Tilsynserklæring for skoleåret på Aabenraa Friskole

Transkript

1 Tilsynserklæring for skoleåret på Aabenraa Friskole Krav til tilsyn, jævnfør friskoleloven: Stk. 2. Forældrekredsen vælger for højst 4 år en eller flere personer til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk og hvis skolen er omfattet af 8 a, stk. 4, historie samt med, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den eller de tilsynsførende skal endvidere påse, at skolen opfylder kravet i 1, stk. 2, 4. pkt., og at undervisningssproget er dansk.. Tilsynet er ført gennem besøg på skolen i løbet af året, samtaler med skolens leder, overværelse af konkret undervisning den 4. og 5. april Derudover er der fulgt med i skolens dagligdag gennem skolens hjemmeside samt via forældrebreve. Besøg på skolen mandag den 4. april: Bh. klassen: Grundfag (v. Anne) Der blev arbejdet med emnet: Sundhed og motion. Dagens program var løb rundt om hallen og efterfølgende bagning af boller (børnene skulle lave forskellige figurer). Ifølge Anne (læreren) er de faglige krav skærpet i forhold til sidst hun havde den årgang. Der arbejdes mere målbevidst med læsning og regning b. la. Børnene kommer også med flere forudsætninger fra børnehaven, så alt i alt er der den tendens til, at der stilles større krav generelt i børns opvækst. 7. klasse: Grundfag - dansk (v. Polle) Man arbejdede i grupper med teksten: Alene hjemme. Opgaven gik ud på at undersøge, hvad hovedpersonen siger/tænker og gør i teksten på udvalgte sider. Grundbogen er Tid til dansk. Nogle elever sidder med en bærbar og tager notater andre med hæfter. Der skal samles op fra de forskellige grupper, som noterer på den interaktive tavle som er svær at skrive på kræver øvelse. På sigt blev Polle og jeg enige om, at der med det digitale udstyr, som nu forefindes i klassen, kan blive en bedre udnyttelse af tiden end tidligere set. F.eks. kunne man jo hurtigt få vist gruppernes resultat på tavlen ved at sende det og herefter samle det. Så jeg tænker, at hvis alle sad med en bærbar, kunne man hurtigere komme til sagens kerne i forhold til den egentlige litteraturundervisning, når udstyret er der. Det handler nu om, at alle (lærere såvel som elever) får integreret udstyret i klasserne, så det bliver et fortroligt værktøj, som kan være med til at opkvalificere den daglige undervisning.

2 9. klasse: Grundfag (v. Tina) Her arbejdes i dansk med perioden Det moderne gennembrud. Timen indledes med en klasseundervisning, hvor Tina (læreren) gennemgår stoffet med tråde bagud til romantikken repetition af tidligere gennemgået periode. Der perspektiveres ydermere til samfundsudviklingen og det historiske perspektiv. Jeg imponeres over elevernes viden i forhold til netop de to områder og hvad de ikke ved eller husker, får Tina samlet op på i den her sammenhæng. Efterfølgende blev ordet og begrebet moderne diskuteret og sat op imod traditioner og så var alle aktive og optagede. De personlige historier kom frem og holdningen var klar: de gamle værdier og traditioner skal ikke kastes væk. En elev formulerede sig således: Det populære overgår til kultur (læs tradition her). Man var også enige om, at retrobølgen, genbrug har en plads og ikke mindst som vores samfund ser ud p.t. Verden om 30 år: Her er et par bud fra eleverne: - Verden er gået i stykker grundet miljøproblemer. - Robotter har overtaget verden. - Der er opfundet noget, som får styr på miljøet Det var en meget interessant time, som gav indtryk af, at klassen var motiveret og optaget af stoffet. Som sagt var der udover litteraturundervisning tråde ud til historie og samfundsfag. 3. klasse: Matematik (v. Lone): Emnet for timen er 5-tabellen. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaverne. Lone går rundt og hjælper. Indledningsvis gøres opmærksom på arbejdsformen (gode vaner skal dannes): 1. Kig først på opgaven, 2. Hjælp hinanden, 3. Spørg til sidst. Der bliver arbejdet ud fra grundbogen: Faktor. Lone forklarer dog, at man fra næste år skifter system til Kontekst. Grunden er ifølge Lone, at emnerne skifter for hurtigt i Faktor. Kontekst er delt op i emner, men her optræder alle regningsarter hver gang. Der afsluttes altid med en leg efter hvert emne. Denne gang er det en leg om 5-tabellen, som kaldes for popcorn. God og motiverende måde at få afsluttet emnet og timen på. Her forenes det faglige med det sjove og legende element. Eleverne afleverer matematikafleveringer lektier er ifølge Lone nødvendigt, når der går så megen tid med konkret matematik udenfor.

