REGIONSRÅDET. Tirsdag den 17. april Kl Regionsgården i Hillerød, rådssalen. Møde nr. 5

Transkript

1 BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN REGIONSRÅDET Tirsdag den 17. april 2018 Kl Regionsgården i Hillerød, rådssalen Møde nr. 5 Medlemmer: Sophie Hæstorp Andersen (A) Karin Friis Bach (B) Martin Geertsen (V) Leila Lindén (A) Stinus Lindgreen (B) Carsten Scheibye (V) Kim Rockhill (A) Annette Randløv (B) Anne Ehrenreich (V) Hanne Andersen (A) Hans Toft (C) Randi Mondorf (V) Özkan Kocak (A) Per Tærsbøl (C) Peter Frederiksen (V) Erik R. Gregersen (A) Christoffer B. Reinhardt (C) Christine Dal (V) Flemming Pless (A) Karsten Skawbo-Jensen (C) Marianne Frederik (Ø) Susanne Due Kristensen (A) Line Ervolder (C) Tormod Olsen (Ø) Jesper Clausson (A) Jens Mandrup (F) Annie Hagel (Ø) Lars Gaardhøj (A) Peter Westermann (F) Torben Kjær (Ø) Martin Baden (A) Karoline Vind (F) Qasam Nazir Ahmad (Å) Charlotte Holtermann (A) Niels Høiby (I) Martin Schepelern (Å) Maria Gudme (A) Jacob Rosenberg (I) Henrik Thorup (O) Finn Rudaizky (O) Freja Södergran (O) Mødet sluttede kl Afbud: Fraværende: Charlotte Holtermann stedfortræder Lars Rosenørn- Jesper Clausson ved sag 2 Dohn Hanne Andersen stedfortræder Rie Holst Finn Rudaizky ved sag 3 Susanne Due Kristensen stedfortræder Jarl Feyling Henrik Thorup ved sag 3 og 9 Özkan Kocak stedfortræder Flemming Hørdum Gertsen Line Ervolder ved sag 3 og 31 Freja Södergran stedfortræder Paw Karslund Jarl Feyling ved sag 3 Peter Frederiksen stedfortræder Per Roswall Anne Ehrenreich ved sag 8 Karoline Vind ved sag 8 og 24 Flemming Pless ved sag 9, 10 og 24 Tormod Olsen ved sag 10 Christoffer Buster Reinhardt ved sag Karin Friis Bach ved sag 24 Paw Karslund ved sag 24 og Martin Geertsen ved sag 27

2 2

3 INDHOLDSLISTE 1. Første afrapportering 2018 af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer 2. Det videre arbejde med at forenkle regionale politikker og strategier 3. Oplæg om det fremtidige arbejde for innovative og bæredygtige indkøb 4. Oplæg til dialogmøde vedrørende principper for ny hospitalsplan 5. Opfølgning om akutklinikken på Herlev og Gentofte Hospital 6. Behandling af medlemsforslag fra Enhedslisten - Øremærkning af evt. sparede midler i forbindelse med konflikt på det regionale område 7. Medlemsforslag fra Qasam Nazir Ahmad (Å) 8. Årsregnskab Økonomirapport Udvalget for værdibaseret styrings bidrag til budgetproces samt anvendelse af udisponerede puljemidler til værdibaseret styring 11. Anden delevaluering af Bornholms Udviklingshospital samt aktuel status 12. Afrapportering på Sundhedsplatformen (SP) 13. Øget kapacitet på fødeområdet 14. Dispositionsforslag for BørneRiget 15. Tilpasning af bevillinger til forsyningsarbejder på Rigshospitalet kvartalsrapport 2017 Det Nye Rigshospital kvartalsrapport 2017 Nyt Hospital Bispebjerg kvartalsrapport 2017 Ny Retspsykiatri Sct. Hans kvartalsrapport 2017 Nyt Hospital Herlev 20. Investeringsbevilling til Center for Fordybelse og Tro 21. Opslag og besættelse af kapaciteter på almen lægeområdet 22. Retningslinjer for flytning af almen praksis 23. Handlingsplan for rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker på det medicinske område 24. Udbudsplacering af erhvervsuddannelsen til ambulancebehandler 25. Trafikbestilling Resultatkontrakt med Copenhagen Capacity: Retningslinje for forhandlinger 27. Resultatkontrakt med Wonderful Copenhagen: Retningslinje for forhandlinger 28. Godkendelse af ansøgninger til midler til store, internationale kultur- og sportsevents 29. Fremtidig Kina indsats i Region Hovedstaden 30. Evaluering af Kina indsats i Region Hovedstaden 31. Medfinansiering af Design Society Politisk arbejdsgruppe om sagsskabeloner 33. Indstilling af medlemmer til National Videnskabsetisk Komité 34. Medlemskab af bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole 35. Regionsrådets forretningsorden - indarbejdelse og præcisering af taletidsreglerne (anden behandling) 36. FORTROLIG - Entreprisesag 37. FORTROLIG - Udbudssag Side 3 af 140

4 1. FØRSTE AFRAPPORTERING 2018 AF KONGEINDIKATORER, DRIFTSMÅL OG AMBITIONSNIVEAUER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet har besluttet at drøfte status og fremdrift på kongeindikatorer og driftsmål fire gange om året. Dette er den 1. rapportering i INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 1. at driftsmålene vedrørende udredningsretten (psykiatriske patienter børn og unge) og medarbejdertilfredshed (åbenhed / ytringsfrihed) drøftes, og 2. at tage rapporteringen på kongeindikatorer og øvrige driftsmål til efterretning. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018: Centerchef Kresten Dørup, udviklingschef Henrik Andersen, Direktør Martin Lund, fra Region Hovedstadens Psykiatri, og chefkonsulent Mads Teisen, Center for HR, deltog under sagens behandling. Indstillingen til forretningsudvalget var formuleret således: 1. at forretningsudvalget afholder politisk tavlemøde, hvor der med afsæt i oplæg fra Region Hovedstadens Psykiatri og de nationale mål drøftes overholdelse af udredningsretten (psykiatriske patienter børn og unge). Tillige drøftes driftsmålet om medarbejdertilfredshed (åbenhed / ytringsfrihed) og, 2. at godkende at driftsmålene vedrørende udredningsretten og vedrørende medarbejdertilfredshed (åbenhed/ytringsfrihed) drøftes som fast punkt på tavlemøderne i Forretningsudvalget afholdte tavlemøde. Indstillingspunkt 1 til forretningsudvalget blev godkendt. Se særskilt opfølgningsark vedlagt som bilag 8. Indstillingspunkt 2 til forretningsudvalget blev godkendt. Desuden besluttede forretningsudvalget, at Virksomheds Medarbejderudvalg (VMU) repræsenteres på kommende tavlemøder. Sagens videre forløb til regionsrådet: Indstillingspunkt 1 og 2 blev anbefalet. Regionsrådets beslutning den 17. april 2018: Sag 1 blev behandlet som sag nr. 3 på dagsordenen. Driftsmål vedrørende udredningsretten (psykiatriske patienter børn og unge) og medarbejdertilfredshed (åbenhed/ytringsfrihed) blev drøftet. Afrapportering på kongeindikatorer og øvrige driftsmål blev taget til efterretning. Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V). SAGSFREMSTILLING Dette er den første af fire årlige afrapporteringer af regionens driftsmål til regionsrådet. I afrapporteringen redegøres for status på de driftsmål, der blev besluttet af regionsrådet den 19. december De ændringer i driftsmålene, der blev besluttet ved dette møde, er opgjort i det nedenstående. Side 4 af 140

5 Emner til politisk drøftelse (tavlemøde) På dette møde er der tre emner til det politiske tavlemøde: 1. Opsamling på beslutninger fra det politiske tavlemøde den 5. december Driftsmål, der i særlig grad bør være i fokus i Drøftelse af driftsmålet om udredningsretten (psykiatriske patienter børn og unge) og driftsmålet om medarbejdertilfredshed med fokus på åbenhed og ytringsfrihed. 1. Opsamling på beslutninger fra det politiske tavlemøde den 5. december 2017 På det politiske tavlemøde den 5. december 2017 blev det besluttet, at fremtidige politiske tavlemøder så vidt muligt afholdes på et hospital med deltagelse af klinikere. Som oplæg til tavlemødets drøftelse redegør en fagekspert på mødet for aktuelle initiativer i forhold til det udvalgte driftsmål. Mødet den 10. april 2018 afholdes i Region Hovedstadens Psykiatri. På mødet deltager centerchef Kresten Dørup. Tema på dette møde bliver, jf. beslutning på mødet den 5. december 2017, driftsmålet om udredningsretten, jf. punkt 3. På mødet den 5. december 2017 blev det ligeledes besluttet, at der på mødet den 10. april skal fremlægges en status for driftsmålet "Overbelægning på medicinske afdelinger". Status fremgår af bilag 1. Det foreslås, at den fremlagte status tages til efterretning og ikke drøftes. Desuden blev det besluttet, at region hovedstadens målopfyldelse på de nationale mål så vidt muligt skal sammenstilles med de øvrige regioners målopfyldelse. Den nationale rapportering er vedlagt i bilag 2. Det foreslås, at dette drøftes, særligt med fokus på målet vedrørende overholdelse af udredningsretten, psykiatrien, jf. også punkt 3. Endelig blev det besluttet, at data for nationale mål skal markeres særskilt, dette er sket i bilag Driftsmål, der i særlig grad bør være i fokus i 2018 For at fokusere de politiske tavlemøder foreslås det, at møderne fremover fokuseres om ét til to driftsmål. Samtidig foreslås det, at de udvalgte mål fastholdes over længere tid, så udviklingen i målopfyldelsen kan følges, og så resultater af tavlemødets beslutninger bliver synlige. Forretningsudvalget har tidligere på politiske tavlemøder drøftet driftsmålene: Overholdelse af udredningsretten Ventetid akuttelefonen Kubikmeter beskyttet drikkevand Overbelægning på medicinske afdelinger Kliniske kvalitetsdatabaser Arbejdsmiljø i psykiatrien Overholdelse af standardforløbstider i kræftpakker Patienttilfredshed Medarbejdertilfredshed (åbenhed / ytringsfrihed) Det foreslås, at forretningsudvalget vælger højst tre af disse driftsmål som fokusområder i Det er administrationens vurdering, at driftsmålene om udredningsret og medarbejdertilfredshed (åbenhed/ytringsfrihed) vil være hensigtsmæssige at følge som fast punkt på tavlemøderne. 3. Drøftelse af driftsmålet om udredningsret og driftsmålet om medarbejdertilfredshedsmåling (åbenhed/ ytringsfrihed) Overholdelse af udredningsretten - somatiske patienter, overholdelse af udredningsretten - psykiatriske patienter (børn og unge), overholdelse af udredningsretten (voksne). Overholdelse af udredningsretten for somatiske patienter. Ambitionsniveauet for driftsmålet er 100% overholdelse. Målopfyldelsen (februar 2018) er 70%. Målet er ikke overholdt. Af bilag fremgår de nationale mål, der også er driftsmål. De nationale mål er markeret med X. Den nationale opgørelse af udredningsretten opgøres kvartalsvis bagud. Der har været en væsentlig Side 5 af 140

6 forbedring af Region Hovedstadens overholdelse på det somatiske område hen over det seneste halve år, ogregion Hovedstadens målopfyldelse er forbedret i forhold til de seneste nationale opgørelser. Region Hovedstadens målopfyldelse er dog forsat lavere end målopfyldelsen for de øvrige regioner, jf. bilag 2. Det foreslås, at driftsmålet ikke drøftes på dette tavlemøde. Overholdelse af udredningsretten, psykiatriske patienter, børn og unge. Ambitionsniveauet for driftsmålet er 100%. Målopfyldelsen (februar 2018) er 43%. Region Hovedstadens målopfyldelse er væsentligt lavere end målopfyldelse for øvrige regioner i den seneste nationale opgørelse jf. bilag 2. Det foreslås, at driftsmålet drøftes i lyset af oplægget fra Region Hovedstadens Psykiatri. Forretningsudvalget kan eventuelt tage initiativ til at henvise sagen til yderligere drøftelse i Social- og Psykiatriudvalget. Overholdelse af udredningsretten, psykiatriske patienter, voksne. Ambitionsniveauer for driftsmålet er 100%. Målopfyldelsen (februar 2018) er 85%. Region Hovedstadens målopfyldelse er på niveau med målopfyldelsen i øvrige regioner i den seneste nationale opgørelse. Regionsrådet blev orienteret om de nationale resultater for overholdelse af udredningsretten for 4. kvartal 2017 i forbindelse med offentliggørelsen d. 9. marts Notatet beskrev også de indsatser, hospitalerne har sat i gang for at forbedre overholdelse og registrering af udredningsretten. Som nævnt gennemgår en kliniker fra Region Hovedstadens Psykiatri deres erfaringer med tavlemøder, særligt på det valgte mål. Der lægges op til drøftelsen på det politiske tavlemøde. Driftsmål om medarbejdertrivsel (åbenhed / ytringsfrihed) Den løbende trivselsmåling, som en del af driftsmålstyringen, blev besluttet af regionsrådet i forbindelse med budget Målingen blev gennemført første gang for alle regionens medarbejdere i februar / marts Regionsrådet besluttede tilbage i december 2017 tre regionale spørgsmål knyttet til temaerne: Generel tilfredshed Faglig kvalitet Åbenhed/ytringsfrihed Desuden kan der lokalt suppleres med op til tre lokale spørgsmål besluttet på virksomheds- eller afdelingsniveau. Resultatet for de tre regionale spørgsmål ligger mellem 3,7 til 3,9. Der er fastlagt et ambitionsniveau på 4 på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Den samlede svarprocent for målingen blev 62%. Regionens og hospitalernes resultater for de tre regionale spørgsmål kan ses i bilag Kvartårlige rapportering i øvrigt Til efterretning. Nedenstående fremlægges den 1. kvartårlige rapportering på fremdriften på kongeindikatorer og driftsmål. I sagen fremstilles resultatet for så vidt angår kongeindikatorer samt de driftsmål, der er nye eller ændret ved regionsrådets vedtagelse af opdaterede driftsmål den 19. december Status og fremdrift på kongeindikatorerne er endvidere opgjort i bilag 4. Kongeindikatorer Ændringer i kongeindikatorerne ved regionsrådets besluting den 19. december 2017: Kongeindikatoren Kliniske kvalitetsdatabaser (indikator for den politiske målsætning "høj faglig kvalitet") sættes til 80% målopfyldelse. Side 6 af 140

7 Kongeindikatoren Hjemtagning af eksterne midler til forskning og innovation fra offentlige og private kilder (indikator for den politiske målsætning "ekspansive vidensmiljøer") er justeret til et fast beløb. Ambitionsniveauet er nu fastsat til øget årligt hjemtag på 80 mio. kr. i perioden med udgangspunkt i nuværende niveau på godt 1 mia kr. (2017). Der er ikke ved opdateringen af kongeindikatorer den 19. december 2017 vedtaget yderligere ændringer af kongeindikatorerne. Afrapportering på kongeindikatorerne Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens / besøgets forløb? Dette er indikatoren for den politiske målsætning "patientens situation styrer forløbet". Der er fastlagt et ambitionsniveau på 4,5, målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Udrulningen af Den Løbende Patienttilfredshedsmåling er endnu ikke fuldt tilendebragt. Målopfyldelsen er ved denne opgørelse (februar 2018) 4,5 i somatikken. Det er samme målopfyldelse som sidst, og ambitionsniveauet er nu opfyldt. I psykiatrien er målopfyldelsen 4,2. Det er den samme målopfyldelse som ved sidste rapportering - ambitionsniveauet er ikke opfyldt. Kliniske kvalitetsdatabaser Dette er kongeindikatoren for den politiske målsætning "høj faglig kvalitet". Der er fastlagt et ambitionsniveau 80% målopfyldelse, og den aktuelle opgørelse (februar 2018) viser en målopfyldelse på 53 % eller en stigning fra 51% ved sidste rapportering i december Ambitionsniveauer er ikke opfyldt. Hjemtagning af eksterne midler til forskning og innovation fra offentlige og private kilder Dette er indikatoren for den politiske målsætning "ekspansive vidensmiljøer". Ambitionsniveauet er justeret til et fast beløb årligt i øget årligt hjemtag, og kan dermed ikke umiddelbart sammenlignes med den seneste rapportering. Der måles på regionens samlede indhentning af eksterne midler til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. Ambitionsniveauet er et øget årligt hjemtag i perioden på 80 mio. kr. (i alt 320 mio. kr. i perioden) med udgangspunkt i det nuværende niveau for kongeindikatoren på godt 1 mia. kr. årligt. I perioden januar - februar 2018 er der registreret 148,4 mio. kr. i eksterne indtægter svarende til ca. 12,9% af målopfyldelsen for 2018 (i alt 1.154,8 mio. kr.). CO2 Dette er indikatoren for "grøn og innovativ metropol". Region Hovedstaden som geografi CO2-udledningen for regionen som geografi opgøres årligt. Kommunerne har som mål at reducere CO2- udslippet med minimum 2 pct. om året. I 2015 var udledningen ton for hovedstadsregionen som geografi. Udledningen har varieret gennem årene fra 2012 til 2015, men sammenlignes 2012 med 2015 er der en stigning på 2% i den totale CO2 udledning. Ses der på fordeling af CO2 udledningen på sektorniveau, står Transporten (40%), Erhverv (23%) og Husholdninger (24%) for langt den største udledning. Region Hovedstaden som virksomhed For Region Hovedstaden som virksomhed er opgørelsen baseret på klimaregnskab Der arbejdes på at færdiggøre klimaregnskab 2017, som vil være klar til 3. kvartalsrapportering i Side 7 af 140

8 Ambitionsniveauet for kongeindikatoren for CO2 for energi og transport er fastlagt til en reduktion fra tons i baselineåret 2013 til tons i For affald er ambitionsniveauet at øge den sparede CO2-udledning som følge af øget genanvendelse fra tons i baselineåret 2013 til tons i Klimaregnskab 2016 viser, at den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre var tons i 2016 mod tons i baselineåret Den sparede CO2-udledning som følge af genanvendelse af affald var tons i 2016 mod tons i baselineåret Driftsmål Der blev den 19. december 2017 vedtaget en opdatering af driftsmålene. Indholdet af opdateringen fremgår nedenfor. Status og fremdrift for alle mål Ændringer ved opdatering af driftsmål, december 2017 Nye driftsmål Driftsmålet "Antal virksomhedskontakter om teknologiske og innovative sundhedsløsninger" indføres som nyt driftsmål. Der udestår præcisering og endelig definition af indikatoren. Driftsmål, der udgår Driftsmålet "sygefravær" udgår på sundhedsområdet, det regionale udviklingsområde og det sociale område. Driftsmålet "Passagerudviklingen i Region Hovedstadens kollektive trafik" udgår. Driftsmål, der justeres Driftsmålet "Medarbejdertrivsel" på sundhedsområdet udvides til tre delspørgsmål. Sundhed Ambitionsniveauet for driftsmålet "Somatiske patienter udredt indenfor 30 dage; psykiatriske patienter (voksne) udredt indenfor 30 dage; Psykiatriske patienter (børn og unge) udredt indenfor 30 dage" justeres til 100%. Titlen på driftsmålet "Belægning" ændres til "Overbelægning på medicinske afdelinger". Ambitionsniveauet sættes til 100% Opgørelsen af driftsmålet "Antibiotikaforbrug", delmål 1: Andel af penicilliner i forhold til det samlede antibiotikaforbrug og delmål 2: Faldende antibiotikaforbrug justeres med henblik på måling af faktisk forbrug. Ambitionsniveauet for driftsmålet "Kliniske kvalitetsdatabaser" sættes til 80% målopfyldelse. Driftsmålet "Budgetoverholdelse, økonomi" justeres med henblik på en mere retvisende opgørelsesmetode. Driftsmålet "Budgetoverholdelse, aktivitet" og "Budgetoverholdelse, effektivitet (index)" ændres med henblik på at tage højde for, at Bornholms Udviklingshospital m.fl. er undtaget fra aktivitetsstyring. Ambitionsniveau uændret. Regional udvikling Titlen for driftsmålet "Tilfredshed i forbindelse med V1 kortlægning og V2 undersøgelser af jordforurening" justeres til "Tilfredshed i forbindelse med V1- og V2-sagsforløb for jordforurening". Ambitionsniveauet fastlægges for første gang. For driftsmålet "Kubikmeter beskyttet drikkevand" sættes et ambitionsniveau på 14,5 % af drikkevandsressourcen inden for de højest prioriterede drikkevandsområder skal være beskyttet i Målet for driftsmålet "Ekstern finansiering / eksterne indtægter til forskning og innovation fra offentlige og private kilder" justeres til fast niveau: 80 mio. kr. årligt i perioden med udgangspunkt i Side 8 af 140

9 nuværende niveau på godt 1 mia kr. årligt. Driftsmålet "Udvikling i CO2 udledning" et ændret til at inkludere data for varme i det omfang data er tilgængelige, samt at implementeringen af varme i driftsmålet, skal udskydes indtil et mere stabilt datahåndteringssystem er etableret. Sociale område For driftsmålet "Alt i alt, er du tilfreds med at være her?" fastsættes et ambitionsniveau til 3,5 på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. For driftsmålet "Belægningsprocent" fastsættes et ambitionsniveau 97,5%. Titlen for driftsmålet "Budgetopfølgning" ændres til budgetoverholdelse. KONSEKVENSER Sagen har ingen konsekvenser udover de anførte. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 10 april Efter udvalgets behandling ventes sagen forelagt regionsrådet den 17. april DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Martin Magelund JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 - Orientering om overbelægning 2. Bilag 2 - nationale mål 3. Bilag 3 Trivselsmåling Q Bilag 4 Status på kongeindikatorer Bilag 5. Status pa driftsmal - sundhed Bilag 6 Status på Driftsmål regional udvikling Bilag 7. status på driftsmål det sociale område Bilag 8. Tavlelog fra forretningsudvalgsmødet 10. april 2018 Side 9 af 140

