Ansøgning om nedsivnings- og udledningstilladelse i forbindelse med udskiftning af

Transkript

1 Rudersdal Kommune Natur, Park og Miljø Teknik og Miljø Øverødvej Holte Dato Rev. A Sags nr. B27666 Sagsb. NK/DB Att: Inge Thorsgaard & Thilde Brorson Thomasen Ansøgning om nedsivnings- og udledningstilladelse i forbindelse med udskiftning af kunstgræstæppe på Birkerød Stadion, Bistrupvej 1, 3460 Birkerød. Matrikel nr. 1b, Birkerød By, Birkerød. Indledning På vegne af Rudersdal Kommune, Kultur og Idræt ansøger DJ Miljø & Geoteknik P/S om nedsivnings- og udledningstilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra to kunstgræsbaner samt fra adgangsvej til oplagsplads på Birkerød Stadion. Det sker i forbindelse med, at kunstgræstæppet på Birkerød Stadion, bane 1 skal udskiftes, jf. bilag 1. Denne ansøgning er udarbejdet på baggrund af notat vedr. Birkerød Stadion - Renovering af kunstgræsbaner udarbejdet af Orbicon, dateret Notat er vedlagt som bilag 2. Beskrivelse af nuværende forhold På Birkerød Stadion er etableret to kunstgræsbaner i den sydlige del af matriklen. Kunstgræsbanerne omtales henholdsvis som bane 1 og bane 2, jf. bilag 1. Kunstgræsbanerne har et samlet areal på ca m². Adgangsvej til oplagsplads mellem banerne har et samlet areal på ca m². Det samlede areal, som der ansøges om nedsivnings- og udledningstilladelse til, har således et samlet areal på ca m². De to baner er udført som 3. generations kunstgræsbaner og er opbygget som følger, jf. bilag 3: Kunstgræstæppe (40 mm) med infill af kvarts./ silicasand og SBR gummigranulat mm afretningslag (0-6 mm stenmel) 150 mm stabilt grus 200 mm bundgrus Råjord

2 De to eksisterende baner blev anlagt af Virklund Sport, men produktbade forefindes ikke længere. Der er anlagt dræn i råjorden pr. 5 meter. Drænene samles i ø315/425 sandfangsbrønde langs banens sydlige langside. Herfra ledes drænvandet til brønd R0 beliggende i pladsen ved de sydøst vendte baneskråninger. Fra R0 ledes vandet videre til brønd R1 og herfra videre via en Ø75 mm PE-ledning med ukendt tilslutningsforhold. Der er et overløb fra brønd R0 til den nærmeste sø sydøst for banerne. Overløbet er placeret 5 cm over afløbet. Overløbet til søen har størrelsen Ø150 og er angivet på bilag 4 med GPS koordinaterne N: , E: i kote Overløbet ligger i den yderste kant af søen, over vandspejlet og er gemt under vegetationen. Der blev den 20. juni 2017 sendt luft igennem overløbet, hvorved det blev konstateret funktionelt, jf. billeder i bilag 5. Dog må det konstateres, at mængden af vand, der udledes gennem røret, må være meget begrænset. I forbindelse med udskiftning af kunstgræsbanen, vil der blive anlagt et infiltrationsbassin, hvortil afløbet fra brønd R1 vil blive tilsluttet (det eksisterende Ø75 mm fjernes/udskiftes) og det nuværende overløb mod søen afproppes og det gamle udløb i selve søen nedlægges. Banerne saltes i dag efter behov for at gøre banerne spilbare i vintermånederne. Der blev den 3. april 2017 udtaget en vandprøve af drænvandet fra den eksisterende kunstgræsbane, bane 1. Resultater heraf fremgår af bilag 6. Beskrivelse af fremtidige forhold Kunstgræstæppet på bane 1 er nedslidt og skal derfor fornyes. Det nye kunstgræstæppe vil være 60 mm med infill af kvarts-/ silicasand og SBR gummigranulat. Der er valgt infill af typen sort SBR gummigranulat, da denne type beviseligt er blandt de mest holdbare gummigranulatprodukter og samtidigt er blandt de bedste til at opretholde de fodboldfunktionelle egenskaber. SBR gummigranulat er i tillæg det mest økonomiske produkt. Det endnu ikke fastlagt af hvilket fabrikat kunstgræsanlæggets komponenter vil være. Erfaringer viser, at der typisk vil være behov for at tilføre ca. 4-6 tons gummigranulat efter første vintersæson pr. bane, hvorimod der efterfølgende år typisk vil være et behov i størrelsen ca. 1-1,5 tons gummigranulat pr. bane pr. år. Årsagen til at der skal tilføres mere det første år skyldes, at når sneen ryddes vil en del af gummigranulatet sammen med sneen blive ryddet med ud til banens randzoner. Når sneen smelter vil gummigranulatet opfylde den frie stråhøjde, som kunstgræstæppet har i disse områder. Det er derfor ikke muligt at børste al gummigranulatet retur ind på kunstgræsbanens øvrige arealer når sneen er smeltet. Ved næste vintersæson vil banens randzoner allerede være fyldt op med gummigranulat og de ryddede mængder gummigranulat vil derfor udelukkende lægge sig på overfladen af kunstgræstæppet og vil kunne børstes tilbage ind på banens øvrige områder.