3 Jeg kan kun bakke op om Lones holdning. Tidligere var der på friskolen en holdning til, at der ikke skulle gives lektier for i de små klasser. I forhold til tidens krav tror jeg, at det er rigtigt ikke at holde fast i den holdning. Besøg på skolen tirsdag den 5/4: Fortælling klasse v. Bente. Emnet er påsken. Alle børnene er samlet på gulvet i børnehaveklassen. Bente fortæller og repeterer fra tidligere fortælling. Vi hører CD en: Sigurd Barrett fortæller bibelhistorie. Børnene er meget optaget og nyder helt sikkert denne samling. Efterfølgende færdiggøres tegninger som skal illustrere en episode /historie fra påsken Bente synes, at det er for mange børn at have samlet på én gang til fortælletime og foreslår, at der kun er 2 trin ad gangen. Også her nyder jeg at overvære, hvor meget børn i dag ved. Det er rigtig godt at få fortalt om vore højtider og der blev både lyttet til fortælling og musik efterfølgende var børnene selv aktive og skabende. God vekselvirkning for denne aldersgruppe. Både fortælletimer og morgensamlinger er gode aktiviteter og noget af det friskoler er gode til. Det lærer børnene at lytte og giver også følelsen af fællesskab. Gode værdier at komme ud af skolen med - dannelse. Morgensamling Programmet var 2 indslag fra 9. klasses skitur. God idé at hele skolen følger med i hinandens oplevelser giver fællesskab. Og giver ydermere de små gode forventninger til senere oplevelser i deres skoleforløb. Herudover sang vi ikke mindre en 3 sange fra den danske sangskat akkompagneret af klaver(per) og tværfløjte (Michael). Dejligt at høre, at så mange hvis ikke alle synger med. Det er noget af, som friskolen kan og skal værne om. Og så er det jo ekstra flot, at skolens lærere kan supplere sangen med dejlig musik. Det er midt indtryk, at alle elever fra de små til de store samt personale nyder disse morgensamlinger. Det er også som tilsyn noget at det, som jeg virkelig nyder ved denne friskole. Det er ikke konkret målbart, hvad disse samlinger gør, men jeg tror, at de er med til at give elverne nogle gode værdier med i bagagen. Jeg har endnu ikke oplevet, at nogle griner ad andre. Her tager man hensyn til hinanden, man lytter, man fortæller, man synger sammen og man optræder for hinanden. Det er blot nogle af de værdier, som man får igennem disse samlinger.

4 8. klasse - Matematik (v. Michael) Emnet er arealberegninger. Grundbogen er Faktor. Matematikken relateres til vores dagligdag. Konkretisering til ting man kender. B. la. sættes emnet Sandsynlighedsregning sammen med Lotto. Ikea og familiens økonomi er også et emne, som tages op. Eleverne går bare igang straks ved timens start. Michael går rundt og hjælper. Også han giver eleverne eksempler på, hvordan stoffet er relevant i forhold til hverdagen (hvordan sparer man f.eks. penge, når værelset skal males?) Klassen er en opsamlingsklasse fra andres skoler i kommunen. Der er en stor overvægt af drenge. Det er denne dag tydeligt, at stoffet interesserer drengene mest. Flere drengegrupper arbejder meget seriøst og vedholdende med arealberegningerne. 6. klasse Tysk (v. Bente): Fremlæggelse på tysk om en hjemmeforberedt opgave: Beskriv jeres værelse. Her var der nogle fine fremlæggelser. En af eleverne havde taget billeder af sit værelse, som blev vist via projektor på tavlen. Igen må jeg konsatere, at det digitale udstyr kan noget. Fremlæggelsen blev meget meres motiverende at se og lytte til for klassen, og samtidig var billederne en god støtte for oplægsholderen. Så også her er anbefalingen, at det digitale udstyr skal brugesm, og at det kan tilføre noget væsentligt til undervisningen i dette tilfælde til sprogundervisningen. Efterfølgende blev der sat fokus på grammatikken sein/haben i datid Samtale med skolens leder Werner Sternberg: Fyrtårne og videndeling. Der er fra ledelsens side et ønske at give lærerne mulighed for at være primus motor indenfor et selvvalgt område. Det kunne eksempelvis være læringsstile, cooperative learning eller andet, som en lærer kunne brænde for. Nogle lærere ønsker måske at være producenter af uv- materiale, andre kan bidrage med andet - f.eks. starte kor op. Idéen er at skabe fyrtårne at sørge for at give timer til udvikling inden for et emne, som en lærer vil kunne brænde for at udvikle og videreudvikle. Tanken er at skabe udvikling og udnytte de forskelligheder og kompetencer, som en lærerstab indeholder. For mig at se vil den idé kunne tilføje noget nytænkning rent pædagogisk samt give læreren mulighed for at arbejde og udvikle sig med hensyntagen til ens interessefelt. Man vil også på sigt kunne videndele og dermed sikre en udvikling på skolen.

