Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi til og med september 2010

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010 Sag nr. 1 Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi til og med september bilag

2 Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 29,2 29,2 29,2 33,2 29,4 29,4 29,4 29,4 29,4 29,4 29,4 29,4 267,6 Nettodrift forbrug 29,2 30,8 31,9 36,0 27,1 24,9 28,0 27,5 29,0 264,5 Mer-/mindreforbrug 0,0 1,5 2,7 2,8-2,3-4,4-1,3-1,8-0,3-3,1 Akk. mer-/mindreforbrug 0,0 1,5 4,2 7,0 4,7 0,3-1,0-2,8-3,1 Mio. kr. 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0 Total for hospitalet 2010 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Amager Hospital - Løn 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 21,5 21,5 21,5 25,4 21,6 21,6 21,6 21,6 21,6 21,6 21,6 21,6 197,9 Lønforbrug 24,7 23,6 22,5 27,5 22,5 17,3 22,2 20,9 22,2 203,4 Mer-/mindreforbrug på løn 3,2 2,1 1,0 2,1 0,9-4,3 0,6-0,7 0,6 5,5 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 3,2 5,3 6,3 8,5 9,4 5,1 5,6 4,9 5,5 30,0 Lønforbrug ,0 20,0 Mio kr. 15,0 10,0 5,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Amager Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 74,9 Øvrig drift forbrug 4,6 7,3 9,4 8,6 5,3 8,0 5,9 6,7 7,4 63,1 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -3,8-1,0 1,1 0,3-3,0-0,3-2,5-1,7-0,9-11,8 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -3,8-4,8-3,7-3,4-6,4-6,8-9,2-10,9-11,8 15,0 Øvrig drift ,0 Mio. kr. 5,0 0,0-5,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -10,0-15,0 Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift Side 1

3 Amager Amager Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget -0,6-0,6-0,6-0,6-0,6-0,6-0,6-0,6-0,6-0,6-0,6-0,6-5,2 Indtægter 0,0-0,2 0,0-0,2-0,7-0,4 0,0 0,0-0,6-2,0 Mer-/mindre indtægt 0,6 0,4 0,6 0,4-0,2 0,2 0,6 0,6 0,0 3,2 Akk. mer-/mindre indtægt 0,6 1,0 1,5 2,0 1,8 2,0 2,6 3,2 3,2 Indtægter ,5 3,0 2,5 2,0 Mio. kr. 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægt Amager Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 31,2 31,2 31,2 32,7 32,7 32,7 32,7 32,7 32,7 32,7 32,7 32,7 257,1 Præsteret aktivitet 30,8 29,4 32,7 31,1 32,2 33,6 31,3 31,0-252,1 Mer-/mindre aktivitet -0,4-1,8 1,5-1,6-0,5 0,9-1,4-1,7-5,0 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet -0,4-2,2-0,6-2,2-2,7-1,8-3,2-5,0 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer Aktivitet ,0 35,0 30,0 25,0 Mio. kr. 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet Side 2

4 Bispebjerg Bispebjerg Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 148,3 136,1 141,0 144,3 96,1 131,9 135,0 142,3 139,1 129,0 140,4 126, ,1 Nettodrift forbrug 147,8 140,9 134,9 149,0 148,1 90,1 128,1 119,4 149, ,2 Mer-/mindreforbrug -0,6 4,8-6,1 4,7 52,0-41,8-6,9-22,9 9,9-6,8 Akk. mer-/mindreforbrug -0,6 4,2-1,9 2,8 54,8 13,0 6,1-16,7-6,8 Mio. kr. 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0-40,0 Total for hospitalet 2010 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Bispebjerg Hospital - Løn 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 111,7 108,4 108,4 127,9 113,9 110,9 110,9 111,7 111,6 110,8 111,0 108, ,4 Lønforbrug 112,9 108,9 103,8 126,9 117,3 108,1 106,9 101,8 110,9 997,5 Mer-/mindreforbrug på løn 1,2 0,5-4,6-1,0 3,4-2,8-4,0-9,9-0,7-17,9 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 1,2 1,7-2,9-3,9-0,5-3,3-7,3-17,2-17,9 140,0 Lønforbrug ,0 100,0 80,0 Mio kr. 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0-40,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Bispebjerg Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 37,9 29,9 34,4 24,0-15,7 29,0 27,9 35,2 28,8 27,5 31,6 21,4 231,4 Øvrig drift forbrug 35,7 37,5 31,7 27,9 33,0-9,0 30,1 21,4 40,0 248,4 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -2,2 7,7-2,8 3,9 48,7-37,9 2,2-13,8 11,2 17,0 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -2,2 5,5 2,7 6,7 55,3 17,4 19,6 5,8 17,0 Mio. kr. Øvrig drift ,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift Side 3

5 Bispebjerg Bispebjerg Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget -1,3-2,2-1,9-7,6-2,1-7,9-3,9-4,6-1,2-9,4-2,2-3,7-32,7 Indtægter -0,9-5,6-0,6-5,8-2,2-9,0-8,9-3,8-1,9-38,6 Mer-/mindre indtægter 0,4-3,4 1,3 1,8 0,0-1,1-5,1 0,9-0,7-5,9 Akk. mer-/mindre indtægt 0,4-3,0-1,7 0,0 0,0-1,1-6,1-5,3-5,9 2,0 Indtægter ,0-2,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Mio. kr. -4,0-6,0-8,0-10,0 Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægt Bispebjerg Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 151,5 143,0 152,6 137,0 148,5 147,7 128,0 134,6 150,3 153,6 154,4 148, ,9 Præsteret aktivitet 145,2 140,4 167,2 143,2 150,0 166,1 126,4 131,0 5, ,8 Mer-/mindre aktivitet -6,3-2,6 14,7 6,2 1,5 18,4-1,6-3,6 31,9 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet -6,3-8,9 5,7 11,9 13,4 31,8 30,3 31,9 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer Aktivitet 2010 Mio. kr. 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet Side 4

6 Bornholm Bornholms Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 30,6 30,7 30,8 33,3 30,9 30,8 30,9 30,9 30,9 30,7 30,7 33,6 279,9 Nettodrift forbrug 25,2 29,0 33,0 33,1 31,6 32,1 31,4 31,7 31,5 278,6 Mer-/mindreforbrug -5,4-1,7 2,2-0,2 0,8 1,2 0,4 0,8 0,7-1,2 Akk. mer-/mindreforbrug -5,4-7,1-5,0-5,2-4,4-3,2-2,8-1,9-1,2 Total for hospitalet 2010 Mio. kr. 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Bornholms Hospital - Løn 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 21,0 21,0 21,0 23,6 21,1 21,1 21,1 21,1 21,1 21,1 21,1 19,0 192,2 Lønforbrug 21,8 21,7 21,1 24,6 22,3 21,5 21,2 22,8 21,3 198,4 Mer-/mindreforbrug på løn 0,7 0,6 0,1 1,0 1,2 0,4 0,1 1,7 0,2 6,2 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 0,7 1,4 1,5 2,5 3,8 4,2 4,3 6,0 6,2 30,0 Lønforbrug ,0 20,0 Mio kr. 15,0 10,0 5,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Bornholms Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 9,9 10,0 10,1 10,0 10,0 10,0 10,1 10,0 10,0 9,9 9,9 20,5 90,2 Øvrig drift forbrug 3,5 7,6 12,7 8,7 9,5 10,8 10,6 9,0 10,5 82,9 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -6,3-2,4 2,6-1,4-0,5 0,7 0,5-1,0 0,5-7,3 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -6,3-8,7-6,1-7,4-8,0-7,2-6,7-7,7-7,3 Øvrig drift ,0 20,0 15,0 Mio. kr. 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift Side 5

7 Bornholm Bornholms Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget -0,3-0,3-0,3-0,3-0,3-0,3-0,3-0,3-0,3-0,3-0,3-5,9-2,5 Indtægter -0,1-0,2-0,9-0,2-0,2-0,2-0,5-0,2-0,2-2,7 Mer-/mindre indtægter 0,2 0,0-0,6 0,1 0,1 0,1-0,2 0,1 0,1-0,1 Akk. mer-/mindre indtægter 0,2 0,2-0,4-0,3-0,2-0,2-0,3-0,2-0,1 Indtægter ,0 0,0-1,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Mio. kr. -2,0-3,0-4,0-5,0-6,0-7,0 Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Bornholms Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 21,6 19,9 23,5 23,5 22,0 23,3 24,2 23,4 24,2 22,6 23,3 23,3 181,3 Præsteret aktivitet 22,0 21,3 26,7 22,2 22,8 25,4 23,5 23,0 2,0 188,9 Mer-/mindre aktivitet 0,4 1,5 3,2-1,3 0,9 2,1-0,7-0,4 7,7 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 0,4 1,8 5,0 3,8 4,7 6,8 6,1 7,7 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer Aktivitet ,0 25,0 20,0 Mio. kr. 15,0 10,0 5,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet Side 6

8 Frederiksberg Frederiksberg Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 53,7 58,2 60,7 71,3 59,9 62,5 43,2 57,8 54,4 55,1 56,1 57,0 521,6 Nettodrift forbrug 48,9 68,6 62,0 66,7 61,9 57,0 53,0 56,5 51,4 525,9 Mer-/mindreforbrug -4,7 10,3 1,3-4,7 2,0-5,5 9,8-1,3-3,0 4,3 Akk. mer-/mindreforbrug -4,7 5,6 6,9 2,3 4,3-1,2 8,6 7,3 4,3 Total for hospitalet ,0 70,0 60,0 50,0 Mio. kr. 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Frederiksberg Hospital - Løn 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 41,7 42,4 42,4 52,0 44,3 42,6 41,6 39,5 40,8 41,0 40,7 40,9 387,3 Lønforbrug 45,7 43,8 41,1 48,3 45,9 41,3 42,3 41,9 40,5 390,8 Mer-/mindreforbrug på løn 4,0 1,4-1,2-3,7 1,6-1,3 0,7 2,5-0,4 3,5 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 4,0 5,4 4,2 0,5 2,1 0,8 1,4 3,9 3,5 60,0 Lønforbrug ,0 40,0 Mio kr. 30,0 20,0 10,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Frederiksberg Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 12,3 18,8 21,2 22,2 20,8 22,7 25,4 21,2 21,9 21,0 21,7 22,1 186,5 Øvrig drift forbrug 3,4 27,7 23,2 21,4 21,2 19,1 33,4 16,6 19,4 185,3 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -8,9 9,0 2,0-0,8 0,5-3,6 8,0-4,7-2,6-1,2 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -8,9 0,1 2,1 1,3 1,7-1,9 6,1 1,4-1,2 Øvrig drift 2010 Mio. kr. 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift Side 7

9 Frederiksberg Frederiksberg Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget -0,3-2,9-2,9-2,9-5,2-2,9-23,8-2,9-8,4-6,9-6,3-6,1-52,2 Indtægter -0,2-3,0-2,3-3,0-5,2-3,5-22,6-2,0-8,4-50,2 Mer-/mindre indtægter 0,1-0,1 0,6-0,1 0,0-0,5 1,2 0,9-0,1 2,0 Akk. mer-/mindre indtægt 0,1 0,0 0,6 0,5 0,5 0,0 1,1 2,0 2,0 5,0 0,0-5,0 Indtægter 2010 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Mio. kr. -10,0-15,0-20,0-25,0-30,0 Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægt Frederiksberg Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 63,5 62,1 67,6 50,8 58,0 58,3 49,1 55,0 65,3 64,2 67,5 63,9 464,4 Præsteret aktivitet 58,3 55,6 69,5 54,7 60,9 64,2 52,8 54,4 5,8 476,2 Mer-/mindre aktivitet -5,1-6,5 1,9 3,9 2,9 5,9 3,7-0,7 11,8 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet -5,1-11,6-9,8-5,9-3,0 3,0 6,6 11,8 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer Mio. kr. 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0 Aktivitet 2010 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet Side 8

10 Frederikssund Frederikssund Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 20,5 23,6 21,6 18,8 20,4 19,5 22,0 19,1 17,7 18,4 18,2 18,2 183,1 Nettodrift forbrug 23,7 20,8 20,0 22,6 19,7 20,4 19,5 18,5 17,1 182,4 Mer-/mindreforbrug 3,3-2,8-1,6 3,8-0,6 0,9-2,5-0,7-0,6-0,8 Akk. mer-/mindreforbrug 3,3 0,5-1,1 2,7 2,1 3,0 0,5-0,2-0,8 25,0 Total for hospitalet ,0 15,0 Mio. kr. 10,0 5,0 0,0-5,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Frederikssund Hospital - Løn 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 16,8 16,7 15,2 15,2 16,7 15,8 14,9 14,9 14,8 14,7 14,5 14,5 141,0 Lønforbrug 16,4 16,0 15,8 19,0 17,5 16,5 15,1 15,1 14,8 146,3 Mer-/mindreforbrug på løn -0,4-0,7 0,6 3,8 0,8 0,7 0,2 0,2 0,0 5,3 Akk. mer-/mindreforbrug på løn -0,4-1,1-0,5 3,3 4,2 4,9 5,0 5,2 5,3 25,0 Lønforbrug ,0 15,0 Mio kr. 10,0 5,0 0,0-5,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Frederikssund Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 5,2 8,3 7,9 5,1 5,2 5,2 8,6 5,7 4,3 5,2 5,2 5,2 55,3 Øvrig drift forbrug 8,7 6,2 5,5 5,0 3,9 5,4 6,2 4,7 4,0 49,5 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 3,6-2,2-2,4-0,1-1,3 0,2-2,4-1,0-0,3-5,8 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift 3,6 1,4-1,0-1,0-2,3-2,1-4,5-5,5-5,8 Øvrig drift ,0 8,0 6,0 4,0 Mio. kr. 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift Side 9

11 Frederikssund Frederikssund Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget -1,5-1,5-1,5-1,5-1,5-1,5-1,5-1,5-1,5-1,5-1,5-1,5-13,2 Indtægter -1,4-1,4-1,3-1,4-1,7-1,4-1,7-1,4-1,7-13,4 Mer-/mindre indtægt 0,1 0,1 0,1 0,1-0,2 0,0-0,2 0,1-0,3-0,2 Akk. mer-/mindre indtægter 0,1 0,2 0,3 0,4 0,2 0,2 0,0 0,1-0,2 Indtægter ,4 Mio. kr. 0,0-0,4-0,8 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -1,2-1,6-2,0 Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Frederikssund Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 23,1 22,3 27,2 23,3 24,8 24,3 25,7 25,3 21,0 26,8 27,3 23,1 195,7 Præsteret aktivitet 24,9 22,9 23,5 23,6 24,1 24,5 25,4 25,9 1,30 196,1 Mer-/mindre aktivitet 1,8 0,6-3,7 0,3-0,7 0,2-0,3 0,6 0,4 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 1,8 2,5-1,2-0,9-1,5-1,3-1,6 0,4 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer Aktivitet ,0 25,0 20,0 Mio. kr. 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet Side 10

12 Gentofte Gentofte Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 103,0 100,4 100,2 111,3 108,1 103,9 102,5 96,7 101,5 100,5 98,0 99,7 927,4 Nettodrift forbrug 118,8 109,2 114,4 120,5 112,4 117,2 83,8 108,9 111,4 996,5 Mer-/mindreforbrug 15,8 8,9 14,2 9,2 4,3 13,3-18,7 12,2 9,8 69,0 Akk. mer-/mindreforbrug 15,8 24,7 38,9 48,1 52,4 65,7 47,0 59,2 69,0 140,0 Total for hospitalet ,0 100,0 Mio. kr. 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Gentofte Hospital - Løn 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 75,0 72,1 71,6 82,6 79,4 75,2 73,8 68,0 72,8 71,8 69,3 71,0 670,5 Lønforbrug 80,5 80,0 78,1 91,6 85,9 80,1 77,3 71,7 81,4 726,7 Mer-/mindreforbrug på løn 5,5 7,9 6,6 8,9 6,5 4,9 3,5 3,7 8,6 56,2 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 5,5 13,4 20,0 28,9 35,4 40,3 43,9 47,6 56,2 Mio kr. 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Lønforbrug 2010 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Gentofte Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 37,7 38,0 38,4 38,4 38,4 38,5 38,4 38,4 38,4 38,4 38,4 38,5 344,7 Øvrig drift forbrug 48,4 34,8 44,1 35,2 34,0 52,0 26,3 31,7 32,1 338,7 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 10,7-3,3 5,7-3,2-4,4 13,6-12,1-6,7-6,3-6,0 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift 10,7 7,5 13,2 10,0 5,6 19,2 7,0 0,3-6,0 Øvrig drift ,0 50,0 40,0 Mio. kr. 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift Side 11

13 Gentofte Gentofte Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget -9,8-9,7-9,7-9,8-9,8-9,8-9,7-9,7-9,7-9,8-9,7-9,8-87,7 Indtægter -10,2-5,6-7,8-6,3-7,5-14,9-19,9 5,5-2,2-68,9 Mer-/mindre indtægter -0,4 4,2 1,9 3,5 2,2-5,2-10,1 15,2 7,6 18,8 Akk. mer-/mindreforbrug indtægt -0,4 3,8 5,7 9,2 11,4 6,2-3,9 11,3 18,8 45,0 Indtægter ,0 25,0 Mio. kr. 15,0 5,0-5,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -15,0-25,0 Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindreforbrug indtægt Gentofte Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 121,4 109,0 122,9 111,9 121,9 119,3 92,8 106,0 124,0 120,5 120,0 133,1 905,3 Præsteret aktivitet 114,5 111,8 126,4 110,8 115,5 132,4 99,0 109,5 10,6 930,6 Mer-/mindre aktivitet -6,9 2,8 3,5-1,2-6,4 13,1 6,2 3,5 25,3 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet -6,9-4,1-0,5-1,7-8,1 5,0 11,2 25,3 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer Mio. kr. 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0 Aktivitet 2010 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet Side 12

14 Glostrup Glostrup Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 116,1 104,9 106,7 119,7 113,1 111,2 107,7 105,8 106,3 109,7 115,4 64,0 991,5 Nettodrift forbrug 132,4 125,5 143,6 130,7 125,5 147,5 90,5 91,2 119, ,8 Mer-/mindreforbrug 16,3 20,6 36,9 11,0 12,4 36,2-17,2-14,6 13,6 115,2 Akk. mer-/mindreforbrug 16,3 36,9 73,8 84,8 97,2 133,4 116,2 101,7 115,2 Total for hospitalet ,0 140,0 120,0 Mio. kr. 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Glostrup Hospital - Løn 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 84,7 83,9 85,7 98,6 92,0 90,2 86,6 84,7 85,3 88,3 93,9 58,1 791,7 Lønforbrug 95,0 91,7 88,5 104,1 95,1 96,7 76,0 84,8 91,2 823,0 Mer-/mindreforbrug på løn 10,3 7,8 2,8 5,5 3,1 6,5-10,7 0,0 5,9 31,3 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 10,3 18,1 20,9 26,4 29,5 36,0 25,3 25,3 31,3 Lønforbrug ,0 100,0 80,0 Mio kr. 60,0 40,0 20,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Glostrup Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 44,4 34,0 34,0 34,1 34,1 34,0 34,1 34,1 34,1 34,4 34,4 18,9 316,9 Øvrig drift forbrug 38,4 34,4 56,3 29,6 28,8 52,7 39,7 28,3 30,8 339,1 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -6,0 0,4 22,3-4,5-5,3 18,7 5,7-5,7-3,3 22,2 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -6,0-5,6 16,6 12,1 6,8 25,6 31,2 25,5 22,2 Øvrig drift ,0 50,0 40,0 Mio. kr. 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift Side 13

15 Glostrup Glostrup Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget -13,0-13,0-13,0-13,0-13,0-13,0-13,0-13,0-13,0-13,0-13,0-13,0-117,1 Indtægter -1,0-0,6-1,2-3,0 1,6-2,0-25,2-21,9-2,1-55,3 Mer-/mindre indtægter 12,1 12,4 11,8 10,1 14,6 11,0-12,2-8,9 10,9 61,8 Akk. mer-/mindre indtægt 12,1 24,4 36,2 46,3 60,9 71,9 59,7 50,8 61,8 Indtægter ,0 60,0 40,0 Mio. kr. 20,0 0,0-20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -40,0 Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægt Glostrup Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 115,4 105,6 123,7 107,0 111,8 114,7 93,3 101,0 120,2 116,3 115,1 106,6 872,5 Præsteret aktivitet 106,2 99,6 116,8 101,8 110,0 123,1 92,7 97,2 19,8 867,1 Mer-/mindre aktivitet -9,2-6,0-6,9-5,2-1,8 8,3-0,7-3,7-5,4 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet -9,2-15,2-22,1-27,3-29,1-20,8-21,4-5,4 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer Aktivitet ,0 120,0 100,0 80,0 Mio. kr. 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0-40,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet Side 14

16 Helsingør Helsingør Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 13,8 14,1 13,8 14,7 13,6 14,5 13,6 16,3 14,6 13,6 13,7 14,5 129,0 Nettodrift forbrug 13,8 15,9 14,6 15,5 14,4 16,1 15,0 13,9 13,9 133,2 Mer-/mindreforbrug 0,0 1,8 0,9 0,9 0,8 1,6 1,4-2,4-0,7 4,2 Akk. mer-/mindreforbrug 0,0 1,8 2,6 3,5 4,4 5,9 7,3 4,9 4,2 Mio. kr. 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0 Total for hospitalet 2010 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Helsingør Hospital - Løn 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 11,4 10,3 10,4 12,4 11,1 11,0 11,2 11,2 11,1 11,1 11,1 11,2 100,1 Lønforbrug 11,3 11,2 11,3 13,0 12,6 12,0 11,4 10,5 10,9 104,3 Mer-/mindreforbrug på løn -0,1 0,8 0,9 0,6 1,6 1,0 0,2-0,7-0,2 4,2 Akk. mer-/mindreforbrug på løn -0,1 0,8 1,7 2,3 3,8 4,9 5,1 4,5 4,2 14,0 Lønforbrug ,0 10,0 Mio kr. 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Helsingør Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 2,4 3,8 3,4 2,4 2,5 3,5 2,5 5,1 3,5 2,5 2,5 4,9 29,1 Øvrig drift forbrug 2,5 4,7 3,4 2,7 1,8 4,2 3,7 3,4 3,0 29,4 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 0,1 0,9 0,0 0,3-0,7 0,7 1,1-1,7-0,5 0,3 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift 0,1 1,0 1,0 1,3 0,6 1,3 2,5 0,8 0,3 6,0 Øvrig drift ,0 4,0 Mio. kr. 3,0 2,0 1,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift Side 15

17 Helsingør Helsingør Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget 0,0 0,0 0,0-0,1 0,0 0,0-0,1 0,0 0,0-0,1 0,0-1,5-0,2 Indtægter 0,0 0,0-0,1-0,1 0,0-0,2-0,1 0,0-0,1-0,6 Mer-/mindre indtægter 0,0 0,0-0,1 0,0 0,0-0,2 0,0 0,0 0,0-0,3 Akk. mer-/mindre indtægter 0,0 0,0-0,1-0,1-0,1-0,3-0,3-0,3-0,3 1,0 Indtægter ,5 Mio. kr. 0,0-0,5-1,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -1,5-2,0 Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Helsingør Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 15,7 14,3 15,9 15,2 17,1 16,7 15,6 17,2 16,9 17,3 16,9 17,6 127,7 Præsteret aktivitet 16,4 14,6 17,3 16,6 17,5 17,6 15,5 15,0 2,0 132,6 Mer-/mindre aktivitet 0,8 0,3 1,4 1,4 0,4 0,8-0,1-2,2 4,9 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 0,8 1,1 2,6 3,9 4,3 5,2 5,1 4,9 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer Aktivitet 2010 Mio. kr. 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet Side 16

18 Herlev Herlev Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 224,1 236,7 240,1 249,7 238,0 257,9 249,5 131,8 232,1 228,8 228,4 255, ,0 Nettodrift forbrug 251,6 236,2 255,5 267,3 254,2 256,6 231,4 150,3 220, ,4 Mer-/mindreforbrug 27,5-0,5 15,3 17,7 16,2-1,3-18,1 18,5-11,9 63,4 Akk. mer-/mindreforbrug 27,5 27,0 42,3 60,0 76,2 74,9 56,8 75,3 63,4 300,0 Total for hospitalet ,0 200,0 Mio. kr. 150,0 100,0 50,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Herlev Hospital - Løn 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 159,3 158,9 157,2 175,3 163,6 164,1 159,2 154,5 159,9 165,2 164,4 165, ,9 Lønforbrug 172,6 164,6 161,8 194,8 173,4 162,9 153,0 151,1 160, ,6 Mer-/mindreforbrug 13,3 5,8 4,7 19,5 9,8-1,2-6,2-3,3 0,5 42,7 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 13,3 19,0 23,7 43,2 53,0 51,8 45,6 42,3 42,7 250,0 Lønforbrug ,0 Mio kr. 150,0 100,0 50,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Herlev Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 68,7 81,8 86,9 78,3 78,3 97,7 94,3 81,4 90,5 81,9 82,3 122,6 758,0 Øvrig drift forbrug 79,6 74,1 95,4 75,4 84,4 99,8 80,6 75,8 61,8 726,9 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 10,9-7,6 8,5-3,0 6,1 2,1-13,7-5,6-28,7-31,1 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift 10,9 3,3 11,8 8,8 14,9 17,0 3,3-2,4-31,1 Øvrig drift ,0 120,0 100,0 80,0 Mio. kr. 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0-40,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift Side 17

19 Herlev Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget -4,0-3,9-3,9-3,9-3,9-3,9-3,9-104,1-18,2-18,2-18,2-32,5-149,9 Indtægter -0,7-2,5-1,7-2,8-3,6-6,1-2,2-76,6-1,9-98,2 Mer-/mindre indtægt 3,3 1,4 2,2 1,1 0,3-2,2 1,8 27,5 16,4 51,8 Akk. mer-/mindre indtægter 3,3 4,7 6,9 8,0 8,3 6,2 7,9 35,4 51,8 Herlev Mio. kr. 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0-40,0-60,0-80,0-100,0-120,0 Indtægter 2010 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Herlev Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 261,9 239,2 265,0 241,0 238,5 246,6 208,2 227,7 263,5 259,2 264,7 231, ,0 Præsteret aktivitet 243,4 243,4 273,4 225,3 234,6 252,8 200,4 208,8 64, ,5 Mer-/mindre aktivitet -18,5 4,3 8,5-15,8-3,9 6,2-7,8-18,9 18,5 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet -18,5-14,2-5,8-21,5-25,4-19,2-27,0 18,5 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer 300,0 Aktivitet ,0 200,0 Mio. kr. 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet Side 18

20 Hillerød Hillerød Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 162,4 168,8 169,7 186,6 178,9 161,2 164,9 165,4 174,7 173,7 170,6 196, ,6 Nettodrift forbrug 176,0 180,5 188,3 204,6 177,8 176,4 176,4 165,3 161, ,1 Mer-/mindreforbrug 13,6 11,7 18,6 18,0-1,1 15,2 11,5-0,1-12,9 74,5 Akk. mer-/mindreforbrug 13,6 25,2 43,9 61,9 60,8 76,1 87,6 87,5 74,5 250,0 Total for hospitalet ,0 Mio. kr. 150,0 100,0 50,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Hillerød Hospital - Løn 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 133,9 129,9 129,8 152,5 143,1 136,9 134,5 131,3 137,2 141,1 137,3 135, ,2 Lønforbrug 143,4 135,8 133,6 159,8 145,3 124,4 130,4 127,6 133, ,4 Mer-/mindreforbrug på løn 9,5 5,8 3,7 7,2 2,2-12,5-4,1-3,7-4,0 4,1 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 9,5 15,3 19,1 26,3 28,5 16,0 11,8 8,2 4,1 Lønforbrug 2010 Mio kr. 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Hillerød Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 29,7 41,2 42,7 39,3 40,2 42,4 39,9 41,2 42,7 39,5 40,3 69,7 359,3 Øvrig drift forbrug 33,1 52,7 52,3 47,9 37,9 54,5 52,5 41,2 33,7 405,9 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 3,4 11,6 9,7 8,6-2,3 12,1 12,6 0,0-9,0 46,6 Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift 3,4 15,0 24,6 33,3 31,0 43,1 55,7 55,6 46,6 Øvrig drift 2010 Mio. kr. 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift Side 19

21 Hillerød Hillerød Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget -1,2-2,3-2,9-5,2-4,4-18,1-9,6-7,1-5,2-7,0-7,0-8,9-56,0 Indtægter -0,5-8,0 2,3-3,0-5,4-2,4-6,5-3,5-5,1-32,2 Mer-/mindre indtægter 0,7-5,7 5,2 2,2-1,0 15,7 3,0 3,6 0,1 23,8 Akk. mer-/mindre indtægter 0,7-5,1 0,1 2,4 1,4 17,0 20,1 23,7 23,8 Mio. kr. 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0-25,0 Indtægter 2010 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Hillerød Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 159,3 153,8 174,5 159,2 161,4 165,6 135,4 151,3 165,9 166,6 170,4 157, ,6 Præsteret aktivitet 169,7 156,2 184,1 154,5 159,2 169,7 131,1 146,5 42, ,1 Mer-/mindre aktivitet 10,3 2,4 9,6-4,8-2,1 4,0-4,3-4,8 52,5 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 10,3 12,8 22,3 17,6 15,4 19,5 15,2 52,5 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer Aktivitet 2010 Mio. kr. 200,0 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet Side 20

22 Hvidovre Hvidovre Hospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 163,6 148,6 148,0 173,9 157,8 145,2 156,3 141,4 146,1 141,3 143,8 130, ,9 Nettodrift forbrug 191,9 182,4 173,8 195,6 186,3 125,5 157,4 124,0 171, ,8 Mer-/mindreforbrug 28,3 33,8 25,8 21,7 28,5-19,7 1,1-17,3 25,8 127,9 Akk. mer-/mindreforbrug 28,3 62,0 87,8 109,5 138,0 118,3 119,5 102,1 127,9 250,0 Total for hospitalet ,0 Mio. kr. 150,0 100,0 50,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Hvidovre Hospital - Løn 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 115,1 115,5 115,3 141,2 118,1 112,5 112,4 112,7 113,4 110,9 110,7 110, ,0 Lønforbrug 134,0 129,8 126,2 148,4 127,7 100,8 127,9 111,0 131, ,4 Mer-/mindreforbrug på løn 19,0 14,3 11,0 7,2 9,7-11,7 15,5-1,7 18,1 81,4 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 19,0 33,3 44,2 51,5 61,1 49,5 65,0 63,2 81,4 Lønforbrug ,0 140,0 120,0 Mio kr. 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Hvidovre Hospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 62,5 47,1 46,7 46,7 53,7 46,7 57,9 47,2 46,7 46,7 49,2 37,5 455,0 Øvrig drift forbrug 58,1 54,1 49,6 48,3 59,8 50,8 63,3 46,0 42,2 472,2 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -4,4 7,0 3,0 1,6 6,1 4,2 5,4-1,2-4,4 17,2 Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift -4,4 2,6 5,6 7,2 13,3 17,4 22,9 21,6 17,2 Mio. kr. Øvrig drift ,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift Side 21

23 Hvidovre Hvidovre Hospital - Indtægter 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget -14,0-14,0-14,0-14,0-14,0-14,0-14,0-18,6-14,0-16,3-16,1-17,5-130,2 Indtægter -0,2-1,5-2,1-1,1-1,2-26,2-33,7-32,9-1,9-100,8 Mer-/mindreindtægt 13,7 12,5 11,9 12,8 12,7-12,2-19,8-14,4 12,1 29,3 Akk. mer-/mindreindtægt 13,7 26,2 38,1 50,9 63,6 51,4 31,6 17,2 29,3 80,0 Indtægter ,0 Mio. kr. 40,0 20,0 0,0-20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -40,0 Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindreindtægt Hvidovre Hospital - Aktivitet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 179,2 161,4 186,1 162,8 176,3 171,8 146,3 171,7 178,7 182,9 183,6 165, ,6 Præsteret aktivitet 187,5 169,8 200,6 169,3 173,4 186,8 152,1 162,3 3, ,8 Mer-/mindre aktivitet 8,3 8,4 14,5 6,6-2,9 14,9 5,8-9,4 50,2 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 8,3 16,8 31,3 37,8 34,9 49,9 55,7 50,2 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer 250,0 Aktivitet ,0 Mio. kr. 150,0 100,0 50,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet Side 22

24 Psykiatrien Psykiatrien - Total for hospitalet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 214,1 213,8 191,3 241,8 226,1 191,6 215,8 222,0 228,5 222,7 215,9 250, ,1 Nettodrift forbrug 237,0 207,5 207,3 225,7 208,0 235,0 204,7 167,6 219, ,9 Mer-/mindreforbrug 22,9-6,3 16,0-16,1-18,0 43,4-11,2-54,3-9,5-33,2 Akk. mer-/mindreforbrug 22,9 16,6 32,6 16,5-1,6 41,8 30,6-23,7-33,2 Total for hospitalet ,0 250,0 200,0 Mio. kr. 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Psykiatrien - Løn 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 179,8 179,7 182,0 204,2 188,1 182,3 178,2 174,1 179,9 174,1 174,1 191, ,4 Lønforbrug 185,9 179,0 179,6 209,7 185,2 173,5 176,7 168,1 177, ,0 Mer-/mindreforbrug på løn 6,1-0,6-2,4 5,5-3,0-8,8-1,5-6,0-2,6-13,4 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 6,1 5,4 3,0 8,5 5,5-3,3-4,7-10,7-13,4 Lønforbrug ,0 200,0 150,0 Mio kr. 100,0 50,0 0,0-50,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Psykiatrien- Øvrig drift 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 34,3 34,1 37,1 37,6 37,9 35,9 37,6 47,9 48,6 48,7 67,2 85,6 351,0 Øvrig drift forbrug 53,8 29,4 30,9 36,2 24,1 67,6 29,9 25,6 45,6 343,1 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 19,5-4,7-6,2-1,4-13,8 31,7-7,7-22,3-3,0-7,9 Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift 19,5 14,8 8,6 7,2-6,6 25,1 17,4-5,0-7,9 100,0 Øvrig drift ,0 60,0 Mio. kr. 40,0 20,0 0,0-20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift Side 23

25 Psykiatrien Psykiatrien-Indtægter 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægtsbudget 0,0 0,0-27,7 0,0 0,0-26,5 0,0 0,0 0,0 0,0-25,4-26,9-54,3 Indtægter -2,7-0,9-3,2-20,2-1,3-6,1-2,0-26,0-3,9-66,2 Mer-/mindre indtægt -2,7-0,9 24,6-20,2-1,3 20,5-2,0-26,0-3,9-11,9 Akk. mer-/mindre indtægter -2,7-3,7 20,9 0,8-0,5 20,0 18,0-8,0-11,9 Indtægter ,0 20,0 10,0 Mio. kr. 0,0-10,0-20,0-30,0-40,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Side 24

26 Rigshospitalet Rigshospital - Total for hospitalet 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Nettodrift budget 326,9 362,7 306,3 367,8 339,6 321,7 351,0 317,9 314,2 328,6 323,2 367,3 3008,2 Nettodrift forbrug 347,1 342,6 351,2 360,3 319,6 349,8 318,4 279,1 253,9 2922,1 Mer-/mindreforbrug 20,2-20,1 45,0-7,5-20,1 28,1-32,6-38,8-60,3-86,1 Akk. mer-/mindreforbrug 20,2 0,2 45,1 37,6 17,5 45,6 13,1-25,8-86,1 Total for hospitalet 2010 Mio. kr. 450,0 375,0 300,0 225,0 150,0 75,0 0,0-75,0-150,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Rigshospital - Løn 2010 Mio.kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Lønbudget 295,4 292,5 289,5 333,1 318,1 298,7 293,8 279,5 290,0 296,9 291,6 295, ,7 Lønforbrug 319,1 288,5 289,4 354,2 315,6 300,6 298,0 270,7 294, ,0 Mer-/mindreforbrug på løn 23,7-4,0-0,1 21,1-2,6 1,8 4,2-8,8 4,1 39,3 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 23,7 19,7 19,6 40,7 38,1 39,9 44,1 35,3 39,3 Lønforbrug 2010 Mio kr. 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Rigshospital - Øvrig drift 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Øvrig drift budget 202,0 228,1 191,3 197,2 191,1 191,6 197,1 194,8 196,4 202,7 207,5 236,1 1789,7 Øvrig drift forbrug 154,0 181,6 212,6 167,0 180,4 190,5 151,6 167,1 179,8 1584,5 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -48,0-46,5 21,3-30,2-10,8-1,1-45,5-27,8-16,6-205,2 Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift -48,0-94,5-73,2-103,4-114,2-115,3-160,8-188,5-205,2 Øvrig drift 2010 Mio. kr. 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0-100,0-150,0-200,0-250,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift Side 25

27 Rigshospitalet Rigshospital - Indtægter 2010 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Januar til september Indtægsbudget -170,5-157,9-174,5-162,5-169,7-168,7-139,9-156,4-172,2-172,2-175,8-171, ,2 Indtægter -126,0-127,5-150,8-160,9-176,4-141,3-131,2-158,7-219, ,4 Mer-/mindre indtægt 44,5 30,4 23,7 1,6-6,7 27,4 8,7-2,2-47,7 79,8 Akk. mer-/mindre indtægter 44,5 75,0 98,7 100,3 93,6 121,0 129,7 127,5 79,8 Indtægter ,0 100,0 50,0 Mio. kr. 0,0-50,0-100,0-150,0-200,0-250,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Rigshospital - Aktivitet 2010 Mio. kr takster Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende færdigreg. Januar til august Præstationsbudget 465,1 430,1 485,8 437,1 460,9 465,1 375,0 423,2 475,1 470,1 474,5 455, ,3 Præsteret aktivitet 451,3 428,3 499,7 425,4 451,8 476,8 380,1 405,7 40, ,5 Mer-/mindre aktivitet -13,9-1,8 13,9-11,8-9,2 11,7 5,2-17,5 17,1 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet -13,9-15,7-1,8-13,5-22,7-11,0 34,6 17,1 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i august måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer Aktivitet ,0 500,0 400,0 Mio. kr. 300,0 200,0 100,0 0,0-100,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet Side 26

28 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010 Sag nr. 2 Emne: Status for implementering af hospitals- og psykiatriplanen 1 bilag

29 Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 Region Hovedstaden Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 November 2010 Region Hovedstaden

30 Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning Politisk aftale maj Gennemførte ændringer i perioden maj - november Planlagte ændringer i Ansøgninger til statens kvalitetsfond Status for Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning Bilagsoversigt...9 2

31 Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan Indledning Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 blev vedtaget i maj 2007, og de indeholder regionsrådets planer for udviklingen af regionens hospitaler og de psykiatriske centre. Planerne danner overordnet grundlag for den nødvendige tilpasning af opgavefordelingen mellem henholdsvis hospitalerne og centrene. Formålet med Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 er at skabe et fremtidssikret hospitals- og psykiatrivæsen, der kan levere behandling af høj kvalitet. Planerne samler en række behandlingstilbud på færre enheder for derved at styrke den faglige kvalitet i behandlingen og give et bedre grundlag for forskning og udvikling. Samtidig skal planerne imødekomme krav om nærhed, sammenhængende forløb, driftsoptimering, et attraktivt uddannelses- og arbejdsmiljø samt rekruttering og fastholdelse. Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 implementeres løbende, og der er allerede gennemført meget store dele af dem siden vedtagelsen. De dele af planerne, det har været muligt at gennemføre uden større nybyggeri er allerede iværksat. Den hurtige implementering af dele af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 er sket for at sikre borgerne i regionen de fordele, der umiddelbart kan opnås ved omlægning af opgaver. Det har samtidig været nødvendigt med en hurtig implementering nogle steder, fordi det er vanskeligt at fastholde personalet på de afdelinger, der skal flyttes. Hertil kommer, at regionens økonomiske situation har fordret en hurtig realisering af rationaliseringsmulighederne. Den hurtige implementering har været mulig at gennemføre som følge af ledig kapacitet på nogle af hospitalerne, og ikke mindst fordi det har været muligt at lave midlertidige løsninger. I forhold til den videre implementering vil det i højere grad kræve større ny- og ombyggeri at gennemføre omlægningerne, og der vil være en større afhængighed mellem mulighederne for at flytte en funktion. Det har været - og er fortsat - en stor udfordring, at være ansat i en organisation, som skal implementere planer af denne størrelsesorden. Personalet ved regionens hospitaler har i kraft af en stor arbejdsindsats, høj faglighed og ikke mindst en positiv indstillinger overfor forandringer bidraget til, at det har været muligt at implementere store dele af planerne på 3½ år samtidig med, at behandlingsaktiviteten er øget. Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 indeholder udover selve planen beskrivelser af regionens visioner og sundhedspolitiske hensigtserklæringer på en række tværgående områder, herunder ledelse og medarbejdere, kvalitet, uddannelse, forskning, forebyggelse, it, information og kommunikation samt samarbejdsrelationer. Udviklingen på disse områder behandles særskilt i afrapporteringer for de enkelte områder, som forelægges Regionsrådet løbende over året, og vil derfor ikke blive adresseret i nærværende statusrapport. Regionsrådet får to gange årligt en status for implementeringen af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007, første gang i november I denne statusrapport november 2010 er hovedfokus, hvad der er sket siden sidste statusrapport, som blev forelagt regionsrådet i maj 2010, og hvad der implementeres i 2011 jf. aftalen om regionens budget for

32 Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan Politisk aftale maj 2010 Regionen modtog primo oktober 2009 ekspertpanelets tilbagemelding på førscreeningen af 2. ansøgningsrunde til statens kvalitetsfond. I tilbagemeldingen tilkendegiver ekspertpanelet, at projektet på Bispebjerg og projektet vedr. et nyt hospital ved Hillerød kan forvente at blive positivt vurderet i screeningen i forbindelse med fase 2. Ekspertpanelet tilkendegav endvidere, at det i vurderingen af projektet vedrørende Bispebjerg Hospital er blevet vægtet, at der med projektet skabes et nærmest nyt somatisk hospital, og der samtidig skabes rammer for en samling af psykiatrien i planlægningsområde Byen. Endvidere vurderer ekspertpanelet ved en samlet vurdering af de to fremsendte alternativer for Hillerød Hospital; udbygning af det eksisterende Hillerød Hospital og bygning af et nyt hospital ved Hillerød, at et nyt hospital vil være mest i overensstemmelse med en moderne sygehusstruktur og de fastlagte principper. Det fremgik desuden af tilbagemeldingen, at i forhold til en senere positiv prioritering af et bar mark hospital, vil der være behov for en revurdering af Hospitalsplan 2007 for akutbetjening i den nordlige del af regionen, da ekspertpanelet mener, at dette vil muliggøre en samlet set mere rationel drift med færre matrikler. På den baggrund indgik partierne: Socialdemokraterne, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre d. 18. maj 2010 en ny aftale om den fremtidige hospitals- og psykiatristruktur. Aftalen har en række konsekvenser for den nuværende hospitalsstruktur og de to planer, men grundlæggende bygger den videre på den akutstruktur og overordnede deling af opgaver, der er mellem regionens hospitaler og indenfor psykiatrien. 3. Gennemførte ændringer i perioden maj - november 2010 Der er siden sidste statusrapport blev forelagt regionsrådet i maj 2010 fortsat gennemført en række omlægninger. Der er foretaget: Ledelsesmæssige sammenlægninger. I flere tilfælde er de ledelsesmæssige sammenlægninger sket før en fysisk flytning af funktionen for derved at sikre den fremtidige koordinering, arbejdsdeling og flytning af funktioner samt for at understøtte fastholdelse af personalet i fusionsprocessen. Samling og flytning af funktioner. En række funktioner er sammenlagt og flyttet for at sikre et patientgrundlag, der understøtter et fagligt niveau med høj kvalitet samt sikrer en lige adgang til funktionerne for borgerne i hele regionen. Omlægning i optageområde. Som led i implementeringen af planerne er der foretaget en række omlægninger i hospitalernes og centrenes optageområder, både for at sikre at de nye kommuner og bydelsgrænser harmonerer med optageområde grænserne og for at sikre funktionernes patientgrundlag. En samlet oversigt over de omlægninger, der er foretaget i perioden maj november 2010 (begge måneder inklusiv) fremgår af skema A. 4

33 Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 Skema A DATO Specialer Fra Hospital Til Hospital Bemærkning 2010/05 Tand-,mund-, og kæbekirurgi Glostrup Rigshospitalet Funktionsflytning 2010/07 Kirurgi Glostrup Hvidovre 2010/07 Anæstesiologi Rigshospitalet Glostrup 2010/09 Skadestruer Helsingør Akut kirurgi funktionsflytning Ledelsesmæssig overtagelse af Respirationscenter ØST Sammenlægning af AMA og skadestuen 2010/10 Reumatologi Hvidovre Glostrup Ambulant aktivitet 2010/10 Reumatologi Amager Glostrup Ambulant aktivitet 2010/10 Ortopædkirurgi Glostrup Hvidovre Akut ortopædkirurgi, funktionsflytning 2010/10 Neurokirurgi Rigshospitalet Glostrup 2010/10 Neurokirurgi Glostrup Rigshospitalet Funktionsflytning, samling af rygkirurgien Funktionsflytning, samling af kraniekirurgien 4. Planlagte ændringer i 2011 Den 9. september 2010 indgik partierne: Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre aftale om regionens budget for Budget 2011 indeholder en række strukturelle besparelser og implementering af stordriftsfordele, hvor det er muligt samtidig med, at der ikke slækkes på faglige krav og intentioner: Demensenheder I 2010 er påbegyndt det organisatoriske arbejde med at etablere demensenheder i regionen, som forventes gennemført i Gynækologi og obstetrik og pædiatri flyttes fra Gentofte Hospital Hvilket involverer Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Herlev Hospital og Hillerød Hospital. Flytningerne sker ved justering af optageområder. Thoraxkirurgi Udefunktion på Gentofte Hospital flyttes til Rigshospitalet. 5

34 Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 Respirationscenter Øst Centret er pr 1. juli 2010 overtaget ledelsesmæssigt af Glostrup Hospital. Centret forventes at kunne flytte til Glostrup Hospital ultimo Dialysesatellit Etableres på Hvidovre Hospital med organisatorisk tilknytning til Herlev Hospital. Intensivafsnit: Intensivafsnit på Frederikssund og Helsingør Hospitaler nedlægges og kapaciteten øges på Hillerød Hospital. Intern medicin, neurologi, ortopædkirurgi og gastrokirurgi Optageområde Furesø og Egedal kommuner flyttes fra Frederikssund og Hillerød Hospital til Herlev Hospital. Mikrobiologi Betjening af Glostrup Hospital flytter fra Herlev Hospital til Hvidovre Hospital. Karkirurgi Akut karkirurgi flytter fra Gentofte Hospital til Rigshospitalet. Allergologi Laboratoriedelen flytter fra Rigshospitalet til Gentofte Hospital. Hørsholm Hospital lukkes Den elektive ortopædkirurgi fra Hørsholm Hospital flyttes samlet til Gentofte Hospital. Den akutte kirurgi og ortopædkirurgi i Nord samles på Hillerød Hospital som forudsat i Hospitalsplan Derudover samles den øvrige elektive ortopædkirurgiske og kirurgiske aktivitet fra Nord på Hillerød Hospital. Rygkirurgi flyttes fra Hørsholm Hospital til Glostrup Hospital, og reumatologi fra Hørsholm Hospital flyttes til Helsingør Hospital. Frederikssund Hospitals afdeling for neurorehabilitering i Esbønderup lukkes Afdelingen flyttes til Frederikssund Hospital med det antal senge, der svarer til opgavevaretagelsen som beskrevet i Hospitalsplan Øre/næse/halsspecialet omorganiseres Afdelingen på Gentofte Hospital overgår til elektiv klinik under ledelse af Rigshospitalet. Rigshospitalet fortsætter med de nuværende regions- og højtspecialiserede funktioner og varetager desuden akutfunktionen for Planlægningsområde Byen og Syd. Hillerød Hospital overtager akutfunktionen for Planlægningsområde Midt. Hillerød Hospital betjener Planlægningsområde Nord hvad angår audiologi. Det vil blive nærmere analyseret, hvorvidt optageområdet skal udvides med Planlægningsområde Midt. Vestegnens Lungeklinik Klinikken knyttes til Hvidovre Hospital. Klinikken er i dag organisatorisk tilknyttet Gentofte Hospital. 6

35 Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 Ortopædkirurgi Det elektive center på Gentofte Hospital har egen ledelse og får egen lægestab på det ortopædkirurgiske område. Radiologisk afdeling på Frederiksberg Hospital Ændres til udefunktion på Frederiksberg Hospital betjent fra Bispebjerg Hospital. Anæstesiologisk afdeling på Frederiksberg Hospital Ændres til udefunktion betjent på Bispebjerg Hospital. Etablering af akutmodtagelse ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Etablering af akutmodtagelse ved Psykiatrisk Center Ballerup Byggeprojekt igangsættes. Etablering af akutmodtagelse ved Psykiatrisk Center Hvidovre Byggeprojekt igangsættes. Etablering af akutmodtagelse ved Psykiatrisk Center Glostrup Søges igangsat. Voksenpsykiatri: Optageområde ændring for Rudersdal Kommune Skal fremover betjenes af Psykiatrisk Center. Nordsjælland. Organisatorisk sammenlægning af Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Gentofte Samt forberedelse af fysisk samling på matriklen i Ballerup. 5. Ansøgninger til statens kvalitetsfond Implementeringen af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 kræver både større og mindre om- og nybygning på alle regionens hospitaler og på en del af de psykiatriske centre. Der skal de kommende år forventeligt gennemføres 6 større bygge- og anlægsprojekter i Region Hovedstaden med finansiering fra den statslige kvalitetsfond. Regionsrådet har den 23. marts 2010 besluttet at nedsætte seks politiske følgegrupper til at følge planlægnings- og byggeprocessen for disse projekter. De politiske følgegrupper inddrages i planlægningen af byggeprojekterne, herunder forud for forelæggelse for regionsrådet af byggeprogram, ansøgning til statens kvalitetsfond, anlægsbevillingsforslag mv. 6. Status for Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning Sundhedsstyrelsen opdeler funktionerne indenfor de forskellige specialer i hovedfunktioner, som er almindelige og hyppige funktioner, og specialfunktioner, der er de sjældne, dyre og/eller komplicerede funktioner. På baggrund af Sundhedsstyrelsens afgørelse om placeringen af regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner (specialfunktioner) på offentlige og privathospitaler 7

36 Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 udmeldte Sundhedsstyrelsen i juni 2010 specialevejledninger for alle specialer undtagen ortopædkirurgien, idet der udestod en yderlig faglig afklaring af dette speciale. Specialevejledningen for ortopædkirurgi blev udmeldt af Sundhedsstyrelsen den 20. oktober 2010, herunder styrelsens afgørelse til regionen. Administrationen finder, at specialevejledningen for ortopædkirurgi giver en passende fordeling af specialfunktioner på områdehospitalerne og Rigshospitalet i overensstemmelse med regionens Hospitalsplan Der udestår fortsat en afklaring af placeringen af de rygkirurgiske specialfunktioner i specialevejledningerne for ortopædkirurgi og neurokirurgi, idet afgrænsningen af funktionerne ikke har været tilstrækkeligt ensartede i de to vejledninger. På den baggrund skal regionerne og privathospitalerne senest den 12. november 2010 indsende en fornyet ansøgning til Sundhedsstyrelsen om, hvordan de rygkirurgiske specialfunktioner ønskes placeret. Endvidere vil styrelsen snarligt iværksætte en fornyet ansøgningsproces vedrørende enkeltstående specialfunktioner indenfor forskellige specialer, hvor det har været nødvendigt for styrelsen at afklare disse yderligt. Endelig vil styrelsen iværksætte en ansøgningsproces for placeringen af udviklingsfunktioner, som ikke har været omfattet af den allerede gennemførte ansøgningsproces. Sundhedsstyrelsens specialeplan skal være implementeret senest den 1. januar Regionen skal i november 2010 indsende begrundelse til styrelsen, såfremt der er specialfunktioner, hvor rettidig implementering ikke er mulig, fx på grund af forudsætning om byggeri eller på grund af aktuelt manglende kapacitet. For ortopædisk kirurgi samt de rygkirurgiske funktioner i ortopædisk kirurgi og neurokirurgi gælder dog, at specialevejledningerne skal være implementeret senest den 1. juni

37 Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt over gennemførte ændringer affødt af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 opdelt på hospitaler fra maj 2007 til november

38 Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 Bilag 1: Oversigt over de gennemførte omlægninger siden Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 blev vedtaget til og med november 2010 Nedenfor er i kronologisk rækkefølge og for hvert hospital redegjort for de hidtil gennemførte omlægninger som følge af hospitalsplanen og psykiatriplanen. Som skitseret i rapporten sondres der mellem ledelsesmæssige/organisatoriske omlægninger (herunder udefunktioner), flytning af funktioner og omlægninger af optageområder. I oversigten er ændringer kun anført under det hospital, de er flyttet til (og ikke under det hospital, de er flyttet fra). I de tilfælde, hvor der er tale om, at der er sket en ledelsesmæssig sammenlægning af to afdelinger, hvorefter den ene fortsætter som en ude- eller samarbejdsfunktion betjent af medarbejdere fra det hospital, hvor ledelsen er forankret, er dette anført som udefunktion under det hospital, som har ledelsen. Bisperg Hospital Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008/02 Dermatologi- venerologi Hørsholm Funktionsflytning 2008/03 Intensiv afsnit Frederiksberg Funktionsflytning 2008/06 Fælles akutmodtagelse Ny funktion 2008/06 Kirurgi Gentofte Optageområde Ryvang Øst 2008/06 Kirurgi Amager Optageområde Christianshavn 2008/06 Kirurgi Hvidovre Optageområde Vanløse 2008/10 Ortopædkirurgi Amager Optageområde Christianshavn 2009/01 Klinisk farmakologi Gentofte Udefunktion 2009/01 Arbejds- og miljømedicin Glostrup Udefunktion 2009/01 Arbejds- og miljømedicin Hillerød Udefunktion 2009/01 Klinisk farmakologi Rigshospitalet Udefunktion 2009/03 Diagnostisk radiologi Frederiksberg Udefunktion 2009/04 Lungemedicin Gentofte Optageområde tidligere KA - Lungecancer 2009/06 Intern medicin Amager Optageområde Christianhavn 2009/06 Intern medicin Frederiksberg Optageområde Indre Nørrebro 2009/06 Geriatri Frederiksberg Optageområde Indre Nørrebro 2009/10 Neurologi Amager Optageområde Christianshavn 2009/10 Neurologi Frederiksberg Optageområde Indre Nørrebro 2009/10 Neurologi Hvidovre Optageområde Vanløse - Akut apopleksi 2009/12 Arbejds- og miljømedicin Glostrup Funktionsflytning (oversigten over Bispebjerg Hospital fortsætter på næste side) 10

39 Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 Bisperg Hospital (fortsat) Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2010/01 Intern medicin Gentofte Optageområde Ryvang Øst 2010/01 Gastroenterologi Gentofte Optageområde Ryvang Øst 2010/01 Kardiologi Gentofte Optageområde Ryvang Øst 2010/01 Lungemedicin Gentofte Optageområde Ryvang Øst 2010/04 Ortopædkirurgi Gentofte Optageområde Ryvang Øst - elektiv 2010/04 Ortopædkirurgi Herlev Optageområde Ryvang Øst - akut 2010/04 Ortopædkirurgi Hvidovre Optageområde Vanløse Frederiksberg Hospital Tidspunkt Specialer Fra hospital Bemærkning 2009/03 Skadestuer Sammenlægning af AMA og skadestuen 2009/06 Intern medicin Hvidovre Optageområde Vanløse 2009/06 Reumatologi Hvidovre Optageområde Vanløse 2009/06 Reumatologi Gentofte Optageområde Ryvang Øst 2009/06 Reumatologi Bispebjerg Sengebåren aktivitet 2009/10 Reumatologi Amager Optageområde Christianshavn 2009/10 Neurologi Hvidovre Optageområde Vanløse - rehabilitering - Apopeksi 2009/11 Reumatologi Bispebjerg Ambulant aktivitet 2010/03 Urologi Amager Overtagelse af aktiviteten i Syd i samarbejde med Rigshospitalet Frederikssund Hospital Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008/01 Neurologi Esbønderup Neurorehabilitering 2010/01 Skadestuer Sammenlægning af AMA og skadestuen 11

40 Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 Gentofte Hospital Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008 Skadestuer Sammenlægning af AMA og skadestuen 2008/01 Kirurgi Enhed for rationelt planlagt kirurgi 2008/01 Audiologi Bispebjerg Udefunktion 2008/01 Allergologi Rigshospitalet Udefunktion 2008/10 Karkirurgi Rigshospitalet varicepatienter 2009/01 Reumatologi Herlev Funktionsflytning 2009/04 Øre-næse-hals Hillerød Optageområde tidligere FA 2009/04 Øre-næse-hals Rigshospitalet Optageområde tidligere HS 2009/06 Lungemedicin Frederikssund Lungecancer 2009/08 Reumatologi Hørsholm Optageområde tidligere FA 2009/09 Allergologi Hillerød Funktionsflytning 2010/01 Intern medicin Hillerød Optageområde Birkerød 2010/01 Gastroenterologi Hillerød Optageområde Birkerød 2010/01 Kardiologi Hillerød Optageområde Birkerød 2010/01 Lungemedicin Hillerød Optageområde Birkerød 2010/01 Gynækologi og obstetrik Frederiksberg Udefunktion - elektiv gynækologi fra Rigshospitalet 2010/01 Neurologi Frederikssund Optageområde Birkerød (apopleksi rehab.) 2010/01 Allergologi Rigshospitalet Funktionsflytning Glostrup Hospital Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008/09 Øjensygdomme Frederiksberg Udefunktion 2008/09 Øjensygdomme Hillerød Udefunktion 2008/09 Øjensygdomme Rigshospitalet Udefunktion 2009 Pædiatri Herlev Udefunktion 2009/06 Reumatologi Hvidovre Udefunktion 2009/08 Øjensygdomme Rigshospitalet Flytning af akut øjenvagt 2009/10 Reumatologi Hvidovre Sengebåren aktivitet 2009/10 Neurologi Amager Akut apopleksi og TCI 2009/10 Neurologi Hvidovre Apopleksi 2009/10 Neurologi Hvidovre Udefunktion - afsnit for traumatisk hjerneskade 2009/10 Øjensygdomme Hillerød Sengebåren aktivitet 2010/02 Øjensygdomme Rigshospitalet Funktionsflytning af øjenfunktioner, der ikke skal blive på Rigshospitalet 2010/04 Ortopædkirurgi Hvidovre Rygkirurgi 12

41 Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 Glostrup Hospital (flytninger siden afrapporteringen i maj 2010) Dato Specialer Fra Hospital Bemærkninger 2010/07 Anæstesiologi Rigshospitalet Ledelsesmæssig ovetagelse af Respirationscenter Øst 2010/10 Reumatologi Amager Funktionsflytning af ambulant aktivitet 2010/10 Reumatologi Hvidovre Funktionsflytning af ambulant aktivitet 2010/10 Neurokirurgi Rigshospitalet Etablering af Videncenter for Rygsygdomme Helsingør Hospital Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2009/09 Intern medicin Hillerød Optageområde Hørsholm Helsingør (flytninger siden afrapporteringen i maj 2010) Dato Specialer Fra Hospital Bemærkninger Sammenlægning af AMA og 2010/09 Skadestuer skadestue 13

