Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?"

Karen Mølgaard
7 år siden
Visninger:

1 Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

2 Sundhedsprofilen viser, hvordan borgerne har det og hvad der gør dem syge Usund livsstil: KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Dårlig mental sundhed Muskel-skelet lidelser Meget kan forebygges

3 Tobaksforebyggelse Hvad kan sundhedsprofilen fortælle os? Hvor stort er problemet? Hvor mange daglig- og storrygere? Hvilke grupper ryger? Køn, alder, beskæftigelse Hvor mange udsættes for passiv rygning? Hvor mange ønsker at stoppe og ønsker hjælpe til det?

4 Forandringsparathed Tobak 19 % andel dagligrygere, hvoraf 72,7 % gerne vil holde op Af disse ønsker 41,9 % hjælp til rygestop Alkohol 8,1 % overskrider højrisikogrænsen 30,4% i højrisiko, vil gerne vil nedsætte alkoholindtag Fysisk form 20 % mænd og 25,5 % kvinder i mindre god eller dårlig form 64,9 % vil gerne være mere fysisk aktive

5 Social ulighed i sundhed Sundhedsprofilen viser en tydelig social ulighed i helbred og trivsel på alle målte parametre. Risikoen for at have flere uhensigtsmæssige sundhedsvaner er størst hos borgere med kort uddannelse I dag lever den rigeste fjerdedel af danske mænd i gennemsnit knap 10 år længere end den fattigste fjerdedel; for 25 år siden var den forskel 5,5 år. Sundere liv for alle, Regeringens Nationale mål for danskernes sundhed, 2014 Rygning og alkohol forklarer mellem 60% og 70% af den sociale ulighed i dødelighed, både for mænd og kvinder Statens Institut for Folkesundhed, SDU: Ugens tal for Folkesundhed, 2013

6 At sikre den bedste forebyggelsesindsats Sundhedsprofilen Kom vi derhen? Hvor er vi nu? Hvordan kommer vi derhen? Hvor skal vi hen?

7 Sundhedsprofilen danner baggrund for prioritering og målretning af forebyggelsen de vigtigste sundhedsproblemer og de væsentligste risikofaktorer for borgernes sygelighed social ulighed i sundhed grupper af borgere med særlige udfordringer - og syge med særlig behov for forebyggelsesindsatser mulige arenaer for forebyggelse almen praksis, sygehus og sundhedscentre samt i kommune og lokalmiljø i øvrigt - ungdomsuddannelser, beskæftigelsesområdet, ældre- og frivilligcentre mv.

8 Målretning af forebyggelsen Sundhedsaftaler sammenhæng og samarbejde om patientrettet forebyggelse, tidlig opsporing og henvisning til kommunale tilbud KKR-samarbejde fælleskommunale aftaler og samarbejde Kommunale sundhedspolitikker ejerskab og indsats i alle forvaltningsområder

9 At sikre den bedste forebyggelsesindsats Sundhedsprofilen Kom vi derhen? Hvor er vi nu? Hvordan kommer vi derhen? Hvor skal vi hen? Sundhedspolitikker og sundhedsaftalen

Mental sundhed Seksuel sundhed Solbeskyttelse Mad

10 Forebyggelsespakker med bedste viden om indsatser i forhold til: Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed Solbeskyttelse Mad og måltider Indeklima i skoler Hygiejne Overvægt Stoffer

11 Anbefalinger om alkoholforebyggelse og - behandling Alkoholpolitikker på arbejdspladser og institutioner Systematisk undervisning om alkohol i folkeskolen Tidlig opsporing af alkoholproblemer ved hjælp af kort opsporende samtale både i kommune, almen praksis og sygehus Differentierede alkoholbehandlingstilbud i kommunen og i samarbejde mellem kommune og det regionale sundhedsvæsen (dobbeltbelastede og gravide)

12 Tobaksforebyggelse Undervisning om tobak og rygning i skolerne Kommunale rygestoptilbud til borgere, der selv er opsøgende, og målgruppetilpassede tilbud til fx borgere på overførselsindkomster og borgere med kronisk sygdom Henvisning til kommunale tilbud fra almen praksis og sygehus Opsøgende rekruttering til rygestop på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser med mange rygere