3 Der vil som udgangspunkt blive brugt mekanisk snerydning, dog suppleres dette med brug af NaCl efter behov. Erfaringer viser at der vil blive anvendt ca. 8 ton pr. bane pr. år. Afvanding Brønd R1 som modtager overfladevand (drænvand) fra kunstgræsbanerne og adgangsvejen, vil i fremtiden aflede til et nyt infiltrationsbassin med filtermuld, som placeres nord for den eksisterende sø ved nuværende jorddepot, jf. bilag 7, således at det udledte overfladevand vil nedsive gennem filtermulden og blive renset for evt. tungmetaller, organiske stoffer samt evt. suspenderede stoffer. Der er i marts 2018 udført 2 stk. boringer nord for recipienten, som er ført til henholdsvis 5,00 og 7,00 meter under terræn. I boringerne blev der konstateret højt grundvandsspejl ved borearbejdets afslutning, hvorfor det ikke var muligt at udføre nedsivningsforsøg. Der blev nedsat pejlerør og efterpejlet dagen efter borearbejdet samt ca. 2 uger efter. Grundvandsspejlet blev i boring B1 målt til knap en meter under terræn og i boring B2 til ca. 0,2 meter under terræn, jf. geoteknisk undersøgelse foretaget af DJ-MG, dateret , undersøgelsen er vedlagt som bilag 8. Grundet det høje vandspejl har det været nødvendigt at flytte rense- og nedsivningsbassinet op til det nuværende jorddepot, idet terrænet er væsentligt højere her. Det er af rektor oplyst, at jorddepotet stammer fra overskudsjord ifm. med et byggeri på skolens grund. Placeringen af jorddepotet er udenfor det V2-kortlagte areal. Der gøres opmærksom på at vandspejlets placering i øvrigt kan variere afhængig af årstid og nedbørsmængde. Det nuværende jorddepot har en terrænkote i top varierende fra kote ca Det fremtidige terræn reduceres således at kronekanten omkring infiltrationsbassinet vil komme til at ligge ca. i kote De indvendige sider udføres med anlæg 1:1,5, ned til bundkoten af bassinet i ca. kote Udvendige kronekant (på den sydlige og nordøstlige side) udføres med en bredde på ca. 2,0 m, hvorfra der terrænreguleres med anlæg 1:1,5 afsluttende ved nuværende terrænniveau. Mod nordvest vil der være en afstand på ca. 5,0 m til hegnet mod oplagspladsen og endnu større afstand til skråningen mod nord. På indvendig side af bassinet (på den sydlige og nordøstlige side) udlægges en bentonitmembran for at sikre bassinets sider mod udsivning og evt. risiko for erosion. På alle indvendige og færdigafrettede sider udlægges der et erosionsnet af type svarende til Enkamat. På bund og sider i bassinet udlægges desuden 30 cm filtermuld. I kote har bassinet et areal på ca. 350 m 2, mens det i bunden er ca. 145 m 2. Omkring infiltrationsbassinet etableres der et 1,25 m højt flethegn med sintret trådvæv monteret på galvaniseret stålprofil. Hegnet placeret centreret i den 2,0 m brede kronekant mod sydøst, mens det føres frem til det eksisterende trådhegn ved oplagspladsen (nordvest) og til eksisterende trådhegn mod boldbanen (nord).