10 2. DET VIDERE ARBEJDE MED AT FORENKLE REGIONALE POLITIKKER OG STRATEGIER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Som en del af regionens strategi Fokus og Forenkling besluttede det tidligere regionsråd at reducere et stort antal regionale politikker og strategier og erstatte dem med fire nye politikker med overskrifterne: åbenheds-, ressource-, kvalitets- og medarbejderpolitik. I april 2017 blev åbenhedspolitikken vedtaget, og i efteråret 2017 blev udkast til en ressourcepolitik forelagt forretningsudvalget. Jævnfør regionsrådsbeslutning om åbenhedspolitikken har afsættet for politikarbejdet været værdierne tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme, som et fundament for adfærd og opgaveløsning i regionen. Det er det nye regionsråds opgave at følge op på det videre arbejde med fokusering og forenkling af politikkerne baseret på de fire værdier. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 1. at der ikke udarbejdes en ressource-, kvalitets- og medarbejderpolitik, jf. regionsrådets beslutning fra 2014, 2. at de politiske udvalg drøfter, hvor der kan ryddes op og forenkles i regionale politikker og strategier på deres ressortområde og, 3. at værdierne tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme integreres i det videre arbejde med at rydde op og forenkle i politikkerne. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018: Anbefalet. Regionsrådets beslutning den 17. april 2018: Sag 2 blev behandlet som sag nr. 4 på dagsordenen. Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Jesper Clausson (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V). SAGSFREMSTILLING Som en del af regionens strategi Fokus og Forenkling besluttede det tidligere regionsråd i april 2014 at reducere et stort antal regionale politikker og strategier: "Med det formål at skabe overblik og styrke sammenhængen mellem regionens politikker, foreslås det, at eksisterende og kommende politikker, så vidt muligt, samles i 4 politikker baseret på de fire perspektiver, der fremgår af strategimodellen. Dette betyder, at politikkerne vil samles under overskrifterne: åbenhedspolitik, kvalitetspolitik, ressourcepolitik og medarbejderpolitik" (Regionsrådet den 8. april 2014, punkt 1). Åbenhedspolitikken blev vedtaget i april 2017, og i efteråret 2017 blev udkast til en ressourcepolitik forelagt forretningsudvalget. Udvalget besluttede at udsætte punktet, fordi det i praksis viste sig at være svært at samle politikker og strategier på området i en kort værdibaseret politik. Beslutningen har givet anledning til, at administrationen har genovervejet arbejdet og behovet for at udvikle Side 10 af 140

11 en politik på ressourceområdet. Det er administrationens vurdering, at det ikke giver mening at forsøge at udforme en ny politik, der erstatter eksisterende politikker og strategier på ressourceområdet. Også på kvalitets- og medarbejderområderne er det administrationens vurdering, at en forenkling af eksisterende regionale politikker og strategier giver en bedre løsning end at samle dokumenterne i nye politikker. Samtidig er der konstitueret et nyt regionsråd med nye udvalg, og det vil være en oplagt opgave at tage en drøftelse i de relevante politiske udvalg af, hvordan der fremadrettet kan ryddes op og forenkles på ressource-, kvalitets- og medarbejderområderne. Siden Fokus og Forenkling blev vedtaget af regionsrådet i 2014, er der løbende reduceret i antallet af politikker og strategier, blandt andet gennem en opmærksomhed på, at politikker og strategier, der udløb, ikke automatisk blev erstattet af nye. Det er administrationens vurdering, at antallet af politikker og strategier er halveret siden 2014, således at der i dag er 25, som det fremgår af regionens hjemmeside (bilag 1). Værdierne tillid,åbenhed, helhedssyn og professionalisme har været afsæt for arbejdet med politikkerne og udgør fundamentet for at nå regionens målsætninger. I Åbenhedspolitikken, som regionsrådet vedtog den 17. april 2017, er åbenhed således beskrevet som den bærende værdi. I udvalgenes videre arbejde med at forenkle politikker og strategier, vil det derfor være naturligt, at værdierne fortsat er grundlaget. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen betyder, at administrationen vil forberede en drøftelse i de politiske udvalg af, hvordan der fortsat kan forenkles i politikker og strategier på baggrund af de fire værdier. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats i forbindelse med indstillingen. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april og regionsrådet den 17. april DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Martin Magelund Rasmussen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Oversigt over politikker og strategier på regionh.dk Side 11 af 140

12 3. OPLÆG OM DET FREMTIDIGE ARBEJDE FOR INNOVATIVE OG BÆREDYGTIGE INDKØB BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet vedtog med Budgetaftalen for 2017, at der skulle sættes fokus på udvikling af et Offentligt- Privat-Innovationspartnerskab (OPI) inden for det medicotekniske område. Desuden traf regionsrådet på møde i juni 2017 beslutning om at iværksætte tre konkrete OPI-projekter, samt at administrationen skulle præsentere et oplæg for det fremtidige arbejde med innovative og bæredygtige indkøb, herunder komme med forslag til yderligere nye konkrete OPI-projekter. Forslag til nye OPI-projekter blev godkendt ved møde i regionsrådet d. 13. marts 2018, men grundet tidspres ved møde i forretningsudvalget d. 6. marts 2018 blev oplægget om det fremtidige arbejde udsat til næste møde. I nærværende sag præsenteres således alene oplægget til det fremtidige arbejde med innovative og bæredygtige indkøb. På forretningsudvalgsmødet deltager strategisk indkøber Lars Dahl Allerup fra Center for Økonomi med henblik på fremlæggelse af oplægget. Desuden deltager kliniske repræsentanter fra et af de projekter som blev godkendt i regionsrådet d. 13. marts INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: at tage oplæg om det fremtidige arbejde med innovative og bæredygtige indkøb til efterretning. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 6. marts 2018: Sagen blev udsat til behandling på næste møde. Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018: Strategisk indkøber Lars Dahl Allerup, cheffysiker i Stråleterapien, Herlev Hospital Brian Holch Kristensen samt professor og leder af Danish Research Centre for Magnetic Resonance på Hvidovre Hospital, Hartwig Siebner deltog under sagens behandling. Taget til efterretning. Regionsrådets beslutning den 17. april 2018: Sag 3 blev behandlet som sag nr. 5 på dagsordenen. Taget til efterretning. Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O), Freja Södergran (O), Henrik Thorup (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V). SAGSFREMSTILLING På baggrund af de hidtidige erfaringer med OPI-projekter har administrationen taget initiativ til etableringen af en ny funktion: OPI Kompetencecenter. Den nye funktion er omdrejningspunktet for OPI og det fremadrettede arbejde med innovative indkøb og er indplaceret som stabsfunktion i Center for Økonomi, Indkøb, der har dedikeret ét årsværk hertil. Det er ambitionen at øge aktiviteten yderligere med flere årsværk i OPI Kompetencecenter via omprioritering og/eller samling af administrative ressourcer. OPI Kompetencecenter samarbejder tæt med bl.a. Center for Regional Udvikling og Center for IT, Medico & Telefoni samt andre relevante interne og eksterne parter på området. Den nye funktion har to primære formål: Side 12 af 140

13 1. at sikre og drive en robust pipeline af forretningskritiske OPI-projekter til gavn for patienter, hospitaler, regionen og private virksomheder 2. at være rådgivende støttefunktion vedr. OPI og innovative indkøb for centre, hospitaler og interne virksomheder til lokale projekter. Herudover skal OPI Kompetencecenter sikre synliggørelse af regionens indsats på området gennem intern og ekstern kommunikation. Der henvises til Bilag 1 for videre beskrivelse af OPI Kompetencecenter. Etableringen af OPI Kompetencecenter har allerede medført en vis opmærksomhed fra både industrien og offentlige myndigheder i ind- og udland. Fra Udenrigsministeriet og lande som bl.a. Norge, England, Spanien og Canada efterspørges derfor Region Hovedstadens konkrete erfaringer med iværksatte OPIprojekter. Herunder særligt hvorledes regionen tilvejebringer agilitet, momentum og klinisk forankring og samtidig varetager kommercielle og juridiske interesser. Administrationen vil gennemføre en evaluering af OPI Kompetencecenter og afrapportere til regionsrådet, når der er indsamlet en tilstrækkelig mængde erfaringer. Afrapporteringen vil også indeholde en evaluering af OPI-projekterne fra juni 2017 samt nærværende sag. Tilrettelæggelsen af det fremtidige arbejde med bæredygtige indkøb spænder over både varekøb, tjenesteydelser og kapitalvarer. Administrationen vil i den henseende fokusere på bæredygtige indkøb i balance med de behandlingsfaglige hensyn. Dette vil understøtte regionens arbejde med grøn drift og udvikling, og dermed bidrage til at nå målene på energi, transport og affald i regionens vækst og udviklingsstrategi. Endvidere er forslag om kommende OPI-projekt vedrørende CT- og MR-scanner kapacitet (særskilt sag som blev godkendt ved regionsrådets møde d. 13. marts 2017) et konkret eksempel på, hvorledes innovative indkøb kan bidrage til bæredygtige indkøb gennem forbedret energiforbrug. Administrationen vil gennemføre en evaluering af OPI Kompetencecenter og afrapportere til regionsrådet, når der er indsamlet en tilstrækkelig mængde erfaringer. Administrationen vil ved samme lejlighed fremlægge evaluering af de syv overordnede principper for OPI-projekterne som fremgik af sagen i juni 2017: Klinisk relevans: Den grundlæggende idé bag hvert forslag udspringer af en klinisk problemstilling hvis løsning kan forbedre kvaliteten af diagnostik og behandling. Ny teknologi: Projekterne kan omfatte ny anvendelse af kendt teknologi eller decideret udvikling og afprøvning af ny teknologi til gavn for patientbehandling, forskning og mere effektive arbejdsgange. Forskningsmæssigt potentiale: At være blandt de første i verden inden for en given ny teknologi og anvendelsen heraf giver mulighed for at præge den fortsatte udvikling gennem forskningsaktiviteter og afprøvning af teknologierne - eventuelt i samarbejde med andre nationale og internationale forskningsmiljøer. Økonomisk perspektiv: Projekterne bør rumme et betydeligt potentiale for forbedret anlægs- og/eller driftsøkonomi sammenlignet med eksisterende teknologiske alternativer inden for pågældende speciale. Markedsdialog: Gennem dialog identificerer den offentlige og private part i fællesskab klinisk problemstilling, mulig teknologisk løsning og forskningsmæssigt potentiale. Skalerbarhed: Erfaringer fra OPI-projekterne bør kunne skaleres til andre og flere kliniske specialer på andre hospitaler i regionen, såfremt teknologien viser sig opportun. Bredde i forslagenes anvendelse: OPI-projekterne bør tilsikre den bredest mulige anvendelse af de finansielle midler til udvikling og afprøvning af ny teknologi. Side 13 af 140

14 Endelig vil afrapporteringen indeholde en evaluering af OPI-projekterne fra juni 2017 og marts KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, idet OPI Kompetencecenter finansieres via omprioritering og/eller samling af administrative ressourcer. KOMMUNIKATION Der planlægges særskilt kommunikation vedrørende etableringen af OPI Kompetencecenter for derved at sikre synliggørelse af regionens indsats på området. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april DIREKTØRPÅTEGNING Jens Buch Nielsen/Jens Brøndberg JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 OPI Kompetencecenter 2. Bilag 2 - Præsentation til sag nr. 3 - FU Side 14 af 140

15 4. OPLÆG TIL DIALOGMØDE VEDRØRENDE PRINCIPPER FOR NY HOSPITALSPLAN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Region Hovedstaden skal i henhold til sundhedsloven udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet. En af de centrale planer på sundhedsområdet er Hospitalsplan 2020, hvori retningen for udviklingen af sundhedsvæsenet i regionen er fastlagt. Hospitalsplanen udstikker rammerne for udviklingen af hospitalerne og psykiatrien i regionen og skaber grundlag for et fremtidssikret hospitalsvæsen, der skal sikre høj kvalitet i hele patientforløbet. Det er i Budget besluttet, at arbejdet med næste revision af hospitalsplanen påbegyndes i Den overordnede proces for udarbejdelse af den nye hospitalsplan blev godkendt på møde i forretningsudvalget den 6. marts 2018 og forventes godkendt af regionsrådet den 13. marts I nærværende sag præsenteres oplæg til dialogmøde med udvalgte interessenter, der planlægges afholdt i maj 2018, med henblik på godkendelse. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: at oplæg til dialogmøde vedrørende principper for ny hospitalsplan godkendes, idet det centrale handicapråd som nævnes i protokol fra Sundhedsudvalgets møde den 19. marts 2018, ændres til regionshandicaprådet, som også var intentionen i Sundhedsudvalget og at der bliver en åben invitation til borgere, som de kan tilmelde sig, fremfor en begrænsning, som lige nu ligger i forslaget på 10 personer. POLITISK BEHANDLING Sundhedsudvalgets beslutning den 19. marts 2018: Der blev foreslået et ændringsforslag af Det Konservative Folkeparti: At sundhedsudvalget skulle tilkendegive, at det skal indgå i den kommende hospitalsplan, at Akutklinikken på Gentofte Hospital i overensstemmelse med regionsrådets enstemmige beslutning fra december 2017 skal bevares og på nuværende grundlag (specialer og antal patienter). Formanden satte Det Konservative Folkepartis forslag til afstemning: For stemte: C (2) og I (1), i alt 3. Imod stemte: A (3), B (1), F (1) og Ø (1), i alt 6. Undlod at stemme: V (1). I alt 10. Ændringsforslaget var hermed forkastet. Sagen godkendt, idet udvalget bemærker, at Det Centrale Handicapråd inviteres med til dialogmøde. Derudover at der i arbejdet med en hospitalsplan inddrages patientoplevet kvalitet/patienttilfredshed/patientempowerment, patientsikkerhed i arbejdet og i byggerier, individuelt tilrettelagte forløb, unødige overgange/sammenhæng på tværs af afdelinger, hospitaler og til primærsektoren. Finn Rudaizky (O) deltog ikke i punktets behandling. Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018: Anbefalet. Forretningsudvalget bemærker, at det centrale handicapråd som nævnes i protokol fra Sundhedsudvalgets møde den 19. marts 2018, ændres til regionshandicaprådet, som også var intentionen i Sundhedsudvalget. Forretningsudvalget bemærker også, at der bliver en åben invitation til borgere, som de kan tilmelde sig, fremfor en begrænsning, som lige nu ligger i forslaget på 10 personer. Regionsrådets beslutning den 17. april 2018: Sag 4 blev behandlet som sag nr. 6 på dagsordenen. Godkendt, idet det præciseres, at procesplan for hospitalsplan, som blev vedtaget på regionsrådsmødet den 13.marts 2018, fortsat er gældende. Side 15 af 140

16 Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V). SAGSFREMSTILLING Inden administrationen udarbejder et udkast til en ny hospitalsplan, skal de principper, som hospitalsplanen skal bygge på, opdateres og fastlægges politisk. Principperne skal udstede de politiske pejlemærker, som administrationen skal arbejde efter. Som en central del af dette arbejde planlægges holdt et dialogmøde i maj Formålet med dialogmødet er at opnå tidlig interessentinddragelse samt give politikere og administration et nuanceret indblik i interessenternes synspunkter, inden principperne fastlægges. Der er på indeværende møde behov for politisk stillingtagen til, hvilke principper drøftelserne på dialogmødet skal tage udgangspunkt i. Der har være en kort introduktion til hospitalsplanen og processen med at udarbejde en ny hospitalsplan på sundhedsudvalgsmødet. Nuværende politiske pejlemærker Regionsrådet vedtog i 2014 en ny overordnet strategi: En mission, en vision og fire politiske målsætninger, som sætter rammen for regionens arbejde. De politiske målsætninger er: patientens situation styrer forløbet, høj faglig kvalitet, ekspansive vidensmiljøer samt grøn og innovativ metropol. Med de politiske målsætninger har regionsrådet fastlagt fokus for regionens arbejde og dermed også de overordnede målsætninger for en ny hospitalsplan. Målet med en ny hospitalsplan er beskrevet i konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for Det er målet, at alle borgere skal have lige god behandling, uanset hvor de bor, og om deres sygdom er fysisk eller psykisk. Forligspartierne ønsker at fastholde princippet om, at både nærhed og kvalitet er vigtig, så patienterne møder den højeste kvalitet i behandlingen så tæt på, hvor de bor, som muligt. Herudover har regionspolitikerne i 2006 udarbejdet en række hensigtserklæringer for, hvordan sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden skal se ud. Den nuværende hospitalsplan bygger på disse hensigtserklæringer, jf. bilag 1. Da hensigtserklæringerne ikke er opdateret siden 2006, tager de måske ikke i tilstrækkelig grad hensyn til de forhold og udfordringer, som præger hospitalerne i dag, herunder den økonomiske situation, som betyder, at der i stigende grad er behov for en klar prioritering inden for sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenets vilkår Udviklingen i sundhedsvæsenet har medført, at patienter og pårørende har større forventninger til deres behandling blandt andet på grund af nye og bedre behandlingsmuligheder. Der er samtidig sket en øget specialisering inden for de enkelte behandlingsområder og en samling af den lægefaglige ekspertise på færre hospitaler. Dette har skabt stærke faglige miljøer til gavn for patientbehandlingen. Der er dog en stor efterspørgsel efter mere sammenhængende patientforløb i ofte omfattende og komplekse udredningsog behandlingsforløb på tværs af afdelinger og hospitaler, hvor det er patientens situation, der styrer forløbet. Der behandles flere og flere patienter for de samme ressourcer. En ny hospitalsplan skal tage højde for den demografiske udvikling i regionen, der viser, at befolkningens størrelse i regionen vil stige fra ca. 1,8 mio. til 2,0 mio. borgere i 2030, og at en større andel af befolkningen vil være ældre borgere. Der er desuden forskellige tendenser for befolkningsudviklingen i regionen, hvor der forventes især et stigende befolkningstal i den sydlige del og en aldrende befolkning i den nordlige del af regionen. Den demografiske udvikling har betydning for det fremtidige kapacitetsbehov på regionens hospitaler, og en ny fremskrivning af behovet for senge og ambulatorierum vil foreligge i april Udviklingen og vilkårene i sundhedsvæsenet gør det nødvendigt med en fornyet politisk stillingtagen til, hvilke rammer og principper der skal ligge til grund for regionens ny hospitalsplan, herunder hvordan der i Region Hovedstaden skal prioriteres mellem fx kvalitet, effektivitet og nærhed for patienterne. På den måde Side 16 af 140

17 sikres en ny hospitalsplan, som tager udgangspunkt i de politiske prioriteringer. Rammen for sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden Region Hovedstadens hospitaler er organiseret i fire optageområder (også kaldet planlægningsområder), hvor der er ét akuthospital og minimum ét psykiatrisk center i hvert planlægningsområde, jf. bilag 2. Hertil kommer Bornholms Hospital, der indtager en særstatus på grund af de særlige geografiske forhold. Herudover er Rigshospitalet både landets og regionens højtspecialiserede hospital og varetager de højtspecialiserede behandlinger. Opdelingen i planlægningsområder sikrer, at borgere kan få behandlet de mest almindeligt forekommende sygdomme i nærheden af deres bopæl og giver samtidig hospitalerne den nødvendige befolkningsmæssige tyngde i forhold til diagnosticering og behandling af borgerne. Samtidig er planlægningsområderne med til at sikre sammenhængende patientforløb uden unødvendige overflytninger og give et bedre grundlag for et godt tværsektoriel samarbejde med de kommuner og almen praksis, der ligger inden for planlægningsområdet. Den overordnede ramme vil ligeledes være gældende for en ny hospitalsplan. Der kan der dog være behov for at se på, om fordelingen af kommuner og bydele mellem planlægningsområderne fortsat er fremtidssikret. Principper for en ny hospitalsplan til drøftelse på dialogmøde Det skal endvidere fastlægges, hvilke overordnede politiske principper, der skal ligge bag en ny hospitalsplan, og hvordan vægtningen skal være imellem disse. Principperne vil blive drøftet på et dialogmøde i maj 2018, hvor politikere og administration vil have mulighed for at indgå i dialog med udvalgte nøgleaktører, herunder kommuner, fagpersoner, faglige organisationer og borgere. Det er administrationens forslag, at drøftelserne på dialogmødet tager udgangspunkt i nedenstående fire principper. Principperne er alle væsentlige, og de skal derfor ses i sammenhæng. Herudover er lighed i sundhed et grundlæggende princip, der vægtes højt og går på tværs af de øvrige principper. Det skal sikres, at alle borgere, uanset baggrund og ressourcer, skal tilbydes den behandling, de har behov for. Behandlingen skal tage udgangspunkt i borgerens situation, fx skal særligt udsatte og sårbare borgere tilbydes differentierede og målrettede indsatser som sikrer, at der opnås det bedst mulige resultat af behandlingen. Kvalitet Hospitalsplanen skal understøtte fortsat høj kvalitet i behandlingen. Der er klar dokumentation for sammenhæng mellem kvalitet, erfaring og volumen, både på afdelings- og hospitalsniveau samt i forhold til den enkelte medarbejder. Et tilstrækkeligt patientvolumen er derfor væsentligt for at sikre erfaring og kvalitet i behandlingen. Dette taler for, at matrikler og afdelinger skal have en vis størrelse og patientvolumen, herunder at behandlinger ud fra kvalitetshensyn ikke skal varetages flere steder, end der er behov for. Effektivitet Hospitalsplanen skal bidrage til opretholdelse af en effektiv drift. Organiseringen af hospitalerne skal ske under hensyntagen til, at regionen i de kommende år står over for økonomiske udfordringer. Grundet den demografiske udvikling med flere ældre patienter, udviklingen i behandlingsmuligheder samt befolkningens stigende forventninger til sundhedsvæsenet er det nødvendigt, at ressourcerne udnyttes optimalt. Fx kan samling af funktioner på færre matrikler i nogle tilfælde give ressourcemæssige besparelser. For at sikre en effektiv ressourceudnyttelse er det desuden væsentligt, at hospitalsplanen understøtter, at opgaverne løses på det laveste effektive omkostningsniveau, og at behandlingen ikke foregår på et højere specialiseringsniveau, end hvad der er behandlingsmæssigt nødvendigt (LEON). Ud fra et patientperspektiv er det samtidig en fordel for borgerne, fx at undgå unødvendige indlæggelser. Nærhed Trods den stigende specialisering og centralisering er det fortsat væsentligt, at relevante behandlinger udføres så tæt på borgerne som muligt. Nærhed er særlig relevant ved de almindelige forekommende Side 17 af 140

