Tilladelse til nedsivning og udledning af drænvand fra to kunstgræsbaner på Birkerød Stadion

Transkript

1 Kultur Kultursekretariatet Rudersdal Kommune Sendt pr. til ansøger Teknik og Miljø Natur, Park og Miljø Øverødvej Holte Tlf TOM@rudersdal.dk Tilladelse til nedsivning og udledning af drænvand fra to kunstgræsbaner på Birkerød Stadion 29. juni 2018 Adresse: Bistrupvej Birkerød Matr.nr.: 1ø, Holte By, Gl. Holte Sagsnr.: Sagsbehandler: Inge Thorsgaard Intho@rudersdal.dk Tlf.: KS: THIL, MOSP DJ Miljø & Geoteknik P/S (ansøger) har d. 14. juni 2018 på vegne af Rudersdal Kommune, Kultur, indsendt endelig ansøgning om tilladelse til nedsivning og udledning af drænvand fra to kunstgræsbaner på Birkerød Stadion. Afgørelse og lovgrundlag Rudersdal Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen (herefter kaldt forvaltningen), meddeler hermed tilladelse til det ansøgte projekt på ovennævnte adresse. Tilladelsen meddeles på baggrund af det ansøgte med de ændringer, der fremgår af tilladelsens vilkår. Det er en forudsætning, at arbejdet udføres som ansøgt, og at tilladelsens vilkår overholdes. Afgørelsen er truffet i henhold til 28 i Miljøbeskyttelsesloven 1, bestemmelserne omfattet af kapitel 9 i Spildevandsbekendtgørelsen 2, Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 3. En forudsætning for ibrugtagning af tilladelsen er, at der foreligger en drift- og vedligeholdelsesplan, som er i overensstemmelse med tilladelsens vilkår samt, at infiltrationsbassinet og tilhørende anlæg på nabomatriklen tinglyses. Tilladelsen meddeles på nedenstående vilkår: Åbningstid Mandag-tirsdag kl Onsdag: Lukket 1 LBK nr 966 af 23/06/ BEK nr 1469 af 12/12/ BEK nr 1433 af 21/11/2017 Torsdag kl Fredag kl

2 Generelle vilkår 1. Tilladelsen er gyldig fra dags dato og bortfalder, hvis den ikke udnyttes senest 3 år efter, at den er meddelt, dvs. inden d. 29. juni Eksisterende overløb til søen og kloaksystem skal afproppes inden ibrugtagning. Afpropningen skal udføres af autoriseret kloakmester. 3. Tilladelsen gælder for det overfladevand, der løber gennem kunstgræsbanerne og nedsiver direkte eller opsamles i kunstgræsbanernes drænsystem, samt for det overfladevand der afvandes fra adgangsvej og oplagsplads rundt om de to baner og som afledes til infiltrationsbassin og ved nødoverløb udledes til søen. 4. Der må ske udledning via jordmatricen fra infiltrationsbassinet placeret mindre ned 25 meter søen, samt direkte via overløb fra bassinet til søen, med udløbspunkt i følgende koordinater: N= og E= (system UTM32/EURS89). 5. Der må maksimalt udledes 3 l/s som overløb fra infiltrationsbassinet til søen. 6. Der skal udarbejdes en drift- og vedligeholdelsesplan for kunstgræsbanerne og tilhørende kloakanlæg (herunder infiltrationsbassin og udledningsanlæg). 7. Drift- og vedligeholdelsesplan skal til enhver tid være tilgængelig og kendt af de personer, der har ansvar for drift og vedligeholdelse af kunstgræsbanerne. 8. Der må nedsives fra et areal på m 2, som anvendes til kunstgræsbaner, samt adgangsvej og oplagsplads på m Infiltrationsbassinet og tilhørende kloakanlæg, som anlægges på nabomatriklen skal tinglyses inden ibrugtagning. 10. Vand fra banen, som nedsives og udledes, må ikke indeholde pesticider, kemikalier til ukrudtsbekæmpelse, sæbe, andre kemikalier og andre glatførebekæmpelsesmidler end det tilladte (salt). 11. Vandet, der afledes adgangsvej og oplagsareal, må i øvrigt ikke indeholde andre stoffer end hvad der er almindelig forekommende i tag- og overfladevand og må således ikke medføre risiko for forurening af jord og grundvand. 12. Hvis der under anlægsarbejdet opdages indikationer på jordforurening skal arbejdet stoppes og forvaltningen kontaktes. 13. Hvis der under anlægsarbejdet opstår uforudsete forhold, som medfører væsentlige ændringer i forhold til ansøgningsgrundlaget, skal forvaltningen kontaktes. 2