4 Indløb i bassinet sker ca. i kote 43,40. Under indløbet udlægges fliser til bund af bassinet for at sikre mod erosion. Der etableres nødoverløb via ny drænrende, som placeres i kanten rundt langs bassinet, placeret ca. i kote 44,30. Drænet afsluttes i en sandfangsbrønd med rist i top, som en sikkerhed for at bassinet ikke løber over. Sandfangsbrønden placeres i bassinets sydlige skråningsside, hvorfra der etableres en ø110 mm tæt afløbsledning, som tilsluttes den eksisterende sø. Koordinaterne for afløbsledningen i udløbet vil ca. være N = ,573, E = ,795, H/BK = 40,25. Sandfangsbrønden etableres som en prøveudtagningsbrønd, hvor indløbskote placeres 15 cm højere end udløbskote, jf. bilag 7. Det samlede areal som afvandes er på ca m², hvoraf kunstgræsbanerne har et samlet areal på m² og adgangsvejen m². Samlet svarer det til en bruttonedbør på m³/år i gennemsnit. Det vurderes at underlaget for opbygningen af kunstgræsbanerne er yderst permeabelt, og at drænledninger i kunstgræsbanerne maksimalt opsamler 10 % af nettonedbøren, mens de resterende 90 % infiltreres, jf. notat bilag 2. Nettonedbøren som opsamles i drænene vil være m 3 /år og nettonedbøren som infiltrerer vil være m 3 /år. Samlet årlig mængde overfladevand som opsamles i drænene vil være m 3 drænvand fra kunstgræsbanerne og m 3 overfladevand fra adgangsvej, samlet m 3. Det er ikke muligt at beregne det nødvendige bassinvolumen for det opsamlede drænvand ud fra de sædvanlige gentagelsesperioder, da gentagelsesperioder er baseret på historiske regnhændelser. Overfladevand vil langsom nedsive igennem kunstgræsbanernes opbygning og derfra langsomt ledes ud i infiltrationsbassinet, hvorfor regnhændelser er irrelevante for opsamlet drænvand. Der bør i stedet foretages et skøn af det nødvendige volumen, værende tilstrækkelig for den mængde drænvand, der forventes opsamlet og udledt i infiltrationsbassinet. For at få en vejledende bassinstørrelse/-volumen er der konservativt taget udgangspunkt i IDA Spildevandskomiteens regneark til Skrift 30, Regional regnrække version 4.0. Dette giver et skønsmæssigt bassinvolumen på ca. 100 m³, hvilket er en stærkt konservativ vurdering, idet regnhændelser ikke viser det korrekte billede, når det omhandler opsamlet drænvand. Infiltrationsbassinets volumen er beregnet fra bassinets bund i ca. kote 43,00 til drænrenden (nødoverløb) placeret i ca. kote 44,30. Dette giver et volumen på 270 m³. Bassinets udformning er valgt af æstetiske årsager og giver et samlet volumen på ca. 270 m³. Infiltrationsbassinet vil således være kraftigt overdimensioneret. Det vurderes at der vil kunne ske nødoverløb fra infiltrationsbassinet sjældnere end én gang hvert 120 ende år.

5 Det vurderes, at der ved evt. nødoverløb vil blive afledt maks. 1-3 l/s til recipient. Nødoverløbet etableres som en ø110 mm tæt afløbsledning med varierende fald mellem , da dette tilpasses det nuværende terræn. Med et minimumsfald på 10 vil udløbshastigheden (v) være v=0,26-0,71 m/s og en vanddybde i ledningen på mellem mm ved beregning efter Brettings formel. Selve udløbsledningen vil munde ud i samme højde som eksisterede udløb, hvilket således er over vandspejlet, ved normale forhold. Overfladevand fra kunstgræsbanerne vil således fortsat ende ude i recipienten, efter infiltration, via underjordisk udledning. Vi vil anbefale, at der opstilles vilkår om at samtlige sandfangsbrønde (også dem med rist) jævnligt tilses og oprenses for evt. gummigranulat. Som en ekstra sikkerhed, vil eksisterende brønd R1 (sandfangsbrønd) blive modificeret ved montage af et dykket indløb og udløb, således at gummigranulat mv. under alle omstændigheder vil kunne opsamles her, og ikke ledes ud i infiltrationsbassinet. Natur- og planforhold Birkerød Stadion ligger i byzonen på et V2 kortlagt areal. Kortlægningen skyldes, at området tidligere har været brugt som losseplads. Under banerne er der konstateret et 2-10 meter tykt morænelerslag som er relativt permeabelt. Området er videre klassificeret som Område med Særlige Drikkevandsinteresser. Nærmeste vandværk, Birkerød Vandværk a.m.b.a., ligger ca meter nordøst for banen og nærmeste vandboring ligger ca meter mod sydøst (DGU ). Området ligger ikke inden for indvindingsopland. Recipienten, som de to kunstgræsbaner udleder til, er en 3-beskyttet sø på ca m2 og et max volumen på m3, jf. bilag 4. Fra den sydvestlige ende har søen et udløb der leder til de naturbeskyttede og fredede områder i Dumpedalen. Det fredede område, Dumpedalen, ligger ca. 125 meter sydvest for banerne. Banerne samt nedsivningsanlægget ligger endvidere inden for den gældende skovbyggelinje.

