ULKEBØL SKOLES Antimobbestrategi

Transkript

1 ULKEBØL SKOLES Antimobbestrategi

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 DEN INDGRIBENDE DEL... 4 DIGITALE MEDIER... 6 DIGITAL MOBNING... 6 HVAD KAN VI SOM FORÆLDRE GØRE FOR AT FOREBYGGE MOBNING?... 7 SFO / INDSKOLINGEN... 9 IDÉER TIL DET FOREBYGGENDE ARBEJDE... 9 MELLEMTRINNET IDÉER TIL DET FOREBYGGENDE ARBEJDE UDSKOLINGEN IDÉER TIL DET FOREBYGGENDE ARBEJDE VEDTAGET AF SKOLEBESTYRELSEN

3 FORORD I Ulkebøl skoles overordnede målsætning går trivsel, udvikling og læring hånd i hånd. Ordlyden er helt præcis således: Elever, forældre og ansatte vil i et forpligtende samarbejde skabe rammer for og bidrage til den enkeltes og fællesskabets trivsel, udvikling og læring. Livet på skolen i såvel undervisning som i fritidspædagogik skal fremme en ligeværdig vægtning af personlige, sociale og faglige kompetencer. Vi respekterer forskellighed, men forpligter også hinanden på at finde fælles konstruktive løsninger. Vi vil udvikle livsduelige mennesker, der er i stand til at skabe et godt liv for sig selv og for andre. Det er derfor indlysende, at enhver form for mobning er uacceptabel for såvel fællesskabet som for den enkelte. Vi voksne omkring skolen forældre og ansatte har et særligt ansvar for, at vi handler i overensstemmelse med skolens antimobbepolitik, når vi møder eller får kendskab til mobning i og omkring skolen. Antimobbepolitikken skal hjælpe alle parter til at handle på en velovervejet og målrettet måde, når vi møder mobning, og erfaringen viser, at en kompetent indsats nytter i bekæmpelsen af fænomenet. I politikken arbejder skolen ud fra følgende definition af mobning: En person mobbes, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere, og ofte på et sted hvor han eller hun er tvunget til at opholde sig. (Dan Ulweus) Overordnet består trivselspolitikken af to dele: En indgribende del samt en forebyggende del, hvortil der er hentet megen inspiration fra andre skoler, der har udarbejdet lignende politikker. Det er skolens og skolebestyrelsens håb, at alle vil yde en aktiv indsats for at imødegå mobning under enhver form til fremme af elevernes trivsel, udvikling og læring. Skolebestyrelsen Gudrun Lyhne Skoleleder 3

4 DEN INDGRIBENDE DEL En ny national aktionsplan er vedtaget den Aktionsplanen skal forebygge og bekæmpe mobning. Som noget nyt er der oprettet en klagemulighed til børn og unge, der har været udsat for mobning. Tiden er mobningens bedste ven derfor kræves der hurtig handling! Hvis du oplever, at en elev bliver mobbet, skal du rette henvendelse til elevens klasselærer. For klasselæreren er der følgende procedure, opdelt i 3 faser. FASE 1 Klasselæreren taler med de involverede parter enkeltvis Der foretages et skøn; hvem af de involverede klasselærere skal tage samtalen/ samtalerne med mobberen/ mobberne (i tilfælde af mobning på tværs af klasser). Samtale med eleven, der føler sig mobbet: 1. Afklare om der er tale om mobning eller drilleri 2. Afklare hvor længe det har stået på, og om det før er nævnt (f.eks. til forældre eller kammerater) 3. Afklare hvem der mobber Samtale med mobberen/ mobberne: 1. Afklare om denne opfatter sig selv som mobber eller drillepind 2. Afdække årsagen til mobningen eller drilleriet 3. Fortælle at forældrene vil blive inddraget (når der er tale om mobning) Klasselæreren til de implicerede elever underretter forældrene og eget team, herunder evt. også kontaktperson i SFO eller andet fritidstilbud. Klasselæreren har følgende handlemuligheder: 1. Klasselæreren kan på dette tidspunkt iværksætte en mægling mellem de implicerede elever. I denne samtale kan skolens AKT-medarbejder inddrages. Klasselæreren sørger for, at forældrene er orienteret om denne samtale, ligesom de efterfølgende skal informeres om samtalens udfald. Klasselæreren og AKT-medarbejderen aftaler et videre forløb samt opfølgning på samtalen. 2. Det kan være nødvendigt, at klasselæreren indkalder mobberen og dennes forældre til en samtale på skolen. I denne samtale deltager klasselæreren til den mobbede samt eventuelt en relevant kollega. Er mobberen og den mobbede fra samme klasse, deltager altid en anden relevant kollega sammen med klasselæreren. Klasse- og årgangsteamet orienteres. Til forældresamtalen skal der: 4