18 sygdomme med stort patientvolumen, samt for borgere med kroniske sygdomme, den ældre medicinske patient mv., som har mange årlige hospitalsbesøg. Ønsket om nærhed kan også imødekommes ved etablering af fx udgående funktioner, hvor borgerne behandles i eget hjem, sundhedsbusser og borgernære sundhedshuse, hvor udvalgte ydelser kan varetages i samarbejde mellem hospitaler, almen praksis og kommunerne. Sammenhængende patientforløb Patienter skal opleve gode og sammenhængende patientforløb. Der er patienter og pårørende, som har svært ved at finde rundt i det komplekse sundhedssystem, og derfor skal behandlingen være organiseret, så det understøtter gode sammenhængende forløb uden unødvendige overgange mellem afdelinger og hospitaler. Endvidere er sammenhæng til almen praksis og kommuner væsentlig. Endelig vil der være behov for at beslutte konkrete hjørneflag, som sikrer, at de enkelte hospitalsdirektioner ved, hvilken retning de skal arbejde mod, indtil den ny hospitalsplan vedtages. Hospitalsdirektionerne arbejder i disse år intensivt med at planlægge ibrugtagningen af de nye hospitalsbyggerier. Nybyggeriet på Herlev-matriklen forventes som det første klar i 2. halvår 2019 og herefter følger byggeriet på Hvidovrematriklen i slutningen af Direktionernes planlægningsarbejde kan derfor ikke afvente, at den endelige hospitalsplan foreligger i september Hospitalsdirektionerne har bl.a. behov for, at der tages stilling til strukturen på akutområdet. Disse hjørneflag markeres på dialogmødet i form af cases. Tilrettelæggelse af dialogmøde Dialogmødet skal give input til hvilke principper, der skal ligge til grund for en ny hospitalsplan, herunder hvordan der kan prioriteres på tværs heraf. Der vil inden dialogmødet blive udarbejdet mødemateriale med konkrete cases, som viser, hvilke indbyggede dilemmaer, der kan være mellem disse principper. Fx kan der være modstridende hensyn mellem nærhed og kvalitet, og det bør fastlægges, hvilket af disse hensyn der vægter højest. Nogle af de hjørneflag, som skal sættes af hensyn til de igangværende nybyggerier, og som belyses på dialogmødet i form af cases, forventes blandt andet at vedrøre akutstrukturen, herunder en drøftelse af antallet af akutklinikker i regionen samt antal hospitalsmatrikler på det medicinske område, og hvordan den fremtidige varetagelse af medicinske patienter skal være. Casene vil indeholde en beskrivelse af den nuværende organisering, eventuelle ændringsforslag på området samt en økonomisk beregning heraf. Desuden forventes oplægsholdere at holde oplæg om udvalgte temaer, fx vedrørende akutområdet og borgernære sundhedshuse. Som skrevet ovenfor vil deltagerne på dialogmødet være udvalgte nøgleaktører, herunder kommuner, fagpersoner, faglige organisationer og borgere. Liste over deltagere, der inviteres til dialogmødet, fremgår af bilag 3. Herudover vil udvalgte nøglepersoner holde korte oplæg om konkrete emner og deltage i drøftelserne på dialogmødet. Udover borgerinddragelse via dialogmødet vil administrationen endvidere arbejde med at sikre borgerinddragelse i den videre proces, herunder i forhold til spørgsmål og dilemmaer i forbindelse med den ny hospitalsplan. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen beskrevne. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der vil blive udarbejdet en kommunikationsplan, herunder en plan for borgerinddragelse. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april Side 18 af 140

19 Der vil efter afholdelse af dialogmødet i maj 2018 være en opsamling og videre drøftelse af principper i sundhedsudvalget. De endelige principper forventes herefter godkendt af sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet efter sommerferien Hermed opnås klare politiske pejlemærker forinden udarbejdelse og høring af den ny hospitalsplan. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1_hensigtserklæringerne 2. Bilag 2_optageområder 3. Bilag 3_Deltagerliste dialogmøde Side 19 af 140

20 5. OPFØLGNING OM AKUTKLINIKKEN PÅ HERLEV OG GENTOFTE HOSPITAL BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Den 19. december 2017 behandlede regionsrådet et medlemsforslag fra Hans Toft (C) på vegne af det konservative folkeparti om akutklinikken på Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte matriklen). Regionsrådet besluttede, at forretningsudvalget skal forelægges en opfølgende sag med baggrunden for Herlev og Gentofte Hospitals forslag om at samle den akutte patientbehandling. INDSTILLING Administrationen indstiller til forretningsudvalget: 1. at orienteringen om baggrunden for Herlev og Gentofte Hospitals forslag om samling af den akutte patientbehandling tages til efterretning, og 2. at orientering om vurderingen af den ledelsesmæssige håndtering af sagsforløbet, der fremgår af det lukkede bilag 1, tages til efterretning. Sagen forelægges for regionsrådet, da Christoffer Buster Reinhardt (C) begærede sagen indbragt til afgørelse i regionsrådet i medfør af standsningsretten. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018: Efter den kommunale styrelseslovs 23, som også gælder for regioner, kan et udvalgsmedlem standse udførelsen af en udvalgsbeslutning ved at begære beslutningen forelagt regionsrådet til afgørelse. Christoffer Buster Reinhardt begærede på vegne af de konservative (C) således sagen indbragt for regionsrådet. Regionsrådets beslutning den 17. april 2018: Sag 5 blev behandlet som sag nr. 7 på dagsordenen. Sagen blev udsat til regionsrådsmødet den 15. maj Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V). SAGSFREMSTILLING Med denne sag orienteres forretningsudvalget nærmere om processen på Herlev og Gentofte Hospital (HGH) i forbindelse med at klargøre hele hospitalet til åbningen af Nyt Herlev og Gentofte Hospital, herunder forslag om at akutte patienter behandles på Herlev-matriklen. Supplerende orienteres forretningsudvalget nærmere om det kommende arbejde med en ny hospitalsplan i Region Hovedstaden, idet beslutninger om regionens struktur og organisering på akutområdet fastlægges i regionens hospitalsplan. Endelig er der til sagen vedlagt et fortroligt bilag (bilag 1), som vedrører en vurdering af den ledelsesmæssige håndtering af sagsforløbet. Generalplan Nyt Herlev og Gentofte Hospital Nyt Hospital Herlev tages i brug i 2019 på Herlev-matriklen og hospitalet udvides med ca m2, som vil rumme Akuthuset med den nye Fælles Akutmodtagelse og Kvinde-Barn Centret. Hospitalsdirektionen på HGH har igangsat et større analyse- og planlægningsarbejde (generalplanprojekt) med henblik på at få afklaring af den mest optimale anvendelse af hospitalets to matrikler, når det nye byggeri på Herlev-matriklen kan tages i brug efteråret Side 20 af 140

21 Der er med det nye byggeri mulighed for fagligt at optimere patientforløbene på og mellem hospitalets to matrikler, samt sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse af den samlede kapacitet. Med ibrugtagningen af nybyggeriet skal HGH honorere et samlet effektiviseringskrav på 120 mio. kr. årligt, som indgår i forudsætningen for kvalitetsfondsprojektet. Der har på HGH været bred involvering af medarbejdere og drøftelser med bl.a. afdelingsledelserne om den faglige udvikling inden for de enkelte specialer med henblik på at drøfte optimale patientforløb og fremtidig placering af funktionsområderne. For at understøtte en bred medarbejderinvolvering har al væsentligt materiale ift. generalplansarbejdet været tilgængeligt på intranettet fra maj Desuden har der bl.a. sideløbende været statusorienteringer om generalplansarbejdet i VMU og Kontaktudvalget, ligesom der er nedsat en følgegruppe under VMU med medarbejderrepræsentation. Det er opfattelsen i direktionen på HGH, at både indhold og fremtidsscenarier i forhold til generalplansforslaget er bredt forankret blandt personalet og løbende drøftes. Forslag om at samle den akutte patientbehandling Forslaget fra HGH om at samle den akutte patientbehandling på Herlev-matriklen er bragt op som en del af Generalplanen. HGH begrunder forslaget om at samle den akutte patientbehandling i den nye akutmodtagelse på Herlevmatriklen med, at alle akutte patienter i planområde Midt skal sikres samme høje faglige kvalitetsniveau i diagnostik og behandling, hvilke er muligt, når alle specialer er samlet på matriklen, og der er fysisk nærhed til der moderne diagnostiske udstyr (CT- og MR scannere), som etableres i den nye akutmodtagelse. Forslaget tager endvidere udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens tidligere udmelding om et styrket nationalt akutberedskab med samling af de akutte funktioner på færre hospitaler for at sikre, at akut syge patienter mødes af en bred vifte af specialiserede lægelige og sundhedsfaglige kompetencer og specialiseret udstyr. HGH har ikke truffet beslutning om organiseringen af den akutte patientbehandling, herunder akutklinikken på Gentofte-matriklen, da dette er en politisk beslutning. Direktionen på HGH er opmærksomme på, at dele af den samlede Generalplan er omfattet/reguleret af regionens hospitalsplan. Disse dele vil indgå som bidrag fra HGH til udarbejdelsen af en ny hospitalsplan. Organisatorisk sammenlægning af akutmodtagelsen og akutklinikken Herlev og Gentofte Hospital Med fusionen af HGH er der gennemført en række sammenlægninger af afdelinger. Akutmodtagelsen på Herlev-matriklen og akutklinikken på Gentofte-matriklen blev organisatorisk lagt sammen i september 2016 med en fælles afdelingsledelse. Der er hos afdelingsledelsen et stort fokus på at sikre akutte patientforløb af høj faglig kvalitet. I forbindelse med planlægningen af ibrugtagningen af den nye akutmodtagelse har der bl.a. i september måned sidste år været afholdt en temadag for ansatte i hhv. den nuværende akutmodtagelse på Herlev-matriklen og akutklinikken på Gentofte-matriklen. Temadagen havde til formål at drøfte processen og tiden frem mod efteråret 2019, herunder arbejdsgange og kultur i den nye akutmodtagelse samt, hvordan internationale erfaringer kan anvendes i en dansk kontekst. Det er vigtigt at understrege, at temadagen i september 2017 ikke er afholdt som led i en beslutning om at sammenlægge de to afdelinger fysisk og samle den akutte behandling. På nuværende tidspunkt er dette udelukkende bragt op som et forslag i forbindelse med generalplansarbejdet på HGH. Temadagens primære formål har derfor, som det er beskrevet ovenfor, været i fællesskab at erfaringsudveksle og planlægge processen bedst muligt frem mod ibrugtagningen af Akuthuset på Nyt Hospital Herlev. HGH har orienteret medarbejderne om den politiske behandling af sagerne om akutklinikken på Gentoftematriklen (regionsrådsmødet 19. december 2017 og denne sag i forretningsudvalget) med henblik på at tydeliggøre overfor alle medarbejdere, at der på nuværende tidspunkt ikke er truffet beslutning om at samle den akutte patientbehandling på Herlev-matriklen og lukke akutklinikken på Gentofte-matriklen. Side 21 af 140

22 Politisk beslutning om strukturen på akutområdet i Region Hovedstaden Hospitalernes overordnede struktur, herunder strukturen på akutområdet, fastlægges i regionens hospitalsplan. Ændringer til hospitalsplanen vedtages i regionsrådet. Et forslag om at samle den akutte patientbehandling ét sted på HGH og lukke akutklinikken på Gentofte-matriklen vil derfor også skulle vedtages i regionsrådet. Den nuværende Hospitalsplan 2020 blev vedtaget i 2015, og skal afløses af en ny hospitalsplan, som rækker længere frem. Arbejdet med den næste revision af hospitalsplanen påbegyndes i år, og forretningsudvalget skal på nærværende møde godkende processen for udarbejdelsen af den nye hospitalsplan. Som det fremgår af sagen om processen for en ny hospitalsplan, planlægges med en åben proces med tidlig inddragelse af politikere, hospitaler, sundhedsfaglige og øvrige interessenter. Der lægges op til, at rammen og principperne, som hospitalsplanen skal bygge på, vedtages af sundhedsudvalget og forretningsudvalget i august/september Det er afgørende med en tydelig politisk markering af, i hvilken retning regionens hospitalsvæsen skal bevæge sig, da der er et vigtigt hensyn til hospitalsdirektionernes arbejde med at planlægge ibrugtagningen af de nye hospitalsbyggerier. Drøftelser af akutstrukturen i regionen vil indgå i den kommende proces med udarbejdelse af ny hospitalsplan. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. FORTROLIGT NOTAT - om vurdering af ledelsesmæssig håndtering af sagen Side 22 af 140

23 6. BEHANDLING AF MEDLEMSFORSLAG FRA ENHEDSLISTEN - ØREMÆRKNING AF EVT. SPAREDE MIDLER I FORBINDELSE MED KONFLIKT PÅ DET REGIONALE OMRÅDE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet oversendte på mødet den 13. marts 2018 Enhedslistens medlemsforslag vedrørende øremærkning af sparede midler i tilfælde af faglig konflikt til behandling i Forretningsudvalget. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 1. at drøfte medlemsforslaget på baggrund af administrationens fremstilling af sagen, og 2. at godkende, at eventuelle ledige budgetmidler, det vil sige løn- og øvrige driftsmidler, som følge af en arbejdskonflikt i regionen, fastholdes til patientbehandling. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018: Anbefalet, med følgende præcisering af indstillingspunkt 2: at godkende, at eventuelle ledige budgetmidler, det vil sige løn- og øvrige driftsmidler, som følge af en arbejdskonflikt i regionen, fastholdes til patientbehandling. Regionsrådets beslutning den 17. april 2018: Sag 6 blev behandlet som sag nr. 1 på dagsordenen. Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V). SAGSFREMSTILLING Enhedslistens medlemsforslag Annie Hagel (Ø) fremsatte på vegne af Enhedslisten nedenstående medlemsforslag på regionsrådets møde den 13. marts 2018: Regionsrådet beslutter, at hvis overenskomstforhandlingerne på det regionale område ender med konflikt, skal den sparede løn øremærkes til det område, hvor pengene er sparet. Motivation for fremsættelse af forslag: Det skal sikres, at eventuelle besparelser på lønnen i forbindelse med en faglig konflikt ikke anvendes et tilfældigt sted, men anvendes til forbedringer på det område, hvor pengene er sparet. Regionsrådet besluttede af fremme forslaget til behandling i forretningsudvalget, hvorfor administrationen nedenfor fremstiller sagen. Hvad sker der ved strejke/lockout med hensyn til løn/driftsbudgettet? Ved en overenskomstmæssige strejke eller en lockout vil de berørte ansatte teknisk set være på orlov under konflikten. Dermed vil den enkelte afdeling eller enheds umiddelbart have lavere lønudgifter end budgettet - i en ikke nærmere defineret periode. Der kan imidlertid efterfølgende også komme ekstraudgifter, jvf neden for. Som udgangspunkt har de budgetterende enheder fortsat disposition over de udmeldte og vedtagne drifts- Side 23 af 140

24 og lønbudgetter i budget Et hospital vil derfor eksempelvis fortsat kunne disponere over det udmeldte/vedtagne budget med henblik på at sikre den fornødne patientbehandling mv. indtil andet eventuelt er besluttet. Økonomisk virkning efter strejke/lockout Region Hovedstaden har ikke nogen erfaringer med en mulig arbejdskonflikt af en størrelse, som der aktuelt med de udmeldte strejker og lockouter kan blive i tale om, og det er derfor vanskeligt for administrationen at vurdere, hvordan en efterfølgende normalisering af hospitalernes aktiviteter vil påvirke driftsøkonomien. Umiddelbart er det vurderingen fra flere driftsområder, at der må påregnes en periode med en række mulige ekstraudgifter. Først og fremmest er regionerne modsat eksempelvis kommuner i en situation, hvor eventuelle udsatte patientbehandlinger m.v. fortsat vil skulle gennemføres. Der vil også fortsat gælde udrednings- og behandlingsgarantier, og har regionens hospitalerne ikke kapaciteten, kan det være at behandlinger må overflyttes eller gennemføres af privathospitaler eller privatklinikker. Flere driftsområder vurderer endvidere, at det vil være nødvendigt at lave aftaler om frivilligt eller pålagt ekstraarbejde og udbetale merarbejdsvederlag til medarbejdere for at indhente udsatte behandlinger. Endvidere er april måned den sidste periode i indeværende ferieår, og mange medarbejdere har oprindelig planlagt ferie. Ved en konflikt udsættes ferie, og ferieperioder skal forventes overført og eller må udbetales i stedet. Også dette kan betyde merudgifter for afdelingerne. Endelig kan det også være tilfældet, at hospitaler og virksomheder rammes økonomisk forskelligt af eventuelle merudgifter/eventuelle mindreudgifter, hvorfor der er behov for en mere samlet og tværgående vurdering af regionens økonomiske situation efter en arbejdskonflikt. Sammenfattende er vurderingen aktuelt, at det er meget vanskeligt at afgøre om der vil komme besparelser, fordi det skal vurderes i forhold til længden af en arbejdskonflikt samt en vurdering af driftsaktiviteterne over en lidt længere periode. Disponering af ledige budgetmidler Besparelser som følge af en eventuel arbejdskonflikt foreslås fastholdt til patientbehandling, idet den konkrete disponering af midlerne i løbet af budgetåret aftales og indgår i en samlet vurdering af regionens økonomiske situation i forbindelse med en af 4 årlige økonomirapporter, som forelægges regionsrådet. KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingen vil regionsrådet tage stilling til eventuelt disponible midler i forbindelse med behandling af de kvartalsvise økonomirapporter. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges Forretningsudvalget den 10. april 2018 og Regionsrådet den 17. april 2018 DIREKTØRPÅTEGNING Martin Magelund Rasmussen/Sven Skovmand Eriksen JOURNALNUMMER Side 24 af 140

25 Side 25 af 140

26 7. MEDLEMSFORSLAG FRA QASAM NAZIR AHMAD (Å) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I medfør af den kommunale styrelseslovs 11, der også gælder for regioner, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Qasam Nazir Ahmad har på vegne af Alternativet ved henvendelse den 10. april 2018 anmodet om, at regionsrådet får en sag forelagt vedr. mulighederne for at nødbehandlere i Halsnæs kommune kan disponeres via regionens Akutberedskabs vagtcentral. INDSTILLING Qasam Ahmads forslag: at regionsrådet får forelagt en redegørelse om mulighederne for at nødbehandlere i Halsnæs kommunes brandberedskab disponeres fra det regionale akutberedskabs vagtcentral. Administrationen bemærker, at vedtager regionsrådet at fremme forslagets behandling, skal det forinden endelig stillingtagen forelægges sundhedsudvalget og forretningsudvalget. POLITISK BEHANDLING Regionsrådets beslutning den 17. april 2018: Sag 7 blev behandlet som sag nr. 2 på dagsordenen. Godkendt, idet regionsrådet ønsker, at redegørelsen til Sundhedsudvalget tager et bredere perspektiv og omfatter de aftaler om nødbehandlere, der er indgået i regionen foruden i Halsnæs Kommune, som er afsættet for medlemsforslaget. Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V). MEDLEMSFORSLAG Medlemsforslag om mulighederne for at nødbehandlere i Halsnæs Kommune kan disponeres af regionens vagtcentral - stillet af Qasam Ahmad på vegne af Alternativet: "I Hundested har Halsnæs kommune en aftale med Frederiksborg Brand og Redning om at de har to nødbehandlere på vagt 24/7. De to er en del af den ordinære vagtstyrke, så ved brand, har det førsteprioritet. Hvordan bliver nødbehandlerne kaldt ud til ikke-brandmæssige opgaver Når borgere med adresse i postnummer 3390 (Halsnæs Kommune) ringer 112 og politibetjenten vælger kontaktårsag Tilskadekomst på sin rapport på computeren, sender systemet selv en alarm ud til deres pagere. Det er ingen som fysisk gør noget som helst, det hele går automatisk. Regionens AMK/vagtcentral kan også kontakte brandvæsenets vagtcentral og bede om assistance, så kalder deres vagt dem ud. Hvem er og hvad kan nødbehandlere Det er brandmænd som har fået en uddannelse i udvidet førstehjælp, og de er af sted en gang om året for at vedligeholde denne kompetence. Det gør at de må give ilt og immobilisere (halskrave og spineboard). Hvad bliver de sendt til i dag og hvad kan de yde af hjælp! Som beskrevet ovenfor kan de blive sendt til alt med "knald og fald", trafikulykker og dødfundne. Indsatsen kan derfor gå fra behandling af små sår med plaster til personer, som har skåret sig i halsen med motorsav, hvor de yder livreddende behandling og standser blødninger. De kan også træde til ved trafikulykker og andre situationer, hvor der er brud på arme, ben eller rygsøjle, hvor de kan immobilisere Side 26 af 140