3 14. Ved valg af leverandør og materiale skal forvaltningen informeres og have fremsendt datablade (inkl. oplysninger om leverandør, fabrikant, type af infill, type af plast for kunstgræs), samt udvaskningstests af gummigranulat. 15. Afløbsplan som udført og færdigmelding skal fremsendes til forvaltningen, så snart arbejdet er udført. Tidspunkt for anlæggelse af banen skal fremgå af færdigmeldingen. Vær opmærksom på, at sagen ikke kan afsluttes, før denne er fremsendt. Vilkår for indretning samt drift af afløbsforholdene og kunstgræsbanerne 16. Ved uheld eller spild af forurenende stoffer skal forvaltningen kontaktes omgående. 17. Kunstgræsbanerne med tilhørende installationer, herunder afløbsinstallationer udføres i henhold til ansøgningen pr.14. juni 2018, med følgende supplerende krav til kunstgræsbanernes opbygning: Infill må bestå af SBR gummigranulat. Granulatet skal overholde følgende retningslinjer, og må tilføres løbende under de forhold, der er beskrevet i ansøgningen (bilag 00): o Max. støvindhold skal overholde krav jf. DS/EN15051 o Produktets renhed skal overholde krav jf. OA-698 o Produktet skal overholde miljøparametre iht. DIN tabel 7. o Maks tilladte mængder af partikler <0,5 mm skal være <1% jf. ISO Efterfyldning af gummigranulat må ske i det omfang det er nødvendigt for vedligeholdelsen af banen og som angivet i ansøgningen (billag 00). Gummigranulatet skal være af tilsvarende eller af mindre forurenende kvalitet end det i ansøgningen anførte granulat (se ansøgningens bilag 10). 19. Anlægget dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning, overfladegener eller gener i øvrigt for de omkringliggende ejendomme. 20. Alt tag- og overfladevand samt drænvandet fra kunstgræsbanerne skal inden udledning ledes via sandfangsbrønd og riste til afvanding af stiareal og oplagsplads skal etableres med granulatfang, således at gummigranulat og partikulært materiale under ingen omstændigheder afledes til infiltrationsbassinet eller til søen. Alle brøndene skal være tilgængelige for tilsyn. 21. Infiltrationsbassinet skal renses efter behov, således at renseeffekten altid er tilstrækkelig (se i vilkår om filtermuld). 3

4 22. Det er ejers ansvar, at spildevandstekniske anlæg vedligeholdes og til en hver tid fungerer, herunder drænsystem, sandfang, brønde, infiltrationsbassin, kloakledninger osv. 23. Sandfang skal tilses og vedligeholdes regelmæssigt, samt tømmes efter behov (dog minimum 1 gang årligt). 24. Slam fra sandfang skal betragtes som farligt affald og skal håndteres i henhold til Rudersdal Kommunes til enhver tids gældende regulativ for erhvervsaffald. 25. Ved tømning skal sandfangs tilstand kontrolleres visuelt. Konstateres der utætheder eller andre skader skal forvaltningen strakt kontaktes og skaden skal udbedres. Arbejdet skal meldes til forvaltningen og udføres af en autoriseret kloakmester. 26. Ved udlægning af gummigranulat skal dette ske direkte fra leveringsemballagen. Der må under ingen omstændigheder ske åben mellemdeponering af gummigranulatet. 27. Der må ikke ske oplag af overskydende gummigranulat på ansøgte areal. 28. Der må ikke ske spredning af gummigranulat til det omkringliggende vandmiljø eller kloaksystem og tilhørende infiltrationsbassin, hvis gummigranulatet spredes udenfor banen skal dette opsamles og enten bortskaffes eller tilbageføres til banen. 29. Ryddet sne må skrabes ud langs siderne af banen, men må ikke give anledning til spredning af gummigranulat til omkringliggende vandmiljø, eller kloaksystem og tilhørende infiltrationsbassin. 30. Ved udskiftning eller renovering af banen, skal materialerne bortskaffes efter aftale med forvaltningen til et godkendt modtageranlæg, og i henhold til Rudersdal Kommunes til enhver tids gældende regulativ for erhvervsaffald. 31. Ved renovering eller nedlæggelse af banen, skal jorden behandles som områdeklassificeret. Hvis jorden flyttes fra matriklen, og hvis den ønskes genindbygget andet sted på matriklen skal der forinden analyseres for jordpakken (totalkulbrinter, PAH er og tungmetaller (Cd, Cu, Cr, Ni, Pb, Zn) og BTEX er. 4