5 laves skriftlige aftaler, evt. i form af en kontrakt om fremtidig adfærd aftales tidspunkt for et evalueringsmøde. Dette skal ligge efter senest 1 måned informeres om, at de implicerede elever vil blive samlet for at sikre, at alle parter kender til de indgåede aftaler informeres om, at klasselæreren til den mobbede orienterer denne og dennes forældre om de indgåede aftaler I den mellemliggende periode har klasselæreren og klasseteamet til mobberen og den mobbede skærpet opmærksomhed på de indgåede aftaler og på klassens trivsel. Klasseteamet informerer årgangstemaet og sikrer, at alle relevante gård- og gangvagter kender til ovenstående. Skolens AKT-medarbejder kan bistå med råd og vejledning, og AKT-medarbejderen informerer skolens ressourcegruppe- og inklusionsforum. 1 Klasselæreren kan i samarbejde med AKT-medarbejderen iværksætte et møde i klassen/ klasserne Hvis det anses for gavnligt og/ eller nødvendigt for at sikre klassens/ klassernes trivsel, kan problemstillingen bearbejdes i klasserne, hvor AKT-medarbejderen kan bistå som rådgiver, observatør eller aktiv del i processen. Denne del kan sikre, at alle elever bliver hørt, og at et fælles ansvar for hinandens trivsel skærpes. Fortsætter mobningen FASE 2 Skolens ledelse og inklusionsforum inddrages aktivt Skoleledelsen træffer de nødvendige aftaler med sagens implicerede parter. Herunder også at gøre brug af Sønderborg Kommunes inklusionskonsulent samt Ungdomsskolen Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen vil være retningsgivende for skoleledelsens handlemuligheder i forhold til eleven: 1. Eftersidning i op til 1 time for elever på klassetrin, jf. 6, stk Udelukkelse fra undervisningen i indtil en uge af elever på klassetrin, jf. 6, stk Varig overflytning til en parallelklasse ved samme skole af elever på klassetrin, jf. 6, stk Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin ved en anden skole i kommunen af elever på klassetrin, jf. 6, stk. 4. Fortsætter mobningen FASE 3 Nyt møde, evt. med deltagelse af Børn og Uddannelse Familieafdelingen i Sønderborg Kommune 1 Skolens inklusionsforum består af skolens leder, skolens kontaktlærere for ressourcecenter, Dansk som andetsprog og skolens AKT-medarbejder. Der afholdes møde hver 14. dag. 5

6 På mødet gøres forældrene til mobberen opmærksom på, at såfremt mobningen ikke stopper, vil skolen foretage en underretning til Børn og Uddannelse. Al erfaring viser, at mobningen som hovedregel stopper efter fase 1. Det er vigtigt med løbende opfølgning forældrene skal kontaktes, når et forløb er endt godt, og eleven og forældrene skal roses for deres indsats. DIGITALE MEDIER Definition af sociale medier: Sociale medier er medier for social interaktion, hvilket vil sige, at der er et socialt sammenspil online. Det er altså kommunikation, der går begge veje. Dette gøres ved at bruge lette og stærkt tilgængelige kommunikative teknikker. Sociale medier kan også siges at være brugen af webbaserede og mobile teknologier, der gør kommunikation til en interaktiv dialog. Det kan være gennem en blog og kommentarer til disse. Det vil altså sige, at sociale medier er kommunikation mellem medie og bruger. Sociale og digitale medier dækker over medier, hvis formål er gennem elektroniske og internetværktøjer at fremme viden, dele og debattere informationer. De sociale medier kan være: Internetfora, weblogs, wikis, podcasts og sms. Misbrug af de sociale medier kaldes digitalmobning eller cyberbullying. Ulkebøl Skoles holdning og retningslinjer for brug af digitale medier og kommunikation: Hensigten er - at eleverne kan vurdere konsekvensen af at eksponere forskellige former for ytringer og påstande i det offentlige rum. - at eleverne gennem arbejdet med og drøftelsen af problemstillingerne om anvendelse af sociale medier har en klar opfattelse af, at man ikke meddeler noget via digitale medier, som sårer eller skader en anden person. - at bruge sociale medier i undervisningssammenhæng. Skolebestyrelsens principbeslutning vedrørende brug af mobiltelefon: Se principbeslutning på skolens hjemmeside. Skole/hjem samarbejde: Når der finder digital mobning sted i skolen: Så meget dokumentation som muligt skaffes Der skal samtales med de involverede elever Skolen skal i dialog med forældrene DIGITAL MOBNING 6