27 skader, så der ikke sker en forværring. Ligesom de kan komme ud til selvmordsforsøg, som ikke er gennemført. Der er imidlertid en del alarmer, hvor der køres forgæves til småskader og lignende, hvor indringeren selv er kørt på akutklinik. Hvad bliver nødbehandlere ikke sendt ud til Nødbehandlere bliver ikke sendt ud til sygdomstilfælde, hvor der er behov for medicinsk behandling eller ved hjertestop. Forslag: Det foreslås, at det undersøges, om Region Hovedstaden kan disponere nødbehandlerne i Halsnæs kommune, sådan at de er fri for at løbe fra deres arbejde og komme ud til en adresse for at sætte en plaster på et sår, eller at få vide at de er selv kørt på skadestuen. Nødbehandlere vil hellere af sted på de ture, hvor der er behov for hjælp, og hvor de kan gøre en reel forskel. Regionen vil kunne få skåret ned på responstider, da nødbehandlere er i byen, mens ambulancen ofte kommer fra Helsinge, Hillerød eller Farum. Hvilket betyder at de kan starte tidlig behandling og hindre udvikling af skade eller sygdom - eller afmelde ambulance, hvis der ikke er behov. Regionen holder en international konference på Tivoli hotel hvert år med sloganet It takes a system to save lives. Nødbehandlere i Halsnæs bør blive en del af det system? Alle med viden inden for hjertelungeredning ved, at de første fem minutter er vigtigst - men i Halsnæs kan man komme til at vente på ambulancer med en kørevej på 20 min. Jeg har personligt kendskab til en nødbehandler, der har fået genoplivet flere patienter før ambulancens ankomst. Så kan man regne på hvor mange penge det sparer samfundet for. Som systemet fungerer i dag, så får akutberedskabet udgifterne ved nødbehandlernes aktivitet dækket af Halsnæs kommune, og jeg har en forståelse, at det er også planen, hvis nødbehandlere bliver disponeret af regionen. Regionen vil måske have nogle udgifter med IT/SINE, men vi kan skåne dem for en del unødige ture til Hundested, som ligger i Halsnæs kommune og ikke mindst - vi kan nedbringe responstiderne." KONSEKVENSER Ved godkendelse af indstillingen fremmer regionsrådet medlemsforslagets behandling ved oversendelse til sundhedsudvalget, som i henhold til styrelsesvedtægten har politikudviklende opgaver vedrørende akutberedskabet. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges for regionsrådet den 17. april DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Henrik Møller JOURNALNUMMER Side 27 af 140

28 8. ÅRSREGNSKAB 2017 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet skal afgive årsregnskabet for 2017 til regionens eksterne revisor, BDO, inden den 1. maj Senest den 15. juni afgiver BDO beretning om den udførte revision af årsregnskabet. Administrationen sørger for, at revisionsberetningen fremsendes til rådets medlemmer senest 8 dage efter modtagelse. Beretningen og årsregnskabet behandles af forretningsudvalget og regionsrådet i august. Region Hovedstadens årsregnskab aflægges i overensstemmelse med regionsloven samt de regler og procedurekrav, der er beskrevet i Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Årsregnskabet opgøres og aflægges efter de omkostningsbaserede principper. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: at godkende, at årsregnskab 2017 afgives til regionens eksterne revision, og at godkende, at revisionsberetningen og investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder forelægges for regionsrådet i august POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018: Anbefalet. Regionsrådets beslutning den 17. april 2018: Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Karoline Vind (F), Freja Södergran (O), Anne Ehrenreich (V) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V). SAGSFREMSTILLING Sammenhæng mellem den løbende økonomirapportering og årsregnskabet Fokus i regionens løbende økonomiopfølgning ligger på udviklingen i nettodriftsudgifterne, som er det, der ligger til grund for økonomiaftalerne med regeringen, herunder opgørelsen af udgiftsloftet. Årsregnskabet opgøres og aflægges imidlertid efter de omkostningsbaserede principper. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er, at ud over løn, øvrig drift, og indtægter (der udgør det udgiftsbaserede regnskab) indgår der også omkostningselementer, som fx afskrivninger på bygninger og udstyr, forskydninger i hensættelser til feriepenge og lagerforskydninger, i det samlede omkostningsbaserede regnskab. Opsummering af regnskabet I regnskab 2017 lå nettodriftsudgifterne på sundhedsområdet 208,4 mio. kr. under rammen mod forventet 92,8 mio. kr. ved opgørelsen, der blev forelagt forretningsudvalget i december 2017 i forbindelse med 4. økonomirapport. Der genbevilges i alt 767,0 mio. kr. på driftsområdet og 700,5 mio. kr. på det øvrige investeringsområde (ekskl. kvalitetsfondsbyggerier). Region Hovedstadens samlede årsregnskab for 2017 udviser et samlet regnskabsmæssigt overskud på 434,9 mio. kr. opgjort efter de omkostningsbaserede principper. Resultatet fremgår af resultatopgørelsen. Regionen har samlet set overholdt de af regionsrådet meddelte bevillinger. Regionen har ligeledes overholdt andelen af den udgiftsramme for driftsområdet, der var aftalt i forbindelse med økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og Danske Regioner. Side 28 af 140

29 Regionen har overholdt budgetloven og kassekreditreglen ved, at regionens kassebeholdning set over hele perioden 2017 har ligget over minimumsgrænsen på kr. pr indbygger, og været positiv. Egenkapitalen ultimo 2017 er opgjort til 7.830,7 mio. kr. inkl. driftsresultatet for 2017, svarende til en stigning på 1.270,5 mio. kr. i forhold til ultimo Mio. kr priser Vedtaget budget 2017 Udgiftsloft 2017* Korrigeret budget 2017 Regnskab 2017 Afvigelse Sygehusvæsen , , , ,2 40,6 Diverse udgifter og indtægter 2.417, , , ,1 36,4 Praksis 6.546, , , ,7 26,4 Andelse af administration 712,9 710,2 678,8 666,6 12,2 Sundhed i alt , , , ,6 115,6 Regional udvikling i alt 966,0 964,0 963,8 959,0 4,8 - heraf administrationsudgifter 19,2 19,2 18,3 17,9 0,4 * I forhold til det vedtagne budget 2017 er udgiftsloftet på sundhedsområdet blevet reduceret med 52 mio. kr. og med 2 mio. kr. på det regionale udviklingsområde som følge af økonomiaftalen for Bemærkninger til det udgiftsbaserede resultat Region Hovedstaden har i 2017 overholdt udgiftsloftet på sundhedsområdet, der var aftalt med regeringen i økonomiaftalen for Udgiftsloftet udgør mio. kr. I 4. økonomirapport 2017, som svarer til det korrigerede budget 2017, ligger udgifterne 92,8 mio. kr. lavere end udgiftsloftet. Det betyder, at regnskab 2017 samlet set ligger 208,4 mio. kr. under udgiftsloftet. Bevillingsoverholdelse Sundhedsområdet Regnskabsresultatet sammenlignet med sundhedsrammen (udgiftsloftet) viser samlet set et mindreforbrug på 208,4 mio. kr. Nettodriftsudgifterne på sundhedsområdet er samlet opgjort til ,6 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 115,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede udgiftsbaserede nettodriftsbudget. Social- og specialundervisningsområdet Aktivitetsområdet er som udgangspunkt fuldt finansieret via takstindtægter, og der er ikke fastsat et loft som for sundhedsområdet. Mer- eller mindreudgifter på området indregnes i taksterne i det efterfølgende budgetår. Resultatopgørelsen udviser et overskud på 0,9 mio. kr., hvorefter det akkumulerede resultat ultimo 2017 udviser 31,0 mio. kr. Dette beløb indregnes i takstberegningen fremadrettet, således at socialog specialundervisningsområdet over tid vil hvile i sig selv. Regional udvikling Området for regional udvikling finansieres via bidrag fra staten og kommunerne, og der er fastsat et loft for de samlede udgifter som på sundhedsområdet. Bidragene fra staten og kommunerne skal dække årets omkostninger, som ud over driftsomkostninger også indeholder de indirekte henførbare administrationsomkostninger. Udviser regnskabsresultatet for området et over- eller underskud, skal dette overføres til næste år. Regnskab 2017 udviser i resultatopgørelsen et overskud på 7,1 mio. kr., og det akkumulerede overskud udgør herefter 185,7 mio. kr. Finansiering I det korrigerede budget 2017 er der budgetteret med samlede indtægter på mio. kr. vedrørende sundhedsområdet inkl. det aktivitetsbestemte tilskud og 961 mio. kr. vedrørende det regionale udviklingsområde. Aktivitetsregnskab Side 29 af 140

30 Der er i årsregnskabet for 2017 registreret 177,9 mio. kr. i finansieringsindtægter vedrørende det aktivitetsbestemte tilskud fra staten, idet der er registreret en hensættelse på 252,0 mio. kr. ud af regionens samlede andel på 429,9 mio. kr. Den seneste prognose fra ultimo marts 2018 tyder dog på, at regionen, på trods af udfordringerne med Sundhedsplatformen, opnår en andel af regionens andel af det aktivitetsbestemte tilskud fra staten, der er ca. 122,1 mio. kr. højere end det bogførte, svarende til en samlet andel på ca. 300,0 mio. kr. Den endelige opgørelse foreligger dog først ultimo april 2018, da der kan registreres aktivitet til og med den 10. april Det endelige regnskab vil blive korrigeret i overensstemmelse med den endelige indberetning til Landspatientregisteret, således at der i regnskab 2017, når det overdrages til revisionen, vil blive foretaget en konsekvensrettelse i regnskabet. Denne konsekvensrettelse vil selvsagt også indgå i sagen, når regnskabet skal endeligt godkendes i august Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab Regnskabsmæssigt overskud Region Hovedstadens samlede årsregnskab for 2017 udviser et samlet regnskabsmæssigt overskud på 434 mio. kr. mod et et regnskabsmæssigt overskud på 549 mio. kr. i Der er således tale om en resultatmæssig forringelse på 115 mio. kr. men dog fortsat et overskud. Et overskud påvirker regionens egenkapital positivt, mens et evt. underskud påvirker regionens egenkapital negativt. Regionens økonomi er inddelt i tre aktivitetsområder: Sundhedsområdet, social- og specialundervisningsområdet samt det regionale udviklingsområde. Det regnskabsmæssige overskud i 2017 vedrører primært sundhedsområdet (425,8 mio. kr.), men der er også mindre overskud på social- og specialundervisningsområdet (0,9 mio. kr.) og det regionale udviklingsområde (7,6 mio. kr.). Det regnskabsmæssige over- eller underskud siger imidlertid ikke noget om, hvorvidt de meddelte bevillinger (såvel udgifts- som omkostningsbevillinger) er overholdt. Her skal man se på, hvorvidt regnskabsresultatet afviger positivt eller negativt fra det korrigerede budget i 4. økonomirapport. Administrationens forventning i 4. økonomirapport 2017 (korrigeret budget 2017) var, at regnskabet ville udvise et overskud på 656,5 mio. kr. Da regnskab 2017 udviser et overskud på 434,4 mio. kr., er der tale om en regnskabsmæssig forværring på 222,1 mio. kr. i forhold til forventningen ved 4. økonomirapport Denne forværring skyldes primært et fald i finansieringsindtægterne og større afskrivninger end forventet. I modsat retning trækker færre nettodriftsudgifter end forventet og større nettorenteindtægter end forventet. Mio. kr. Driftsresultat inkl. renter Regnskab 2016 Korrigeret budget 2017 Regnskab 2017 Afvigelse mellem budget og regnskab Investeringer På investeringssiden udviser regnskabet et nettoforbrug på 2.310,4 mio. kr. Hertil skal lægges investeringsudgifter på 23 mio. kr., der er afholdt over driftsrammen. Når der sammenholdes med det korrigerede inveseringsbudget for 2017 på 2.287,3 mio. kr., er der et merforbrug på 23,1 mio. kr. Der er i 2017 færdiggjort og afsluttet en række anlægsprojekter. 7 af disse har et forbrug på mere end 10 mio. kr. og investeringsregnskaberne for disse 7 projekter skal derfor forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden de forventes forelagt for forretningsudvalget og regionsrådet i august 2018 i overensstemmelse med regionens retningslinjer. Langfristet gæld og likviditet Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af 2017 opgjort til mio. kr. Det er et lille fald på 85 mio. kr. i forhold til regnskab Regionens tilgodehavender hos andre regioner er derimod steget med 1 mia. kr. i forhold til 2016, hvilket især kan tilskrives regionens mellemværende med Region Sjælland. Den likvide beholdning er ultimo 2017 på mio. kr. Heraf er mio. kr. øremærket til eksternt finansierede projekter. Eksterne midler tæller med i den likvide beholdning og indgår således i kassekreditreglen og medvirker til at sikre, at regionen overholder kassekreditreglen og Side 30 af 140

31 budgetloven. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv i 2017, og kassebeholdningen har udgjort minimum kr. pr. indbygger i Hvis regionen likvide beholdning på mio. kr. korrigeres for mellemværendet med Region Sjælland og de eksterne midler, vil den likvide beholdning være positiv. Hensatte forpligtelser De hensatte forpligtelser udgør samlet mio. kr. og der er således tale om et fald på 155 mio. kr. i forhold til sidste år. Den væsentligste post er hensættelser til tjenestemænd, der udgør mio. kr. Næste aktuarberegning af hensættelserne til tjenestemænd foretages i forbindelse med regnskab Øvrige hensættelser dækker over hensættelser til åremålsansatte, arbejdsskadeforsikring, patientskadeforsikring samt tilsagn på det regionale udviklingsområde. Egenkapital Egenkapitalen er ultimo 2017 opgjort til 7.830,7 mio. kr. inkl. driftsresultatet for Det svarer til en forbedring på 1.270,5 mio. kr., hvoraf ca. 815 mio. kr. hidrører fra anlægstilgodehavender fra staten vedr. kvalitetsfondsbyggerierne. KONSEKVENSER Ved en tiltrædelse af indstillingen vil regnskabet overdrages til regionens eksterne revisor, BDO. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Overførsler af mindreforbrug fra 2017 til 2018 håndteres i sag om 1. økonomirapport 2018, jf. anden sag på dagsordenen. KOMMUNIKATION Sagen og årsregnskabet gøres tilgængeligt for alle via regionens hjemmeside. Når regnskabet er endeligt godkendt i august 2018, sendes regnskabet med revisionsberetninger til tilsynsmyndigheden. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 10. april 2018 og regionsrådet tirsdag den 17. april DIREKTØRPÅTEGNING Jens Buch Nielsen / Hanne Lindholm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Årsregnskab Ordliste til FU regnskab 2017 Side 31 af 140

32 9. 1. ØKONOMIRAPPORT 2018 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 1. at godkende grundlaget for genbevillinger i 2018, som er opgjort i bilag 3, 2. at mindreproduktionen i 2017 ikke afregnes med hospitalerne som følge af regionens takstmodel, 3. at administrationen bemyndiges til at udmønte midler til etablering af ECMO-behandling på Rigshospitalet inden for en ramme på op til 20 mio. kr., 4. at administrationen bemyndiges til at udmønte midler til øget kapacitet vedr. trombektomi inden for en ramme på op til 10 mio. kr., 5. at administrationen bemyndiges til at udmønte midler til øget kapacitet vedr. mammografi/brystkræftscreening inden for en ramme på op til 5 mio. kr., 6. at administrationen bemyndiges til at udmønte midler til dækning af vækst i antallet af fødsler inden for en ramme på op til 10 mio. kr., 7. at der udmøntes 4 mio. kr. til øget kapacitet vedr. psykoterapeutiske ambulatorier, 8. at administrationen bemyndiges til at udmønte 10 mio. kr. til udgifter i forbindelse med samling af neurologiske funktioner på Rigshospitalet, 9. at administrationen bemyndiges til at udmønte 15 mio. kr. til renovering af facader, overflader og patientnære områder på hospitalerne, 10. at administrationen bemyndiges til at udmønte 5 mio. kr. til udskiftning af alarmsystemer i psykiatrien, 11. at godkende bevillingsændringerne i bilag 2, 12. at regionsrådet i øvrigt godkender økonomirapporten. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018: Anbefalet. Regionsrådets beslutning den 17. april 2018: Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 5). Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O), Henrik Thorup (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V). SAGSFREMSTILLING 1. økonomirapport viser et forventet merforbrug på 9 mio. kr. Prognosen er generelt udarbejdet på baggrund af regnskabet for 2017 samt hospitalernes indmeldinger på baggrund af resultaterne for de første måneder i Der er derfor væsentlig usikkerhed i opgørelsen af den forventede afvigelse. Samtidig er det usikkert i hvilket omfang aktiviteten og eventuelle indtægtstab, vedr. behandling af patienter fra andre regioner, vil udvikle sig. I forbindelse med 4. økonomirapport 2017 blev der, som følge af reduceret aktivitet, forventet væsentlige mindreindtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner og manglende finansiering fra statens aktivitetspulje. Samlet udgjorde den økonomiske udfordring op imod 730 mio. kr. Som følge af vedvarende indsats vedrørende registrering og politisk prioritering af bl.a. midler til udvikling af Sundhedsplatformen forventes det, at den økonomiske udfordring er reduceret til ca. 360 mio. kr. Side 32 af 140

33 På grund af risikoen for fortsat pres på aktiviteten og indtægter i 2018 er der dels afsat en budgetpulje på 90 mio. kr. og dels fremrykket medicinindkøb i 2017 for 170 mio. kr. Af disse midler afsættes i alt 230 mio. kr. til mindreindtægter i 2018 jf. nedenstående tabel. De resterende 30 mio. kr. vedrørende fremrykkede medicinindkøb indgår i 1. økonomirapport som en del af den samlede prognose. Med fortsat optimering af sundhedsplatformen vurderes det, at indtægterne i 2018 som minimum vil opnå et niveau svarende til regnskabet for 2017 og dermed kunne dækkes af de afsatte 230 mio. kr. Dermed er der sikret økonomisk ro om indtægterne i 2018 hvorved det ikke er nødvendigt at reservere yderligere budgetmidler til imødegåelse af dette. Administrationen vil løbende følge udviklingen vedr. indtægter herunder eventuelt behov for justering af kapacitet på hospitalerne. Såfremt aktiviteten og indtægterne udvikler sig gunstigt i forhold til 2017-niveauet vil der opstå et råderum, som kan disponeres senere på året. Der er således på et tidligt tidspunkt afsat midler til imødegåelse af eventuelle mindreindtægter i Det betyder, at den økonomiske situation er tilstrækkelig robust til at påbegynde udmøntning af pulje til kapacitetsudvidelser og renoveringspulje. Anvendelsen af disse puljer imødegår udfordringerne vedr. aktivitet samt efterslæbet vedr. vedligeholdelse af regionens ejendomme. Det foreslås, at der i 2018 disponeres i alt 45 mio. kr. vedr. kapacitetsudvidelser og 30 mio. kr. vedr. renoveringsprojekter i forbindelse med 1. økonomirapport. Dette er beskrevet yderligere i afsnittet "Nye Dispositioner" nedenfor. Den samlede prognose for sundhedsområdet i 1. økonomirapport er opsummeret i nedenstående tabel: Det fremgår af tabellen, at det forventede merforbrug udgør 9 mio. kr., svarende til økonomisk balance. Prognosens vigtigste punkter er opsummeret nedenfor og beskrevet nærmere i bilag 1. Praksisområdet: Der ventes et samlet merforbrug på ca. 25 mio. kr. vedr. primært almen lægehjælp og øvrig praksissektor. Heri indgår forventet mindreforbrug vedr. medicintilskud og tandlægehjælp. Området er præget af øget usikkerhed bl.a. grundet ny overenskomst vedr. praktiserende læger og tandlæger. Sygehusbehandling uden for regionen: På baggrund af højt forbrug i 2017 ventes et samlet merforbrug på ca. 25 mio. kr. idet der er indregnet forventede besparelser som følge af etableringen af garantiafdelinger løbet af 2. kvartal Side 33 af 140