42 Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 Herlev Hospital Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2007/10 Hæmatologi Hillerød Funktionsflytning 2008 Hæmatologi Rigshospitalet Specialfunktioner for planlægningsområde tidl. FA 2008/01 Fælles akutmodtagelse Ny funktion 2008/01 Kirurgi Gentofte Samarbejdsfunktion 2008/01 Plastikkirurgi Helsingør Funktionsflytning 2008/01 Ortopædkirurgi Gentofte Samarbejdsfunktion 2008/01 Urologi Frederikssund Udefunktion 2008/04 Plastikkirurgi Rigshospitalet Specialiserede funktioner - optageområde tidligere FA 2008/04 Ortopædkirurgi Gentofte Elektiv samarbejdsfunktion 2008/04 Kirurgi Gentofte Akut gastro-kirurgi for optageområde Gentofte, Søllerød, Lyngby-Taarbæk 2008/04 Mammakirurgi Hørsholm Funktionsflytning 2008/04 Ortopædkirurgi Gentofte Akut ortopædkirurgi 2008/04 Gynækologi og obstetrik Gentofte Akut gynækologi 2008/05 Urologi Glostrup Hjemtagning af udefunktion 2009/01 Urologi Gentofte Hjemtagning af udefunktion 2009/01 Gynækologi og obstetrik Glostrup Udefunktion 2009/02 Børnekirurgi Glostrup Elektiv kirurgi på 2-15 årige børn 2009/02 Børnekirurgi Hillerød Elektiv kirurgi på 2-15 årige børn 2009/04 Neurologi Neurologisk afdelingsledelse (ny) 2010/01 Gynækologi og obstetrik Glostrup Funktionsflytning 2010/01 Pædiatri Glostrup Ekskl. Ambulatorie og center for handicappede 2010/01 Neurologi Gentofte Akut apopleksi 2010/02 Urologi Frederikssund Akut urologi 14

43 Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 Hillerød Hospital Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008 Fælles akutmodtagelse Ny funktion 2008 Anæstesiologi Frederikssund Udefunktion 2008 Diagnostisk radiologi Frederikssund Udefunktion 2008 Klinisk biokemi Frederikssund Udefunktion 2008 Diagnostisk radiologi Helsingør Udefunktion 2008 Klinisk biokemi Helsingør Udefunktion 2008/01 Kirurgi Hørsholm Dagkirurgi 2008/01 Kirurgi Frederikssund Udefunktion 2008/01 Ortopædkirurgi Frederikssund Udefunktion 2008/01 Palliativ enhed Frederikssund Udefunktion 2008/01 Kirurgi Helsingør Udefunktion 2008/01 Ortopædkirurgi Helsingør Udefunktion 2008/01 Ortopædkirurgi Hørsholm Udefunktion Samling af 2008/09 Intern medicin endokrinologiske funktioner 2008/09 Intern medicin Samling af akutte pacemakerpatienter og hjerteklapspatienter 2009 Anæstesiologi Helsingør Udefunktion 2009/01 Gastroenterologi Helsingør Ledelsesmæssig sammenlægning 2009/09 Intern medicin Helsingør Optageområde Græsted/Gileleje kommune 2009/09 Infektionsmedicin Helsingør Funktionsflytning 2010/03 Ortopædkirurgi Frederikssund Akut ortopædkirurgi 15

44 Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 Hvidovre Hospital Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008 Fælles akutmodtagelse Ny funktion 2008/01 Ortopædkirurgi Amager Udefunktion 2008/01 Pædiatri Amager Udefunktion 2008/01 Ortopædkirurgi Glostrup Udefunktion 2008/03 Pædiatri Amager Funktionsflytning 2008/05 Kirurgi Amager Akut kirurgi 2008/09 Kirurgi Amager Udefunktion 2008/09 Anæstesiologi Amager Udefunktion 2008/09 Klinisk biokemi Amager Udefunktion 2008/09 Ortopædkirurgi Amager Akut ortopædkirurgi 2008/09 Intensiv afsnit Amager Funktionsflytning 2009/02 Anæstesiologi Amager Smerteklinik 2009/06 Intern medicin Glostrup Optageområde Brøndby 2009/06 Geriatri Glostrup Optageområde Hvidovre 2009/12 Kirurgi Glostrup Flytning af akut kirurgi for optageområde Brøndby 2010/01 Kirurgi Glostrup Samarbejdsfunktion - ny elektiv enhed 2010/01 Gynækologi og obstetrik Glostrup Akut gynækologi - planlægningsområde Syd samt Vanløse og Bispebjerg 2010/02 Gynækologi og obstetrik Glostrup Fødsler - optageområde Tårnby og Dragør 2010/04 Infektionsmedicin Herlev Optagområdeflytning Hvidovre Hospital (flytninger siden afrapporteringen i maj 2010) Dato Specialer Fra Hospital Bemærkninger Funktionsflytning af akut 2010/07 Kirurgi Glostrup kirurgi 2010/07 Klinisk Mikrobiologi Herlev Betjening af Glostrup Hospitaæ Funktionsflytning af akut 2010/10 Ortopædkirurgi Glostrup ortopædkirurgi 16

45 Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 Rigshospitalet Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2007/10 Thoraxkirurgi Gentofte Ventrikel-, Cardia og Øsofacancer 2008/01 Hæmatologi Gentofte Udefunktion - Trombose 2008/01 Karkirurgi Gentofte Udefunktion 2008/01 Thoraxkirurgi Gentofte Udefunktion - thoraxanæstesi 2008/01 Gynækologi og obstetrik Frederiksberg Udefunktion 2008/01 Thoraxkirurgi Gentofte Udefunktion 2008/01 Gynækologi og obstetrik Gentofte Udefunktion 2008/01 Pædiatri Gentofte Udefunktion 2008/01 Klinisk immunologi Samlet regional blodbank 2008/04 Plastikkirurgi Herlev Optageområde tidligere KA 2008/04 Børnekirurgi Gentofte Optageområde Ryvang Øst 2008/04 Gynækologi og obstetrik Gentofte Akut gynækologi for optageområde Ryvang Øst 2008/04 Tand- mund- og kæbekirurgi Glostrup Udefunktion 2008/04 Tand- mund- og kæbekirurgi Hillerød Udefunktion 2008/06 Hæmatologi Herlev Optageområde Tårnby, Dragør og Hvidovre 2008/06 Hæmatologi Herlev Specialfunktioner for planlægningsområde Syd og Byen 2009 Mammakirurgi Herlev Optageområde tidligere KA 2009/04 Ortopædkirurgi Herlev Kompliceret sarkomkirurgi 2009/04 Øre-næse-hals Hillerød Cancer 2009/04 Øre-næse-hals Gentofte Ændret opgavefordeling 2010/01 Hæmatologi Gentofte Funktionsflytning - trombosecentret 2010/01 Gynækologi og obstetrik Frederiksberg Fødsler 2010/02 Tand- mund- og kæbekirurgi Hillerød Funktionsflytning 2010/05 Tand- mund- og kæbekirurgi Glostrup Funktionsflytning Rigshospitalet (flytninger siden afrapporteringen i maj 2010) Dato Specialer Fra Hospital Bemærkninger 2010/05 Tand-,mund-, og kæbekirurgi Glostrup Funktionsflytning PC Amager Dato Specialer Fra hospital Bemærkning Samling af 2008/01 Psykiatri distriktspsykiatri 2008/10 Psykiatri Nattelukning af skadestue 17

46 Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 PC Ballerup Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008/03 Psykiatri Etablering af OPUS-team 2009/01 Psykiatri PC Nordsjælland Optageområde Stenløse og Ølstykke 2009/06 Psykiatri Etablering af OP-team PC København Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008/01 Psykiatri PC Bornholm Ny ledelsesstruktur 2008/01 Psykiatri PC Amager Optageområde Christianshavn 2008/10 Psykiatri PC Rigshospitalet Optageområde Indre Nørrebro 2008/10 Psykiatri PC Bispebjerg Optageområde Ydre Østerbro 2008/10 Psykiatri Nattelukning af skadestue 2009/02 Psykiatri Samling af distriktspsykiatri på Strandboulevarden 2009/12 Psykiatri PC Rigshospitalet Skadestue 2010/01 Psykiatri Fusion af PC Rigshopsitalet og PC Bispebjerg PC Frederiksberg Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008/01 Psykiatri PC Hvidovre Optageområde Vanløse 2008/10 Psykiatri Nattelukning af skadestue PC Gentofte Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008/10 Psykiatri Nattelukning af skadestue PC Glostrup Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008/03 Psykiatri Etablering af OP-team 2008/03 Psykiatri Etablering af OPUS-team 2008/09 Psykiatri Samling af distriktspsykiatri i Ishøj 2008/09 Psykiatri PC Albertslund Samling af distriktspsykiatri i Glostrup 2009/03 Psykiatri PC Sct. Hans Specialfunktionen for senhjerneskadede 2009/12 Psykiatri Samling af distriktspsykiatri i Brøndby 18

47 Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 PC Hvidovre Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2008/01 Psykiatri PC Glostrup Optageområde Hvidovre PC Nordsjælland Dato Specialer Fra hospital Bemærkning 2009/03 Psykiatri Etablering af OPUS-team PC Sct. Hans Dato Specialer Fra hospital Bemærkning Specialiserede 2008/01 Psykiatri PC Frederiksberg rehabilitering 19

48 Status for implementering af Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan

49 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010 Sag nr. 3 Emne: Status for forebyggelse og strategi for kronisk sygdom 2 bilag

50 OVERSIGT OVER KRONIKERPROJEKTERNE INDSATSER Kompetenceudvikling Patientuddannelser og egenomsorg Forløbskoordination It-understøttelse Evaluering DELPROJEKTER Den regionale koordinerende funktion (projekt 2) Anne Hvenegaard, Lisa Sterby, Lise Bonnevie, Julia Willer Dallerup, Lone Holm, Kristina Johansen & Anne Frølich Facilitatorkorps til implementering af forløbsprogrammer (projekt 4) 14 mio. kr. Eva Branner Fælles Skolebænk (projekt 3) 7 mio. kr. Maj Thomsen Udvikling af patientuddannelsesprogrammer (projekt 12) 12 mio. kr. Kirsten Granhøj Helle Hilding-Nørkjær Patientstyret AK-behandling (projekt 13a) 3,4 mio. kr. (Julia Willer Dallerup) Patientportal (projekt 14) 1,3 mio. kr. Lone Holm Sunddialog (projekt 15) 9 mio. kr. Lasse Strand-Holm Afprøvning af model til sikring af efterbehandling for hjerte-kar-patienter (projekt 9) 1,6 mio. kr. Hanne Rasmusen Udvikling af forløbskoordination (projekt 10) 1,8 mio. kr. (Lise Bonnevie) Kommunal praksiskoordinator (projekt 11) 1,5 mio. kr. Mona-Lene Kjærgaard It-understøttelse af forløbsprogrammer (projekt 5) 10 mio. kr. Søren Vingtoft Udbredelse af MedCom standarder (projekt 6) 8 mio. kr. Annette Lyneborg Nielsen Steen Ørnstedt Forebyggelsesportalen (Sundheds- og forebyggelses tilbud) 0,5 mio. kr. Conni Christiansen ICPC-udbredelse (projekt 8) 0,6 mio. kr. Per Veng Jensen Evaluerings- og analysemodellen (projekt 16) 5 mio. kr. Anne Frølich Kristina Johansen Estimering af behov for sundhedsfaglige ydelser (projekt 17) 0,4 mio. kr. Peter Lange Optimering af tværsektorielt sammenhængende forløb (projekt 18) 3,7 mio. kr. Dorte Høst Telemedicin (projekt 13b) 4,9 mio. kr. Judith Lørup Rindum Implementerings- og samarbejdsprojekter (projekt 1) Anni Vejrup (Hillerød Hospital), Bente Skov Bonde (Helsingør Hospital), Berit Juhl (Frederiksberg Hospital), Dorte Høst (Bispebjerg Hospital), Jens Albæk (Frederikssund Hospital), Bente Hansen (Herlev Hospital), Lotte Hede (Gentofte Hospital), Morten Finnemann (Glostrup Hospital), Stine Relsted Fahnøe (Hvidovre Hospital), Pernille Wedel (Bornholm Hospital), Susanne Østergaard (Amager Hospital), Tonny Jensen (Rigshospitalet) Hospitalsprojekt Projekter i almen praksis Fælles projekter hospitaler, kommuner og almen praksis

51 16. september 2010 Region Hovedstaden Enhed for Udvikling og Kvalitet Nyhedsbrev nr. 2 Kronikerprogrammet Bedst mulig behandling og rehabilitering til borgere med en kronisk sygdom Kronikerprogrammet kører over de næste to år og går ud på, at hospitaler, almen praksis og kommuner i tæt samarbejde får implementeret de forløbsprogrammer, der er udviklet for foreløbigt KOL og diabetes type 2. Flere forløbsprogrammer er på vej, og de vil naturligvis indgå i implementeringen, når de er klar. Målet er at sikre den bedst mulige opsporing, behandling og rehabilitering af borgere med en kronisk sygdom. I nyhedsbrevene orienterer vi om programmets status. Du kan læse mere på Indhold i nyhedsbrevet Enhed for Udvikling og Kvalitet Region Hovedstaden 1. Kort nyt 2. Den Fælles Skolebænk kører pilottest i efteråret 3. Facilitatorordningen søger 12 lægelige konsulenter og 2 organisationskonsulenter 4. Evalueringsmodel under udvikling 5. Programsekretariatet Den Koordinerende Funktion - er på plads. 6. Materiale fra temamøde om forløbskoordination og orienteringsmøde med kommunerne i august. 7. Fremtidige aktiviteter 1. Kort nyt Der er 18 projekter i programmet, der på forskellig vis bidrager til at understøtte forløbsprogrammerne for kronikere, og det går som planlagt i langt de fleste projekter. Vi har lavet et lille uddrag af den seneste afrapportering: Implementerings- og samarbejdsprojektet Projektet er programmets største og selve livsnerven i implementeringen. Det er i dette projekt implementeringen af forløbsprogrammerne skal gennemføres.

52 Stort set alle hospitaler har nu ansat en projektleder med midler fra programmet, på nær to, hvor stillingerne er slået op. Efteråret er sat af til at lave en kortlægning for hvert hospitals optageområde. Kortlægningen skal vise, hvor langt man er kommet i optageområderne med at implementere forløbsprogrammerne for KOL og diabetes type 2, så der dernæst kan laves handlingsplaner for hvert optageområde. Kontaktperson: Konsulent Lise Bonnevie, lise.bonnevie@regionh.dk Rekruttering af lægelige konsulenter Fire af projekterne i Kronikerprogrammet henvender sig i særlig grad til almen praksis og i tre af disse projekter styrkes indsatsen med ansættelse af lægefaglige konsulenter. I Facilitatorprojektet er der fuld gang i rekrutteringen af 12 lægefaglige konsulenter, som skal på besøg i alle 800 klinikker i regionen og undervise i indholdet i forløbsprogrammerne. I projektet ICPC-udbredelse er alle praktiserende læger blevet indbudt til undervisning i ICPC-kodning, både som fælles undervisning og i egen klinik, og derudover afholdes der kurser i brugen af værktøjet Sunddialog. Se mere om programmet Sunddialog på hvor man også kan tilmelde sig kurserne ved klik på Behandlerhjemmeside. Kontaktperson for facilitatorprojektet: Projektleder Eva Branner, eva.branner@regionh.dk Kontaktperson for kurser i ICPC-kodning: Projektleder Per Veng Jensen, per.veng.jensen@regionh.dk Kontaktperson for Sunddialog: Projektleder Lasse Strand-Holm, lsh@sunddialog.com IT skal understøtte implementeringen IT-projekterne arbejder på en styrket udbredelse af MedCom-standarderne og en generelt IT-understøttelse af forløbsprogrammerne. Kontaktperson: Projektleder Søren Vingtoft, soeren.vingtoft@regionh.dk Kontaktperson for Medcom-standarder: Projektleder Steen Ørnstedt, steen.oernstedt@regionh.dk Undervisningsmateriale på vej I projektet for sygdomsspecifikke patientuddannelser er der nedsat tre projektgrupper for Diabetes, KOL og Hjerte-kar, der skal udvikle undervisningsmateriale til uddannelserne. Projektet forventer at være klar med et udkast til undervisningsmateriale til de Sundhedsfaglige Råd i januar Kontaktpersoner: Projektleder Kirsten Granhøj, kirsten.granhoej@regionh.dk 2. Den Fælles Skolebænk kører pilottest i efteråret Formålet med Fælles Skolebænk er at bidrage til den tværfaglige og tværsektorielle kompetenceudvikling for ansatte i kommuner, på hospitalerne og for almen praksis. Der er nu skitseret et koncept til Fælles Skolebænk, som forventes pilottestet i planlægningsområde Midt i december og januar. Pilottesten indeholder forløb om KOL og type 2 diabetes, som vil blive udbudt på to niveauer: et til fagprofessionelt personale, og et til højtspecialiseret personale. Uanset hvilket niveau eller sygdom der vælges, vil der i starten indgå et fælles modul, som omhandler implementering af forløbsprogrammerne i lokalområdet med fokus på det tværsektorielle samarbejde. Forløbene vil være af 2½ - 3 dages varighed. Der er endnu ikke fastlagt endelige datoer, men forløbene for de fagprofessionelle forventes pilottestet i starten af december 2010, og forløbene for de højt specialiserede i januar Der er endnu ikke åbnet for tilmelding, men de relevante personer vil blive informeret, når det er tilfældet. Kontaktperson: Projektleder Maj Thomsen, majtho@noh.regionh.dk Side 2

53 3. Facilitatorprojektet søger 12 lægelige konsulenter og 2 organisationskonsulenter Formålet med projektet er at optimere kronikerbehandlingen i almen praksis via enkeltbesøg fra et facilitatorkorps. Facilitatorordningen er et tilbud til alle almen praksis klinikker i Region Hovedstaden, som de kommende to år vil have mulighed for at få tre besøg af en facilitator. Rekrutteringen af facilitatorer starter den 17. september med stillingsopslag på sundhed.dk. Der er ansøgningsfrist den 6. oktober. Facilitatorerne er alment praktiserende læger og organisationskonsulenter, som vil modtage uddannelse i at facilitere processer. Kontaktperson: Projektleder Eva Branner, eva.branner@regionh.dk 4. Evalueringsmodel for forløbsprogrammer under udvikling Formålet med projektet er at udvikle en evaluerings- og analysemodel, der understøtter en løbende kvalitetsudvikling af den samlede indsats til patienter i forløbsprogrammerne for KOL og type 2 diabetes på hospitaler, i almen praksis og i kommuner. Evalueringsmodellen omfatter de sundhedsfaglige indsatser, patientoplevet kvalitet, organisatoriske karakteristika samt en sundhedsøkonomisk vurdering. Resultaterne fra modellen skal indgå i den overordnede effekt-evaluering af programmet og bruges til monitorering af den kliniske og patientrelaterede kvalitet samt understøtte udvikling og forskning inden for forløbsprogrammer. Målet er, at vi har et første oplæg klar til en evalueringsmodel for KOL og type 2 diabetes ved udgangen af Oplæggene skal præsenteres og diskuteres på temamødet den 11. november Kontaktperson: Projektkoordinator Kristina Johansen, kristina.johansen@regionh.dk 5. Den Koordinerende Funktion er på plads Den Koordinerende Funktion, der står for støtte og overordnet styring af alle projekterne, er nu fuldtallig med ny programchef, Anne Hvenegaard, der tiltrådte den 1. september. Sekretariatet består desuden af: Lise Bonnevie og Julia Willer Dallerup, implementeringskonsulenter Lisa Sterby, økonomisk konsulent Anne Frølich, overlæge og projektleder af Evalueringsprojektet Kristina Johansen, projektkoordinator på Evalueringsprojektet Lone Holm, kommunikationskonsulent og projektleder af patientportalen På billedet ses fra venstre: Julia, Kristina, Lone, Anne Hvenegaard, Anne Frølich. Forreste række: Lise og Lisa. Side 3

54 6. Aktiviteter i øvrigt Programmet har afholdt to stormøder i august: Temamøde om Forløbskoordination i samarbejde med DSI, hvor mere end 90 personer deltog fra kommuner og hospitaler. Orienteringsmøde for kommunerne, hvor 21 af regionens 29 kommuner var repræsenteret. Fra Temadagen om Forløbskoordination den 25. august, hvor 90 repræsentanter fra kommuner og hospitaler deltog. Fotograf: Lise Bonnevie. Materialet fra de to møder kan hentes her: - (klik videre ind på menupunktet Møder ) 7. Fremtidige møder i programmet 20. september 2010: Der holdes kommunikationsworkshop for alle projektledere i programmet, på Regionsgården i Hillerød, kl november 2010: Temadag om evalueringsmodellen for projektledere i programmet, kommuner og almen praksis på Bispebjerg Hospital kl november 2010: Internat for Implementerings- og samarbejdsprojektets projektledere. Efterår/vinter 2010: Den koordinerende Funktion planlægger at besøge alle projektledere i Implementerings- og samarbejdsprojektet hen over efteråret. Side 4

55 Hvad er Kronikerprogrammet? Kronikerprogrammet består af 18 projekter med det overordnede formål at implementere forløbsprogrammerne. Programmet løber fra 2010 til og med 2012 og er finansieret af puljer i Ministeriet for Sundhed for Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom. Projekterne kan deles op i 6 temaer: 1) Implementerings- og samarbejdsprojekter forankret på samtlige hospitaler i regionen med reference til de lokale samordningsudvalg 2) Projekter vedrørende kompetenceudvikling, bl.a projektet Fælles skolebænk som du kan læse mere om nedenfor 3) Patientuddannelse og egenomsorg, bl.a projektet Sygdomsspecifik Patientuddannelse som du kan læse mere om nedenfor 4) Projekter om forløbskoordination 5) IT-understøttelse 6) Evaluering Regionens ansøgning til kronikermidlerne, med samtlige projektbeskrivelser kan downloades her: Alle projekter er etableret med selvstændige styregrupper, med en overordnet programstyregruppe, med Planlægnings- og udviklingsdirektør Christian Worm som formand. Næste programstyregruppemøde afholdes den 23. september For yderligere informationer kontakt: Kommunikationskonsulent Lone Holm, lone.holm@regionh.dk Side 5

56 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010 Sag nr. 5 Emne: Afrapportering fra psykiatri- og handicapudvalget om medicinering i psykiatrien 1 bilag

57 Region Hovedstaden Psykiatri og handicapudvalget Afrapportering om medicinering i psykiatrien 25. oktober 2010

58 1. Udvalgets kommissorium I henhold til Psykiatri og handicapudvalgets startkommissorium skal udvalget konkret beskæftige sig med medicinering i psykiatrien. Der er stort fokus på at sikre psykisk syge den rette medicin, herunder fokus på eventuelle alvorlige bivirkninger ikke mindst i forbindelse med brug af nyere mere potent medicin og ved polyfarmaci. Udvalget vil arbejde med kvalitetsudviklingen på området, herunder indførsel af bivirkningsregistrering samt en styrket indsats i forhold til reduktion af brugen af vanedannende medicin i samarbejde med praksissektoren. Udvalget har drøftet medicinering i psykiatrien på møderne den 22. marts, 26. april og 20. maj Som led i udvalgets drøftelser har Region Hovedstadens Psykiatri givet et oplæg om medicinering i psykiatrien effekt og kvalitet i behandlingen. Udvalget har afrapporteret til forretningsudvalget og regionsrådet henholdsvis den 15. og 22. juni 2010, hvor der blev rejst problemstillinger om overdødelighed hos psykiatriske patienter samt rygning. Udvalget har drøftet problemstillingerne på mødet den 25. oktober 2010 og forelægger en fornyet afrapportering for Forretningsudvalg og Regionsråd i november Behandlingsformer i psykiatrien Behandling af psykiatriske sygdomme rummer en bred vifte af behandlingsformer. Disse kan groft opdeles i den biologiske behandling (medicinering og ECT) og den psykologiske behandling (psykoterapi, miljøterapi, rehabilitering og psykoedukation). I nogle tilfælde, fx ved lettere depressioner, er terapien ligeså effektiv som medicinering. I de sværere sygdomstilfælde, som behandles på de psykiatriske centre, benyttes de psykologiske behandlingsformer oftest sideløbende med den medicinske behandling. I svære sygdomstilfælde er medicineringen oftest en decideret forudsætning for, at patienten kan indgå i den terapeutiske behandling. Det er således vigtigt ikke at se de biologiske og psykologiske behandlingsformer som enten eller, men snarere som både og. I det følgende beskrives de forskellige psykologiske behandlingsformer og ECT kort, hvorefter fokus rettes mod den medicinske behandling. Psykoterapi Kommunikationen mellem terapeut og patient er centralt i den psykoterapeutiske behandling. Således kaldes psykoterapi også undertiden for samtaleterapi. Modsat den almindelige samtale og rådgivning mellem mennesker, sættes der rammer op omkring terapien, fx at patient og terapeut skitserer terapiens mål og form i en behandlingskontrakt. Der findes mange retninger inden for psykoterapi, der adskiller sig fra hinanden med hensyn til strategi, metoder og teknikker. Effekten af de forskellige former for psykoterapi, som anvendes i psykiatrien er veldokumenteret. 2

59 Målet med den psykoterapeutiske behandlingsform er generelt at nå frem til, at patienten bliver i stand til at kunne bearbejde sine vanskeligheder og dermed leve mindre bundet af irrationelle behov eller symptomer. Dette sker ved at indøve nye færdigheder, ved at aflære de negative tanke- og adfærdsmønstre samt gennem indsigt i de mekanismer og den dynamik, der giver symptomer. Psykoedukation Psykoedukation er undervisning af patienter og pårørende i at forstå og håndtere psykisk sygdom. Et af formålene er at minimere uvisheden og afmystificere den psykiatriske sygdom og dermed øge troen på, at man kan blive rask eller få et godt liv, når en eventuel langvarig sygdomsbehandling er nødvendig. Derfor er et andet formål ofte at skabe en alliance med patienten (og de pårørende), der kan virke motiverende for det videre terapeutiske arbejde, herunder at øge forståelsen for vigtigheden i at følge den medicinske behandling og hermed modvirke tilbagefald. Psykoedukation er et yderst virksomt og helt fundamental behandlingselement for fx skizofreni og depression, men må nødvendigvis suppleres med andre behandlingsformer. Psykoedukation kan foregå individuelt eller gruppevis, hvor deltagerne kan drage nytte af hinandens erfaringer. I Region Hovedstadens Psykiatri har man igangsat udarbejdelsen af et skemalagt psykoedukationsprogram for skizofreni. Miljøterapi Miljøterapi i behandlingspsykiatrien handler om, at personalet indretter de daglige aktiviteter i afsnittet efter principper, hvor de bedst muligt støtter patienterne i at blive bedre til at klare sig selv og til at være sammen med andre mennesker. I miljøterapien udnytter man således bevidst de terapeutiske muligheder, der ligger i samvær, rutiner og aktiviteter og som fordrer refleksion og planlægning. Det er altså en behandlingsmetode, hvor den enkelte patients ressourcer er i fokus med henblik på at fastholde og udvikle disse gennem forskellige daglige gøremål. Kontaktpersonfunktionen er et af de væsentlige miljøterapeutiske virkemidler. Hver enkelt patient har en (eller få) faste kontaktpersoner blandt personalet, som er til rådighed, når patienten har problemer eller har brug for hjælp. Kontaktpersonens rolle i forhold til patienten er både at vejlede og i visse tilfælde at varetage de praktiske opgaver og sikre den terapeutiske dimension ved samværet. Region Hovedstandens Psykiatri har udviklet en ny miljøterapeutisk uddannelse, der udbydes til psykiatriens plejepersonale fra august Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem patient, pårørende og personale. Formålet er, at patienter i psykiatrisk behandling som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår evne til at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering er baseret på hele patientens livssituation, 3

60 og behandlingen tilrettelægges derfor så den er i samklang med den enkeltes muligheder og forventninger til tilværelsen fremover. Et rehabiliteringsforløb starter med at identificere de vanskeligheder, som forklarer, at patienten ikke har været i stand til at klare tilværelsen. Gennem rehabiliteringen søger man at genopbygge patientens maksimale niveau af uafhængighed såvel psykologisk, socialt, fysisk som økonomisk. Centralt i behandlingen er optræning og vedligeholdelse af evnen til egenomsorg, social færdighed, beskæftigelse og styrkelse af netværket. Målet med rehabiliteringen kan være alt fra en permanent placering på en beskyttet boinstitution til uafhængige levevilkår i samfundet. Man kan betegne rehabilitering som et professionelt bidrag til patientens recovery proces. ECT (Elektro Convulsiv Terapi) ECT er en kortvarig behandling med elektrisk stimulation af hjernen ved hjælp af to elektroder, som sættes på huden. Hver enkelt behandling varer få minutter og foregår i fuld bedøvelse. ECT behandling er den mest effektive og skånsomme behandling til patienter med svær depression. Den kan også hjælpe mange med andre alvorlige psykiatriske sygdomme som mani, svær uro og forvirring. Et behandlingsforløb består som regel af i alt 8-16 behandlinger, og der gives normalt 2-3 behandlinger om ugen. ECT er en skånsom og effektiv behandling, som er meget sikker. De fleste patienter oplever hukommelsesforstyrrelser i behandlingsforløbet, men de er forbigående og forsvinder inden for få uger. I gennem årene er der gennemført mange videnskabelige undersøgelser af, om der kan opstå hjerneskade som følge af ECT behandling, men dette har ikke kunnet konstateres. Medicinsk (psykofarmakologisk) behandling Psykofarmaka er den fælles betegnelse for lægemidler, der anvendes i behandlingen af psykiatriske sygdomme. På det danske marked findes godt 70 forskellige lægemidler, som inddeles i: midler mod psykoser herunder skizofreni (antipsykotika) midler mod depression (antidepressiva) midler mod bipolar affektiv (manio-depressiv) sindslidelse midler mod angst og søvnforstyrrelser (antidepressiva og i et vist omfang benzodiazepiner). Den medicinske behandling bygger på en videnskabeligt dokumenteret effekt med baggrund i talrige studier af virkninger og bivirkninger. Overordnet set påvirker lægemidlerne forskellige receptorer i hjernen og dermed de forstyrrelser, der forårsager eller medvirker til sygdommens udvikling og patientens symptomer. Der har været meget fokus på bivirkningerne ved den medicinske behandling i psykiatrien. Dette skyldes især, at de tidlige antipsykotiske præparater er forbundet med risiko for en række væsentlige neurologiske bivirkninger, særligt bevægeforstyrrelser, som kan have vedvarende konsekvenser for patienten. Den nye generation af antipsykotisk medicin har andre bivirkningsprofi- 4

61 ler, der af patienterne opleves som mere tålelige. Det er et stort fremskridt, fordi patienter ofte skal tage medicin i lange perioder. Medicinen kan have forskellige virkninger (ønskede som uønskede) hos den enkelte patient, og det kan derfor være nødvendigt at afprøve flere præparater, for at finde det rigtige præparat til den enkelte. 3. Den psykofarmakologiske revolution Behandling med psykofarmaka har kun været kendt i de seneste 60 år. Før den tid bestod den medicinske behandling af forskellige uspecifikke beroligende stoffer, hvis bivirkninger langt overskred den positive effekt. Datidens tilbud til psykisk syge bestod således af ofte livslang indlæggelse dulmet med sovemedicin. I starten af 1950 erne fandt man ved en tilfældig observation det første antipsykotisk virkende stof, klorpromazin, der dæmpede en række psykotiske symptomer som hallucinationer, vrangforestillinger og uro, men som også havde en række bivirkninger i form af blandt andet bevægelsesforstyrrelser og udvikling af lysfølsomhed. Opdagelsen blev verden over betragtet som en landvinding i behandlingen af en gruppe patienter for hvem man ikke tidligere havde haft et specifikt tilbud. Der blev snart fremstillet lignende mere potente præparater, der dog på bivirkningssiden stadig gav alvorlige bevægelsesforstyrrelser. I første omgang interesserede man sig primært for medicin mod skizofreni, men snart fandt man stoffer med virkning på depressive sygdomme og på manierne. Det første antidepressivum, der kom frem var imipramin, og til behandling af mani viste grundstoffet litium sig særligt effektivt. Begge stoffer anvendes fortsat i behandlingen i dag. Det angstdæmpende stof, meprobamat, blev introduceret i midten af 1950 erne, og få år senere kom benzodiazepinerne (klordiazepoxid og diazepam), der gav psykiatrien en ny og effektiv behandling af angst og søvnforstyrrelser. Det viste sig imidlertid hurtigt, at benzodiazepinerne var vanedannende og kunne medføre forskellige former for misbrug. Den samme observation blev ikke gjort for antipsykotika og antidepressiva. I de følgende tyve år kom talrige nye præparater på markedet. Inden for antipsykotika og antidepressiva omtaler man de nyere præparater som anden generation. Disse adskiller sig ikke stort fra de tidligere præparater med hensyn til effekten, men bivirkningsprofilen er anderledes, således at de nyere antipsykotika giver langt færre bevægelsesforstyrrelser og de nyere antidepressiva påvirker ikke hjertet i nær samme grad som de ældre præparater. Det må konkluderes, at psykofarmakologien har revolutioneret den psykiatriske behandling. I dag kan vi lindre eller helbrede sygdommen hos % af patienter med svære depressioner, og patienter med kronisk skizofreni kan få deres symptomer så meget under kontrol, at de ikke behøver at være hospitaliserede, men kan fungere på forskellige niveauer i samfundet. Nyere forskning viser endvidere, at 30 % af patienter med førstegangspsykose bliver helbredt. Disse fremskridt kan ikke udelukkende tilskrives medicineringen, men skyldes også i høj grad udviklingen af supplerende behandlingsmetoder som psykoterapi, miljøterapi og forskellige sociale foranstaltninger. Behandlingen 5

62 med psykofarmaka er imidlertid ofte nødvendig, for at patienten kan indgå og have glæde af de psykologiske terapiformer. 4. Kvalitet i den medicinske behandling Det kræver en betydelig indsigt i de enkelte psykofarmakas virkninger og bivirkninger at yde den bedst mulige behandling. Udvalget af lægemidler er stort og der kommer fortsat nye varianter på markedet. I psykiatriens lægemiddelkomité udarbejdes et standardsortiment over de psykofarmaka, der som udgangspunkt skal anvendes i patientbehandlingen. Komiteens eksperter udvælger her de midler, som er fundet mest effektive, og som samtidig både er de sikreste og billigste. Ved at have et begrænset udvalg af præparater til rådighed, opnår lægen et langt større kendskab til det enkelte præparats effekt og bivirkninger og kan dermed bedre målrette behandlingen til den enkelte patient. Psykiatriens kliniske retningslinjer spiller en vigtig rolle på lægemiddelområdet. De kliniske retningslinjer sammenfatter lovgivning og best practice og skal leve op til standarderne fra de to kvalitetsmodeller Joint Commission International og Den Danske Kvalitetsmodel, som regionen skal akkrediteres efter i 2011 og Retningslinjer er en støtte til læger og sundhedspersonale og skal sikre, at der ydes en ensartet behandling af høj kvalitet overalt i regionen. På medicinområdet omfatter nogle retningslinjer den egentlige behandling, fx hvilke lægemidler der anvendes i sygdommens forskellige faser (akutbehandling kontra vedligeholdelsesbehandling og forebyggende behandling) og ved forskellige sværhedsgrader af sygdommen. Bivirkningsregistrering Andre retningslinjer beskriver forholdsregler ved behandling med lægemidler, der har specielle bivirkningsprofiler, herunder hvordan patienten løbende vurderes i forhold til udvikling af bivirkninger. I de senere år er der kommet stigende opmærksomhed på de metaboliske (stofskiftebetingede) risikofaktorer, der især er forbundet med nogle af de antipsykotiske præparater. Overvægt er her en hyppig bivirkning, som øger risikoen for, at patienten kan udvikle alvorlige sygdomme som blandt andet hjertekarsygdomme og type 2 diabetes. Ligeledes kan vægtøgningen være så generende, at patienten må afbryde behandlingen. En løbende overvågning af bivirkninger betyder dels, at psykiatrien skal sikre, at medicinen ikke giver patienten nye helbredsproblemer, dels at patienten selv kan acceptere bivirkningerne og dermed fastholde behandlingen. Det er afgørende vigtigt, at patienten er velinformeret dels om baggrund for behandling og dels om, hvad der kan forventes af virkninger og bivirkninger. I psykiatrien er det et krav, at der gives mundtlig såvel som skriftlig lægemiddelinformation til alle patienter, når de får ordineret et nyt præparat. Der har i psykiatrien været behov for at kvalificere registrering af og opfølgning på bivirkninger ved den medicinske behandling. Foruden implementering af vejledninger vil Psykiatriens Lægemiddelkomité udvikle et fælles bivirkningsskema, der kan hjælpe klinikerne til at foretage en systematisk vurdering af mulige bivirkninger. Bivirkningsregistreringen for indlagte og am- 6

63 bulante patienter med skizofreni følges kvartalsvis gennem centrenes indberetning til det Nationale Indikator Projekt (NIP). Reduktion af forbruget af vanedannende medicin Psykiatrien har ligeledes udarbejdet retningslinjer for anvendelse og nedtrapning af de vanedannende benzodiazepiner, som er særdeles effektive til behandling af angst og søvnforstyrrelser. Efter blot få ugers brug udvikles ofte fysisk afhængighed samtidig aftager effekten på søvnforstyrrelser efter kort tids brug. Mange patienter har et årelangt forbrug bag sig, som gør det svært at komme ud af behandlingen igen på grund af udvikling af abstinenser. Psykiatriens Lægemiddelkomité har i samarbejde med almen praksis udarbejdet skriftlig information og afholdt temamøder om benzodiazepiner med det formål at nedbringe anvendelsen heraf. Problematikken om de vanedannende benzodiazepiner har generelt haft stor bevågenhed fra blandt andet Sundhedsstyrelsen, og psykiatrien kan følgelig ikke tage hele æren for det markante fald i forbruget, som nu viser sig i befolkningen. Men indsatsen kan med rette betragtes som en succes, og samarbejdet med praksissektoren fortsætter gennem psykiatriens praksiskonsulentordning. Samtidig er det nu indskrevet i de psykiatriske centres resultataftaler, at der ved udskrivelsen skal foreligge en aftrapningsplan for patienter, der har været i langvarig behandling med benzodiazepiner. Psykiatrien har endvidere i samarbejde med Københavns Kommunes Socialforvaltning iværksat et medicinkvalificeringsprojekt på botilbuddet Ringbo, der har til formål at reducere forbruget af benzodiazepiner ved at motivere beboerne til nedtrapning og derudover at kvalificere medicineringen i forhold til polyfarmaci (anvendelse af flere forskellige præparater samtidig). Det er indlejret i projektet at vurdere et muligt alternativ til angstdæmpende og beroligende medicin øreakupunktur som er anvendt sporadisk på både hospitaler og botilbud, dog uden at der foreligger systematiske undersøgelser af virkningen. Øreakupunktur anvendes også i et vist omfang på Ringbo, men uden at psykiatrien har været involveret og uden en systematisk opsamling af data med henblik på en vurdering af effekten. Et psykiatrisk behandlingsforløb er ofte langvarigt og behandlingen forbundet med bivirkninger. Og for nogle patienter er det nødvendigt at anvende kombination af flere psykofarmaka for at opnå tilstrækkelig effekt. Det er til stadighed relevant at kvalificere den medicinske behandling, og medicinering er derfor et højt prioriteret indsatsområde i Region Hovedstadens Psykiatris virksomhedsplan for 2010 og i kvalitetsstrategien for Indsatsen skal dels rettes mod en rationel anvendelse af psykofarmaka set i forhold til effekt, bivirkninger og pris, dels mod nedbringelse af uhensigtsmæssig polyfarmaci og anvendelse af benzodiazepiner. Her viser resultaterne fra en netop afsluttet medicinsk teknologivurdering, Polyfarmaci med antipsykotika, der er forankret i Region Hovedstadens Psykiatri, at det blandt andet er den kontinuerlige indsats, hyppige undervisningsaktiviteter, opprioritering af forskningsaktiviteter og let tilgængelige behandlingsvejledninger, der kan medvirke til reducere forekomsten af polyfarmaci. 7

64 5. Udvalgets drøftelser Udvalget har drøftet medicinering i et bredere perspektiv og har drøftet andre former for behandling som psykologbehandling og terapier, psykoedukation, elektrostimulation og rehabilitering. Udvalget har noteret sig, at Region Hovedstadens Psykiatri på mange forskellige fronter arbejder med kvalificering af den medicinske behandling, og at der også fremover er fokus herpå i såvel virksomhedsplan som kvalitetsstrategi. Udvalget finder det væsentligt, at behandlingen i psykiatrien inddrager forskellige typer af behandlingsformer herunder medicin. Udvalget finder det ligeledes væsentligt, at der er fokus på uforklarlige dødsfald, samt at der arbejdes med reduktion i overdødeligheden hos psykiatriske patienter i et tæt samspil mellem somatikken og psykiatrien. Udvalget har drøftet udfordringerne på medicinområdet og er bekendt med tre større udfordringer. En udfordring er, at de psykiatriske centre ikke foretager en systematisk registrering af bivirkninger. Der er igangsat flere initiativer herunder udvikling af et fælles bivirkningsregistreringsskema, som skal afprøves og implementeres. Desuden samarbejdes der med almen praksis på at nedbringe anvendelsen af vanedannende medicin. En anden udfordring er at nedbringe anvendelsen af polyfarmaci, idet der er en ikke ubetydelig anvendelse af polyfarmaci inden for psykiatrien. Sundhedsstyrelsen har i marts 2010 udsendt Tilsynstema 2009: Behandling med antipsykotiske lægemidler på bosteder og plejeboliger. Det konkluderes, at medicineringen ofte varetages af ikke-sundhedsfagligt personale, og at en stor del af lægerne ikke følger Sundhedsstyrelsens vejledning på området. Der er således et stort behov for at forbedre opfølgningen på medicinsk behandling i ambulant regi. Psykiatrien har derfor i samarbejde med Københavns Kommunes socialforvaltning startet Ringbo projektet, der blandt andet har til formål at optimere den medicinske behandling i botilbuddet. Hver enkelt beboer vil få gennemgået og revideret medicinen med henblik på at nedbringe forekomsten af polyfarmaci. Hertil kommer dialogmøder mellem psykiatriens direktion, lægemiddelkomitéen og de psykiatriske centre, som ligeledes sætter fokus på polyfarmaci. En tredje udfordring er nedbringelse af forbruget af vanedannende medicin. Sundhedsstyrelsen har sat fokus på uhensigtsmæssigt forbrug af vanedannende medicin til patienter på plejehjem og botilbud. Det er en problemstilling, der også er aktuel for de botilbud som Region Hovedstadens Psykiatri har behandlingsansvar for. Psykiatrien har derfor fokus på, at de fleste patienter ved udskrivning skal være nedtrappet eller have en plan for nedtrapning, og det vil de psykiatriske centre blive målt på fra Som nævnt ovenfor indgår det også i Ringbo 8

65 projektet. Heri indgår også undersøgelse af virkning og effekt af øreakupunktur, hvilket udvalget finder positivt. Udvalget har drøftet de af Regionsrådet rejste problemstillinger om overdødelighed hos psykiatriske patienter samt rygning. Overdødelighed hos psykiatriske patienter kan skyldes underdiagnosticering og underbehandling, herunder udgør selvmord en væsentlig dødsårsag. Psykisk syge har også en overdødelighed af somatiske sygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme på grund af en levevis præget af uhensigtsmæssige kostvaner, rygning, fysisk inaktivitet, overvægt og misbrug. Den psykofarmakologiske behandlings bivirkninger kan også øge risikoen for somatisk sygdom. Der er igangsat en række indsatser i psykiatrien i Region Hovedstaden med fokus på at afdække de områder i organisationen, hvor patienterne udsættes for størst risiko. For at opnå mere viden er der desuden iværksat et projekt om reduktion af dødsfald i psykiatrien. For så vidt angår obduktion skal en sådan foretages ved mistanke om strafbart forhold, tvivl om dødsmåden, eller hvis det skønnes påkrævet af politimæssige grunde. Vurderingen af behovet for obduktion beror på et skøn og træffes af politiet. Som i resten af regionen er der også i psykiatrien en rygepolitik for alle medarbejdere, der indebærer, at rygning kun tillades udendørs. I forhold til patienters rygning er der netop implementeret en politik, som kun tillader rygning udendørs. Der findes undersøgelser, der viser, at rygeafvænning også har effekt for psykiatriske patienter, og på en række af de psykiatriske centre tilbydes rygestopkurser og nikotinsubstitution. Det er vurderingen, at et totalt rygeforbud ikke bør omfatte psykiatriske patienter, da det vil medføre for mange problemer specielt for langtidsindlagte retspsykiatriske patienter. Medicinering i psykiatrien herunder overdødelighed er et kompliceret område, hvor der er mange problemfelter og udfordringer. Udvalget konstaterer, at der er fokus på området, og at der er mange initiativer, der peger i den rigtige retning. Udvalget ønsker derfor at følge op på området i 2011 for at vurdere, hvordan det er forløbet med de igangsatte initiativer og for at vurdere, om der er behov for yderligere forbedringstiltag. 9

66 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010 Sag nr. 6 Emne: Afrapportering fra serviceudvalget vedrørende forslag til overordnet model og principper for tilrettelæggelse af dialogsamtaler samt anbefalinger vedrørende direkte patientfeedback 2 bilag

67 Koncern Sekretariatet Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Mail Web Et nyt patientklagesystem indførelse af dialogsamtaler Dato 2. november Indledning Den 3. juni 2010 vedtog Folketinget lov nr. 706 om bl.a. ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Hovedformålet med lovændringen, der indebærer oprettelse af Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, er at styrke patienternes retsstilling ved at give patienterne bedre klagemuligheder, lettere klageadgang og mulighed for hurtig afgørelse af klagesager. Det nye klagesystem skal desuden understøtte, at der i højere grad end hidtil sker en læring i hele sundhedsvæsenet på baggrund af henvendelserne fra patienterne. Som noget nyt indføres med den nye lov et krav om, at der skal tilbydes en patient, der klager til Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over en sundhedsydelse, en dialogsamtale med vedkommende region. Tilbuddet om dialogsamtaler gælder dog kun klager, som er stilet til henholdsvis Patientombuddet eller Disciplinærnævnet. Klager, som er stilet til regionen, herunder til regionen øverste politisk/administrative niveau, hospitalsdirektionerne/direktionen ved Region Hovedstadens Psykiatri, afdelingerne, klinikkerne og centrene, er ikke omfattet af lovens regler. De nye regler afskærer således ikke regionen fra - som hidtil at besvare henvendelser stilet til regionen, hvor en patient kritiserer behandlingen eller et behandlingsforløb. Regionen skal ifm. besvarelsen vejlede om adgangen til at klage til henholdsvis Patientombuddet eller Disciplinærnævnet. Om det retlige grundlag for dialogsamtalerne, se vedlagte bilag 1. Dette notat omhandler indførelse af dialogsamtaler på regionens hospitaler og i Region Hovedstadens Psykiatri. Med hensyn til gennemførelse af dialogsamtaler ved klager over behandlingen i praksissektoren, så forudsætter dette, at der indgås en tillægsaftale til overenskomsterne med de privat praktiserende sundhedspersoners faglige organisationer herom. Tilsvarende gælder det for de private aftalesygehuse og de privatejede specialsygehuse, hospicer mv., der har indgået driftsoverenskomst med regionerne, at [Ref. nr.]

68 der skal indgås tillægsaftaler om pligten til at gennemførelse af dialogsamtaler ved klager over den sundhedsfaglige behandling i privat regi. Dette gælder desuden de aftaler om undersøgelser og behandling, som regionen selv har indgået med private samarbejdssygehuse. Koncerndirektionen traf, med henblik på at foretage en afklaring/afgrænsning af dialogopgaven samt på at udarbejde forslag til en fælles model i regionen til gennemførelsen af dialogsamtaler i forbindelse med klager vedrørende en sundhedsfaglig ydelse, beslutning om, at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra hospitalerne, psykiatrien, praksisområdet og koncernstabene. Der vedlægges som bilag notat af 14. juni 2010, hvoraf arbejdsgruppens kommissorium, sammensætning og tidsplan fremgår. Koncernadministrationen har med baggrund i arbejdsgruppens arbejde udarbejdet forslag til model for tilrettelæggelsen af dialogsamtaler i Region Hovedstaden, som præsenteres nedenfor. Arbejdsgruppen har bl.a. ladet sig inspirere af rapporten Den gode dialog, noget går galt og Sig undskyld, der er udgivet af Dansk Forening for Patientsikkerhed. [Emne/vedrørende] Side 2 den 2. November 2010

69 2. Forslag til model for tilrettelæggelse af dialogsamtalen Principper for ansvar og organisering: - Region Hovedstadens overordnede politisk/administrative niveau Forslag til overordnede principper: Decentral håndtering af dialogen - dialogen med patienter og pårørende varetages som hovedregel af den hospitalsafdeling/-klinik eller det psykiatriske center, hvor patienten er eller har været i behandling. Dette for at sikre lokal læring. Håndtering af dialogen er en ledelsesopgave - ledelsen skal tage ansvar for den behandling, der klages over. Ansvaret for dialogsamtalen og efterlevelsen af de øvrige principper skal derfor forankres hos afdelings-, klinik- og centerledelsen. Hospitalsdirektionerne og direktionen ved Region Hovedstadens Psykiatri har dog det overordnede ansvar for, at afdelings-, klinik- og centerledelser efterlever lovbestemmelserne om dialog. Genoprette tilliden - hospitalsafdelingen/ klinikken og det psykiatriske center skal gennem dialogsamtalen med patienterne og de pårørende søge at genoprette deres tillid til sundhedsvæsenet. Dette skal bl.a. ske ved at give de pågældende, der klager, en god forklaring på det, de er utilfreds med og evt. en undskyldning. Et anerkendende og lærende system - patienterne skal opleve et system, der kan anerkende og lære af sine fejl samt ændre konkret adfærd og kommunikation. Tilrettelæggelsen og gennemførelse af dialogen: Der fastlægges under hensyn til de af regionsrådet vedtagne overordnede principper retningslinjer for afdelingernes/klinikkernes/centrenes håndtering af dialogsamtalerne. Retningslinjerne skal give anvisninger på, hvordan tilbud om en dialogsamtale til patient eller pårørende fremsættes, herunder hvem der fremsætter tilbuddet, og at tidsfristen på fire uger for afholdelse af dialogsamtalerne overholdes, med hvem og hvordan dialogen med patienten eller den pårørende skal gennemføres, herunder retningslinjer for deltagelse af de sundhedspersoner, der klages over, hvem der informerer henholdsvis Disciplinærnævnet og Patientombuddet om klagen og udfaldet af dialogen, hvordan læringsaspektet inddrages ved håndteringen af klagesager, herunder inddragelse af hospitalets og psykiatriens patientsikkerheds- og kvalitetsenheder, [Emne/vedrørende] Side 3 den 2. November 2010

70 at der sker en registrering af klagerne og de forbedringer af patientsikkerheden og kvaliteten, som klagerne har givet anledning til, bl.a. mhp. rapportering til Patientombuddet. - Hospitalsdirektionerne/ direktionen ved Region Hovedstadens Psykiatri Hospitalsdirektionerne ved regionens hospitaler og direktionen ved Region Hovedstadens Psykiatri har indenfor de af regionsrådet fastlagte rammer og centralt fastsatte retningslinjer ansvaret for, hvordan tilrettelæggelsen og gennemførelse af dialogen med patienter/pårørende, der klager over den sundhedsfaglige virksomhed på de enkelte hospitaler og de psykiatriske centre, sker. 3. Elementer i vejledningen til hospitalerne og Region Hovedstadens Psykiatri Tilbud om dialogsamtale Når en klage modtages fra Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet, så har disse instanser vurderet om klagen er en klage over en eller flere konkrete sundhedspersoner eller en klage over sundhedsvæsenets samlede virksomhed og givet patienten tilbud om en dialog med regionen. I de tilfælde, hvor en klage stilet til Patientombuddet eller Disciplinærnævnet er sendt til regionen, skal regionen, herunder hospitalsdirektionerne, hospitalsafdelingerne og - klinikkerne, Region Hovedstadens Psykiatri og de psykiatriske centre, fremsætte tilbud om dialog. Hvis klagen er modtaget i patientkontoret, er det patientkontoret, der skal tilbyde patienten en dialogsamtale. Patientkontoret skal informere henholdsvis hospitalsdirektionen eller direktionen ved Region Hovedstadens Psykiatri om klagen, og om patienten ønsker en dialog. Hvis patienten har accepteret tilbuddet om en dialog, så skal afdelingen, klinikken eller centret tage initiativ til afholdelse af dialogsamtale med patienten. Meddelelse til Patientombudet henholdsvis Disciplinærnævnet I de tilfælde, hvor en klage stilet til Patientombuddet eller Disciplinærnævnet er sendt til regionen, skal regionen, herunder hospitalsdirektionerne, hospitalsafdelingerne og - klinikkerne, Region Hovedstadens Psykiatri og de psykiatriske centre, sende en kopi af klagen til Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet. Er klagen modtaget i patientkontoret, skal patientkontoret gøre Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet bekendt med, at der foreligger en klage. Oplysning af sagen Der kan afhængig af klagen være behov for, at der allerede inden dialogens afholdelse udarbejdes redegørelse om det forløb eller den behandling, som klagen vedrører. [Emne/vedrørende] Side 4 den 2. November 2010

71 Hvis der til brug for en redegørelse indhentes oplysninger fra patientens journal, så skal patienten iht. bestemmelserne i persondataloven informeres herom. Se bilag 1 om det retlige grundlag for dialogen. Patienten skal kontaktes Det skal aftales med patienten, hvordan dialogen skal foregå. Aftalen herom kan indgås skriftligt eller telefonisk. Afholdelse af dialogsamtale, deltagere, tolkebistand og bisidder Dialogsamtalen gennemføres enten ved et møde med patienten eller telefonisk. Det er patientens eller den pårørendes behov, der skal tilgodeses ved beslutningen om, hvordan dialogsamtalen skal gennemføres. Afdelings-, klinik- eller centerledelse har ansvaret for og deltager som hovedregel i dialogsamtalen. Afgørelse af, hvem der evt. herudover skal deltage i dialogsamtalen med patienten eller den pårørende, beror på en konkret vurdering. Det bemærkes, at der, såfremt der er behov herfor, skal være en tolk til stede under dialogsamtalen. Patienten skal have oplyst, at denne gerne må have en bisidder med sig til mødet. Det kan være en pårørende, en god bekendt eller også en person fra en patientorganisation. Dialogsamtalen dokumenteres i et notat. Hvis patienten ønsker det, sendes notatet til patienten. Fremsendelse af alle relevante oplysninger i sagen Hvis dialogsamtalen ikke kan ske inden for fire uger regnet fra modtagelsen af klagen, skal Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet have tilsendt alle relevante oplysninger i sagen. Hvis de spørgsmål, patientens klage vedrører, således ikke kan afklares inden for fire uger, skal hospitalsafdelingen, -klinikken eller det psykiatriske center sende eller tilbagesende klagesagen til Patientombuddet og samtidig oplyse sagen. Dette for at undgå unødig forsinkelse af klagesagens behandling. Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet kan uanset regionens pligt til at sende alle relevante oplysninger i sagen ved udløbet af fire-ugers fristen få behov for at indhente yderligere oplysninger. Det kan bl.a. skyldes, at det i nogle tilfælde først vil være efter, at sagen er genoptaget af klageorganet, at klagepunkterne kan afgrænses, og der kan tages endeligt stilling til, om sagen skal behandles af Patientombuddet eller Disciplinærnævnet. Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet orienteres om udfaldet. Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet skal orienteres om udfaldet af dialogen. [Emne/vedrørende] Side 5 den 2. November 2010

72 Hvis patienten efter den stedfundne dialog fastholder klagen, behandles denne iht. de retningslinjer, som gælder for så vidt angår behandlingen af klager over den sundhedsfaglige behandling. Hvis patienten i første omgang har stillet sig tilfreds med dialogen og har accepteret, at klagen ikke behandles af Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet, men senere fortryder dette, så skal patienten på ny tilbydes en dialog med regionen. Særligt om håndtering af forløbsklager. Vedrører klagen flere afdelinger på samme hospital eller to psykiatriske centre: - de to afdelings-/centerledelser må indbyrdes aftale, hvem der har ansvaret for tilrettelæggelse og gennemførelse af dialogsamtalen. Vedrører klagen to eller flere hospitaler i regionen: - de relevante afdelingsledelser, evt. med inddragelse af direktionen, må indbyrdes aftale, hvem der indkalder patient mv. Vedrører klagen et hospital i regionen og et eller flere sygehuse i en anden region: - i første omgang må patienten tilbydes en dialog det sidste sted, patienten blev behandlet. Såfremt det ikke fører til en afklaring af det spørgsmål, der klages over, må det eller de andre sygehuse inddrages i dialogen med patienten. Vedrører klagen privat praktiserende sundhedspersoner og et eller flere hospitaler i regionen: - skal det aftales med de privat praktiserende sundhedspersoners faglige organisationer. Såfremt det er vurderingen, at en dialog med den hospitalsafdeling/-klinik/center, som patienten har været i behandling på, kan give en afklaring på de spørgsmål, der klages over, skal hospitalsafdelingen/- klinikken/centret tilbyde en dialogsamtale. Læring af klagerne og registrering af forbedringer. I dialogen med patienter og pårørende skal læringsaspektet altid være til stede ved, at de, der deltager i samtalen, vil få udbytte af dialogen. Afdelingerne/klinikkerne/centrene skal vurdere, om klagerne giver anledning til mere systematiske ændringer eller forbedringer og inddrage de relevante fora i denne vurdering. Hospitalsdirektionerne og direktionen ved Region Hovedstadens Psykiatri skal holde sig ajour med klager, samtaler og den læring, det har givet anledning til. Det skal vurderes, om substansen i klagen er af en sådan karakter, at der er tale om en utilsigtet hændelse. I givet fald skal klagen anonymiseres og rapporteres til Dansk Patient Sikkerheds Database (DPSD). Rapporten mærkes med klage, således at man let kan fremsøge rapporten til fx årsrapporter. Klagen kategoriseres her som andre utilsigtede hændelser i henhold til systemproblem og læring. 1 1 Ved rapportering til DPSD er rapportøren beskyttet af Sundhedsloves 201: En sundhedsperson som rapportere en utilsigtet hændelse kan ikke som følge af sin rapportering underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af ansættelsesmyndigheden, tilsynsmæssige reaktioner af sundhedsstyrelsen eller strafferetslige sanktioner af domstolene. [Emne/vedrørende] Side 6 den 2. November 2010

73 For klager, der ikke kan karakteriseres som utilsigtet hændelse, tager afdelings-, klinik- eller centerledelsen stilling til hvilken læring, der kan uddrages, og hvordan dette skal formidles. Oversigt over sagsforløbet 4. Hjælpeværktøjer Arbejdsgruppen har drøftet, hvorledes medarbejderne bedst kan forberedes på denne nye opgave, så såvel patienten som hospitalet får et positivt udbytte af dialogen. Det foreslås på den baggrund, at der til brug for hele regionen udarbejdes en rækkes hjælpeværktøjer, der fremgår nedenfor. Et samlet læringssæt Arbejdsgruppen foreslår, at læringssættet kan indeholde: Fælles vejledning incl. standardbreve til brug for kvittering og indkaldelse samt skabeloner til brug for notat om udfaldet af dialogsamtalen. Powerpoint præsentation til beskrivelse af Patientombuddet/Disciplinærnævnet - hvorfor, hvordan, hvem? Dialogsamtalen hvordan planlægges den og hvordan sikres at den bliver konstruktiv? Spørgeguide bl.a. til gennemførelse af dialogsamtalen. Film (korte klip) med eksempler på gennemførelsen af dialogsamtalen og lær at sige undskyld, når det er relevant. Kompendium med baggrundsmateriale, lovgrundlag og hyppigt stillede spørgsmål. [Emne/vedrørende] Side 7 den 2. November 2010

74 Eksempler på hvordan man kan uddrage læring af dialogsamtalen. Webbaseret undervisning om dialogsamtalernes gennemførelse. Liste over kontakt- eller ressourcepersoner, der kan hjælpe og vejlede ift. dialogsamtaler Evt. erfaringer fra andre lande Herudover har Indenrigs- og sundhedsministeriet tilkendegivet, at generelt vejledningsmateriale om klageadgangene, herunder forskellen mellem klage over sundhedsvæsenets faglige virksomhed og en eller flere konkrete sundhedspersoner, vil blive gjort tilgængeligt på bl.a. sundhed.dk og Patientombuddets hjemmeside. 5. Hvordan orienteres medarbejderne om dialogen? Arbejdsgruppen finder, at der, da lovændringen træder i kraft den 1. januar 2011, meget snart skal orienteres om den nye opgave dialogsamtalen. Hovedsagen, intranettet og internettet Arbejdsgruppen foreslår, at der meget snart orienteres mere overordnet om det nye patientklagesystem og om pligten til at tilbyde dialogsamtaler i artikler i Hovedsagen, på regionens intranet og regionens hjemmeside. Stormøder Information til hospitalspersonalet og personalet i Region Hovedstadens Psykiatri om de nye klageinstanser og pligten til at tilbyde dialog kan også ske på stormøder på alle hospitalerne. Herudover kunne en person med særlig indsigt i kommunikation og en repræsentant fra en patientforening på et sådant stormøde give input til, hvordan dialogen kan bruges konstruktivt. [Emne/vedrørende] Side 8 den 2. November 2010