6 Nedsivning Der søges om nedsivningstilladelse til nedsivning af overfladevand igennem kunstgræsbanerne direkte til undergrunden, samt nedsivning af udledt drænvand igennem infiltrationsbassinet, som anlægges. Som beskrevet ovenfor forventes 90 % af overfladevandet, som lander på kunstgræsbanerne, at infiltrere gennem jordlag. Efter nedsivning gennem banen vil den del af nedbøren som infiltrerer, nedsive gennem 2 til 10 meter moræneler inden det når grundvandet. Ler har stor sorptionsevne og vil derfor kunne binde de metaller som potentielt udvaskes fra kunstgræsbanen. Chlorid fra saltning af banerne vil ikke blive tilbageholdt i jordlagene og vil dermed fortsætte og til sidst ende i retning mod recipienten (Dumpedalen). Recipienten modtager forholdsvis store mængder grundvand og chloriden fra banerne vil blive væsentligt fortyndet. Det vurderes derfor ikke at udgør en risiko for vandhuller i naturområdet, jf. notat bilag 2. Udledning Der søges om udledningstilladelse til udledning af drænvand fra adgangsvej og kunstgræsbaner til recipient. Vandet infiltrerer igennem rensebassinet, hvorved en underjordisk udledning forekommer. I tillæg vil der ved overløb ske en direkte udledning til recipienten. De resterende 10 % af overfladevandet, m 3, opsamles i dræn og ledes ud i et infiltrationsbassin, hvor det nedsiver igennem et lag filtermuld, således at det udledte overfladevand vil blive renset for evt. tungmetaller, organiske stoffer samt evt. suspenderede stoffer. Vandet, som nedsiver igennem infiltrationsbassinet, vil fortsætte i retning mod recipienten. Vejvandet vurderes alene ikke at udgøre nogen risiko for recipienten. Blandingen af vejvand og drænvand samt nedsivning og dermed rensning igennem infiltrationsbassin vil til sammen medføre, at det udledte vand ikke udgør en risiko for vandhuller i naturområdet, jf. notat bilag 2. Generelle miljøforhold for drænvand fra kunstgræsbaner Der er over de seneste år lavet en række undersøgelser, som alle har til hensigt at skabe klarhed over den miljøbelastning som kunstgræsbaner har eller ikke har på miljøet. Den nyeste rapport d.d., som har fokus på drænvand fra kunstgræsbaner, har titlen Koncept for regulering af drænvand fra nye Kunstgræsbaner og er udarbejdet af DHI for BIOFOS A/S og HOFOR A/S i august Rapportens undersøgelser bygger på analyser fra 45 etablerede kunstgræsbaner, i alt 158 stikprøver. Analyseresultaterne stammer hovedsageligt fra baner med SBR infill. Rapporten konkluderer på baggrund af analyseresultaterne, at middelkoncentrationerne af bly, kobber, zink og DEHP i drænvand fra kunstgræsbaner ligger på niveau med regnvandsstrømning fra parcelhuskvarterer. Videre konkluderes det, at