5 32. I de første 5 år efter banens etablering skal der årligt udtages vandprøver i marts måned. Vandprøverne skal analyseres for koncentrationer på følgende parametre: ph Suspenderet stof Arsen Kobber Nikkel Zink Bly Cadmium Chrom Chlorid Nonylphenol Nonylphenolethoxylater Nonylphenoldiethoxylater Octyphenol bisphenol-a DEHP NPE DBP (Dibutylftalat) Total-P 33. Vandprøverne skal udtages i en frit faldende vandstråle i en prøvetagningsbrønd inden indløb til infiltrationsbassinet og må ikke udtages i stillestående vand (se bilag 7). Dvs. lige før indløb til infiltrationsbassinet. 34. Der skal i de første 5 år udtages 2 årlige vandprøver (1. marts og 1. september) fra søens dybeste sted omfattet af 3. Prøverne skal analyseres for ovenfornævnte stoffer. 35. Prøvetagningen skal udføres og analyseres af et DANAK akkrediteret firma eller laboratorium. Alle udgifter forbundet hermed afholdes af ejer til anlægget. 36. Resultaterne af vandprøverne skal fremsendes til forvaltningen når disse er klar, dog senest én måned efter prøvetagningen. 37. Hvis forvaltningen vurderer, at udledning/udsivning fra kunstgræsbanen giver anledning til, at miljøkvalitetskriterier angivet i den til enhver tid gældende bekendtgørelsen om krav til udledning af forurenende stoffer overskrides, eller at kloridindholdet er for højt eller stigende kan forvaltningen kræve drænvandet fra banen renset yderligere eller ledt til kloak. 38. Udløbet skal falde naturligt ind i omgivelserne og må ikke give anledning til erosion af bund og brinker, aflejringer, ophobning af sand/partikler, flydestoffer eller uæstetiske forhold i recipienten. Hvis det bliver nødvendigt kan forvaltningen kræve, at der skal etableres erosionssikring ved udløbet. 39. Overfladebehandling af befæstede arealer må ikke finde sted med kemiske produkter som f.eks. gødning, tagrens, ukrudtsbekæmpende midler eller andet. 40. Sneafrydning skal, så vidt muligt, foregå mekanisk, således at saltning minimeres. Dog må der gennemsnitligt over en 5 årig periode 5

6 tilføres 4,5 tons salt (NaCl) pr. år. Dvs., at det er tilladt at tilføre mere salt et år, hvis der tilsvarende tilføres mindre salt et andet år. 41. Der må kun anvendes natriumklorid (NaCl) som tømiddel. 42. Der skal føres protokol over mængden af den anvendte saltmængde og der skal 1 gang årligt, senest 31. maj, sendes en opgørelse over vinterens saltforbrug til forvaltningen. 43. Ved oplagring af salt skal det sikres, at der ikke sker udsivning til jorden. Vilkår om filtermuld 44. Mulden skal være ren i udgangspunktet, dvs. Klasse 0 i Sjællandsvejledningen. 45. Den udlagte filtermuld skal have en lagtykkelse på minimum 300 mm og placeres i infiltrationsbassinets bund, som det fremgår af ansøgningen. 46. Filtermulden skal have et lavt indhold af fosfor og skal bestå af 1 del sand og 2 dele vækstmuld. Ved vækstmuld forstås en blanding af organisk materiale (kompost eller spagnum). Hvis der anvendes kompost til at justere muldens indhold af organisk stof skal det være stabil kompost, f.eks. 3 år gammel have-/parkkompost. Alternativt kan der benyttes en anden muld, der har samme egenskaber som filtermuld, og som ikke indeholder ustabil kompost (kompost yngre end 3 år). Filtermulden skal være homogent blandet. 47. Jordens ph skal være mellem 6,5 og 8, men helst i den lave ende af spektret. 48. Jordens hydrauliske ledningsevne for mulden skal være mellem 10-5 m/s og 10-4 m/s ved anlæggelse. 49. Ca. 10 år efter etableringen af filtermulden, skal der - i overfladen samt i 300 mm dybde - foretages målinger af metaller (bly, cadmium, krom, kobber, nikkel og zink) og PAH er. Efterfølgende skal tilsvarende målinger foretages ca. hvert 5. år. Efter komplet udskiftning af filtermuld foretages førstkommende målinger igen efter ca. 10 år, og derefter ca. hvert 5. år. Der tillades udsving på +/- 6 måneder ift. de krævede måletidspunkter. Det vil sige, at en krævet måling efter ca. 10 år skal gennemføres efter tidligst 9,5 år og senest efter 10,5 år. 50. Filtermulden skal udskiftes, når koncentrationen i 300 mm dybde overskrider indholdet i forurenet jord, svarende til klasse 2. (jf. vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, juli 2001 Sjællandsvejledningen). 51. Prøvetagning og analyser skal foretages af et firma eller laboratorium, der er akkrediteret hertil af DANAK eller tilsvarende. Alle udgifter forbundet hermed afholdes af ejer til anlægget. 6