7 Der tages notater fra evt. møder/telefoniske samtaler Stopper den digitale mobning ikke inddrages eksterne fagpersoner: SSP, PPR, Ungdomsskolen, SFK, så der kan sættes et andet perspektiv på klassen eller den gruppe af elever, der klages over Når skolen får kendskab til digital mobning uden for skolen, vil forældrene blive orienteret. Trækkes problematikken ind i skolen, igangsættes ovenstående. HVAD KAN VI SOM FORÆLDRE GØRE FOR AT FOREBYGGE MOBNING? Som forældre kan vi: tydeligt vise at mobning er fuldstændig uacceptabel gøre op med forældede opfattelser af begrebet at sladre opmuntre barnet til at fortælle om mobning, bakke barnet op og tage dets udsagn om mobning alvorligt selv være gode rollemodeller (hvordan taler vi til og om hinanden?) engagere os i forældregruppen i klassen opfatte forebyggelse af mobning, og dermed sikre god trivsel, som en fælles opgave hjælpe barnet, der mobber, til at ændre opførsel forstå at mobning betyder dårligere trivsel og læring for hele klassen lære barnet selv at løse små konflikter derhjemme give barnet mulighed for at have forskellige kammerater med hjem (ikke udelukke nogle) bakke op om klassens regler f.eks. omkring fødselsdage Signaler i og udenfor skolen på mobning: Vær opmærksom på følgende signaler - et signal alene er dog ikke nødvendigvis tegn på mobning barnet vil ikke i skole generelt eller på et bestemt tidspunkt barnet er bange for at gå til eller fra skole plager om at blive kørt eller vælger selv en ulogisk skolevej barnet kommer hjem med ødelagte ting barnet har blå mærker, skader eller skrammer barnet tager ikke jævnaldrende kammerater med hjem barnet har ingen gode venner i fritiden barnet fortæller ikke eller undgår at fortælle om sin skolegang mobning kan ske gennem sms og Internettets chatsider mange børn kan godt lide voldsom leg, men der skal skelnes mellem leg og fysisk afstraffelse af enkelte børn. Hvis voldsom leg straks stopper, når en voksen kommer i nærheden, kan der være tale om mobning 7

8 en mobber vil ofte slå sin egen adfærd hen som ubetydelig. Den mobbede vil ofte gøre det samme for at undgå yderligere mobning mobning kan også ske ved isolering, hvor den mobbede udelukkes i frikvarterer, i gruppearbejde i timerne, eller ved ikke at blive inviteret til fødselsdage markant ændring af faglige præstationer kan være et tegn på, at barnet bliver truet til at være mindre dygtig børn, der ofte er alene og som bliver sammen med læreren eller pædagogen så længe som muligt, så frikvarteret bliver så kort som muligt børn som klæber til voksne det er et advarselssignal, hvis børn pludselig bliver væk fra skolen, eller hvis præstationer i skolen pludselig bliver meget dårligere end normalt børn, der mistrives, reagerer meget forskelligt. Mobbede børn kan både blive meget aggressive og meget indadvendte. Ondt i maven, hovedpine, manglende appetit eller problemer med at sove om natten er tegn på, at børn har det skidt. Hvad kan forældre til børn, der bliver mobbet, gøre? Kontakte barnets klasselærer Vise forståelse for barnets følelser, tage dets udsagn alvorligt og støtte barnet mest muligt Forsøge at give barnet selvtilliden tilbage og give det troen på, at problemet kan og skal løses Hvad kan forældre til børn, der mobber, gøre? Kontakte barnets klasselærer, hvis ikke denne er bekendt med problematikken Undgå at påføre barnet skyldfølelse, men i stedet få barnet til at føle sig ansvarlig, hav fokus på mobningen og ikke på barnet, som er udsat for mobning. Det er mobningen, som er uacceptabel! Kontakte andre forældre, hvis der er flere børn om det Hvad kan forældre til børn gøre, hvis det drejer sig om digital mobning Forældre skal være meget opmærksomme på, hvilke platforme/lukkede grupper, deres børn er på. Forældre skal orientere deres børn om, hvad der er lovligt og ulovligt at sende eller dele med andre. Forældre skal gøre deres børn opmærksomme på faldgruber f.eks. snapchat, hvor det sendte ikke nødvendigvis forsvinder. Det er vigtigt, at man viser åbenhed om problemerne, når de opstår, og det er nødvendigt, at vi som voksne reagerer og handler, når vi får kendskab til mobning! 8