34 Fælles driftsudgifter: Det samlede mindreforbrug på 26 mio. kr. dækker over en række modsatrettede afvigelser. Der er bl.a. disponible midler vedr. fremrykkede medicinindkøb, som dog delvist anvendes til imødegåelse af forventede mindreindtægter. Der ventes merudgifter til medicin på hospitalerne og mindreudgifter vedrørende hjemmeboende respiratorpatienter. Center for HR: Der ventes et mindreforbrug på ca. 15 mio. kr. relateret til elevudgifter. Udgiftspres og dispositioner: I forbindelse med 4. økonomirapport blev der disponeret ialt 47 mio. kr. vedr. etablering af garantiafdelinger, lægesekretærstillinger og videreførelse af bæltefrie afsnit i psykiatrien. Disse bevillinger er teknisk indarbejdet i forbindelse med 1. økonomirapport. Bevillingerne vedr. garantiafdelinger og lægesekretærer er ikke-varige bevillinger og dækker 12 måneders drift.tiltagene er finansieret via besparelser på momsbetaling vedr. private hospitaler, forventede besparelser vedr. behandling på private hospitaler som følge af etableringen af garantiafdelinger og indfrielse af lokal leasinggæld i Nye dispositioner Det foreslås, at der udmøntes følgende midler til kapacitetsudvidelser og renovering: Etablering af ECMO-behandling (akut behandling af patienter med hjerte og lungesvigt) på Rigshospitalet inden for en ramme på op til 20 mio. kr. Øget kapacitet vedr. trombektomi inden for en ramme på op til 10 mio. kr. Trombektomi er et kirurgisk indgreb, hvor en blodprop i hjernen enten fjernes eller opløses. Øget kapacitet vedr. mammografi/brystkræftscreening på Rigshospitalet inden for en ramme på op til 5 mio. kr. Øget kapacitet vedr. fødsler inden for en ramme på op til 10 mio. kr. Øget kapacitet vedr. psykoterapeutiske ambulatorier, hvor der behandles patienter med angst, OCD, drepression, PTSD, personlighedsforstyrrelser og ADHD 4 mio. kr. Samling af neurologiske funktioner på Rigshospitalets to matrikler, 10 mio. kr. (engangsmidler) Renovering af facader, overflader og patientnære områder på hospitalerne, 15 mio. kr. (engangsmidler) Udskiftning af alarmsystemer i psykiatrien, 5 mio. kr. (engangsmidler) Sagerne vedr. ECMO-behandling, trombektomi, mammografi/brystkræftscreening og fødsler konkretiseres af administrationen, hvorefter der gennemføres bevillinger inden for den aftalte ramme. Bevillinger vedrørende samling af neurologiske funktioner, renovering af facader m.v. og udskiftning af alarmsystemer udmøntes teknisk i forbindelse med 2. økonomirapport Samling af neurologiske funktioner forventes at koste i alt ca. 20 mio. kr. i perioden Det forudsættes, at de resterende 10 mio. kr. disponeres på et senere tidspunkt, når der er økonomisk mulighed herfor. Udskiftning af alarmsystemer i psykiatrien forventes at koste i alt ca. 20 mio. kr. over en 5-årig periode. Det forudsættes, at de resterende 15 mio. kr. disponeres på et senere tidspunkt, når der er økonomisk mulighed herfor. Der foreslås herudover udmøntet 26 mio. kr. vedr. nye behandlinger til bl.a. udredning og behandling af søvnapnø, analyser vedr. lymfekræft og neuromonitorering. Dette er beskrevet nærmere i bilag 4. Hospitaler og psykiatri Generelt forventer hospitalerne og psykiatrien at overholde budgetterne. Der er stor opmærksomhed på økonomistyringen herunder særligt fokus på genoprettelse af aktivitetsniveauet. På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital forventes et mindreforbrug på ca. 98 mio. kr. primært vedr. opsparing til flytninger og opfyldelse af effektiviseringskravet i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne. Bornholms Hospital viderefører underskud på 6,7 mio. kr. fra 2017, som skal afdrages over tre år. Dette Side 34 af 140

35 giver hospitalet nogle opgaver, som skal løses i budget Bornholms Hospital forventer at opnå balance. Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling For social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling forventer administrationen budgetoverholdelse. Genbevillingsgrundlag I bilag 3 ses grundlag for genbevillinger. Formålet med genbevillingsgrundlaget er at opgøre hvilket mereller mindreforbrug i 2017, der søges genbevilget i 2018 for hospitalerne og de øvrige områder i budgettet. For en regnskabsopgørelse med kommentarer henvises til Regnskab 2017, der forelægges regionsrådet i en særskilt sag. Samlet forventes hospitalerne i 2017 at have mindreaktivitet i forhold til præstationsbudgetterne på ca. 1,3 mia. DRG kr. Som udgangspunkt tilsiger regionens takstmodel, at hospitalernes bevilling skal reduceres svarende til 50 pct. af den manglende produktionsværdi og dermed ca. 650 mio. kr. På baggrund af den særlige situation med implementering af Sundhedsplatform og beløbets størrelse anbefaler admnistrationen, at hospitalerne ikke budgetkorrigeres vedr. takstmodel Vedrørende 2018 gælder regionens takststyringsordning fortsat for de områder der ikke er fritaget. På baggrund af opgørelserne i genbevillingsgrundlaget søges for driftsområdet samlet set et mindreforbrug på 753,5 mio. kr. genbevilget i For investeringsområdet (excl. kvalitetsfondsprojekter) søges i alt 700,5 mio. kr. genbevilget. Bevillingsændringer Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2. Udover de tiltag der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor drejer disse ændringer sig om teknisk betingede: Genbevilling af driftsbudgettet af mer- og især mindreforbrug fra 2017, som nævnt ialt 753,5 mio. kr. Budgetomplaceringer mellem hospitalerne. Omplaceringer mellem sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter og hospitalerne. Omplaceringer mellem hospitalerne og koncerncentre. Teknisk genbevilling af ubrugte eksterne midler, især indtægtsdækkede forskningsmidler fra Overførsel af midler fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsbudgettet. I alt overføres netto 66,6 mio. kr. til investeringsbudgettet. Rebudgettering med 204,3 mio. kr. af kvalitetsfondsprojekterne på investeringsbudgettet, så budgettet svarer til det nu forventede forbrug. Korrektioner på 759,3 mio. kr. som især vedrører genbevilling af mindreforbrug fra 2017 vedr. øvrige investeringsprojekter. Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2018 og 2019 i bilag 2. Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet På baggrund af usikkerheden vedr. hospitalernes aktivitet er der usikkerhed vedr. særligt den statslige aktivitetspulje. I 2017 svarede den kommunale medfinansiering til det budgetterede, mens der forventes delvis optjening af den statslige aktivitetspulje (ca. 300 mio. kr. ud af ialt 430 mio. kr.). Manglende optjening af statslig aktivitetspulje finansieres via et kassetræk, som varslet ved 4. økonomirapport Vedr vurderer administrationen foreløbigt, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering fra både kommunal medfinansiering og statslig aktivitetspulje. Administrationen vurderer, at regionens likviditet fortsat er tilstrækkelig. Den gennemsnitlige likviditet skønnes til 2,5 mia. kr. i kassebeholdning og 0,5 mia. kr. i deponerede midler. Dette ligger 0,2 mia. kr. over det budgetterede niveau og er betydeligt mere end statens krav (1.000 kr. pr indbygger). Side 35 af 140

36 Økonomiopfølgning til staten Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, skal ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften i 2018 på sundhedsområdet og regional udvikling vil kunne overholdes. På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne på baggrund af tidsforskydninger i de seneste år at overstige det aftalte niveau for 2018 på 754,6 mio. kr. vedr. sundhedsområdet. Overskridelsen er ikke behæftet med statslige sanktioner, men de øgede udgifter vil belaste regionens kassebeholdning. Vedrørende 2017 kan det i øvrigt oplyses, at driftsudgifterne på sundhedsområdet i 2017 lå 208 mio. kr. under rammen. På anlægsområdet excl. kvalitetsfond havde Region Hovedstaden et merforbrug på 308 mio. kr. KONSEKVENSER Ved en tiltrædelse af indstillingerne træffes der beslutning om genbevillinger (bilag 3), der gør det muligt for hospitaler, virksomheder og centre at færdiggøre projekter m.v. der på grund af tidsforskydning ikke har kunnet afsluttes i Regionsrådets godkendelse af bevillingsændringerne på drifts- og investeringsbudgettet i bilag 2 tilpasser den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med de pågældende opgaveændringer. RISIKOVURDERING Aktivitet Der er usikkerhed og dermed økonomisk risiko i forhold til regionens aktivitetsniveau. Lav aktivitet kan medføre manglende indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner og manglende finansiering via kommunal medfinansiering og statslig aktivitetspulje. Der er i budget 2018 afsat 90 mio. kr. til imødegåelse af eventuelle mindreindtægter. Disse midler er sammen med midler vedr. fremrykkede medicinindkøb i 2017 anvendt til imødegåelse af mindreindtægter i Eventuel manglende finansiering (statslig aktivitetspulje og eventuelt kommunal medfinansiering) kan dækkes af regionens kassebeholdning. Administrationen følger udviklingen i aktivitet og økonomi. Regionsrådet vil blive forelagt en fornyet vurdering ved 2. økonomirapport i juni måned. Afregning med Region Sjælland Der pågår tvist med Region Sjælland dels om afregning af psykiatriske patienter indlagt på Sct. Hans Hospital og dels om afregning af patienter fra Region Sjælland, som er behandlet på Region Hovedstadens hospitaler. Tvisten betyder, at Region Sjælland endnu ikke har betalt en række fakturaer og den manglende betaling kan påvirke Region Hovedstadens likviditet og indtægtsniveau. Der pågår drøftelser mellem de to regioner med henblik på at få tvisten afklaret. Konflikt På baggrund af sammenbrud i overenskomstforhandlingerne mellem Danske Regioner og lønmodtagerorganisationerne er der varslet både strejke og lockout fra april måned. Eventuel konflikt vil påvirke regionens aktivitet og økonomi afhængigt af konfliktens varighed og omfang. Disse konsekvenser er ikke indregnet i nærværende økonomirapport. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Sagen indebærer indarbejdelse af en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2. Bevillingsændringerne omfatter bl.a. genbevilling af mer-/mindreforbrug fra 2017, korrektioner som følge af indstillingerne beskrevet i denne sagsfremstilling og overførsler mellem regionens virksomheder m.m. Side 36 af 140

37 Bevillingsændringerne er nærmere beskrevet ovenfor i afsnittet "Bevillingsændringer". KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april og regionsrådet den 17. april DIREKTØRPÅTEGNING Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE Økonomirapport bilag økonomirapport bilag økonomirapport bilag Økonomirapport bilag 4 5. Notat om tidsplan m.m. for psykiatrifunktioner i Gentofte Side 37 af 140

38 10. UDVALGET FOR VÆRDIBASERET STYRINGS BIDRAG TIL BUDGETPROCES SAMT ANVENDELSE AF UDISPONEREDE PULJEMIDLER TIL VÆRDIBASERET STYRING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget besluttede på sit møde den 6. marts 2018, at de stående udvalg skal drøfte deres bidrag til budgetprocessen på udvalgsmøderne i marts, april og maj, og at udvalgene senest den 8. juni 2018 skal fremsende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til den videre budgetproces. Udvalget for værdibaseret styring er ikke et stående udvalg, og der er således ikke krav om, at udvalget inden den 8. juni 2018 skal fremsende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer. Udvalget for værdibaseret styring har dog mulighed for at gøre dette, på lige fod med de stående udvalg, såfremt udvalget har et ønske herom. Med denne mødesag lægges der op til en drøftelse af, hvorledes udvalget for værdibaseret styring ønsker at bidrage til budgetprocessen for Endvidere indeholder mødesagen forslag til anvendelse af 16 mio. kr. i udisponerede puljemidler til værdibaseret styring. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 2. at 4 mio. kr. af de 16 mio. kr. i udisponerede puljemidler til værdibaseret styring anvendes til projektstøtte til nye projekter om værdibaseret styring, 3. at administrationen i en økonomirapport stiller forslag om den konkrete anvendelse af de 4 mio. kr. til projektstøtte, og 4. at anvendelsen af 12 mio. kr. af de 16 mio. kr. i udisponerede puljemidler til værdibaseret styring indgår i budgetforhandlingerne for 2019 POLITISK BEHANDLING Udvalget for værdibaseret styrings beslutning den 19. marts 2018: Administrationen indstiller over for udvalget for værdibaseret styring: 1. At drøfte og beslutte, hvordan udvalget ønsker at bidrage til budgetproces Udvalget drøftede sit bidrag til budgetproces og godkendte anbefalingerne i indstillingspunkt 2, 3 og 4 til forretningsudvalget og regionsrådet. Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018: Anbefalet. Regionsrådets beslutning den 17. april 2018: Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Flemming Pless (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O), Peter Frederiksen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V). SAGSFREMSTILLING Forretningsudvalget har anmodet de stående udvalg om at bidrage til budgetarbejdet ved på møderne i marts, april og maj at arbejde med udvalgenes indspil til budgetforhandlingerne. Senest den 8. juni 2018 skal de stående udvalg aflevere maksimalt fem prioriterede forslag til budgetinitiativer, som kan indgå i den videre politiske drøftelse af budget De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august For Side 38 af 140

39 en uddybet oversigt over tidsplanen for budgetforhandlingerne henvises til bilag 1. Udvalgene kan overveje at udarbejde forslag, som kan bidrage til at finansiere ønsker til nye budgetinitiativer. Desuden kan udvalgene overveje at bidrage med tekstmæssige input til en budgetaftale, som afspejler udvalgenes intentioner og ønsker i forhold til en flerårig udviklingsproces. Udvalget for værdibaseret styring er ikke et stående udvalg men et særligt opgaveudvalg. Dette udvalg er således ikke forpligtet til at aflevere forslag til budgetinitiativer. Såfremt udvalget ønsker det, er det dog en mulighed, at også udvalget for værdibaseret styring bidrager til budgetarbejdet ved at fremsende forslag til budgetinitiativer senest den 8. juni Af budgetaftalen for 2018 fremgår det, at der frem mod forhandlingerne af budgettet for 2019 vil blive arbejdet med, hvordan ny værdibaseret styring kan gennemføres i hele regionen. Og af udvalgets kommissorium fremgår det, at udvalget skal udarbejde anbefalinger til en ny styringsmodel med fokus på at understøtte hospitalernes arbejde med at skabe mere værdi for patienterne inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed. Det vil således være oplagt, at udvalget drøfter dette spørgsmål som et led i drøftelserne af udvalgets ønsker til bidrag til budgetprocessen. Det er i de tidligere budgetaftaler besluttet at fritage en række områder fra takststyring med henblik på at afprøve værdibaseret styring: Bornholms Hospital (fra 2016) Rigshospitalets Hjertecenter ( ) Rigshospitalets Finsencenter (fra 2018) Rigshospitalets Videnscenter for reumatologi og rygsygdomme (fra 2018) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals diabetesambulatorium (fra 2018) Dele af Herlev og Gentofte Hospitals Ortopædkirurgiske Afdeling (fra 2018) Medicinske ambulatorier på Amager og Hvidovre Hospital (fra 2018) KOL- og hjerteområdet på Nordsjællands Hospital (fra 2018) der er dog p.t. en sag i høring hos budgetforligskredsen om at justere dette område til at omfatte den ambulante del af aktiviteten på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling De ovenfor nævnte områder er i gang med at gøre sig erfaringer med værdibaseret styring, men erfaringerne er fortsat sparsomme og er endnu ikke så langt, at der tegner sig et tydeligt billede af én ny styringsmodel, der kan anvendes i hele regionen. Heller ikke i andre regioner eller lande er der gjort erfaringer med at indføre en værdibaseret styringsmodel i en sådan grad, at der er tale om en ny og testet model, som kan indføres i andre regioner eller lande. Det bemærkes endvidere, at innovationsminister Sophie Løhde og sundhedsminister Ellen Trane Nørby som et led i regeringens sammenhængsreform har iværksat et styringseftersyn på sundhedsområdet. Styringseftersynet skal munde ud i en ny styringsmodel. Det forventes, at afrapporteringen fra styringseftersynet foreligger i løbet af foråret 2018, og at afrapporteringen både vil indeholde anbefalinger til statens styring af regionerne og til regionernes styring af hospitalerne. Udvalget vil få forelagt afrapporteringen til drøftelse. Det er desuden en mulighed, at anbefalingerne fra styringseftersynet vil blive drøftet som et led i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at foreligge til regionsrådsmødet den 19. juni 2018 og kan også drøftes på mødet i udvalget for værdibaseret styring den 20. juni På baggrund af ovenstående forhold kunne mulige input til budgetprocessen fra udvalget - i relation til spørgsmålet om en ny styringsmodel i Region Hovedstaden fra eksempelvis tænkes at være: Indførelse af rammestyring i stedet for takststyring på alle regionens hospitaler fra 2019, således at alle hospitaler får mulighed for at arbejde med værdibaseret styring. En videreførelse af takststyringsfritagelsen på Rigshospitalets Hjertecenter efter En takststyringsfritagelse af et yderligere antal områder på Region Hovedstadens hospitaler. En udskydelse af en ny styringsmodel i Region Hovedstaden til fx 2020 eller Side 39 af 140

40 Anvendelse af udisponerede puljemidler Med finansloven for 2015 afsatte den daværende regering en kvalitetspulje på 175 mio. kr., fordelt på 25 mio. kr. i 2015 og 50 mio. kr. årligt i årene Midlerne blev udmøntet via bloktilskuddet, og Region Hovedstadens andel af midlerne udgør 55 mio. kr. Kvalitetspuljen skal understøtte regionale forsøg med at udvikle og afprøve styrings- og afregningsmodeller med afsæt i værdibaseret styring. Derudover skal puljen finansiere et tværregionalt projekt om at monitorere og synliggøre patientnære behandlingsresultater ensartet på tværs af landet det tværregionale projekt om værdibaseret styring med fokus på syv sygdomsområder. I forbindelse med budgetforliget for 2016 og 2017 er det besluttet at anvende i alt 24,6 mio. kr. til at afprøve værdibaseret styring på hhv. Bornholms Hospital og Rigshospitalets Hjertecenter. Derudover anvendes 3,8 mio. kr. til det tværregionale projekt samt 10 mio. kr. til garantiklinikker. Der er ved regnskabet for mio. kr. i udisponerede midler fra kvalitetspuljen, som foreslås overført til 2018 og Da flere af de seks nye projekter om værdibaseret styring har udtrykt behov for projektledelse eller anden form for koordinering til at igangsætte og sikre fremdrift i projekterne, foreslås det, at 4 mio. kr. af de udisponerede puljemidler anvendes til projektstøtte til de seks nye projekter om værdibaseret styring. I modsætning til Bornholms Hospital og Rigshospitalets Hjertecenter blev der ikke afsat midler til projektstøtte til de nye projekter. Endvidere foreslås det, at administrationen i en økonomirapport stiller forslag om den konkrete anvendelse af de 4 mio. kr. til projektstøtte. De resterende 12 mio. kr. foreslås at indgå i budgetforhandlingerne med henblik på at blive anvendt til konkrete tværgående initativer inden for værdibaseret styring, fx afregningsforsøg, hvor et område tildeles midler afhængigt af evnen til at skabe værdi for patienten. Midlerne kan også anvendes til teknologisk understøttelse af en mere værdibaseret patientbehandling, hvor fx ambulante besøg med fremmøde på hospitalet erstattes af andre kontaktformer, blandt andet hjemmemonitorering af patientens sundhedstilstand eller brug af telemedicinske løsninger. KONSEKVENSER Administrationen vil tilrettelægge de kommende to udvalgsmøder således, at udvalget får mulighed for at drøfte og beslutte sit bidrag til budgetprocessen, jf. udvalgets drøftelse på nærværende møde. Såfremt indstillingen om at anvende 4 mio. kr. af de udisponerede kvalitetspuljemidler til projektstøtte til de nye projekter om værdibaseret styring tiltrædes, vil administrationen afklare de konkrete behov for projektstøtte hos projekterne og fremlægge forslag om anvendelse af midlerne i en kommende økonomirapport. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Såfremt indstillingen om anvendelse af 4 mio. kr. af de udisponerede kvalitetspuljemidler til projektstøtte til de nye projekter om værdibaseret styring tiltrædes, vil budgettet blive udmøntet til de enkelte hospitaler i henhold til deres konkrete ansøgninger om projektstøtte. Dette sker i en kommende økonomirapport. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt nogen særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges udvalget for værdibaseret styring den 19. marts 2018, og udvalgets bidrag til budget kan drøftes igen på udvalgsmøderne den 23. april 2018 og 23. maj 2018, såfremt udvalget ønsker det - således at udvalget senest den 8. juni 2018 kan fremsende sit bidrag til budget til forretningsudvalget. Indstillingerne om anvendelse af de udisponerede kvalitetspuljemidler (at-punkt 2, 3 og 4) forelægges Side 40 af 140

41 forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april DIREKTØRPÅTEGNING Jens Gordon Clausen / Jens Buch Nielsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1- Tidsplan for budgetarbejdet Side 41 af 140

42 11. ANDEN DELEVALUERING AF BORNHOLMS UDVIKLINGSHOSPITAL SAMT AKTUEL STATUS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Bornholms Hospital blev med budgetforliget for 2016 fritaget fra takststyring med henblik på at afprøve en ny styringsform med fokus på at skabe værdi for patienten. Projektplanen (bilag 1) blev godkendt af regionsrådet på mødet den 20. september 2016, hvor det samtidig blev godkendt, at det daværende sundhedsudvalg og it- og afbureaukratiseringsudvalg skulle følge projektet inden for udvalgenes respektive arbejdsområder. De to udvalg fik forelagt en status på projektet i februar 2017, og i august og september fik de to udvalg forelagt den første delevaluering af projektet. Nu foreligger den anden delevaluering af projektet (bilag 2), som med denne sag er forelagt udvalget for værdibaseret styring, hvor projektet fremover vil være forankret i lighed med regionens øvrige projekter om værdibaseret styring. Desuden redegør sagen for den aktuelle status for arbejdet med værdibaseret styring på Bornholms Hospital. Endelig indeholder sagen et forslag til behandling i forretningsudvalget og regionsrådet om, at den tidligere planlagte 3. delevaluering ikke foretages, og at udvalget for værdibaseret styring i stedet bemyndiges til at indgå en tillægsaftale med evalueringsvirksomheden VIVE om anvendelse af midlerne. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: at Udvalget for Værdibaseret Styring bemyndiges til at indgå en tillægsaftale med VIVE om anvendelse af de midler, der ikke bruges til 3. delevaluering af Bornholms Udviklingshospital. POLITISK BEHANDLING Udvalget for værdibaseret styrings beslutning den 19. marts 2018: Administrationen indstiller til udvalget for værdibaseret styring: 1. At drøfte den anden delevaluering af projekt Bornholms Udviklingshospital samt den aktuelle status på hospitalets arbejde med værdibaseret styring 2. At godkende, at 3. delevaluering af Bornholms Hospital ikke gennemføres, hvorved næste evaluering bliver en samlet slutevaluering, som vil foreligge primo 2019 Anden delevaluering af Bornholms Udviklingshospital samt aktuel status blev drøftet. Udvalget for værdibaseret styring noterede sig, at Bornholms Udviklingshospital gerne vil fortsætte med alle delprojekter men med et særligt fokus på delprojekt 2, 3 og 6. Udvalget godkendte, at tredje delevaluering af Bornholms Udviklingshospital ikke gennemføres. Endvidere anbefalede udvalget indstillingens punkt 3 om, at udvalget for værdibaseret styring bemyndiges til at indgå en tillægsaftale med VIVE om anvendelse af de midler, der ikke bruges til tredje delevaluering af Bornholms Udviklingshospital. Karsten Skawbo-Jensen (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Qasam Nazir Ahmad (Å) deltog ikke i beslutningen af dette punkt. Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018: Anbefalet. Regionsrådets beslutning den 17. april 2018: Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Side 42 af 140