7 52. Ved akut forurening af filtermulden kan miljømyndigheden stille krav om, at den forurenede filtermuld opgraves, analyseres for komponenterne oplistet i tabellen samt bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler. Bortskaffet filtermuld skal erstattes med ny filtermuld, der overholder gældende krav. 53. Forvaltningen kan, foruden i tilfælde som nævnt, til enhver tid stille krav om, at der udtages prøver af jorden, som efterfølgende analyseres for komponenterne oplistet i bilag A3 i Sjællandsvejledningen, med henblik på at fastslå den aktuelle forureningssituation, samt vurdere behovet for udskiftning af filtermulden. Såfremt analyseresultaterne viser overskridelse af en eller flere af parametrene i Bekendtgørelse nr. 554 af 19. maj 2010 om definition af lettere forurenet jord, kan miljømyndigheden stille krav om, at hele eller dele af jorden udskiftes med ny filtermuld, der overholder gældende krav. I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 4 20 kan tilladelser meddelt efter Miljøbeskyttelseslovens 19 til enhver tid - uden erstatning - ændres eller tilbagekaldes af hensyn til: Fare for forurening af vandforsyningsanlæg. Gennemførelsen af ændret spildevandsafledning i overensstemmelse med en spildevandsplan efter lovens 32 Miljøbeskyttelse i øvrigt. Miljøbeskyttelseslovens 30 giver mulighed for at tilbagekalde spildevandstilladelser, der er udstedt efter Miljøbeskyttelseslovens 28, hvis myndighedes skønner, at anlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt eller vilkår anses for at være utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Kommunen kan endvidere tilbagekalde tilladelsen hvis: Der er fare for forurening af vandforsyningsanlæg Der skal gennemføres en anden spildevandsafledning som følge af en spildevandsplan. Ansøgning DJ Miljø & Geoteknik P/S har d. 14. juni 2018 på vegne af Rudersdal Kommune, Kultur, ansøgt om nedsivnings- og udledningstilladelse til dræn- og overfladevand fra to kunstgræsbaner samt fra adgangsvej til oplagsplads på Birkerød Stadion. Det sker i forbindelse med, at kunstgræstæppet på Birkerød Stadion, bane 1, skal udskiftes, jf. bilag 1. Den endelige ansøgning sker i forlængelse af indledende dialog mellem ansøger og forvaltningen påbegyndt februar Ansøgningen er udarbejdet i dialog med forvaltningen. 4 LBK nr 1189 af 27/09/2016 7

8 Nuværende og fremtidige arealforhold samt opbygning Arealstørrelserne ændres ikke ved renoveringen og arealerne er som vist i Tabel 1: Tabel 1: Arealforhold for det ansøgte projekt. Anlæg Areal [m 2 ] Kunstgræsbaner Adgangsvej og oplagsplads ca Samlet areal De to baner er udført som 3. generations kunstgræsbaner og nuværende og fremtidig opbygning er vist i Tabel 2 nedenfor (se i øvrigt bilag 3): Tabel 2: Kunstgræsbanernes nuværende og fremtidige opbygning fra top til bund. Nuværende opbygning Fremtidig opbygning 40 mm Kunstgræstæppe 60 mm Kunstgræstæppe Infill: kvarts-/silicasand og SBR gummigranulat mm afretningslag (0-6 mm stenmel) Infill: kvarts-/silicasand og sort SBR gummigranulat mm afretningslag (0-6 mm stenmel) 150 mm stabilt grus 150 mm stabilt grus 200 mm bundgrus 200 mm bundgrus Råjord Råjord Ansøger oplyser, at der typisk vil være behov for at tilføre ca. 4-6 tons gummigranulat efter første vintersæson pr. bane, hvorimod der efterfølgende år typisk vil være et behov i størrelsen ca. 1-1,5 tons gummigranulat pr. bane pr. år. Nuværende afvandingsforhold Birkerød Stadion har to kunstgræsbaner i den sydlige del af matriklen. Kunstgræsbanerne omtales henholdsvis som bane 1 og bane 2, jf. bilag 1. Under banerne er der anlagt dræn i råjorden pr. 5. meter. Drænene samles i ø315/425 sandfangsbrønde langs banens sydlige langside. Herfra ledes drænvandet til en brønd beliggende ved de sydøst vendte baneskråninger, hvorfra rørføringen sker mod det private kloaksystem på nabomatriklen for Birkerød Gymnasium, samt mod nødoverløbet til søen beliggende nordøst for banerne (se øvrige detaljer i bilag 00). Fremtidige afvandingsforhold Kunstgræstæppet på bane 1 udskiftes, og ellers forbliver opbygning inkl. drænsystem som hidtil. 8