75 Koncern Sekretariatet Juridisk Sekretariat Kongens Vænge Hillerød Bilag 1 Telefon Direkte Fax Web CVR/SE-nr: Dato: 28. september 2010 Det retlige grundlag for dialogen. I det følgende en gennemgang af de relevante lovregler, lovens forarbejder, udmelding fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet etc. Klager stilet til regionen er ikke omfattet Regionerne (herunder sygehusledelserne, afdelingsledelserne, patientkontoret m.v.) modtager ud over klager stilet til Patientklagenævnet en lang række henvendelser (stilet til regionsrådet, sygehusledelsen m.v.). Sådanne henvendelser er ikke omfattet af lovens regler, og det er ikke hensigten med loven, at Patientombuddet skal orienteres om (og registrere) sådanne henvendelser. Henvendelserne kan derimod behandles af regionen akkurat som hidtil, dvs. regionen kan besvare henvendelsen (uden orientering af Patientombuddet). Dette gælder også for henvendelser vedrørende behandling/sundhedsfaglig virksomhed. De nye regler afskærer således ikke regionen fra ligesom hidtil at besvare henvendelser stilet til regionen, hvor en patient kritiserer en behandling eller et behandlingsforløb (men regionen bør i givet fald i besvarelsen som hidtil - vejlede patienten om klageadgangen til Patientombuddet/Disciplinærnævnet). Klager over sundhedsvæsenets faglige virksomhed (forløbsklager) Ifølge 1, stk. 1, i lov nr. 706 af 25. juni 2010 skal Patientombuddet behandle klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed. Ifølge 1, stk. 2, træffer Patientombuddet afgørelse i disse sager om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Patientombuddet kan ifølge 1, stk. 1, ikke behandle en klage, hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage over konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed, dvs., at der er indbragt en klage over samme forhold til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

76 Afgrænsning af sundhedsvæsenets faglige virksomhed Af lovens bemærkninger fremgår følgende om klageadgangen vedrørende sundhedsvæsenets faglige virke: Patienter skal fremover kunne klage over sundhedsvæsenets faglige virksomhed, uden samtidig at klage over konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed. Et dårligt behandlingsforløb kan opstå som en følge af utilstrækkelig planlægning og koordination, apparaturfejl eller svigt i kommunikationen, herunder i overgangen mellem forskellige dele af sundhedsvæsenet, f.eks. mellem almen praksis og sygehus. I sådanne tilfælde er der ikke altid grundlag for eller ønske om at kritisere enkelte sundhedspersoner for de svigt, patienten har oplevet. Ved afgørelsen af, om der er grundlag for at udtale kritik af sundhedsvæsenets faglige virksomhed, skal Patientombuddet tage stilling til, om sundhedsvæsenets faglige virksomhed ved patientbehandlingen samlet set må anses for at være under normen for almindelig anerkendt faglig standard en faglig standard svarende til den standard konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed bedømmes ud fra. Det skal ikke vurderes, om behandlingen eller behandlingsforløbet har været det bedst mulige eller lever op til højeste specialist standard for den pågældende behandling, men om behandlingen sundhedsfagligt lever op til normen for almindelig anerkendt faglig standard. Patientombuddet vil ikke kunne tage stilling til spørgsmål, der alene vedrører serviceniveauet, f.eks. spørgsmål om lokaleforhold, forplejning og rengøring eller sundhedspersoners opførsel. Utilfredshed med sådanne forhold må som hidtil rettes til regionen eller kommunen. Patientombuddet vil derimod ved vurderingen kunne tage stilling til, om ventetider i et behandlingsforløb i sig selv har haft eller kunne have haft en sådan sundhedsfaglig betydning, at sundhedsvæsenets faglige virksomhed som følge heraf vurderes samlet set ikke at leve op til normen for almindelig anerkendt faglig standard. Det er ikke muligt præcist at angive, i hvilke tilfælde sundhedsvæsenets faglige virksomhed ikke lever op til normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet vurderingen heraf forudsætter et vist skøn. Det nærmere indhold af normen for almindelig anerkendt faglig standard for sundhedsvæsenets faglige virksomhed vil løbende blive udviklet i Patientombuddets praksis. Vurderingen af sundhedsvæsenets faglige virksomhed vil basere sig på et sundhedsfagligt skøn, og Patientombudet skal derfor sikre, at den fornødne sundhedsfaglige vi- Side 2

77 den er til stede ved Patientombuddets behandling af sagerne. Patientombuddet vil i den forbindelse i fornødent omfang inddrage sagkyndige konsulenter, som tilknyttes Patientombuddet, i sagsforberedelsen. Patientombuddet vil desuden kunne forelægge sager for Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet til udtalelse, før Patientombuddet træffer afgørelse i en sag om sundhedsvæsenets faglige virksomhed. Klager over sundhedspersoners faglige virksomhed Ifølge lovens 2, stk. 1, skal Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandle klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed. Ifølge 2, stk. 2, kan Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om, at nævnets virksomhed omfatter nærmere bestemte persongrupper, der ikke har autorisation efter sundhedslovgivningen. Det forventes, at der inden udgangen 2010 foreligger en bekendtgørelse herom fra ministeren. Videre kan Indenrigs- og sundhedsministeren ifølge 2, stk. 3, fastsætte regler om, at nævnets virksomhed ikke omfatter dele af den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af autoriserede sundhedspersoner. I henhold til 3, stk. 1, afgiver Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner. Nævnet kan ifølge 2, stk. 1, ikke behandle en klage over en sundhedsperson, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage over sundhedsvæsenets faglige virksomhed, dvs. en klage indbragt for Patientombudet, med mindre Patientombudet har udtalt kritik af sundhedsvæsenets faglige virksomhed. Ved sundhedsfaglig virksomhed forstås faglig virksomhed som led i patientbehandling, herunder journalføring, undersøgelse, diagnostik, behandling og pleje samt brug af medhjælp og udfærdigelse af instrukser for behandlingen. Obligatorisk tilbud om dialog med regionen Ifølge lovens 1, stk. 3, jv. 2, stk. 4, skal patienter, der klager til Patientombuddet eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over henholdsvis sundhedsvæsenets faglige virksomhed eller en autoriseret sundhedspersons faglige virksomhed, vedrørende en sundhedsydelse, som regionen helt eller delvist afholder udgifterne til, tilbydes en dialog med vedkommende region. Pligten til at afholde dialogsamtaler påhviler regionen. Hvis en patient tager imod tilbuddet om en dialog, skal regionen tage initiativ til en dialogsamtale. Formålet med dialogen Regionen skal ifølge 1, stk. 3, jv. 2, stk. 4, søge de spørgsmål, som klagen vedrører, afklaret. Side 3

78 Oplysning af sagen Afhængig af klagen og omstændighederne kan det være, at der som en del af forberedelsen til dialogsamtalen, skal udarbejdes en redegørelse. Hvis der til brug for udarbejdelse af en redegørelse indhentes oplysninger fra patientens sygejournal mv., skal patienten iht. persondatalovens 29 have dette oplyst. Desuden skal patienten have oplyst, at denne har ret til at gøre indsigelse imod indhentningen af oplysningerne, og endelig at patienten kan få indsigt i de oplysninger, der indhentes. Denne information skal gives i de situationer, hvor patienten eller den pårørende tager imod tilbuddet om en dialogsamtale ifm. aftale om tid og sted for mødet. Det må under alle omstændigheder anses for god forvaltningsskik, at patienten eller de pårørende bliver bekendt med de oplysninger, som indhentes til brug for gennemførelsen af dialogsamtalen. Dialogform og deltagere Det fremgår af lovens bemærkninger, at regionen i forbindelse med dialogen som minimum er forpligtet til skriftligt eller mundtligt at tage kontakt til patienten. Endvidere at regionen under hensyn til den konkrete sag og patientens eventuelle ønsker til formen for dialogen skal tilrettelægge, hvorledes dialogen skal foregå. Videre at regionen bl.a. vil kunne indbyde patienten til et møde. Regionen vil ikke ud over hvad der følger af regionens ansættelsesretlige beføjelser kunne pålægge konkrete sundhedspersoner at deltage i dialogen med patienten. Det fremgår i øvrigt af bemærkningerne til loven, at det anses for hensigtsmæssigt at søge sundhedspersonen involveret. Det gælder både regionalt ansatte sundhedspersoner og privat praktiserende sundhedspersoner. Mht. klager vedr. praksissektoren fremgår det af lovens bemærkninger, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der ifm. de overenskomster, som regionerne indgår med praksissektoren, aftales nærmere retningslinier for regionernes håndtering af dialogen med patienter i sådanne situationer. Sundhedsydelser, som regionen helt eller delvist afholder udgifterne til Privat praktiserende sundhedspersoner med overenskomst med det offentlige sundhedsvæsen, herunder: - Lægevagten - Alment praktiserende læger - Speciallæger (anæstesiolog, børne- og ungdomspsykiater, dermato-venerolog, diagnostisk radiolog, gynækolog, intern mediciner, kirurg, neurolog, Side 4

79 ortopædkirurg, patolog, plastikkirurg, psykiater, pædiater, reumatolog, øjenlæge og øre-, næse- og halslæge) - Fysioterapi - Kiropraktik - Tandlæger - Fodterapi Private selvejende specialsygehuse og hospicer med driftsoverenskomst med det offentlige sundhedsvæsen Privathospitaler og klinikker, der har aftale med Danske Regioner om behandling af patienter efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg, den udvidede behandlingsret for psykiatriske patienter samt ved aflysning af operation (private aftalesygehuse) Privathospitaler og klinikker, som regionen har indgået aftale med om behandling af regionens borgere (samarbejdssygehuse) Offentlige sygehuse i andre regioner, som regionen har indgået aftale med om behandling af regionens borgere (samarbejdssygehuse) Region Hovedstadens egne hospitaler Region Hovedstadens psykiatriske centre Andre regioners sygehuse Andre regioners psykiatriske centre mv. Hvem skal tilbyde dialogen? Hvis klagen er sendt til Patientombuddet, er det Patientombuddet, der ifølge 1, stk. 3, skal tilbyde patienten en dialog med regionen. Hvis patienten tager imod tilbuddet, skal Patientombuddet ifølge 1, stk. 3, sende klagen videre til regionen. Hvis klagen er sendt til Disciplinærnævnet, er det Disciplinærnævnet, der ifølge 2, stk. 4, skal tilbyde patienten en dialog med regionen. Disciplinærnævnet skal ifølge 2, stk. 4, ligesom Patientombuddet sende klagen videre til regionen, hvis patienten tager imod tilbuddet om dialog. Har patienten sendt klagen til regionen, skal regionen ifølge 1, stk. 4, og 2, stk. 4, tilbyde patienten en dialog. Regionen skal samtidig orientere Patientombudet henholdsvis Disciplinærnævnet om klagen. Hvis fx hospitalsdirektionen eller en afdeling eller klinik modtager en skriftlig klage, som er stilet til henholdsvis Patientombuddet eller Disciplinærnævnet, og som vedrører den sundhedsfaglige virksomhed, skal hospitalsdirektionen, afdelingen eller klinikken tilbyde patienten en dialog og orientere Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet om klagen. Tilsvarende gælder, hvis en skriftlig klage stilet til henholdsvis Patientombuddet eller Disciplinærnævnet er sendt til regionens øverste politiske eller administrative niveau på regionsgården. Sagen skal herefter straks oversendes til det pågældende hospital el- Side 5

80 ler til Region Hovedstadens Psykiatri, hvis det drejer sig om behandlingen på et psykiatrisk center. Det fremgår herudover af lovens bemærkninger, at hvis en klage til Patientombuddet eller Disciplinærnævnet er indgivet hos det regionale patientkontor, som ifølge sundhedslovens 51, stk. 2, kan modtage alle klager på sundhedsområdet, så er det forudsat, at patientkontoret med det samme fremsætter tilbuddet om dialog. Endvidere at patientkontoret samtidig gør Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet bekendt med, at der foreligger en klage. Frist på 4 uger for tilbagemelding til Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet Hvis patienten tager imod tilbuddet om en dialogsamtale, skal regionen ifølge 1, stk. 3, jv. 2, stk. 4, give Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet meddelelse om udfaldet af dialogen senest inden for 4 uger regnet fra det tidspunkt, hvor regionen har modtaget klagen fra Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet. Hvis regionen, herunder patientkontoret, har modtaget klagen direkte fra patienten, regnes fristen ifølge 1, stk. 4, jv. 2, stk. 4, fra det tidspunkt, hvor regionen modtog klagen. Hvis dialogen ikke er afholdt indenfor 4 uger Hvis de spørgsmål, patientens klage vedrører, ikke kan afklares inden for 4 uger, skal regionen sende eller tilbagesende klagesagen til Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet og samtidig oplyse sagen. Dette gælder også i de situationer, hvor dialogen har været afholdt inden for 4 uger, men patienten ikke inden for de 4 uger har tilkendegivet, om pågældende ønsker klagen realitetsbehandlet. Det bemærkes, at - uanset regionens pligt til at sende alle relevante oplysninger i sagen ved udløbet af 4-ugers fristen - kan Patientombuddet henholdsvis Disciplinærnævnet få behov for yderligere oplysninger fra regionen. Bisidder og repræsentation Patienten har i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, jv. forvaltningslovens 8, stk. 1, ret til at lade sig bistå af en pårørende, en advokat eller en anden person. Pårørende til en afdød patient kan desuden ligeledes iht. de almindelige forvaltningsretlige principper, jv. forvaltningslovens 8, stk. 1, indbringe klager over behandlingen af eller behandlingsforløbet for den afdøde patient. I disse tilfælde vil det være de pårørende, der skal tilbydes en dialog med regionen. Side 6

81 Patienter og pårørende til afdøde patienter kan herudover lade sig bistå af patientforeninger m.v. Det bemærkes i den forbindelse, at patientvejledere ifølge Folketingets Ombudsmand ikke kan være partsrepræsentant for en patient, herunder være bisidder for en patient. Dokumentation af dialogen og udfaldet Klager over enten sundhedsvæsenets faglige virksomhed eller konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed er sager, der er omfattet af reglen om notatpligt i offentlighedslovens 6. Det følger desuden af god forvaltningsskik at notere væsentlige ekspeditioner i en sag. Regionen har således pligt til at notere væsentlige faktiske oplysninger, der er modtaget mundtligt. Det indebærer, at der skal gøres et notat på sagen om, at der har været gennemført en dialog med patienten eller en pårørende til en afdød patient, og hvad der blev udfaldet af dialogen, herunder hvad der er aftalt med patienten. Oplysninger til Patientombuddets årsrapport Patientombuddet udarbejder iht. 12, stk. 4, en rapport om Patientombuddets virksomhed. Regionen skal bidrage med oplysninger til brug for rapporten, herunder om klager, der er bortfaldet efter en dialog med regionen. Herudover skal regionen iht. 12, stk. 5, senest 6 måneder efter Patientombuddets offentlige af årsrapporten redegøre overfor Patientombuddet og Sundhedsstyrelsen for, hvilke initiativer årsrapporten har givet anledning til. Hospitalerne og Region Hovedstadens Psykiatri skal således bidrage med oplysninger til Patientombuddets årsrapport og redegøre for initiativer, der er taget på baggrund af Patientombuddets årsrapport. Side 7

82 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010 Sag nr. 7 Emne: Tillægskommissorium - Serviceudvalget 1 bilag

83 Kongens Vænge Hillerød Direkte UDKAST Dato: 31. oktober 2010 Tillægskommissorium for Serviceudvalget November 2010 Regionsrådet fik i forlængelse af regionsrådsmødet den 26. oktober 2010 en orientering om de faglige anbefalinger til det kommende arbejde med at udforme en kræftplan for regionen. Første administrative forslag til kræftplan forventes fremlagt i december Herefter foreslås en bred hørings- og dialogproces, forud for egentlig drøftelse og vedtagelse af en plan. I høringsfasen skal der være adgang til at komme med input. Både for samarbejdspartnere, fagfolk, organisationer og foreninger, der vil blive anmodet om bidrag, men også for borgere og patienter der kan bidrage med synspunkter og erfaringer fx via hjemmesiden. Serviceudvalget skal som et led i kræftplanarbejdet forberede, gennemføre og følge op på to dialogmøder med kræftpatienter og deres pårørende samt repræsentanter fra relevante patientforeninger. Dialogmøderne, hvortil også regionsrådets øvrige medlemmer inviteres, vil herudover blive annonceret bredt. Serviceudvalget skal efter dialogmødernes afholdelse primo 2011 komme med en afrapportering til regionsrådet.

84 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010 Sag nr. 8 Emne: Redegørelse om revision af råstofplan bilag

85 Redegørelse 2010 Region Hovedstaden Koncern Miljø Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 Høringsperiode: 22. november 2010 til 31. januar 2011 Koncern Miljø Region Hovedstaden

86 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Skal Råstofplan 2007 revideres? 4 Hvis planen revideres 4 Hvad er graveområder, indvindingsområder, råstofgrave og interesseområder? 4 Udgangspunktet for Råstofplan Status på indvindingsområderne i Råstofplan Indvinding af råstoffer i Region Hovedstaden 7 Forbruget af råstoffer i Region Hovedstaden 8 Fremtidens forbrug af råstoffer 9 Restressourcen af sand, grus og sten 9 Kvaliteten af råstofferne 10 Restressourcen af ler 10 Hvor findes råstofferne i Region Hovedstaden? 11 Miljøpåvirkninger af råstofindvinding og transport 12 Sammenfatning Ifølge råstofloven skal Regionsrådet gennemgå råstofplanen hvert fjerde år med udgangspunkt i en redegørelse. Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 beskriver den nuværende indvinding og forsyning med råstoffer i Region Hovedstaden. Denne redegørelse er en del af grundlaget for regionsrådets beslutning om en eventuel revision af Råstofplan Redegørelsen sendes i offentlig høring forud for regionsrådets endelige beslutning. Høringsperioden løber fra den 22. november 2010 til den 31. januar Høringen sker samtidig med indkaldelse af ideer og forslag fra offentligheden til en eventuel revision af planen. Nye bestemmelser i lov om miljøvurdering af planer og programmer betyder, at Region Hovedstaden skal gennemføre en strategisk miljøvurdering (SMV) af råstofplanen uanset om planen skal revideres. En strategisk miljøvurdering skal identificere og vurdere miljøpåvirkninger af råstofindvinding. Der er 33 indvindingsområder i Region Hovedstaden, og aktuelt er der 21 aktive råstofgrave. En undersøgelse viser, at i 14 af de 33 indvindingsområder stemmer de nuværende forhold vedrørende råstofindvinding ikke overens med det, som er angivet i Råstofplan Mængden af sand, grus og sten, der indvindes til havs, er i samme størrelsesorden, som den mængde der indvindes i regionens grusgrave. Region Hovedstadens forbrug af råstoffer er derfor i høj grad afhængig af tilførsel af materialer fra havet. Den nuværende indvinding af råstoffer i Region Hovedstaden er betydelig mindre end forbruget. Region Hovedstaden har i en foreløbig opgørelse vurderet, at forbruget af råstoffer i regionen er ca. dobbelt så stort som angivet i Råstofplan Region Hovedstaden er meget afhængig af tilførsel af råstoffer fra bl.a. Region Sjælland, for at kunne forsyne regionens bygge- og anlægsprojekter. Den samlede restressource af sand, grus og sten er i 2010 opgjort til 69 mio. m 3, hvilket er en tredjedel mindre end antaget i Råstofplan Over halvdelen af restressourcen har begrænset anvendelighed i byggeog anlægsarbejde. Råstofressourcen i de nuværende indvindingsområder i Region Hovedstaden er ikke tilstrækkelig til at dække regionens behov for råstoffer i de næste 24 år. Kvaliteten af råstofferne er afgørende for, hvad råstofferne kan bruges til. Råstofplan 2007 differentierer ikke mellem forskellige råstofkvaliteter i prognosen eller i opgørelsen over restressourcen. Hvis der ikke findes og udlægges nye områder med råstoffer af rette kvalitet, må en meget stor del af råstofferne til de kommende bygge- og anlægsarbejder i Region Hovedstaden importeres fra andre regioner. I den nuværende Råstofplan 2007 er der ikke udpeget interesseområder. Derfor er regionens muligheder for langsigtet planlægning i forhold til råstofforsyning begrænset. Foto: Jesper Albinus 2 3

87 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 Skal Råstofplan 2007 revideres? Regionsrådet skal gennemgå råstofplanen hvert fjerde år med udgangspunkt i en redegørelse. Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 beskriver den nuværende indvinding af råstoffer og forsyningssituationen med råstoffer i Region Hovedstaden. Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 skal ifølge råstofloven danne grundlag for regionsrådets beslutning om en eventuel revision af Råstofplan En ny plan vil dække perioden I Region Hovedstaden indvindes der aktuelt ler, sand, grus, sten, kalk og muld. Råstofferne anvendes bl.a. til bygge- og anlægsarbejde og i produktionen af tegl, asfalt og beton. Ifølge råstofloven skal råstofplanen sikre forsyning af råstoffer til bl.a. bygge- og anlægsarbejde i Region Hovedstaden de næste 24 år. Det skal sikres ved udlæg af arealer til indvinding af råstoffer eller ved forsyning udefra. Hvis planen revideres Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 sendes i offentlig høring forud for regionsrådets beslutning om en eventuel revision af Råstofplan Høringsperioden løber fra den 22. november 2010 til den 31. januar Høringen sker samtidig med indkaldelse af ideer og forslag fra offentligheden til en eventuel revision af planen. Ideer og forslag til revision af Råstofplan 2007 kan sendes til Region Hovedstaden, Koncern Miljø, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød eller på mail: miljoe@regionh.dk Hvis planen revideres, skal den reviderede plan godkendes af regionsrådet inden udgangen af 2012 og vil træde i stedet for Råstofplan En eventuel revision af Råstofplan 2007 skal koordineres med den Regionale Udviklingsplan (RUP). Nye bestemmelser i lov om miljøvurdering af planer og programmer betyder, at Region Hovedstaden skal gennemføre en strategisk miljøvurdering (SMV) af en råstofplan uanset regionsrådets beslutning om revision af Råstofplan En strategisk miljøvurdering skal identificere og vurdere miljøpåvirkninger af råstofindvinding. Hvad er graveområder, indvindingsområder, råstofgrave og interesseområder? Ifølge råstofloven skal regionen i råstofplanen udpege graveområder og interesseområder for at sikre regionens forsyning med råstoffer. I Råstofplan 2007 anvendes tre forskellige typer af områdebetegnelser: Graveområder, indvindingsområder og råstofgrave. I Råstofplan 2007 er der ikke udpeget interesseområder. Graveområder omfatter arealer, hvor der primært findes sand, grus og sten. Graveområderne er større sammenhængende arealer uden nogen klar defineret geografisk afgrænsning. Graveområderne blev udpeget i 1980 erne af det tidligere Hovedstadsråd på baggrund af den kendte eller formodede udbredelse af råstoffer, samt ved en afvejning af areal- og samfundsmæssige interesser. Ved udlægning af graveområderne var det forventet, at råstofferne havde en udbredelse og kvalitet, som kunne ligge til grund for erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på store dele af arealerne. Siden udpegningen af graveområderne har indvinding af råstoffer medført, at mængden af råstoffer er blevet reduceret. I andre tilfælde har kortlægning af råstofressourcen inden for graveområdet medført viden om, at kvaliteten af råstofferne er for ringe, eller ændrede samfundsmæssige og miljømæssige interesser gør, at det ikke længere er muligt at indvinde råstoffer i dele af graveområderne. I Region Hovedstadens nuværende Råstofplan 2007 er der udlagt 8 graveområder. (Figur 1) Et indvindingsområde er et klart afgrænset område, hvor det er forventet, at mængden og kvaliteten af råstoffer er af erhvervsmæssig interesse for indvinding. I disse områder har det tidligere Københavns Amt og Frederiksborg Amt vurderet omfanget og kvaliteten af råstoffer, samt gennemført en interesseafvejning i forhold til de samfundmæssige og miljømæssige interesser. Hovedparten af regionens råstofgrave ligger inden for indvindingsområderne. Der findes i Region Hovedstaden aktuelt kun to steder, hvor der på grund af særlige forhold indvindes råstoffer uden for indvindingsområderne. Der er i den nuværende Råstofplan 2007 udpeget 33 indvindingsområder for sand, grus og sten (Figur 1). Nogle af indvindingsområderne er færdigudgravede, mens andre indvindingsområder ikke indeholder den mængde eller kvalitet af råstoffer, som det var forventet ved udpegningen af indvindingsområderne. I Region Hovedstaden foregår indvinding af ler på arealer, hvor der er særlige rettigheder til at indvinde. Der er registreret 13 områder, hvor der er rettigheder til at grave ler. (Figur 1). En råstofgrav er et areal, hvor der eksisterer en tilladelse til indvinding af råstoffer i form af sand, grus, sten, ler, kalk eller muld, eller et areal hvor der har foregået råstofindvinding. Et interesseområde er et areal, hvor der på sigt kan være mulighed for råstofindvinding. Interesseområder vil normalt ligge uden for de eksisterende graveområder. Råstofinteresseområder skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret anvendelse sker udlæg til andre formål, der vil kunne forhindre en senere udnyttelse af råstofferne. Der skal være en vis grad af sikkerhed for, at der i et interesseområde findes råstoffer af et omfang og en kvalitet, så råstofferne på sigt kan indgå i regionens forsyning. En forudsætning for at opnå denne sikkerhed er, at der bliver gennemført undersøgelser (kortlægning) af omfanget og kvaliteten af regionens råstoffer. Region Hovedstaden har derfor iværksat en række undersøgelser for kortlægning af regionens råstofressourcer. Undersøgelserne omtales senere i denne redegørelse. I den nuværende Råstofplan 2007 er der ikke udpeget interesseområder. Derfor er regionens muligheder for langsigtet planlægning i forhold til råstofforsyning begrænsede. Figur 1 Det kan derfor, som udgangspunkt forventes, at kommunerne vil give tilladelse til indvinding af råstoffer i hele eller i dele af indvindingsområderne. 4 5

88 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 Udgangspunktet for Råstofplan 2007 Den 1. januar 2007 trådte strukturreformen i kraft. Det medførte, at opgaven med råstofplanlægning blev overført fra de tidligere amter til regionerne. Regionsrådet skulle inden 31. december 2007 fremlægge et forslag til en ny råstofplan. Region Hovedstadens første råstofplan, Råstofplan 2007 er en videreførsel af Regionplan 2005, som var gældende indtil vedtagelsen af Råstofplan Råstofplan 2007 indeholder kun få ændringer og justeringer i forhold til de udlagte grave- og indvindingsområder i Regionplan Status på indvindingsområderne i Råstofplan 2007 I 2010 er der 21 aktive råstofgrave i Region Hovedstaden. I 18 af disse råstofgrave bliver der indvundet sand, grus og sten. I de øvrige indvindes ler eller muld. I en enkelt råstofgrav bliver der desuden indvundet kalk. For at vurdere, om udstrækningen af indvindingsområderne i Råstofplan 2007 er tidssvarende, har Region Hovedstaden gennemført undersøgelser af samtlige indvindingsområder. Oplysninger om bla. indvindingstilladelser, årlig indvinding af råstoffer og råstofkvalitet er blevet sammenholdt med indvindingsområdernes udstrækning, kortlægningsdata, flybilleder mv. Undersøgelserne viser, at i 14 af de 33 indvindingsområder stemmer oplysningerne om indvinding og kvaliteten af råstofferne i indvindingsområderne ikke overens med det, som er angivet i Råstofplan 2007 (Tabel 1). Graveområde Tikøb Alsønderup Ølsted Frederikssund Lynge Vasby Hedeland Kyndby Tabel 1 Indvindingsområder i hvert graveområde Antal indvindingsområder som ikke stemmer overens med Råstofplan Tabel 1. Antal indvindingsområder, hvor oplysninger om indvinding og kvalitet ikke stemmer overens med Råstofplan Million m Indvinding af råstoffer i Region Hovedstaden Den samlede indvinding af sand, grus og sten fra grusgrave i Region Hovedstaden var i 2009 ca. 1,0 mio. m 3 (Tabel 2). Udviklingen i indvinding af sand, grus og sten for perioden 2004 til 2009 ses i figur 2. Til sammenligning er vist indvindingen af sand, grus og sten i Region Sjælland og i hele landet (Figur 2). Figur 2 Årlig indvinding af sand, grus og sten fra grusgrave Årstal Region Hovedstaden Region Sjælland Hele Landet I 2008 var mængden af sand, grus og sten som blev indvundet til havs i samme størrelsesorden, som den mængde sand, grus og sten, der blev indvundet i regionens grusgrave. Region Hovedstadens forbrug af råstoffer er derfor i høj grad afhængig af tilførsel af materialer fra havet. Råstoffer tilføres desuden regionen fra naboregionen, Region Sjælland og via import fra udlandet. I Region Hovedstaden blev der i 2009 indvundet m 3 ler. Der har i løbet af 2008 og 2009 været et stort fald i den mængde ler som indvindes i forhold til tidligere (Figur 3). Indvidingen af ler på landsplan og i Region Sjælland er ligeledes faldet de sidste år, muligvis på grund af et fald i byggeaktiviteten. Producenterne forventer, at forbruget af ler vil stige igen. Ifølge Råstofplan 2007 indeholder de nuværende områder med lerindvindingsrettigheder tilstrækkelige mængder af gulbrændende ler, mens ressourcerne af rødbrændende ler er begrænsede. Der indvindes i regionen en mindre mængde kalk (ca m 3 pr. år), som anvendes til jordbrugskalk. Figur 3 Indvindingen af sand, grus og sten i Region Hovedstaden har i perioden 2004 til 2009 ligget forholdsvis stabilt mellem 1,0 og 1,5 mio. m 3 (Figur 2). På landsplan og i Region Sjælland ses fra 2007 et stort fald i indvindingen af sand, grus og sten, som kan skyldes nedgang i byggeriet. Det forventes dog, at behovet for råstoffer er generelt stigende over den periode på 12 år, som råstofplanen dækker. Det skyldes bl.a. beslutningen om at gennemføre en række store offentlige anlægsprojekter. Indvindingen og behovet for sand, grus og sten forventes derfor at stige i de kommende år m Årlig indvinding af ler Årstal Hele Landet Region Sjælland Region Hovedstaden I Region Hovedstadens havne landes der sand, grusog stenmaterialer, der er indvundet til havs. Staten er myndighed i forhold til indvinding af råstoffer til havs. I tabel 2 ses mængden af sand, grus og sten som indvindes til havs og landes i regionens havne for perioden 2007 til Tallene er sammenholdt med indvindingen af sand, sten og grus fra regionens grusgrave på land. Tabel 2 Indvundet sand, grus og sten (mio. m 3 ) i Region Hovedstaden Indvundet på land i regionens grusgrave Landet i regionens havne I alt mio. m ,3 0,6 1, ,0 1,0 2, ,0 0,6 1,6 Tabel 2. Mængder af indvundet sand, sten og grus på land og til havs. 6 7

89 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 Forbruget af råstoffer i Region Hovedstaden Det samlede forbrug af råstoffer i Region Hovedstaden består af: råstoffer som indvindes på land i regionens råstofgrave råstoffer som indvindes til havs og landes i regionens havne råstoffer som tilføres regionen fra andre regioner, primært Region Sjælland råstoffer som importeres fra udlandet Ifølge råstofloven skal råstofplanen sikre forsyning af råstoffer til bl.a. bygge- og anlægsarbejde i Region Hovedstaden i de kommende 24 år. Det skal sikres ved udlæg af arealer til indvinding af råstoffer eller ved forsyning udefra. Der findes imidlertid ingen opgørelser eller tal for Region Hovedstadens forbrug af råstoffer, da importen fra andre regioner ikke registreres. I Råstofplan 2007 er der præsenteret en prognose for behovet af råstoffer i regionen. Regionens forbrug af råstoffer vil ifølge Råstofplan 2007 ligge forholdsvis konstant omkring 2,4 mio. m 3 pr. år i planens fire første år ( ). Derefter vil forbruget ifølge Råstofplan 2007 stige og udgøre ca. 3 mio. m 3 pr. år i Region Hovedstaden har i 2010 lavet en foreløbig analyse, for at vurdere forbruget af råstoffer i regionen. Tabel 3 viser den samlede indvinding af sand, grus og sten på land og til havs i En rimelig antagelse er, at den totale mængde af sand, grus og sten der indvindes i Danmark også forbruges i Danmark. Det medfører, at der på landsplan i gennemsnit bruges ca. 5,0 m 3 råstoffer årligt pr. indbygger. Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region H og Region Sj. Tabel 3 Indvinding og forbrug af sand, grus og sten. Tabel 3 Indvinding af sand, grus og sten på land og til havs i 2009 (mio. m 3 ) 27,6 1,6 5,8 7,4 Hvis den totale mængde af råstoffer der indvindes i Region Hovedstaden og i Region Sjælland alene forbruges i de to regioner, vil det resultere i et forbrug af råstoffer i Region Hovedstaden på 1,3 m 3 pr. indbygger pr. år og i Region Sjælland på 7,1 m 3 pr. indbygger pr. år (Tabel 3). Resultaterne viser, at der indvindes langt flere råstoffer pr. indbygger i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. Til sammenligning svarer det beregnede årlige forbrug af råstoffer i Råstofplan 2007 for Region Hovedstaden på 2,4 mio m 3 til et forbrug på 1,5 m 3 pr. indbygger pr. år. De samlede bygge- og anlægsaktiviter i Region Hovedstaden er dog større end i Region Sjælland. Hvis det antages, at den samlede indvinding af råstoffer i Region Hovedstaden og i Region Sjælland forbruges i de to regioner, svarer forbruget af sand, sten og grus i gennemsnit til 3,2 m 3 pr. indbygger pr. år (Tabel 3). Dette forbrug er tættere på landsgennemsnittet på 5 m 3 pr. indbygger og afspejler bedre det faktiske forbrug. Region Hovedstadens forbrug af råstoffer på 3,2 m 3 pr. indbygger er mindst dobbelt så stort som angivet i Råstofplan 2007 (1,5 m 3 pr. indbygger). Den nuværende indvinding af råstoffer i Region Hovedstaden svarer til et forbrug på 1,3 m 3 pr. indbygger pr. år, hvilket er langt under det beregnede forbrug på 3,2 m 3 pr. indbygger pr. år. Region Hovedstaden er derfor meget afhængig af tilførsel af råstoffer fra Region Sjælland. Beregnet forbrug af sand, grus og sten (m 3 pr. indbygger pr. år) 5,0 1,3 7,1 3,2 Fremtidens forbrug af råstoffer Siden vedtagelsen af Råstofplan 2007 er der blevet vedtaget en række større offentlige anlægsprojekter med udbygning af motorveje, udvidelse af jernbanestrækninger, havneudbygning og en række andre større byggerier mv. (Figur 4). Det forventes, at der alene til disse anlægsprojekter skal bruges mere end 5 mio m 3 råstoffer over de næste 10 år. Byggerierne vil derfor få stor betydning for det samlede forbrug af råstoffer i Region Hovedstaden. Prognosen for forbruget af råstoffer i Råstofplan 2007 afspejler således ikke det forventede behov. Da en stor del af de råstoffer som anvendes i Region Hovedstaden importeres fra Region Sjælland, vil det være hensigtsmæssigt at etablere et samarbejde om fælles principper for en prognose over forbruget af råstoffer i de to regioner. Restressourcen af sand, grus og sten I Råstofplan 2007 er restressourcen af sand, grus og sten opgjort til 104 mio m 3. På baggrund af Region Hovedstadens undersøgelse af indvindingsområder og indberettede data for indvinding af råstoffer, er der udarbejdet en foreløbig opgørelse over restressourcen af sand, grus og sten i Region Hovedstaden. Den samlede restressource er i 2010 opgjort til ca. 69 mio. m 3 sand, grus og sten. Mængden af råstoffer i de udpegede indvindingsområder i regionen er derfor en tredjedel mindre end antaget i Råstofplan Årsagerne til at restressourcen er langt mindre end forudsat i Råstofplan 2007 er: dele af de eksisterende indvindingsområder indeholder ikke de forventede råstoffer en del af råstofferne i de eksisterende indvindingsområder kan ikke indvindes grundet ændringer i byggeri og infrastruktur Da restressourcen er langt mindre end tidligere antaget, sikrer råstofressourcen i de nuværende indvindingsområder ikke Region Hovedstadens behov for råstoffer i de næste 24 år. Figur 4 8 9

90 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 Kvaliteten af råstofferne I Råstofplan 2007 er der i vurderingen af restressourcen ikke differentieret mellem forskellige typer af råstoffer. Ifølge råstofproducenter og forbrugere af råstoffer som f.eks. Vejdirektoratet, er der i regionen mangel på råstoffer af bestemte typer/kvaliteter. En stor del af de udlagte indvindingsområder i Region Hovedstaden indeholder f.eks. sand. I Region Hovedstadens skøn over restressourcen udgør sand ca. 39 mio. m 3 af den samlede restressource på 69 mio. m 3. Kvaliteten af sandet i regionens grusgrave medfører, at sandet kun i begrænset omfang kan bruges til f.eks. vejbyggeri. Til anlæg af veje skal der bruges store mængder af råstoffer i form af stabilgrus og bundsikringsmaterialer. En meget stor del af råstofferne til det kommende vejbyggeri i Region Hovedstaden må derfor importeres fra andre regioner, hvis der ikke findes og udlægges nye områder med råstoffer af rette kvalitet. Kvaliteten af råstofferne og restressourcen har altså stor betydning for hvad råstofferne kan bruges til. For at få en nøjagtig prognose over restressourcen, må der derfor differentieres mellem forskellige typer af råstofkvaliteter. Restressourcen af ler Ifølge Råstofplan 2007 indeholder de udlagte områder til indvinding af ler begrænsede ressourcer af rødbrændende ler. Oplysningerne er bekræftet af regionens største lerforbrugende virksomhed. Region Hovedstaden har taget initiativ til en vurdering af restressourcen af ler i de udlagte områder. Hvor findes råstofferne i Region Hovedstaden? Region Hovedstaden er en tæt bebygget region, og udbygningen af byer og infrastruktur tager mere og mere plads. De arealer hvorfra der kan indvindes råstoffer, bliver derfor mindre i takt med regionens udvikling. Råstofferne i regionen kan findes ved at undersøge (kortlægge) regionens landarealer, så det kan afklares, om eventuelle råstofforekomster kan indvindes. For at undersøge hvor der eventuelt findes råstoffer i regionen, har Region Hovedstaden valgt at gennemføre en række undersøgelser. Det første trin i disse undersøgelser er gennemført ved at indsamle alle tilgængelige rapporter over geofysiske undersøgelser, der er gennemført i hele regionen. Rapporterne er efterfølgende indlagt i et digitalt kort. Det næste trin i undersøgelserne er at vurdere og behandle de indsamlede data. Datamængden er imidlertid så stor, at det har været nødvendigt at foretage en prioritering. Som det ses på Figur 4 skal en stor del af de planlagte anlægsarbejder med byggeri af infrastruktur foregå i den vestlige del af regionen. Region Hovedstaden har derfor valgt at prioritere indsatsen geografisk, ved først at finde og kortlægge eventuelle nye forekomster af råstoffer i den vestlige del af regionen. Figur 5 Regionen er blevet inddelt i 4 prioritetsområder. 1 prioritet omfatter kommunerne Høje Tåstrup, Frederikssund, Egedal, Ballerup og Albertslund (Figur 5). De øvrige kommuner har fået 2. eller 3. prioritet. I en række kommuner vil råstofindvinding dog ikke kunne blive aktuel. Undersøgelsernes næste trin i det videre arbejde med at finde råstofforekomster gennemføres i 1. prioritetsområdet. Region Hovedstaden har desuden påbegyndt en vurdering af de udlagte områder med rettigheder til at grave ler, da restressouren af rødbrændende ler er for lille i forhold til forbruget. Resultaterne af Region Hovedstadens (kortlægnings-) undersøgelser ventes at vise, om der findes nye forekomster af råstoffer i regionen, som kan supplere eller erstatte de nuværende forekomster af råstoffer, og dermed danne grundlag for udpegning af interesseområder eller nye graveområder

91 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 Miljøpåvirkninger af råstofindvinding og transport Med vedtagelsen af Råstofplan 2007 blev det besluttet, at Region Hovedstaden i arbejdet henimod den næste råstofplan skulle sættes fokus på: Naturhensyn Erstatning af naturbundne råstoffer med affaldsprodukter Region Hovedstadens import af råstoffer og miljøkonsekvenser af transport Naturhensyn Nye bestemmelser i lov om miljøvurdering medfører, at Region Hovedstaden skal vurdere en lang række miljøforhold, fordi der ifølge loven skal foretages en strategisk miljøvurdering af en råstofplan uanset om planen skal revideres. Desuden skal der foretages en strategisk miljøvurdering af alle nye eller ændrede forhold i f.eks. indvindingsområder ved en eventuel revision af planen. En strategisk miljøvurdering skal identificere og vurdere forhold af miljømæssig betydning i forbindelse med råstofindvinding.. Grundvand Beskyttelse af grundvandet har stor betydning i Region Hovedstaden. Ca. 70 % af regionens areal er udpeget som Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Sand- og grusforekomster er ofte tilknyttet arealer med gode grundvandsforhold, og hvor der finder grundvandsindvinding sted. Følgelig kan der opstå interessesammenfald mellem grundvandsindvinding og indvinding af sand- og grusforekomster. Region Hovedstaden er dog ikke bekendt med, at råstofindvinding har medført uønskede påvirkninger af grundvandskvaliteten, og den nuværende Råstofplan 2007 vurderes derfor at opfylde hensynet til grundvandsbeskyttelse. De senere års reduktion i grundvandsindvindingen og øget nedbør betyder, at grundvandet er stigende nogle steder i regionen. Det medfører, at en større andel af de kendte sand- og grusforekomster kommer til at ligge under grundvandsspejlet. Ud fra et råstofhusholdningssynspunkt bør råstofforekomster udnyttes mest muligt, også under grundvandsspejlet. Der er dog særlig opmærksomhed på råstofindvindingens eventuelle påvirkning af grundvandet og af drikkevandsforsyningen. Erstatning af naturbundne råstoffer I dialog med kommunerne i Region Hovedstaden har regionen taget initiativ til et program som bl.a. skal undersøge, i hvilken udstrækning overskudsjord fra byggearbejder mv. kan nyttiggøres. Det vil reducere behovet for nye råstoffer, og overskudsjord kan genanvendes i stedet for at skulle deponeres uhensigtsmæssigt med uønskede miljøkonsekvenser til følge. Transport og klima De mange små grusgrave i Region Hovedstaden kan til en vis grad sikre lokal forsyning med råstoffer. Ved store anlægsarbejder er regionen dog afhængig af forsyning udefra med sten- og grusprodukter. Disse materialer leveres primært fra grusgrave i Region Sjælland og fra råstofindvinding til havs. Transporten som er forbundet med importen af råstoffer fra især Region Sjælland har en række miljømæssige konsekvenser i form af tung trafik og støj samt udledning af partikler og CO 2, der påvirker vores klima. Region Hovedstaden har endnu ikke undersøgt og vurderet omfanget af de miljøpåvirkninger, som transport af råstoffer medfører for miljøet. Foto: Jesper Albinus 12 13

92 Information til tema 14 Foto: Aiolos Luftfoto Information til tema 15

93 Tryk: Trykkeriet på Regionsgården Layot: Region Hovedstaden Foto: Region Hovedstaden, med mindre andet er angivet Region Hovedstaden Koncern Miljø Regionsgården Kongens Vænge Hillerød Tlf: Fax: miljoe@regionh.dk

94 Ideer og forslag 2010 Region Hovedstaden, Koncern Miljø Indkaldelse af ideer og forslag til revision af Råstofplan 2007 Oplæg til debat om Råstofplan 2012 Koncern Miljø Region Hovedstaden

95 Ideer og forslag til revision af Region Hovedstadens Råstofplan 2007 Ideer og forslag til revision af Region Hovedstadens Råstofplan 2007 Skal Råstofplan 2007 revideres? En råstofplan fastlægger hvor den fremtidige indvinding af råstoffer så som ler, sand, grus, sten og kalk skal foregå i regionen. Samtidig skal planen beskrive, hvordan forsyningen med råstoffer sikres. Regionsrådet skal ifølge råstofloven beslutte, om den nuværende Råstofplan 2007 skal revideres. Region Hovedstaden har udarbejdet en Redegørelse om revision af Råstofplan 2007, der skal danne grundlag for regionsrådets beslutning om en eventuel revision af råstofplanen. Du kan læse redegørelsen på Region Hovedstadens hjemmeside: regionh.dk/miljø/råstoffer Samtidig opfordrer regionsrådet borgere, myndigheder, råstofbranche, foreninger og andre interesserede til at sende ideer og forslag til en eventuel kommende Råstofplan En ny plan vil dække perioden Forslag skal sendes til: Region Hovedstaden, Koncern Miljø, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød eller miljoe@regionh.dk inden 31. januar Hvis planen skal revideres Redegørelse om revision af Råstofplan 2007 sendes i offentlig høring samtidig med, at regionen indkalder ideer og forslag til en eventuel revision af Råstofplan Høringsperioden er fra den 22. november 2010 til den 31. januar 2011 for både Oplæg til debat om Råstofplan 2012 og Redegørelse om revision af Råstofplan Status på Råstofplan 2007 I Region Hovedstaden indvindes ler, sand, grus, kalk og muld. Råstofferne anvendes til bl.a. bygge- og anlægsarbejde og i produktionen af tegl, asfalt og beton. Råstofplanen skal sikre, at Region Hovedstaden er forsynet med råstoffer de næste 24 år. Dette skal sikres ved at udlægge arealer til indvinding af råstoffer eller ved forsyning med råstoffer udefra. Den nuværende indvinding af råstoffer i Region Hovedstaden er betydeligt mindre end forbruget. Region Hovedstaden har i en opgørelse vurderet, at forbruget af råstoffer i regionen er ca. dobbelt så stort som forudsat i Råstofplan Den samlede restressource af sand, grus og sten er i 2010 opgjort til 69 mio. m 3, hvilket er en tredjedel mindre end antaget i Råstofplan Over halvdelen af restressourcen har begrænset anvendelighed til bygge- og anlægsarbejde. Region Hovedstaden er dermed meget afhængig af tilførsel af råstoffer fra bl.a. Region Sjælland og tilførsel af råstoffer fra indvinding på havet, for at kunne forsyne regionens bygge- og anlægsprojekter. I den nuværende Råstofplan 2007 er der ikke udpeget interesseområder. Derfor er regionens muligheder for langsigtet planlægning i forhold til råstofforsyning begrænsede. Indvinding af råstoffer i Region H Indvindingen af råstoffer som sand, sten og grus i Region Hovedstaden foregår inden for en række indvindingsområder. Ler indvindes i en række områder med anmeldte rettigheder. Du kan se indvindingsområderne på regionens hjemmeside: regionh.dk/miljø/råstoffer Miljø og klima Den mængde råstoffer der indvindes i Region Hovedstaden dækker ikke forbruget. Transporten af råstoffer til regionen, fra især Region Sjælland, har en række miljømæssige konsekvenser i form af tung trafik, støj samt udledning af partikler og CO 2, der påvirker vores klima. Regionen har i Råstofplan 2007 ikke undersøgt og vurderet omfanget af de miljøpåvirkninger, som transporten af råstoffer medfører for miljøet. Ved at erstatte naturbundne råstoffer med overskudsjord eller restprodukter kan vi reducere behovet for råstoffer og mindske belastningen af miljøet. Har du forslag eller viden om særlige metoder til genanvendelse af overskudsjord eller restprodukter hører vi gerne fra dig. Miljøvurdering, SMV Nye bestemmelser i lov om miljøvurdering af planer og programmer betyder, at Region Hovedstaden skal gennemføre en strategisk miljøvurdering (SMV) af råstofplanen uanset om planen skal revideres. En strategisk miljøvurdering skal identificere og vurdere miljøpåvirkninger af råstofindvinding. Har du kendskab til områder, som kan indeholde råstoffer eller forslag til områder som kan udlægges som indvindingsområde, kan du kontakte Region Hovedstaden, Koncern Miljø. Har du forslag og ideer til en eventuel ny råstofplan for perioden 2012 til 2023? Indvinding af råstoffer i fremtiden Region Hovedstaden er en tæt bebygget region, og udbygningen af byer og infrastruktur tager mere og mere plads. De arealer hvorfra der kan indvindes råstoffer bliver derfor mindre i takt med regionens udvikling. Hvis du har ideer eller forslag til emner som kan være relevante i en eventuel kommende Råstofplan kan du sende dem til: Ideer, forslag og bemærkninger til en eventuel kommende Råstofplan 2012 sendes til: Siden vedtagelsen af Råstofplan 2007 er der vedtaget en række store anlægsprojekter med udbygning af motorveje, udvidelse af jernbanestrækninger, havneudbygning og en række andre større byggerier, f.eks. hospitaler. Hvis der ikke findes og udlægges nye områder med råstoffer af rette kvalitet, må en meget stor del af råstofferne til de kommende bygge- og anlægsarbejder importeres fra andre regioner. Region Hovedstaden Koncern Miljø Kongens Vænge Hillerød eller miljoe@regionh.dk inden d. 31. januar 2011

96 Tryk: Trykkeriet på Regionsgården Layot: Region Hovedstaden Foto: Region Hovedstaden Region Hovedstaden Koncern Miljø Regionsgården Kongens Vænge Hillerød Tlf: Fax: miljoe@regionh.dk

97 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010 Sag nr. 9 Emne: Afrapportering af den vedtagne politik for sundhedsforskning 1 bilag

98 Politik for Sundhedsforskning i Region Hovedstaden Afrapportering Oktober 2010

99 Politik for Sundhedsforskning Indholdsfortegnelse Resumé...3 Indledning...4 Status for visionen...4 Indsatsområde A: Forskning af høj kvalitet tæt på patienterne...5 Resultater...5 Konkrete initiativer...6 Indsatsområde B: Attraktivt at få en forskerkarriere...7 Resultater...7 Konkrete initiativer...8 Indsatsområde C: Gode forskningsmiljøer...9 Resultater...9 Konkrete initiativer...10 Indsatsområde D: Service- og støttefunktioner af høj kvalitet...11 Resultater...11 Konkrete initiativer...12 Indsatsområde E: Optimal udnyttelse af forskningen...13 Resultater...13 Konkrete initiativer...15 Indsatsområde F: Flere forskningsmidler og bedre synliggørelse...16 Resultater...16 Konkrete initiativer...17 Publikationer & Baggrundsmateriale

100 Politik for Sundhedsforskning Resumé Region Hovedstadens Politik for Sundhedsforskning fra 2007 er blevet implementeret i årlige handlingsplaner, og med Handlingsplan 2010 er alle 44 initiativer blevet enten gennemført, igangsat eller integreret i nye projekter. For at sikre erfaringsopsamling og optimal koordinering mellem de etablerede og fremtidige initiativer giver denne afrapportering en samlet status for de visioner og udfordringer, som blev udpeget i politikkens seks indsatsområder. Afrapporteringen opsummerer de væsentligste resultater for hvert indsatsområde, og her gengives udvalgte hovedresultater: A. For at sikre forskning af høj kvalitet tæt på patienterne har Region Hovedstaden indført et forskningsregistreringssystem, som ibrugtages på alle hospitalerne med udgangen af 2010, og en årlig forskningsevaluering, der fremadrettet vil skabe overblik over forskningen og forskningsmiljøerne på hospitalerne. Allerede nu har systemet skabt et solidt grundlag for at evaluere forskningen i regionen samtidig med, at resultaterne kan bruges til at understøtte, profilere og formidle regionens forskning. B. For at gøre det attraktivt at få en forskerkarriere har Region Hovedstaden undersøgt behov og muligheder for etablering af tværfaglige og tværsektorielle karrieremuligheder på regionens virksomheder. Undersøgelsen vil danne afsæt for regionens fremtidige arbejde med at få oprettet flere delestillinger, der vil sikre en integrering af viden fra forskning og klinisk arbejde. C. Med henblik på at støtte etablering og styrkelse af gode forskningsmiljøer er der udpeget forskningsansvarlige på alle større afdelinger og etableret lokale forskningsråd. Desuden oprettede Region Hovedstaden i 2009 den fælles EU-repræsentation, creodk, i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet med det formål at tiltrække flere internationale midler til at styrke regionens sundhedsforskningsmiljøer. D. For at skabe service- og støttefunktioner af høj kvalitet har Region Hovedstaden etableret forsknings- og innovationsstøtteenheden, FIE i 2008 og teknologioverførselsenheden, Tectra i FIE har allerede rådgivet over 270 forskergrupper, oprettet en finansieringsdatabase og assisteret med fondsansøgninger, der har ført til bevilliger på omkring 124 millioner kr. Tectra har alene i medio 2010 kommercialiseret 13 opfindelser, opnået bruttoindtægter for 3 millioner kr., og behandlet 802 juridiske aftaler. E. Innovation er afgørende for optimal udnyttelse af forskning. Derfor har Region Hovedstaden i 2009 etableret Center for Sundhedsinnovation, som skal udbrede systematisk arbejde med innovation på alle hospitalerne. Desuden har Region Hovedstaden medvirket til etablering af Medico Innovation og konsortiet LEV VEL, som skal understøtte innovationer på tværs af sektorer. I regi af de kommende sundhedsaftaler, som forhandles i øjeblikket, forventes der skabt grundlag for, at der i 2011 kan udvikles rammer for et styrket forskningssamarbejde mellem regionens hospitaler, kommuner og praksissektoren. F. For at sikre flere forskningsmidler og bedre synliggørelse har Region Hovedstaden etableret Region Hovedstadens Forskningsfond, der allerede har støttet unge forskere med bevilling af studieafgifter til i alt 450 ph.d.er. Derudover er der i 2009 og 2010 uddelt henholdsvis 12 og 20 mio. kr. til hhv. 11 og 14 større strategiske projekter. Afrapporteringen afsluttes med en liste over publikationer og baggrundsmateriale, hvor der bl.a. gives en samlet oversigt over resultaterne på initiativniveau. 3

101 Politik for Sundhedsforskning Indledning Region Hovedstadens Politik for Sundhedsforskning og tilhørende 44 initiativer blev vedtaget i Regionsrådet i september Politikken er efterfølgende blevet implementeret gennem årlige handlingsplaner, og med Handlingsplan 2010 er alle initiativer fra Politik for Sundhedsforskning enten gennemført, igangsat eller integreret i nye projekter. For at sikre erfaringsopsamling og optimal koordinering mellem de etablerede og fremtidige initiativer er der nu lavet en samlet status for visionerne og de enkelte initiativer fra Politik for Sundhedsforskning. Visionen for Politik for Sundhedsforskning Region Hovedstaden skal udføre forskning i verdensklasse inden for prioriterede områder til glæde for den enkelte borger, sundhedsvæsenet og samfundet. Regionen skal gennem en stærk forskningskultur understøtte udviklingen af et af verdens bedste sundhedsvæsener og skabe fundamentet for udvikling, innovation og opfindelser i regionens virksomheder, praksissektoren, uddannelsesinstitutioner, vidensmiljøer, kommuner og erhvervsliv, og regionen skal sikre et udviklende og motiverende arbejdsmiljø for forskere og sundhedspersonale i øvrigt. Status for visionen Region Hovedstadens Politik for Sundhedsforskning blev udformet med henblik på at imødekomme de væsentligste udfordringer for forskning på sundhedsområdet. På denne baggrund fastsatte politikken seks indsatsområder: A. Forskning af høj kvalitet tæt på patienterne B. Attraktivt at få en forskerkarriere C. Gode forskningsmiljøer D. Service- og støttefunktioner af høj kvalitet E. Optimal udnyttelse af forskningen F. Flere forskningsmidler og bedre synliggørelse Indsatsområderne vil blive afrapporteret enkeltvis, og de tilhørende konkrete initiativer vil fremgå i overskriftform sidst under hvert indsatsområde. Der er årligt afrapporteret på initiativniveau, og et samlet overblik over initiativernes status findes i bilag. 4

102 Politik for Sundhedsforskning Indsatsområde A: Forskning af høj kvalitet tæt på patienterne For at sikre patientbehandling i verdensklasse kræves forskning i verdensklasse. Det gælder i særdeleshed for den kliniske forskning, hvor forskningen møder patienten. Derfor har dette indsatsområde haft fokus på behovet for at prioritere forskningsområder af høj internationale standard eller potentiale for samme samtidig med at forskningen i regionen generelt er blevet styrket. Indsatsområdet har haft særligt fokus på: Prioritering af excellente forskningsmiljøer - særligt inden for det kliniske område ved at udvikle en fælles anerkendt procedure til brug for forskningsevaluering og - prioritering. Fastholdelse og styrkelse af den kliniske forskning, så dens vilkår ikke overskygges af hensynet til den daglige drift. Koordinering af forskning på tværs, så alle fremtidige prioriteringer og strategier ses i lyset af lokale, regionale, nationale og internationale strategier. Styrkelse af forskning generelt ved, at alle afdelinger og praksissektoren indgår i forskningssamarbejder. Resultater Der er etableret lokale forskningsråd på regionens virksomheder og udpeget forskningsansvarlige på alle større afdelinger, og derudover også etableret et forskningsråd for praksissektoren. De lokale forskningsråd sikrer et mere tværfagligt syn på de enkelte virksomheders forskningsindsats og har lettet lokale indsatser og prioriteringer på tværs af afdelinger. Desuden lettes dialogen mellem de enkelte afdelinger og støttefunktionerne, specielt teknologioverførselsenheden Tectra og forsknings- og innovationsstøtteenheden FIE. Med indførelse af forskningsregistreringssystemet, som ibrugtages på alle hospitalerne ved udgangen af 2010, og en årlig forskningsevaluering har regionen skabt et solidt grundlag for at få overblik over og evaluere forskningen og forskningsmiljøerne i regionen. Det kan fremadrettet bl.a. bruges til at prioritere indsatsen overfor forskningsmiljøerne både overfor de excellente miljøer, de spirende forskningsmiljøer og overfor de miljøer, som regionen har behov for i forhold til sundhedsvæsnets samlede indsats. Den første evaluering blev gennemført for år 2008 og afrapporteret i Den viser, at der foregår forskning på internationalt niveau mange steder i regionen men også at der ikke foregår den nødvendige forskning på enkelte områder. Samtidig kan det ses, at vilkårene og resultaterne ikke altid står i samme forhold nogle steder er afdelingerne involverede i mange eksterne samarbejder med den private industri og med universiteterne, andre steder foregår forskningen mere lokalt. Forskningsevalueringen vil fremover gennemføres via forskningsregistreringen. Hospitalerne og psykiatrien skal derfor i fremtiden sikre, at alle forskningspublikationer registreres i systemet PURE, hvilket også vil lette overførslen af data til Københavns Universitet til brug for den nationale Bibliometriske Forskningsindikator. Det nye forskningsregistreringsværktøj kan understøtte regionens arbejde med at profilere og formidle forskningen, så forskningsindsatsen kan bruges yderligere i forhold til eksterne samarbejdsparter private som offentlige. Desuden 5

103 Politik for Sundhedsforskning vil forskningsregistreringen og -evalueringen skabe et fundament for at kunne indføre forskningskrav i resultatkontrakter, herunder fælles retningslinjer for forskningsbudgettering og regnskab. På baggrund af anbefalinger fra det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) og dialog med Lægemiddelindustrien (Lif) er Region Hovedstaden i gang med at oprette en særskilt enhed under navnet 'Én indgang', for at virksomheder inden for lægemiddelindustrien skal opleve at have en samlet indgang til sundhedsvæsnet, særligt ved rekruttering af patienter til lægemiddelforsøg. Formålet med 'Én indgang' er at gøre det lettere for forskerne at skabe gode samarbejder med industrien om gennemførsel af kliniske forsøg. Én indgang forankres i regionens Forsknings- og Innovationsstøtteenhed, FIE, og etableres som udgangspunkt som et toårigt projekt finansieret inden for afdelingens økonomiske ramme. Det forventes, at der med udgangen af 2010 er udarbejdet en udvidet opgavebeskrivelse for 'Én indgang' og ansat et årsværk til at udføre opgaven. Konkrete initiativer A1 Inddragelse af patienter: Fortsættelse i projektet Én indgang A2 Oprettelse af forskningsråd A3 Forskningskrav i resultatkontrakter: Fortsættes i forlængelse af A5 A4 Fælles forskningsbudgettering og -regnskab i forbindelse med resultatkontrakter: Fortsættes i forlængelse af A5 A5 Værktøj til forskningsevaluering A6 Procedure for prioritering af indsatsområder i forskningen: Fortsættes i forlængelse af A5 A7 Kortlægning af den offentlige og private kliniske forskning 6