43 Per Roswall (V). SAGSFREMSTILLING Indledning Bornholms Hospital er det første forsøg med værdibaseret styring i Region Hovedstaden. Projektet foregår i perioden , hvor hospitalet er fritaget fra regionens takststyringsmodel. Med budgetforliget for 2018 blev det besluttet at videreføre Bornholms Udviklingshospital og hospitalets fritagelse fra takststyring. Hospitalsdirektør Niels Reichstein Larsen og ledende overlæge Finn Thomsen Nielsen, Medicinsk Afdeling, Bornholms Hospital, vil deltage på mødet med et oplæg, der redegør for hospitalets opnåede resultater og udfordringer samt videre arbejde med værdibaseret styring. Kort om projektet og hovedpointer i den første delevaluering Projektet består af otte delprojekter under overskriften Patientens situation styrer forløbet. Projektet fokuserer på de ældre medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme samt patienter med hyppige kontakter til sundhedsvæsenet. Udviklingshospitalet ønsker at opnå følgende effekter: Bedre patientoplevet kvalitet i behandlingen og øget tilfredshed med kontakten til hospitalet Højere faglig kvalitet af pleje og behandling Bedre økonomisk effekt, herunder opnå og udbrede erfaringer med aftalte værdimål og afprøve økonomiske styringsformer koblet til værdimålene. De otte delprojekter er: 1. Fælles og fleksible ambulatorier 2. Ny visitationsform for akutte patienter 3. Fælles ansvar for indlæggelse og udskrivelse for ældre patienter mellem hospital, kommune og almen praksis 4. Patientrapporterede oplysninger PRO 5. Bedre bestilling og brug af diagnostik 6. Bedre overblik for patienten over, hvad der skal ske og hvornår 7. Kultur, rammer og kompetencer 8. Følge patienternes præference i den sidste levetid VIVE Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd foretager en forskningsbaseret evaluering af Bornholms Udviklingshospital. Evalueringen er inddelt i fire faser, med en delevaluering af hver af de første tre faser og en samlet slutevaluering. Den første delevaluering omfattede udviklingshospitalets første år og fokuserede på, om fritagelsen fra takststyring og indførelsen af rammestyring har haft betydning for hospitalets aktivitet og for den måde, hvorpå hospitalet ledes og administreres. Hovedpointer i den anden delevaluering Den anden delevaluering har fokus på delprojekternes hovedaktiviteter samt udviklings- og implementeringsprocesser i januar-august Formålet er at undersøge og dokumentere arbejdet med at implementere, justere og forankre indsatserne på hospitalet, herunder at undersøge, hvordan delprojekterne bidrager til konkrete forandringer hen mod bedre patientforløb og sammenhæng mellem sektorerne. Denne evaluering har fokus på den måde, som mål og aktiviteter opstår og udvikles på ikke på om givne mål overholdes. Evalueringen består primært af en kvalitativ analyse, hvortil der er foretaget interview i perioden april-august Hovedkonklusionen er, at der i alle delprojekter er foregået et arbejde med at forberede og afprøve konkrete aktiviteter, og at det i flere delprojekter har været nødvendigt at redefinere specifikke mål, målgrupper og aktiviteter efter den politiske godkendelse af projektgrundlaget i september Forberedelse, dialog med medarbejderne og justering af de valgte aktiviteter har fyldt meget i perioden, mens selve afprøvningen af konkrete aktiviteter først var ved at komme i gang i efteråret 2017 og på dette tidspunkt fandt sted i lille skala. Den anden delevaluering identificerer følgende årsager til, at fremdriften er langsommere end forventet: Side 43 af 140

44 I flere delprojekter har det været nødvendigt at redefinere formål, mål og aktiviteter. I nogle delprojekter har der manglet opbakning og deltagelse fra nøgleaktører på Bornholms Hospital. Beslutningsvejene blev i nogle delprojekter oplevet som uklare, hvilket har forsinket beslutninger om justeringer og fremdrift. Der har været konkurrerende aktiviteter med en højere prioritet end udviklingshospitalet, fx implementering af Sundhedsplatformen. Blandt interviewpersonerne oplevedes særligt hospitalets læger som svære at engagere og fastholde i delprojekterne. Det skyldtes bl.a. en oplevelse af, at konkrete aktiviteter ikke gav mening, og at de forstyrrede lægernes øvrige aktiviteter og rutiner på hospitalet. Blandt projektdeltagerne har der været en oplevelse af, at lægernes manglende involvering samt lægemanglen generelt bremsede udviklingsarbejdet og i nogle tilfælde satte afprøvningen af planlagte tiltag helt i stå. Grundet hospitalets størrelse indgår alle læger i vagt og kan kun i meget begrænset omfang frigøres fra klinisk arbejde. Dog er der også eksempler på, at opbakning fra en toneangivende medarbejder, let tilpasning af en indsats til en eksisterende rutine og oplevelsen af relevans hos personalet har understøttet den ønskede involvering af læger. Blandt projektdeltagerne har der været en oplevelse af, at placeringen af beslutningskompetencer var uklar. Endvidere anføres det, at projektorganiseringen har mange overlap. Det er endnu for tidligt at opgøre, om de enkelte delmål i delprojekterne er opnået. Flere af delprojekterne oplever en udfordring med at få adgang til data, bl.a. på grund af Sundhedsplatformen, og derved følge op på målopfyldelsen. I delprojekt 2 (Ny visitationsform for akutte patienter) ses en tendens til et fald i aktiviteten over året 2017 og et fald sammenlignet med aktiviteten i Med bistand fra Center for Økonomi har Bornholms Hospital igangsat en dataanalyse, som skal afdække årsagssammenhænge i aktivitetsudviklingen. Bornholms Hospitals videre arbejde med evalueringens hovedpointer Siden den første delevaluering af Bornholms Udviklingshospital (i sommeren 2017) har hospitalets direktion besøgt alle afsnit for i dialog med personalet - at formidle en en entydig fortælling om formålet med udviklingshospitalet og sikre en tværgående koordination mellem delprojekterne. Og indsatsen om Hverdagens Udfordringer, som har til formål at få alle medarbejdere til selv at tage initiativ til at gennemføre forandringer, der skaber værdien for patienterne, har en god effekt. Der er implementeret 44 initiativer med henblik på at skabe øget værdi for patienten. Eksempelvis er skiltning og belysning forbedret og en række arbejdsgange er omlagt, så patienterne har ingen eller kortere ventetid ved kontakt til flere forskellige afdelinger og afsnit. Den anden delevaluering peger på, at den ønskede og forventede forandring fortsat ikke er sket som en direkte lineær bevægelse fra en ændret økonomisk styringsmodel til forandring via formulering af nye mål. Hospitalet har erfaret, at projektets udfordring primært er at ændre organisationen og kulturen, og at dette tager lang tid men at den ønskede kulturforandring nu er forankret hos afdelingsledelserne og i stigende grad også hos personalet. Siden efteråret 2017 har hospitalets direktion over for ledere og medarbejdere intensiveret budskabet om, at fremdrift og ændringer på hospitalet er en nødvendighed ikke en mulighed. Der er siden efteråret 2017 i flere delprojekter sket en markant øget fremdrift, således at implementeringen af indsatserne nu er godt i gang, med deltagelse af de relevante faggrupper. Der bliver fx nu afholdt videokonferencer mellem hospital, kommune og praktiserende læger (delprojekt 3) flere gange om ugen, lige som afprøvningen af koordinerede ambulante besøg for patienter med multisygdom er i gang (delprojekt 1). Bornholms Hospital holder den 25. april 2018 en konference, hvor hospitalet vil dele sine erfaringer med værdibaseret styring og kulturforandring og gennem oplæg fra ind- og udland bidrage med nye input til, hvordan sundhedsvæsenet i højere grad kan styre efter det, der giver værdi for patienterne. Hospitalet finder det vigtigt at fastholde og udbygge indsatsen med at ændre kulturen og gennemføre de ønskede forandringer til gavn for patienterne i 2019 og frem, når de igangværende delprojekter er afsluttet. Desuden ønsker hospitalet at etablere et udviklingsarbejde med Bornholms Regionskommune, hvor der iværksættes forsøg med yderligere koordinering og fælles ledelse i brudfladen mellem hospital og kommune. Endelig ønsker hospitalet at afprøve muligheden for, at specialister fra hospitalet kan bringes mere aktivt i spil hjemme hos borgerne med henblik på en yderligere reduktion af antallet af indlæggelser af kendte patienter. Side 44 af 140

45 Anvendelse af erfaringerne fra Bornholms Udviklingshospital i arbejdet med en ny styringsmodel i Region Hovedstaden De hidtidige erfaringer fra Bornholms Udviklingshospital viser bl.a., at: En fritagelse fra takststyring ikke i sig selv skaber forandringer, der indebærer mere værdi for patienterne. En forandring mod værdibaseret styring er et omfattende kulturforandringsprojekt, som det er vigtigt at forankre i hele organisationen og hos alle personalegrupper. For at lægegruppen deltager aktivt, skal der gøres en særlig indsats, hvor der er ekstra fokus på anerkendelse af deres faglighed. Aflæring af veletablerede rutiner og indlæring af nye processer med fokus på tværgående værdi og resultater tager tid og kræver en betydelig ledelsesmæssig indsats. Disse erfaringer indgår i Region Hovedstadens arbejde med at udbrede og afprøve værdibaseret styring på yderligere seks områder, som det blev besluttet i budgetforliget for Administrationen har derfor bl.a. holdt en række bilaterale møder med de nye områder, som skal afprøve værdibaseret styring, med henblik på at få input nedefra til hvilke nye styringsmål, der vil være relevante som erstatning for styringen efter DRG-værdi. Desuden har møderne haft til formål at afklare, om og hvordan administrationen kan hjælpe projekterne med bl.a. at ændre kulturen, så værdi for patienten træder tydeligere frem. Endvidere har der i december 2017 været afholdt et fællesmøde for alle regionens projekter om værdibaseret styring. Formålet var at hjælpe de nye projekter godt i gang samt at understøtte videndeling mellem projekterne, herunder at viderebringe erfaringer fra de to første projekter om værdibaseret styring, Bornholms Udviklingshospital og Rigshospitalets Hjertecenter, til de nye projekter. Delevalueringerne af Bornholms Udviklingshospital er ligeledes udsendt til de andre projekter om værdibaseret styring. På nationalt niveau er der iværksat et styringseftersyn på sundhedsområdet. Administrationen følger området tæt og afventer afrapporteringen, der forventes færdig i løbet af foråret, og som forventes at indgå i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner. Næste evaluering af Bornholms Udviklingshospital Regionsrådet besluttede på sit møde den 20. september 2016 at anvende 3,7 mio. kr. på en forskningsbaseret evaluering af Bornholms Udviklingshospital, bestående af tre delevalueringer og en slutevaluering. Delevaluering 3 er planlagt at skulle foreligge medio 2018, med dataindsamling i marts og april. Da delevaluering 2 har vist en langsommere fremdrift end forventet, og da der er kort tid mellem 2. og 3. delevaluering, foreslås det at springe 3. delevaluering over. Den næste evaluering vil dermed være slutevalueringen, som forventes at foreligge primo 2019, med dataindsamling i efteråret De emner, som skulle være undersøgt i 3. delevaluering, vil i stedet blive undersøgt i slutevalueringen. Udgiften til den 3. delevaluering beløber sig til kr. Såfremt disse midler ikke bruges på at udarbejde 3. delevaluering af Bornholms Udviklingshospital, vil det være muligt at anvende disse midler til at få VIVES bistand til evaluering eller analyse af andre emner inden for værdibaseret styring. Det kunne fx være følgeforskning/erfaringsopsamling på tværs af regionens projekter om værdibaseret styring og/eller understøttelse af Region Hovedstadens tilpasning af styringsmodellen til den nye statslige styringsmodel, som forventes at følge af regeringens arbejde med styringseftersynet på sundhedsområdet. I relation til sidstnævnte kunne VIVES bistand fx anvendes til at synliggøre over for udvalget og regionsrådet, hvilket politisk og styringsmæssigt handlerum, der er for regionen, når den nye statslige styringsmodel er indført. Det foreslås, at udvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, at udvalget bemyndiges til at indgå en tillægsaftale med VIVE om anvendelsen af de kr., der i givet fald ikke anvendes til 3. delevaluering. KONSEKVENSER Såfremt indstillingens 2. punkt tiltrædes, vil 3. delevaluering ikke blive gennemført, og den næste evaluering af projektet vil være slutevalueringen, som udarbejdes ultimo 2018 og forelægges for udvalget primo Administrationen vil tage initiativ til en dialog med VIVE om de konkrete muligheder for at anvende midlerne til 3. delevaluering ( kr.) på andre opgaver inden for værdibaseret styring. Administrationen vil forelægge disse muligheder for udvalget på et kommende møde med henblik på, at udvalget - efter bemyndigelse fra forretningsudvalget og regionsrådet - kan træffe beslutning om anvendelsen af midlerne. Side 45 af 140

46 RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt nogen særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges udvalget for værdibaseret styring den 19. marts Såfremt indstillingen om at undlade at gennemføre 3. delevaluering tiltrædes, vil slutevalueringen af Bornholms Udviklingshospital blive forelagt udvalget for værdibaseret styring primo Såfremt indstillingens 3. punkt godkendes, vil dette blive forelagt forretningsudvalget og regionsrådet på møderne d. 10. og 17. april DIREKTØRPÅTEGNING Jens Gordon Clausen / Jens Buch Nielsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 - Projektgrundlag 2. Bilag 2 - Anden delevaluering af Udviklingshospital Bornholm Side 46 af 140

47 12. AFRAPPORTERING PÅ SUNDHEDSPLATFORMEN (SP) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget modtog d. 23. januar 2018 den første rapportering på status for Sundhedsplatformen efter implementeringen i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Den kvartalsvise rapportering skal give et bedre overblik over status på og fremdrift for Sundhedsplatformen, herunder de politiske ambitioner om at det skal være lettere at være patient og sundhedsprofessionel og lettere at optimere kvaliteten og effektiviteten på hospitalerne. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: at afrapporteringen på Sundhedsplatformen tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018: Anbefalet. Regionsrådets beslutning den 17. april 2018: Taget til efterretning, idet regionsrådet bemærker, at der ønskes et økonomisk overblik over Sundhedsplatformen som grundlag for den kommende budgetproces. Charlotte Holtermann (A), Erik Gregersen (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V). SAGSFREMSTILLING Status på Sundhedsplatformen 1. januar overgik Sundhedsplatformen fra at være organiseret som et program til en drifts- og udviklingsorganisation, der både har afdelinger i Center for It, Medico og Telefoni (CIMT), Center for Økonomi og Region Sjælland. Regionsrådene i Region Hovedstaden og Region Sjælland har i 2018 samlet prioriteret 59,8 mio. kr. til udviklingsaktiviteter i Sundhedsplatformen. Hertil kommer en statslig finansiering af LPR3 (Landspatientregisteret) på 96,8 mio. kr. Dermed er der samlede udviklingsaktiviteter for 156,6 mio. kr., jf. tabel 1. Afhængig af udviklingsaktiviteternes indhold og kompleksitet bliver de enten organiseret som et projekt eller et tema. Projekter er de største udviklingsaktiviteter, mens temaer er mindre udviklingsaktiviteter. De fællesregionale kliniske beslutningsforaer under Sundhedsplatformen fastlægger prioriteringen af de afsatte midler, jf. tabel 1. Tabel 1: Udviklingsaktiviteter for Sundhedsplatformen i 2018, mio. kr. Side 47 af 140

48 Statslig finansiering 96,8 LPR3 96,8 Regional finansiering 59,8 Heraf projekter 46,4 SP 2018 (opgradering til ny version af EPIC med bl.a. ny funktionalitet) 7,5 Opgradering af SP servermiljø 18,2 Min Sundhedsplatform 4,7 Medicineringsprojekt 15 Nationalt Cave register (projektets analysefase opstartes i 2018) 1 Heraf temaer 13,4 Prioriteret, herunder bl.a. integration til klinisk kvalitetsdatabase for diabetes 5,7 Optimeringspulje 7,7 I alt statslig og regional finansiering 156,6 Som det fremgår af tabel 1, er hovedparten af midlerne til udvikling af Sundhedsplatformen i 2018 prioriteret, og udvikling af projekter og temaer er igangsat. Den største opgave er opgradering af Sundhedsplatformen til LPR3 og EPIC 2018 versionen, som ibrugtages 2./3. november LPR3 melder som eneste projekt i gul, mens de øvrige 3 projekter i nuværende rapportering følger planen og rapporterer derfor i grøn. LPR3 rapporterer i gul, da der er udfordringer med radiologiløsningen. Udfordringerne er ved at blive håndteret, og forventningen er fortsat, at projektet kan leveres inden for aftalt økonomi og tid. Derudover skal medicineringsprojektet med 55 konkrete forbedringer fremhæves. De første forbedringer er allerede leveret, og en række yderligere vil blive leveret i foråret, mens de sidste vil blive tilgængelige sammen med implementeringen af SP 2018 i november. Se også bilag 1 og bilag 2 for yderligere beskrivelse. Anvendelsesoptimering For at sikre en højere anvendelsesgrad af Sundhedsplatformens funktionalitet, er der iværksat en række initiativer. Dels er Projekt anvendelsesoptimering iværksat i september 2017 og kører 1. halvår 2018 med. Projektets fokus er at sikre en højere anvendelse af funktionalitet, som er både tidsbesparende og patientforbedrende. SP nøglepersonerne er afgørende i projektet, da de fungerer som lokale eksperter med ekstra viden om SP funktionalitet og særlig forståelse for arbejdsgangene. SP nøglepersonerne modtager ekstra uddannelse og hjælper derpå deres kollegaer i en lokal indsats i den enkelte afdeling. Se også bilag 3 for yderligere beskrivelse, herunder udviklingen i anvendelsesgraden for Best.ord. sets / SmartSets. Nøglepersoner, kliniske byggere og uddannelse For at understøtte brugen af Sundhedsplatformen er der fokus på, at der på hospitalerne er ressourcer, som kan hjælpe brugerne med mindre spørgsmål og ønsker til Sundhedsplatformen. Antallet af SPnøglepersoner er søgt styrket over en længere periode med henblik på at understøtte en mere avanceret sidemandsoplæring direkte i klinikken. Målsætningen om 2200 SP nøglepersoner er ikke indfriet endnu, men administrationen er i dialog med hospitalerne om, hvordan målsætningen kan indfries. Der er samlet set udpeget 53 kliniske byggere med henholdsvis 39 i Region Hovedstaden og 14 i Region Sjælland, og aktuelt er der 202 Best.ord. sets og SmartSets i produktion bygget af kliniske byggere. Disse byg understøtter en mere ensartet og effektiv behandling på hospitalerne. Uddannelse er ligeledes afgørende for en optimal brug af Sundhedsplatformen. Derfor er det målsætningen, at 70 % af alle nyansatte, som ikke tidligere har modtaget undervisning i SP skal deltage heri. Målopfyldelsen for første kvartal er ikke indfriet, og administrationen er i dialog med hospitalerne herom, ligesom der lanceres et nyt uddannelseskoncept pr. 1. juni Se også bilag 4 for yderligere beskrivelse. Aktivitetsniveau I forbindelse med ibrugtagningen af Sundhedsplatformen har der været en aktivitetsnedgang på hospitalerne. Der har derfor været et særskilt fokus på korrekt registrering og efterregistrering. Det har Side 48 af 140

49 medført, at aktivitetsniveauet for 2017 er bedre end tidligere rapporteret, som følge af en stor mængde fejlrettelser. Dette har også medført en stigning på ca. 600 mio. kr. i rå DRG-værdi. Der kan stadig ske fejlrettelser for aktiviteten i 2017 frem til udgangen af marts. Konkret har det bl.a. betydet, at regionen fsva. kræftpakkeforløb i 4. kvartal 2017 igen var på niveau med før Sundhedsplatformens implementering i 2. kvartal Se også bilag 5 for yderligere beskrivelse. Løbende indmelding af fejl og ønsker til forbedringer Der er fortsat et stort antal henvendelser fra klinikken vedrørende fejl og ønsker til forbedringer i Sundhedsplatformen. Drifts- og udviklingsorganisationen overtog pr. 1. januar ca uløste sager fra programperioden, og i de første måneder af 2018 har antallet af nyoprettede sager været større end antallet af afsluttede sager. Dette skal dog ses i lyset af, at der siden go-live allerede er løst ca sager. For at sikre en prioritering af indmelding af sager, er der med virkning fra 1. april 2018 indført en ny arbejdsgang for indmelding af nye sager. I den nye arbejdsgang foretages indmeldinger fremadrettet af SPnøglepersoner i klinikken og ikke af den enkelte bruger, med mindre der er tale om hastesager, hvorved den enkelte bruger stadig har mulighed for direkte at kontakte SP helpdesk. Derudover udarbejder hvert hospital en top-10 over ændringsønsker, hvilket er med til et sikre en skarpere prioritering af de ændringsønsker, der er vigtigst for hospitalerne. Gamle sager vedrørende fejl løses fortsat, men der vil være en tæt dialog med hospitalerne i forhold til at vurdere hvor mange af de gamle sager, der fortsat er relevante, da nogle sager omhandler samme problemstilling, mens nogle er løst i andet regi. Se også bilag 6 for yderligere beskrivelse. I bilag 7 findes endvidere en Q&A for SP udtryk. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Pia Kopke JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag 7 Side 49 af 140