9 Ansøger oplyser, at opsamlingsbrønden, som tager overfladevand (drænvand) fra kunstgræsbanerne og adgangsvejen, vil i fremtiden aflede til et infiltrationsbassin med filtermuld, som placeres nord for den eksisterende sø (se bilag 7), således at det udledte overfladevand vil nedsive gennem filtermulden og blive renset for evt. tungmetaller, organiske stoffer samt evt. suspenderede stoffer. Infiltrationsbassinets indvendige sider udføres med anlæg 1:1,5, ned til bunden af bassinet. På indvendig side af bassinet (på den sydlige og nordøstlige side) udlægges en bentonitmembran for at sikre bassinets sider mod udsivning og evt. risiko for erosion. På alle indvendige og færdigafrettede sider udlægges der et erosionsnet af type svarende til Enkamat (se produktspecifikationer og sikkerhedsdatablad bilag 13 og 14). På bund og sider i bassinet udlægges desuden 30 cm filtermuld. Indløb i bassinet sker ca. i kote ca. 43,25-43,30. Under indløbet udlægges fliser til bund af bassinet for at sikre mod erosion. Der etableres nødoverløb via ny drænrende, som placeres i kanten rundt langs bassinet, placeret ca. i kote 44,30. Drænet afsluttes i en sandfangsbrønd med rist i top, som en sikkerhed for, at bassinet ikke løber over. Sandfangsbrønden placeres i bassinets sydlige skråningsside, hvorfra der etableres en tæt afløbsledning (ø110 mm), som tilsluttes den eksisterende sø. Sandfangsbrønden etableres med dykket udløb, dvs. indløbskote placeres 15 cm højere end udløbskote, se bassinets opbygning og koter på bilag 7. Dimensionering af infiltrationsbassin Jf. geoteknisk rapport er jordens hydrauliske ledningsevne skønnet at være ca. 5*10-6 til ca. 1*10-7 m/s. Ansøger oplyser, at det er ikke muligt at beregne det nødvendige bassinvolumen for det opsamlede drænvand ud fra de sædvanlige gentagelsesperioder, da gentagelsesperioder er baseret på historiske regnhændelser. Overfladevand vil langsom nedsive igennem kunstgræsbanernes opbygning og derfra langsomt ledes ud i infiltrationsbassinet, hvorfor regnhændelser er irrelevante for opsamlet drænvand. I stedet foretages et skøn af det nødvendige volumen, værende tilstrækkelig for den mængde drænvand, der forventes opsamlet og udledt i infiltrationsbassinet. For at få en vejledende bassinstørrelse/-volumen er der konservativt taget udgangspunkt i IDA Spildevandskomiteens regneark til Skrift 30, Regional regnrække version 4.0. Dette giver et skønsmæssigt bassinvolumen på ca. 100 m³, hvilket er en stærkt konservativ vurdering, idet regnhændelser ikke viser det korrekte billede, når det omhandler opsamlet drænvand. Infiltrationsbassinets volumen er beregnet fra bassinets bund i ca. kote 43,00 til drænrenden (nødoverløbet) placeret i ca. kote 44,30. Dette giver et volumen på 270 m³. Ansøger vurderer, at der vil kunne ske nød- 9

10 overløb fra infiltrationsbassinet svarende til en dimensionering på ca. en 120-årsregnhændelse, dvs., at der statistisk set vil ske overløb sjældnere end én gang hvert 120. år. Vandmængder Ansøger har oplyst, at bruttonedbøren på ansøgte areal svarer til m³/år i gennemsnit. Ansøger har vurderet, at underlaget for opbygningen af kunstgræsbanerne er yderst permeabelt, og at drænledninger i kunstgræsbanerne maksimalt opsamler 10 % af nettonedbøren, mens de resterende 90 % infiltreres, (se bilag 00). Nettonedbøren, som opsamles i drænene under kunstgræsbanerne, vil være m 3 /år og nettonedbøren, som infiltrerer, vil være m 3 /år, og derudover oplyses det, at der er m 3 /år overfladevand fra adgangsvej. Den samlede mængde vand, som afvandes til infiltrationsbassinet vil være på m 3 /år. Nødoverløbet fra bassinet vil afledes med max. 1-3 l/s til recipient. Nødoverløbet etableres som en ø110 mm tæt afløbsledning med varierende fald mellem , da dette tilpasses det nuværende terræn. Forventede indholdsstoffer i drænvandet Både Miljøstyrelsen og DHI 5 har udgivet rapporter med undersøgelser af forurenende stoffer fra de materialer, der er anvendt til etablering af 3. generations kunstgræsbaner. Endvidere har Orbicon på vegne af forvaltningen udarbejdet et notat om materialer og stoffer i kunstgræsbaner (bilag 12). Slutteligt er der til ansøgningen vedlagt analyseresultater bilag 6, 9, og 11 samt produktspecifikation og sikkerhedsdatablad for Enkamat bilag 13 og 14. Der er ansøgt om tilladelse til etablering af baner med infill af sort SBR gummigranulat. Ved baner med infill af sort SBR gummigranulat er der udført analyser af en lang række indholdsstoffer i drænvand fra forskellige banetyper, dog er mange af prøverne blot enkeltprøver. Generelt ses der fra disse baner et forhøjet indhold af kobber og zink, samt DEHP med tydelige spidsværdier der påvirker middelværdierne for disse 3 stoffer. Der ses tillige spidsværdier for indhold af octylphenol og nonylphenoler. Forvaltningens redegørelse På baggrund af ovenstående beskrivelse og nedenstående redegørelse, vurderer forvaltningen, at nedsivningen og udledningen fra Kunststof- 5 Kunstgræsbaner Kortlægningsrapport, Miljøstyrelsen 2018; Vandbalance for kunstgræsbaner, DHI og Orbicon