104 Politik for Sundhedsforskning Indsatsområde B: Attraktivt at få en forskerkarriere Forskning i verdensklasse kræver forskere inden for alle professioner i verdensklasse. For at sikre rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling af de bedste forskere har Region Hovedstaden under dette indsatsområde haft fokus på mulighederne for at etablere mere motiverende forskerkarriereforløb og sikre en fleksibel stillingsstruktur for alle relevante personalegrupper på regionens virksomheder. Indsatsområdet har haft særligt fokus på: Mulighederne for etablering af dedikerede forskerkarriereforløb på alle regionens virksomheder med henblik på at imødekomme manglen på beskrevne karriereforløb og dedikerede forskerstillinger Øget fleksibilitet med delestillinger på tværs af sektorer og øget forskermobilitet mellem sektorer for alle relevante faggrupper. Øget inddragelse af læger i forskning ved at sikre, at nyansatte overlæger skal have dokumenteret forskningserfaring og være forskningsaktive. Øget fleksibilitet ved hoveduddannelsen til speciallæge gennem kombinationsstillinger med både post.doc/ph.d.-projekt og speciallægeuddannelsen. Resultater Region Hovedstaden har i uddelingen af midler fra den sundhedsvidenskabelige forskningsfond i 2010 haft et særligt fokus på tildeling af post.doc. stillinger i forbindelse med uddeling til større strategiske forskningsprojekter (se indsatsområde F). Postdocstillingerne skal medvirke til at danne bro mellem ph.d.studiet og senere forskerkarrieremuligheder (kliniske forskningslektorater og professorater), sådan at forskerne får mulighed for et reelt forskningskarriereforløb. I det universitære miljø er der en udbredt anvendelse af delestillinger mellem det sundhedsvidenskabelige universitet og afdelingerne på regionens hospitaler. Alle kliniske professorater er delestillinger med ansættelse som overlæge ved en hospitalsafdeling og professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og tilsvarende anvendes delestillinger på lektorniveau. I forbindelse med samarbejdet i Københavns Universitetshospital arbejdes der til stadighed på at sikre den bedst mulige brug af ressourcerne og forskningskompetencerne ved udarbejdelse af for eksempel professorplaner og tilsvarende planer for de kliniske forskningslektorer. Region Hovedstaden har undersøgt behov og muligheder for etablering af tværfaglige og tværsektorielle karrieremuligheder i regionen, der skal bidrage til at sikre, at forskningsmiljøerne på virksomhederne styrkes og udvikles ved at skabe bedre karriereveje og gøre vilkårene for en forskerkarriere mere attraktiv. Undersøgelsens fokus har været på at sikre mulighederne for at etablere flere delestillinger for alle relevante personalegrupper. For så vidt angår etableringen af mere formelle rammer for delestillinger udenfor det universitære miljø i form af offentlige/private delestillinger viser undersøgelsen, at det vil være både vanskeligt og uhensigtsmæssigt at forsøge at sætte denne type stillinger i system. De faglige miljøer på hospitalerne har typisk allerede kontakten til de relevante firmaer. Hertil kommer, at det er erfaringen, at ansøgeren selv kommer med forslag til etablering af en delestilling. 7

105 Politik for Sundhedsforskning På erhvervs-ph.d.-området viser undersøgelsen, at det kunne være gavnligt med et mindre udredningsarbejde mellem region, universitet og nogle af de større relevante private virksomheder inden for området med henblik på at få en større anvendelse af erhvervs-ph.d.- ordningen. Derfor bør det overvejes, hvordan dette kan gennemføres. Konkrete initiativer B8 Bedre rekrutteringsmuligheder af forskere - udvikling af ny lønstruktur B9 Analyse og etablering af forskerkarriereforløb B10 Etablering af tværfaglige og tværsektorielle karrieremuligheder B11 Analyse og udvikling af forskermobiliteten i regionen 8

106 Politik for Sundhedsforskning Indsatsområde C: Gode forskningsmiljøer Forskning i verdensklasse på sundhedsområdet kræver forskningsmiljøer på højt internationalt niveau. Derfor har Region Hovedstaden i sin implementering af dette indsatsområde fokuseret på at kunne tilbyde alle forskere forskningsmiljøer, der producerer forskning på højt internationalt niveau og i betydelig mængde i forhold til miljøets størrelse og under arbejdsbetingelser, der for forskerne er motiverende, udviklende og inspirerende. Indsatsområdet har haft særligt fokus på: Styrket forskningsledelse og ledelsesfokus på regionens virksomhedsområder, som skal sikre, at forskerne har tid og mulighed for at forske. Bedre adgang til kernefaciliteter, særligt med henblik på at sikre flere forskningsarealer tæt på den kliniske hverdag. Større samarbejde på tværs af afdelinger, virksomhedsområder og sektorer, som skal sikre, at forskerne har adgang til ny viden og inspiration og samtidig give bedre muligheder for klyngedannelser og konsortiedannelser.. Større internationalt samarbejde som skal styrke regionens udviklings- og konkurrenceevne og medvirke til at tiltrække højt kvalificerede udenlandske forskere og midler fra internationale fonde. Resultater Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) har peget på, at en stærk og synlig forskningsledelse er den afgørende faktor for at sikre uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere, herunder for oprettelsen af dele- og kombinationsstillinger. NSS har på den baggrund anbefalet, at regionerne sikrer, at forskningsledelse bliver formaliseret på alle ledelsesniveauer, dvs. afdelingsniveau, sygehusniveau og regionsniveau, inden udgangen af Anbefalingen blev drøftet i Det Strategiske Forskningsråd for Region Hovedstaden i Der er formelt udpeget forskningsansvarlige på regionens hospitaler, men der mangler en nærmere definition af tilhørende ansvar og opgaver. Der var på baggrund af drøftelserne i forskningsrådet enighed om at der bør nedsættes en arbejdsgruppe, som kan udarbejde et oplæg til dette. I 2009 udsendte Region Hovedstaden en generalplan for udbygningen og moderniseringen af regionens hospitaler. Heri er forskning en del af hospitalernes kerneydelse sammen med behandling og uddannelse, og forskningsfaciliteter indarbejdes som et element i ny- og ombyggeri, hvor det er relevant. Derudover vil der blive fastlagt arealstandarder for laboratorier, forskningsog undervisningsfaciliteter. Forsknings- og Innovationsstyrelsen udarbejder i 2010 en roadmap for forskningsinfrastruktur med henblik på at opbygge et solidt vidensgrundlag om forskningens behov for nationale og internationale forskningsinfrastrukturer. Roadmappen er første led i en proces, der skal lede frem til udmøntningen af midler fra EU s Infrastrukturpulje II. Region Hovedstaden har i juni 2010 fremsendt i alt 9 prioriterede forslag til Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der er indgået i ét af de seks faglige paneler under Forsknings- og Innovationsstyrelsen. På baggrund af panelernes arbejde samt input fra interessenter udarbejder Videnskabsministeriet i december 2010 en roadmap, der udpeger, hvilke forskningsinfrastrukturer, der søges realiseret på kort sigt. Det forventes, at Videnskabsministeren uddeler midler til de første projekter i 2. kvartal

107 Politik for Sundhedsforskning Som en del af opbygningen af regionens forskningsinfrastruktur fremsendte Region Hovedstaden i 2009 en ansøgning til Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, hvori der blev anmodet om støtte til etablering af et partikelterapianlæg på Rigshospitalet. Ansøgningen skal ses i sammenhæng med ovennævnte roadmap og afventer afklaring af denne. EU-repræsentationen creodk blev etableret i samarbejde med KU og DTU i 2009 med henblik på at varetage hovedstadsregionens forskningsinteresser over for EU og øge regionens indflydelse på EU s nuværende og kommende rammeprogrammer inden for forskning. creodk er placeret i Bruxelles og assisterer forskere med at planlægge en strategisk indsats for at gøre EU-systemet opmærksomt på vigtigheden af udvalgte forskningsområder og behov, specielt inden for områderne sundhed, fødevarer, energi, miljø og informationsteknologi. På sundhedsområdet medførte en større fælles indsats i 2009 bl.a. et koordineret indspil til næste sundhedsarbejdsprogram under 7. rammeprogram til Forsknings- og Innovationsstyrelsen og afholdelse af et arrangement om Alzheimers forskning for forskere og embedsmænd fra kommissionen i Bruxelles. I forlængelse heraf besluttede Det Strategiske Forskningsråd i Region Hovedstaden at nedsætte et Advisory Board bestående af seks forskningsaktive medlemmer af forskningsrådet og et koncerndirektionsmedlem. Formålet med Advisory Boardet er at yde strategisk sundhedsfaglig rådgivning til creodk og FIE i forhold til indsatsen overfor EU samt at fungere som bindeled mellem de to enheder og det forskningsfaglige system. Forsknings- og innovationsenheden FIE har løftet indsatsen for at fremme store internationale forskningsprojekter gennem flere tiltag. Blandt andet har FIE udviklet en lang række hjælpepakker til større internationale ansøgninger, såsom engelsk korrekturlæsning og afholdelse af seminarer/workshops. FIE har indtil nu i 2010 assisteret ved seks EU-ansøgninger (fire i hele 2009), fem ansøgninger til det amerikanske National Institutes of Health, NIH, (én i 2009) og 15 ansøgning på 10 mio. kr. eller mere til de nationale forskningsråd (fem i hele 2009). FIE er desuden medarrangør af NIH-konferencen om antibiotic resistance i november 2010 med deltagelse af ca. 150 forskere fra de skandinaviske lande og USA. Regionens Center for Sundhedsinnovation (se indsatsområde E) har etableret innovationsnetværk i forskellige fora: Om velfærdsinnovation i hovedstadsregionen med Medico Innovation og Væksthuset Hovedstaden, om sundhedsinnovation blandt friske ældre i konsortiet LEV VEL, om offentlig-private innovationssamarbejder med andre regioner, et netværk for regionale sundhedsinnovationsaktører mv. Centeret er også gået sammen med FIE og Tectra om at nå ud til de forskellige forskernetværk på hospitalsafdelingerne via de forskningsansvarlige for at tilbyde en samlet indsats for forskning og innovation. Konkrete initiativer C12 Ledelsesfokus på forskning C13 Forskningsansvarlig i alle enheder C14 Forskningsledelse C15 Kernefaciliteterne skal øges C16 Innovations- og forskningsnetværk C17 Store tværfaglige forskningsprojekter C18 Store internationale forskningsprojekter 10

108 Politik for Sundhedsforskning Indsatsområde D: Service- og støttefunktioner af høj kvalitet Forskning i verdensklasse på sundhedsområdet kræver, at forskerne har mulighed for at fokusere på den klinisk baserede forskning. Derfor har Region Hovedstaden under dette indsatsområde fokuseret på at etablere nye enheder og tiltag, der kan tilbyde forskerne nogle af de internationalt bedste service- og støttefunktioner inden for forskningsbistand, finansiering, teknologioverførsel og kommercialisering. Indsatsområdet har haft særligt fokus på: Sikring af bedre rammer for øget ekstern forsknings- og innovationsfinansiering ved at etablere en Forsknings- og Innovationsstøtteenhed, som kan øge omfanget af eksterne midler til forskning, udvikling og innovation på sundhedsområdet.. Bedre forskningsbistand til rådighed og synliggjort for forskerne. Bedre rammer for teknologioverførsel og kommercialisering gennem en styrkelse af regionens teknologioverførselsenhed og etablering af strategiske samarbejder på sundhedsområdet. Resultater Forsknings- og innovationsstøtteenheden, FIE, blev oprettet i august 2008 med det formål at tiltrække eksterne forskningsmidler til forsknings- og udviklingsprojekter på sundhedsområdet. Målet er at hjælpe forskerne med at hente 140 mio. kr. ind fra eksterne finansieringskilder årligt de første 3 år. Siden oprettelsen har FIE rådgivet 277 forskere og behandlet ansøgninger til en værdi af kr., hvoraf ca. 124 mio. kr. er bevilget. Ca. 1/3 af ansøgningerne har været på over 3 mio. kr. FIE har oprettet en finansieringsdatabase, der ved udgangen af 2010 vil have mindst 550 opslag, der er relevante for sundhedsforskning. Anvendelse af databasen er gratis for regionens forskere og åben for eksterne brugere mod en symbolsk betaling. Desuden har FIE udarbejdet en lang række hjælpepakker, der gør det lettere at udarbejde større ansøgninger til nationale og internationale fonde. Internationalt har FIE specielt fokus på NIH og EU s forskningsprogrammer. Region Hovedstaden etablerede teknologioverførselsenheden Tectra i 2007 for at professionalisere håndteringen af opfindelser og forskningskontrakter, og har siden styrket enheden i dens arbejde. Tectra varetager to hovedfunktioner: Patentering samt kommercialisering af nye opfindelser og juridisk rådgivning ved indgåelse af forskningskontrakter. Antallet af anmeldte opfindelser, patentansøgninger, indgåede licensaftaler, etableringen af virksomheder, indtægter fra kommercialisering og indgåelse af kontrakter om forskningssamarbejde og kliniske studier med erhvervslivet er steget tydeligt siden etableringen af Tectra. Tectra har i 2009 medio 2010 bl.a. kommercialiseret 13 opfindelser, opnået bruttoindtægter for 3 mio kr. og behandlet 802 juridiske aftaler. Styrkelsen af Tectra samt etableringen af FIE og creodk har dannet grundlag for et tættere samarbejde mellem regionens teknologioverførsels- og forskningsenheder fra hhv. Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Region Hovedstaden. Konkret har Københavns 11

109 Politik for Sundhedsforskning Universitet og Region Hovedstaden valgt at placere deres respektive enheder på samme etage af den nyetablerede biotekforskerpark, COBIS, og begge samarbejder tæt med DTU. Tectra er Region Hovedstadens centrale spiller i etableringen af et tæt, strategisk samarbejde mellem teknologioverførselsenhederne i hovedstadsregionen et arbejde der blev igangsat i Teknologioverførselsenhederne på de to universiteter og i Region Hovedstaden har igennem 2010 arbejdet på at udvikle deres indbyrdes dialog, koordinering og samarbejde. Det er aftalt, at parterne struktureret vil udveksle viden og erfaringer om arbejdsprocedure og fremgangsmåder i forhold til såvel det opsøgende arbejdet ift. forskere med potentielle opfindelser, som i arbejdet med kommercialiseringen af opfindelser. Det ser ud til, at samarbejdet kan intensiveres på følgende tre områder: markedsføring, Proof-of-concept og opstart af nye virksomheder. I forhold til bioteksamarbejdet har Region Hovedstaden sammen med parterne Dansk Biotek, LIF, DTU og KU arbejdet på at skabe bedre rammer for biotekklyngen i regionen. I 2009 gennemførtes en analyse af regionens konkurrencedygtighed i forhold til tre internationale klynger. Der blev udpeget følgende indsatsområder, hvor man gennem en fælles indsats med fordel kunne styrke biotekklyngen: øget samarbejde mellem universiteter, hospitaler og virksomheder samt øget fokus på iværksætteri og opstart af nye spirende virksomheder. I 2010 har parterne arbejdet på et forslag til en fælles strategi med konkrete initiativer, der vil styrke dels den translationelle forskning og samarbejdet mellem universiteter, hospitaler og virksomheder, dels forholdene for spirende virksomheder. Strategiforslaget forelægges de respektive ledelser inden udgangen af 2010 til godkendelse og aftale om videre proces. I forbindelse med dette arbejde er det aftalt, at der skal søges midler til de konkrete initiativer ved relevante fonde og puljer. Region Hovedstadens enheder har gjort sig meget synlige blandt forskerne. Tectra varetager forskellige formidlingsopgaver, herunder udbredelse af kendskabet til procedurer om kontraktsbehandling gennem oplæg hos bl.a. Netværk af Yngre Forskere, diverse klinikker og hospitalsdirektioner. Tectra deltager desuden i en lang række arbejdsgrupper hos bl.a. Lægemiddelindustriforeningen og Danske Universiteter. Endelig har Tectra syv teknologiambassadører på de forskningstunge hospitaler som bistår i at formidle viden om teknologioverførsel og Tectra samt understøtter scouting-aktiviteter på nye opfindelser. FIE har været rundt hos alle hospitalsdirektioner og en lang række afdelinger på hospitalerne, samt holdt oplæg for politikere og Det Strategiske Forskningsråd i Region Hovedstaden. Der er ca. 850 modtagere af FIEs nyhedsbrev, der udkommer omkring 10 gange årligt, og FIE har løbende opsøgende arrangementer med regionens forskere for at gøre opmærksom på de muligheder, som FIE kan tilbyde. Ligeledes samarbejder FIE tæt med creodk, der udarbejder brochurer, afholder seminarer for forskningsansvarlige og andre arrangementer, der synliggør mulighederne i EU's rammeprogrammer for forskning. Konkrete initiativer D19 Kortlægning af eksisterende bistands- og støttefunktioner D20 Etablering af Forsknings- og Innovationsstøtteenhed D21 Formaliseret samarbejde mellem regionens teknologioverførselsenhed og teknologioverførselsmiljøerne på Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet D22 Bedre rammer og bredere kompetencer i regionens teknologioverførselsenhed D23 Teknologiambassadører på forskningstunge hospitaler 12

110 Politik for Sundhedsforskning Indsatsområde E: Optimal udnyttelse af forskningen Sundhedsforskning skal udover at danne grundlaget for fremtidens forebyggelse, genoptræning og patientbehandling også medvirke til forskningsbaseret uddannelse, til udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen og til gensidigt samspil med erhvervslivets forskning og innovation af nye produkter og services. Derfor har indsatsområdet sat fokus på at sikre gode rammer for forskningsbaseret udvikling af sundhedsvæsenet og for vidensoverførsel mellem afdelingerne på hospitalerne, og mellem hospitalerne og eksterne aktører. Indsatsområdet har haft særligt fokus på: Behov for større vidensspredning mellem afdelinger, regionens virksomheder, kommuner og primærsektoren gennem etablering af gode systematiske vidensspredningsprocedurer og -kanaler mellem parterne. Samarbejde på tværs af sektorer specielt vedr. tværgående patientforløb ved at udvikle gode rammer for et samarbejde mellem kommuner og Region Hovedstaden baseret på forskningsresultater. Behov for at understøtte kommunernes opgaver på sundhedsområdet med forskningsbaseret viden ved at sikre, at der generelt udføres forskning og udvikling på områder, der vedrører kommunernes opgaveløsning i samarbejde mellem region, kommuner og praksisområdet. Sundhed og sygdom er skævt fordelt i hovedstadsregionen, hvilket skal imødegås ved at sikre, at forebyggelsesarbejdet medvirker til at skabe større lighed i sundhed. Sundhedsvæsenet skal have en optimal ressourceudnyttelse Sikre større samspil mellem erhvervslivet og regionens sundhedsvæsen på forskningsområdet gennem etablering af strategiske og konkrete samarbejder Sikre et større forskningsbaseret samarbejde med universiteter og andre uddannelsesinstitutioner og vidensmiljøer ved at skabe bedre rammer for samarbejder. Resultater Region Hovedstaden har i regi af den kommende sundhedsaftale skabt afsæt for udvikling af et styrket forskningssamarbejde mellem regionens hospitaler, kommuner og praksissektoren. Aftalerne, som indgås mellem regionen og kommunerne og skal gælde for perioden forhandles i øjeblikket. Aftalen vil blive endeligt vedtaget politisk i december 2010/januar 2011, og forventes at ville rumme et særskilt satsningsområde om forskning. Afsnittet om forskning i udkastet til Sundhedsaftalen dækker de samme initiativer vedrørende tværsektorielt forskningssamarbejde, som er anført i Politik for Sundhedsforskning 2007, og rækker på flere punkter videre, særligt i forhold til, at der nu indgår en klar målsætning om at etablere en fast organisering og finansiering af forskningssamarbejdet. Sundhedsaftalen vil således skabe en organisatorisk ramme for etablering af fælles forskningsprojekter og sikre videnspredning på tværs af sektorerne. Yderligere skaber aftalen en ramme for at opfylde Regionens lovgivningsmæssige forpligtelser - dels i forhold til forskning og udviklingsarbejde og dels i forhold til rådgivning af kommunerne om forebyggelse. Sideløbende med arbejdet omkring Sundhedsaftalen har Region Hovedstaden arbejdet på at etablere og udbygge eksisterende strategiske netværk mellem hospitaler, kommuner og primærsektoren for derigennem yderligere at understøtte videnspredning og samarbejde om forskning. Det har ført til, at der i foråret 2009 blev oprettet et forskningsråd for praksissektoren, 13

111 Politik for Sundhedsforskning og endvidere at Region Hovedstadens strategiske forskningsråd blev udvidet med en repræsentant fra kommunerne. Efter etableringen af FIE, styrkelsen af Tectra og etableringen af EU-repræsentationen, creodk, i samarbejde med KU og DTU stod et behov for at styrke en samlet indsats i forhold til at sikre et større samspil med erhvervslivet, universiteterne og andre sektorer om strategiske indsatsområder samt optimere ressourceforbruget og sikre større videnspredning i sundhedsvæsnet. Udgangspunktet var et stort, hidtil uudnyttet potentiale for brugerdreven innovation baseret på idéudvikling blandt patienter og medarbejdere på regionens hospitaler. Derfor har Region Hovedstaden i 2009 etableret Center for Sundhedsinnovation som en fælles organisatorisk enhed, der skal udbrede systematisk arbejde med innovation på alle regionens hospitaler. Centeret understøtter innovation på regionens hospitaler, som 1) kan forbedre kvaliteten og effektiviteten i sundhedsvæsnet, 2) styrke samarbejdet med erhvervslivet om udvikling og anvendelse af nye sundhedsteknologier, organisationsformer, ydelser og produkter og 3) medvirke til, at viden og erfaringer kan blive formidlet ud og komme alle regionens hospitaler og sundhedsvæsenet i resten af Danmark til gode. Center for Sundhedsinnovation skal i løbet af de første 3 år iværksætte markante projekter med finansiering fra offentlig/private fonde. Centeret har allerede efter et års levetid igangsat de fire første projekter, har ansøgninger inde hos fonde og puljer om fem projekter, og har yderligere fire-fem projekter liggende i idéudkast. Desuden udbyder centeret workshops, idéseminarer og rådgivning om sundhedsinnovation for hospitalernes personale. Medico Innovation er endnu et strategisk tiltag, som i samarbejde med DTU og Medicoindustrien blev etableret i 2010 med det formål at styrke vækst og udvikling i medicoklyngen. Centret skal fungere som katalysator for markante udviklingssamarbejder, som fører til udvikling af nye konkurrencedygtige processer og produkter, herunder et antal offentligprivate innovationspartnerskaber mellem medicovirksomheder, DTU og regionens sundhedsvæsen inden for konkrete teknologiområder baseret på brugerdreven innovation. DTU, KU og Region Hovedstaden indgik i 2008 et strategisk samarbejde for at sikre sammenhæng på flere indsatsområder for at styrke forskningen i regionen. Ud over EUrepræsentationen, creodk, og Medico Innovation er der i dette samarbejde gennemført analyser af behov og barrierer for tiltrækning af udenlandske forskere, etablering af fælles forskerboliger og i samarbejde med også Wonderful Copenhagen om tiltrækning af store internationale, videnskabelige kongresser. Af andre større strategiske satsninger kan nævnes projektet LEV VEL innovation for ældre, som er et konsortium bestående af mere end 100 parter, som repræsenterer virksomheder, hospitaler, universiteter, kommuner og patientforeninger. Konsortiet skal udvikle innovative løsninger, så selvhjulpne ældre kan fastholde deres funktionsevne og dermed fortsætte det aktive liv længere end ellers. Det styrker ressourceudnyttelsen i såvel kommunerne som på regionens hospitaler samt samarbejdet med erhvervsliv, videninstitutioner og universiteter. 14

112 Politik for Sundhedsforskning Konkrete initiativer E24 Kortlægning af, hvordan forskningsresultater i en klinisk hverdag implementeres hos kommuner og praksissektor E25 Undersøgelse/kortlægning af mulighederne for sundhedstjeneste- og forebyggelsesforskning E26 Etablering af netværk E27 Kortlægning af muligheder og betingelser for samarbejde med kommunerne E28 Særlige værktøjer og incitamenter for brugerdreven innovation baseret på forsknings- og erfaringsbaseret viden E29 Fælles retningslinier for samarbejdsaftaler mellem regionens virksomheder og erhvervsliv E30 Tilbud til omverdenen om en indgang til regionens virksomheder E31 Kortlægning af, hvordan regionen bliver bedre til at formidle forskningsresultater E32 Mål for teknologioverførsel i hospitalernes resultatkontrakter m.v. E33 Udvikle karriererelaterede og økonomiske incitamenter for den enkelte forsker med hensyn til kommercialisering E34 Strategisk samarbejde mellem DTU, KU og Region Hovedstaden E35 Meet the researcher arrangementer E36 Praksissektoren skal have mulighed for at bruge samme databaser som regionens virksomheder 15

113 Politik for Sundhedsforskning Indsatsområde F: Flere forskningsmidler og bedre synliggørelse Med dannelsen af Region Hovedstaden ændredes forudsætningerne for forskningsøkonomien på regionens hospitaler, hvilket indebar, at regionen samlet set skulle skaffe væsentlig flere eksterne midler til forskningsaktiviteter. Derfor har Region Hovedstaden med dette indsatsområde haft fokus på at sikre bedre betingelser for, at der sikres de rette midler til forskning og innovation set i forhold til ønskede visioner og resultater for det samlede sundhedsvæsen i regionen. Indsatsområdet har haft særligt fokus på: Udvikling af fælles vilkår for forskning i regionen, tilpasset efter den enkelte virksomheds funktion, herunder specialesammensætning. Forøgelse af regionens andel af midler fra den nationale sundhedsvidenskabelige forskningsfond med henblik på årligt at hente mindst halvdelen af de 71 mio. kr. tilbage som regionen skal overføre til fonden frem til 2012 som konsekvens af strukturreformen. Generel forøgelse af regionens andel af midler fra nationale og internationale forsknings- og innovationsfonde med den målsætning at skaffe mindst 100 mio. kr. yderligere årligt frem til Fastholdelse af det økonomiske grundlag for Rigshospitalets position som nationalt forskningsflagskib ved at sikre, at strukturreformens omlægning af den del af det særlige H:S-statstilskud ikke medfører en reduktion i Rigshospitalets budgetmæssige forhold. Resultater I regi af FIE og creodk er der nu udviklet en procedure for regionens koordinerede indsats for tiltrækning af eksterne midler, specielt i forhold til nationale og internationale forskningsråd og - fonde. Etableringen af Region Hovedstadens forskningsfond har givet ekstra muligheder for at understøtte forskningen i regionen. Midlerne bruges til at støtte såvel ph.d.-studerende med betaling af studieafgiften og postdocstillinger i etablerede forskningsmiljøer, og til den ofte krævede medfinansiering ved ansøgning om eksterne offentlige midler. Fonden har på nuværende tidspunkt støttet de unge forskere med bevillinger af studieafgifter til i alt 450 ph.d.- studerende. Derudover er der i 2009 og 2010 uddelt henholdsvis 12 og 20 mio. kr. til i alt 25 større strategiske projekter, specielt ift. projekter indenfor strategiske forskningsmiljøer og elitemiljøer, spirende forskningsmiljøer og unge talenter, og post.doc. projekter. Protokollatsmidlerne fra Københavns Universitet, der tidligere var en del af universitetets betaling for den kliniske undervisning af de medicinstuderende, indgår nu i en puljen Undervisningskvalitetspuljen. Puljen understøtter den forskningsbaserede undervisning og de kliniske underviseres arbejde, og uddeles af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. I 2010 er der afsat 4 mio. kr. i puljen, som stiger til 5 mio. kr. i 2011, og fra 2012 og de følgende år vil der uddeles 6 mio. kr. Puljen er netop opslået for anden gang i regi af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 16

114 Politik for Sundhedsforskning Uddelingen af de strategiske midler, og også uddelingen af Global Excellence til 10 faglige miljøer i international elite, afspejler Rigshospitalets position som regionalt og nationalt flagskib. Dette ses også i resultatet af regionens forskningsevaluering, hvor Rigshospitalet er med på mere end halvdelen af regionens forskningspublikationer. Rådet for Teknologi og Innovation havde i afsat en pulje på 57,5 mio. kr. til finansiering af Proof of Concept. Midlerne er udmøntet til tværinstitutionelle konsortier i henholdsvis Øst og Vestdanmark. Region Hovedstaden og dermed Tectra er en del af Østkonsortiet sammen med KU, DTU/Risø og Statens Seruminstitut. Østkonsortiets allokering var 35 mio. kr. af de i alt 57,5 mio. kr. I løbet af 2009 blev der givet to uddelinger fra puljen. Tectra søgte projektstøtte til seks projekter, og alle modtog det fulde støttebeløb på kr. pr. projekt, i alt 4,5 mio. kr., hvilket vil sige at Tectra sikrede Region Hovedstadens forskere en andel på 30 %. Der er etableret tæt kontakt og netværk med bl.a. Videnskabsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i forbindelse med udarbejdelse af en rapport om sundhedsforskningens vilkår i Danmark og Forsk 2015-kataloget. Dette netværk er yderligere udbygget i forbindelse med Region Hovedstadens koncerndirektions deltagelse i det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS). Samarbejdet har medvirket til et større ministerielt fokus på sundhedsforskningens særlige vilkår og for forskningens betydning for Danmarks fortsatte erhvervsudvikling Konkrete initiativer F37 Udarbejdelse af fælles skabelon for resultatkrav på forskningsområdet F38 Etablering af mindre central Forsknings- og Innovationsstøtteenhed F39 Styrkelse af indsatsen for tiltrækning af eksterne midler, herunder specielt fra de nationale forskningsråd F40 Etablering af Region Hovedstadens Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond F41 Etablering af overgangsordning for H:S-hospitaler i uddeling af fondsmidler F42 Etablering af fælles vilkår for tildeling/uddeling af protokollatsmidler fra KU Sund F43 Udmøntning og tiltrækning af flere proof of concept-midler F44 Etablering af kontakt til Videnskabsministeriet 17

115 Politik for Sundhedsforskning Publikationer & Baggrundsmateriale Politik for Sundhedsforskning LINK Handlingsplan 2008 for sundhedsforskning - LINK Handlingsplan 2009 for sundhedsforskning - LINK Handlingsplan 2010 for sundhedsforskning - LINK Pjece om forskningsfondens uddeling LINK Pjece om uddeling til Global Excellence LINK NSS rapporter og årsberetning LINK Sundhedsforskningens vilkår og fremtid LINK Rapport: Vejen til en stærk biotekklynge i Hovedstadsregionen LINK Rapport: Bio-sundhedsklyngen, Klinisk forskning og kliniske forsøg med lægemidler i Danmark LINK Årsrapport for creodk 2009 LINK Årsrapport for FIE LINK Årsrapport for Tectra LINK 18

116 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010 Sag nr. 10 Emne: Forskningsevaluering bilag

117 Koncern Regional Udvikling Til: Uddannelses- og Forskningsudvalget Møde den 27. oktober 2010 Bilag 1 Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Fax Web CVR/SE-nr: Ref.: betan Dato: 19. oktober 2010 Forskningsevaluering 2010 Hovedkonklusioner og nøgletal I Politik for Sundhedsforskning blev det besluttet at gennemføre årlige forskningsevalueringer for regionens virksomheder. Den første forskningsevaluering blev gennemført i 2009 baseret på data fra 2008 om følgende pointgivende aktiviteter: Videnskabelige publikationer (JIF), produktion af akademiske grader, indtægter fra eksterne fonds- og forskningsbevillinger, udstedte patenter samt indtægter fra forskningskontrakter med erhvervslivet. Med den nye evaluering baseret på de indsamlede 2009-data følges der op på den aktuelle status og udviklingen i de forskellige forskningsmiljøers over tid. De pointgivende forskningsaktiviteter er fastlagt og vægtet ud fra, hvilken forskningsmæssig indsats, de forskellige indikatorer afspejler. Som aftalt anvendes Journal Impact Factor (JIF) i regionens interne model, fordi det er med til at give en mere nuanceret beskrivelse af forskningsaktiviteterne. Samtidig er der et omfattende grundlag for at bruge JIF til at belyse forskningsaktivitet og -kvalitet på det sundhedsvidenskabelige område. Det skal nævnes, at regionens publikationsindikator på nogle punkter adskiller sig fra den nationale forskningsindikator, idet sidstnævnte model ikke inddrager JIF, men er simplere ved at inddele publikationskanaler i 2 niveauer, hvor fordelingen mellem niveau 1 (det normale niveau) og niveau 2 (det høje niveau) er 80 % af fagets publiceringer på verdensplan på niveau 1 og 20 % på niveau 2. Samtidig foretages der fraktionering, når der er mere end én forfatter på én publikation i den nationale model. Den foreliggende evaluering giver et overblik over regionens samlede forskningsaktivitet og kvalitet ved hjælp af en fælles indikator. Den viser dermed også de mest produktive og kvalificerede forskningsmiljøer og -områder. Det er kun anden gang evalueringsmodellen er blevet anvendt, hvilket naturligvis fortsat kan betyde, at den kan indeholde data- og opgørelsesfejl, men det overordnede billede må anses for validt. Med forskningsevalueringstal for Region Hovedstaden både 2008 og 2009 kan der dannes basis for, at den fælles evalueringsindikator som værktøj på sigt bidrager til at:

118 Følge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder Skabe overblik og gennemsigtighed i forhold til regionens forskningsområder Sammenligne forskningsområder på tværs af regionens virksomheder samt nationalt og internationalt Synliggøre og profilere regionens forskning, herunder forskningsstyrkerne Understøtte strategisk udvalgte forskningsområder, herunder styrke udvikling af flere excellente og spirende forskningsmiljøer 2. Processen Administrationen i Region Hovedstaden har gennemført evalueringen i samarbejde med afdelinger/centre og direktioner på hospitalerne. Grundlaget for evalueringen er de udsendte skemaer fra Danmarks Statistik suppleret med oplysninger fra publikationsopgørelserne til Københavns Universitetshospital (KUH), samt opgørelse over antallet af akademiske grader og udstedte patenter. De enkelte videnskabelige tidsskrifters impact factor er fundet ved opslag i Web of Science. Det er ikke muligt at angive JIF på alle tidsskrifter, dels fordi oplysningerne om tidsskriftet ikke har været tilstrækkelige, dels fordi nogle tidsskrifter ikke har en journal impact factor. Efter virksomhedernes besvarelse af skemaerne har administrationen gennemgået og valideret data i et samarbejde med de besvarende virksomheder. Administrationen har efterfølgende bearbejdet data og opgjort point på del-indikatorer på henholdsvis afdelings- og virksomhedsniveau. 3. Hovedkonklusioner fra evalueringen Samlet forskes der for omkring 1 mia. kr. på regionens hospitaler, og størstedelen af landets sundhedsforskning foregår fortsat i Region Hovedstaden. Der blev i 2009 publiceret omkring unikke videnskabelige artikler, der er videregivet til den nationale bibliometriske forskningsindikator via Københavns Universitet. Tallet kan ikke direkte sammenlignes med tidligere opgørelser, idet der denne gang er taget højde for dubletter på tværs af virksomhederne. Der er udstedt 3 patenter på baggrund af forskning udført i regionens virksomheder i I forhold til 2008 er der således fastholdt en væsentlig forskningsindsats på trods af store organisatoriske ændringer og økonomiske udfordringer. Denne anden forskningsevaluering er med til både at belyse den konkrete status for regionens forskningsaktivitet og kvalitet på regionens hospitaler og til at følge udviklingen over tid, specielt i en tid med store ændringer grundet hospitals- og psykiatriplaner. I tabellen nedenfor ses det samlede antal point per virksomhed summeret til én samlet fælles indikator for hvert hospital. Der henvises til bilag 2 for en opgørelse over point fordelt på de forskellige indikatorer for alle afdelinger. Side 2

119 3.1. Oversigt over hospitalernes samlede antal point. Hospital Samlet antal point (2008-tal i parentes) Amager 31 (23) Bispebjerg (1.729) Frederiksberg i 2009 alene opgjort Parker Instituttet 155 (423) Gentofte (1.006) Glostrup (1.185) Herlev (1.800) Hillerød 437 (676) Hvidovre (1.857) Rigshospitalet (7.438) Psykiatrien 897 (837) Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed 862 (501) Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning 58 (29) GCP-enheden 21 (25) CEKU 19 (29) Totalt (17.558) 1 Det ses, at en række af regionens hospitaler, især Rigshospitalet og områdehospitalerne, men også andre hospitaler/virksomheder, er meget forskningsaktive. Samtidigt er der en pæn fremgang (målt i point) på flere virksomheder. Da pointopgørelsen ikke er renset for dubletter på hospitals- og regionsniveau er dette formentlig både et udtryk for flere pointgivende aktiviteter, som går på tværs og dermed antyder et stort samarbejde mellem afdelinger og hospitaler. Rigshospitalet er fortsat regionens og Danmarks største hospital og forskningsmæssige flagskib. Hospitalet tegner sig for knap halvdelen af de samlede point. Områdehospitalerne og et par af nærhospitaler ligger omtrent på samme niveau, mens enkelte af virksomhederne i dag udfører meget lidt forskning. Det fremgår af opgørelsen, at der er mange afdelinger på tværs af hospitalerne, der er meget forskningsaktive. Der er i alt 35 afdelinger med 200 point eller derover, hvilket er tegn på høj forskningsaktivitet. Rigshospitalet har igen størstedelen af afdelinger med over 200 point, og den mest forskningsaktive kliniske afdeling ud fra det anvendte evalueringssystem ligger på Rigshospitalet. Den absolutte topscorer i år på point er en dedikeret forskningsenhed: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS), der organisatorisk hører under Koncern Plan og Udvikling. Men der er også flere afdelinger fra regionens øvrige hospitaler, der har en høj forskningsaktivitet. 1 Der er ifm. aggregering til hospitalsniveau ikke korrigeret for dubletter, hvilket indebærer, at JIF for artikler med forfattere fra flere afdelinger fra det samme hospital og på tværs af hsopitaler i regionen tæller flere gange. Side 3

120 Mindre forskningsmiljøer vil trods megen aktivitet med få personer have meget vanskeligt med at nå op på de nævnte 100 og 200 point, men kan alligevel være stærke set i forhold til antallet af forskningsaktive. Det bemærkes, at forsknings-aktiviteten for både Region Hovedstadens Psykiatri og for Hillerød Hospital fortsat er i positiv udvikling med ansættelse af flere professorer og kliniske forskningslektorer, men at opbygningen af forskningsmiljøer tager tid, og udgangspunktet er forholdsvist lavt. Opgørelsen giver således det andet samlede bud på og overblik over nogle af regionens i international sammenhæng forskningsmæssige styrker baseret på afdelingernes indrapportering af forskningsdata. Bortset fra ganske få afdelinger gælder det, at hovedparten af de samlede point stammer fra publikationer. Publicering i de mest ansete tidsskrifter med en meget høj JIF tages som udtryk for forskning af høj international kvalitet. Mange afdelinger publicerer i de internationalt førende medicinske tidsskrifter fx New England Journal of Medicine (47), Nature Genetics (34), Lancet (31), Journal of American Medical Association (29). Tallene i parentes angiver den konkrete JIF-værdi i Opgørelsen viser, at der foregår meget forskning på høj fagligt niveau i Region Hovedstaden uanset årstal. Afvigelserne i point skyldes primært fluktuationer i antallet af artikler samt organisationsændringer. Således begynder også virkningerne af Hospitalsplanen og Psykiatriplanen at slå igennem. Desuden opnås de fleste grader primært fra ph.d. graderne, og der er efterhånden kun få, der tager en disputatsgrad. Der er stor variation i traditionerne omkring publicering. Nogle steder lægges der vægt på at skrive kapitler (uden JIF), mens andre sætter ind på at få publiceret artikler (med JIF). Forskningsevalueringen er sammensat således, at de fleste point opnås gennem publicering af artikler, og dermed tæller produktion af fx lærebogskapitler ikke i forskningsevalueringen med denne del af formidlingen er også vigtig. Forskningsevalueringsmodellen inddrager økonomiske data, og dermed kan det meget varierende datagrundlag i oplæg om økonomi fra de forskellige hospitaler smitte af på antallet af point. Resultaterne af forskningsevalueringen viser en tendens til, at større enheder giver en højere grad af publicering. 4. Overvejelser om fremtidig model/videreudvikling af modellen Der arbejdes fortsat videre med at udvikle regionens evalueringsmodel ud fra erfaringerne fra denne anden forskningsevaluering, andre regionale evalueringsmodeller for forskning & innovation samt erfaringerne med den nationale bibliometriske forskningsindikator (BFI). Derudover kobles arbejdet med forskningsevaluering tæt med implementering af regionens forskningsregistreringssystem, ledelsesinformationssystem og resultatkrav i aftalerne med regionens virksomheder. Side 4

121 Evalueringen giver et øjebliksbillede og et godt overblik over regionens samlede forskning, herunder især de største forskningsmiljøer og - områder. Evalueringen kan dog ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med og som et redskab til at understøtte regionale og nationale strategier og indsatsområder såsom Hospitals- og Psykiatriplaner, Praksisplan, sundhedsprofilarbejdet, de nationale aktiviteter vedr. kræftindsatsen og indsatsen vedrørende kronisk syge. Dette for at sikre, at fx de spirende og nødvendige forskningsområder også indgår i det samlede billede. Over tid er det målet, at afdelingernes videnskabelige produktion i de forudgående 5 år skal kunne opgøres. Dermed kan der tages højde for perioder med en lav videnskabelig produktion, hvor en forskergruppe indsamler data, forsker og forbereder artikler med henblik på senere publicering og tilsvarende høj videnskabelig produktion efterfølgende. Samtidig vil de spirende miljøer blive synlige. I den nuværende model tæller medforfatterskaber med tidsskriftets impact factor. Det betyder, at JIF tæller med, uanset om forfatteren er registreret som co-investigator (i nogle tilfælde 1 ud af flere 100). Dette giver nogle afdelinger/virksomheder en høj impact factor uden baggrund i et større videnskabeligt arbejde, hvilket kan risikere at give en skævvridning af det samlede billede. Det vurderes dog, at problemstillingen vedr. medforfatterskaber gælder for alle virksomheder, men kan forskyde billedet indbyrdes mellem afdelinger. Der vil blive arbejdet videre med håndtering af denne problemstilling både i forbindelse med videreudviklingen af forskningsevaluering og ved implementeringen af det kommende forskningsregistreringssystem. Udfyldelse af skemaerne har specielt vedr. spørgsmål om økonomi vist, at der er anvendt lidt forskellige opgørelsesmetoder og skøn. Grundet mængden af skemaer og mange organisatoriske ændringer som følge af hospitals- og psykiatriplan har det ikke været muligt at få alle tvivlsspørgsmål afklaret. Det skal derfor understreges, at evalueringsresultaterne omkring bl.a. økonomi er behæftet med en vis usikkerhed. Når forskningsregistreringssystemet PURE er fuldt implementeret og ibrugtaget inklusiv den vedtagne integration med regionens økonomisystem, hvilket forventes at ske i løbet 2011, vil arbejdet med at kvalitetssikre forskningsstatistikkens data og herunder specielt økonomidata lettes væsentligt og sikre en endnu højere grad af datavaliditet. Der er indledt et samarbejde med relevante nøglepersoner fra regionens virksomheder med henblik på at tilrettelægge en for alle parter hensigtsmæssig proces i forbindelse med indhentning af oplysninger til næste års evaluering i forhold til indtastning af data i forskningsregistreringssystemet. Danmarks Statistik er inddraget i dialogen med henblik på at afklare fremtidigt indhold i oplysningsskemaerne. Forskningsregistreringen vil således medvirke til at nedsætte de problemstillinger, der har været indtil nu. Side 5

122 BILAG 2 Forskningsevaluering 2010 i Region Hovedstaden Samlede resultater af 2009-data sammenlignet med 2008-data Fordelt på regionens virksomheder Samlede point ifm. forskningsevaluering 2010 Samlet antal point 2009 Samlet antal point Amager Bispebjerg FH Parker Instituttet Gentofte Glostrup Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Psykiatrien FCFS UCSF GCP-enheden CEKU

123 Amager Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data 2009: 2008: Points indtægter Points JIF Points 200 grad & 100 patent Points indtægter Points JIF Points grad & patent Amager Hospital 2009-data Center afdeling Samlede grader mm. ark 1 AH Medicinsk Afdeling Samlet JIF Samlede indtægter Samlede point Amager Hospital 2008-data Ark 3 Center Afdeling 0 Medicinsk Afdeling Grader i alt JIF 0 0 Skadestuen 0 0 Indtægt i alt Point i alt 0 0 Totale point for hospital Ark 1 0 Røntgenafdelingen Obs. Det skal bemærkes, at det i 2009 alene er medicinsk afdeling, der organisatorisk hører til på Amager Hospital - så JIF point for Med. afd. i 2009 skal stort set sammenlignes med totale JIF-point for hospitalet i hvor publikationerne ikke blev fordelt på afdelingerne Ark 4 Ark Ortopæd kirurgisk afd Totale point for hospital

124 Bispebjerg Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data 2009: 2008: Points indtægter Points JIF Points grad & patent Points indtægter Points JIF Points grad & patent Oversigt Samlede point Bispebjerg Hospital 2009-data Ark Cente afdeling Samle nr. r t JIF ark 1 ark 2 ark 3 ark 4 ark 5 ark 6 ark 15 ark 7 ark 8 0 Dermato-venerologisk afd. & Videncenter for Sårheling i alt grade r mm I alt indtægt er total point ark 3 0 Geriatrisk afd. G ark 6 0 Endokrinologisk ark Gastroenterologisk afd. 4 L 0 Kirurgisk afd. K ark 8 0 Lungemedicinsk afd. L ark 13 0 Ortopædkirurgisk Institut for Idrætsmedicin M81 Samlet ortopæd & idrætsmedicin Neurologisk afdeling ark 14 0 Forskningslaboratorium ark for Stereologi og 21 Neurovidenskab Bispebjerg Hospital 2008-data Nr. Cente Afdeling i r fig. Grader i alt JIP Total indtægt total point 0 Dermato-venerologisk afd. & Videncenter for Sårheling Geriatrisk afd. G Endokrinologisk- Gastroenterologisk afd. L Kirurgisk afd. K Lungemedicinsk afd. L Neurologisk afd. N Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab ark 9 ark 10 ark 11 ark 12 ark 13 ark 14 ark 16 ark 17 ark 18 ark 19 ark 20 ark 21 0 Palliativ medicinsk ark 16 Kardiologisk ark 7 0 Fysio- og Ergoterapien ark 5 0 Anæstesi afd ark 1 0 Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling 0 Institut for Sygdomsforebyggelse 0 Klinisk Fysiologisk - Nuklearmedicinsk afd. KFNM ark ark ark 12 0 Klinisk biokemisk ark 9 Tværg Klinisk Farmakologisk ark ående Afdeling 11 afdelin ger 0 patologi ark 17 0 Røntgenafdelingen ark 0 WHO Collaborating Center for Evidencebased Health Promotion in Hospitals & Health Services (WHO-CC) Palliativ Medicin afd Kardiologisk afd. Y Fysio- og Ergoterapien Anæstesi afd Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling (AMED) 0 Institut for Sygdomsforebyggelse 0 Klinisk Fysiologisk - Nuklearmedicinsk afd. KFNM 0 Klinisk Biokemisk afd. KBA 0 Klinisk Farmakologisk afd Patologiafdelingen Røntgenafdelingen

125 Ark nr. ark 1 ark 2 ark 3 ark 4 ark 5 ark 6 ark 15 ark 7 ark 8 ark 9 ark 10 ark 11 Cente r afdeling 0 Dermato-venerologisk afd. & Videncenter for Sårheling i alt grade r mm Samle t JIF I alt indtægt er total point Nr. i fig ark 3 0 Geriatrisk afd. G ark 6 0 Endokrinologisk ark Gastroenterologisk afd. 4 L 0 Kirurgisk afd. K ark 8 0 Lungemedicinsk afd. L ark 13 0 Ortopædkirurgisk Institut for Idrætsmedicin M81 Samlet ortopæd & idrætsmedicin Neurologisk afdeling ark 14 0 Forskningslaboratorium ark for Stereologi og 21 Neurovidenskab 0 Palliativ medicinsk ark 16 Kardiologisk ark 7 0 Fysio- og Ergoterapien ark 5 Cente r Afdeling Grader i alt JIP Total indtægt total point 0 Dermato-venerologisk afd. & Videncenter for Sårheling Geriatrisk afd. G Endokrinologisk- Gastroenterologisk afd. L Kirurgisk afd. K Lungemedicinsk afd. L Neurologisk afd. N Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab Palliativ Medicin afd Kardiologisk afd. Y Fysio- og Ergoterapien ark 12 ark 13 uden for afd uden for afd 0 Anæstesi afd ark 1 0 Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Sammenhængende pt.forløb Forsk. Enhed for klinisk sygepleje ark ark 10 0 Anæstesi afd Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling (AMED) Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse KESF Reumatologisk afd. H ark

126 Frederiksberg Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data 2009: 2008: Parkerinstituttet: 1 er 2009-data og 2 er 2008-data Points indtægter Points JIF Points grad & patent Frederiksberg Hospital 2009-data Center afdeling Samlede grader mm. Ark 1 Samlet JIF Samlede indtægter Samlede point FrBerg Parker Instituttet Frederiksberg Hospital 2008-data Center Afdeling total grader JIF total indtægt Ark 1 0 Reumatiologisk Afdeling Ark 2 0 Anæstesiklinikken Ark 3 Ark 4 Ark 5 Ark 6 Ark 7 Ark 8 Ark 9 Ark 10 Ark 11 Ark 12 Ark 13 0 Urologisk Afdeling Elektivt Ortopædkirurgisk Klinik Kirurgisk Center EKC 0 Røntgen Afdeling Innovacentret 0 0 Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling 0 Klinisk Biokemisk Afdeling 0 Afdelingen for standardisering i Laboratoriemedicin total point Medicinsk Afdeling M Parker Instituttet Rehabiliterende Afdeling Total for hospitalet

127 Frederiksund Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data 2009: Frederiksund Hospital 2009-data Points indtægter Points JIF Points grad & patent Center afdeling doktorgrader Ph.d. grader patenter Samlede grader mm. Samlet JIF Indtægter legater & fonde Indtægter - erhversvliv Samlede indtægter Samlede point Total for hospital Hospitalet har både i 2008 og 2009 oplyst, at der ikke er udført forskning ved hospitalet i et omfang, der betyder indberetning til den nationale forskningsstatistik. Der har dog i 2009 været publiceret en pointgivende artikel.