50 13. ØGET KAPACITET PÅ FØDEOMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet besluttede i marts 2017, at der skal ses på, om den eksisterende kapacitet og struktur på fødeområdet med fordel kan ændres, herunder om der fremadrettet skal være hospitalstilbud til fødende på alle akuthospitaler, samt om Region Hovedstaden skal tilbyde familier i Region Hovedstaden mulighed for at vælge at føde på en privat fødeklinik med regional finansiering i lighed med det tilbud, der er i Region Sjælland. Den videre behandling blev henvist til sundhedsudvalget, som drøftede administrationens analyse den 20. juni Af konstitueringsaftalen fra november 2017 fremgår det, at regionsrådet bakker op om, at der skal åbnes en ny fødeafdeling på Bispebjerg Hospital, hvis der er fagligt belæg for det. En eventuel ny fødeafdeling på Bispebjerg Hospital vil skulle indgå i en revideret hospitalsplan for regionens hospitalsvæsen. Sundhedsudvalget havde på sit møde den 31. januar 2018 en temadrøftelse om fødeområdet. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 1. At godkende, at der etableres fire in-house fødeklinikker i regionen i løbet af 2019, 2. At godkende, at der ikke arbejdes hen imod en aftale om op til 200 fødsler årligt på privat fødeklinik, 3. At godkende, at der etableres én fælles regional hjemmefødselsordning, som drives af de fire hospitaler med fødeafdelinger via den centrale visitation for fødsler, 4. At tage til efterretning, at der sker en løbende midlertidig udvidelse af kapaciteten på de nuværende fødesteder i takt med stigningen i antallet af fødsler. 5. At økonomien i forbindelse med etablering af fire in-house-fødeklinikker vil blive indarbejdet i forbindelse med budgetlægningen for 2019 og frem svarende til ca. 12 mio. kr. i ekstra årlig driftsudgift og ekstra etableringsomkostninger på ca. 1,2 mio. kr., 6. At de økonomiske konsekvenser af det stigende antal fødsler i 2018 indarbejdes i en økonomirapport og fra 2019 i budgetlægningen svarende til etableringsomkostninger på ca. 7,2 mio. kr. og yderligere gennemsnitlig årlig vækst i driftsudgifter i i forhold til 2017-niveauet på 18 mio. kr. samt yderligere gennemsnitlig årlig vækst på 9 mio. kr. i forhold til 2017-niveauet i årene herefter, det vil sige en samlet driftsudgift i 2029 på ca. 154 mio. kr. mere end 2017-niveauet. POLITISK BEHANDLING Sundhedsudvalgets beslutning den 19. marts 2018: 1. At drøfte, hvorvidt der skal etableres ingen eller fire in-house fødeklinikker i regionen fra 2019, Ad. 1. Drøftet med følgende bemærkning, at der etableres fire in-house fødeklinikker. 2. At godkende, at der ikke etableres en privat fødeklinik, Ad. 2. Indstillingen blev sat til afstemning: Anbefalet: A (3), F (1), Ø (1) = i alt 5 Ikke anbefalet: C (2), B (1), V ( 1), O (1) og I (1) = i alt 6 Det blev hermed ikke anbefalet, idet Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance ønsker, at der arbejdes hen imod en aftale om privat fødeklinik for op til 200 fødsler. Side 50 af 140

51 Mindretalsudtalelse: Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten lægger vægt på de meget klare og helt entydige faglige råd, vi har fået fra såvel fødselslæger, obstetrikere, jordemødre m.fl. om ikke at etablere private fødeklinikker. Vi ønsker at udvikle inhouse fødeklinikker samt den fælles regionale hjemmefødselsordning frem for at gå imod den faglige rådgivning og oprette et privat tilbud. 3. At godkende, at der etableres én fælles regional hjemmefødselsordning, som drives af de fire hospitaler med fødeafdelinger via den centrale visitation for fødsler Ad. 3. Anbefalet 4. At godkende, at der etableres et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, der kan stå klar i efteråret Kvinde-barn centeret på Bispebjerg Hospital skal indeholde: Fødeafdeling (obstetrisk afdeling) med plads til fødsler/årligt, Børneafdeling (pædiatrisk afdeling) og funktion for nyfødte (neonatologisk funktion), Funktion for kvindesygdomme (gynækologisk funktion). Ad. 4. Punktet udsættes til næste møde, idet udvalget afventer svar på yderligere spørgsmål, bl.a. om pædiatrien. 5. At godkende, at der sker en faglig høring af MED-udvalg fra de hospitaler, der skal afgive personale til et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, Ad. 5. Som konsekvens af udsættelse af punkt 4, udsættes punkt At tage til efterretning, at der sker en løbende midlertidig udvidelse af kapaciteten på de nuværende fødesteder i takt med stigningen i antallet af fødsler frem til efteråret 2022, hvor et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital kan tages i brug. Ad. 6. Taget til efterretning med følgende bemærkning at den sidste del af sidste sætning slettes: hvor et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital kan tages i brug. Udvalget havde derudover flg. bemærkning til sagen, at der ses på ordningen kendt jordemoder og hvordan den kan etableres. Som konsekvens af sundhedsudvalgets udsættelse af punkt 4 om etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, frafalder administrationens indstilling til forretningsudvalget om, at der i forbindelse med budgetlægningen arbejdes videre med afklaringen og håndteringen af de økonomiske konsekvenser af etablering af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital estimeret til ca mio. kr. yderligere oveni de ca. 154 mio. kr. i driftsudgift til væksten i antallet af fødsler. Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018: Indstillingspunkt 1 var anbefalet. Formanden satte indstillingens punkt 2 under afstemning: "2. At godkende, at der arbejdes hen imod en aftale om op til 200 fødsler årligt på privat fødeklinik" For stemte: B (1), C (2), O (1) og V (3) i alt 7. Imod stemte: A (5), F (1), Ø (1) og Å (1) i alt 8. Undlod at stemme: 0. I alt 15. Indstillingens punkt 2 var herefter ikke anbefalet. Indstillingspunkt 3, 4, 5 og 6 var anbefalet. Regionsrådets beslutning den 17. april 2018: Indstillingspunkt 1 blev godkendt uden afstemning. Side 51 af 140

52 Formanden satte indstillingspunkt 2 under afstemning: For stemte: A (13), F (3), Ø (4) og Å (2), i alt 22. Imod stemte: B (3), C (5), O (3), V (6), I (2), 19 i alt. Undlod at stemme: 0. I alt 41. Indstillingspunkt 2 var herefter godkendt. Indstillingspunkt 3 blev taget til efterretning. Indstillingspunkt 4, 5 og 6 blev godkendt uden afstemning. Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V). SAGSFREMSTILLING Fødesteder i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden er der fem fødesteder - Nordsjællands Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Amager og Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og et mindre fødested på Bornholms Hospital. Prognose viser et stigende antal fødsler I 2016 var der fødsler i Region Hovedstaden. Udviklingen i antallet af fødsler har været varierende hen over de seneste årtier, men der forudses en væsentlig stigning, som vil få betydning for organiseringen af fødeområdet i Region Hovedstaden. Den samlede stigning fra 2016 til 2030 forventes at være på 22% svarende til en stigning på ekstra fødsler årligt i Mulige løsningsforslag Administrationen har udarbejdet en fødeanalyse, der ser på mulighederne for at rumme det stigende antal fødsler. Nogle af løsningsforslagene anbefales af administrationen, andre anbefales ikke. For uddybning af de enkelte løsningsmuligheder henvises til analysen, der er vedlagt som bilag 1 og 2. Bilag 3 er Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende fødeområdet i Region Hovedstaden. Nedenfor beskrives de muligheder, der er belyst i fødeanalysen. Fødeklinik på hospital (in-house fødeklinik) En in-house fødeklinik er placeret på et hospital med fødeafdeling. Det betyder, at der ved behov for akut hjælp kan tilkaldes kliniske back-up-funktioner i form af gynækologi/obstetrik, pædiatri, herunder neontatologi og anæstesiologi (det vil sige speciallægekompetencer i børnesygdomme, herunder nyfødte, kvindesygdomme og fødsler samt bedøvelse). In-house klinkken er fysisk adskilt fra fødegangen for at give mere rolige rammer for den fødende og for de ansatte. En in-house fødeklinik er for gravide med forventet ukompliceret fødsel og er en serviceopgradering i forhold til de nuværende tilbud. Det er administrationens vurdering, at en in-house fødeklinik vil mindske presset på den samlede fødeafdeling, da opsplitning i in-house klinik og fødegang betyder, at tilrettelæggelsen af fødslerne sker adskilt. En in-house fødeklinik vil kunne skabe nogle mere rolige rammer for den fødende og vil eventuelt kunne tiltrække flere jordemødre. Alle fødesteder (fraset Bornholm) har mulighed for at oprette en in-house fødeklinik. Det er generelt hospitalerne og klinikernes ønske, at der enten bør etableres ingen eller fire fødeklinikker. Hvis der alene etableres fødeklinik på ét hospital og ikke de andre, er der en risiko for, at det skævvrider balancen til fordel for det fødested, der får en fødeklinik. Det skyldes, at det forventes at være et attraktivt arbejdssted for jordemødrene og et attraktivt fødselstilbud til de fødende kvinder. Side 52 af 140

53 Det er administrationens vurdering, at de igangsatte HR-indsatser (se afsnit længere nede) vil bidrage til en forbedret rekrutterings- og fastholdelsessituation på fødestederne. Tilsvarende kan den regionale hjemmefødselsordning ses som et element heri. Administrationen lægger op til, at det politisk drøftes, om der ønskes ingen eller fire in-house fødeklinikker i regionen. Pris Det er dyrere at varetage fødsler i in-house fødeklinikker end på fødeafdelingerne, fordi der er behov for ekstra jordemoderbemanding på grund af fødeklinikkernes fysiske adskillelse fra fødeafdelingerne. Hvis der prioriteres fire fødeklinikker (en på hvert fødested), vil der være en ekstra årlig driftsudgift på 12 mio. kr. Der vil uanset model være behov for etableringsomkostninger til udvidelse af kapaciteten til det stigende antal fødsler på ca. 7,2 mio. kr. Hvis der etableres fire fødeklinikker vil der være en merudgift til etablering på ca. 1,2 mio. kr. Fødeklinik uden for hospital (privat fødeklinik) En privat fødeklinik placeret uden for et hospital er bemandet med jordemødre, men har ikke kliniske backup-funktioner i form af gynækologi/obstetrik og pædiatri, herunder neontatologi, samt anæstesiologi (det vil sige speciallægekompetencer i børnesygdomme, herunder nyfødte, kvindesygdomme og fødsler samt bedøvelse). På den baggrund sammenligner Sundhedsstyrelsen fødsel på en privat klinik med en hjemmefødsel i forhold til mulighed for assistance og risiko for overflytning ved komplikationer under fødslen, jf. Sundhedsstyrelsens rådgivning. En privat fødeklinik er for gravide med forventede ukomplicerede fødsler. Hvis der opstår komplikationer i enten graviditeten eller under fødslen overflyttes den gravide til et offentligt hospital. En jordemoder fra en privat fødeklinik kan ikke fortsætte fødslen på et offentligt hospital ved overflytning, da jordemoderen ikke har et ansættelsesforhold i regionen og dermed ikke har et behandlingsansvar relateret til Region Hovedstaden, adgang til regionens it-systemer m.v. Erfaringen fra Region Sjællands private fødeklinik er, at 36% af kvinderne blev overflyttet til hospital i forbindelse med fødslen. En privat fødeklinik forventes at tiltale fødende kvinder, der ønsker at føde i ikke-hospitalslignende omgivelser. En privat fødeklinik forventes ikke at kunne aflaste fødestederne væsentligt i forhold til det stigende antal fødsler, og prisen for en fødsel på en privat fødeklinik forventes at være dyrere end en fødsel på offentligt hospital. Pris På baggrund af erfaringerne fra Region Sjælland, må der påregnes en omkostning på ca kr. pr. gennemført fødsel i privat regi. Etablering af en fælles regional hjemmefødselsordning Region Hovedstaden har de seneste par år oplevet en stigning i antallet af hjemmefødsler på niveau med resten af landet. Således ligger regionens samlede hjemmefødsler nu på ca. 3%, hvilket svarer til ca. 700 fødsler årligt. Etablering af én regional hjemmefødselsordning, som drives af de fire hospitaler, forventes at give god kvalitet i hjemmefødselsordningen og mindske vagtbelastningen på fødestederne. Herudover forventes ordningen af være attraktiv for jordemødrene. Pris Finansieringen af 7,5 mio. kr. til etablering af en fælles regional hjemmefødselsordning forventes at kunne ske inden for rammerne af de udgifter, der under alle omstændigheder skal afsættes til det stigende antal fødsler, og der skal således ikke flyttes midler fra fødeafdelingerne. Udvidelse af kapacitet på de nuværende fødesteder Med en forventet stigning på 22% i antallet af fødsler frem til 2030 er der behov for en udvidelse af den nuværende kapacitet på fødeområdet. Et nyt kvinde-barn center kan først stå klar fra 2022, hvor der allerede forventes at være sket en vækst i antallet af fødsler på 14%. Indtil 2022 må det stigende antal Side 53 af 140

54 fødsler håndteres på de nuværende fødesteder. Efter 2022 er der to scenarier for udbygning af kapaciteten - enten at etablere et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital eller udbygge kapaciteten på eksisterende matrikler. Alle fødeafdelingerne på de eksisterende matrikler skal i de kommende år flytte i nye kvinde-barn centre. Uanset løsning vil væksten i antallet af fødsler i en periode skulle klares med en udbygning af de nuværende fødesteder, selvom fødeafdelingerne skal flytte i nye bygninger sidenhen. Hospitalerne har tilkendegivet, at de alle vil kunne rumme deres nuværende optageområdes forventede vækst i fødsler, uanset om der etableres et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital eller ej, men det vil kræve fysiske udvidelser/tilpasninger både på de nuværende fysiske fødesteder og på de nye kvinde-barn centre, når de er bygget. Nybyggerierne på de nuværende fødesteder er generelt ikke dimensioneret til den forventede vækst, men er relativt fleksible og vil således kunne tilpasses. Det er dog uafklaret, om indflytningen vil medføre nye etableringsomkostninger, men omfanget er også afhængig af beslutningen om, hvorvidt der skal etableres en afdeling på Bispebjerg Hospital. Pris I 2018 vil der skulle ske ombygning på de eksisterende fødesteder, hvor udgiften er opgjort til 7,2 mio. kr. Dertil kommer, at væksten i antal fødsler i 2018 vil skulle finansieres via de i budgettet afsatte midler til kapacitetsudvidelser. Det er vurderingen, at væksten i vil koste i gennemsnit 18 mio. kr. årligt. Frem mod 2029 vil der ske en vækst svarende til yderligere udgifter på 9 mio. kr. årligt. Med en udbygning af kapaciteten på eksisterende fødesteder vil der i 2029 skulle anvendes 154 mio. kr. mere i årlige driftsudgifter i forhold til 2017-niveauet. Denne øgede udgift er uomgængelig og er minimumsomkostningen, uanset hvilken organisationsform der vælges, da den alene er knyttet til det stigende antal fødsler, som vil skulle finansieres under alle omstændigheder. Etablering af kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital er landets næststørste akuthospital. Samtidig er det dét akuthospital, der har de færreste akutte specialer, hvilket betyder, at profilen som akuthospital aktuelt fagligt set ikke er optimal, fordi hospitalet ikke har mulighed for at varetage det samlede populationsansvar for patienterne i området. Etablering af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital har således to formål: For det første vil det sikre hospitalet den samme overordnede profil som regionens og landets øvrige akuthospitaler, hvor almindeligt forekommende sygdomme kan behandles nær borgeren med fokus på sammenhængende forløb uden unødvendige overflytninger. Dermed vil hospitalet i højere grad end i dag få et samlet populationsansvar for borgerne i området, hvor også kvinder og børn kan behandles akut for alle almindeligt forekommende sygdomme. Hospitalsledelserne bakker op om, at Bispebjerg Hospitals faglige profil skal styrkes, så akuthospitalet, i lighed med øvrige akuthospitaler, kan varetage de mest almindeligt forekommende sundhedsydelser for optageområdets borgere, herunder være fødested og behandle børn. For det andet vil etableringen af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital være et bidrag til den fælles regionale håndtering af den kapacitetsudvidelse, der skal sikre, at regionen kan varetage det sigende antal fødsler, der forventes fremadrettet. Et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital kan stå klar i efteråret 2022 og skal indeholde: Fødeafdeling (obstetrisk afdeling) med plads til fødsler/årligt, Børneafdeling (pædiatrisk afdeling) og funktion for nyfødte (neonatologisk funktion), Funktion for kvindesygdomme (gynækologisk funktion) i samarbejde med Rigshospitalet. Det er vurderingen, at der er behov for en særskilt kapacitetsanalyse af det pædiatriske område for at kunne Side 54 af 140

55 organisere specialet hensigtsmæssigt. Besluttes det at etablere et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil der inden for det pædiatriske og det gynækologiske område i et vist omfang skulle flyttes medarbejdere fra de nuværende funktioner til funktionen på Bispebjerg Hospital. Det er endnu ikke klart, hvorvidt der forventes en vækst i aktiviteten inden for gynækologi og pædiatri, og det indgår derfor ikke i beregningerne i sagen. Der vil være behov for yderligere rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på alle fødesteder. Et kvindebarn center på Bispebjerg Hospital vil kunne rumme fødsler pr. år, og fremskrivningen viser, at antallet af fødsler, når det er højest, forventes at stige med fødsler. Det betyder, at ingen af de nuværende fødesteder forventes at blive mindre end i 2016, selvom der etableres et ekstra fødested i regionen. Hvis sundhedsudvalget beslutter at indstille til forretningsudvalget at etablere et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil det have personalemæssige konsekvenser, og beslutningen skal derfor i høring i MED-regi. Udtalelser fra MED-regi vil blive forelagt forretningsudvalget, når sagen skal drøftes her. Pris Etablering af et fødested på Bispebjerg Hospital er isoleret set estimeret til at koste mio. kr. mere i årlige driftsudgifter sammenlignet med udbygning af de eksisterende fødesteder. Den fysiske etablering af et fødested på Bispebjerg Hospital forventes at kunne finansieres inden for rammerne af det igangværende kvalitetsfondsbyggeri, og det ér stadig muligt at tilpasse byggeriet til et nyt kvinde-barn-center. Mulige løsninger vedr. manglende personaleressourcer Den forventede stigning i fødselstallet i Region Hovedstaden og den forventede generelle befolkningsudvikling vil lægge yderligere pres på rekrutteringssituationen, uanset om den nødvendige ekstra kapacitet tilvejebringes på Bispebjerg Hospital eller ved en udvidelse af de eksisterende fødesteder og børne/unge-funktioner. Det stigende fødetal/børnetal i regionen vil sandsynligvis udløse behov for etablering af yderligere vagtlag på flere af de obstetriske afdelinger de kommende år. Derfor bliver rekruttering af et tilstrækkeligt antal jordemødre, fødselslæger (obstetrikere), pædiatere (børnelæger), specialuddannede sygeplejersker m.m. en udfordring, der skal håndteres uanset fremtidig model. Etablering af et ekstra kvinde-barn center i regionen vil forstærke rekrutteringsudfordringer på kort sigt. Administrationen er i gang med at arbejde med mulige løsninger på manglende personaleressourcer på fødeområdet. Manglen på jordemødre er på nuværende tidspunkt den største og mest akutte personaleudfordring. Administrationen ser bl.a. på muligheden for at øge optaget af jordemødre på professionshøjskolen Metropol, bedre vagtplanlægning, oprettelse af et internt vikarkorps for jordemødre m.v. I foråret 2018 er det planen at kortlægge og vurdere behovet for særlige tiltag i forhold til de øvrige faggrupper på fødeområdet, herunder speciallæger i fødsler (obstetrikere), kvindesygdomme (gynækologer), fostre (føtalmedicinere) og nyfødte (neonatologier) samt sygeplejersker og specialister i ultralyd (sonografer). KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingspunkterne går administrationen i samarbejde med hospitalerne i gang med følgende: At arbejde videre med eventuel etablering af fødeklinikker afhængigt af den politiske behandling af sagen, At tilrettelægge og etablere én fælles regional hjemmefødselsordning, At tilrettelægge en løbende midlertidig udvidelse af den kapaciteten på de nuværende fødesteder, herunder afklare finansiering af væksten i antal fødsler, At tilpasse nybyggeriet på Bispebjerg Hospital med henblik på etablering af nyt kvinde-barn-center. Side 55 af 140