5 For Werner Sternberg er ovenstående også med til at sikre en pædagogisk og faglig debat - samt igangsætte særlige tiltag. Og han vil gerne afsætte midler hertil. Specialisering? Et grundlæggende spørgsmål i forhold til friskolens undervisningstilbud er: Hvornår begynder specialiseringen? Der er oprettet fagteams, som skal sikre de faglige diskussioner. Man kører med faguger, som også skal støtte op om fagligheden. Det er en vigtig debat for skolens udvikling og jeg er helt på linje med, at der sættes ind her. Det er en nødvendig diskussion og udfordring i skoledebatten. Digitalisering: Gennem nye bygninger/lokaler og renovering af de gamle er der blevet sørget for, at alle lokaler nu er udstyret med det helt nye inden for digitalisering af skolen. Rammerne er der nu skal der blot fyldes indhold i. Det er helt klart et felt, som der skal arbejdes med. Alle skal gøres fortrolige med at udnytte de mange muligheder, som nu ligger lige for. Nu og i fremtiden : På spørgsmålet om hvilke områder der satses på, svarede Werner Sternberg opsummerende: Bevare engagement / trivselspolitik Fokuskampagner (f.eks. sundhed, hjælpsomhed) Forebyggelse /kampagner( istedet for at skælde ud) Den faglige udvikling skal holdes i gang. De nye lokaler giver mange muligheder rammerne skal udnyttes og give større udbytte. Fyrtårne byd ind med noget Kreativ tankegang i forbindelse med fagfordeling fra producent til korleder mange muligheder. Konklusion: Mit tilsyn for skoleåret efterlader et indtryk af en skole, som ledes af en synlighed leder med visioner og en pædagogisk tænkning. Der er styr på skolens økonomi ledelsen er visionær. Og det er mit indtryk, at skolens leder brænder for sit arbejde og for skolen. Han går foran og er selv et fyrtårn, hvis engagement og kreative tankegang smitter af på skolen. Det er mit indtryk, at lærerne er engagerede og arbejder med deres fag ud fra et ønske om at støtte op om hele skolens udvikling i disse år. Eleverne er glade og stolte over deres skole. Skolen har nu fået så fine og moderne rammer, som man kan ønske sig. Så for mig at se bliver det spændende at følge med i udviklingen. Efter mine besøg og min samtale med skolens leder har jeg følgende anbefalinger: Det kunne være interessant, om Aabenraa Friskole kunne udnytte de nye muligheder, som digitaliseringen af skolen giver. Måske skulle man diskutere, om det fortsat er en god idé at møde kl. 8.30? Der går megen god undervisningstid fra ved dette sene mødetidspunkt.

6 Jeg har sagt det før og siger det igen. Måske kunne Aabenraa Friskole gå foran og indføre, at alle elever fra f.eks. 6. klasse skulle medbringe en bærbar på linje med et penalhus de nye skabe er velegnede til at opbevare computere i. Jeg vil gerne støtte det fokus, som der nu er sat på øget faglighed og der bør efter min mening forsat diskuteres, hvornår man sætter ind med specialiseringen i forhold til de forskellige fag. Jeg synes tanken om, at de forskellige lærere byder ind i rollen som primus motor er godt tænkt og kan give nye udviklingsmuligheder. Aabenraa Friskole har for mig at se alle muligheder for at være en skole på forkant og samtidig være en skole, som også fastholder de gode friskoleværdier som fællesskab og hensyntagen til hinanden. Så en skole i fremgang med visioner og et godt klima hele vejen rundt er mit indtryk i år. Og endelig er det min klare opfattelse, at skolens samlede undervisningstilbud står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Birgitte Boelt, den 13/4-2011

7