128 Gentofte Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data 2009: 2008: Points indtægter Points indtægter Points JIF Points grad & patent Points JIF Points grad & patent 2009-data 2008-data Ark 1 Center GEH GEH afdeling Forskningens Hus Anæstesi operations og intensiv afdeling I Samlede grader Sam -let JIF Samlede indtægt er Total point Nr. i Fig. 1 Ark 11 Cente r Afdeling 0 Forskningens Hus 0 Anæstesioperationintensiv afdeling I grader i alt JIF indtægt i alt Point i alt 0 6 Ark 2 GEH Dermato- Allergologisk Ark 7 0 Dermatoallergologisk afd. K Ark 3 GEH Lungemedicins k Ark 2 0 Lungemedici nsk afdeling Y Ark 4 Ark 5 GEH GEH Medicinsk afd. F Øre-næsehals-kirurgisk afdeling E Ark 3 5 Ark 8 0 Medicinsk afd. F 0 Øre-næsehals-kirurgisk afdeling Ark 6 Ark 7 GEH Kardiologisk afdeling GEH Afdeling Z Ark 10 7 Ark 5 0 Kardiologisk Afd. P 0 Planlagt Kirurgi Afd. Z Ark 8 GEH Klinisk biokemisk afdeling Ark 6 0 Kliniskbiokemisk Afdeling Ark 9 GEH Billediagnostis k afd Ark 1 0 Billeddiagnos tisk afdeling Ark 10 Ark 11 GEH Medicinsk afdeling C Totale point for hospital 10 Ark Medicinsk afd. C 11 Ark Totale point 0 for hospital

129 Glostrup Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data 2009-data: 2008-data Points indtægter Points JIF Points 200 grad & 100 patent Points JIF Points grad & patent 2009-data Cent er Ark 1 Ark 2 Ark 3 Ark 4 Ark 5 Ark 6 Ark 7 Ark 8 Ark 9 Ark 10 Ark 11 Ark 12 Ark 13 Ark 14 afdeling Samled e grader mm. Samle t JIF Samled e indtægt er Total point 2008-data Center Afdeling Grader i alt JIF indtæ gt i alt 0 Klinisk Neurofysiologisk afd Ark 9 0 Klinisk neurofysiologisk afd Ø Øjenafd Ark 0 Øjenafd. Ø (inkl RH, Frederiksberg og Hillerød Hospital) 0 H Neurokirurgisk afd Ark 0 Neurokirurgisk afd. H R Radiologisk afd Ark 0 Radiologisk Afdeling Forskerparken Ark 0 Forskerparken Ark 0 Lundbeckfondcenter Klinisk Biokemisk Afd Ark 6 0 Klinisk Biokemisk afd L Børneafdeling Ark 2 0 Børneafdeling L V Fysio- og Ergoterapiafd Forskningsenhed for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 0 Klinisk Eksperimentel Ark 7 0 Klinisk experimentel Afd. forsk.afd. 0 N Neurologisk afd Ark 0 Neurologisk afd. N M Medicinsk afd Ark 0 Medicinsk afd. M Y Anæstesiologisk Ark 0 Operation & afd. 13 Anæstesiologisk afd. Y 0 B Geriatrisk/reumatologi sk afd Ark 3 0 Geriatrisk/reumatologi sk afd. B (deles i 2009 og lægges under Medicinsk afdeling samt forbliver selvstænding) poi nt i alt Ark 15 0 S Klinisk Fys./Nuklearmedicins k Afd Ark 8 0 Klinisk fysiologisk & Nuklearmedicinsk afd Ark 16 0 Afd. for højtspecialiseret neurorehabilitering / Traumatisk hjerneskade Ark 1 0 Arbejdsmedicinsk klinik Ark 4 0 Gynækologisk/Obstetri sk afd. G Ark 5 0 Kirurgisk afd. D Ark 0 Ortopædkirurgisk afd A Ark 0 Skadestuen Totalt for hospitalet Totalt for hospitalet

130 Herlev Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data 2009: 2008: Points indtægter Points JIF Points 200 grad & 100 patent Points indtægter Points JIF Points grad & patent 2009-data 2008-data Cente afdeling Samled Saml Samled total Nr. r e et JIF e point i Grad & grader mm. indtægt er Fig. Center Afdeling patent i alt JIF indtægt i alt Point i alt Ark HeH Nefrologisk ark Nefrologisk 1 Afdeling B Afdeling B Ark HeH Brystkirurgisk Afd ark Brystkirurgisk Afd. 2 F F Ark HeH Kirurgisk Urologisk ark Kirurgisk 3 Afd. H Urologisk Afd. H Ark HeH Anæstesiologisk ark Anæstesiologisk 4 afd. I afd. I Ark HeH Klinisk Biokemisk ark Klinisk Biokemisk 5 Afd. K Afd. K Ark HeH Medicinsk afd. O Ark HeH Patologiafdelingen ark Patologiafdelingen Ark HeH Onkologisk Afd. R ark Onkologisk Afd. R Ark HeH Akut Medicinsk ark Akut Medicinsk 9 Kardiologisk afd. S Kardiologisk afd. S Ark HeH Ortopædkirurgisk ark Ortopædkirurgisk 10 afd afd Ark HeH Plastikkirurgisk ark Plastikkirurgisk 11 Afd. V Afd. V Ark HeH Radiologisk afd. X ark Radiologisk afd. X HeH Klinisk fysiologisk Klinisk fysiologisk og og Ark 13 nuklearmedicinsk afd. 13 ark 9 0 nuklearmedicinsk afd Ark 14 Ark 15 Ark 16 Ark 17 Ark 18 HeH DIMS Dansk Institut for Medicinsk Simulation HeH Gastroenheden HeH HeH HeH Klinisk Mikrobiologisk afd. Afsnit 75K2 Hæmatologisk afd. L Gynækologisk obsttrisk Afd. G Total point hospital DIMS Dansk Institut for ark 3 0 Medicinsk Simulation ark 4 0 Gastroenheden ark 10 0 ark ark ark 11 0 Klinisk Mikrobiologisk afd. Afsnit 75K Hæmatologisk afd. L Gynækologisk obsttrisk Afd. G Medicinsk Endekrinologisk afd. J Medicinsk Reumatologisk 20 ark 13 0 Geriatrisk afd. Q Total point hospital

131 Hillerød Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data 2009: 2008: Points indtægter Points JIF Points grad & patent Points indtægter Points JIF Points grad & patent Center afdeling Samlede grader mm. Ark 1 HiH Onkologisk & Palliatiativ Saml et JIF Samled e indtæg ter Total point Nr i Fig Ark 15 Center Afdeling Grader i alt 0 Onkologisk & Palliativ Afdeling JIF Total indtægt total point ark 2 HiH Anæstesiologisk Ark 8 0 Anæstesiologisk Afdeling Ark 3 HiH lunge- & Infektionmedicinsk Ark 5 0 Lungemedicinsk og infektionsmedicinsk afdeling Ark 4 HiH Klinisk Biokemisk Ark 9 0 Klinisk Biokemisk Afdeling Ark 5 HiH Ortopædkirurgisk Ark 7 0 Ortopædkirurgisk Afd Ark 6 HiH Akut Ark 2 Ark 7 HiH Billeddiagnostisk Ark 17 Ark 8 HiH Patologiafdelingen Ark 10 Ark 9 HiH Klinisk Ark Mikrobiologisk 18 0 Akut Afdeling Billeddiagnostisk Afdeling Patologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Ark 10 Ark 11 HiH Nefrologisk Ark 14 HiH Gynækologisk & Ark Obstetrisk 12 0 Nefrologisk Afdeling 0 Gynækologisk- Obstetrisk Afdeling Ark 12 HiH Øre-Næse-Hals Ark 16 0 Øre-næse-hals Afdeling Ark 13 Ark 14 HiH Kirurgisk Ark 13 HiH Forsknings- og Ark Udviklings 19 0 Kirurgisk Afdeling Kvalitet-Forskningog Udviklingsafd. (KFU) Ark 15 Ark 16 Ark 17 HiH Neurologisk Ark 6 HiH Pædiatrisk Ark 11 HiH Kardiologisk & Ark Endokrinogisk Ark Ark 1 0 Neurologisk afdeling 0 Børneafdeling Kardiologisk & Endokrinologisk afd Klinisk Fysiologisk Arbejdsmedicinsk Klinik Total point for Hospital Total point for Hospital

132 Hvidovre Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data 2009: 2008: Points indtægter Points indtægter Points JIF Points 200 grad & 100 patent Points JIF Points grad & patent Oversigt Hvidovre Hospital 2009-data Ark nr. Center afdeling grader i allt Samlet JIF Indtægter i alt Point i alt ark 1 HvH Gyn-obs Ark 1 ark 2 HvH Fysio Ark Ergoterapien 9 ark 3 HvH Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin, afsnit 239 ark 4 HvH Klinisk Mikrobiologisk afdeling Nr. i Fig Ark Ark 14 ark 5 HvH Medicinsk Sektion Ark 12 ark 6 HvH MR-afdelingen Ark 6 ark 7 HvH Ortopædkirurgisk Ark Afdeling 7 ark 8 HvH Endokrinologisk Ark afdeling 15 ark 9 HvH Anæstesiologisk Ark 10 ark 10 HvH Klinisk Biokemisk Ark 3 ark 11 HvH Patologiafd. afs Ark ark 12 HvH Røntgen afd Ark 21 ark 13 HvH Afd. for Ark højtspecialiseret 11 neurorehabilitering / Traumatisk hjerneskade ark 14 HvH Børneafdelingen Ark 13 ark 15 HvH Geriatrisk afdeling Ark 2 ark 16 HvH Hjerte Ark Lungemedicinsk 16 Afdeling 2008-data Center Afdeling grader i alt JIP Indtægt i alt Point i alt 0 Gyn/Obs Fysio- og Ergoterapi 0 Klinisk Fysiologisk & Nuklearmedicin, afsnit Klinisk Mikrobiologisk afdeling Gastroenheden, Medicinsk Sektion MR-afdelingen Ortopædkirurgisk Endokrinologisk afdeling, afsnit Anæstesiologisk Klinisk Biokemisk Patologiafdeling afs Røntgen afd Afdeling for Neurorehabilitering Børne afdelingen Reumatologisk afd Hjete-lunge medicinsk afdeling ark 17 HvH Infektionsmedicin Ark 19 0 Infektionsmedicinsk afd ark 18 HvH Kirurgisk sektion Ark 4 ark 20 HvH Klinisk Forskningscenter Udenfor ark Udenfor ark Udenfor ark Ark 5 HvH Alkoenheden Ark 18 HvH Akut Modtage Afd HvH CHIP Gastroenheden, Kirurgisk sektion Klinisk Forskningscenter Alkoenheden Hospitalet i alt Hospitalet i alt

133 Region Hovedstadens Psykiatri Udvikling 2008-data til 2009-data 2009: 2008: Points indtægter Points JIF Points 200 grad & 100 patent Points indtægter Points JIF Points grad & patent Psykiatri 2009-data Center afdeling Saml ede grade r Ark Retspsykiatrisk 1 Center Glostrup Ark 2 Ark 3 Ark 4 Ark 5 Ark 6 Ark 7 Ark 8 Ark 9 Ark 10 Ark 11 Ark 12 Ark 13 Ark 14 Ark 15 Ark 16 Psykiatrisk Center Amager Psykiatrisk Center Ballerup Psykiatrisk Center Bispebjerg Psykiatrisk Center Bornholm Psykiatrisk Center Frederiskberg (SKS-nummer 1500 F1 Psykiatrisk Center Gentofte Psykiatrisk Center Glostrup Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Rigshospitalet Psykiatrisk Center Sct. Hans Psykoterapeutisk Center Stolpegård Børne- og Ungdomspsykiatr isk Center Bispebjerg Børne- og Ungdomspsykiatr isk Center Glostrup Børne- og Ungdomspsykiatr isk Center Rehabiliteringse nheden 1500 overafd. C1-C overafd. H overaffd. 01 Sam let JIF Saml et indt ægt Total point Nr. i Fig Ark Ark Ark Ark Ark Ark Ark Ark Ark Ark Ark Ark Ark Ark Ark Psykiatri 2008-data Center Afdeling Grade r i alt 17 Ark Ark Ark 16 Retspsykiatrisk Center Glostrup Psykiatrisk Center Amager Psykiatrisk Center Ballerup Psykiatrisk Center Bispebjerg Psykiatrisk Center Bornholm Psykiatrisk Center Frederiksberg Psykiatrisk Center Gentofte Psykiatrisk Center Glostrup Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Rigshospitalet Psykiatrisk Center Sct. Hans Psykoterapeutisk Center Stolpegård Børne og ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Glostrup Psykiatrisk Center Sct. Hans Psykiatrisk Center Sct. Hans Psykiatrisk Center Sct. Hans JIF total indtæg t point i alt overafd. A overafd. M overafd. C1- C Forskningse nheden 1500 overafd overafd. B overafd. Q afd. L afd. M Retspsykiatri sk afd. R Total point Total point

134 Rigshospitalet Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data Abdominalcentret 2009: 2008: Points indtægter Points indtægter Points JIF Points JIF Points grad & patent Points grad & patent Rigshospitalet 2009-data Ar k 1 Center afdeling Samle de grader mm. ABD Karkirurgisk Klinik RK Saml et JIF Samled e indtægt er Poi nt i alt Nr i Fi g ar k 18 Rigshospitalet 2008-data Center Afdeling Grad & pate nt i alt Abdominalce nteret Karkirurgisk Klinik JIF indtægt i alt Poin t i alt Ar k 2 Abdominal Kirurgisk gastroenterol ogisk klinik C ar k 21 Abdominalce ntret Kirurgisk Gastroenterolo gisk Klinik C Ar k 3 Abdominalcen tret Medicinsk Endokrinolog isk Klinik PE ar k 19 Abdominalce nteret Medicinsk Endokrinologis k Ar k 4 Abdominalcen tret Nefrologisk Afdeling P ar k 24 Abdominalce ntret Nefrologisk Afdeling P Ar k 5 Ar k 6 ABD Abdominalcen tret Urologisk klinik D ar k 23 Hepatologisk ar k 25 Abdominalce ntret Abdominal Centret Urologisk Klinik D Hepatologisk klinik A Ar k 7 ABD Intensiv Terapiklinik ar k 26 Abdominal centret Intensiv terapi Ar k 8 Abdominalcen tret Medicinsk Gastroentero logisk klinik CA ar k 22 Abdominalce ntret Medicinsk gastroenterolo gisk klinik CA Ar k 9 ABD AN-OP, Anæstesi- og Operationskli nik ar k 20 Abdominalce nteret Anæstesi- og operationsklini kken Total center Total center

135 Rigshospitalet Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data Cochranecentret 2009: 2008: Cochrane Center 2009-data Points indtægter Points JIF Cochrane Center 2008-data Points indtægter Points JIF Points grad & patent Points grad & patent Rigshospitalet 2009-data Center Afdeling dr.- grad Ark 1 Ark 2 Nordisk Cochrane Center Det Nordiske Cochrane Center Copenhagen Trial Unit Det Nordiske Cochrane Center Rigshospitalet 2008-data Center Afdeling dr.- grad ark 64 Nordisk Cochrane Center Nordisk Cochrane Center ph.d.- grad patent point Grad & patent i alt JIF indtægter - fonde indtægter erhvervsliv indtægt i alt Point i alt ph.d.- grad patent point Grad & patent i alt JIF indtægter - fonde indtægter erhvervsliv indtægt i alt 384 Point i alt Nr. i Fig Nr. i Fig OBS I 2008 var publikationsdata ikke opdelt i de to enheder, men alene som en samlet enhed

136 Rigshospitalet Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data Diagnostisk Center 2009: 2008: Points indtægter Points JIF Points 200 grad & 100 patent Points indtægter Points JIF Points grad & patent Rigshospitalet Diagnostisk Center data Center Afdeling Grad & patent i alt JIF indtægt i alt Point i alt Nr. i Fig data Center Afdeling Grad & patent i alt JIF indtægt i alt Point i alt Ark 1 Diagnostisk Center Radiologisk Klinik ark 5 Diagnostisk Center Diagnostisk radiologisk klinik Ark 2 Diagnostisk Center Medikoteknisk Afdeling ark 10 Diagnostisk Center Medikoteknisk afdeling Ark 3 Diagnostisk Center Klinisk Patologi ark 3 Diagnostisk Center Patologisk Anatomisk Afdeling Ark 4 Diagnostisk Center Klinisk Mikrobiologi ark 9 Diagnostisk Center Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Ark 5 Diagnostisk Center Klinisk Immunologi ark 8 Diagnostisk Center Klinisk Immunologi, afsnit Ark 6 Ark 7 Diagnostisk Center Diagnostisk Center Klinisk Fysiologi/Nuklea rmedicin (KF) Klinisk Biokemi (KB) ark 6 Diagnostisk Center ark 7 Diagnostisk Center Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicins k Klinik & PET og Cyklotron enheden Klinisk Biokemisk Afdeling Ark 8 Diagnostisk Center Infektionshygiej nisk Enhed (IHE) ark 4 Diagnostisk Center Infektionshygiej nisk Enhed ark 11 Diagnostisk Center Klinisk Farmakologisk Laboratorium Q, Total point Total point

137 Rigshospitalet Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data FinsenCentret 2009: 2008: Points indtægter Points JIF Points indtægter Points JIF Points grad & patent Points grad & patent 2009-data Center Afdeling Grad & patent i alt JIF indtægt i alt Point i alt Nr. i Fig 2008-data Center Afdeling Grad & patent i alt JIF indtægt i alt Point i alt Ark 1 Finsencent ret Reumatologisk klinik ark 50 Finsencent ret Reumatologisk Klinik Ark 2 Finsencent ret Onkologisk klinik ark 55 Finsencent ret Onkologisk Klinik Ark 3 Finsencent ret Center for medicinsk parasitologi; Epidemi klinikken Ark 4 Ark 5 Finsencent ret Finsencent ret Institut for Inflammationsforskn ing ark 54 Hæmatologisk klinik ark 53 Finsencent ret Finsencent ret Institut for Inflammationsforskn ing Hæmatologisk Klinik, L Ark 6 Finsencent ret Finsenlaboratoriet ark 52 Finsencent ret Finsenlaboratoriet Ark 7 Finsencent ret Epidemi klinikken ark 51 Finsencent ret Epidemiklinikken, M Ark 8 Finsencent ret Center for Inflammation og Metabolisme, Epidemiklinikken og Center for Muskelforskning ark 56 Finsencent ret Radioterapiklinikken ude n ark Strålebiologisk Lab ark 57 Finsencent ret Strålebiologisk Laboratorium - ej indsendt valideret skema ude n ark Center for Muskelforskning 472 Total point Total point

138 Rigshospitalet Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data HjerteCentret 2009: 2008: Points indtægter Points JIF Points 200 grad & 100 patent Points indtægter Points JIF Points grad & patent Hjertecentret 2009-data 2008-data Ark 1 Ark 2 Ark 3 Ark 4 Ark 5 Center Afdeling Hjertecentret Hjerteanæstesiologi sk Klinik Hjertecenter Thoraxkirurgisk Klinik Hjertecentret Thoraxanæstesiolo gisk klinik Hjertecentret Medicinsk kardiologisk klinik Hjertecentret Hjertekirurgisk Klinik Grad & patent i alt JIF indtægt i alt Point i alt Nr. i Fig. Center Afdeling ark 59 ark 61 ark 58 Hjertecentr et Hjertecentr et Hjertecentr et Grad & patent i alt JIF indtægt i alt Point i alt Thoraxkir. Afd. RT Thorax- Anæstesiologis k Kardiologisk afd. B ark 60 Hjertecentr et Laboratorium for Molekylær Kardiologi Total point Total point

139 Rigshospitalet Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data HovedOrto Centret 2009: 2008: Points indtægter Points JIF Points 200 grad & 100 patent Points indtægter Points JIF Points grad & patent 2009-data 2008-data Center Afdeling Grad & patent i alt JIF indtægt i alt Point i alt Nr. i Fig Center Afdeling Grad & patent i alt JIF indtægt i alt Point i alt ark 1 ark 2 ark 3 ark 4 ark 5 ark 6 ark 7 Ud en ark Ud en ark HovedOrtoCe nter HovedOrtoCe nter HovedOrtoCe nter HovedOrtoCe nter HovedOrtoCe nter HovedOrtoCe nter HovedOrtocC enter HovedOrtocC enter HovedOrtocC enter Tand-mundkæbekirurgisk Klinik, Z Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbeh andling, S Øre-næsehalskirurgisk Klinik, F Otopædkirurgi sk Klinik, U Læbe- Ganespalte Centret Anæstesi- og operationsklini kken, AN Klinik for Ergo- og Fysioterapi, T ar k ar k ar k ar k ar k 3 2 Brystkirurgisk 54 8 ar k 3 1 Øjenklinikken 12 9 ar k ar k 2 8 HovedOrtoC entret HovedOrtoC entret HovedOrtoC entret HovedOrtoC entret HovedOrtoC entret HovedOrtoC entret HovedOrtoC entret HovedOrtoC entret Tand-mundkæbekirurgis k Klinik Klinikken for Plastikkirurgi og Brandsårsbe handling Ortopædkirur gisk afd. U Anæstesi- og operationskli nikken 4321 Klinik for Ergo- og Fysioterapi Brystkirurgis k klinik, CE, Øjenklinikken Anæstesi- og operationskli nikken total point Total point

140 Rigshospitalet Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data Juliane Marie Centret 2009: 2008: Points indtægter Points JIF Points grad & patent Points indtægter Points JIF Points grad & patent 2009-data Center Afdeling ark 1 ark 2 ark 3 ark 4 ark 5 Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Vækst og Reproduktion Grad & patent i alt JIF indtægt i alt Point i alt Nr. i Fig ark 46 Ultralyd ark 45 Pæd2 Bonkolab Pædiatri 1 og ark 38 Klinik for Psykologi, Socialrådgivning og Pædagogik 2008-data center Afdeling Grad & JIF patent i alt 5 ark ark 35 Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Juliane Mari Centret Klinik for Vækst og reproduktion Ultralydklinikken - se ark 49 indtægt i alt Point i alt Pædiatrisk Klinik Pædiatrisk Klinik Klinik for psykologi, pædagogik, og socialrådgivning ark 6 ark 7 ark 8 ark 9 ark 10 ark 11 Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Obstetrik ark 37 Neonatal ark 36 Klinisk Genetik ark 47 Gynækologi ark 44 Fertilitet ark 48 Kiurgisk patofysiologi ark 43 Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Obstetrisk Klinik Neonatalklinikken Klinisk Genetisk Afdeling Gynækologisk Klinik Fertilitetsklinikken Klinisk patofysiologi ark 12 Juliane Marie Centret Anæstesi operation ark 41 Reproduktion ark ark 42 ark 49 Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Anæstesi og operation Reproduktionsbiolo gisk Laboratorium Klinik for Børnekirurgi Klinik for Føtal Medicin og Ultraludsscanning total point total point

141 Rigshospitalet Hospital Udvikling 2008-data til 2009-data Neurocentret 2009: 2008: Points indtægter Points JIF Points grad & patent Points indtægter Points JIF Points grad & patent Oversigt Rigshospitalet Neurocentret 2009-data Rigshospitalet 2008-data ark 1 ark 2 ark 3 ark 4 Center afdeling Samled e grader mm. Neuroce ntret Neuroce ntret Neuroce ntret Neuroce ntret Rigshospitalet, Klinik for Rygmarvsskader, TH Rigshospitalet, Neurokirurgisk Klinik, NK Rigshospitalet, Neurofysiologisk Klinik, NF Rigshospitalet, Neuroanæstesiolo gisk klinik Samlet JIF Samlede indtægt er total poin t Nr. i Fig ark ark ark ark 17 Center Afdeling Grad & paten t i alt Neurocenter et Neurocenter et Neurocenter et Neurocentre t Klinik for rygmarvsskader Neurokirurgisk Klinik Neurofysiologisk Klinik Neuroanæstesiolog isk klinik JIP indtægt i alt Point i alt ark 5 Neuroce ntret Rigshospitalet, Neurologisk Klinik, N ark 14 Neurocenter et Neurologisk Klinik ude n ark Neuroce ntret Tværfagligt smertecenter ark 16 Neurocentre t Krisepsykologisk enhed total point total point

142 Enkeltenheder Udvikling 2008-data til 2009-data 2009: 2008: Points indtægter Points indtægter Points JIF Points grad & patent Points JIF Points grad & patent 2009-data 2008-data Center afdeling Samlede grader mm. Samlet JIF Samlede indtægter samlede point Nr i Fig. Center Afdeling Totale grader JIF totale indtægt er totale point Ar k 1 Ar k 2 Ar k 3 Ar k 4 Koncern Plan og Udvikling Forsknings center for Forebyggel se og Sundhed - København s Universitets hospitals GCP-enhed Ar k Ar k 4 UCSF UCSF Ar k 5 Direktion og administrati on Center for Klinisk Uddannelse ark 63 5 Ar k 2 6 Ar k 3 Koncern Plan og Udviklin g GCPenhede n Forskningscent er for Forebyggelse og Sundhed UCSF Center for Klinisk Uddann else (CEKU) Koncern Plan og Udviklin g Enhed for Patientsikkerhe d 0 Enhed for Brugerundersøg elser

143 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010 Sag nr. 12 Emne: Høring af vækstforum hovedstadens forslag til erhvervsudviklingsstrategi for hovedstadsregionen bilag

144 Høringsudkast November 2010 Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Erhvervsudviklingsstrategi for hovedstadsregionen

145 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 2 Indholdsfortegnelse 1 Et stærkt erhvervsliv nu og om 10 år Vækstforum Hovedstadens vision Hovedstadsregionens aktuelle ståsted og fremtidens globale trends Udfordringer: Lav vækst i produktion og produktivitet 6 2 Det vil Vækstforum Hovedstaden Fundament og trædesten i årene frem Fra vision til konkret indsats De seks indsatsområder Konkrete initiativer 12 3 Indsatsområder Ny velfærdsteknologi som en god forretning En attraktiv metropol med gode forbindelser Innovation og Forskning vidensregionens base Talent og kompetencer i verdensklasse Erhvervsklynger stærke nicher i global konkurrence Vækstiværksættere med en international tilgang 29 4 Overvågning 32

146 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 3 1 Et stærkt erhvervsliv nu og om 10 år 1.1 Vækstforum Hovedstadens vision 2020 Gode rammevilkår er basis for højproduktive virksomheder, velaflønnede medarbejdere og for borgernes velstand og velfærd. Med Hovedstaden - Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor prioriterer Vækstforum Hovedstaden sin indsats og sætter i perioden konkret handling bag ordene ved at medfinansiere projekter fra de regionale erhvervsfremmemidler og EU s Strukturfonde. Vækstforum Hovedstadens vision for for hovedstadsregionen år år 2020: Hovedstadsregionen er Hovedstadsregionen er Nordeuropas mest globale og konkurrencedygtige Nordeuropas mest metropol, globale og hvor konkurrencedygtige mennesker og virksomheder metropol, i hvor innovative mennesker partnerskaber og virksomheder omsætter i innovative viden, partnerskaber velfærd og bæredygtighed omsætter viden, til vækst velfærd og bæredygtighed til vækst I 2020 er hovedstadsregionen derfor kendetegnet ved følgende: International metropol Hovedstadsregionen er en international metropol, der begår sig i konkurrencen med andre metropoler i både det nære udland Stockholm, Berlin, Hamborg og i stigende grad også i det fjerne udland. Regionen er til at få øje på, nem at nå og begå sig i. Regionen byder på en levende storby med en international atmosfære. Hovedstadsregionen er samtidig kendt for, at der er optimale muligheder for at have både karriere og familie-fritidsliv i balance. Innovative virksomheder Hovedstadsregionen er uden sammenligning det sted i Danmark, hvor der i stor målestok skabes højproduktive, innovative virksomheder med højtlønnede job. Grunden til den internationale position er lagt på en stærk hjemmebane. Hjertet i Nordeuropa Øresundsregionen er både den trafikale indgang til og hjertet i Skandinavien. For globale virksomheder er den et interessant marked godt nok beliggende i udkanten af de store, europæiske markeder, men med gode flyforbindelser og højhastighedstog via Femern Forbindelsen. Succeshistorie i regionernes Europa Regionen opfattes som meget større og bredere omfattende hele det sydlige Sverige og resten af Sjælland og med stærke forbindelser og netværk til både det øvrige Danmark og ned til Hamborg. Regionen i den sydvestlige Østersø er en af de store succeshistorier i regionernes Europa. Stærk spiller blandt verdens metropoler I år 2020 er regionen en velintegreret spiller blandt verdens metropoler. Virksomheder, medarbejdere, forskere og studerende rejser i stort omfang ud i korte eller længere perioder og vender tilbage med nye idéer, forretningsforbindelser på eksportmarkeder og adgang til vidensnetværk. Hovedstadsregionen indhenter best pratice og next pratice i byer som München, Barcelona og Singapore. Danskere er attraktive samarbejdspartnere ude i verden, fordi de til stadighed finder nichestyrker i den internationale arbejdsdeling og koncentrerer indsatsen dér. Mange aktiver talent og service Tilsvarende tiltrækkes udlandet af hovedstadsregionens

147 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 4 mange aktiver. Når virksomheder etablerer sig her, får de adgang til stærke forskningsmiljøer (blandt andet et universitet i den europæiske top ti), avancerede serviceydelser og en stor talentmasse i arbejdsstyrken. Medarbejdere evner at innovere, at tage nye teknologier i anvendelse og se internationale muligheder. Hele uddannelsessektoren arbejder med disse kompetencer: I grundskolen, på ungdoms- og de videregående uddannelser og som livslang læring i efter- og videreuddannelsessystemet. Det forudsete pres på arbejdsstyrken på grund af forskydningen mod flere i pensionsalderen og færre i den erhvervsaktive alder er afbødet. Nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet i en yngre alder, ældre bliver længere på arbejdsmarkedet, nydanskere har godt fodfæste og udenlandsk arbejdskraft søger hertil. Sidst men ikke mindst har ufaglærte grupper i efter- og videreuddannelsesforløb opkvalificeret sig til nye job i takt med, at den traditionelle jobbase er flyttet til andre dele af verden. Innovativ udvikling af velfærdsstaten Hovedstadsregionen kan ikke være bedst inden for alle erhvervsområder, men har særlige fordele inden for et antal stærke erhvervsklynger. Blandt andet har kommuner, region, staten og store og små virksomheder sammen fundet nye veje for udvikling af velfærdsstaten til det stigende antal ældre borgere og for klima-, miljøog energivenlige offentlige investeringer og forbrug. Indsatsen giver international genklang og udenlandske delegationer besøger regionen for at få inspiration. De regionale underleverandører af fx komponenter til de nye løsninger står klar som samarbejdspartnere på eksportmarkederne. Verdenskendt brand Regionens virksomheder inden for oplevelsesøkonomien er gode til at spotte nye forbrugertrends, fx inden for gastronomi, mode og events. Det kan aflæses i eksporten og erhvervsturismen og bidrager til en levende region med et verdenskendt brand. Mange iværksættere og stor, bred arbejdsstyrke En væsentlig del af nytænkning og nye jobs i år 2020 kommer fra et robust lag af vækstiværksættere, der har lært at tænke og handle internationalt. Lysten til at starte egen virksomhed, til at innovere og til at prøve udenlandske muligheder af er sået hos de unge i uddannelsessystemet - lige fra grundskole til universitetsniveau. 1.2 Hovedstadsregionens aktuelle ståsted og fremtidens globale trends Fremtidsvisionen er et ambitiøst men realistisk billede, der tager højde for det udgangspunkt, som regionen har. Den forholder sig til en række af de globale udviklingstendenser, der vil få afgørende betydning for virksomhedernes dagligdag, strategiske planer og dermed erhvervsudviklingen i regionen. Vækstforum kan ikke påvirke tendenserne, men tage bestik af dem i sin strategi. Hovedstadsregionen er hele Danmarks vækstmotor. Erhvervsudviklingen i hovedstadsregionen har derfor stor, national betydning. En markant del af erhvervsaktiviteten i Danmark foregår i hovedstadsregionen (tæt på 50 pct.). Det gælder i særlig grad den vidensbaserede aktivitet. De 1,6 mio. indbyggere i hovedstadsregionen udgør en lille tredjedel af Danmarks befolkning, men regionen er hjemsted for: over halvdelen af danskere med en videregående uddannelse 75 pct. af landets nye job 80 pct. af hightech virksomhederne 70 pct. af al privat forskning og udvikling 85 pct. af de udenlandske investeringer.

148 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 5 Globale udviklingstendenser, der har betydning for erhvervsudviklingen: Befolkningens sammensætning flere ældre Arbejdsstyrken bliver marginalt mindre de næste 10 år, og der bliver betydeligt flere pensionister. Opgaven med at finansiere velfærd for ældre vil vokse. Omvendt skaber en aldrende befolkning i den vestlige verden nye markeder inden for sundhed og velfærd, som virksomheder kan drage fordel af. Øget global konkurrence om virksomheders placering også om deres forskningsaktiviteter Høje lønninger motiverer danske virksomheder til udflytning. Det efterlader ufaglærte med ringe jobudsigter. Presset fra lavtlønslande breder sig fremover også til forsknings- og teknologitunge aktiviteter. For mange virksomheder er placering af forsknings- og udviklingsafdelinger i ikke-vestlige lande i stigende grad en reel mulighed. BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina) - lokomotiv for økonomisk aktivitet Den økonomiske aktivitet i verden vil i stigende omfang finde sted i lande som Indien og Kina. Det gælder både produktion, forskning, innovation og forbrug. Det er derfor både interessant og nødvendigt at ikke blot de store, men også de mindre, danske virksomheder, der traditionelt har stor samhandel med vore nære naboer, er mere til stede i BRIK-landene. Teknologisk udvikling: Pres på små, danske udviklingsmiljøer - god forretning i nye anvendelsesmuligheder Danske virksomheder er traditionelt bedre til at anvende teknologi end til at udvikle ny. Det kan der blive endnu mere brug for. Faserne i et konkret, teknologisk udviklingsforløb spredes på flere lande, og de regionale udviklingsmiljøer specialiseres. Det er derfor ikke givet, at hovedstadsregionen kan fastholde alle sine internationalt stærke miljøer. Et modtræk kan være at sikre volumen og specialisering via samarbejde med vore naboregioner. Udbredelsen af nye teknologier, udviklet i andre lande, kan drives frem i offentlige-private samarbejder, fx samfundsløsninger på klimaforandringer. Jordens ressourcer svinder ind udvikling af alternativer i høj kurs Den globale efterspørgsel efter energi og råstoffer stiger, mens de naturlige forekomster er knappe. Løsninger skal særligt findes i byerne, der huser halvdelen af verdens befolkning og er ansvarlig for 75 pct. af CO 2 -udslippet. Derfor stiger behovet for at finde kompenserende løsninger: Energibesparelser, genanvendelse af materialer og udvikling af alternative energiformer og nye materialer.

149 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side Udfordringer: Lav vækst i produktion og produktivitet Internationale sammenligninger af metropoler og lande tegner et billede af en hovedstadsregion, hvor den faktiske performance ikke helt lever op til de rammer, der er til stede i regionen. Hovedstadsregionen ligger gang på gang i den absolutte top, både i europæisk og i global sammenhæng, når internationale analyseinstitutter ser på, hvor attraktive metropoler er at bo i, at besøge som turist, at opstarte og drive virksomhed i etc. Men det slår ikke igennem i den faktiske performance. På to så centrale mål som udvikling i produktion og produktivitet har regionen i en lang årrække kun klaret sig middelmådigt i forhold til metropoler, vi normalt sammenligner os med. Eksempelvis havde hovedstaden i perioden en årlig vækst på 2,0 pct. mod 2,9 pct. i OECD og 4,5 pct. i Stockholm. Den tendens kan blive mere tydelig i fremtiden. OECD-fremskrivninger, der rækker frem til 2025, forudser lav, dansk vækst i produktion og produktivitet og betydeligt under niveauet for andre OECD-lande, landene i Eurozonen og de øvrige nordiske lande. I analysen Territorial Review Copenhagen fra 2009, hvor hovedstadsregionen sættes under lup og sammenlignes med andre metropoler, koger OECD de mange årsager til den middelmådige performance ned til fire afgørende budskaber: Mangel på kvalificeret arbejdskraft Hovedstadsregionen mangler kompetencer. Det er et altoverskyggende problem, som blandt andet skyldes frafald på ungdomsuddannelserne, at studerende kommer sent ud på arbejdsmarkedet, utilstrækkelig udnyttelse af indvandreres kvalifikationer og dertil vanskeligheder med at tiltrække og fastholde højtuddannet, udenlandsk arbejdskraft, blandt andet på grund af det høje, danske skatteniveau. Den aktuelle ledighed ventes kun midlertidigt at sløre manglen på veluddannet arbejdskraft. En prognose forudser, at der om ca. 10 år vil mangle små faglærte og mere end videregående uddannede i Danmark. Middelmådig innovationsevne Hovedstadsregionen klarer sig kun middelmådigt på evnen til at innovere. Virksomhederne gør det fremragende inden for proces- og brugerdrevet innovation. Men der er behov for forbedringer inden for produktinnovation, forskning og kommerciel anvendelse af forskningen. Det har stor indflydelse på konkurrenceevnen. Forskningen, forskningsinfrastrukturen og koblingerne mellem forskning og erhverv er afgørende elementer i en forbedring af den forsknings- og teknologibaserede innovation. Haltende attraktionsværdi Hovedstadsregionen er i metropolsammenhæng en mindre by i udkanten af Europa. Det er to afgørende udfordringer men der findes offensive modtræk. Tog- og flyforbindelser til regionen kan i højere grad kompensere for afstande ved at sikre nem og hurtig adgang. Og en tættere integration over Øresund, end det er tilfældet, kan skabe en større region og dermed basis for: Et arbejdsmarked med flere internationale arbejdspladser rettet mod udenlandske nøglemedarbejdere, et grundlag for større investeringer i kulturelle faciliteter og events rettet mod turister og muligheden for at samtænke forskningsaktiviteter og uddannelser i international topklasse. Utilstrækkelig politisk handlekraft og koordinering af strategier En effektiv indsats for erhvervsudviklingen kræver en prioriteret og målrettet strategi, der bakkes op af myndigheder, institutioner og organisationer. OECD har vurderet, at de statslige rammer og regler er ufleksible og indskrænker kommunernes og regionens handlekraft og selvbestemmelse. Der er behov for fokus og fælles fodslag i hovedstadsregionens udviklingsstrategier og styrket koordinering mellem aktørerne - også i forhold til staten og andre regioner/storbyer i Danmark.

150 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 7 2 Det vil Vækstforum Hovedstaden Hovedstadsregionens mange udfordringer kræver åbenlyst løsninger, der går på tværs af myndigheder og politikområder, kommune-, regions- og landegrænser og offentlig og privat sektor. Vækstforum Hovedstaden må derfor spille på en række strenge for at skabe de bedste vilkår for en globalt orienteret metropol med højproduktive virksomheder, der kan omsætte viden, velfærd og bæredygtighed i flere job og højere vækst: Regional platform med et fælles fremtidsbillede. Med strategiens vision og prioriteter vil Vækstforum Hovedstaden være den samlende platform for alle regionale aktører om en fælles, sammenhængende indsats, dér hvor udbyttet er størst. Vækstforum sætter endvidere praktisk handling bag ordene ved at bringe de regionale erhvervsfremmemidler og EU s Strukturfonde i spil i konkrete projekter sammen med andre aktører og finansieringskilder. Regionens talerør for en stærk region som er spydspids for erhvervsudvikling i hele landet. Mange løsninger forudsætter statens og andre regioners medspil. Vækstforum Hovedstaden vil på baggrund af veldokumenterede analyser skabe forståelse for hovedstadsregionens særlige muligheder og udfordringer. Med ikke mindst statslig medvirken giver regionens geografiske placering ved Øresund mulighed for i samarbejde med svenske og tyske parter at hæve den fælles, interregionale overligger til gavn for hele Danmark. Forum for nye, kommercielle løsninger, der tackler velfærdsstatens udfordringer. Vækstforum vil samle offentlige og private parter om at finde nye løsninger på de globale udfordringer på klimaområdet og den demografiske udvikling mod flere ældre. Regionen udvikler nye supersygehuse, og kommuner, stat og region efterspørger nye løsninger, der tager højde for klima-, miljø- og energispørgsmål. Sammen med erhvervsfolk kan de i et testlaboratorium med afsæt i det offentlige aftagermarked - afdække behov og finde de praktisk mulige løsninger. En partner med troværdighed, der bunder i synlige resultater på den regionale udvikling. Vækstforum vil løbende evaluere sine initiativer, og informere om resultaterne. Evalueringer kan føre til, at Vækstforum revurderer indsatsen og igangsætter nye initiativer. Vækstforum vil også styrke det politiske beslutningsgrundlag ved at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. 2.1 Fundament og trædesten i årene frem Vækstforum starter ikke på bar bund, men bygger videre på de 65 projekter, som det tidligere vækstforum satte i søen med et samlet budget på ca. 1,4 mia. kr. De to regionale nøgleorganisationer, Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity, er i resultatkontrakter tæt koblet til erhvervsudviklingsstrategien. Vækstforum har desuden været med til at søsætte markante initiativer i stærke erhvervsklynger: Copenhagen Cleantech Cluster, CFIR (Copenhagen FinanceIt Region) og CIBIT Accelerace for it-vækstiværksættere. Vækstforum har ikke blot de seneste års indsats som fundament. Der ligger også ekstraordinære, erhvervsrelevante investeringer i fysiske anlæg i regionen i den nære fremtid. De vil være et afgørende afsæt for en god udvikling, hvis det gribes rigtigt an: Forbindelsen over Femern Bælt i 2018 vil give helt nye muligheder for samarbejdet med nordtyske regioner og adgang til det centrale Europa. Samme år vil metro

151 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 8 Cityringen slå portene op og forbedre de trafikale forhold i København. Et verdensførende forskningsanlæg for materialevidenskab ESS (European Spallation Source) i Lund, Sverige med afdelinger i København ventes at være delvist operationelt fra Det vil kunne trække forskere, studerende og forskningsbaserede virksomheder til regionen. Investeringer på ca. 16 mia. kr. over de næste 10 år i udviklingen af nye supersygehuse i hovedstadsregionen giver en unik mulighed for via offentligt-privat samarbejde om innovation (OPI) at sikre udvikling i virksomheder i en lang række forskellige erhverv. Vidensbydel Nørre Campus vil skabe attraktive bolig- og leveforhold i området omkring de natur- og sundhedsvidenskabelige institutter på Københavns Universitet og Rigshospitalet. Vidensby konceptet styrker samspillet mellem forskning, uddannelse, formidling, erhvervsaktivitet, boliger, kultursteder, handel, service, pladser og parker. Erhvervsfremmestrategier og samarbejder Dertil kommer, at en række andre, væsentlige aktører arbejder for erhvervsudvikling i lokale, regionale og nationale, erhvervsrelevante strategier. Særligt er der oplagte samarbejdsmuligheder i forhold til Vækstforum Sjællands arbejde. På nationalt plan gælder det arbejdet i Danmarks Vækstråd, Regeringens Vækstforum og temarettede strategier som fx den virksomhedsrettede innovationsstrategi fra august Og endelig er der EU s strategier: Østersøstrategien og ikke mindst den nye Europa Strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Eksempler på centrale strategier: Inden for klima, grøn vækst og miljøteknologi har flere af regionens kommuner vedtaget, eller er ved at vedtage, ambitiøse klimastrategier, hvor grøn vækst med en erhvervsvinkel også er tænkt med. Region Hovedstaden bidrager med sin klimastrategi i Regeringen har med Erhvervsklimastrategien og Aftalen om Grøn Vækst også prioriteret området. Ligeledes er Klimakommissionens udspil: Grøn Energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vigtig for det videre arbejde. Derudover må det forventes, at der inden for de nærmeste år kommer en global klimaaftale i forbindelse med FN s klimatopmøder. Presset på velfærdsstaten og de afledte erhvervsmuligheder har og vil have stor bevågenhed i staten, jf fx ABT-Fonden (Anvendt Borgernær Teknologi) og puljer for innovation under Forsknings- og Innovationsstyrelsen, hvor aktører fra hovedstadsregionen deltager med projekter. Øresundskomitéen er aktuel med den Øresundsregionale Udviklingsstrategi (ØRUS), som sætter ny fart i integrationen over Sundet med bæredygtighed som et styrende element. Regeringen vil sammen med Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Sjælland udforme en erhvervsrettet Femern-strategi for bl.a. at udnytte de nye muligheder for forskningsbaseret Triple Helix-samarbejde mellem erhverv, videninstitutioner og myndigheder og for øget eksport fra mindre virksomheder, der får nem adgang til nære markeder. Erhvervsklynger understøttes af markante satsninger, hvor myndigheder, brancheorganisationer, forskningsinstitutioner og erhvervsfremmeoperatører deltager. En strategi for biotek er i støbeskeen.

152 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side Fra vision til konkret indsats Vækstforum Hovedstadens vision 2020 for indsatsen er, at Hovedstadsregionen er Nordeuropas mest globale og konkurrencedygtige metropol, hvor mennesker og virksomheder i innovative partnerskaber omsætter viden, velfærd og bæredygtighed til vækst. Vækstforums overordnede pejlemærke for om regionen bevæger sig i retning af at realisere visionen vil være, at Hovedstadsregionen når en vækst i BNP på niveau med de mest succesrige regioner i Nordeuropa. Frem mod 2020 skal regionen gå fra at have en moderat vækst i BNP pr. indbygger på årligt 2 procent til et højere vækstniveau, formentlig omkring 3 procent, men måske endda højere. Vækstforum vil løbende sammenligne udviklingen med de nordeuropæiske metropolregioner, herunder Stockholm, Helsinki, Oslo, Hamborg, Berlin og Amsterdam. Hovedstadsregionens vej til højere vækst Vækstforum Hovedstaden har udpeget seks indsatsområder i strategien, hvor Vækstforum og andre aktører i regionen har mulighed for at påvirke væsentlige vækstvilkår. Det er Vækstforums offensive bud på, hvordan der kan skabes et løft i værdiskabelse og beskæftigelse i regionen. Nøgleordene for indsatsområderne er viden, velfærd, bæredygtighed og en international tilgang. Med de valgte indsatsområder sætter Vækstforum også ind på at tackle regionens væsentligste udfordringer med at skabe højere vækst, som OECD har peget på, nemlig middelmådig innovationsevne, mangel på kvalificeret arbejdskraft og haltende attraktionsværdi. Vækstforum kan arbejde målrettet med regionens attraktivitet gennem bedre forbindelser, sammen-hængende markedsføring og turisme- og investeringsfremme; derfor indsatsområdet En attraktiv metropol med gode forbindelser. Vækstforum kan forbedre grundlaget for vækst på længere sigt gennem bedre udnyttelse af viden fra forsknings- og uddannelsesinstitutionerne og et generelt løft i kompetenceniveauet i arbejdsstyrken; derfor indsatsområderne Innovation og forskning videnregionens base og Talent og kompetencer i verdensklasse. Vækstforum kan bidrage til at skabe mere værdi og vækst ved at styrke rammevilkårene på dynamiske erhvervsområder, bl.a. inden for biotek og cleantech, hvor vi har særlige styrker, og hvor vækst og værdiskabelse er højere; derfor indsatsområderne Erhvervsklynger stærke nicher i global konkurrence og Vækstiværksættere med en international tilgang. De seks indsatsområder fremgår af figuren og uddybes neden for og i kapitel 3. For hvert indsatsområde er der formuleret konkrete mål, som indsatsen i de kommende tre år skal sigte på. Vækstforum vil prioritere og investere i større, markante projekter, som bidrager mest til at nå effektmålene, og som trækker betydelige investeringer fra partnere med sig. Vækstforum vil overvåge, om regionen opnår målene, jf. kapitel 4. Vækstforum Hovedstaden har udpeget seks indsatsområder, der giver strategien kant, sammenhængskraft og peger på regionens specifikke muligheder. De er redskaber til at nå visionen for regionen. De offentlige aktører kan bidrage til at skabe forretningsmuligheder og bedre og nye løsninger på velfærdsområdet; derfor indsatsområdet Ny velfærdsteknologi som en god forretning.

153 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 10 Erhvervsstrategien fra vision til konkrete initiativer Visionen: Hovedstadsregionen er Nordeuropas mest globale og konkurrencedygtige metropol, hvor mennesker og virksomheder i innovative partnerskaber omsætter viden, velfærd og bæredygtighed til vækst Indsatsområder: Ny velfærdsteknologi som en god forretning En attraktiv metropol med gode forbindelser Innovation og forskning vidensregionens base Talent og kompetencer i verdensklasse Erhvervsklynger stærke nicher i global konkurrence Vækstiværksættere med international tilgang Konkrete initiativer: Markante initiativer i brede regionale partnerskaber, hvor grønne løsninger og bæredygtighed er en rød tråd

154 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side De seks indsatsområder Vækstforum Hovedstaden har identificeret seks områder, som spiller en særlig vigtig rolle i forhold til at sikre hovedstadsregionens erhvervsudvikling og økonomiske vækst. Ny velfærdsteknologi som en god forretning Den offentlige sektor har det overordnede ansvaret for fx daginstitutioner og skoler for børn, uddannelse for unge, hospitaler og sundhedssektor, pleje og omsorg for ældre og et godt miljø med bæredygtige løsninger inden for energi, affald, vand mm. Private virksomheder, store som små, fra både nye og mere traditionelle brancher, bidrager som leverandører på mange delydelser. Traditionen for, at myndigheder, virksomheder og forskningsverden finder sammen om at indføre nye, innovative samfundsløsninger (OPI) med øje for erhvervspotentialerne ude i verden, er én af årsagerne til regionens erhvervsstyrker inden for blandt andet biotech, medicinalindustri og cleantech. En attraktiv metropol med gode forbindelser Verdens økonomiske aktivitet koncentreres i stigende grad i de mest attraktive metropoler. Økonomisk aktivitet krydser landegrænser, og for at være attraktiv må en metropol være tæt sammenvævet med de andre. Derfor skal hovedstadsregionen være til at få øje på, nem at nå og begå sig i, og endelig skal der selvsagt være noget at komme efter fagligt, erhvervsmæssigt og kulturelt. Regionen skal på én gang evne at tiltrække, fastholde og udsende. De store markeder og teknologiske gennembrud ligger uden for Danmark. Innovation og forskning videnregionens base Evnen til at udvikle nye teknologier og til at tænke kendt teknologi ind i nye sammenhænge er en bærende kompetence i en vidensbaseret region. De forsknings- og teknologibaserede virksomheder, myndigheder og forskermiljøer er nøgleaktører. Gode muligheder, incitamenter og koblinger for vidensspredning mellem dem er en nøgleopgave ikke i et lukket system men med naboregioner og partnere i og uden for Europa. Talent og kompetencer i verdensklasse Vi skal øge kompetenceniveauet - fra grundskole til forskeruddannelser. Det er afgørende for et arbejdsmarked og et samfund i balance, at de lavest uddannede, der rammes af at ufaglærte job flyttes til andre lande, får nye kompetencer til nye job. For det andet skal vi udbygge de særlige, danske kompetencer til at tage ansvar og initiativ. Og til i kreative processer at finde nye løsninger med kunder og leverandører, ikke mindst fra andre lande. Endelig skal vi være bedre til at arbejde med talenter, der kan noget ud over det sædvanlige. De bærer fremtidens teknologiske og innovative gennembrud. Vi skal kort sagt sikre en stor talentmasse af egen avl men den må suppleres og befrugtes udefra for at sikre fornyelse og et volumen, der svarer til erhvervslivets efterspørgsel. Erhvervsklynger stærke nicher i global konkurrence Vi kan ikke være verdensmestre i alting, men må fokusere på de nicher, hvor vi er blandt de bedste. De etablerede erhvervsklynger, med biotek og medicinaludstyr som meget iøjnefaldende, har manifesteret sig som internationalt kompetente. Dem skal vi fortsat have blikket rettet mod. Men uden at afskære andre stærke erhverv. Eksempelvis sætter cleantechklyngen nu sit præg på regionen. Andre klynger kan være interessante på grund af deres betydning for den generelle erhvervsudvikling, fx oplevelsesøkonomien, der skaber en levende og attraktiv by. Endelig kan erhverv være interessante, fordi de bidrager til et arbejdsmarked i ligevægt, hvor der er brug for alle. Vækstiværksættere med en international tilgang Iværksættere, der etablerer nye virksomheder og mere bredt entrepreneurskab forstået som en generel medarbejderkompetence i virksomhederne - er en motor for flere job og øget produktivitet. Flere videnbaserede, nye

155 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 12 virksomheder med højt kvalificerede iværksættere er en vej til innovation og et internationalt erhvervsliv. Uddannelse i innovation, entrepreneurskab og internationale forhold fra grundskoler til universiteter skal gøde jorden for flere, der vil og tør prøve sine idéer af i egen virksomhed på de internationale markeder. 2.4 Konkrete initiativer Vækstforums erhvervsstrategi gøres kun til virkelighed, hvis erhvervsliv, vidensinstitutioner og offentlige aktører arbejder sammen om et fælles mål. Markante udviklingsprojekter med deltagelse af en bred kreds af parter er en af vejene til at løfte regionens erhvervsliv. Gennem økonomisk støtte til strategisk vigtige udviklingsprojekter vil Vækstforum bidrage til, at strategiens vision omsættes til virkelighed. Støtten kan komme fra Region Hovedstadens erhvervsfremmemidler og/eller midler fra EU Regionalfond og EU Socialfond. Støtten kombineres med egen medfinansiering og eventuelt med andre finansieringskilder. Projekter, som Vækstforum støtter, skal leve op til en række betingelser. Initiativerne skal: Bidrage til øget vækst og beskæftigelse i hovedstadsregionen på niveau med de mest succesrige regioner i Nordeuropa Være relevante i forhold til strategiens vision og de udpegede regionale udfordringer Have et formål, som ligger inden for mindst ét, gerne to af strategiens seks indsatsområder Medvirke til at indfri en eller flere af de målsætninger, som er opstillet under de enkelte indsatsområder Være markante i omfang og indhold Iværksættes af en bred kreds af parter Leve op til et bredt hensyn om bæredygtighed og grønne løsninger Markante og bæredygtige initiativer i fokus Frem for mange små projekter ønsker Vækstforum at fokusere sin indsats om få men markante fyrtårne, der dækker hele regionen og indgås i brede, partnerskaber mellem centrale aktører i og uden for regionen. Initiativerne skal have en nyhedsværdi og en gennemslagskraft, der rækker ud over regionens grænser. Det er også et tværgående hensyn, at grønne løsninger og bæredygtighed skal være indtænkt i initiativerne. Presset på Jordens ressourcer medfører, at kommerciel udvikling af grønne alternativer er i høj kurs, fx energibesparelser, genanvendelse af materialer og udvikling af alternative energiformer og materialer. Den grønne dagsorden er bred og på ingen måde afgrænset til de cleantech-virksomheder, der kan udvikle og levere nye løsninger. Den omfatter også den vifte af erhverv, der aftager og implementerer grøn teknologi, fx byggeriet, transportsektoren og industrien. Store dele af den offentlige sektors forbrug og investeringer bliver grønne, fx i valg af materialer ved byggerier, planlægning af veje og offentlig transport, offentlig belysning, institutioners daglige indkøb og affalds- og spildevandshåndtering, byplaner der tager højde for klimaforandringer, vand- varmeog energiforsyning, grønne kiler i boligområder, nem adgang til naturoplevelser for borgere, og så videre. Danske virksomheder vinder internationale markedsandele på det grønne område og har en klar styrkeposition Deres eksport af grøn teknologi er vokset med næsten 400 pct , til 64 mia. kr. svarende til ca. 11 pct. af den samlede

156 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 13 danske vareeksport. Det er et stærkt fundament, der også skal bruges til at brande regionen i udlandet over for turister, videnskabsmænd, forretningsfolk, investorer m.fl. Regionale erhvervsfremmemidler Regionerne i Danmark råder over midler til erhvervsudvikling. I perioden er der i Region Hovedstaden afsat ca. 120 mio. kroner årligt til erhvervsudvikling. Arbejdsfordelingen mellem regionsråd og Vækstforum Hovedstaden er sådan, at Vækstforum modtager og behandler ansøgninger om projektstøtte. Vækstforum indstiller derefter til regionsrådet, om et initiativ skal støttes. Øvrige finansieringskilder Vækstforum anser det for væsentligt, at støttede initiativer er markante og har volumen. Midler som søges gennem Vækstforum kan i mange tilfælde kombineres med bidrag fra statelige ordninger, interregionale EU-midler, EU-forskningsmidler eller private fonde. Det kan fx handle om ABT-Fonden Anvendt Borgernær Teknologi, Fornyelsesfonden til grønne løsninger, midler fra Rådet for Teknologi og andre. En væsentlig del af regionens erhvervsfremmemidler går til den vigtige regionale turismeindsats og tiltrækning af udenlandske investeringer i form af årlige driftstilskud til Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Driftstilskuddene fastsættes i 3-årige resultatkontrakter. Derudover er en vis andel af de regionale midler disponeret til allerede igangsatte projekter, der løber ind i perioden Strukturfondsmidler - EU Socialfond og EU Regionalfond Midler fra EU Socialfond og EU Regionalfond bruges til at udmønte initiativer, der ligger inden for Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi. I regionen er det Vækstforum Hovedstaden, der modtager og behandler ansøgninger om støtte fra EU Socialfond og EU Regionalfond. Vækstforum indstiller derefter til Erhvervs- og Byggestyrelsen, om et initiativ skal støttes. Erhvervs- og Byggestyrelsen foretager den afsluttende sagsbehandling. EU Socialfond støtter projekter inden for opkvalificering og udvidelse af arbejdsstyrken, mens EU Regionalfond støtter projekter med formål inden for innovation og viden. I perioden er der i alt afsat 70 mio. kroner årligt til Region Hovedstaden. En andel af midlerne er, ligesom de regionale udviklingsmidler, disponeret til igangsatte initiativer, der løber ind i perioden

157 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 14 3 Indsatsområder 3.1 Ny velfærdsteknologi som en god forretning Udfordringer Den vestlige verdens helt store udfordring er befolkningernes forskydning mod flere ældre og færre erhvervsaktive. Det vil på afgørende vis forandre vilkårene i og lægge pres på den offentlige og den private sektor. Den offentlige sektor er en stor aftager af velfærdsløsninger og kan i den egenskab sætte skub i en innovativ udvikling i virksomhederne. Det har den offentlige sektor stor interesse i, da pres på økonomi, ansatte og borgernes forventninger til offentlige ydelser kræver nye løsninger. I offentlige-private samarbejder om innovation, hvor den offentlige aftagerside fungerer som testlaboratorium, kan det offentlige finde serviceforbedringer, nye velfærdsprodukter og produktivitetsforbedringer. For den private sektor giver samarbejdet adgang til viden, brugererfaringer og ekspertise i den offentlige sektor og mulighed for udvikling og afprøvning af teknologier og løsninger, der er målrettet markedets behov. Regionens hospitaler og kommunerne i regionen er velegnede samarbejdspartnere for erhvervslivet til udvikling af nye unikke teknologier og koncepter inden for fx telemedicin, hjemmebehandling og anden velfærdsteknologi. Samtidig påbegynder Region Hovedstaden bygning og udvikling af en række nye supersygehuse over de næste 10 år. De massive investeringer på forventet ca. 16 mia. kr. er en oplagt anledning til et intensivt offentligt-privat samarbejde om innovation i forhold til en lang række nye velfærdsprodukter, -ydelser og -løsninger, fx til indretningsdesign og inventar, lyskilder, miljø, tekniske remedier og kirurgiske instrumenter. I udgangspunktet synes mulighederne større end udfordringerne. Erhvervspotentialet er stort, og den danske position er god. Kun få OECD-lande har en højere eksportspecialisering på velfærdsteknologi-området end Danmark (nr. 6), - med lægemidler som det meget dominerende segment efterfulgt af medicoteknisk udstyr og hjælpemidler. I perioden er den danske eksport af velfærdsteknologier fordoblet og har fået stigende betydning. Det er dog et faresignal, at den velfærdsteknologiske eksport er vokset endnu mere i andre lande, så Danmark taber markedsandele. Trods det gode udgangspunkt og de gyldne udsigter er der en række forhold, der har stor betydning for den videre erhvervsudvikling: Hjemlige politiske prioriteter Den offentlige sektors økonomi er stram, og det kan være en bremse for et innovativt samarbejde med private virksomheder om nye løsninger inden for velfærd og bæredygtighed. Konkurrence fra andre lande Traditionelle lavtlønslande, ikke mindst Kina og Indien, udvider sine styrkepositioner fra mere traditionel produktion til forskning og udvikling af nye teknologier. Det presser de danske virksomheder og vidensmiljøer. Kapitalmangel Udvikling af de nye teknologier tager lang tid og kræver tålmodig og risikovillig kapital. Adgangen til kapital er tørret ud under finanskrisen, og det kan skabe et hul i udviklingen af nye produkter og virksomheder, blandt andet i regionens biotekerhvervsklynge.

158 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 15 Mål for hovedstadsregionen Eksporten af velfærds- og miljøteknologiske løsninger stiger markant frem mod 2015 og 2020 Antallet af store offentlig-private innovationssamarbejder (OPI) i hovedstadsregionen skal øges væsentligt, og der skal være en målelig effekt hos både virksomheder og offentlige aktører Andelen af innovative virksomheder, som samarbejder med hospitalerne og kommunerne om velfærds/grønne løsninger, skal øges. HANDLING VæKSTFORUMS HIDTIDIGE og KOMMENDE INITIATIVER Nationalt er der over de sidste år sat en række store satsninger i søen på området, fx statslige initiativer som ABT Fonden (Anvendt Borgernær Teknologi), Fornyelsesfonden for velfærdsløsninger og grøn omstilling, og Innovative Partnerskaber om Samfundsløsninger (RTI). Regionens hospitaler og kommuner samarbejder med erhvervslivet om udvikling af nye unikke teknologier og koncepter inden for fx telemedicin, hjemmebehandling og velfærdsteknologi. Regionens hospitaler, kommuner, universiteter og erhvervsliv arbejder i initiativet LEV VEL med at udvikle innovative samfundsløsninger inden for patientrettede medicinske, teknologiske og organisatoriske løsninger. Vækstforum Hovedstaden medfinansierer endvidere tre centre, der arbejder systematisk med sundheds- og velfærdsinnovation: Center for Sundheds- Innovation (CSI), Medico Innovation Center og Innovationscenter Copenhagen. Centrene arbejder med at udvikle nye produkter, it-løsninger, services, organisations- og bygningsformer i regionen i et tæt parløb med regionens hospitaler, kommuner, erhvervsliv, brancheorganisationer og universiteter. [Her tilføjes prioriterede fyrtårnsindsatser i endelig version] 3.2 En attraktiv metropol med gode forbindelser Globaliseringen øger den internationale konkurrence mellem metropolregioner. Virksomheder kan flytte deres aktiviteter rundt i verden efter behov, mennesker kan studere og arbejde, der hvor de kan maksimere deres egne muligheder, og varer og services krydser i stigende omfang grænser. Skal hovedstadsregionen stå godt i en sådan situation, må den være nemt tilgængelig. Det vil sige, at der skal være gode transportforbindelser (veje, broer, fly- og togforbindelser eksempelvis). Men hovedstadsregionen skal også være attraktiv: Der skal være en grund til, at mennesker og virksomheder ønsker at blive her eller tage hertil. Attraktivitet handler også om at øge regionens volumen på en række områder. Øresundsbroen skaber nye forretnings- og kommunikationsmuligheder og positionerer hele Øresundsregionen som et regionalt og attraktivt knudepunkt i Østersøområdet - med kritisk masse inden for forskning, uddannelse, erhverv og arbejdsmarked. En fast kommende forbindelse over Femern Bælt rummer muligheder for at binde hovedstadsregionen sammen med Skåne, Sjælland og Nordtyskland, forudsat at der etableres en effektiv transportkorridor i hovedstadsregion, der kan afvikle den øgede transport på bane og vej på en miljømæssigt bæredygtig måde. Det skaber grundlaget for en sammenhængende og internationalt attraktiv metropolregion, hvor også stærke bånd mellem de danske landsdele om forskning, uddannelse, erhverv og arbejdsmarked er en vigtig brik. Endelig er det også vigtigt at videreudvikle en god og effektiv infrastruktur på både bane og vej, som sikrer, at det er enkelt og hurtigt at komme rundt i hele hovedstadsregionen.

159 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 16 Udfordringer Talent Når mennesker i stigende grad navigerer i et globalt uddannelses- og jobmarked, må regionen være i stand til både at fastholde en hjemlig talentmasse og til at tiltrække dygtige medarbejdere og studerende fra udlandet. Hovedstadsregionen skal øge sin internationale tiltrækningskraft over for udenlandske vidensarbejdere. Tiltrækningskraften kan handle om mange ting. Men blandt forudsætningerne er, at regionen kan tilbyde en høj livskvalitet, og at det er nemt for udlændinge at slå sig ned i regionen og få et godt liv her. For at holde på internationale medarbejdere er det vigtigt at understøtte relevante tilbud og adgang til lokale netværk til de medfølgende ægtefæller og børn samt internationale skolepladser og attraktive forsker- og studenterboliger. Hovedstadsregionen skal samtidig udnytte, at København er internationalt kendt for sin høje livskvalitet, miljøbevidsthed, nærhed til naturområder og kvalitet inden for eksempelvis mad og mode. Turisme En parallel indsats - med udgangspunkt i regionens positive særkender - skal ske på turismeområdet. Hovedstadsregionen har haft pæne vækstrater inden for krydstogt- og kongresturisme. Men den generelle udvikling i den internationale turisme står imidlertid ikke mål med udviklingen i Europas øvrige storbyer, hvor den internationale turisme som helhed er vokset med 6 pct. Ved ikke at holde trit med den udvikling går hovedstadsregionen glip af 1,2 mia. kr. årligt. Tilgængelighed og sammenhængskraft Tilgængeligheden spiller naturligvis en stor rolle for, om mennesker og virksomheder placerer sig i hovedstadsregionen. Gode trafikforbindelser er afgørende for turisten, for virksomheden og for den udenlandske medarbejder i København, der gerne vil besøge sit hjemland med korte mellemrum. Som metropolregion i udkanten af det europæiske kontinent, er det ekstra vigtigt, at der er gode trafikforbindelser til og fra regionen. Københavns Lufthavn har afgørende betydning for hovedstadsregionens position som europæisk knudepunkt og for tiltrækning af virksomheder og turister. Fx er krydstogtturismen afhængig af den lette flyadgang til og fra Skandinavien. Lufthavnens betydning som knudepunkt er kommet under pres i de senere år i takt med færre interkontinentale flyruter og en stagnerende andel af et voksende marked for lavprisflybilletter. Samlet set er der sket et fald fra en 10. til en 15. plads på den europæiske rangliste. Trængslen på vejene er regionens store trafikale udfordring. I 2015 forventes trængslen årligt at koste samfundet 11,5 mia. kr. Den største vækst i trafikken har været på tværs i regionen, som samtidig har den laveste dækning med kollektive trafiktilbud. En effektiv trafikinfrastruktur er nødvendig for et konkurrencedygtigt erhvervsliv og et fleksibelt arbejdsmarked. Men øget trafik betyder også klimabelastning med et større CO2 udslip, hvorfor fokus på bæredygtig trafik er vigtigt. Ringforbindelserne har stor betydning i hovedstadsregionen for at få den unødvendige trafik ledt uden om København og de tæt bebyggede områder. Her vil en letbane langs Ring 3 binde Storkøbenhavn sammen på tværs og samtidig sikre en ny klimavenlig byudvikling og transportform i kommunerne langs Ring 3. Ligeledes har udbygning af vejnettet i de mest belastede fingre stor betydning, fx udbygningen af Frederikssundsmotorvejen og en ny fast forbindelse over Roskilde Fjord. Tilsvarende skal Øresundsbroen og Femern Bælt-forbindelsen sikre, at forbindelserne mellem Skandinavien og Nordtyskland går gennem regionen og ikke udenom. Men det er en forudsætning, at regionen kobles på det europæiske højhastighedstognet, hvis potentialet for alvor skal udnyttes. Samtidig er der særlige udfordringer ved Femern Bælt-forbindelsen. Forbindelsen vil sætte infrastrukturen internt og på tværs af Øresundsregionen under pres. Derfor forudsætter en Femern Bælt-forbindelse, at der etableres en fast forbindelse mel-

160 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 17 lem Helsingør og Helsingborg og en vej- og baneløsning i en ny Ring 5 i transportkorridoren rundt om København. En sådan forbindelse er nøglen til at håndtere de nye trafikstrømme på en bæredygtig måde. Styrkede internationale netværk Både virksomheder, universiteter og øvrige uddannelsesinstitutioner i hovedstadsregionen har allerede i dag mange internationale kontakter og samarbejder om eksport, forskning og udvikling, tiltrækning af arbejdskraft, studerende og forskere etc. Tal fra OECD viser dog, at udvekslingen af arbejdskraft, forskere og studerende er forholdsvis begrænset efter international målestok. Samtidig har de små og mellemstore virksomheder få internationale kontakter og samarbejder. Hovedstadsregionen er i en international sammenhæng et lille område med et begrænset marked. Derfor er det afgørende at styrke adgangen til globale netværk, samarbejder og markeder. Flere udenlandske virksomheder og investeringer til hovedstadsregionen Når udenlandske virksomheder placerer sig i regionen eller opkøber danske virksomheder, er de med deres investeringer med til at skabe arbejdspladser. De er også med til at hæve produktivitetsniveauet, fordi de ofte er mere produktive end de eksisterende virksomheder. Samtidig er der positive spill over - effekter i form af tilførsel af ny viden, innovation og konkurrence til lokale virksomheder. I 2007 beskæftigede udenlandsk ejede virksomheder 19 pct. af de beskæftigede i den private sektor, og bidrog med 24 pct. af den samlede danske omsætning og 27 pct. af den samlede eksport. Betydningen af udenlandske investeringer er således væsentlig for dansk erhvervsliv, økonomi og mulighederne for vækst og beskæftigelse. Derfor er det vigtigt, at hovedstadsregionen er attraktiv for udenlandske virksomheder. Mål for hovedstadsregionen Hovedstadsregionens internationale tilgængelighed (vej, bane og fly) skal øges væsentligt frem mod 2020 Den internationale turisme til regionen øges med 1 mio. internationale overnatninger (fra 4,1 mio. i 2009), og de besøgende har et markant højere døgnforbrug under besøget inden 2020 Andelen af udenlandsk ejede virksomheder/udenlandske investeringer i hovedstadsregionen (FDI foreign direct investments) skal stige De internationale aktiviteter (eksport, samarbejde, internationalisering) for hovedstadsregionens virksomheder skal øges. HANDLING vækstforums HIDTIDIGE og KOMMENDE INITIATIVER Ruteudviklingsprojektet Copenhagen Connected bidrager til at sikre erhvervslivet i Øresundsregionen og i Danmark god international tilgængelighed og fremmer tiltrækning af udenlandske investeringer, talentfuld arbejdskraft og turisme. Projektet arbejder på at fastholde eksisterende netværksbaserede ruter til og fra København og med at tiltrække nye, fortrinsvis interkontinentale, ruter til vigtige økonomiske vækstmarkeder. Gennem aktivt brug af hovedstadsregionens nye brand copenhagen sikrer offentlige og private aktører, at hovedstadsregionens brand står stærkt i verden. Afholdelse af internationale kongresser, udstillinger og konferencer for fagfolk inden for det grønne område er ligeledes en vigtig brik i regionens grønne profil ude i verden. De er også en mulighed for at skabe og vedligeholde faglige og handelsrelaterede netværk og for at promovere regionens virksomheder. Kræfterne om at tiltrække grønne events er samlet i et partnerskab bestående af Klimakonsortiet, Wonderful Copenhagen, Copenhagen Cleantech Cluster, Visit Denmark, Københavns Kommune og Region Hovedstaden.

161 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 18 De regionale nøgleorganisationer Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity er tæt koblet til Vækstforums erhvervsstrategi og fungerer som leadpartnere på flere af strategiens nøgleinitiativer. Wonderful Copenhagen tiltrækker events og turister og markedsfører regionen. Wonderful Copenhagens strategi , Global Local Copenhagen, skal styrke og udvikle København som international storbydestination. Strategien har fem strategiske indsatsområder: 1. Flere begivenheder 2. Bedre international tilgængelighed 3. Flere krydstogter 4. Øget forbrug blandt turisterne 5. Effektiv branding af hovedstadsregionens nye brand copenhagen. Copenhagen Capacity tiltrækker udenlandske virksomheder og investeringer til hovedstadsregionen. Verdensbanken kårede i 2009 Copenhagen Capacity som verdens bedste regionale investeringsfremmeorganisation. Copenhagen Capacitys kommende strategi for perioden har 5 strategiske indsatsområder: 1. Flere klyngeinitiativer som løftestang for investeringsfremme 2. Effektive kanaler og differentieret service 3. Styrket regionalt samarbejde 4. Styrkede kompetencer 5. Styrke rammevilkår for investeringsfremme Vækstforum Hovedstaden vil styrke udviklingen af hovedstadsregionen som international vækstmetropol gennem en række nye tiltag. De mange muligheder, der udspringer af de massive investeringer i infrastruktur og nye banebrydende forskningsanlæg i Øresund og Nordtyskland, kræver en særlig satsning. Derfor vil regeringen i samarbejde med Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Sjælland udarbejde en vækststrategi for Femern Bælt. Tilsvarende vil de nye resultatkontrakter med Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity for perioden yderligere målrette organisationernes indsats i forhold til erhvervsstrategiens særlige prioriteringer. [Her tilføjes prioriterede fyrtårnsindsatser i endelig version] 3.3 Innovation og Forskning vidensregionens base Forskning og udvikling på højt internationalt niveau er en forudsætning for virksomhedernes evne til at klare sig i en global vidensøkonomi. Attraktive forskningsmiljøer, ny viden og nye teknologier udgør et godt grundlag for at skabe flere vækstiværksættere og stærke, højt specialiserede erhvervsklynger. Forskning og udvikling i verdensklasse er dog ikke i sig selv nok til at skabe konkurrencedygtige vækstvirksomheder og en succesfuld metropolregion. Vidensspredning og innovation er afgørende, hvis forskningsresultater og viden skal omsættes til salgbare produkter og til nye metoder og processer i virksomhederne. Ifølge OECD fordobler vidensspredning og innovation effekten af virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling. Danske undersøgelser bekræfter også, at værditilvæksten pr. ansat er pct. højere i FoU-aktive danske virksomheder end i andre virksomheder.

162 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 19 Hovedstadsregionen har et solidt forskningsfundament at bygge på. Der investeres mange midler i forskning og udvikling både i offentlige og private virksomheder. Mere end 70 pct. af danske forsknings- og udviklingsmidler bruges i hovedstadsregionen. Og mange af Danmarks mest forskningstunge virksomheder ligger i hovedstadsregionen. Regionens universiteter ligger godt placeret på de internationale ranglister, hospitalerne i regionen udfører klinisk forskning på højt internationalt niveau og regionen er centrum for mange internationalt stærke forskningscentre og -miljøer med deltagelse af både erhvervsliv, universiteter og offentlige myndigheder. Udfordringer 45 pct. af virksomhederne i hovedstadsregionen er innovative, hvilket er væsentligt over det europæiske gennemsnit, men i en international målestok er innovationsniveauet ifølge OECD gennemsnitligt. I den kraftige konkurrence mellem metropolregioner, som også findes inden for innovation og forskning, er hovedstadsregionen presset af flere udfordringer. Hovedstadsregionen får kun middelkarakter i forhold til forskellige innovationsindikatorer. Det gælder eksempelvis udgifter til forskning, udvikling og innovation, patenter pr. indbygger og andel af højtuddannede og ph.d. ere, der arbejder i hightech eller mediumtech virksomheder. Samtidig sker der ingen forbedringer i innovationsniveauet, selvom nye tal fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen tyder på, at virksomhedernes investeringer i innovation er på vej op, og at innovation bruges som strategisk virkemiddel for at overkomme krisen. Behov for flere højtuddannede i virksomhederne Det er et problem, at en betydelig andel af virksomhederne, især små og mellemstore virksomheder, ikke anvender innovation og forskning til at øge produktivitet og konkurrenceevne. Der er behov for, at virksomhederne ansætter flere højtuddannede og ph.d. ere, som er en vigtig kilde til forskning, innovation og vidensspredning i virksomhederne. I hovedstadsregionen er andelen af højtuddannede i virksomhederne 43 procent, mens den i de førende regioner er tæt på 50 procent. I hovedstadsregionen er andelen af beskæftigede med en ph.d.-grad 0,8 procent. Det er kun halvt så stor en andel som i eksempelvis Stockholm og Helsinki. Ved sammenligning med udenlandske regioner kan man samtidig se et potentiale, når det handler om større vidensdeling mellem universiteter og erhvervsliv. Det gælder især for små og mellemstore virksomheder, eftersom de store virksomheder oftest har gode kontakter i forskningsmiljøerne og ved, hvor de skal henvende sig. Fra forskning til produkt Regionen har store uddannelsesinstitutioner og bruger mange midler på forskning. Men der er et forbedringspotentiale, når det handler om at omsætte forskningsresultater til produkter og services, der kan sælges. Det er vigtigt, at regionen udnytter mulighederne for kommercialisering af de forskningsresultater, der opnås på universiteter og hospitaler. Det gælder blandt andet på biosundhedsområdet, hvor regionen har en udfordring i forhold til at bevare sin erhvervsmæssige styrkeposition. Ligeledes er der i dag et væsentligt pres på den kliniske forskning og innovation i sundhedssektoren. Tiden til forskning er under pres på grund af travlhed i klinikken og kravet om øget produktivitet i behandlingssystemet. Samtidig viser analyser, at udviklingen af de offentlige midler fra bl.a. de statslige forskningsråd til klinisk forskning ikke følger trop med den udvikling, som man bl.a. ser i andre europæiske lande. Klinisk forskning i hård konkurrence Den kliniske forskning i Danmark har traditionelt stået stærkt, og gør det stadig i dag. Men den er samtidig udsat for hård konkurrence fra lande som Indien, Kina, Rusland og Brasilien. Derfor er antallet af igangværende kliniske forsøg faldende. Den seneste opgørelse fra Lægemiddelindustriforeningen (LIF) og Dansk Biotek fra 2009 viser, at antallet af kliniske forsøg og de eksterne udgifter til klinisk forskning i Danmark er faldet ca. 1/4.

163 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 20 Mål for hovedstadsregionen Antallet af patenter og deres tyngde skal øges årligt frem mod 2015 og 2020 Andelen af innovative virksomheder i regionen skal stige (45 pct. i 2008) til 50 pct. i 2015 og 60 pct. i 2020, og virksomhederne skal indgå flere innovationssamarbejder med universiteterne Flere vidensarbejdere (videregående uddannelse/phd) opnår beskæftigelse i det private erhvervsliv i 2020, og flere erhvervs-ph.d. er understøtter SMV ernes adgang til viden. Handling VæKSTFORUMS hidtidige og KOMMENDE initiativer Rådet for Teknologi og Innovation udstikker i handlingsplanen Innovations Danmark rammerne for den statslige virksomhedsrettede innovationspolitik i de kommende år. Udover de statslige initiativer på området arbejder en række parter med at forbedre rammer og performance for innovation eksempelvis GTS-institutter, Væksthus Hovedstadsregionen, forskerparkerne og universiteterne. På forskningsområdet deltager Region Hovedstadens hospitaler, KU og DTU i store tværgående internationale forskningsprojekter. Samtidig har parterne indledt et strategisk samarbejde om en række initiativer, der sigter mod at styrke forskning og innovation og dermed hovedstadsregionens position som international forskningsmetropol. Eksempelvis er der etableret et fælles EU-kontor - CreoDk, som skal varetage de tre parters interesser og arbejde for at sikre, at hovedstadsregionens forskningsstyrker sættes på dagsordenen i EU s forskningsprogrammer. Initiativet Global excellence - i sundhed har til formål at fremme og markedsføre stærke, faglige miljøer på internationalt niveau inden for sundhedsområdet på universiteter og hospitaler i regionen. Der arbejdes på at gøre det lettere for forskerne at skabe gode samarbejder med industrien om gennemførsel af kliniske forsøg. Regjon Hovedstaden etablerer eksempelvis en ny funktion, der skal lette selve processen omkring gennemførsel af både forskerinitierede og virksomhedsinitierede kliniske forsøg, herunder patientrekruttering. [Her tilføjes prioriterede fyrtårnsindsatser i endelig version] ESS European Spallation Source i Lund/København Forskningsanlægget ESS bliver verdens stærkeste neutronkilde til forskning i stoffer lige fra membraner og molekyler til magnetiske materialer og superledere, teknologi til fx lagring af brintenergi og forskning i alle typer overflader. Det forventes, at 500 permanente forskere og gæsteforskere årligt vil blive tilknyttet anlægget. Anlægget får stor betydning for erhvervs-, forsknings- og uddannelsesmiljøerne i hele Øresundsregionen og vil virke som en dynamo for internationalisering og integration af forskningsog innovationsmiljøerne i Øresundsregionen. ESS forventes delvist operationelt fra Forberedelsen af forskningsanlægget European Spallation Source (ESS) i Lund er en fælles opgave for stat, regioner, kommuner, universiteter og erhvervsorganisationer. ESS-faciliteten vil have væsentlige synergimuligheder til sundhedsforskning og partikelterapi (kræftbehandling) i forbindelse med Region Hovedstadens ansøgning om et stort partikelterapianlæg ved Rigshospitalet. Stærke erhvervsklynger i regionen vil med ESS få bedre muligheder for at sikre en forsknings- og teknologibaseret, konkurrencestærk udvikling inden for fx medicinalindustriens anvendelse af enzymer og proteiner og udvikling af medicin med færre bivirkninger, energi- og miljøsektorens udvikling af fx brændselsceller, og inden for ingeniørfag i fx test af konstruktioner og materialer.

164 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side Talent og kompetencer i verdensklasse Regionens udvikling og vækst er afhængig af en kompetent og veluddannet arbejdsstyrke, unikke talenter og en fuld beskæftigelse. Uddannelse og udvikling af arbejdsstyrkens kompetencer har derfor høj prioritet, og det er afgørende, at flere uddanner sig mere og bedre, hvis regionen skal kunne konkurrere internationalt på kompetencer. Kompetent og innovativ arbejdsstyrke Intensiveret fokus på innovation, entrepreneurship og videreudvikling af en internationalt tilgang i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet er vigtige ingredienser i et innovativt samfund. Der er derfor behov for en regional arbejdsstyrke, som er uddannet og løbende opkvalificeres gennem hele arbejdslivet. Den regionale udvikling i vækst og produktivitet er afhængig af, at alle uddannelsesniveauer fungerer i verdensklasse og udvikler de rette kompetencer hos medarbejderne. Kulturen og de særlige prioriteter i det danske uddannelsessystem og på det danske arbejdsmarked fremmer flade hierarkier. Ledelsen tør overdrage beslutningskompetence til sine kompetente og ansvarlige medarbejdere, som samarbejder med danske og udenlandske partnere om fx at finde nye, kundespecifikke anvendelser af eksisterende teknologi. En god del af forklaringen på dansk førerskab på medarbejderog brugerdreven innovation ligger her. Unikke talenter Regionen skal også være i stand til at præstere kompetencer på absolut, internationalt topniveau på en række områder, ikke mindst de stærke erhvervsklynger. Nøglemedarbejdere med fx stærkt specialiserede forskningskompetencer dvs. med unikt talent er ofte kernen i stærke internationale positioner. Medarbejdere af den kaliber udklækkes i regionens eget uddannelses- og forskningssystem, og derfor er der regionalt behov for fokus på talentudvikling både i bunden og toppen af uddannelsessystemet. Men det regionale behov for talent må også suppleres, inspireres og udvikles ved at tiltrække talent fra naboregionerne Sjælland og over Øresund - samt fra andre dele af verden til virksomheder, uddannelser og forskningsmiljøer. Fuld beskæftigelse Den regionale vækst er afhængig af, at alle medarbejdere er til rådighed for arbejdsmarkedet og har de nødvendige kompetencer. Livslang læring og fortløbende opkvalificering i efter- og videreuddannelsessystemet rettet mod erhvervslivets behov er derfor afgørende. Fuld beskæftigelse er vigtig for at nå et højt velstandsniveau pr. indbygger. Finanskrisen har sat en tyk streg under tendensen til, at ufaglærte job forsvinder ud af regionen, og det kræver en indsats for at opkvalificere og bringe den del af arbejdsstyrken i nye job. Regionens muligheder for udvikling skal også ses i lyset af Øresundsregionen. Den skaber et større arbejdsmarked og fx bedre muligheder for specialiserede talenter. Samtidig kan samarbejde og fleksibilitet over sundet være en vigtig faktor i forhold til at udvikle såvel arbejdsstyrken som uddannelsessystemet. Udfordringer I lyset af den internationale konkurrence har hovedstadsregionen en overordnet udfordring, der handler om at løfte uddannelsesniveauet. Udfordringen gør sig gældende fra ungdomsuddannelsesniveau til ph.d.-niveau. Ungdomsuddannelser Næsten alle unge i regionen begynder på en ungdomsuddannelse, men kun ca. 80 pct. af en årgang gennemfører. Det er en udfordring regionalt at reducere frafaldet på især erhvervsuddannelserne og sikre praktikpladser til de unge. OECD peger på, at regionen har særlige vanskeligheder med at fastholde indvandrere i uddannelsessystemet og gøre brug af deres kompetencer på arbejdsmarkedet.

165 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 22 Videregående uddannelser og ph.d. Alt for få unge gennemfører en videregående uddannelse. Det generelle uddannelsesniveau i arbejdsstyrken ligger mærkbart under de europæiske top 5-metropoler (43 pct. har en videregående uddannelse mod 50 pct. i top 5). Danske studerende begynder deres studier i en høj alder og er lang tid om at fuldføre. Det resulterer i færre år på arbejdsmarkedet som vidensmedarbejdere. Hovedstadsregionen har desuden et efterslæb i forhold til internationale metropolregioner, når det gælder forskere. Det er et problem, hvis regionen skal leve af vidensintensive erhverv. Regionen uddanner færre forskere (ph.d.) end visse andre regioner, fx Stockholm. Det betyder, at færre personer er beskæftiget med at frembringe ny viden. Andelen af ansatte medarbejdere med en ph.d.-grad er noget lavere end i Stockholm og Helsinki. Talent og nye kompetencer Talentudvikling er en væsentlig faktor for erhvervslivet, og den regionale uddannelsesverden skal rustes til at give plads og mulighed for udvikling af talent i såvel ungdomsuddannelser som videregående uddannelser. Samtidig skal der også være fokus på innovation og iværksætteri, hvor regionen internationalt sakker bagud. OECD peger på, at regionen ikke kan konkurrere på innovationsevne og nye vækstvirksomheder. Generelt er det væsentligt, at uddannelser udruster de unge med de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Det kan fx være flere medarbejdere med naturvidenskabelige kompetencer. Ufaglærte Der er i dag en række ufaglærte job, der som følge af globaliseringen vil forsvinde til udlandet. Det vil medvirke til et stort overskud af ufaglært arbejdskraft. Prognoserne forudser, at der på 10 års sigt er risiko for op mod ledige ufaglærte på hele Sjælland. Til gengæld forudses det, at der vil komme til at mangle faglærte i Det er derfor en stor udfordring at sikre den nødvendige opkvalificering og forebygge langtidsledighed. Mål for hovedstadsregionen Andelen af herboende udenlandske forskere øges væsentligt inden pct. af en årgang tager en videregående uddannelse i 2015 og 60 pct. i 2020 Alle ungdomsuddannelsesinstitutioner halverer deres frafald inden pct. af en ungdomsårgang fuldfører en ungdomsuddannelse ufaglærte over 25 år er opkvalificeret til faglærte i Andelen af arbejdsstyrken i Region Hovedstaden, der har gennemført et formelt efter- og videreuddannelsesforløb, er steget med 10% i Handling VæKSTFORUMS hidtidige og KOMMENDE initiativer Vækstforum har de seneste år sat en række initiativer og projekter i søen, som skal matche de mange udfordringer i regionen. Vækstforum har sammen med de regionale erhvervsskoler taget initiativ til projekter, der kan bidrage til, at flere unge gennemfører en faglært uddannelse. Fx i projektet Relationer der forpligter, hvor mentorordninger til unge med svage forudsætninger udvikles og professionaliseres. Der er også taget initiativ til at imødekomme geografiske skævheder i regionen. Således er der i Nordsjælland etableret et regionalt samarbejde omkring at udvide udbuddet af erhvervsuddannelser og sikre praktikplads til de unge i projektet Udvikling med udsigt.

166 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 23 Vækstforum Hovedstaden har desuden de seneste år med relevante aktører arbejdet for at få flere ph.d. ere i regionen, fx gennem samarbejdet med KU og DTU. Andel og udvikling i klyngebeskæftigelsen i hovedstadsregionen i ft. Stockholm og Helsinki. 10 Vækstforum nedsætter i slutningen af 2010 en tænketank for uddannelse, som inden for rammerne af erhvervsudviklingsstrategien skal styrke indsatsen for uddannelse og kompetenceudvikling i Region Hovedstaden. Det skal være med til fremover at udvikle det regionale uddannelsessystem og sikre en kompetent arbejdsstyrke med nødvendige og tidssvarende kompetencer. [Her tilføjes prioriterede fyrtårnsindsatser i endelig version] Change in share of employment in Copenhagen, Erhvervsklynger stærke nicher i global konkurrence Erhvervsklynge-tilgangen har vist sig som en effektiv paraply for fokuserede initiativer inden for forskning, innovation, kompetenceudvikling, iværksættere og internationalisering dvs. strategiens øvrige indsatsområder. Klyngeperspektivet sikrer en målrettet indsats rettet mod de særlige erhvervsvilkår, der er afgørende for virksomhederne i den afgrænsede del af erhvervslivet, som har vist sig særlig stærk i den internationale konkurrence Information technology Business services Transportation and logistics Biopharmaceuticals Share of employment in Copenhagen, Entertainment Power generation and transmission Medical devices Note: Figuren viser, dels hvor stor en andel af den samlede beskæftigelse i fx Entertainment i de tre byer, der er lokaliseret i hovedstadsregionen (ca. 35 pct. (vandret akse)), dels udviklingen i den andel (for Entertainment er hovedstadsregionens andel vokset ca. 3 pct. (lodret akse)). Stiplede linjer markerer hovedstadsregionens andel af klyngerne generelt (33 pct.) og den generelle udvikling i andelen (-1/2 pct.). Erhvervsklynger er dynamiske - opstår og forgår i takt med udviklingen i erhvervslivet. Beskrivelser af klynger kan afgrænses på forskellig vis og sammenlignes internationalt med vægt på forskellige parametre. Et studie fra 2010 sammenligner en række centrale klynger i hovedstadsregionen, Stockholm og Helsinki. En høj beskæftigelsesspecialisering er en indikator på, at en klynge har særligt gunstige udviklingsbetingelser i regionen. Mest markant er hovedstadsregionens specialisering og udvikling inden for biopharmacy og medicinsk udstyr. Udfordringer Erhvervsklynger viser, at de har noget at byde på i forhold til konkurrenterne. De står over for både udfordringer og muligheder først og fremmest som følge af den internationale konkurrence, som de mærker meget markant. Fokus på få kernestyrker i international arbejdsdeling Klyngerne er dybt afhængige af internationale relationer på en

167 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 24 Biotek erhvervsklyngen i hovedstadsregionen Biotekklyngen er en del af life science klyngen og udgør et af hovedstadsregionens vigtigste erhvervsmæssige aktiver. Klyngen består i dag af lidt mere end 100 videnstunge lægemiddel-virksomheder og omfatter: Ca. 90 forskningsbaserede SMV er, der arbejder med lægemiddeludvikling, diagnostik og vacciner, og som baserer sig på videnskabelige landvindinger inden for bl.a. molekylær biologi og genomik. Store farmaceutiske virksomheder som Novo Nordisk, Leo-Pharma og H. Lundbeck, der også beskæftiger sig med bioteknologisk forskning. Virksomheder inden for forskning, udvikling og produktion af industrielle bioteknologiske produkter, fx enzymer, biokemikalier, bakteriekulturer og ingredienser til funktionelle fødevarer. Denne del af klyngen domineres i dag af tre store spillere Danisco, Novozymes og Chr. Hansen. Klyngens brændstof er den grundvidenskabelige og kliniske forskning på regionens universiteter og hospitaler. Forskningen på Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og i regionens fem universitetshospitaler har dannet afsæt for mange af klyngens virksomheder - og for en lang række licensaftaler, kliniske afprøvninger og samarbejdsprojekter mellem forskningsinstitutionerne og virksomhederne i klyngen. Sammen med Sydsverige udgør hovedstadsregionen en af verdens stærkeste life science regioner. I alt mennesker i Øresundsregionen beskæftiger sig i dag med udvikling og produktion af lægemidler og medicoprodukter. lang række forhold lige fra forskeres samarbejde med udenlandske miljøer, over udviklingsaktiviteter, finansiering, produktion, markedsføring, logistik etc. Jo bedre en erhvervsklynge formår at integrere sig og finde sine nichestyrker og koncentrere sin indsats om dem i den internationale arbejdsdeling, jo mere attraktiv som samarbejdspartner vil den være. Det er derfor afgørende, at hovedstadsregionen og dens erhvervsklynger er synlige i en global kontekst, tilgængelige og nemme at operere i (både i den praktiske hverdag og i forhold til regler). Både fagligt og socialt skal der være tiltrækkende og dynamiske omgivelser, som tilbyder sammenhængende løsninger for virksomheder, medarbejdere og forsknings- og udviklingsmiljøer i international klasse. Det er forudsætninger for at kunne tiltrække de dygtigste, udenlandske nøglemedarbejdere og virksomheder. Kritisk masse sammen med naboregioner Hovedstadsregionens erhvervsklynger er af beskeden størrelse. Det gælder også de miljøer, fx forskning, kapital og uddannelse, der er centrale for klyngens virksomheder. De små miljøer er sårbare, fordi de kan være afhængige af enkeltpersoner eller virksomheder, som kan forsvinde, og fordi tilstrækkelig dyb kompetence og fortløbende udvikling kræver miljøer af en vis størrelse. En integreret Øresundsregion og med Femernforbindelsen i den vestlige Østersøregion kan øge den kritiske masse af virksomheder, forskningsmiljøer, uddannelser og arbejdskraft rettet mod klyngernes behov. Nye konkurrenter og aftagermarkeder langt fra Danmark Regionens erhvervsklynger er blandt de ret få forskningsog teknologibaserede brancher i landet. De mærker, at ikke mindst BRIK-landene efterhånden opnår kompetencer til at konkurrere også inden for den type erhvervsaktivitet. Kina er fx stærk på de grønne teknologier. BRIK-landene er samtidig også potentielle, nye aftagermarkeder af dansk teknologi. Konkurrentbilledet og aftagermarkedet ændrer sig således, og virksomhederne skal evne at tilpasse sig de nye vilkår sat på fjerne markeder.

168 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 25 Mål for hovedstadsregionen De fem mest markante erhvervsklynger i hovedstadsregionen i 2010 øger deres værdiskabelse (bruttoværditilvækst) væsentligt sammenlignet med EU frem mod 2020 Klyngeerhvervenes andel af den samlede beskæftigelse skal øges frem mod 2020 Andelen af højtuddannede medarbejdere i hovedstadsregionens fem mest specialiserede erhvervsklynger stiger til 50 pct. i 2020 (i ,7 pct.) De internationale aktiviteter (eksport, samarbejde, internationalisering) for hovedstadsregionens virksomheder skal øges. Handling VæKSTFORUMS hidtidige og KOMMENDE initiativer Initiativer i erhvervsklyngeskala er én af måderne, hvorpå Vækstforum Hovedstaden vil arbejde for markante initiativer med deltagelse af en bred kreds af aktører. Vækstforum Hovedstadens erhvervsklyngeindsats kan rette sig mod de ovennævnte, etablerede erhvervsklynger men også mod andre. Vækstforum vil i sin prioritering vægte højt: at en klynge har vist sig stærk i international sammenhæng at værdiskabelsen i klyngen er høj at udsigterne til vækst og jobskabelse er gode. Flere erhvervsklynger er ved at manifestere en solid, international position. Ikke mindst inden for clean-tech, hvor danske virksomheder er verdensmestre i eksport, og hvor halvdelen af virksomhederne ligger i hovedstadsregionen. Klyngetilgangen kan derfor styrke hovedstadsregionens internationale grønne profil og tiltrække opmærksomhed, når der skal udvikles og afprøves nye løsninger på de udfordringer, som følger af klimaforandringerne. Oplevelsesøkonomien er også ved at tegne konturer af en både international og lokal indtjeningsmulighed for hovedstadsregionens kreative virksomheder, turisme og innovationsmiljøer. Vækstforum er opmærksom på klyngers potentialer for at afhjælpe strukturelle ledighedsproblemer på det regionale arbejdsmarked, herunder integration af nydanskere og langtidsledige i erhvervslivet. Eller en klynges dobbeltrolle dels som erhverv i sig selv, dels som en del af vigtige rammevilkår for det øvrige, regionale erhvervsliv. Det kan eksempelvis være de brancher, der er gode til at spotte nye forbrugertrends fx mode, gastronomi og events (såsom IOC-kongres og FNs Klimatopmøde i 2009). De har stor betydning, fordi de er afgørende for regionens kulturliv og brand. Vækstforum støtter allerede en række erhvervsklynge tiltag, som gennem eksempelvis etablering af testfaciliteter, uddannelsestiltag, rådgivning- og udviklingsforløb, seminarer og netværksopbygning styrker rammerne for tre af hovedstadsregionens væsentligste erhvervsklynger. Copenhagen Cleantech Cluster, CFIR - Copenhagen Finance IT Region, CIBIT Accelerace og Medicon Valley Alliance er langsigtede satsninger, der på tværs af forretningsområder samler de vigtigste aktører i partnerskaber for at udviklingssikre klyngerne. Det er nødvendigt for succes i klyngerne, at de førende virksomheder, forskningsinstitutioner, myndigheder og erhvervsfremmeaktører fra både regionalt og nationalt niveau samarbejder i de fælles bestræbelser for at sikre innovativ vækst og nye job. [Her tilføjes prioriterede fyrtårnsindsatser i endelig version] 3.6 Vækstiværksættere med en international tilgang Iværksættere og deres etablering af nye virksomheder er en vigtig kilde til at skabe job, vækst og innovation i erhvervslivet. Nye virksomheder skaber

169 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 26 omtrent en tredjedel af alle nye job, bidrager med knap 17 pct. af den årlige gennemsnitlige vækst i produktiviteten og introducerer oftere ny teknologi. Særligt vækstiværksættere er vigtige, fordi de skaber 10 gange flere job i virksomhedens første fem leveår end andre iværksættere og har højere produktivitet. Iværksætterne skaber omkring job om året. Dette svarer til, at knap en tredjedel af alle nye private job skabes i virksomheder, der er under to år gamle. De små og mellemstore virksomheder udgør en stor del af hovedstadsregionens vækstgrundlag og særlig opmærksomhed på rammevilkårene for deres udvikling, herunder de kommende års udfordringer med generations- og ejerskifte, kan bidrage til at sikre overlevelse af de værdiskabende aktiviteter og job. UDFORDRINGER Den danske etableringsrate er blandt OECD s højeste og langt størstedelen af de nye virksomheder ligger i hovedstadsregionen (37,5 pct.). Det er dog kun få af de nye virksomheder, som udvikler sig til vækstvirksomheder. Hovedstadsregiongen har et stort behov for større værdiskabelse i produktionen og flere job. Den økonomiske afmatning har reduceret iværksætteraktiviteten betydeligt - antallet af nye virksomheder har været faldende igennem 2008 og var medio 2009 på det laveste niveau siden Dette indikerer et betydeligt større fald end i sammenlignelige lande og er væsentligt lavere end eksempelvis Helsinki og Stockholm. Nye virksomheder mangler vækst Hovedstadsregionens nystartede virksomheder har ofte svært ved at konsolidere sig og bevæge sig fra enkeltmandsforetagender, der overlever et par år, til at ansætte flere medarbejdere og sikre fortsat vækst. Således overlever kun ca. 44 pct. af hovedstadsregionens firmaer de første fem år, og andelen af eksportiværksættere er faldet fra mere end 8 pct. i 2003 til 6,6 pct. i 2006 på trods af gode konjunkturer. Iværksætteres viden og kompetencer er en vigtig forudsætning for nye virksomheders succes. Det drejer sig både om adgang til faglig specifik viden på højt niveau, der kan bidrage til solid vækst, samt evner som iværksætter. Iværksætteri på uddannelserne Undervisning i iværksætteri og studerendes øgede forståelse af, hvordan det er at starte ny virksomhed, kan medvirke til, at vækstorienterede iværksætteraktiviteter opnår større succes. Analyser fra Metropolitan Inc. peger på, at sammenlignet med Stockholm og Helsinki har hovedstadsregionen på trods af fremskridt stadig en stor udfordring i forhold til at kunne tilbyde kvalificeret undervisning i iværksætteri på de videregående uddannelser, herunder udvikling af undervisningsplaner, opkvalificering af lærere, finansiering af entrepreneurships, tværfaglige forskningssamarbejder og facilitering af spinouts fra videregående undervisningsinstitutioner. Der findes en væsentlig udfordring i at integrere iværksætteri på uddannelsesinstitutionerne samt at udnytte alle regionale muligheder for synergi ved nationale tiltag som eksempelvis Fonden for Entreprenørskab. Iværksætterrådgivning tilbydes i Væksthus Hovedstadsregionen, forskerparkerne og studentervæksthusene, kommunernes erhvervsafdelinger samt ved en række private aktører. Det er fortsat en udfordring at blive ved med at videreudvikle og koordinere den rådgivende indsats, så potentielle vækstiværksættere har adgang til præcis den service, de har behov for, og rådgivningskompetencerne er fordelt hensigtsmæssigt gennem klare aftaler mellem parterne. Mål for HOVEDSTADSREGIONEN Øge andelen af vækstiværksættere og vækstvirksomheder

170 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 27 Flere end 20 pct. af hovedstadsregionens indbyggere skal have iværksætterkompetencer i 2015 og 30 pct. i 2020 (Andelen af årige, som har modtaget undervisning i iværksætteri eller rådgivning om iværksætteri) Femårs overlevelsesraten for iværksættere øges væsentligt (fra 44 pct. i 2007 frem mod 2015 og 2020) Flere innovative og højtuddannede vækstiværksættere. Handling VæKSTFORUMS hidtidige og KOMMENDE initiativer Vækstforum ønsker, at der i regionen findes en bred vifte af tilbud, der støtter op om iværksætteri og vækst i nye virksomheder - i samarbejde med eller selvstændigt gennemført af Væksthus Hovedstadsregionen, kommunerne, relevante ministerier og private aktører. Hovedstadsregionens vækstmiljøer og forskerparker leverer målrettet rådgivning og stiller inkubatormiljøer til rådighed for iværksættere med særlige behov for videnstung rådgivning og særlig tilknytning til forskningsmiljøerne. Scion DTU og Symbion er blandt de vigtigste aktører i videreudviklingen af denne type service og er med i partnerskabet bag Copenhagen Bio Science Park (COBIS). COBIS er et konkret resultat af en fælles vision om at styrke de bioteknologiske kompetencer og sikre øget udveksling af viden mellem forskning og erhverv inden for området biosundhed ved at kunne tilbyde en lokalitet med laboratorier til inkubatorer. evner som iværksættere og som agenter for innovation og udvikling i eksisterende virksomheder. Partnerskabet bag Next Generation er udvidet med Fonden for Entreprenørskab. Via et samarbejde med Fonden vil det være muligt at bygge ovenpå denne indsats gennem udmøntningen af det såkaldte Entreprenørielle Universitet som vil kunne opnå støtte fra Danmarks Vækstråds konkurrenceudsatte pulje. Herudover tilbyder Væksthus Hovedstadsregionen vækstiværksættere og vækstvirksomheder uvildig og gratis vejledning om vækst, eksport, spin-off, internationalisering og forretnings- og produktudvikling. I hovedstadsregionen findes gode erfaringer med at etablere iværksættersamarbejder med hovedstadsregionens udviklingsorienterede miljøer og dynamiske klynger med særligt fokus på at skabe vækstvirksomheder. Accelerace ordninger sætter skub i udviklingen af nye værdiskabende virksomheder. CIBIT-Accelerace er et eksempel på en Vækstforum-støttet acceleraceordning inden for IKT, der gennemfører kundeorienterede forretningsudviklingsforløb rettet primært mod it-iværksættere. [Her tilføjes prioriterede fyrtårnsindsatser i endelig version] I hovedstadsregionens findes allerede gode erfaringer med at tilbyde iværksætterforløb, der er integrerede i de eksisterende uddannelser fra eksempelvis Iværksætterhuset på Niels Brock, væksthusene Katapult og Katalyst fra Københavns Universitet samt Ballerup Campus. Next Generation er universiteternes flagskibsinitiativ, der styrker studerendes og nyuddannedes

171 HØRINGSUDKAST Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Side 28 4 Overvågning Erhvervsudviklingsstrategiens målsætninger er udfoldet og gjort konkrete gennem overordnede mål for den regionale udvikling. Målene bygger på samspillet mellem de forskellige regionale aktører og afspejler derfor ambitiøse og realistiske tværgående målsætninger for hele hovedstadsregionen. Alt andet lige betyder forbedring af strategiens udvalgte mål, at hovedstadsregionen kommer tættere på realiseringen af visionen i strategien. Ansøgere til projektstøtte fra Vækstforum vil blive bedt om at forholde sig til strategiens målsætninger. De opstillede 3-4 mål for hvert indsatsområde afspejler pejlemærker for realiseringen af Vækstforums vision. Herudover vil Vækstforum gennemføre tematiske evalueringer, som sætter fokus på enkelte og aktuelle fokusområder. Samlet set sikres herigennem indsamlingen af ensartet og sammenligneligt datamateriale, der giver det bedste billede af Vækstforum Hovedstadens samlede indsats. Regional overvågning af vækstvilkår Udover de ovennævnte 20 statistiske mål for de seks indsatsområder vil Vækstforum også følge op på den generelle overvågning af vækstvilkår i regionen i særdeleshed hvordan udviklingen på de to nøglemål: Produktivitet og Jobskabelse forløber. Disse områder er vigtige at overvåge, fordi de giver centrale indikationer på, hvorvidt regionen udvikler sig i den ønskede retning. Effektmåling på projektniveau der dokumenterer resultater De initiativer, som Vækstforum sætter i gang, skal dokumentere effekt på den regionale udvikling og dermed på en række af de mål, som Vækstforum har opsat inden for de indsatsområder, initiativet vedrører. Udviklingen af kvantificerbare mål for de konkrete Vækstforumprojekter sker ud fra to hensyn. For det første udarbejdes mål for projekter med henblik på at måle fremdrift i forhold til realiseringen af erhvervsudviklingsstrategiens vision og den overordnede effekt på erhvervsudviklingen i Region Hovedstaden. For det andet er effektmålinger projektholdernes mulighed for at dokumentere deres succes på de enkelte aktiviteter, projekters resultater og effekt. Vækstforum vurderer løbende evalueringerne af de initiativer, der medfinansieres med henblik på eventuel justering af indsatsen. Effektmåling af Vækstforums samlede indsats Vækstforum vil yderligere vurdere effekter af den samlede projektportefølje på tværs af strategiens indsatsområder og vidt forskellige typer projekter. Der planlægges en række breddemålinger med fælles indikatorer for samtlige projekter.

172 Idékatalog - Eksempler på initiativer, der understøtter Hovedstadsregionens Erhvervsudviklingsstrategi Høringsudgave

173 1 Eksempler på initiativer under indsatsområdet Ny velfærdsteknologi som en god forretning Fremtidens bæredygtige og innovative supersygehuse (Green Healthcare Copenhagen) Fysiske faciliteter til arbejde med offentlig-private idéer til innovation i sundhedssektoren (Health Care Innovation Lab) Offentlig-privat samarbejde om nye, innovative løsninger på kommunernes velfærdsopgaver Eksempler på initiativer under indsatsområdet Attraktiv metropol med gode forbindelser Copenhagen Talent Bridge Samarbejde om mere effektiv lokal investeringsfremme Regional Destinationsudvikling Kongernes Nordsjælland Besøgsservice for udenlandske delegationer Eksempler på initiativer under indsatsområdet Innovation og forskning vidensregionens base Hovedstadsregionen - centrum for avanceret lægemiddeludvikling (Lægemiddeludvikling ved åben innovation af patientspecifik terapi) Futronics fremtidens intelligente teknologier Understøtte Green Labs DK udvikling og demonstration af ny energiteknologi Bæredygtige teknologier, grøn vækst, energiforbedringer Eksempler på initiativer under indsatsområdet Talent og kompetencer i verdensklasse Eksperimentariet - erhvervsskolens kraftcenter/ Konsortium omkring flexication Bedre boglige forudsætninger brobygning (styrkelse af hovedstadsregionens kompetencer) Fra ufaglært til faglært på rekordtid Flere Højtuddannede i Virksomhederne Eksempler på initiativer under indsatsområdet Erhvervsklynger stærke nicher i global konkurrence Styrket vækst og udvikling i hovedstadsregionens biotekklynge - Biotekstrategi Danmarks Maritime Klynge FOOD KIC, Knowledge and Innovation Community inden for fødevarer og sundhed Eksempler på initiativer under indsatsområdet Vækstiværksættere med international tilgang Internationalisering af små virksomheder i videnservice-erhvervet Service Accelerace, forretningsudvikling i videns- og velfærdsservice og kreative erhverv Iværksætteri og entreprenørskab i partnerskaber mellem uddannelse og erhverv Høringsudgave Side 2

174 1 Eksempler på initiativer under indsatsområdet Ny velfærdsteknologi som en god forretning 1.1 Fremtidens bæredygtige og innovative supersygehuse (Green Healthcare Copenhagen) Baggrund Milliardinvesteringer i nye supersygehuse i hovedstadsregionen i de kommende år kan skabe grundlag for unikke, bæredygtige byggerier. Investeringerne vil kunne gøre regionen til et internationalt udstillingsvindue for højteknologiske sygehuse og skabe grundlaget for et nyt eksporterhverv inden for velfærdsteknologi relateret til hospitalssektoren. Sygehusbyggerierne er en mulighed for at nytænke og indarbejde ny teknologi i byggeprocessen. Fra den indledende planlægning af byggeriet til den færdige konstruktion, indretning og drift. En drift der baseres på moderne sygehuslogistik og procesledelse. Formål Vækstforum ønsker at støtte et projekt, der kan samle virksomheder, myndigheder og videninstitutioner om opgaven med at nytænke og udvikle fremtidens hospital. Projektet skal fremme offentligt-privat innovation i forhold til byggeri, bæredygtighed og velfærdsteknologi. Aktiviteter I et projekt relateret til opførelsen af et nyt sygehus kan forskellige faglige indsatsområder indgå, eksempelvis: Den moderne byggeproces (med fokus på risiko-styring og facility management) Det bæredygtige sygehus (klimavenlige konstruktioner, intelligente byggematerialer, energiforsyning, indeklima, affaldshåndtering og fleksibilitet) Det kvalitetssikrede sygehus (afprøvning og test af fuld-skala prototyper samt matematisk modellering af design og energioptimering af bygninger) Det intelligente sygehus (robotteknologi, telemedicin og IT som en integreret del af det bæredygtige sygehus) Det effektive sygehus (indretning, management, patientforløb og logistik). Bæredygtige, innovative sygehuse og Vækstforums Hovedstadens erhvervsstrategi Vækstforum ønsker den bedst mulige udnyttelse af de erhvervsmæssige potentialer af regionens styrkepositioner inden for bæredygtighed og velfærdsydelser. Begge områder er prioriterede indsatsområder i Vækstforum Hovedstaden er- Høringsudgave Side 3

175 hvervsstrategi. Regionen har et godt udgangspunkt, når det gælder viden om bæredygtigt byggeri, facility management, byggeprocesser, indlejret teknologi. Kan denne viden kobles til kompetencer inden for behandlingsteknologi og effektiv drift af sygehuse, vil regionen kunne opbygge en samlet styrkeposition knyttet til opførelse og drift af sygehuse. Deltagere Deltagere i projektet kan være universiteter, virksomheder, Region Hovedstaden og videninstitutioner inden for byggesektoren, miljøsektoren, velfærdsteknologi, sundhedssektoren. 1.2 Fysiske faciliteter til arbejde med offentlig-private idéer til innovation i sundhedssektoren (Health Care Innovation Lab) Baggrund Hospitaler efterspørger løbende avancerede løsninger hos private leverandører. Ved tidlig inddragelse af leverandør og andre interessenter kan regionens hospitaler både sikre sig skræddersyede løsninger og understøtte virksomhedernes evne til at konkurrere på brugerdrevne innovationer. Samarbejdet om nye løsninger aktualiseres af de mangeartede opgaver i forbindelse med etablering af supersygehuse i regionen. Formål De første to år gennemføres udviklings- og testforløb med deltagelse af 60 mindre virksomheder, som resulterer i udvikling af 20 nye produkter og services (heraf 10 eksport-egnede). Opbygget viden og erfaringer om optimering af fx patientoplevelser, arbejdsmiljø, sikkerhed og teknologi skal indlejres i et bredt netværk med interessenter. Aktiviteter Center for Sundhedsinnovation (CSI, et etableret samarbejde mellem alle regionens hospitaler) vil med initiativet skabe fleksible, fysiske faciliteter med et showroom og desuden satellitter på 3-4 hospitaler for at ligge dér, hvor hverdagen og brugerne befinder sig. Her kan hospitalsmedarbejdere, leverandørvirksomheder, forskningsmiljøer og brugergrupper (patienter og pårørende) mødes, tilpasse faciliteterne efter det konkrete behov og ved simulation i lille skala teste, afprøve og tilpasse nye produkter, services og organisationsformer inden implementering. 2-3 faste medarbejdere skal facilitere aktiviteterne. Fysiske faciliteter til OPI og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Forslaget er i tråd med en række af strategiens fokusområder. Kernen er at styrke evnen til brugerdrevet innovation på velfærdsområdet som afsæt for øget eksport. Samarbejdsrelationer til virksomheder og miljøer i USA og Asien understøtter strategiens internationale fokus, ligesom systematisk inddragelse af med- Høringsudgave Side 4

176 arbejdere bidrager til en kompetent arbejdsstyrke gennem livslang læring funderet i praksis. Deltagere Deltagere kan være partnere fra hospitaler, erhvervsliv (producenter inden for fx medico, IT, byggeri og indretning; og servicevirksomheder inden for facility services, patienthoteller mv), forskningsinstitutioner og patientforeninger. 1.3 Offentlig-privat samarbejde om nye, innovative løsninger på kommunernes velfærdsopgaver Baggrund Kommunerne løfter en meget stor del af velfærdsstatens opgaver og inddrager private virksomheder som underleverandører i sin opgavevaretagelse. Kommuner presses af stram økonomi, få medarbejderressourcer og krav fra brugerne, og leder efter nye løsninger. Når kommuner, virksomheder, borgergrupper og forskere samarbejder, opnår kommunerne skræddersyede løsninger og virksomhederne en dyb indsigt i og erfaring med kundebehov, som styrker deres innovation og muligheder for eksport. Formål Væksthus Hovedstadsregionen er forslagsstiller og vil med projektet etablere et center for innovation på de kommunale kerneområder for velfærd, der matcher regionale styrkepositioner i erhvervslivet. Der gennemføres OPI-projekter, som resulterer i øget effektivitet i kommunerne og udvikling af kommercielle og eksportegnede produkter i virksomhederne. Aktiviteter Centret vil udvikle og afprøve modeller, der bringer kommuner, virksomheder, videninstitutioner og borgerorganisationer sammen om at udvikle radikalt nye løsninger. Udbredelse via kommercialisering og implementering er centralt. Konkrete aktiviteter vil være: Identifikation af behov i kommuner, borger- og medarbejderdrevne innovationsprocesser, match af kommuner og virksomheder, analyser af hvor de kommercielle muligheder er størst, samarbejde med forskere fra regionen, andre regioner og fra udlandet. OPI i kommunale velfærdsydelser og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Forankring af initiativet hos Væksthus Hovedstadsregionen kan styrke indsatsen på centrale områder i erhvervsstrategien. Væksthuset har forudsætningerne for: At inddrage kommunerne yderligere i den regionale erhvervsindsats; bygge ovenpå sine allerede indhøstede erfaringer vedrørende offentlig-privat innovation på velfærdsområdet; inddrage iværksættere og sikre fokus på forretningsudvikling og eksport (bl.a. via sine iværksætter-aktiviteter og samarbejdet med For- Høringsudgave Side 5

177 skerparken Symbion); støtte samarbejde mellem erhverv og forskningsmiljøer gennem sine etablerede netværk med forsknings- og vidensinstituioner. Deltagere Deltagere kan være Væksthus Hovedstadsregionen sammen med regionens kommuner, virksomheder, forskningsinstitutioner, erhvervsorganisationer, Udenrigsministeriet og internationale samarbejdspartnere, borger- og forbrugerorganisationer (fx Gigtforeningen og Ældresagen), eksisterende projekter, fx Lev Vel, Medico Innovation, Center for Sundhedsinnovation og Gate Eksempler på initiativer under indsatsområdet Attraktiv metropol med gode forbindelser 2.1 Copenhagen Talent Bridge Baggrund Hovedstadsregionen mangler kompetencer. En prognose forudser, at der om små 10 år vil mangle godt faglærte og personer med en videregående uddannelse i Danmark. Det skyldes bl.a. vanskeligheder ved at tiltrække højtuddannede nøglemedarbejdere, studerende og forskere fra andre lande. Hovedstadsregionen har status som en mindre udkantsby i europæisk sammenhæng og kan som udgangspunkt kun tilbyde et arbejdsmarked med ret begrænsede muligheder for udenlandske nøglemedarbejdere og forskere, der søger en international arbejdsplads. Det er derfor væsentligt at højne regionens attraktionsværdi overfor bl.a. udenlandske forskere også ved at udnytte mulighederne over Øresund fuldt ud. Formål Copenhagen Talent Bridge vil koordinere, understøtte og effektivisere eksisterende og nye tiltag for tiltrækning og fastholdelse af udenlandske forskere og videnarbejdere og deres familier. Aktiviteter Initiativer rettet mod at tiltrække og fastholde udenlandske nøglemedarbejdere kan bl.a. omfatte: Coaching, karriereplanlægning, og erhvervsmentornetværk, International markedsføring af hovedstadsregionen og dens vidensmiljøer. Fremme en koordineret indsats blandt de mange forskellige aktører gennem kortlægning og formidling af aktiviteter og ved at etablere faste netværk. Høringsudgave Side 6

178 Talent Bridge og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Copenhagen Talent Bridge trækker en rød tråd gennem flere af erhvervsstrategiens indsatsområder, men har naturligvis sit fokus i områderne Talent og kompetencer i verdensklasse og En attraktiv metropol med gode forbindelser. Initiativet skal primært bidrage til målsætningen om, at andelen af herboende udenlandske forskere øges væsentligt, men samtidig også til at skabe sammenhæng, helhed og momentum i de mange indsatser og services for at gøre hovedstadsregionen endnu bedre til at tiltrække og fastholde udenlandske forskere og videnarbejdere. Deltagere Initiativet kan organiseres i et bredt partnerskab med investeringsfremmeorganisationer som Copenhagen Capacity, Integrationsministeriet, Work in Denmark, forskningsinstitutionerne i Hovedstadsregionen, den forskningstunge industri, samt relevante fonde, kommuner og virksomheder. 2.2 Samarbejde om mere effektiv lokal investeringsfremme Baggrund Tiltrækning af internationale investeringer, virksomheder og talenter er en afgørende brik for herboende virksomheders vækst og øgede produktivitet. Internationalisering i form af øget tilgang af talent og udvikling af erhvervsklynger giver øget vækst, bedre konkurrenceevne, styrket produktudvikling og højere løn til medarbejderne. Ca. 70 % af de samlede internationale investeringer og lokaliseringer af virksomheder i Danmark kommer til kommunerne i Hovedstadsregionen. Kommunernes medarbejdere er ikke altid klædt på, når der kommer internationale virksomhedshenvendelser og redskaberne til kommuners rådighed fungerer ikke optimalt. Det efterlader investorer uden overblik over kommunernes forskellige potentialer og fordele. Formål Vækstforum ønsker at støtte en indsats, der styrker kommuners muligheder for aktivt at søge at tiltrække internationale investeringer og virksomheder. Den lokale indsats skal tage udgangspunkt i de særlige lokale muligheder som fx erhvervsstrukturen, transport-infrastruktur og andre forhold, der er centrale for erhverv i fokus: Kreative erhverv og service- og videnvirksomheder,. En målrettet indsats, der tiltrækker udenlandske virksomheder, vil få positiv betydning for de virksomheder, der allerede er placeret i lokaleområdet. Høringsudgave Side 7

179 Aktiviteter Initiativet kunne bestå af: kompetenceudvikling af kommunal erhvervsservice i internationalt orienterede brancher, markedsføringspakke og værktøjskasse målrettet lokale virksomheder, fokusering af kommunernes indsats facilitering af klynger og erhvervsnetværk. Lokal investeringsfremme og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Initiativet vil primært skulle støtte op om indsatsområdet En attraktiv metropol med gode forbindelser og herunder målsætningen om en klar stigning i andelen af udenlandsk ejede virksomheder/udenlandske investeringer i hovedstadsregionen. Herudover vil initiativet forventeligt have en afsmittende generel effekt på erhvervslivets og i særdeleshed erhvervsklyngernes internationale aktiviteter. Deltagere Deltagere i initiativet kan være Copenhagen Capacity, Væksthus Hovedstadsregionen, kommuner, den lokale erhvervsservice, virksomheder og erhvervsorganisationer. 2.3 Regional Destinationsudvikling Kongernes Nordsjælland Baggrund Regionale og nationale turismefremmeaktører har i nogle år arbejdet for at gøre turismen til et stærkt væksterhverv i Hovedstadsregionen. VisitNordsjælland er et konkret eksempel på det regionale samarbejde mellem fire kommuner i Nordsjælland Gribskov, Hillerød, Helsingør, og Fredensborg med henblik på at skabe en fælles indsats for turismen i Nordsjælland. Det er vurderingen, at der findes et betydeligt turistøkonomisk udviklingspotentiale forbundet med at udvikle særlige områder som egentlige destinationer - Dvs. som attraktive og synlige turistmål for en bred vifte af målgrupper. Formål Formålet med initiativet er at udvikle regionens forskellige områder til attraktive og synlige turistmål for en bred vifte af målgrupper. Det kan ske gennem udvikling og gennemførelse af en række tværkommunale aktiviteter, netværk og produkter, der samler og styrker oplevelsesudbud og skærper markedsføringen af det. Aktiviteter Aktiviteterne kan blandt andet omfatte: Udvikling af en klar oplevelsesprofil med konkrete oplevelsesprodukter Høringsudgave Side 8

180 Udvikling af et modtageapparat for at sikre en ensartet høj kvalitet i servicen overfor turisterne blandt andet ved at uddanne frontpersonel Etablering af en markedsføringsplatform som passer til det konkrete regionale turismeprodukt og samtidig supplerer hovedstadsregionens internationale brand. Destinationsudvikling og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Initiativet ligger primært indenfor indsatsområdet En attraktiv metropol med gode forbindelser og skal spille ind i forhold til målsætningerne om at øge antallet af internationale overnatninger, og et markant højere døgnforbrug for de besøgende. Initiativet skal herudover sikre en øget tilstrømning af nye målgrupper af udenlandske leisure- og erhvervsturister, samt evt. bidrage positivt til at tiltrække virksomheder, investeringer og højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Hovedstadsregionen. Deltagere Destinationsudvikling Kongernes Nordsjælland kan gennemføres som et bredt samarbejde mellem VisitNordsjælland bestående af Wonderful Copenhagen og Gribskov, Hillerød, Helsingør og Fredensborg kommuner (og på sigt evt. flere kommuner) samt private virksomheder i turismebranchen,. 2.4 Besøgsservice for udenlandske delegationer Baggrund Danmark er på mange områder i international front, når det gælder sammenhængende samfundsløsninger. Dette gælder f.eks. indenfor velfærds- og plejeteknologi, miljøløsninger, klimastandarder i byggeriet, e-government mv. Erfaringer viser, at der i udlandet er stor interesse i at studere danske løsninger og deres anvendelse i praksis. Ikke mindst på velfærds- samt miljø- og klimaområdet kan udenlandske studieture til Hovedstadsregionen resultere i værdifulde kommercielle kontakter for danske virksomheder. Udfordringen er, at de udenlandske partnere ofte får en meget uensartet og lidet informativ første kontakt til de offentlige systemer. Hertil kommer, at arrangementer af denne karakter med fordel kan tilrettelægges med større synergi på tværs af offentlige og private virksomheder. Høringsudgave Side 9

181 Formål Vækstforum ønsker at bidrage til, at der skabes større international synlighed om danske samfundsløsninger for derigennem at dyrke muligheden for, at Hovedstadsregionens virksomheder kan opnå større internationale afsætningsmuligheder, partnerskaber, udviklingssamarbejder mv. Aktiviteter Konkret kunne der bl.a. arbejdes for etablering af en visitationsenhed og en rejseplanlæggerfunktion for at kunne håndtere koordineringen af besøg fra udenlandske delegationer. En anden væsentlig hovedaktivitet kunne være markedsføring af den nye funktion blandt de mange offentlige og private aktører, således at der kan indgås samarbejder med en bred kreds af aktører i sundhedsvæsnet, blandt kommuner, organisationer og private virksomheder. Besøgsservice og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Etableringen af en decideret besøgsservice vil ligge under indsatsområderne En attraktiv metropol med gode forbindelser og Ny velfærdsteknologi som en god forretning. Det initiativ eller den ordning, hvori besøgsservice-ideen indgår, vil skulle støtte op om strategiens målsætninger om øgede internationale aktiviteter for Hovedstadsregionens virksomheder og bidrage positivt til, at andelen af udenlandsk ejede virksomheder/udenlandske investeringer i hovedstadsregionen stiger. Herudover vil ordningen eller initiativet have indirekte effekter på eksporten af velfærds- og miljøteknologiske løsninger. Deltagere Vækstforum prioriterer markante initiativer og besøgsservice-ordningen vil på den baggrund kunne udgøre et delelement i et andet initiativ eller indgå som et led i resultatkontrakten med turismefremmeorganisationen Wonderful Copenhagen. Afhængig af organiseringen af en besøgsservice kunne deltagerkredsen bestå af Wonderful Copenhagen og offentlige og private virksomheder indenfor velfærd og bæredygtighed (herunder sundhedsvæsen, kommuner og organisationer). Høringsudgave Side 10

182 3 Eksempler på initiativer under indsatsområdet Innovation og forskning vidensregionens base 3.1 Hovedstadsregionen - centrum for avanceret lægemiddeludvikling (Lægemiddeludvikling ved åben innovation af patientspecifik terapi) Baggrund Grundforskning inden for biomedicin og klinisk forskning i hovedstadsregionen har traditionelt stået stærkt i en international sammenhæng. Det skyldes især store offentlige og private forskningsinvesteringer og det tætte samarbejde mellem regionens life-science virksomheder, universiteter og hospitaler. Samarbejdet skaber en stærk platform for lifescience-klyngens udvikling af nye lægemidler. Men den internationale konkurrence på området er hård, og de eksisterende metoder fungerer ikke optimalt. Det betyder, at mange lægemidler ikke når frem til markedet. Formål Vækstforum ønsker at støtte initiativer, der kan fremme avanceret lægemiddeludvikling i hovedstadsregionen. Det skal ske gennem styrket samspil mellem universiteter, hospitaler, GTS-institutter og biomedicinske virksomheder om hurtig udvikling af nye lægemidler til behandling af sygdomme, hvor regionen allerede står stærkt forskningsmæssigt eksempelvis: Diabetes 2, cancer, alzheimer, depression etc. Aktiviteter Projektets aktiviteter kan blandt andet bestå i: Etablering af en ny type samarbejdsstruktur, der understøtter videndeling, åben innovation og strategiske alliancer blandt de relevante parter. Etablering af en platform for effektiv udvikling af nye lægemidler eksempelvis ved brug af patientspecifikke sygdomsmodeller rettet mod undergrupper inden for en given sygdom. Etablering af fysisk infrastruktur/faciltiter, der understøtter forskellige faser i den helt tidlige screening og udvikling af nye lægemidler. Centrum for avanceret lægemiddeludvikling og Vækstforums Hovedstadens erhvervsstrategi Vækstforum ønsker at understøtte indsatsområdet innovation og forskning med en markant satsning, der skal styrke opbygning af attraktive internationale forskningsmiljøer baseret på videndeling og offentlig-privat innovation. Det sikrer hurtig udnyttelse af forskningsresultater i sygdomsbehandling, styrker lifescienceklyngens innovations- og konkurrenceevne og tiltrækker udenlandske virksomheder og forskere. Høringsudgave Side 11