56 Sideløbende hermed arbejdes der videre med HR-indsatser på fødeområdet. De nye hospitalsbyggerier er i gang eller under planlægning, herunder også de nye kvinde-barn-centre. Planerne for byggerierne er lagt, men er i nogen udstrækning endnu fleksible. En beslutning om et nyt kvinde-barn-center på Bispebjerg Hospital vil skulle træffes nu, fordi det endnu er muligt at tilpasse byggeriet. Træffes der først beslutning senere, må det forventes at være vanskeligt at tilpasse byggeriet, og det må forventes at være dyrt. Tiltrædes indstillingspunkterne, forventes indsatserne at bidrage til øget kapacitet på fødeområdet i tråd med den forventede stigning i antallet af fødsler, ligesom der opnås en styrket hjemmefødselsordning, som kan give mere ro på fødeafdelingerne og en attraktiv jobprofil for jordemødrene. Afhængigt af udvalgets drøftelser vedr. in-house fødeklinikker vil viften af fødetilbud i regionen eventuelt blive udvidet. Ved etablering af et nyt kvinde-barn-center på Bispebjerg Hospital vil flere fødende kvinder fra planområde Byen få kortere afstand til fødestedet end i dag, da alle fødende kvinder fra Byen i dag ikke føder på Rigshospitalet. Dertil kommer, at Bispebjerg Hospital vil få en mere komplet akutprofil, som vil styrke kvinder og børns mulighed for at få akut behandling for almindelige sygdomme på det nærmeste akuthospital. RISIKOVURDERING Prognosen for fremskrivningen af fødsler er behæftet med usikkerhed. På nuværende tidspunkt er der dog ingen fremskrivningsmodeller, der ikke forventer en vækst i antallet af fødsler. Hvorvidt antallet af fødsler vil falde igen efter 2030, vides ikke. Fødestederne oplever allerede i dag mangel på jordemødre, specialister i ultralyd (sonografer), fødselslæger (obstetrikere) m.v. Der er derfor en risko for, at det ikke er muligt at sikre tilstrækkeligt med personale. Administrationen arbejder med løsningsmodeller på området. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Hvis indstillingspunkterne tiltrædes, vil de økonomiske konsekvenser vedrørende 2018 blive indarbejdet i en økonomirapport, og de økonomiske konsekvenser vedrørende 2019 og frem blive håndteret i forbindelse med budgetlægningen. KOMMUNIKATION Der planlægges udsendt en pressemeddelelse om sundhedsudvalgets beslutning. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES I forlængelse af sundhedsudvalgets behandling skal sagen behandles i forretningsudvalget og i regionsrådet. Hvis sundhedsudvalget beslutter at indstille til forretningsudvalget at etablere et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil det have personalemæssige konsekvenser, og beslutningen skal derfor i høring i MED-regi. Udtalelser fra MED-regi vil blive forelagt forretningsudvalget, når sagen skal drøftes. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Fødeanalyse del II marts 2018.pol.udvalg 2. Bilag 1 til Fødeanalyse del II_06. marts 2018_pol. udvalg 3. Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. fødeområdet i Region Hovedstaden Side 56 af 140

57 14. DISPOSITIONSFORSLAG FOR BØRNERIGET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Med denne sag forelægges dispositionsforslag for BørneRiget på Rigshospitalet til regionsrådets godkendelse. Under forudsætning af at dispositionsforslaget godkendes, igangsættes arbejdet med projektforslag og myndighedsbehandling for BørneRiget. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 1. at godkende dispositionsforslaget for BørneRiget, idet der ikke etableres tresengsstuer i det børneintensive afsnit. De mest syge børn og sårbare familier skal have egen stue. Det pålægges derfor projektorganisationen at finde en løsning, hvor der fx etableres skydedøre på de stuer, der pt. planlægges som tresengsstuer, så de faglige hensyn til oplæring og behov for overvågning også tilgodeses, og 2. at godkende, at arbejdet med projektforslag og myndighedsbehandling for BørneRiget igangsættes. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018: Der blev stillet ændringsforslag af Sophie Hæstorp Andersen på vegne af Socialdemokratiet (A). Det foreslås at indstillingens punkt 1 formuleres således: 1. at godkende dispositionsforslaget for BørneRiget, med den ændring, at der ikke etableres tresengsstuer i det børneintensive afsnit. De mest syge børn og sårbare familier skal have egen stue. Det pålægges derfor projektorganisationen at finde en løsning, hvor der fx etableres skydedøre på de stuer, der pt. planlægges som tresengsstuer, så de faglige hensyn til oplæring og behov for overvågning også tilgodeses. Formanden satte ændringsforslaget under afstemning: For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), O (1), V (3), Ø (1) og Å (1), i alt 15. Imod stemte: 0. Undlod at stemme: 0. I alt 15. Ændringsforslaget til indstillingspunkt 1 var herefter anbefalet. Indstillingspunkt 2 blev anbefalet uden afstemning. Regionsrådets beslutning den 17. april 2018: Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V). SAGSFREMSTILLING Regionen og Ole Kirk s Fond blev med godkendelse af samarbejdsaftalen den 14. juni 2016 enige om i samarbejde at realisere projektet om et hospital for børn, unge og fødende på Rigshospitalet. Foranalysen Vision og principper for verdens bedste børnehospital, som parterne har samarbejdet om, bekræfter de enestående muligheder for her at bygge og drive et innovativt hospital med familiecentreret behandling og pleje, som er designet til de behov, som indlagte børn, unge og fødende og deres familier har fordi familie, teknologi og effektivitet er kædet sammen i en integreret løsning. Med udgangspunkt i visionerne er der igangsat en række udviklingsprojekter, som skal udvikle indholdet i bygningen. Visionen er at bygge verdens bedste hospital til børn, unge og fødende. Et hospitalsbyggeri, der sætter nye standarder for fremtidens behandling og pleje. Et byggeri, der danner rammen om et banebrydende samspil mellem arkitektur, teknologi, organisation, bæredygtighed og drift. Et byggeri der har barnet, den unge, den fødende og deres familier først og sidst. Side 57 af 140

58 Byggefeltet er beliggende i den vestlige del af Rigshospitalets matrikel mod Amorparken og skaterparken i Fælledparken. Det reducerede projekt har et samlet bruttoareal på m², hvoraf ca m² bruttoareal udføres som lukket opvarmet råhus til indretning af ambulatorier til kirurgiske børn og unge samt operationsgange til børn og unge, og har et samlet budget på 2,0 mia. kr. Projektorganisationen modtog udkast til dispositionsforslag fra totalrådgiver den 22. december Det modtagne forslag fremstod som et robust forslag der fulgte linierne i konkurrenceforslaget, men var udfordret på at overholde krav til budget og arealer. Der er efterfølgende gennemført et grundig granskning af forslaget i detaljer. Klinikere og patienter har været involveret i granskningen af dispositionsforslaget i forbindelse med i alt 17 granskningsmøder opdelt på de forskellige funktionsområder. Herunder er der arbejdet med totalrådgiver på at finde løsninger, der indebærer at budgettet for det reducerede projekt kan holdes indenfor totalrammen for projektet. Det har været projektorganisationens ønske at nå frem til et dispositionsforslag med et væsentligt reduceret areal, for at kunne gå ind i projektforslagsfasen med en robust økonomi, herunder en bibeholdelse af reserver til imødegåelse af uforudsete udgifter (UFO puljen). Projektorganisationen og bygherrerådgiver har arbejdet tæt sammen med totalrådgiver om at bringe det fremlagte dispositionsforslag inden for krav til areal og økonomi. Det har betydet en samlet arealbesparelse på ca m2. i forhold til udkast til dispositionsforslaget fremlagt i december 2017 og dermed at dispositionsforslaget nu er inden for krav til både økonomi og areal. Det er administrationens vurdering, at det fremlagte dispositionsforslag leverer på visionerne for BørneRiget. Herunder særligt at leg er integreret i bygningen og konkretiseres endnu mere i fasen mod udarbejdelse af projektforslaget. Det er også vurderingen, at reduktion i areal fra udkast til dispositionsforslag i december 2017 og til det fremlagte dispositionsforslag er sket uden at påvirke nærhederne og de kliniske funktionaliteter. En væsentlig konsekvens af arbejdet med at reducere areal er, at 8. etage er udgået, og der er indført en ekstra finger på etage 7, hvilket reducerer antallet af sengestuer med 28 stk. Der er mulighed for at tilkøbe en 8. etage, som lukket opvarmet råhus til senere indretning, idet 8. etage i det fremlagte dispositionsforslag indgår som en option. Sengereduktionen forventes dog at være realistisk i forhold til den seneste kapacitetsfremskrivning, og den allerede igangsatte omlægning til dagbehandling og hjemmebehandling. Arbejdet med at reducere i arealet betyder også at bygningen er blevet optimeret og trimmet og fremstår som en bygning, der konstruktionsmæssigt er nemmere både at bygge og vedligeholde, hvilket reducerer de økonomiske risici for projektet fremadrettet. I processen med optimering af dispositionsforslaget så det i først omgang ud til, at der ikke ville blive plads til alle fødestuer, som var beskrevet i programmet. Dette er dog løst efterfølgende, og BørneRiget planlægges fortsat med 14 fødestuer og to operationsstuer til kejsersnit. Bygningen rummer desuden stor fleksibilitet og dermed muligheden for at tilpasse sig fremtidens behov, herunder eksempelvis på fødeområdet. Den del af dispositionsforslaget, der omhandler PICU (pædiatrisk intensiv afdeling) på 3. sal, er baseret på et kompromis ud fra faglige anbefalinger fra de klinikker, som i dag behandler PICU børn. Forslaget indebærer her 12 pladser i tresengsstuer og 16 pladser i ensengsstuer. Det er særligt bekymring for bemanding, kompetenceudvikling og mulighed for observation, oplæring og rekruttering, der driver ønsket om flersengsstuer. Det skal dog påpeges, at der er faglig uenighed, da en stor del af klinikerne fastholder at enestuer er de bedste rammer for familierne. I forhold til at skabe gode rammer for familierne også på flersengsstuer vil projektorganisationen i indretningen af disse lægge vægt på, at der stadig vil kunne overnatte en forælder sammen med det syge barn. I BørneRigets intensivafdeling vil infektionspatienter til enhver tid kunne ligge på en ensengsstue, ligesom der også vil være to isolationsstuer i intensivafdelingen. Et andet hensyn er, at sikre det rette høje faglige kompetenceniveau. Der eksisterer ikke en børneintensiv afdeling i Danmark i dag, og der skal derfor arbejdes intenst med uddannelse og kompetenceudvikling. Det fordrer, at personalet kan arbejde tæt på hinanden, og dermed bidrage til den fælles kompetenceudvikling. Side 58 af 140

59 Endelig udspringer kompromisset med en kombination af ensengsstuer og flersengsstuer af erfaringerne fra nogle af de senest åbnede nybyggede børnehospitaler i Norge og Sverige, hvor ensengsstuerne har måttet omdannes til flersengsstuer for at opretholde et tilstrækkeligt højt fagligt niveau i behandlingen. Flersengsstuerne er designet, så de kan omdannes til ensengsstuer på et senere tidspunkt, når Danmarks første børneintensive enhed er vel etableret og kører med et højt fagligt niveau. Byggeriet forventes at stå færdigt i 2023 med idriftsættelse og ibrugtagning i Udtalelse fra den politiske følgegruppe for BørneRiget Den politiske følgegruppe fik på møde den 20. marts 2018 en gennemgang af dispositionsforslaget for BørneRiget. På baggrund af gennemgangen og den efterfølgende drøftelse er det en enig politisk følgegruppe, som bakker fuldt op om det fremlagte dispositionsforslag for BørneRiget. Følgegruppen noterer, at der er tale om et dispositionsforslag, som følger de visioner og principper, der er lagt frem i konkurrenceforslaget og som netop gjorde at 3xn, Arkitema, Niras, Kristine Jensens Tegnestue og Rosan Bosch vandt konkurrencen om at bygge verdens bedste hospital for børn, unge og fødende. Følgegruppen kvitterer for det store arbejde som er lagt i at bearbejde dispositionsforslaget i tæt samarbejde mellem alle parter, herunder totalrådgiver, bygherrerådgiver, Ole Kirk s Fond og byggeorganisationen. Følgegruppe noterer, at dispositionsforslaget følger den arkitektoniske linie fra konkurrenceforslaget ved blandt andet at fastholde fingerplanen og med det funktionelle udgangspunkt i midten af bygningen og fælles rum i fingerspidserne med gode muligheder for ophold og leg. Bygningen fremstår optimeret og med øget fleksibilitet og uden at der er gået væsentligt på kompromis med visioner og principper for bygningen. Den politiske følgegruppe noterer også at leg er integreret i bygningen og i det fremlagte dispositionsforslag ved at skabe gode muligheder for at lege både inde og ude. Ligeledes er det også positivt at sengestuerne giver gode muligheder for at fortsætte familielivet og dermed at skabe trygge rammer for både børn og voksne. Det er noteret, at der i bearbejdningen er sket en reduktion i antallet af senge for til gengæld at sikre et økonomisk robust afsæt for det videre arbejde med at bygge BørneRiget. Den politiske følgegruppe noterer også at reduktionen i antallet af senge er vurderet til at være holdbar blandt andet set i lyset af nye behandlingsformer med øget brug af ambulant behandling og behandlingsmuligheder i hjemmet. Følgegruppen noterer også, at dispositionsforslaget for BørneRiget rummer en stor fleksibilitet i forhold til eksempelvis sengestuer og dermed giver mulighed for at indrette efter forskellige behov som opstår eksempelvis forhold til kapacitet på fødeområdet. Men også giver mulighed for at afskærme på de få intensivstuer, hvor der på baggrund af blandt andet ønsker fra fagprofessionelle, er etableret flere intensivsenge. Den politiske følgegruppe for BørneRiget ser frem til at følge næste fase af projektet frem mod projektforslaget. KONSEKVENSER Hvis indstillingen tiltrædes, vil totalrådgiver igangsætte udarbejdelsen af projektforslaget, der forventes afsluttet og forelagt regionsrådet i december Herefter igangsættes myndighedsprojekt og hovedprojekt. Udførelsen af projektet forventes påbegyndt medio 2020, og med en forventet aflevering medio RISIKOVURDERING Der vil altid være en usikkerhed omkring økonomioverslag af byggerier i dispositionsforslagsfasen. Dette følger af, at anlægsbudgettet - indtil udbudsresultatet foreligger - baserer sig på faglige vurderinger og Side 59 af 140

60 erfaringsbaseret viden og ikke aktuelle og konkrete markedsbaserede priser. Først senere i projekteringsforløbet under hovedprojekteringen kan økonomioverslag blive mere nøjagtige, idet der på det tidspunkt foreligger mere præcise oplysninger om mængder og løsninger. Der er på nuværende tidspunkt ikke indregnet udgifter til teknisk inventar i budgetposten IT og Medico - indkøb og installation. En foreløbig gennemgang af teknisk inventar ved Rigshospitalet og Center for It og Medico viser en forventet udgift på ca. 70 mio. kr., under forudsætning af en genanvendelsesgrad på 0 pct. I forbindelse med projektforslaget fremlægges en samlet plan på for indkøb af udstyr, herunder genanvendelsesmuligheder. Den samlede plan vil indeholde mulighed for at Rigshospitalets apparaturpulje bidrager med indkøb af udstyr i årene op mod indflytning, at Juliane Marie Centrets løbende indkøb bidrager til at udstyr og inventar i vidt omfang kan flytte med ind i den nye bygning, og endelig kan der arbejdes med leasing af udstyr. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, idet projektet i januar 2017 modtog en investeringsbevilling på 216,5 mio. kr. til projektkonkurrence, bygherres projektorganisation, forundersøgelser samt projektering for 2017 og Det forventes at bevilling til udførelsesfasen søges samtidig med, at projektforslaget forelægges regionsrådet i december KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt nogen særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet den 17. april DIREKTØRPÅTEGNING Jens Buch Nielsen / Niels Peter Hansen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 - Beliggenhedsplan 2. Bilag 2 - BESKRIVELSE-DF _del 1 3. Bilag 3 - BESKRIVELSE-DF _del 2 4. Bilag 4 - BESKRIVELSE-DF _del 3 5. Bilag 5 - BESKRIVELSE-DF _del 4 6. Bilag 6 - BESKRIVELSE-DF _del 5 7. Bilag 7 - FORTROLIGT Muligheds- og besparelseskatalog 8. Bilag 8 - Hovedtidsplan 9. Bilag 9 - Ændringsforslag til FU møde fra Socialdemokratiet Side 60 af 140

61 15. TILPASNING AF BEVILLINGER TIL FORSYNINGSARBEJDER PÅ RIGSHOSPITALET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Der har siden 2012 været arbejdet med fornyelse af forsyninger af varme, el og køl på Rigshospitalet. Arbejderne afsluttes i 2018 inden for det afsatte budget, men der er behov for en tilpasning af de investeringsbevillinger, der er givet igennem årene. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 1. at godkende en forhøjelse af tidligere given investeringsbevilling på 22,3 mio. kr. til projekt vedrørende fjernvarmekonvertering på Rigshospitalet, 2. at forhøjelsen finansieres dels af 17,9 mio. kr. af det rådighedsbeløb, der var afsat til formålet i investeringsbudgettet for 2017 og indstillet overført til 2018 i 1. økonomirapport (jf. anden sag på dagsordenen) og dels af et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. fra de øvrige delprojekter, som er nævnt i mødesagen, og at 3. at det rådighedsbeløb på 0,3 mio. kr., der herefter resterer, tilføres regionens kassebeholdning. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 10. april 2018: Anbefalet. Regionsrådets beslutning den 17. april 2018: Godkendt. Charlotte Holtermann (A), Hanne Andersen (A), Susanne Due Kristensen (A), Özkan Kocak (A), Christoffer Buster Reinhardt (C), Freja Södergran (O) og Peter Frederiksen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Lars Rosenørn-Dohn (A), Rie Holst (A), Jarl Feyling (A), Flemming Hørdum Gertsen (A), Paw Karslund (O) og Per Roswall (V). SAGSFREMSTILLING Projektet vedrørende fornyelse af forsyninger af varme, el og køl på Rigshospitalet blev igangsat med regionsrådets godkendelse af sagen i maj Af det samlede omfattende renoverings- og fornyelsesprojekt for hospitalets forsyningsområde er to delprojekter vedrørende tunnelforbindelser dampforsyning til Apoteket gennemført og afsluttet. Center for Ejendomme har i forbindelse med etablering af centeret i 2017 overtaget ansvaret for nedenstående tre delprojekter fra Rigshospitalet: Projekt om højspændingssystem og forarbejder til øvrige forsyninger. Omfatter fremføring af ekstra elforsyning, nye transformer- og koblingsenheder, samt en udbygning af Rigshospitalets nuværende højspændings-ringledningssystem. Projektet er bevilget i 2012 med en ramme på 9 mio. kr. og afsluttes i 2018 med et forventet mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Projekt om etablering af kølekapacitet med henblik på at kunne imødekomme hospitalets stigende behov for køling. Kølingen bruges især som proceskøl til køling af udstyr og maskiner, samt til rum, hvor apparatur afgiver meget varme. Derudover etableres en sikkerhedsforsyning med generel back-up ved driftssvigt i hovedforsyningen. Projektet er bevilget i oktober 2013 med en ramme på 38,9 mio. kr. og afsluttes i 2018 med et forventet mindreforbrug på 3,3 mio. kr. Projekt om konvertering af varmesystemet fra damp- til vandbaseret fjernvarme. Leverandøren af varme til Rigshospitalet (HOFOR) overgår i disse år til vandbaseret fjernvarme i København. I den oprindelige regionsrådssag fra maj 2012 blev dette projekt anslået til 55 mio. kr. Hospitalets efterfølgende forarbejder viste, at projektet i stedet burde kunne gennemføres for 32 mio. kr., hvilket Side 61 af 140

62 var grundlag for investeringsbevillingen i maj 2013 på 31,5 mio. kr. I forbindelse med arbejdet med sagen i løbet af 2016 og 2017 har det imidlertid vist sig, at der har været behov for at gennemføre en række yderligere tilpasningsarbejder i hospitalets forsyningsnet ved overgang til vandbaseret fjernvarme. Sagen forventes afsluttet i 2018 med et forbrug på 53,8 mio. kr. - lidt mindre end det oprindelige skøn. Den samlede udgift, der nu forventes afholdt for de tre projekter, svarer netto til det beløb, der er afsat som rådighedsbeløb på investeringsbudgettet for 2017 inkl. genbevillinger til Der er derfor af bevillingsmæssige årsager behov for en tilsvarende forhøjelse af investeringsbevillingen. Med denne sag søges derfor om en tilpasning af de hidtil givne investeringsbevillinger, jf. nedenstående tabel, hvor bevilling og forbrug er angivet: KONSEKVENSER En godkendelse af indstillingen indebærer, at fjernvarmekonverteringen med en forhøjelse af investeringsbevillingen kan gennemføres rettidigt. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Ved en tiltrædelse af indstillingen meddeles en forhøjelse på 22,3 mio. kr. af investeringsbevillingen til konverteringsprojektet, der blev godkendt af regionsrådet på mødet i maj Forhøjelsen finansieres dels ved mindreforbrug på ialt 4,4 mio. kr. fra de i sagen nævnte øvrige delprojekter, og dels ved anvendelse af 17,9 mio. kr. af det resterende rådighedsbeløb, som var rafsat på investeringsbudgettet for 2017 til sagen. Rådighedsbeløbet er indstillet overført til 2018 i 1. økonomirapport Det udisponerede rådighedsbeløb på 0,3 mio. kr. tilføres regionens kassebeholdning. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. april 2018 og regionsrådet på mødet den 17. april DIREKTØRPÅTEGNING Mogens Kornbo / Søren Helsted JOURNALNUMMER Side 62 af 140