13 Forebyggelsespakkerne: Et redskab til at nå målene En samling af de indsatser vi - med den aktuelle viden - ved virker ift. at fremme sundhed og forebygge sygdom blandt borgerne Et fagligt redskab til, når vi kender borgernes sundhedstilstand, at iværksætte den bedst mulige indsats i kommunen Sundheds profilerne Forebyggelses pakkerne Forebyggelse i praksis

14 Forebyggelsespakkerne kan bidrage til at sikre kvalitet ved: At indsatsen bygger på bedste viden om, hvad der skaber sundhed hos borgerne at det er de bedste metoder, der anvendes i indsatsen At der skabes systematik i indsatsen, så alle borgere nås At der skabes sammenhæng i indsatsen på tværs af forvaltningsområder og mellem kommune og det regionale sundhedsvæsen At der samarbejdes mellem alle aktører, der kan bidrage til levering af en god indsats

15 Implementering af pakkerne hvad gør kommunerne pt.? 1. Gør status for eksisterende indsats - ofte ved dialog på tværs af forvaltningsområder 2. Formulerer politiske mål og etablerer tværgående organisering på chef- og udviklingskonsulentniveau 3. Benytter pakkerne som fagligt redskab ifm. revision af sundhedspolitik og udvikling af handleplaner 4. Undersøger muligheder for at integrere anbefalingerne i eksisterende indsatser og for evt. mulig implementering af nye indsatser De fleste kommuner er nået til ca. punkt 3.

16 Andel kommuner i Region Nordjylland der hhv. har intention om at ville og allerede nu lever op til alle anbefalinger på grundniveau i forebyggelsespakkerne - Og andel der opfylder anbefalingerne i nogen grad Monitorering af forebyggelsespakkernes implementering, SIF.

17 At sikre den bedste forebyggelsesindsats Sundhedsprofilen Kom vi derhen? Hvor er vi nu? Forebyggelsespakkerne Hvordan kommer vi derhen? Hvor skal vi hen? Sundhedspolitikker og sundhedsaftalen

18 Opfølgning på, om vi nåede målene: Blev borgerne sundere? Den nationale sundhedsprofil og i mange tilfælde også den regionale kan vise udvikling i borgernes trivsel, sundhedsvaner og sygelighed Tallene på kommuneniveau er meget usikre i forhold til at følge udvikling over tid Tallene baserer sig på relativt få besvarelser navnlig når vi ser på grupper af borgere og udsving kan være tilfældige Det er derfor vanskeligt at vurdere, om en given indsats har virket på baggrund af tal kun fra egen kommune

19 At sikre den bedste forebyggelsesindsats Opfølgning på borgernes sundhed - på nationalt og til dels regionalt niveau Sundhedsprofilen Brug af vidensbaserede indsatser og dokumentation af gennemførsel Forebyggelsespakkerne Kom vi derhen? Hvordan kommer vi derhen? Hvor er vi nu? Hvor skal vi hen? Sundhedspolitikker og sundhedsaftalen

20 Sundhedsprofilen - En anledning til at sætte sundhed på dagsorden I befolkningen: Besvarelsen, historier i medierne, borgermøder mv. I dialogen mellem region og kommuner baggrund for målsætninger i sundhedsaftaler På tværs i kommunen; Viden om den kommunale indsats betydning for sundhed Politikere og chefer: Seminarer om, hvordan det står til med borgernes sundhed har vi den indsats, der skal til?

21 Brug af sundhedsprofilen og forebyggelsespakkerne 1. Danne baggrund for prioritering og målretning: Kendskab til borgernes sundhed og de væsentligste risikofaktorer for sygelighed - Grupper af borgere med særlige udfordringer Kobling mellem sundhedsprofil og politiske mål: Hvordan ønsker vi, borgernes sundhed skal være? 2. Forebyggelsespakkerne som baggrund for matchning af behov og indsats samt fokus på kvalitet i indsatsen 3. Følge op på målene ved anvendelse af regionale og nationale tal 4. Skabe opmærksomhed om sundhed og forebyggelse blandt borgerne, i dialogen mellem region og kommune og på tværs af forvaltningsområder i kommunen

22 Tak for opmærksomheden

Relaterede dokumenter

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål