 Indsatsområder.................... 5 1. Sunde børn, unge og familier
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Læs mere