183 Deltagere Deltagere i projektet kan blandt andet være Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Rigshospitalet og øvrige hospitaler i regionen,gtsinstitutter fx Bioneer, biotek- og pharma-virksomheder, forskerparker samt en række aktører fra andre regioner og udlandet. Det kan overvejes, om initiativet bør forankres som del af initiativ 5.1 Styrket vækst og udvikling af hovedstadsregionens biotek-klynge. 3.2 Futronics fremtidens intelligente teknologier Baggrund Intelligent elektronik kan være vejen til flere gode løsninger og produkter inden for cleantech og velfærdsteknologi. Intelligent elektronik kan f.eks. være indlejrede systemer i produkter som byggematerialer til styring af energiforbrug eller løsninger til patienters selvmonitorering. Den indlejrende teknologi spiller typisk sammen med bagvedliggende it- og kommunikationssystemer. Hovedstadsregionen har styrkepositioner inden for indlejrede systemer i form af forsknings- og vidensmiljøer, ligesom der i regionen er en lang række virksomheder, som har erfaring fra måleinstrumenter, medicoudstyr samt styring af energiforbrugende apparater. Derudover findes stærke udviklingsmiljøer baseret på såvel små som store virksomheder på it-området. Formål Vækstforum Hovedstaden ønsker at støtte initiativer, der kan fremme anvendelsen af indlejret teknologi i produkter og løsninger med henblik på at højne innovationsniveauet i regionens virksomheder. Aktiviteter De konkrete aktiviteter i et initiativ kan være: Afholdelse af masterclass-kurser for specialister Udbredelse af kompetencer vedr. indlejrede systemer til virksomheder Samarbejdsprojekter med kommuner om indlejret teknologi til løsninger af problemer vedrørende bæredygtighed og klima, eksempelvis inden for rammerne af EU s Smart Cities-initiativ (bæredygtige byer, der satser på energieffektivitet og brug af vedvarende energi i bygninger og transportmidler gennem teknologiudvikling) Netværksaktiviteter med henblik på forskningsprojekter Intelligente teknologier og Vækstforums Hovedstadens erhvervsstrategi Vækstforum Hovedstaden har i sin erhvervsstrategi udpeget innovation som et særligt indsatsområde. Et højere innovationsniveau er en af måderne, hvorpå regionen kan øge sin konkurrencedygtighed. Intelligente teknologier kan samti- Høringsudgave Side 12

184 digt bidrage til at indfri Vækstforums mål om at styrke regionen erhvervsmæssigt inden for områderne bæredygtighed og velfærdsteknologi. Deltagere Deltagere i et projekt kan være DI ITEK, virksomheder med erfaring inden for områderne måleinstrumenter, medicoudstyr, energiforbrugende apparater samt it-virksomheder. 3.3 Understøtte Green Labs DK udvikling og demonstration af ny energiteknologi Baggrund Grøn teknologi er en erhvervsmæssig styrkeposition i hovedstadsregionen. Vækstforum Hovedstaden ønsker at give virksomheder og videninstitutioner på området de bedst mulige arbejdsbetingelser. Vækstforum ønsker derfor at støtte oprettelse af test- og demonstrationsfaciliteter for grønne teknologier, såkaldte Green Labs. Som led i regeringens erhvervsklimastrategi og aftale om fordeling af globaliseringsreserven, er der medio 2010 oprettet en støtteordning kaldet Green Labs DK. Ordningen er knyttet til EUPD-loven (lov om et energiteknologisk udviklingsog demonstrationsprogram). Green Labs DK-ordningen støtter, at virksomheder og videninstitutioner opbygger faciliteter til at demonstrere og teste grønne teknologier i stor skala. Derved lukker man et hul i den danske innovationskæde. Mangel på testfaciliteter kan være en markedsbarriere for særligt små og mellemstore virksomheder, der ikke har mulighed for selv at etablere testfaciliteter, men i øvrigt er indstillede på at betale for gennemførelse af kommercielle tests af deres nye produkter og løsninger. Formål Faciliteter til test og demonstration af grønne teknologier er relevante på mange områder. En testfacilitet kan være relevant i forhold til teknologier, der kan tilpasse vores elforsyningssystemer til brug af vedvarende energikilder. Brugen af vedvarende energikilder, især vindenergi, er en udfordring for forsyningssikkerheden. Her kan udviklingen af såkaldte intelligente energisystemer (smart grid) være en del af løsningen. Et andet eksempel kan være brændselsceller og brintteknologi, som kan være med til at mindske udledningen af drivhusgasser og luftforurenende stoffer. Her kan et test- og demonstrationscenter være med til at sikre en modning og kommercialisering af forskningsresultater. To konkrete projekter, Power Lab DK og Testcenter for Brændselscelle- og brintteknologi, er kommet med forslag til, hvordan et test- og demonstrationscenter for henholdsvis intelligente energisystemer samt brændselscelle og energiteknologi kan udmøn- Høringsudgave Side 13

185 tes. Centrene vil understøtte forskning, innovation, afprøvning og demonstration af fremtidens energiteknologier. Aktiviteter Aktiviteter som led i etablering af Green Labs kan bestå i: Etablering af test- og demonstrationsfaciliteter indenfor el og energi samt brændselscelle- og brintteknologi. Opbygning af nationale eksperimentelle platforme for universiteter, øvrige forskningsinstitutioner, erhvervsliv mv. Udvikling og afprøvning af nye teknologier. Kontakt og samarbejde med verdens førende internationale forskningsmiljøer og udenlandske virksomheder på området. Green Labs og Vækstforums Hovedstadens erhvervsstrategi Bæredygtighed og udvikling af stærke erhvervsklynger er blandt de områder, Vækstforum Hovedstaden har udpeget som særligt vigtige for regionens erhvervsudvikling. Vejen til de globale markeder går gennem højt specialiseret viden og produkter inden for et begrænset antal områder. Grønne løsninger og teknologier er et eksempel på en spirende klynge, hvor regionen i forvejen har et stærkt udgangspunkt, og hvor eksportpotentialet er stort. Etablering af et eller flere Green Labs vil være til gavn for virksomheder og videninstitutioner i regionen og vil derfor være med til at indfri Vækstforums målsætninger på området. Deltagere Vækstforum støtter projekter med en bred kreds af parter. Green Labs der støttes af Vækstforum skal have deltagelse af en bred partnerskabskreds af vidensinstitutioner (DTU Elektro, RISØ DTU, Teknologisk Institut, Dansk Gasteknisk Selskab, DELTA samt private virksomheder (eksempelvis IBM, Vestas, ABB, Siemens, NKT, DONG, Vattenfall). 3.4 Bæredygtige teknologier, grøn vækst, energiforbedringer Baggrund Hovedstadsregionen har stærke kompetencer og en kritisk masse af virksomheder inden for kollektive klima- og energiløsninger, cleantech. Finanskrisen og en manglende global klimaaftale lægger imidlertid en dæmper på vækstmuligheder i Hovedstadsregionen som i andre regioner. Med udgangen af 2010 har 28 ud af 29 kommuner i Hovedstadsregionen vedtaget en klimastrategi og Region Hovedstaden er ved at formulere en Klimastrategi for hovedstadsregionen i tæt samspil med kommunerne. Samtidig repræsenterer kommuner og regioner et omfattende marked, da offentlige myndigheder årligt bruger mange milliarder på bygninger, energiforsyning, vand, transport mv. Høringsudgave Side 14

186 Mange virksomheder specielt små- og mellemstore, håndværkerprægede virksomheder, har dels svært ved komme i dialog med offentlige myndigheder om partnerskaber, dels begrænset viden og kompetence til at implementere nye bæredygtige og energirigtige teknologier. Formål Vækstforum ønsker at støtte initiativer, der kan styrke den offentlig/private innovation om udvikling, implementering og eksport af bæredygtige teknologier, klima- og energiteknologi mm. Det kan bl.a. ske ved at omforme Hovedstadsregionens offentlige marked til et vækstlaboratorium og udstillingsvindue, hvor cleantech-virksomheder, forskningsmiljøer og offentlige aktører arbejder tæt sammen om at udvikle, afprøve og demonstrere løsninger, som kan styrke virksomhedernes internationale vækst, give et kvalitetsløft til offentlige klima- og energiløsninger og styrke det offentliges klimaindsats. Aktiviteter Da behovene og fokusområderne spænder vidt, kan der være behov for at organiserer initiativet og aktiviteterne i et eller flere delprojekter. Hovedaktiviteter kan være: Etablere netværk/platforme mellem private virksomheder, det offentlige og vidensinstitutioner med henblik på at udvikle innovative løsninger på miljøog klimaområdet i leverandørkæderne Etablere et antal test laboratorier og showcases for systemløsninger og teknologier Udvikle og afprøve nye modeller for offentlige udbud, som sikrer innovative og bæredygtige løsninger inden for udbudsreglernes rammer Undersøge muligheder og behov for at etablere en grøn fond, der kan begrænse risikoen for de offentlige og private parter ved nye innovative projekter Efteruddannelse og rådgivning af ejere/ledere i små og mellemstore virksomheder samt medarbejdere/ledere i offentlige organisationer om udfordringer og muligheder i offentlig/privat innovation, bæredygtig teknologi og energirenovering mm. Bæredygtige teknologier/grøn vækst og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Initiativet vil kunne støtte op om flere af strategiens indsatsområder Innovation og Forskning og Erhvervsklynger endvidere kan initiativet være centralt for at realisere strategiens tværgående hensyn om bæredygtighed og grønne løsninger Deltagere Projektet kan organiseres i et eller flere partnerskaber med deltagelse fra kommuner, region, videncentre/klyngeorganisationer som Gate 21, Copenhagen Høringsudgave Side 15

187 Clean Tech Cluster,Væksthus Hovedstadsregionen, vidensinstitutioner, virksomheder og erhvervsorganisationer som Håndværksrådet, Tekniq, Dansk Byggeri. Vækstforum og andre aktører har allerede igangsat flere initiativer på dette område (bl.a. Copenhagen Clean Tech Cluster, Energirigtig renovering, Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet). Derfor er det vigtigt at undgå overlap og dobbeltarbejde i forhold til disse. 4 Eksempler på initiativer under indsatsområdet Talent og kompetencer i verdensklasse 4.1 Eksperimentariet - erhvervsskolens kraftcenter/konsortium omkring flexication Baggrund Det har i flere år været en regional og national målsætning, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men der er vedvarende problemer med stort frafald fra uddannelserne. Endvidere er mange håndværksmæssige virksomheder i en rivende udvikling, hvor nationale og internationale markeder stiller krav om innovation, kreativitet og udvikling på et højt teknologisk og organisatorisk niveau. Erhvervskompetencer er særligt vigtige i hovedstadsregionen, hvor flere unge shopper rundt, og hurtigere end i mindre byområder. Formål De strategiske mål for initiativerne er: at øge uddannelsesfrekvensen på ungdoms- og videregående uddannelser, at skabe rammer for livslang læring, at sikre sammenhængende uddannelsesmuligheder målrettet erhvervslivets behov herunder rammer, der understøtter de regionale erhvervsklyngers muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling, At styrke indsatsen for et såkaldt flexication -uddannelsessystem med: o nye, fleksible modeller for uddannelse og opkvalificering både igennem uddannelsessystemet (vertikalt) og på tværs af forskellige uddannelser og brancher (horisontalt), og o uddannelser, der er tilgængelige, når behovet er der (education on demand). Aktiviteter Kompetenceudvikling kan nytænkes i samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og forskning. Høringsudgave Side 16

188 Dette kunne eksempelvis gøres ved opbygning af et eksperimentarium til udvikling af et stærkt pædagogisk vidensmiljø for afprøvning og formidling af undervisningsmetoder og nye fleksible uddannelsesmuligheder både i forhold til ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og efter- og videreuddannelse. Der kunne bl.a. arbejdes med education on demand i samarbejde med regionens erhvervsklynger samt øget brug af IT og forskning med fokus på flexication. Eksperimentariet og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Initiativet støtter op om indsatsområdet Talent og Kompetencer i Verdensklasse - særligt i forhold til at øge uddannelsesfrekvensen at alle ungdomsuddannelsesinstitutioner halverer deres frafald inden Initiativet har målsætninger i forhold til at øge motivationen, tilgængeligheden og relevansen af uddannelse både for den enkelte og for regionens virksomheder. Initiativet er derfor også relevant for erhvervsklyngernes adgang til de nødvendige kompetencer for at kunne agere spydspids for den regionale vækst. Deltagere Deltagere i et konkret projekt kunne være et konsortium bestående af uddannelsesinstitutioner (f.eks. Teknisk Erhvervsskole Center, professionshøjskolerne Metropol og UCC, Københavns Erhvervsakademi Nord, Ingeniørhøjskolen København), forskningsinstitutioner (Nationalt Center for Erhvervspædagogik), arbejdsmarkedets parter samt virksomheder og brancheorganisationer. En øget indsats for et flexication -uddannelsessystem kan i første omgang tage afsæt i samme deltagerkreds. 4.2 Bedre boglige forudsætninger brobygning (styrkelse af hovedstadsregionens kompetencer) Baggrund Der er en række grunde til, at unge ikke kommer i gang med eller afbryder en uddannelse. Nogle har psykiske eller sociale problemer, er ramt af misbrug eller har haft en problemfyldt tid i folkeskolen. Frafaldet er stort fra erhvervsuddannelserne. Det er afgørende at sikre disse unge en ungdomsuddannelse og en kompetencegivende uddannelse for at give dem fodfæste på arbejdsmarkedet, hvor der bliver længere og længere imellem ufaglærte job. Formål Formålet med initiativet er at klæde unge produktionsskoleelever bedre på for at sikre, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse. Brobygningen skal bestå af to elementer. Produktions-/erhvervsskolerne skal styrke elevernes uddannelsesparathed og deres boglige kompetencer inden start på en erhvervsuddannelse. Ligeledes vil erhvervsskolerne styrke deres modtageapparat i forhold til at integrere bogligt svage elever på kompetencegivende uddannelser. Høringsudgave Side 17

189 Aktiviteter Mulige aktiviteter kunne finde sted i produktionsskole-regi med udgangspunkt i værkstedet og produktionen som ramme. Der skal udvikles opgaver og pædagogiske redskaber til at bruge de praktiske sider af faget, som handler om sprog og matematik. Initiativet kan eksempelvis indeholde efteruddannelse af lærere på produktionsog erhvervsskolerne, evaluering og formidling af erfaringer, samt forankring af projektets resultater på produktionsskolerne og erhvervsskolerne i Hovedstadsregionen Bedre boglige forudsætninger og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Initiativet vil primært støtte op om målsætningerne for indsatsområdet Talent og kompetencer i verdensklasse, herunder at medvirke til, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne halverer deres frafald, og at 95 pct. af en ungdomsårgang fuldfører en ungdomsuddannelse. Deltagere Initiativet kan etableres i et bredt partnerskab mellem produktionsskoler som AFUK, erhvervsskoler, gymnasier, VUC er, UU-centre samt Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Produktionsskoleforeningen, erhvervsskolernes og gymnasieskolernes organisationer, kommunale og statslige forvaltninger og politiske udvalg. 4.3 Fra ufaglært til faglært på rekordtid Baggrund Baggrunden er et ønske om at yde et markant bidrag til at gøre noget ved den store udfordring Hovedstadsregionen vil stå over for i dette årti, nemlig det store overskud af ufaglært arbejdskraft, der forventes at blive samt at imødegå den store mangel på faglært arbejdskraft, der forventes at opstå i de kommende år. Målgruppen er ufaglærte, som er blevet ledige, eller beskæftigede ufaglærte som er i fare for at blive ledige pga. konsekvenser af den øgede globalisering. Formål Formålet med initiativet er at igangsætte en storstilet uddannelsesindsats og kampagne med det overordnede mål at få opkvalificeret mindst 5000 ufaglærte til faglært niveau over en 2-3-årig periode i hovedstadsregionen udover det gennemsnitlige årlige antal gennemførelser. Dermed er målsætningen at hæve det generelle uddannelsesniveau i Hovedstadsregionen. Initiativet vil tage udgangspunkt i eksisterende modeller, herunder GVU-modellen (Grundlæggende Voksen Uddannelse) og udvikle nye reviderede modeller, der kan få flere ufaglærte, både beskæftigede og ledige i uddannelse og sikre dem et svendebrev. Vækstforum ønsker, at der på baggrund af Høringsudgave Side 18

190 analyser og praktiske erfaringer udvikles nyskabende modeller for fleksible og attraktive uddannelsesforløb. Aktiviteter Aktiviteterne kan eksempelvis omfatte: Analyse og kortlægning af muligheder og barrierer Udvikle modeller til fleksible uddannelsesforløb Gennemføre en kampagne med TV-spots, foldere, etc. Etablere samarbejdsrelationer til jobcentre, uddannelser og de virksomheder, der kunne have GVU-raeevante ansatte Gennemføre 5000 GVU-forløb for beskæftigede og ledige ufaglærte på VEU-centre og erhvervsskoler Fra ufaglært til faglært og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Initiativet vil skulle støtte op om målsætningerne for indsatsområdet Talent og Kompetencer i Verdensklasse, herunder opkvalificering af ufaglærte over 25 år og forbedring af ungdomsuddannelsesinstitutionernes frafald. Initiativets fokus på erhvervslivets behov har desuden den fordel, at det styrker erhvervsklyngernes og det generelle erhvervslivs behov for kvalificeret arbejdskraft. Deltagere Initiativet kan blive udviklet i et bredt partnerskab bestående af arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer, virksomheder, beskæftigelsesregionen, a-kasser, jobcentre, VEU-centre og erhvervsskoler. 4.4 Flere Højtuddannede i Virksomhederne Baggrund Der stilles stadigt større krav til nye virksomheders evner til at omsætte viden til vækst. Virksomheder skal kunne tilegne sig ny viden og formå at bruge den. Derfor er det ofte nødvendigt for virksomheder at kunne trække på viden fra akademikere og forskere, for at skabe vækst og/eller optræde som succesfulde iværksættere. Sammenlignet med andre metropoler har Hovedstadsregionen en udfordring i at styrke innovationsniveauet i små- og mellemstore virksomheder for at kunne øge produktivitet og konkurrenceevne. Der er behov for, at virksomhederne ansætter flere højtuddannede og ph.d. ere, som er en vigtig kilde til forskning, innovation og vidensspredning i virksomhederne. Formål Høringsudgave Side 19

191 Vækstforum ønsker at støtte initiativer, der øger antallet af vidensarbejdere i det private erhvervsliv. Det kunne blandt andet ske ved at udvikle en platform for, at et bredt udsnit af små- og mellemstore virksomheder i højere grad kan udnytte Hovedstadsregionens humanistiske og samfundsvidenskabelige forskeres vidensintensive arbejdskraft. I et bredere perspektiv er sådanne platforme også medvirkende til at gøre forskermiljøet i Hovedstadsregionen attraktivt. Aktiviteter Vækstforums strategiske mål er at matche unge talentfulde forskere med potentielle virksomheder, så virksomhederne styrker deres forretningsmodel med kompetencer til at anvende forskningsbaseret viden i en kommerciel sammenhæng ved at ansætte unge forskere. Konkrete aktiviteter kan være: Forløb for PhD-studerende i virksomhedsrettede fag, individuel coaching og konkrete opgaver stillet af deltager-virksomheder. Forløb for virksomheder om metoder til optimal integration af PhD ere i virksomheder, incl. konsulentassistance. Matchmaking-aktiviteter, fx gå-hjem -arrangementer og opbygning af en business club. Højtuddannede i Virksomheder og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Initiativet vil kunne støtte op om flere af strategiens indsatsområder. Videnspredningen fra forskningsmiljøerne ligger dog særligt godt i tråd med tankerne bag Innovation og Forskning og Vækstiværksættere med International Tilgang. Derfor kunne en central målsætning for initiativet være at sikre, at flere vidensarbejdere opnår beskæftigelse i det private erhvervsliv i 2020, og at flere erhvervsph.d.er understøtter SMV ernes adgang til viden. Deltagere Projektet kan organiseres i et bredt partnerskab af uddannelses- og forskningsinstitutioner som Copenhagen Business School, Københavns Universitet, DTU, fagforeninger, branche-organisationer, virksomheder og organisationer med erfaring på området, herunder blandt andet Væksthuset Katalyst, DJØF, universiteternes virksomhedspartnerskaber, DI, Danske Erhverv, Kunstakademiet og Dansk Magisterforening. Høringsudgave Side 20

192 5 Eksempler på initiativer under indsatsområdet Erhvervsklynger stærke nicher i global konkurrence 5.1 Styrket vækst og udvikling i hovedstadsregionens biotekklynge - Biotekstrategi Baggrund Life science klyngen er Hovedstadsområdets eneste erhvervsmæssige klynge på et højt internationalt niveau. Bioteksektoren spiller en nøglerolle i klyngen, eftersom en stærk bioteksektor har stor betydning for den pipeline af nye produkter og teknologier, som life science klyngen skal konkurrere på i fremtiden. Selvom klyngen står stærkt er der tegn på, at hovedstadsregionens bioteksektor ikke udvikler sig i samme tempo som i de stærkeste udenlandske biotek-regioner. På den baggrund har Dansk Biotek, Region Hovedstaden, Lægemiddelforeningen, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet udarbejdet forslag til Vækststrategi for Biotekklyngen. Formål Vækstforum ønsker at skabe en strategisk platform for kommercialisering af bioteknologisk forskning i hovedstadsregionen, hvor hele værdikæden fra forskning til produktion indgår. Det forudsætter deltagelse af alle nøgleaktører på området blandt andet: Universiteter, forskerparker, regionens teknologioverførselsenheder, virksomheder og venturekapital. Platformen skal sikre, at der opbygges viden, erfaringer, konkrete metoder og værktøjer, der styrker bioteksektorens rammer og øger forudsætningerne for hurtigt at omsætte offentlig forskning til nye kommercielle produkter og metoder i virksomhederne. Aktiviteter Konkrete aktiviteter til udmøntning af strategien kan være: Matchmaking, hvor forskere på universiteter og hospitaler sammen med virksomheder udvikler forskningsprojekter der har kommercielt potentiale Oprustning af kompetencer til at identificere og kommercialisere perspektivrige biotekprojekter i regionens teknologioverførselsenhed Tectra og tilsvarende enheder på Danmarks Tekniske Universitet samt Københavns Universitet Adgang til professionel projektledelse og faglig/teknisk ekspertise samt mentorer fra erhvervslivet i de tidlige biotekprojekter på universiteter og hospitaler Uddannelse af bioteknologiske projektledere i verdensklasse, der har erfaring i praktisk innovation og kommercialisering af bioteknologisk forskning Etablering af netværk mellem forskerparker, teknologioverførselskontorer, innovationsmiljøer og tekniske rådgivningsvirksomheder Udvikling af innovative koncepter og produktionsmetoder til fremstilling af fremtidens biotek-produkter Høringsudgave Side 21

193 Styrket vækst i hovedstadsregionens biotekklynge og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Udviklingen af en konkurrencedygtig biotekklynge i hovedstadsregionen forudsætter en kombination af forskning i verdensklasse, dygtige iværksættere, stærke kliniske afprøvningsmiljøer og velfungerende forskerparker. Vækstforum ønsker gennem en målrettet indsats at skabe optimale rammer for vækst og iværksætteri i regionens specialiserede erhvervsklynger for yderligere at styrke klyngernes position i den internationale konkurrence. Både iværksætteri og erhvervsklynger er prioriterede indsatsområder i Vækstforum Hovedstaden erhvervsstrategi. Hovedstadsregionens biotekklynge er under pres, og der er behov for en sammenhængende strategisk indsats for at sikre et vækstlag af nye biotekvirksomheder i de kommende år. Deltagere Deltagere i projektet kan blandt andet være de tre forskerparker, COBIS, Scion DTU og Symbion, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Århus Universitet, Region Hovedstaden (Tectra), Dansk Biotek, Lægemiddelindustriforeningen, Novo Seed, SEED Capital, GTS-virksomheden Bioneer A/S, store danske og udenlandske pharma-virksomheder samt udenlandske universiteter. Et indkommet forslag til et initiativ om Innovativ Biotek med fokus på innovative produktionsmetoder kunne eventuelt også indgå i initiativet. 5.2 Danmarks Maritime Klynge Baggrund Dansk skibsfart er blandt verdens mest konkurrencedygtige og opererer aktiviteter svarende til op mod 10 % af den samlede omsætning ved søfart på verdensplan. De ca. 200 danske rederier beskæftigede sammen med værfter og udstyrsleverandører i branchen direkte og indirekte omkring personer i Danmark og bidrog med ca. 140 mia. kr. til valutaindtjeningen i Globaliseringen og den øgede internationale konkurrence stiller i stigende grad krav til virksomhederne i den maritime klynge. Konkurrencen fra lande med lavere omkostninger indebærer, at det er afgørende at satse på uddannelses- og kompetenceniveauet i Danmark. Der skal satses på at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft for derigennem at forøge værditilvæksten i klyngen og skabe nye jobs i takt med, at aktiviteter med en lav værditilvækst outsources. Formål Initiativet har til hensigt at styrke Danmarks Maritime Klynge ved at skabe en sammenhængende indsats, der fremmer uddannelse, kompetenceudvikling, innovation og iværksætteri indenfor det maritime område. Målet er at fastholde Høringsudgave Side 22

194 Danmarks position som en af verdens mest konkurrencedygtige søfartsnationer, selvom opgaver outsources til lande med lavere omkostninger. Vækstforum ønsker at støtte et initiativ, som styrker den maritime klynges adgang til en veluddannet og kompetent arbejdsstyrke, som fokuserer på iværksætteri, og som skaber et innovationsmiljø for klyngen. Aktiviteter Dette kunne konkret gøres gennem en kortlægning af erhvervets behov for kvalificeret arbejdskraft, udvikling af uddannelser og rådgivning af elever til uddannelserne. Ved yderligere at tilknytte eksempelvis særlige iværksætterkurser til regionens uddannelsesinstitutioner og mentorordninger vil iværksætterniveauet kunne øges. Ved at skabe et innovationsmiljø kan virksomheder fra forskellige brancher samt forsknings-, udannelses- og vidensinstitutioner samarbejde og udveksle viden, ideer samt erfaringer, der fører til skabelsen af innovative projekter og aktiviteter. Den Maritime Klynge og Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi Danmarks Maritime Klynge hører primært under indsatsområdet Erhvervsklynger stærke nicher i global konkurrence, men bidrager herudover til øget innovation, uddannelse og kompetenceløft og iværksætteri. Initiativet vil derfor primært skulle bidrage til at løfte målsætningerne om erhvervsklyngernes øgede værdiskabelse, samlede beskæftigelse i klyngen, uddannelsesniveauet i klyngen og klyngens øgede internationale aktiviteter. Deltagere Et initiativ kunne udvikles i et samspil mellem det maritime erhverv, klyngens forsknings- og uddannelsesinstitutioner, samt myndigheder, organisationer og andre aktører fra Det Blå Danmark. Partnerskabskredsen kunne omfatte Øresund Logistics, store private virksomheder, universiteter, statslige myndigheder, og erhvervs-, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer indenfor den maritime sektor. 5.3 FOOD KIC, Knowledge and Innovation Community inden for fødevarer og sundhed Baggrund Fødevaresektoren er med de tilhørende forsynings-, forarbejdnings- og servicesektorer en vigtig del af Øresundsregionens økonomi. Regionen huser en underskov af små og mellemstore virksomheder samt store internationale virksomheder som Novozymes, Carlsberg, Danisco, TetraPak, mv. Samtidig er en række virksomheder som følge af fusioner og opkøb nu solidt forankret på begge sider af Sundet. Den hidtidige innovation inden for sektoren har kun i begrænset omfang været forskningsbaseret, og kun de færreste virksomheder arbejder systematisk med innovation. Det vil derfor være relevant at arbejde med, hvordan Høringsudgave Side 23

195 man gør fødevaresektoren i regionen mere innovativ. Et led i dette arbejde kan være, at Øresundsregionen bliver del af innovationskonsortium på fødevareområdet (et Knowledge og Innovation Community, KIC), som udbydes i EU-regi. Formål Vækstforum ønsker at støtte initiativer, der kan højne innovationsniveauet i fødevaresektoren. Initiativer kan være rettet mod en eller flere dele af sektoren; forsynings, forarbejdnings- eller servicesektoren. Vækstforum-støttede initiativer på området skal have et selvstændigt formål, men kan samtidigt være med til at skabe grundlag for, at Øresundsregionen som en af flere regioner indgår i et eventuelt kommende KIC på fødevareområdet. Aktiviteter Konkrete aktiviteter, der kan højne innovationsniveauet i fødevaresektoren, kan eksempelvis være: Inkubationsforløb for virksomheder i fødevaresektoren, opbyggelse af innovationsinfrastrukturer i samarbejde mellem myndigheder og relevante aktører, relevante fysiske anlæg til innovationsformål, markedsføring af Øresundsregionen som fødevareregion, tiltrækning af videnskabelige møder og konferencer på området, konkrete aktiviteter med henblik på at Øresundsregionen bliver del af et kommende fødevare-kic. En innovativ fødevaresektor og Vækstforums Hovedstadens erhvervsstrategi Innovationsniveauet i regionens virksomheder har været stagnerende i de senere år, og Vækstforum har derfor i sin erhvervsstrategi for perioden valgt forskning og innovation som et af seks indsatsområder. Et initiativ på fødevareområdet vil samtidig bidrage til at styrke en erhvervsklynge, der har stor erhvervsmæssig betydning og potentiale i regionen. Det er samtidig oplagt, at initiativer på fødevareområdet kan være en central brik i Vækstforums prioritering af bæredygtighed, eftersom en Food-KIC vil reducere klima- og miljøbelastning gennem anvendelse af effektiv og bæredygtig fødevareteknologi og bedre udnyttelse og øget værditilvækst af råvarer og biprodukter. Endelig er forslaget i tråd med prioritering af velfærd som erhvervsindsats, idet initiativet fremmer produktion af sunde, sikre og velsmagende fødevarer, der vil reducere sundhedsudgifterne i forbindelse med fx fedme. Deltagere Vækstforum ønsker, at initiativer udmøntes med så bred en partnerskabskreds som muligt. Deltagere i et projekt kan være Øresund Food, virksomheder, fødevareindustri, universiteter og andre videninstitutioner og offentlige institutioner. Høringsudgave Side 24

196 6 Eksempler på initiativer under indsatsområdet Vækstiværksættere med international tilgang 6.1 Internationalisering af små virksomheder i videnserviceerhvervet Baggrund Hovedstadsregionen er kendetegnet ved en høj koncentration af virksomheder inden for vidensservice målt på omsætning og antal fuldtidsansatte. Med videnservice menes eksempelvis konsulent- og rådgivningsvirksomhed, forskning og udvikling, softwareudvikling, reklame og markedsføring mv. Mere end 1/3 af alle virksomheder i regionen findes inden for denne gruppe, og andelen er voksende. Det er karakteristisk for virksomhedernes i videnservicebranchen, at fokus og relationer er på hjemmemarkedet. Eksport og internationale relationer findes primært i nogle få store virksomheder (f.eks. COWI, Rambøll, Carl Bro). Formål Vækstforum ønsker at støtte projekter, der kan fremme internationalisering og eksport af ydelser fra regionens videnserviceerhverv. Et led i eksportfremmende aktiviteter kan være, at virksomhederne indgår i udenlandske netværk og skaber sig internationale relationer, herunder gennem rekruttering af udenlandske medarbejdere og udstationering af medarbejdere. Aktiviteter Aktiviteterne kan bestå i udviklingsforløb for vækstorienterede virksomheder. Her fastlægges en strategi for virksomhedernes internationalisering. Der kan arbejdes med skalerbarhed af serviceydelsen, sprog- og kulturbarrierer i forhold til eksport, identifikation af kunder og samarbejdspartnere samt eksekvering af strategier på det udvalgte marked. Internationalisering af service og Vækstforums Hovedstadens erhvervsstrategi Vækstforum har i sin erhvervsstrategi udpeget internationalisering af regionens virksomheder som et af seks vigtige indsatsområder. Det er relevant at arbejde med vidensserviceerhvervets internationale muligheder, fordi denne type virksomheder ofte primært fokuserer på hjemmemarkedet. Initiativet imødekommer samtidig målsætningen om at skabe flere iværksættere med internationalt vækstpotentiale. Deltagere Deltagere i projektet kan være Væksthus Hovedstadsregionen med deltagelse af en bred kreds af parter; erhvervsorganisationer, Danmarks Eksportråd, mentorvirksomheder, Copenhagen Capacity, uddannelsesinstitutioner m.fl. Høringsudgave Side 25

197 6.2 Service Accelerace, forretningsudvikling i videns- og velfærdsservice og kreative erhverv Baggrund Hovedstadsregionen har brug for flere vækstiværksættere. Det kan blandt andet ske ved at tilbyde nye, vækstparate virksomheder intensive forretningsudviklingsforløb. Med CIBIT Accelerace og Fashion Accelerator har Vækstforum Hovedstaden tidligere skabt to målrettede initiativer med udgangspunkt i et fælles koncept for udviklingen af vækstvirksomheder. Accelerace-forløbene er målrettet virksomheder, som er under etablering eller i deres første leveår. Konceptet ser ud til at levere resultater i form af vækst og beskæftigelse i de deltagende virksomheder. Intensive forretningsudviklingsforløb for virksomheder inden for videnservice, velfærdsservice og kreative erhverv kan derfor være en vej til at skabe nye vækstvirksomheder inden for serviceerhvervene. Formål Vækstforum ønsker at støtte et initiativ, der kan skabe flere vækstvirksomheder inden for vidensservice, velfærdsservice og kreative erhverv gennem målrettet træning og internationalisering. Aktiviteter Konkrete aktiviteter i et forretningsudviklingsforløb kan være: Træningcamps og netværk, hvor nationale og internationale eksperter coacher og rådgiver individuelt med henblik på at udvikle forretningsplaner Ekspertforløb med en ekstern mentor med brancheerfaring og en professionel forretningsudvikler fra Symbion eller Væksthuset Etablering af en professionel bestyrelse, som kan give virksomheden strategisk sparring som alternativ til eller i forlængelse af mentorforløbet Opsøgende salg på udvalgte markeder inkl. netværk med kunder Virksomhedsværksted med fokus på selskabsdannelse, udvikling af forretningsidé, kunde/markedsvurderinger mv. Accelerace og Vækstforums Hovedstadens erhvervsstrategi Vækstforum Hovedstadsregionen ønsker gennem sin erhvervsstrategi at sætte fokus på og bidrage til, at der skabes flere vækstvirksomheder i hovedstadsregionen. Flere vækstvirksomheder er et af seks indsatsområder, som Vækstforum har udpeget som særligt væsentlige for regionens erhvervsudvikling. Forretningsudviklingsforløb rettet mod virksomheder inden for velfærdsservice kan samtidig være med til at indfri målsætningen om at styrke det erhvervsmæssige potentiale i ydelser på velfærdsområdet. Høringsudgave Side 26

198 Deltagere Deltagere og bidragsydere til et i initiativ om forretningsudviklingsforløb i serviceerhverv kan være Væksthus Hovedstadsregionen, Symbion Science Park, relevante erhvervsorganisationer, rådgivere, og offentlige myndigheder. 6.3 Iværksætteri og entreprenørskab i partnerskaber mellem uddannelse og erhverv Baggrund Iværksættere og deres etablering af nye virksomheder er en vigtig kilde til at skabe job, vækst og innovation i erhvervslivet. Den danske etableringsrate er blandt de højeste og langt størstedelen af de nye virksomheder ligger i Hovedstadsregionen. Det er dog kun få af de nye virksomheder, som udvikler sig til vækstvirksomheder. Samtidig har den økonomiske afmatning reduceret iværksætteraktiviteten betydeligt. Iværksætteres viden og kompetencer er en vigtig forudsætning for nye virksomheders succes. Det drejer sig både om adgang til faglig specifik viden på højt niveau, der kan bidrage til solid vækst og om evner som iværksætter. Formål Vækstforum ønsker at støtte et projekt, der kan samle viden og kompetencer om undervisning og rådgivning i iværksætteri og entreprenørskab på tværs af uddannelsessektorer og erhverv. Aktiviteter Projektets hovedaktiviteter kan eksempelvis ligge inden for: Etablering af et samlet videnbaseret miljø for uddannelse i iværksætteri og entreprenørskab med deltagelse af uddannelsesinstitutioner, erhverv og rådgivere på iværksætterområdet Udvikling og afprøvning af nye initiativer og uddannelseskoncepter på området, der kan understøtte samarbejdet mellem uddannelse og erhverv Udvikling og afprøvning af nye undervisningsformer og - teknologier der inddrager erhvervslivet i undervisningen på alle uddannelsesniveauer At udvikle nye uddannelses- og rådgivningstilbud, der matcher behovet hos nye iværksættere både under uddannelsen og som efter- og videreuddannelses-muligheder Et vigtigt element vil være at udnytte mulighederne for synergi ved at inddrage erfaringer fra igangsatte iværksætterinitiativer eksempelvis Niels Brocks iværksætterhus, Undervisningsminsteriets Pioneruddannelse og universiteternes initiativ Next Generation samt det kommende initiativ vedrørende etablering af Det Entreprenørielle Universitet ved ét dansk universitet. Høringsudgave Side 27

199 Iværksætteri og entrepreneurskab og Vækstforums Hovedstadens erhvervsstrategi Vækstforum ønsker at styrke iværksætteres kompetencer og bidrage til at udvikle en kultur for entreprenørskab på regionens uddannelsesinstitutioner. Projektet vil styrke samspillet mellem erhverv og uddannelsesinstitutioner og skabe øget innovation og vækst i nyetablerede virksomheder. Det øger virksomhedernes overlevelseschancer og understøtter strategiens ønske om at styrke produktivitet, international konkurrenceevne og beskæftigelse i hovedstadsregionen. Deltagere Deltagere i projektet kan blandt andet være professionshøjskoler og erhvervsakademier i regionen samt øvrige uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, brancheforeninger, venturekapital, forskerparker, Væksthus Hovedstadsregionen, Københavns Erhvervscenter samt andre relevante rådgivermiljøer. Høringsudgave Side 28

200

201 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Høringsliste Hovedstadens Erhvervsudviklingsstrategi og Idekatalog sendes i høring til følgende grupper: 1. Organisationer fra erhvervsliv og arbejdsmarked 2. Videns- og uddannelsesinstitutioner 3. Regionens kommuner og KKR Hovedstaden 4. Erhvervsfremmeaktører i regionen (fx lokale erhvervskontorer, Væksthus Hovedstadsregionen, forskerparker, Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, GTSinstitutter) 5. Region Hovedstaden 6. Danmarks Vækstråd 7. Danske Regioner, øvrige regioner og regionale vækstfora 8. KL 9. Ministerier (Erhverv- og økonomi, Transport, Videnskab, Beskæftigelse, Undervisning, Klima- og energi) 10. Folketingsmedlemmer valgt i hovedstadsregionen 11. Region Skåne 12. Relevante øresunds-organisationer, bl.a. Øresundskomitéen Dato: Journal nr.:

202 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010 Sag nr. 16 Emne: Tidsplan og procedure for regnskabsaflæggelse og årsrapport bilag

203 POLITISK TIDSPLAN FOR REGNSKABSAFLÆGGELSEN 2010 Måned Dato Handling Januar mandag 31. Supplementsperioden udløber Februar Ultimo Regnskabsopgørelse foretages Marts Tirsdag 15. Formandsmeddelelse om regnskabsresultatet 2010 omkostningsbaseret FU April Torsdag 1. Specifikationer (inklusive balancen) indsendes til Danmarks Statistik Tirsdag 20. Genbevillingsgrundlag 2011 udfra foreløbigt regnskab 2010 (indarbejdes i 1. økonomirapport 2011) - FU Tirsdag 27. Genbevillingsgrundlag 2011 udfra foreløbigt regnskab 2010 (indarbejdes i 1. økonomirapport 2011) - RR Maj Tirsdag 17. Forelæggelse af samlet regnskab FU Tirsdag 24. Forelæggelse af samlet regnskab RR tirsdag 31. Årsregnskabet afgives af regionsrådet inden den 1. juni til revisionen og indsendes elektronisk til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Juni Juli August tirsdag 9. Forelæggelse af revisionsprotokolat vedr FU August Senest 15. Revisionen afgiver endelig beretning om revision af årsregnskabet til regionsrådet September Tirsdag 13. Endelig regnskab 2010 og revisionsberetning samt godkendelse af investeringsregnskaber - FU. Tirsdag 13. Redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud m.v FU Tirsdag 20. Endelig regnskab 2010 og revisionsberetning samt godkendelse af investeringsregnskaber - FU. Torsdag 30. september Årsregnskab, revisionsberetning og de afgørelser regionsrådet har truffet i forbindelse hermed sendes til tilsynsmyndigheden.

204 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010 Sag nr. 19 Emne: Finn Rudaizkys (O) midlertidige fravær 1 bilag

205 Fra: Finn Rudaizky Sendt: 12. oktober :08 Til: Emne: Ændring. Kære Helle Ulrichsen. Efter overvejelse vil jeg alligevel gerne anmode om orlov på grund af ferie. Det skal være fra og med 3. december og en måned frem. Undskyld besværet, men jeg håber det er ok. Venligst bekræft. Venlig hilsen Finn Rudaizky

206 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010 Sag nr. 20 Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Lene Kaspersen (C) -om regionens to hjertecentre bilag

207 Fra: Sendt: 18. oktober :14 Til: Helle Mathiasen Cc: Vera Qvistgaard Emne: sag til næste regionsrådsmøde i morgen om en uge. Fra den dato hvor kirurgerne forsvinder herfra forsvinder også primær PCI (seneste udmelding fra den ledende overlæge på RH) og samtidig forsvinder avancerede behandlingen af hjerterytmeforstyrrelser. Dermed er Gentofte ophørt med at fungere som center, og det er jo i direkte strid med hospitalsplanen 2007 for regionen. Hvad sker der på Gentofte, jf. Hospitalsplan for 2007 og Sundhedsstyrelsens specialeplan er der 2 hjertecentre, Riget og Gentofte? Med hensyn til svaret på, hvordan vi erstatter de 12 uddannelsesstillinger indenfor thoraxkirurgien, står det uklart, hvordan diverse hjerteafdelinger skal kunne få eksperter, når uddannelsesstederne har ligget på Rigshospitalet og Gentofte. Har Sundhedsstyrelsen taget stilling hertil? Af det sidste svar fremgår det, at der skal forhandles, hvor langt er man med dette? Gentofte Hospitals kardiologiske afdeling har gennem flere år været Danmarks 3. største hjerteafdeling og Skandinaviens 5. største. Afdelingen er højt specialiseret indenfor de fleste områder af kardiologien og vi dækker således alt indenfor følgende områder Vedhæfter en liste over, hvad Gentofte producere og vil gerne, at Regionsrådet får en forklaring på, hvordan Rigshospitalet skal kunne magte den ekstra opgave uden, at der går liv tabt. ; Iskæmisk hjertesygdom; 3400 kranspulsåre undersøgelse årligt PCI (ballonudvidelser af kranspulsårer) årligt, heraf ca 750 akutte procedurer hos patienter med blodprop i hjertet. Afdelingen modtager desuden alle patienter med hjertestop (udenfor hospital) tilhørende optageområdet for akut kranspulsåre undersøgelse og efterfølgende køling. Der foretages omkring alkohol ablationer hos patienter med genetisk hjertesygdom og obstruktion i venstre hjertekammers udløb. Elektrofysiologi; radiofrekvens behandlinger hos patienter med forkammerflimmer Som eneste hospital i regionen foretages komplekse ablationer epikardielt hos udvalgte patienter med livstruende rytmeforstyrrelser elektrofysiologiske procedurer Omkring 350 ICD implantation (defibrillatorer) samt ca 100 biventrikulære pacemaker funktionsenheder for behandling af avanceret hjertesvigt almindelige pacemakere.

208 Sengeafsnit; Stort patient flow med meget kort indlæggelsestid. Højt specialiseret sengeafsnit for patienter med infektion på hjerteklapper eller omkring hjertet Ambulatorium; 2000 nyhenviste patienter pr år (Her medregnes ikke patienter som er henvist efter indlæggelse i egen afdeling) 6000 ambulante besøgskontroller årligt tilt test for udredning af besvimelser 750 arbejdstest for udredning af hjertesygdom 200 hjerte-ct scanninger 200 hjerte-mr scanninger 6500 ultralydsscanninger af hjertet (ekkokardiografi) Regionens største produktionsenhed med den samlede korteste ventetid og stor tilgang af patienter udenfor regionen pga dette 900 ultralydsscanninger af hjertet fra spiserøret, Regionens største produktionsenhed med den samlede korteste ventetid ambulante monitoreringer af hjerterytmen, Regionens største produktionsenhed med den samlede korteste ventetid 60 oftest akutte procedure hvor livstruende ansamlinger omkring hjertet udtømmes Uddannelse; Afdelingen indgår som en af den fem afdelinger i landet hvor den væsentligste del af hoveduddannelsen i kardiologi foregår (2-3 år). I alt er der 12 samtidige uddannelses forløb Konsekvenser ved lukning af thoraxkirurgisk funktion på GEH; Uddannelsesfunktionen i kardiologi på GEH vil helt bortfalde idet kravene til den specialiserede del af uddannelses forløb kræver ansættelse ved center med thoraxkirurgisk funktion. Disse forløb vil herefter kun kunne varetages på RH og det vil forringe den samlede uddannelse med en så stor koncentration af uddannelses læger (over 20) på samme afdeling. For regionen vil det betyde at uddannelsen bliver inferiør sammenlignet med vestlige Danmark (3 uddannelsessteder) Den primære PCI funktion vil ikke kunne bevares på GEH i henhold til Danske retningslinjer og GEH vil dermed ikke længere være højt specialiseret enhed og disse forhold vil samlet set ha en klar negativ indflydelse på afdelingens overlevelse og helt klart yderligere eliminere muligheden for kardiologisk uddannelse på matriklen. Det er samtidig vanskeligt at se hele denne patient population flyttet til RH Den gængse opfattelse i dag er at radiofrekvens behandling af forkammerflimmer finder sted på afdelinger med thoraxkirurgi og denne funktion vil derfor på sigt også forsvinde fra GEH. Disse patienter kan næppe optages udover de patienter Riget allerede har. Patienter med infektion på hjerteklapper eller omkring hjertet kan ikke ligge på en afdeling uden direkte tilknytning til thoraxkirurgi, disse patienter kan ha behov for akut operation, og denne funktion vil dermed også forsvinde fra GEH. Der findes imidlertid ikke plads på RH til at absorbere disse patienter, som i yderste konsekvens vil blive spredt for alle vinde over regionens hospitaler. Der er her tale om lange indlæggelsesforløb (4-6 uger) med komplekse problemstillinger. De fleste afdelinger besidder ikke ekspertise til at forestå denne behandling og en direkte konsekvens vil være at behandlingen i regionen forringes sammenlignet med resten af DK

209 En væsentlig del af tilgangen af patienter til ultralydsfunktionen og den ambulante funktion generelt skyldes dels udredning af patienter til hjertekirurgi eller mistanke om behov for hjertekirurgi ligesom den akutte aktivitet i iskæmi funktionen bidrager til stort patient turnover. Denne funktion vil også blive betydeligt minimeret ved fjernelse af den thoraxkirurgiske funktion da det er oplagt at disse patienter ikke længere vil blive henvist. Man fjerner dermed grundlaget for en højt specialiseret og effektivt fungerende sektion med de aktuelle planer. Rigshospitalet udfører i dag kun godt 4000 ekkokardiografier årligt og har kun i meget begrænset omfang stået for udredning af patienter til hjertekirurgi. Der findes derfor ikke mulighed eller rammer for at RH overtager denne funktion på højt specialiseret niveau. Den samlede konsekvens vil være at flere højt specialiserede speciallæger vil miste patienter indenfor deres kompetence områder og i yderste instans ville disse folk naturligvis ved først givne lejlighed søge udfordringer andre steder udenfor regionen. Det vil samlet set forringe den kardiologiske service for regionens borgere med mindre der snarest laves planer for etablering af en samlet kardiologisk funktion som indeholder funktionerne for de 2 aktuelle kardiologiske centerafdelinger. Det er naturligvis også værd at bemærke, at sammenlægningen af den thoraxkirurgiske funktion på kun en matrikel vil reducere det akutte operations potentiale for østdanske patient fra aktuelle 2 operationslejer til kun 1 og dermed meget ringere en det tilsvarende i Vestdanmark (3 akutte lejer). Patienter vil komme til at betale prisen med længere ventetider og generelt dårligere behandlingstilbud og samtidig risikerer regionen at miste højt kvalificeret personale.

210 Fra: Lene Kaspersen Sendt: 4. november :11 Til: Helle Mathiasen; Helle Ulrichsen; Katja Kayser; Lars Tanderup; Morten Rand Jensen; Svend Hartling Emne: supplerende spørgsmål som lovet vedrørende ønske om at opretholde 2 hjertecentre Hvis man samler for mange funktioner på Riget, hvordan sikrer man sig - at patienterne kan få "en secon opinion"? Hvornår har man opnået en besparelse, der kan modsvare investeringerne på 72 mio. Hvor lægger man besparelserne? Hvordan vil man kunne uddanne det nødvendige antal speciallæger (thoraxkirurger)? Under disse omlægniger igen igen - vil patienter dø på ventelister, vi ved alle at flytninger og sammenlægninger kræver ekstra ressoucer. Hvor mange forventer man vil dø? gjorde jeg Regionsrådet opmærksom på 2 områder, hvor jeg med mine kompetencer kan se, at det ikke udvikler sig optimalt hverken nu eller fremover. Apoplexibehandling, hvor man kun kan blive behandlet, hvis man kan lokke blodproppen til at indfinde sig i normal arbejdstid - det er uacceptabelt, Riget og Glostrup bør i skift kunne køre i døgndrift - med fjernelse af blodpropper i hjernen. Jeg skal stadig beklager, at der i hsoptalsplanen 2007 under fremtige struktur for kardiokirurgi, står specificeret neurokirurgi i stedet - men tilfældigvis står der så noget om dele af det på side 59 i hospitalsplanen Sundhedssstyrelsen specialelplanlægning anbefaler 2 hjertecentre - det samme gør hospitalsplanen hvor der på side 59 står: " Specialefunktionen varetages uændret på Rigshospitalet og Gentofte Hospital med satelitfuntkion på Bispebjerg og Hillerød Hospitaler. Visitation og fastlæggelse af behandlingsregimer for den højt specialiserede cardiologi sker i tæt samarbejde mellem Rigshopitalet og Gentofte Hospital incl. etablering af fælles hjertemedicinsk visitation." Hvordan hænger det sammen med, at man har antaget 2 hjerteoverlæger på Herlev? venlig hilsen Lene Kaspersen

211 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010 Sag nr. Emne: bilag

212 Fra: Bent Larsen Sendt: 30. oktober :27 Til: Vibeke Storm Rasmussen Cc: Helle Ulrichsen; Helle Mathiasen Emne: psykiatri På vegne af Venstres gruppe vil jeg gerne anmode om nedenstående dagsordenspunkt til næste regionsrådsmøde: Ifølge Politiken den 28. oktober viser en opgørelse fra Danske regioner, at 69 børn pr. 1. juli 2010 har stået på venteliste i mere en et år for behandling af psykiske sygdomme. Otte af børnene har ventet mere end 2 år og to børn har ventet mere end 3 år. Alle 10 børn kommer fra Region Hovedstaden det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. Samtidig nævnes i artiklen, at Hejmdal Privathospital på Frederiksberg har ledig kapacitet. Når fristen på 2 måneder er overskredet, har barnet ret til at modtage tilbud om undersøgelse eller behandling på et privathospital. Venstres gruppe vil gerne foreslå, at disse 10 børn øjeblikkeligt bliver behandlet på Hejmdal Privathospital eller andet privathospital. Samtidig vil vi gerne vide, hvorfor dette ikke er sket for længst samt have oplyst, om børnenes forældre er blevet orienteret om deres rettigheder til frit at vælge, når ventetiden overstiger to måneder. Derudover vil vi gerne have oplyst, hvor mange børn fra Region Hovedstaden, der ud over de 10 har ventet i mere end 2 måneder. Pva Venstres gruppe Bent Larsen

213 Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg København Ø. Telefon Direkte Fax Mail psykiatri@regionh.dk Web Ref.: Helle Hartmann-Madsen Dato: 15. oktober 2010 Bidrag fra Region Hovedstadens Psykiatri til besvarelse af SUU alm. del spm. 878 vedr. ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien Spørgsmål 878 I forlængelse af svaret på SUU alm. del spm. 804, hvori er opgjort, hvor mange der venter hhv. over og under 2 måneder på at komme i behandling, ønskes oplyst, hvor mange af de i børne- og ungdomspsykiatrien, der pr. 1. juli 2010 havde ventet mere end 2 måneder, som har ventet a) mere end 1 år b) mere end 2 år c) mere end 3 år d) mere end 4 år e) mere end 5 år I Region Hovedstadens Psykiatri var der pr. 1. juli 326 børn og unge, som havde ventet mere end 2 mdr. på første undersøgelse/behandling (jf. tabel 1). Tabel 1. Antal personer i Børne- og Ungdomspsykiatrien, som venter på første undersøgelse/behandling Pr. 1. juli 2010 Antal personer, som har ventet 0-1 mdr. (0-30 dage) 315 Antal personer, som har ventet 1-2 mdr. (31-60 dage) 129 Antal personer, som har ventet 2-3 mdr. (61-90 dage) 76 Antal personer, som har ventet 3-6 mdr. ( dage) 153 Antal personer, som har ventet 6-12 mdr. ( dage) 62 Antal personer, som har ventet i mere end 1 år (366 dage +) 25 Antal personer, som har ventet i mere end 2 år 8 Antal personer, som har ventet i mere end 3 år 2 I alt 770

214 Heraf har 25 ventet mere end 1 år. De hhv. 8 og 2 patienter, der har ventet mere end hhv. 2 og 3 år, har det ikke har været muligt at komme i kontakt med trods flere henvendelser. De har fået et privat tilbud, men har ikke meldt tilbage desangående. Disse burde være blevet registreret som værende passivt ventende og betragtes således ikke som aktivt ventende. Side 2

215 Sundhedsudvalget SUU alm. del Svar på Spørgsmål 878 Offentligt Slotsholmsgade DK-1216 København K T F M im@im.dk W Folketingets Sundhedsudvalg Dato: 25. oktober 2010 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMJLI Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundhedsudvalg har den 30. september 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 878 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sara Cekic (SF). Spørgsmål nr. 878: I forlængelse af svaret på SUU alm. del - spørgsmål 804, hvori er opgjort hvor mange der venter hhv. over og under 2 måneder på at komme i behandling bedes ministeren oplyse hvor mange af de 1649 der havde ventet mere end 2 måneder pr. 1. juli 2010, der har ventet: a) mere end 1 år, b) mere end 2 år, c) mere end 3 år, d) mere end 4 år og e) mere end 5 år. Svar: Jeg skal indledningsvist gøre opmærksom på, at det af min besvarelse af spørgsmål 804, stillet af Sundhedsudvalget den 30. august 2010, fremgik, at havde ventet mere end 2 måneder pr. 1. juli For at få oplyst, hvor mange der pr. 1. juli 2010 havde ventet i mere end hhv. 2 år, 3 år, 4 år og 5 år er der indhentet oplysninger fra de fem regioner. Regionerne har overfor mig oplyst, at af de 1.264, der pr. 1. juli 2010 havde ventet mere end 2 måneder, havde 69 personer ventet mere end 1 år. De 69 personer fordeler sig med 35 i Region Hovedstaden, 0 i Region Sjælland, 0 i Region Syddanmark, 28 i Region Midtjylland og 6 i Region Nordjylland. Antal personer som venter på undersøgelse/behandling i b & u-psykiatrien > 1 år > 2 år > 3 år > 4 år > 5 år I alt Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland I alt Kilde: Særskilt indberetning fra regionerne til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Ud af de 69 personer havde 8 ventet mere end 2 år, og 2 mere end 3 år. Der er tale om personer i Region Hovedstaden. I ingen af regionerne er der personer, der havde ventet mere end hhv. 4 år og 5 år.

216 Side 2. /. Jeg har til brug for min besvarelse samtidig anmodet Danske Regioner om en udtalelse. Jeg vedlægger som supplement til min besvarelse Danske Regioners bidrag af 12. oktober Heri er opgjort, hvor mange der pr. 1. juli 2010 havde ventet mellem 2 måneder og 1 år, fordelt på intervallerne 0-1 måned, 1-2 måneder, 2-3 måneder, 3-6 måneder og 6-12 måneder. Det fremgår af Danske Regioners bidrag, at Danske Regioner i forbindelse med besvarelsen af dette spørgsmål har anvendt en ny praksis, ved at sende ventetidsopgørelserne som afviger fra de kategorier, som Danske Regioner hidtil har offentliggjort. Med venlig hilsen Tina Nedergaard / Jesper Lihn (fungerende Indenrigs- og Sundhedsminister)

217 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. november 2010 Sag nr. 22 Emne: Analyse af den centrale administrative organisering bilag

218 Region Hovedstaden Den centrale administrative organisering 21. juni 2010 Malene Hansen Analyse af den centrale administrative organisering Analysens afsæt, hovedsigte og optik Med dette oplæg sættes fokus på Region Hovedstadens centrale administrative organisering og dens virkemåde. Analysens hovedoptik vil være at belyse den centrale administrative organisations betjening af Regionsråd, Forretningsudvalg, politiske udvalg og Regionsformand, samt hvordan regionens organisering, styring og overordnede ledelse kan understøtte og styrke overordnet strategisk ledelse og effektiv styring af administrationen. Analysen tager afsæt i en Region Hovedstaden, der nu er igennem den store fusions- og organisatoriske opbygningsfase, og hvor de lange strategiske linjer på en række hovedområder nu er lagt ud. Det gælder senest aftalen om Hospitals- og Psykiatriplan 2020, det gælder erhvervsudviklingsstrategien, strategierne for infrastruktur og for uddannelse, mv. Med dette grundlag er Region Hovedstaden i egentlig drift, men også inde i en fase, hvor den politisk arbejdende region skal udvikles og konsolideres som aktør regionalt som den stærke politiske partner i Øresundsregionen, nationalt som et vægtigt politisk organ i samspillet til stat og kommuner. Analysen tager afsæt i dette flerdobbelte perspektiv. Analysens hovedsigte er dermed at belyse og fremlægge forslag til, hvordan den administrative organisation bedst muligt kan understøtte den politiske styring, ledelse og udvikling af Region Hovedstaden. God politisk betjening En organisations evne til at levere god politisk betjening beror på flere faktorer, der indgår i samspil. Det er konsulenternes afsæt, at den gode politiske betjening derfor må anskues fra flere vinkler. Dermed vil analysen give bud på såvel de håndfaste organisatoriske, som de blødere kulturelle og procesmæssige sammenhænge: Hvordan understøtter den eksisterende organisering den politiske betjening og kan der i dette perspektiv fremlægges forslag til evt. relevante organisatoriske justeringer? Hvordan og i hvilken grad understøtter organisationens kultur og ledelsesfokus den politiske betjening og kan der i dette perspektiv fremlægges forslag til, hvordan organisationen kan styrke relevant sammenhæng og samspil mellem organisationens indsatser omkring den løbende drift, dens effektivisering og udvikling, og de politiske processer?