11 græsbanen ved Birkerød Stadion er miljømæssigt og hydraulisk forsvarlig og sker i overensstemmelse med gældende lovgivning. En detaljeret vurdering vedr. miljøforhold er udarbejdet af Orbicon i samarbejde med forvaltningen og er vedlagt tilladelsen som bilag 2. Nedenfor er alene de væsentligste forhold som har betydning for tilladelsen gennemgået. Der henvises til bilaget for en mere detaljeret gennemgang. Påvirkning af Grundvand Lokaliteten ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), samt grundvandsdannende opland men udenfor vandindvindingsboringsbeskyttelseszone og boringsnært beskyttelsesområde (BNBO). Nærmeste vandboring ligger ca meter mod sydøst (DGU ). Birkerød Station er lokaliseret på grundvandsskellet mellem Furesø mod syd og Sjælsø mod Nord. Boringer i området viser en forholdsvis dyb grundvandsumættet zone på mellem 10 og 20 meter. Den dybe umættede zone giver mulighed for adsorption, nedbrydning og udfældning af tungmetaller og organiske stoffer inden det når grundvandsspejlet. Det dybe grundvandsspejl minimerer ligeledes risikoen for højtstående grundvand på og omkring banerne. Baseret på omkringliggende boringer består geologien under banerne af et 2-10 meter tykt morænelerslag, som er relativt permeabelt. Der er således ikke tegn på et højtliggende grundvandsspejl knyttet til dette lag, og en del af infiltrationen vil derfor sandsynligvis passere forbi drænene anlagt i kunstgræsbanerne og direkte ned til det underliggende regionale sandmagasin. Generelt vurderes strømningsretningen i de øverste grundvandsforekomster at være østlig, og med stor sandsynlighed sydøstlig imod de lavereliggende områder ved Dumpedalen. Når vandet er infiltreret ned gennem den umættede zone, og når grundvandsspejlet i ca. 15 meters dybde, vil det herefter strømme horisontalt i et regionalt sandmagasin. Strømningsregningen i dette primære grundvandsmagasin er mere usikker og under indflydelse af indvindingerne nord for Birkerød Stadion, der ses at trække strømningen i dette dybe magasin i nordlig og nordøstlig retning. De to kunstgræsbaner på Birkerød Stadion med tilhørende dræn har allerede medført en ændring af vandbalancen i området. Der fordamper mindre vand fra kunstgræsbaner end fra tidligere vegetationsdækkede arealer. Omvendt er der med anlæggelsen af kunstgræsbanerne etableret dræn, som bortleder en tilsvarende mængde grundvand. Samlet set vurderes det, at grundvandsdannelsen til det primære grundvandsmagasin stort set er uforandret. 11

12 I forhold til risiko for grundvand er der i drænvand fra kunstgræsbaner typisk konstateret forhøjede indhold af tungmetallerne zink og eventuelt nikkel, samt blødgøreren DEHP (Di-ethyl-hexyl-phtalat). Endvidere vil klorid fra saltning af banerne ved bekæmpelse af is/sne generelt kunne udgøre et grundvandsproblem. Ved Birkerød Stadion har der tidligere været en losseplads, som er V2 kortlagt. Kortlægningen har dog ikke vist fund af forurening, der kan true grundvandet. I tidligere afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet har DEHP været i fokus, som et stof fra kunstgræsbaner, som kunne udgøre en risiko for grundvandet. En analyse fra april 2017 af drænvandet fra banerne, viser et indhold af DEHP under detektionsgrænsen. Forvaltningen vurderer samlet, at infiltration af vand gennem jordlagene under kunstgræsbanerne vil medføre adsorption, nedbrydning og udfældning af tungmetaller og organiske stoffer, og indholdet af disse stoffer vurderes på denne baggrund ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Klorid fra saltning af banerne vil ikke blive tilbageholdt i jordlagene og dermed vil det forsætte til mættede zoner og derfra forventeligt i østlig retning imod Dumpedalen og i dyreliggende primære grundvand i retning mod indvindingerne nord for Birkerød Stadion. Da det ikke kan udelukkes at en mindre del af infiltrationsvandet strømmer mod vandindvindingsboringer, stiller forvaltningen krav om at drikkevandskvalitetskriteriet for klorid på 250 mg/l skal overholdes i det vand der nedsives uanset om der vil ske en fortynding i nedenunder liggende grundvand. Beregning af tilladt mængde salt (NaCl) der tilladt anvendt på banerne fremgår nedenfor. Der gøres opmærksom på, at det alene er overslagsberegninger baseret på årsmængder. Nettonedbøren på kunstgræsbanerne er m 3 pr. år. Klorid (Cl - ) indholdet antages at udgøre ca. 60 % af saltmængden NaCl. Den maksimale koncentration af klorid må jf drikkevandsbekendtgørelsen være 250 g/m 3. Den maksimalt årligt tilførte mængde klorid må være kg. Da klorid (Cl - ) udgør 61 % af den samlede vægt af NaCl må der maksimalt tilføres 4,5 tons NaCl samlet til de 2 baner i på Birkerød Stadion årligt. Nedsivningen sker over en lang årrække hvorfor det må formodes, at udsving i koncentrationer udjævnes. Derfor vurderer forvaltningen at det er rimeligt at anvende en gennemsnitsbetragtning over en årrække (5 år) for hvor meget salt, der må tilføres. Dette medfører at, det er mu- 12