9 SFO / INDSKOLINGEN IDÉER TIL DET FOREBYGGENDE ARBEJDE På årgangen: Fælles frikvartersregler Trin for trin eller elementer herfra SFO fastholder reglerne fra klasserne Tæt samarbejde mellem skole/ hjem/ SFO/klub På teammøder drøftes eleverne Gruppearbejde på tværs af klasserne med samarbejde som mål Hjemmebesøg Fælles pædagogisk årsplan Legepatrulje i frikvartererne Flexuger Forældremøder med foredrag, f.eks. SSP omkring digitale medier (mobil, Internet m.m.) Hytteture Klasselog I klassen: Klasseregler, evt. i samråd med eleverne Den gode stol Trin for trin eller elementer herfra Samtaler i klasserne om frikvarterer, før under og efter. Hvordan skabes de gode frikvarterer? Lytte og tale om opståede konflikter lade elever komme med løsningen, så de får ejerskab. Mediation kan være et redskab. Til forældremøder: Snak om hvordan man styrker fællesskabet/ kammeratskabet. F.eks. fødselsdage, klassearrangementer Undervisningsmateriale der omhandler emnet trivse Elevsamtaler Massage Kuffert : lære hinanden at kende Tæt forældresamarbejde og samarbejde med kontaktforældrerådet Opmærksomhed på at blande eleverne ved gruppearbejde Klassemøder Arbejde med respektfuld sprogbrug DER VIL VÆRE GODE IDÉER AT HENTE PÅ SKOLENS PLC 9

10 MELLEMTRINNET IDÉER TIL DET FOREBYGGENDE ARBEJDE På årgangen: Teamsamarbejde med fælles regler og mål På teammøder drøftes eleverne Fælles arrangementer, f.eks. ekskursioner, så eleverne mødes i et andet forum end til daglig Flexuger Fokus på trivsel spørgeskema om den enkelte elevs trivsel, rollespil om mobning, hemmelige venner gøre gode ting ved hinanden, samarbejdsøvelser Tæt forældresamarbejde Forældremøder med foredrag, f.eks. SSP omkring digitale medier (mobil, Internet m.m.), fest og alkohol/ stoffer Hytteture Hjemmebesøg Klasselog I klassen: Dele op i drenge- og pigehold og snakke indbyrdes problemstillinger (eventuelt kan der forinden skrives sedler anonymt med oplevede problemer) Kort og godt (spil) skrive positive udsagn om alle i klassen Klassemøder Mobning som emne (litteratur, film) Kåre ugens kammerat, hjælper, arbejdshest, gruppe(bord) i klassen Elevsamtaler Spørgeskema om trivsel Relationscirkel (Hvem er man tæt på, mindre tæt på, mindst tæt på synliggøre relationerne i klassen) Tæt forældresamarbejde og samarbejde med kontaktforældrerådet Arbejde med respektfuld sprogbrug DER VIL VÆRE GODE IDÉER AT HENTE PÅ SKOLENS PLC 10

11 UDSKOLINGEN IDÉER TIL DET FOREBYGGENDE ARBEJDE På årgangen: Flexuger Sociale arrangementer for årgangen f.eks. ekskursioner Lejrskole Teammøder Fælles tiltag, f.eks. gangregler Klasselog bruges til at informere hinanden Samarbejde omkring trivsel og mobning Hjemmebesøg Forældremøder med foredrag, f.eks. SSP omkring digitale medier (mobil, Internet m.m.), fest og alkohol/ stoffer, information om den kriminelle lavalder I klassen: Undervisningsmateriale om trivsel En gang om ugen arbejde med konfliktløsninger via cases, drama, løsningsmodeller m.m. Klassemøder Elevsamtaler Opmærksomhed på at blande eleverne ved gruppearbejde Tæt forældresamarbejde og samarbejde med kontaktforældrerådet Foredrag/ oplæg, f.eks. SSP omkring digitale medier (mobil, Internet m.m.), fest og alkohol/ stoffer, information om den kriminelle lavalder Klasseregler i samråd med eleverne Arbejde med respektfuld sprogbrug DER VIL VÆRE GODE IDÉER AT HENTE PÅ SKOLENS PLC VEDTAGET AF SKOLEBESTYRELSEN Antimobbepolitikken er vedtaget af skolebestyrelsen den 4. april