7 koncentrationerne af zink, DEHP og til dels nikkel findes i koncentrationer over grundvandskvalitetskriteriet, men at metallerne i stort omfang vil binde sig til jordmatricen, hvorved koncentrationen vil falde med jorddybden og at nedvisningen af DEHP vil være meget begrænset, idet det nedbrydes under iltrige forhold i de øverste jordlag. Infilltypen har ofte været i fokus i forbindelse med udvaskning af miljøfremmede stoffer, men også andre syntetiske materialer såsom kunstgræstæppe, lim og shockpad kan afgive miljøskadelige stoffer /1/. I rapporten Påvirkning af grundvand ved nedsivning af tømidler fra Kunstgræsbaner, udarbejdet af Miljøstyrelsen i december 2016, konkluderes det, at effekten af tømidler på mobilitet af metaller og organiske forbindelser i jorden er relativt begrænset og i det store og hele lokal, og dermed at effekten kun har teoretisk betydning for grundvand og drikkevandsindvinding /2/. Risikovurdering Idet valget af infill vurderes at være den største bidragsyder med hensyn til miljøfremmede stoffer, præsenteres her, jf. bilag 10, udvaskningstest på et SBR gummigranulatprodukt som kan forestilles at tilsvare det produkt, der ligger på den eksisterende bane og som også vil blive brugt på den nye renoverede bane. Der gøres dog opmærksom på at udvaskningstesten er lavet direkte på gummiproduktet og resultatet af udvaskningstesten kan derfor ikke sammenlignes 1:1 med den udvaskning man må forvente der forekommer. Der findes drænvandsresultater fra en bane som er anlagt på en måde således at al drænvand nedsiver gennem ler og muldlag. De 3 analyserapporter er vedlagt i bilag 11. Stofkoncentrationerne i drænvandet overholder både grundvands- og miljøkvalitetskriterierne. Når nødoverløbet benyttes sjældnere end én gang hver 120 ende år er der risiko for at der udledes metaller (primært zink) til søen i koncentrationer som er højere end miljøkvalitetskravet. Risikoen vil være størst hvis hændelsen sker inden for det første år af banens levetid. Ligeledes vil sandsynligheden for at koncentrationerne i drænvandet er højere end miljøkvalitetskravet være lille, såfremt hændelsen sker senere i banens levetid. Det må forventes at der ved en 120 års hændelse vil ske et run-off, hvorfor en stor del af vandet ikke løber gennem banen, men gennem ristene i den faste belægning. Dertil vil strømningshastigheden ved de store regnmængder være så høj at koncentrationen af udvasket zink vil falde. Dette vil øge fortyndingsfaktoren, hvorved risikoen er af en mere teoretisk karakter end faktisk.

8 Der vil som udgangspunkt blive brugt mekanisk snerydning på banerne, dog vil der blive suppleret med NaCl i det omfang det er nødvendigt. Orbicon konkluderer i deres notat, bilag 2, at brugen af chlorid, på grund af stor fortynding, ikke vil udgøre en risiko for naturområdet. Med udgangspunkt i ovenstående vurdering af saltpåvirkning, drænvandsresultater, konklusionerne i den nyeste større undersøgelse af drænvandsanalyser fra kunstgræsbaner, DHI august 2017, samt det faktum, at der etableres et rensebassin, hvorved metaller som eventuelt udvaskes vil blive bundet, konkluderes der samlet set ikke at være risiko for grundvand, overfladevand, mennesker eller det øvrige miljø såfremt den opbygges som beskrevet. Fuldmagt Der er vedlagt underskrevet fuldmagt som bilag 12. Med venlig hilsen Noelle Kehli Miljørådgiver DJ Miljø & Geoteknik P/S Damla Bas Anlægsingeniør Dines Jørgensen & Co. A/S Bilag: Bilag 1 Situationsplan. Bilag 2 Notat udarbejdet af Orbicon, dateret Bilag 3 Eksisterende opbygning og afvanding af banerne. Bilag 4 Situationsplan sø. Bilag 5 Billeder af udløb til sø. Bilag 6 Analyseresultater bane 1. Bilag 7 Tegning 1.2A Afvandingsplan samt tegning 1.9A Snit A-A Bassin. Bilag 8 Geoteknisk undersøgelse Rundforbi Stadion, af DJ-MG, dateret rev A. Bilag 9 Udgået. Bilag 10 Udvaskningstest. Bilag 11 Analyseresultater af bane i Køge. Bilag 12 Fuldmagt. /1/: DHI for BIOFOS A/S og HOFOR A/S (2017): Koncept for regulering af drænvand fra nye Kunstgræsbaner. /2/: Miljøstyrelsen (2016): Påvirkning af grundvand ved nedsivning af tømidler fra kunstgræsbaner. Kopi sendt til: Rudersdal Kommune, Kultur, Kultursekretariatet, att. Funktionschef Johnni Mosevang Christensen og Idrætsinspektør Claus Madsen.