13 ligt i år med megen frost at tilføre banerne mere salt end de angivne 4,5 tons, hvis det opvejes af år, hvor der ikke saltes i så store mængder. Der er søgt om tilladelse til at anvende16 tons salt NaCl på Birkerød Stadion. I følge Tømiddelrapporten fra Miljøstyrelsen 6 anvendes der som gennemsnit på tilsvarende baner i størrelsesordenen 0,3 kg/m 2 (median). For baner som har samme størrelse som banerne på Birkerød Stadion betyder det, at der anvendes 5,7 tons. Den ansøgte mængde er således lagt større end det er normalt anvendes på kunstgræsbaner. Til gengæld er gennemsnittet af anvendt tømiddel pr. m 2 anført i tømiddelrapporten stort set i samme størrelsesorden som det der vil blive tilladt jf. vilkår 40. Påvirkning af overfladevand En mindre del af drænvandet fra banerne opsamles i dag af de etablerede drænledninger under banerne, og opblandes med vand fra de befæstede arealer. Dette vand afledes i dag til kloak med overløb til en mindre sø, omfattet af Naturbeskyttelseslovens 7 3, sydøst for banerne på Birkerød Gymnasiums grund se bilag 1 og 4. Imidlertid vurderes det, på baggrund af tilsyn i 2017 at, udløbet til søen kun sjældent kommer i brug. Søen er af naturlig oprindelse og på gamle målebordskort ses det, at den hverken har til- eller afløb. På den baggrund antages det, at søen alene får tilført grund- og regnvand. Søen vurderes på baggrund af tilsyn at være en naturlig næringsrig sø uden stor værdi omkranset af smal rørskovsvegetation. Der er ikke konstateret padder i søen. Koncentrationerne af flere enkeltstoffer, især zink, i drænvandet forventes at overskride miljøkvalitetskriterierne angivet i Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 8.og afledning til søen kræver derfor forudgående rensning. Af den årsag vil drænvandet fra banerne i fremtiden aflede til et infiltrationsbassin med 30 cm filtermuld, således at vandet renset for evt. tungmetaller, organiske stoffer samt evt. suspenderede stoffer. Bassinet placeres ca. 20 meter, fra søen. Jf. ansøgningen vil et etableret nødoverløb fra infiltrationsbassinet til søen teoretisk set kun blive brugt ved en 120 års hændelse. Der vil blive anvendt salt i forbindelse med vinterbekæmpelse. I forbindelse med vurdering af påvirkning af grundvandet se ovenfor er det fastsat, at kloridindholdet i det udledte vand ikke må overskride drikkevandskvalitetskriteriet på 250 mg/l. Det er langt under grænsen for hvornår der kan forventes en påvirkning af ferskvand. Drænvandet som siver 6 Påvirkning af grundvand ved nedsivning af tømidler fra kunstgræsbaner; Miljøstyrelsen LBK nr 966 af 23/06/ BEK nr 1433 af 21/11/

14 ud fra infiltrationsbassinet vil blive opblandet og fortyndet i det øverst liggende grundvand inden det eventuel siver ind i søen. Dumpedalen modtager forholdsvis store mængder grundvand, og på denne baggrund vurderes indholdet af klorid, som følge af væsentlig fortynding, ikke at udgøre en risiko for overfladevandet i naturområdet. Forvaltningen vurderer, på baggrund af ovenstående, at udledning/udsivning til søen, fra de to kunstgræsbaner, ikke vil give anledning til forringelse af søens vandkvalitet eller medføre overskridelser af miljøkvalitetskriterierne angivet Bekendtgørelse nr om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 9. Med henblik på at følge søens udvikling og eventuel påvirkning efter anlæggelse af de nye kunstgræsbaner er der er i tilladelsen stillet vilkår om at udtage 2 årlige prøver fra søen i de første 5 år. Udløbet til søen fra bassinet vil teoretisk kun træde i funktion i gennemsnit 1 gang hvert 120 år. Det er jf. ansøgningen beregnet, at vandføringen fra udløbet maksimalt vil være 1-3 l/s, og vurderes ikke at give anledning til hydraulisk påvirkning af søen. International naturbeskyttelse Jf. bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 10 skal godkendelsesmyndigheden vurdere om projektet kan påvirke Natura 2000 område væsentligt. Som nævnt tidligere vil hovedparten af vandet fra banerne infiltrere gennem de underliggende tykke jordlag til grundvandet, som siver langsomt ud i Dumpedalen. Dumpedalen er omfattet af fredning og indgår som del af det internationale naturbeskyttelsesområde Natura 2000 nr. 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Det er ovenfor vurderet at de kritiske stoffer tilbageholdes ved adsorption, nedbrydning og udfældning på vej ned gennem jordlagene og i infiltrationsbassinet. Herudover vil der ske en stor fortynding. På den baggrund vurderer forvaltningen at miljøkvalitetskravene fastsat i Bekendtgørelse nr om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder kan overholdes. Dette sikrer generelt mod uacceptable negative effekter for overfladevandet herunder også overfladevand i Natura 2000 områder. Det vurderes på den baggrund, at projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, ikke påvirker Natura 2000-området eller 9 BEK nr 1433 af 21/11/ BEK nr 926 af 27/06/

15 et yngle-og rasteområde for arter, der er omfattet af direktivets bilag IV (Habitatbekendtgørelsen 11 6 og 7). Øvrige forhold Jordforurening Ved Birkerød Stadion har der tidligere været en losseplads, som er V2 kortlagt. Etableringen af kunststofbanerne har medført at vandbalancen er ændret, idet udlægning af dræn har medført en mindre nedsivning fra lossepladsen til grundvandet. Forvaltningen vurderer dermed, at etablering af kunstgræsbanerne ikke giver anledning til øget udvaskning fra det V2 kortlagte område til grundvandet. Infiltrationen af vand fra banerne gennem jordlagene under kunstgræsbanerne vil medføre adsorption og udfældning af tungmetaller og organiske stoffer. Ved en eventuel nedlæggelse af kunstgræsbanerne er der derfor stillet vilkår om håndtering af jorden. Beskyttelseslinjer, terrænregulering samt VVM screening Etablering af infiltrationsbassinet har opnået dispensation fra skovbeskyttelseslinjen tilladelse til at terrænregulere. Etablering af infiltrationsbassinet er omfattet af Miljøvurderingslovens 12 bilag 2 punkt 10 g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand. På baggrund af screening er det vurderet at bassinet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Høring Udkast til tilladelse har været sendt i høring hos de relevante parter; DJ Miljø og Geoteknik P/S (ansøger) og Rudersdal Kommune, Kultur, (grundejer), jf. forvaltningslovens bestemmelser, samt intern høring i kommunen efter miljø- og planlovgivningen. Denne afgørelse offentliggøres på Rudersdal Kommunes hjemmeside i en offentlig høringsperiode på 5 uger fra godkendelsesdatoen (høringsperioden er forlænget 1 uge grundet udsendelse i sommerferieperioden). Klagevejledning Denne afgørelse kan jf. 91 i Miljøbeskyttelsesloven 13 påklages til Miljø og Fødevareklagenævnet. Da afgørelsen er offentligt bekendtgjort, reg- 12 Lov om miljøvurdering nr 448 af 10. maj LBK nr 966 af 23/06/

16 nes klagefristen fra bekendtgørelsesdatoen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er: Afgørelsens adressat Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder via og Du logger på Klageportalen med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Kommunen sender via Klageportalen kommunens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter til Miljø- og Fødevareklagenævnet vedhæftet den påklagede afgørelse og de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse. Samtidig med at kommunen sender klagesagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet sendes en kopi af udtalelsen til dig og eventuelle andre involverede i klagesagen med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens 94, stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det, jf. 21 i Lov nr af om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. De nærmere regler om gebyrbetaling fremgår af Bekendtgørelse nr. 132 af om gebyr for indbringelse af klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det fremgår bl.a. af denne bekendtgørelse, at betaling af gebyr skal ske ved elektronisk overførsel eller ved giroindbetaling inden en af Miljø- og Fødevareklagenævnet fastsat frist. Betales gebyret ikke inden udløbet af fristen, afvises klagen. Når du klager, skal du som privatperson betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. 16

17 Jf. 96 i Miljøbeskyttelsesloven har en klage over en tilladelse ikke opsættende virkning, med mindre Miljø og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Evt. udnyttelse af tilladelsen inden klagefristens udløb, sker på ansøgers eget ansvar. Søgsmålsvejledning Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsesdatoen, jf Miljøbeskyttelsesloven 101. Bilag: Bilag 00 Ansøgning modtaget d. 14. juni 2018 Bilag 1 Situationsplan Bilag 2 Notat udarbejdet af Orbicon, dateret Bilag 3 Eksisterende opbygning og afvanding af banerne Bilag 4 Situationsplan sø Bilag 5 Billeder af udløb til sø Bilag 6 Analyseresultater bane 1 Bilag 7 Tegning 1.2A Afvandingsplan samt tegning 1.9A Snit A-A Bassin Bilag 8 Geoteknisk undersøgelse Rundforbi Stadion, af DJ-MG, dateret rev A. Bilag 9 Analyseresultater fra andre kunstgræsbaner. Bilag 10 Udvaskningstest Bilag 11 Analyseresultater af bane i Køge Bilag 12 - Risikovurdering af stoffer og materialer i kunstgræsbaner; Orbicon for Rudersdal kommune, Bilag 13: Enkamat Brochure, Produktspecifikationer Bilag 14: Enkamat Sikkerhedsdatablad. Kopi af afgørelsen er sendt til: Styrelsen for patientsikkerhed stps@stps.dk Danmarks Fiskeriforening mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Danmarks Sportsfiskerforbund post@sportsfiskerforbundet.dk 17

18 Danmarks Naturfredningsforening Danmark Naturfredningsforening-lokalafdeling: Friluftsrådet Dansk Ornitologisk forening og Dansk Botanisk Forening, Naturbeskyttelsesudvalget, Museum Nordsjælland, Rudersdal Kommune, Byplan, NOVAFOS, Inge Thorsgaard Teamkoordinator Maria Cathrine Nielsen Natur-, Park- og Miljøchef 18