219 Region Hovedstaden Analyse af den centrale administrative organisering Regionens opgavefelt en udfordring og et afsæt for analysen Konsulenterne er opmærksomme på, at regionens opgavefelt udgør såvel en grundlæggende udfordring som et vigtigt afsæt for analysen. Det meget store sundhedsområde udgør den ene markante pol, båret af et stærkt fokus på hverdagens produktion og udvikling af de faglige ydelser. Den anden pol udgøres af opgaveområder, hvis fællesnævner er den strategiske opgave at samle en region. Disse områder er ikke i samme grad båret af et stærkt driftsfokus, men må i højere grad identificeres gennem områdernes evne til at skabe og sikre udvikling og samspil i dialog - internt i regionen som ikke mindst også eksternt i forhold til stat, kommuner, videns- og erhvervsvirksomheder og andre interessenter. Dette afsæt betyder, at analysens tilgang vil være forskellig: I forhold til det meget store sundhedsområde vil fokus være på, hvordan de (potentielt) politiske sager løftes relevant ud af driften; med et billede, hvordan det politiske guld vaskes ud af bækkens store produktion af sand og grus I forhold til den store portefølje af øvrige strategiske opgaveområder vil fokus være på hvordan områderne relevant kan understøtte synergi og samspil, såvel i de interne processer i regionen som i samspillene udadtil I arbejdet belyses særligt, hvordan Regionens organisering, styring og overordnede administrative ledelse ( regionrådsformand,koncerndirektion,stabsdirektører og virksomhedsdirektioner) kan understøtte og styrke overordnet strategisk ledelse og effektiv styring af organisationen evnen til at se, arbejde og udvikle på tværs af den store organisations mange opgaveområder organisationens evne til at arbejde innovativt og med den store organisations særlige trækkraft indgå i offensive samspil med eksterne parter, det være erhvervsliv som forskningsinstitutioner eller andre offentlige myndigheder I analysen holdes fokus på organisering og samspil i og mellem aktørerne i den samlede koncernledelse, dvs. koncerndirektion, virksomheds- og stabsdirektører. Det bemærkes i denne forbindelse, at der sikres et hensigtsmæssigt samspil til de igangværende analysearbejder, der vedrører organisering og ressourceforbrug i hospitalernes administrationer (implement-analysen) Analysens faser i kort form Konsulenterne foreslår, at analysen tilrettelægges i tre faser: side 2

220 Region Hovedstaden Analyse af den centrale administrative organisering En forberedende fase, hvor konsulenterne gennem dialoger med ledere og medarbejdere i organisationen analyserer og belyser den ovenfor beskreven temaer med henblik på at identificere relevante indsatsområder, dvs. forslag til indsatser rettet mod f.eks. organisering, samarbejdsstruktur, ledelse, kommunikation, mv., der opsamles i et kort foreløbigt analysenotat. Med afsæt i de identificerede indsatsområder gennemføres en interviewrække med Forretningsudvalgets medlemmer og med udvalgsformændene med henblik på en yderligere uddybning og nuancering af relevante fremadrettede indsatser. På denne baggrund færdiggør konsulenterne deres analyse, der afleveres til forretningsudvalget i form af en rapportering, der i stram form opsamler konsulenternes vurdering af status, men har sin hovedvægt på anbefalinger til fremtidige indsatser det være organisatorisk, kulturelt og ledelsesmæssigt, i forhold til den politiske betjening. Analysens timing Konsulenterne tilrettelægger i dialog med ledelsen (rådsformand og koncerndirektion) analysens første fase - dialogen med ledere og medarbejdere i organisationen således, at denne gennemføres i august og første halvdel af september måned. På baggrund heraf tilrettelægges i dialog med ledelsen de politiske interviews, så disse vil kunne gennemføres umiddelbart efter budgetvedtagelsen. Dette vil indebære, at analysen vil kunne afleveres til Forretningsudvalget i første halvdel af oktober måned. Afsluttende bemærkninger Lundgaard Konsulenterne vil gøre hvad vi kan for gennem analysearbejdet at bidrage til grundlaget for en udvikling af Region Hovedstaden som politisk ledet organisation. Analysearbejdet varetages af direktør, cand.jur. Malene Hansen (ansv.), partner, cand.tecn. soc. Ole Bladt-Hansen og evt. yderligere partnere fra Lundgaard Konsulenterne. Vi ser frem til at indgå i en nærmere dialog om analysearbejdet. Venlig hilsen Malene Hansen Direktør i Lundgaard Konsulenterne side 3

221 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening en analyse Første delrapport 28. oktober 2010 Ole Bladt-Hansen og Malene Hansen

222 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening Indhold: 1.Analysen og dens baggrund Analysens fokus og hovedoptik Konsulenternes tilgang og arbejdsform - Region H, version Region H, version 2.0 modeller og optik Tre fokuseringer på Region H, version Region H som styringskæde Afrapportering i 2 tempi Hovedkonklusioner og -forslag, første delrapport Region H som politisk ledet organisation Organisationens kapacitet til koordination og helhedsorienteret indsats Styring, ledelse og sammenhæng i koncernen Region H Region H s tilblivelse: lovgrundlag, centrale beslutninger og styringsmæssige valg Lovgrundlaget under Regionernes politiske arbejde Den administrative organisering af Region H Region H som politisk ledet organisation Politisk ledelse og styring Regionsrådet det politiske fundament og en politisk platform Regionsrådsformanden funktion og arbejdsvilkår Forretningsudvalgets rolle og arbejdsvilkår Årshjul for det politiske arbejde et centralt strategisk planlægningsværktøj De midlertidige udvalg fora med større perspektiv Alternative mødeformer høringer, mv De politiske følgegrupper vedr. hospitalsbyggerierne Tilbud om kompetenceudvikling for politikere Koncerndirektionen koblingsled og flaskehals Den politiske betjening i forbindelse med møder, spørgsmål, mv Styrkelse af organisationens kapacitet til koordination og helhedsorienteret indsats Koncerndirektionens rolle og opgaver Koncerndirektionen som en enhedsdirektion Koncerndirektionens strategiske styrings og ledelsesværktøjer Koncernstabenes placering og funktion i organisationen Koncernstabenes indbyrdes samspil, møde og samarbejdsstrukturer Samspillet mellem koncernstabe og virksomhederne Koncernstabenes organisering Styring, ledelse og sammenhæng i koncernen Region H Overvejelser omkring virksomhedsbegrebet i et koncernperspektiv Den samlede koncernledelse en vanskelig størrelse Den udvidede direktion et forum med koncernstyringspotentiale Overvejelser om virksomhedsstruktur, ledelse, styring og samspil side 2

223 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening 1. Analysen og dens baggrund 1.1. Analysens fokus og hovedoptik Analysens hovedsigte er at belyse og fremlægge forslag til, hvordan den administrative organisation bedst muligt kan understøtte den politiske styring, ledelse og udvikling af Region Hovedstaden. Det belyses særligt, hvordan Regionens organisering, styring og overordnede administrative ledelse (regionrådsformand, koncerndirektion, stabsdirektører og virksomhedsdirektioner) kan understøtte og styrke overordnet strategisk ledelse og effektiv styring af organisationen evnen til at se, arbejde og udvikle på tværs af den store organisations mange opgaveområder organisationens evne til at arbejde innovativt og med den store organisations særlige trækkraft indgå i offensive samspil med eksterne parter, det være erhvervsliv som forskningsinstitutioner eller andre offentlige myndigheder Konsulenternes tilgang og arbejdsform - Region H, version 2.0 Analysen tager afsæt i en Region H, der nu er igennem den store fusions- og organisatoriske opbygningsfase, og hvor de lange strategiske linjer på en række hovedområder nu er lagt ud. Det gælder senest aftalen om Hospitals- og Psykiatriplan 2020, det gælder erhvervsudviklingsstrategien, strategierne for infrastruktur og for uddannelse, mv. Med dette grundlag er Region H i drift, men fortsat i udvikling som koncern. Samtidig er organisationen nået ind i en fase, hvor den politisk arbejdende region skal udvikles og konsolideres som aktør regionalt som den stærke politiske partner i Øresundsregionen, nationalt som et vægtigt politisk organ i samspillet til stat og kommuner. Analysen tager afsæt i dette flerdobbelte perspektiv. Rapporteringen tegner perspektiverne for styring og ledelse af og i en Region H, version 2.0, og tilgangen i rapporteringen er dermed fremadrettet, men trækker på de erfaringer, som er indhentet i regionens første leveår. Konsulenternes fundament under analysen består af skriftlige materialer i form af politikker, strategier, rapporter, dagsordener, forretningsgangsbeskrivelser, mv., samt ikke mindst af en lang række gruppe- og enkeltinterviews med regionsrådsmedlemmer, direktører, ledere og nøglemedarbejdere i organisationen, såvel fra koncern- og stabs- som fra virksomhedsniveau. På dette grundlag fremlægger konsulenterne i denne første del- 1 Analysens kommissorium er vedtaget af Forretningsudvalget i møde den 22. juni side 3

224 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening rapport hermed vurderinger og fremadrettede forslag, der tager sigte på den videre udvikling af Region H. Hovedfokus er i denne første delrapport på regionen som politisk ledet organisation og på organisationens kapacitet til koordination, mv., mens styring, ledelse og sammenhæng i den samlede koncern fylder mindre i denne del. Også i anden delrapport vil alle tre fokuseringer blive belyst, men her med hovedvægt på styring, ledelse og sammenhæng i den store koncern, jfr. nedenfor. 2. Region H, version 2.0 modeller og optik Region H kan karakteriseres på mange måder, f.eks. som en politisk ledet organisation, som Danmarks måske største selvstændige offentlige organisation, som en koncern, som en gigantisk og fagligt højt specialiseret driftsorganisation, osv. Det er alle relevante synsvinkler på det daglige liv i og omkring Region Hovedstaden. Der er dermed mange forskellige konkurrerende og supplerende tilgange og rationaler. Der spilles på mange forskellige arenaer på samme tid. Der tegnes mange forskellige billeder af virkeligheden og det skaber behov for at vælge optikker, der kan gøre det muligt at stille skarpt. Afsættet for denne analyse er dermed, at organisation, ledelse og styring må belyses gennem et antal bevidst valgte optikker. Dermed fokuseres på bestemte sider, rationaler og dilemmaer, mens der sker et fravalg af andre, der lige så vel kunne belyses Tre fokuseringer på Region H, version 2.0 Denne rapportering tegner perspektiver for styring og ledelse af og i en Region H, version 2.0. Tilgangen er dermed fremadrettet og sætter tre fokuseringer, der alle illustreres gennem de nedenfor drøftede modeller af Region H som henholdsvis hierarki og styringskæde. De tre fokuseringer er Regionen som politisk ledet organisation. Det handler bla. om det politiske niveaus vilkår og muligheder for at varetage den politiske ledelses- og styringsopgave i relevant samspil til organisationen Organisationens kapacitet til koordination og helhedsorienteret indsats. Det handler bla. om koncerndirektionens og stabsfunktionernes samspil til såvel det politiske niveau som til den øvrige organisation Styring, ledelse og sammenhæng i koncernen Region H. Det handler bla. om virksomhedernes placering, ansvar og position, den samlede koncern samt om samspillene mellem virksomheder og koncerndirektion Konsulenternes afsæt for valget illustreres gennem en model, der beskriver den styringskæde, som binder den samlede organisation sammen; mellem Regionsrådet og det politiske niveau, over koncerndirektionen som koblingsled til virksomhederne og retur. Modellen beskrives her kort som afsæt for den videre analyse. side 4

225 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening 2.2. Region H som styringskæde Organisationer illustreres ofte som et hierarki. Region H kan grafisk illustreres som et hierarki med regionsrådet som den overordnede politiske ledelse, koncerndirektionen som det niveau, som sikrer sammenhæng i den store organisation, og virksomhederne Regions rådet Virksomheder som det niveau, hvor organisationens produktion finder sted. I det følgende bruges hierarkibegrebet først og fremmest for at understrege, at Region H på sit nuværende udviklingsstade arbejder meget hierarkisk, men også i en tydeligt lagdelt organisation, hvor der er god plads til udvikling af selvstændige kulturer og rationaler på de tre niveauer. I den videre analyse drøftes de muligheder og udfordringer, som ligger i styring og ledelse i det meget store hierarki. Konsulenterne er her ikke mindst opmærksomme på de særlige udfordringer, som den meget store organisation giver, ikke mindst i forhold til skabelse af fællesskab, oplevelse af involvering og medansvar, mulighed for overblik og relevant koordination og styring. For at kunne beskrive disse styrings- og ledelsesmæssige udviklingsperspektiver og dilemmaer vælger konsulenterne en yderligere og mere dynamisk tilgang til beskrivelsen af Region H. Regionen beskrives gennem en styringskæde, der illustrerer den styrings- og ledelsesmæssige kommunikation mellem de to hovedaktører i organisationen Region H: Regionsrådet og virksomhederne, med koncerndirektion og ledelse som de elementer, der formidler sammenhængen. Virksomheder Regionsrådet Koncerndirektion og -ledelse rådet Koncerndirektion Modellen illustrerer de tre styringsmæssige aktører og tydeliggør betydningen af styrings- og ledelsesmæssig kommunikation og samspil (samtaler, beslutninger, budgetvedtagelser, rapporteringer, mv.), som det, der skaber sammenhæng i den store organisation. I den videre analyse trækkes på denne model i forhold til drøftelsen af vilkår, muligheder og udfordringer i forhold til formidling af ikke mindst politik og faglighed i den meget store organisation. side 5

226 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening Det er konsulenternes udgangspunkt, at Region H s legitimitet og bæredygtighed som politisk ledet organisation og som samlet koncern i meget høj grad er afhængig af, at disse samspil opleves relevante og velfungerende gennem hele styringskæden. Dermed bliver vilkår og kulturer for kommunikation om styring og ledelse mellem politik og organisation og mellem koncern og virksomheder helt centrale temaer Afrapportering i 2 tempi Det er aftalt, at analysen afrapporteres i to tempi. I denne første delrapport sættes fokus på Regionen som politisk ledet organisation. Det indebærer, at først og fremmest dette tema samt temaet koordination og helhedsorienteret indsats vil fylde i den første delrapport, mens det tredje tema, sammenhængskraften i koncernen, alene tegnes op. I anden delrapport sættes særligt fokus på koncernperspektivet og dermed på organisering, styring, ledelse og koordination i den samlede organisation. Rapporteringernes indbyrdes sammenhæng kan grafisk beskrives således: Første delrapport Anden delrapport Regionen som politisk ledet organisation Koordination og helhehedsorienteret indsats Styring, ledelse og sammenhæng i koncernen 3. Hovedkonklusioner og -forslag, første delrapport I det følgende resumeres konsulenternes centrale konklusioner og forslag i helt kort form: 3.1. Region H som politisk ledet organisation Politisk ledelse og styring sker dels gennem politiske beslutninger i konkrete sager, i budgettet og i planer og strategier, dels gennem en løbende struktureret dialog mellem det politiske og organisatoriske niveau. Det generelle billede er, at Region H er rigtig godt på vej; der er fine eksempler på gode politiske processer og velfungerende samspil mellem politik og organisation, men der peges også på dilemmaer og styringsmæssige udfordringer, som endnu ikke har fundet hensigtsmæssige løsninger. Konsulenterne foreslår på denne baggrund bla.: side 6

227 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening at der etableres en styrket pressefunktion, der er til rådighed omkring rådsformanden og forankres i tæt samspil til betjeningen af de politiske fora i øvrigt at forretningsudvalg og koncerndirektion drøfter og fastlægger principper for samspillet, evt. i form af et kodeks for politisk/organisatorisk samspil samt udviklingen af årshjul for det politiske arbejde at der sker en gennemgang af forelæggelsespraksis til forretningsudvalget med henblik på en mulig reduktion af sagsomfanget at forretningsudvalget vurderer behov og muligheder for en udvikling af budgetprocessen, herunder i forhold til en tidligere involvering af det politiske niveau, samt at der sættes fokus på den gode dagsorden, således at denne så vidt muligt er selvbærende, og at dagsordener fortsat udsendes på papir, men samtidig elektronisk, samt at alt bilagsmateriale fremover alene formidles elektronisk. Konsulenterne forslår omkring de midlertidige udvalg og de politiske følgegrupper bla. at regionsrådet overfor organisation og omverden tydeliggør, at udvalgene, indenfor de særlige lovgivningsmæssige rammer, arbejder med politiske temaer og strategier, der kan have endog meget langt perspektiv Konsulenterne vurderer, at der er behov for at give udvalgene flyvehøjde, og at kommissorierne her er af stor betydning. Konsulenterne vurderer, at kommissorier, der formuleres rummeligt, giver bedre plads til politikskabelse end kommissorier, der formuleres meget konkret. Samtidig er vigtigt, at kommissorierne indeholder en forpligtelse ikke blot til afrapportering, men til udarbejdelse af egentlige politiske oplæg. Udvalgenes manglende forvaltningsansvar betyder, at udvalget dermed ikke løbende tilføres faglig og ledelsesmæssig styringsinformation fra området. Det betyder, at skabelse og vedligeholdelse af den faglige klangbund under udvalgenes politiske arbejde skal ske ad anden vej. Konsulenterne foreslår med dette afsæt bla. at der udvikles og deles viden om mere dialogbårne arbejdsformer, der kan øge samspil mellem politikere og virksomheder/faglighed, og dermed styrke såvel den politiske signalgivning indadtil som de faglige og ledelsesmæssige tilbagespil, samt brugen af høringer udvikles Konsulenterne foreslår endelig at regionsrådet drøfter muligheden for at lade udvalgene varetage opfølgning på de politiske initiativer, der ligger indenfor udvalgenes kommissorier, samt at regionsrådet ved nedsættelsen af midlertidige udvalg overvejer mulighederne for - evt. for en periode - at supplere udvalgene med eksterne medlemmer Konsulenterne foreslår i relation til de politiske følgegrupper omkring hospitalsbyggerierne, side 7

228 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening at der sker en tydeliggørelse af følgegruppernes rolle, opgave og ansvar i samspillet til virksomhederne og den professionelle projektstyring og ledelse, samt at det analyseres, hvordan overordnet koordination, styring og ledelse af disse projekter kan sikres fornøden ledelseskraft på koncernniveau. Konsulenterne foreslår videre i forhold til de politiske arbejdsvilkår og værktøjer generelt, at der i dialog med de politiske grupper tilbydes regionsrådsmedlemmerne en række kursustilbud, rettet mod f.eks. mødeledelse, det regionale budget, styrelsesret, særligt i forhold til medlemmets rettigheder og pligter, mv. Konsulenterne foreslår i relation til den politiske betjening i øvrigt, at der arbejdes med modeller, hvor udvalgenes betjening suppleres af en bredere kreds, herunder af stabsdirektørerne, evt. suppleret af disses enhedschefer og i relevant omfang af virksomhedsdirektører, samt at der iværksættes en kompetenceudviklingsindsats i forhold til politisk betjening, herunder dagsordensproduktion, mv Organisationens kapacitet til koordination og helhedsorienteret indsats Koncerndirektionen bærer det store ansvar og anerkendes fra alle sider for, at Region H nu er etableret som organisation og koncern. Koncerndirektionen har haft og har et meget fast greb i styring og ledelse af den store koncern. Koncerndirektionen arbejder i dag konkret, koordinerende og i dybden i forhold til mange sager. Organisationen fungerer i dag som en meget hierarkisk arbejdende organisation med en relativt lav delegationsgrad. Det betyder, at koncerndirektionen kan blive flaskehals for beslutningsprocesserne, og at koordination af opgaver med tværgående indhold ofte sker sent i forløbet, med risiko for, at justering og korrektion kan være vanskelig eller kostbar. Samtidig betyder det, at koncerndirektionen har for ringe mulighed for at tilrettelægge og indgå offensivt i strategiske processer og samspil til det politiske system som til stabe og virksomheder. Det er efter konsulenternes vurdering afgørende for den videre udvikling af regionens styring og ledelse, at koncerndirektionen får mulighed for at arbejde på et sådant mere strategisk niveau. Konsulenterne foreslår bla., at princippet om enhedsdirektionen fastholdes og udvikles, så den styrker og understøtter direktionen som strategisk forum og som aktør i dialogen med såvel koncernens virksomheder som det politiske niveau, samt at koncerndirektionen prioriterer og udmelder et antal strategiske arbejdsformer/værktøjer som fælles kommunikations-, styrings- og ledelsesværktøjer i koncernen. side 8

229 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening Det helt overvejende billede af koncernstabene er i dag, at de leverer ydelser på et fagligt højt niveau. Virksomhederne generelt er tilfredse med de ydelser, de modtager fra stabsfunktionerne. I forhold til stabene er den meget hierarkisk fungerende organisation meget tydelig. Den ledelsesmæssige og styringsmæssige kommunikation til og fra stabene sker helt overvejende via en koncerndirektør, der dermed fungerer som bestiller, modtager og koordinerer eller videreformidler stabens ydelse. Derimod er ledelses- og styringsmæssige samspil og koordination direkte mellem stabe indbyrdes eller mellem stabe og virksomheder mindre veludbyggede. Samtidig er koncernstabenes placering og funktion i styringskæden ikke klar. Konsulenterne foreslår derfor bl.a., at det dagsordenssættes, at alle koncernstabe er til for at understøtte enhedsorganisationen Region H., at stabene er forpligtede på et helhedssyn og på at være initiativtagende til indbyrdes koordination og relevant samarbejde. Koncernstabene er netop stabe, og dermed ikke en del af det ledelsesmæssige hierarki mellem koncerndirektion og virksomhedsdirektør. Til gengæld er koncernstabene koncerndirektionens vigtigste støttetropper, og samspillet mellem koncerndirektion og koncernstabe dermed en helt central faktor i bestræbelserne på at skabe mere rum til koncerndirektionens strategiske indsats. Konsulenterne foreslår derfor bla., at der sker en tydeliggørelse af koncernstabenes organisatoriske placering samt af stabens generelle ansvar, initiativ- og koordinationsforpligtelser i forhold til koncerndirektionen Konsulenterne foreslår ikke ændringer i stabsstrukturen, dog således, at der sker en tilpasning af Koncern Kommunikation samt en udredning af perspektiverne ved en sammenlægning af Koncern Miljø og Koncern Regional Udvikling Styring, ledelse og sammenhæng i koncernen Region H I forbindelse med dannelsen af Region Hovedstaden blev det præciseret, at virksomhederne er Region Hovedstadens fundament. Virksomhedsledelsen på den enkelte virksomhed er velbeskrevet fra skuldrene og ned. Det er da også konsulenternes oplevelse, at der blandt virksomhedslederne er høj grad af klarhed omkring det råderum, som virksomhedsledelsen har i forhold til egen virksomhed. Derimod er perspektivet på virksomhedernes rolle, opgaver og ansvar i et koncernperspektiv underbelyst. Konsulenterne foreslår derfor at der, med baggrund i de erfaringer, der er indhentet i regionens første leveår, nu må sættes fokus på virksomhedens rolle og forpligtelser som en del af den samlede koncern, at formål og anvendelse af størrelsen af den samlede koncernledelse revideres, samt side 9

230 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening at formål, opgaver og ansvar i udvidet direktion præciseres, så udvidet direktion tydeligt ansvarliggøres omkring ansvar og opgaver, som hidtil har været tillagt den samlede koncernledelse. 4. Region H s tilblivelse: lovgrundlag, centrale beslutninger og styringsmæssige valg En analyse af potentialer og udviklingsmuligheder for styring og ledelse i og af Region H må naturligt tage udgangspunkt i de beslutninger, som blev truffet i forbindelse med regionens dannelse. Det gælder det lovgrundlag, som skabte regionerne som en organisation med en helt ny og hidtil uprøvet politisk ledelses- og styringsform, og den udmøntning heraf, som efterfølgende har fundet sted i Region Hovedstaden. Og det gælder beslutningerne omkring opbygning, styring og ledelse af regionen som organisation Lovgrundlaget under Regionernes politiske arbejde Regionerne og dermed Region Hovedstaden er som politisk niveau en nydannelse i Danmark. Et regionalt niveau, der adskiller sig markant fra de hidtil kendte kommunale og amtskommunale strukturer; med et markant andet styrings og finansieringsgrundlag, en bunden opgavepalet og ikke mindst nye rammer og spilleregler for det politiske virke. Dermed skal der også i forhold til den politiske styring og ledelse trædes nyt land. Styringsmæssigt indtager Regionsformanden en placering, der kan sammenlignes med en borgmester, og Forretningsudvalget varetager de opgaver, som i en kommune er tillagt økonomiudvalget. Derimod er det ikke herudover muligt at nedsætte stående udvalg til varetagelse af driftsmæssigt ansvar for et opgaveområde. Det betyder, at ansvaret for forvaltningen af Regionens opgaver ligger i Forretningsudvalg og Regionsråd, idet regionsrådet i sin styrelsesvedtægt bestemmer, i hvilket omfang Forretningsudvalget skal varetage andre opgaver på Regionsrådets vegne. Regionsrådet har desuden mulighed for at nedsætte særlige midlertidige, dvs. 2-årige, udvalg med vederlæggelse. Udvalgene er underlagt en række begrænsninger i forhold til deres funktion, idet de skal være nedsat til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner. Udvalgene har ikke egentlig indstillingsret. Endvidere har regionsrådet nedsat en række følgegrupper, dialogfora, mv., jfr. nedenfor. Ligesom regionsrådet efter loven sidder for bordenden i Kommunekontaktudvalget, er en central aktør i Vækstforum, mv. side 10

231 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening 4.2. Den administrative organisering af Region H Den administrative opbygning af Region H fandt sted under politisk ledelse af forberedelsesudvalget, og videreførtes efter valget af det første regionsråd. Blandt de centrale stiftelsesdokumenter udgør direktionens notat Overordnet administrativ organisering i Region Hovedstaden fra juni 2006, udarbejdet efter delegation fra forberedelsesudvalget, hjørnestenen i opbygningen af Region H som organisation. I dokumentet fastlægges principperne for den administrative organisering af Region H som en koncern, en enhedsorganisation med en koncerndirektion og en koncernledelse. Her beskrives forståelsen af de enkelte organisatoriske aktører, deres opgaver og ansvar, og her placeres virksomhederne som Region H s fundament. Dokumentet og dets principper har liv; det omtales og anvendes flittigt i drøftelserne af organisation og styring i regionen. Dokumentet danner, sammen med regionsrådets ledelsespolitik fra 2007 og vedtagelsen af mission, vision og værdier fra 2008, grundlaget for regionens administrative styring og ledelse, der bygger på bla. dialogbaserede aftaler mellem koncerndirektion og virksomheder 2. Der er senere gennem regionsrådets vedtagelser af hospitalsplan og andre planer, årlige budgetter, mv. sket ændringer og tilpasninger blandt virksomhederne, ligesom der også er sket justeringer i stabsstrukturen. Principperne bag den overordnede administrative organisering er imidlertid formelt set uændrede, om end organisationen, som det vil fremgå nedenfor, de facto på en række felter har udviklet sig ad andre spor end oprindeligt tænkt. 5. Region H som politisk ledet organisation Politisk ledelse og styring sker ad to hovedspor: Dels gennem politiske beslutninger i konkrete sager, i budgettet og i planer og strategier, dels gennem en løbende struktureret dialog mellem det politiske og organisatoriske niveau. I dialogen med regionsrådsmedlemmer og ledere diskuteres begge hovedspor. Det generelle billede er, at Region H på lange stræk er rigtig godt på vej; der er fine eksempler på gode politiske processer og velfungerende samspil mellem politik og organisation, men der peges også på dilemmaer og styringsmæssige udfordringer, som endnu ikke har fundet hensigtsmæssige løsninger. I det følgende fremdrages dels en række eksempler på forløb og arbejdsformer, der opleves meget velfungerende, dels gives en række bud på håndtering af en række af de dilemmaer, som af politikere og/eller organisation opleves påtrængende. 2 De dialogbaserede aftaler som styringsinstrument behandles nærmere i anden delrapport side 11

232 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening 5.1. Politisk ledelse og styring Det generelle billede blandt de interviewede politikere er, at der leveres en overordentlig kompetent og omhyggelig og ofte meget detailmættet betjening af det politiske niveau. Det gælder i betjeningen af regionsråd og forretningsudvalg og det gælder i forhold til betjeningen af de midlertidige udvalg, m.fl.. Det er dermed også det generelle billede, at afsættet for den politiske ledelse og styring af drift og produktion er vel gennemarbejdet. Udfordringerne i forhold til den politiske ledelse og styring ligger dermed dels i det politiske niveau, der fortsat er i gang med at udvikle den politiske platform i en regionskonstruktion, dels i samspillet til organisationen når det drejer sig om udvikling, omsætning og opfølgning omkring politiske initiativer. Med styringskæde-billedet: Virksomheder Regionsrådet Koncerndirektion og -ledelse rådet 5.2. Regionsrådet det politiske fundament og en politisk platform Regionsrådet er regionens øverste demokratisk valgte organ og dermed også det organ, der samler og identificerer regionen som en politisk ledet organisation. Det er herfra de politiske sigtelinjer skal udgå, og det er heraf regionen afleder sin legitimitet som en del af det fælles velfærdssamfund. Dermed bliver udviklingen af de politiske processer og arbejdsformer - og formidlingen af regionsrådets politiske arbejde af meget stor interesse. Hvordan udvikles kommunikationen gennem organisationen fra politisk beslutning til omsætning i virksomhederne, så den politiske ånd, tone og retning er genkendelig og forståelig også ude i virksomhederne? Og lige så vigtigt: Hvordan sikres et velfungerende tilbageløb, så regionsrådet ad hoveddørene er i relevant dialog med og om de faglige og styringsmæssige virkeligheder, som opleves på virksomhederne? Det er jo i høj grad sådanne faglige bidrag, der skal danne klangbund under videre politikformulering. Det er åbenlyst nødvendigt, at denne kommunikation koordineres og samles i koncernleddet, men det er samtidig en meget central udfordring at sikre, at dette sker i en form, så der skabes mødepladser, hvor politik og faglighed, politisk kultur og faglig kultur, kan gå i direkte dialog. De nedenfor beskrevne temaer tager i vidt omfang sigte på at udvikle disse samspil. side 12

233 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening Konsulenterne møder mange og meget forskelligartede vurderinger af regionsrådets møde- og arbejdsform, der opleves at være under fortsat udvikling. Der er, som ovenfor nævnt, en generel frustration i forhold til den ringe interesse, som pressen udviser og, også i forlængelse heraf, overvejelser omkring at eksperimentere med andre mødeformer, f.eks. af mere høringspræget karakter. Samtidig er der meget varierende vurderinger af den politiske værdi af de rapporteringer fra udvalgene, som bringes ind i rådet, og i den sammenhæng af, hvordan der skabes gode politiske processer på disse afsæt. Konsulenterne vurderer, at udviklingen af rådsarbejdet sker løbende, men at det også vil kunne påvirkes af en række af de ovenfor beskrevne forslag omkring særligt tilrettelæggelsen af arbejdet i forretningsudvalget og de midlertidige udvalg Regionsrådsformanden funktion og arbejdsvilkår Regionsrådsformandens rolle og ansvar er styrelsesretligt set at forberede og lede møderne i forretningsudvalg og regionsråd, og det gælder i forhold til rollen som øverste leder af den regionale administration. Dette indebærer, at rådsformanden her i praksis må varetage sin ledelse gennem og i samspil med koncerndirektionen som koncernens øverste professionelle ledelse. Hermed bliver rådsformandens ledelsesansvar af overordnet karakter og under ansvar overfor regionsrådet og forretningsudvalget som drifts- og personaleansvarligt udvalg. Styrelsesretligt kan rådsformandens rolle dermed sammenlignes med en borgmesters. Når der alligevel kan siges at være særlige vilkår og funktioner knyttet til hvervet som regionsrådsformand, må dette ses i lyset ikke af den formelle styrelsesretlige men af den politiske funktion. Regionsrådsformanden er i det daglige, dvs. udenfor de formelle beslutningssammenhænge, regionsrådets eneste samlende politiske figur og talerør. Der er blandt regionsrådsmedlemmerne en oplevelse af, at regionen og regionsrådet for ofte bliver overset eller bragt i defensiven af dårlige pressesager. Der opleves derfor at være behov for en mere offensiv indsats i forhold til pressehåndteringen i sager, der har eller kan få politisk karakter. Det handler, set fra en politisk synsvinkel, ikke primært om strategierne for koncernkommunikationen som sådan, men om en indsats i forhold til at opdyrke kontaktnet i den regionale presse, og herigennem formidle og opbygge viden om det regionale opgavefelt, samt om skarp politisk-journalistisk pressebistand på såvel de gode historier som de svære sager. Konsulenterne foreslår, at der etableres en styrket pressefunktion, der er til rådighed omkring rådsformanden. Konsulenterne foreslår videre, at funktionen organisatorisk indarbejdes i Koncern Sekretariat, da den skal fungere i tæt samspil til betjeningen af de politiske fora i øvrigt og typisk vil have relation til verserende eller potentielt politiske sager. Det side 13

234 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening indebærer, at Koncern Kommunikations ydelsesfelt tilpasses i overensstemmelse hermed Forretningsudvalgets rolle og arbejdsvilkår Det følger af forretningsudvalgets rolle og ansvar, at sagsmængden og kompleksiteten heraf nødvendigvis må være betydelig, og også, at en del sager alene af styrelsesretlige grunde skal forelægges udvalget. Konsulenterne konstaterer, at dagsordens- og ikke mindst bilagsmaterialet til Forretningsudvalgets møder har et meget voldsomt omfang. Der er blandt de interviewende forretningsudvalgsmedlemmer generelt stor tillid til kvaliteten og validiteten af det materiale, der fremlægges. Samtidig giver mange forretningsudvalgsmedlemmer udtryk for, at rigtig mange sager blot vendes, ligesom det opleves helt urealistisk at nå at arbejde sig gennem den meget store volumen. Man slår derfor ned der, hvor man har særlige interessefelter eller erfaringsmæssigt ved, at man bør kigge efter. Samtidig er der et ønske om at kunne gå skarpere til de egentlig politiske sager, temaer og strategier. Der er flere elementer heri. Der er fra flere sider ønske om, at koncerndirektionen træder tidligere ind i dialog med politikerne, så der bliver bedre mulighed for tidligt at drøfte prioriteringer og politiske perspektiver allerede under de store strategiske tunge sagers tilblivelse, så sagerne dermed ikke først forelægges når de er færdigbagte. Det er konsulenternes indtryk, at der i disse udsagn også kan være sammenhæng til det forhold, at samspil og rollefordelinger mellem de midlertidige udvalg og forretningsudvalget endnu ikke har fundet sine faste former. Der peges videre fra flere sider også på mulighed for mere direkte dialog med f.eks. virksomhedslederne omkring opfølgning på virksomhedernes resultatkontrakter, mv. Et signalement af budgetprocessen beskriver den som klassisk og med den kvalitet, at den fører stabilt og sikkert frem til et budget. Der signaleres imidlertid fra flere sider behov for at arbejde med at udvikle de politiske arbejdsformer/dialoger omkring budgetforløbet, herunder at give mulighed for tidligere information om de tekniske budgetforudsætninger, mv. Samtidig er der bred erkendelse af, at den sidste del af forhandlingsforløbet nødvendigvis må være kompakt og lukket. Konsulenterne konstaterer, at der ikke ved regionens tilblivelse eller senere er sket en systematisk drøftelse eller beskrivelse af vilkår, grundprincipper og gensidige forventninger til samspillet mellem det politiske system og koncernen. Konsulenterne skal, med henvisning til styringskædebilledet, pege på, at en sådan forventningsafstemning er af meget stor betydning for en sikker og sammenhængende styrings- og ledelsesdialog i den samlede organisation. side 14

235 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening Konsulenterne foreslår på denne baggrund, at forretningsudvalg og koncerndirektion drøfter og fastlægger principper for samspillet mellem den politiske og koncernmæssige ledelse, evt. i form af et kodeks for politisk/organisatorisk samspil Konsulenterne foreslår med dette afsæt videre at der på baggrund af de nu indhøstede erfaringer sker en gennemgang af forelæggelsespraksis til forretningsudvalget med henblik på en mulig reduktion af sagsomfanget. Konsulenterne er opmærksomme på, at dette ikke kun er en teknisk øvelse, men også i høj grad indebærer en forventningsafstemning blandt forretningsudvalgets medlemmer og mellem forretningsudvalget og organisationen. Det foreslås videre, at forretningsudvalget vurderer behov og muligheder for en udvikling af budgetprocessen, herunder i forhold til en tidligere involvering af det politiske niveau. Samtidig foreslår konsulenterne, at der i stabene, forankret i Koncern Sekretariat, sættes særligt fokus på det håndværk, der består i at producere den gode dagsorden, således at denne så vidt muligt altid er selvbærende. Konsulenterne konstaterer endelig, at alt materiale udsendes på papir. Det er samtidig tydeligt, at denne tekniske produktionsproces tidsmæssigt er meget presset og omkostningsfuld. Konsulenterne foreslår på denne baggrund, at dagsordener fortsat fremover udsendes på papir, men samtidig gøres elektronisk tilgængelige, samt at alt bilagsmateriale fremover alene formidles elektronisk Årshjul for det politiske arbejde et centralt strategisk planlægningsværktøj Det politiske årshjul er et planlægningsværktøj, som er under løbende udvikling. Årshjulet har flere formål og flere lag i sig. Det skaber overblik over større årligt tilbagevendende sager og afrapporteringer og placerer behandlingen af større politiske sager hen over året. Konsulenterne vurderer, at der i årshjulet og ikke mindst i en tydeligere kobling mellem et sådant politisk årshjul og et administrativt ditto ligger et betydeligt styrings og ledelsesmæssigt potentiale. Dette potentiale ligger ikke først og fremmest i årshjulet som udtryk for en dokumentation af det planlagte, men i den strategiske dialog om ikke mindst planlægningen af de tunge og komplekse politiske processer og planer. På denne baggrund og i sammenhæng til de ovenstående bemærkninger om udviklingen af samspillet mellem koncerndirektion og forretningsudvalg foreslår konsulenterne, at forretningsudvalget i dialog med koncerndirektionen drøfter udviklingen af årshjul for det politiske arbejde, herunder således, at der sikres en hensigtsmæssig sam- side 15

236 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening menhæng til de forberedende og opfølgende opgaver, der skal varetages fra administrativt hold De midlertidige udvalg fora med større perspektiv I indeværende periode er der i Region H nedsat 7 midlertidige udvalg 3. Udvalgene er nedsat for en 2-årig periode, og arbejder på grundlag af kommissorier, vedtaget af regionsrådet. Arbejdet i de midlertidige udvalg har været et væsentligt tema i de dialoger, som konsulenterne har haft med regionsrådsmedlemmer og ledere. Hovedtemaet i disse dialoger har været drøftelsen af veje til at give de midlertidige udvalg relevant politisk kraft. Der er således stor opmærksomhed omkring, at udvalgene ikke må blive studiekredse uden reel politisk betydning. Samtidig er der stor opmærksomhed på de særlige rammer, som er sat for udvalgene. Det gælder ikke mindst det forhold, at udvalgene ikke må varetage forvaltning af et opgaveområde og ej heller har indstillingsret. Dermed er der helt særlige vilkår for udvalgenes virke. I dialogerne fremkommer imidlertid en række indspil, forslag og eksempler, der kan bidrage til at styrke de midlertidige udvalgs politiske betydning. Konsulenterne konstaterer, at de midlertidige udvalg i Region H omtales med tryk på midlertidige. Der kan ikke være tvivl om, at en forståelse af udvalgenes rolle som netop midlertidige har betydning for placeringen af udvalgene i det politiske billede og ikke mindst også for deres samspil til den øvrige organisation og omverdenen omkring. Det er derfor konsulenternes forslag, at regionsrådet overfor organisation og omverden tydeliggør, at udvalgene, indenfor de rammer, som lovgivningen nu sætter, arbejder med politiske temaer og strategier, der kan have endog meget langt perspektiv og som er meget væsentlige i forhold til regionsrådet beslutningsgrundlag. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at den særlige mulighed for at skabe politiske fora, som de midlertidige udvalg udgør, fordrer stor omhu og overblik i forhold til at koordinere udvalgenes kommissorier og betjeningen i de sammenhænge, hvor flere udvalg bidrager med forskellige politiske perspektiver på f.eks. hospitalsplanlægningen. Det er både blandt politikere og embedsmænd oplevelsen, at der er behov for at give udvalgene flyvehøjde. I denne forbindelse er formuleringen af de kommissorier, som de midlertidige udvalg skal arbejde under, af stor betydning. Konsulenterne kan konstatere, at de beskrevne kommissorier for udvalgene har ret forskellig karakter. Fra de relativt konkrete til kommissorier, der er tegnet med en bredere pensel. 3 Hvortil kommer, at der løbende er nedsat en række andre politiske fora i form af dialogfora, mv. side 16

237 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening Det er konsulenternes vurdering, at kommissorier, der formuleres rummeligt, evt. med en eksemplificering af de temaer, som et udvalg skal behandle, giver bedre plads til politikskabelse end de kommissorier, der formuleres meget konkret. Samtidig er det helt givet betydningsfuldt, at kommissorierne formuleres, så der indbygges en forpligtelse ikke blot til en statusafrapportering, men til udarbejdelse af egentlige politiske oplæg. I den forbindelse er den manglende indstillingsret alene en formalitet når kommissoriets beskrivelse af afrapporteringsforpligtelsen er tydelig 4. Det forhold, at udvalgene ikke varetager forvaltningen af et opgaveområde betyder, at et udvalg dermed ikke som en naturlig del af opgavevaretagelsen løbende tilføres faglig og ledelsesmæssig styringsinformation fra området, sådan som det ville være tilfældet med at almindeligt stående udvalg. Det betyder, at skabelsen og vedligeholdelsen af den faglige klangbund under udvalgenes politiske arbejde skal ske ad anden vej. Konsulenterne kan konstatere, at der i udvalgene benyttes en palet af veje hertil: Der arbejdes i vidt omfang med skriftligt baggrundsmateriale, men også med institutionsbesøg, faglige oplæg fra specialister, forskere, mv. Konsulenterne konstaterer videre, at der fra udvalgsmedlemmernes side efterspørges et øget brug af disse mere dialogprægede arbejdsformer. Konsulenterne foreslår på den baggrund, at der arbejdes med at udvikle og dele viden om udvikling af mere dialogbårne arbejdsformer, der kan bringe samspil mellem politikere og virksomheder/faglighed, og dermed styrke omløbet i styringskæden, såvel i den politiske signalgivning indadtil som i de faglige og ledelsesmæssige returløb. Konsulenterne skal i forlængelse heraf pege på to yderligere - og meget forskellige veje til udvikling af udvalgenes arbejdsformer og betingelser. For det første vil det efter konsulenternes vurdering være muligt og meget hensigtsmæssigt at lade udvalgene varetage det hverv at forestå opfølgning på de politiske initiativer, f.eks. politikvedtagelser, som Regionsrådet har sat i værk. En sådan politikkontrol vil yderligere kunne støtte et struktureret og forpligtende samspil mellem politik og organisation, og vil samtidig betyde, at udvalgene systematisk kan tilføres faglige og ledelsesmæssige opdateringer indenfor udvalgets interesseområde. Det vil være naturligt, at en sådan opfølgning eller politikkontrol indarbejdes som tillæg til udvalgets kommissorium, og at det i denne forbindelse pålægges udvalget at orientere forretningsudvalget om udvalgets vurdering af status og evt. behov for opfølgende initiativer. 4 Ligesom ethvert rådsmedlem kan gøre brug af sin ret til at rejse sager i Regionsrådet og dermed sikre, at f.eks. en drøftelse i et midlertidigt udvalg eller en anbefaling herfra løftes ind på Regionsrådets bord. side 17

238 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening Konsulenterne foreslår på denne baggrund at regionsrådet drøfter muligheden for at lade udvalgene varetage opfølgning på de politiske initiativer, der ligger indenfor udvalgenes kommissorier Endvidere skal konsulenterne pege på, at lovgrundlaget bag udvalgene 5 åbner mulighed for, at udvalgenes medlemskreds kan suppleres med medlemmer, der ikke har sæde i Regionsrådet. Det bør overvejes, om der kan være sammenhænge, hvor denne mulighed vil kunne give et værdifuldt supplement til arbejdet. Det kan f.eks. dreje sig om særlig sagkundskab, hentet inden for eller uden for den regionale organisation eller repræsentanter for særlige interesser, som ellers ikke er repræsenteret i regionsrådet. Det kan videre være et hensigtsmæssigt værktøj på områder, hvor regionsrådet ikke har formel styringskompetence, men varetager koordinerende opgaver i samspil til andre offentlige som private aktører. Konsulenterne foreslår, at regionsrådet ved nedsættelsen af udvalg overvejer mulighederne for - evt. for en periode - at supplere udvalgene med eksterne medlemmer Konsulenterne møder mange fine eksempler på, at arbejdet i de midlertidige udvalg fungerer godt, og at der her udvikler sig nye arbejdsformer. Et fint eksempel, som bør kunne give inspiration til arbejdet også på andre udvalgsområder, i Psykiatri- og Handicapudvalgets arbejde med en vision for psykiatri- og handicapområdet en proces, der opleves meget vellykket. Andre eksempler er at finde på erhvervsudviklingsområdet og i Kvalitetsudvalgets arbejde med NIP det nationale indikatorprojekt Alternative mødeformer høringer, mv. Der peges fra mange sider på, at erfaringerne fra sidste periode med at anvende høringer som en del af den politiske proces, var overordentlig positive. Det fine eksempel er forløbet omkring Den ældre medicinske patient, hvor det er oplevelsen, at høringsformen bidrog såvel til kvalificering af den politiske beslutningsproces som til en meget kvalificeret dialog med fagfolk, patientforeninger, mv., og dermed til en god formidling og forankring af de efterfølgende politiske beslutninger. Konsulenterne foreslår, at høringsformen udvikles og integreres som et element blandt regionens politiske arbejdsværktøjer 5 Den kommunale styrelseslov, 17,stk.4 side 18

239 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening 5.8. De politiske følgegrupper vedr. hospitalsbyggerierne Region H står overfor en overordentlig kompleks og fagligt udfordrende planlægnings- og byggeproces for de seks meget omfattende bygge og anlægsprojekter på hospitalsområdet, som Region H sætter i værk, finansieret af kvalitetsfondsmidler. Konsulenterne skal henlede opmærksomheden på, at overordnet koordination, styring og ledelse af disse overordentlig omfattende projekter vil være en højrisiko-opgave, der bør sikres stor selvstændig ledelsesmæssig bevågenhed på koncernniveau. De politiske følgegrupper vedr. hospitalsbyggerierne skal følge disse projekter. Det indebærer, at følgegrupperne skal inddrages i planlægningen af byggeprojekterne, herunder omkring byggeprogram, ansøgning til kvalitetsfonden, anlægsbevillingsforslag, osv. De politiske følgegrupper vedr. hospitalsbyggerierne er arbejdsmæssigt endnu i en startfase. Alligevel er billedet, såvel fra politisk hold som fra embedsmandsside, at modellen er kommet rigtig godt fra start. Det er konsulenternes vurdering, at følgegrupperne giver rum for konkret og relevant kontakt og dialog mellem politikere og virksomheder, men konsulenterne skal også pege på behovet for, at der sikres en koordination af følgegruppernes mandater og arbejdsformer. Konsulenterne foreslår derfor at der sker en tydeliggørelse af følgegruppernes rolle, opgave og ansvar i samspillet til virksomhederne og den professionelle projektstyring og ledelse, samt at det analyseres, hvordan overordnet koordination, styring og ledelse af disse projekter kan sikres fornøden ledelseskraft på koncernniveau Tilbud om kompetenceudvikling for politikere Der har været tilrettelagt et meget grundigt introduktionsprogram for det nye regionsråd i form af bla. infomøder, institutionsbesøg og rundvisninger for det nye regionsråd. Alligevel er det blandt en række regionsrådsmedlemmer oplevelsen, at det er vanskeligt at navigere, ikke mindst som nyvalgt politiker. De problemer, der fremhæves i denne forbindelse, handler ikke om den udfordring, der består i at tilegne sig de stofområder, som man politisk skal arbejde med, men snarere det man kunne betegne som mere håndværksmæssige discipliner. Temaer, som her går igen er spørgsmål som, hvor langt man som politiker skal gå ned i detaljer, hvordan man håndterer borgerhenvendelser omkring konkrete sager, mv. Konsulenterne foreslår på denne baggrund, at der i dialog med de politiske grupper tilbydes regionsrådsmedlemmerne en række kursustilbud, rettet mod f.eks. mødeledelse, det regionale budget, styrelsesret, sær- side 19

240 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening ligt i forhold til medlemmets rettigheder og pligter, men også med fokus på temaet: Hvad er politik og hvad er organisation Koncerndirektionen koblingsled og flaskehals Konsulenterne møder stor anerkendelse af Koncerndirektionens indsats i vandskellet mellem politik og organisation. Konsulenterne kan konstatere, at kulturen i Region H er, at den politiske betjening i meget vidt omfang sker gennem en koncerndirektør, og at det dermed er undtagelsen, at der afvikles politiske møder, der alene betjenes af embedsmænd på lavere niveau. Denne praksis betyder, at det ofte forventes, at den ansvarlige koncerndirektør er påklædt i detaljen i forhold til de sagskomplekser, der forelægges. Konsulenterne konstaterer videre, at denne praksis nu sættes under voldsomt pres, idet der i denne valgperiode er sket en betydelig udvidelse af antallet af politiske udvalg, følgegrupper omkring hospitalsudbygningerne, mv. Det indebærer efter konsulenternes vurdering videre, at koncerndirektionen og dermed organisationens politiske betjening er i fare for at blive reaktiv. Konsulenterne foreslår med dette afsæt, at der arbejdes med modeller, hvor udvalgenes betjening suppleres af en bredere kreds, herunder af stabsdirektørerne, evt. suppleret af disses enhedschefer og i relevant omfang af virksomhedsdirektører. Koncerndirektionen vil dermed i højere grad kunne fokusere på betjening i forhold til den overordnede politisk-strategiske planlægning, ligesom den faglige bredde i den politiske betjening vil kunne styrkes. En tættere involvering af lederne i næste niveau vil endvidere styrke den videre kommunikation og omsætning af de politiske tilkendegivelser og beslutninger Den politiske betjening i forbindelse med møder, spørgsmål, mv. Konsulenterne konstaterer, at der generelt blandt politikerne er betydelig tilfredshed med den betjening, som man modtager fra regionens ledelse og medarbejdere. Der er generelt stor anerkendelse af en meget stor arbejdsindsats og af et generelt meget højt fagligt niveau i de materialer, der lægges frem til politisk behandling. Samtidig er oplevelsen af at drukne i papir et billede, der tegnes af mange regionsrådsmedlemmer, som oplever, at det kan være rigtig vanskeligt at finde de politiske dagsordener i de store mængder af data, som lægges frem. Konsulenterne vurderer, at der måske her - paradoksalt nok - er sammenhæng til de ganske store mængder af spørgsmål, som stilles fra regionsrådets medlemmer til organisationen og måske også til tendensen til nedsættelse af et stigende antal politiske fora. side 20

241 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening Konsulenterne konstaterer, at der præsteres rigtig mange dagsordensoplæg og lign. af meget høj kvalitet, men at der ind i mellem også skrives for langt, for teknisk/fagligt og for uskarpt i forhold til at tydeliggøre sagens politiske fokus. Et selvstændigt tema er i denne forbindelse, at de økonomiske sager, der i øvrigt generelt vurderes at være sagligt og fagligt kompetent arbejde, formidlingsmæssigt er endog meget vanskelige at gå til. Der er her tale om politisk betjening som kompetence, som håndværk. Men der er også tale om at skabe og fastholde fælles professionelle værktøjer for medarbejdere, der er opdraget i forskellige organisatoriske og faglige traditioner. Ikke mindst i denne sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at direkte dialog mellem politikere og ledere bidrager til at skærpe ledernes fornemmelse for de politiske rationaler og dermed til udviklingen af god og lydhør betjening. Konsulenterne vurderer, at der er behov for at arbejde med at udvikle og indlejre dette mere jævnt og bredt i organisationen, i særdeleshed i stabene, der varetager en betydelig del af dagordensproduktionen. Det er i denne forbindelse væsentligt at være opmærksom på den pointe, at håndværket god politisk betjening har både et kompetenceudviklingsperspektiv, et kulturperspektiv og et perspektiv om samspil mellem politikere og organisationens ledere. Konsulenterne foreslår, at der, med afsæt i det tidligere beskrevne forslag om udvikling af kodeks for samspillet mellem politik og organisation, iværksættes en kompetenceudviklingsindsats i forhold til politisk betjening, herunder dagsordensproduktion, mv., samt at stabslederne involveres tættere i den direkte politiske betjening 6. Styrkelse af organisationens kapacitet til koordination og helhedsorienteret indsats Region H er kommet igennem første del af en fusions- og opbygningsfase, der betyder, at regionen i dag er Danmarks største sammenhængende offentlige organisation. Denne gigantiske øvelse er lykkedes. Der produceres driftssikkert og i høj kvalitet, der udvikles faglige ydelser af høj international standard, takket være organisationens faglige kompetenceniveau. Samtidig er arbejdet med at skabe samspil og koordination både vertikalt og horisontalt godt i gang i den store organisation. Der er opbygget tværgående samspil og koordinerende mødestrukturer, mv. Der er opbygget stabsfunktioner, mv., der i dag leverer faglige bidrag, der i organisationen anses for generelt at holde højt fagligt niveau. Nedenstående overvejelser og forslag skal ses i dette perspektiv. side 21

242 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening 6.1. Koncerndirektionens rolle og opgaver Koncerndirektionen bærer det store ansvar og anerkendes også fra alle sider i organisationen for, at Region H nu er etableret som organisation og koncern. Det er hævet over tvivl, at koncerndirektørernes personlige commitment og meget betydelige arbejdsindsats har været og er afgørende for den udvikling, som har fundet sted og fortsat er i gang. Koncerndirektionen har styret gennem en fase, hvor koncernens interne logistik og støttefunktioner i form af stabsfunktioner, mv. endnu ikke har været udviklet. Det ses tydeligt, at koncerndirektionen har haft og fortsat har et meget fast greb i styring og ledelse af den store koncern. Koncerndirektionen arbejder i dag konkret, koordinerende og i dybden i forhold til mange sager. Det er arbejdsformer, som også fremover hører til på en koncerndirektions palet, og som giver koncerndirektørerne meget høj grad af legitimitet og en kolossal konkret viden om virksomhedens drift. Koncerndirektionen tager greb om sagerne. Konsulenterne konstaterer, at der fra alle sider står stor respekt for denne indsats: Samtidig konstateres en udtalt bekymring for, at arbejdsformen samtidig begrænser plads og kraft til den overordnede og strategiske ledelsesindsats, herunder til koncerndirektionens opgave med at skabe ledelses- og styringsmæssige samspil og sammenhænge mellem en lang række i øvrigt selvbærende virksomheder, der helt legitimt er i en vis indbyrdes konkurrence. Endvidere bidrager til at øge forventningerne til koncerndirektørernes detailviden og parathed på det meget konkrete. Konsulenterne kan tilslutte sig disse observationer. Analysen af de ledelsesmæssige samspil og kommunikationsveje i Region H viser, at organisationen på sit nuværende udviklingstrin fungerer som en meget hierarkisk arbejdende organisation med en relativt lav delegationsgrad, hvor en overvejende del af den strategiske styrings- og ledelseskommunikation sker via koncerndirektionen. Det indebærer f.eks., at koncerndirektionen i dag fungerer i en for sagsbehandlende og driftsorienteret arbejdsform, kan blive flaskehals for beslutningsprocesserne og at koordination af opgaver med tværgående indhold ofte sker sent i forløbet, med risiko for, at justering og korrektion kan være vanskelig eller kostbar. Samtidig betyder det, at koncerndirektionen har for ringe mulighed for at tilrettelægge og indgå offensivt i strategiske processer og samspil til det politiske system som til stabe og virksomheder. Det er efter konsulenternes vurdering afgørende for den videre udvikling af regionens styring og ledelse, at koncerndirektionen får mulighed for at arbejde på et sådant mere strategisk niveau. side 22

243 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening En ændring mod et mere strategisk fokus vil fordre udvikling af nye arbejdsformer, øget grad af delegation og samspil til den øvrige organisation til stabsfunktionerne som til virksomhederne, ikke mindst via den udvidede direktion, og til det politiske niveau. En lang række af de nedenfor beskrevne overvejelser og forslag skal ses i dette perspektiv Koncerndirektionen som en enhedsdirektion Koncerndirektionen er etableret som en enhedsdirektion, bestående af en administrerende koncerndirektør (Regionsdirektøren) og fire koncerndirektører, der løbende fordeler ansvarsområderne mellem sig, men med forpligtelse til at gå på tværs områderne imellem. Undervejs i analysen har der været rejst spørgsmål omkring hensigtsmæssigheden af princippet om enhedsdirektionen dvs. overvejelser om en mere fast fagopdeling af direktionen. En sådan mere fast fagopdeling vil kunne indebære en række forenklinger i forhold til den faglige og ledelsesmæssige kommunikation og tydeliggørelse af ansvarsforhold. Samtidig vil en sådan opdeling imidlertid kunne bidrage negativt til udviklingen af en mere sammenhængende og helhedsorienteret organisation og dermed til udviklingen af koncernen. Endvidere er enhedsdirektionen efter konsulenternes vurdering det rette match i forhold til samspillet til et regionsråd og et forretningsudvalg, der skal varetage et helhedsperspektiv på den samlede regionale opgavepalet. Det er dermed konsulenternes forslag, at princippet om enhedsdirektionen fastholdes og at arbejdsformen udvikles, så den styrker og understøtter direktionen som strategisk forum og som aktør i dialogen med såvel koncernens virksomheder som det politiske niveau Koncerndirektionens strategiske styrings og ledelsesværktøjer Konsulenterne vurderer, at Region H nu er nået en organisatorisk modenhed, der betyder, at koncerndirektionen i stigende grad kan flytte sit fokus mod overordnet, strategisk styring og ledelse af den samlede organisation. Det fordrer delegation af en række driftsog koordinationsopgaver, der i dag ligger på koncerndirektionens runde bord. Konsulenterne peger i rapporteringens afsnit om stabsfunktionernes fremtidige roller og opgaver 6 på en række muligheder for at flytte ansvar for forberedelse, koordination, mv. fra direktionsbordet til stabsfunktionerne, og i afsnittene om virksomhederne og udvidet direktion 7 på behovet for at præcisere virksomhedernes forpligtelser i et koncernperspek- 6 Afsnit Afsnit 7.4 side 23

244 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening tiv samt for at udvikle udvidet direktion til et strategisk forum, der kan varetage opgaver med koncernansvar. Konsulenterne foreslår videre, at koncerndirektionen prioriterer og udmelder et antal strategiske arbejdsformer/værktøjer som fælles kommunikations-, styrings- og ledelsesværktøjer i koncernen. Konsulenterne skal i denne forbindelse pege på følgende: Opprioritering og offensiv brug af årshjul-modellen, så denne samkøres til et fælles strategisk styringsværktøj, der skaber sammenhæng mellem det politiske år og de administrative planlægnings- og styringsprocesser. Indførelse af dialogbaserede aftaler med stabsfunktionerne med fokus på prioritering og fokusering af stabenes bidrag til forberedelse, koordination og/eller omsætning af de strategisk prioriterede opgaver. Udvikling af en strategisk planlægningsmodel som fælles ledelsesværktøj i koncerndirektionen såvel som i samspillet til stabs- og virksomhedsdirektørerne, og af gode faste fora for anvendelsen heraf. Udvikling af systematikker og metoder til delegation af ledelse af større udviklings og implementeringsforløb, f.eks. i form af programledelse. I den forbindelse fremhæver mange den arbejdsform, der f.eks. er valgt i projektet om rekruttering, udvikling og fastholdelse samt i arbejdet med opfølgning på Implementanalysen, hvor f.eks. virksomhedsdirektører sættes i spidsen for arbejdsgrupper. Modellen opleves velfungerende og ses gerne udbredt yderligere og gerne også i forhold til implementeringsopgaver Koncernstabenes placering og funktion i organisationen Det helt overvejende billede af koncernstabene er i dag, at de leverer ydelser på et fagligt højt niveau. Således er det karakteristisk, at virksomhederne generelt er tilfredse med de ydelser, de modtager fra stabsfunktionerne; ikke mindst de klassiske stabe Sekretariat, Økonomi, IT og HR får generelt gode anmeldelser fra brugerne. Det samme gælder samspillene til Koncern Plan og Udvikling, der er præget af tillid og et højt fagligt niveau. Det samme gælder billedet af stabene indbyrdes, hvor der også generelt er stor anerkendelse af det faglige niveau, som leveres. Samtidig tilkendegiver virksomhederne betydelig interesse i at opbygge tættere kontakt og samspil til stabsfunktionerne. Det gælder de klassiske stabe, såvel som de mere fagligt/sektororienterede stabe, jfr. nedenfor. I forhold til stabene er det ovenfor tegnede billede af en meget hierarkisk fungerende organisation meget tydeligt. Den ledelsesmæssige og styringsmæssige kommunikation til og fra stabene sker helt overvejende via en koncerndirektør, der dermed fungerer som side 24

245 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening bestiller, modtager og koordinerer eller videreformidler stabens ydelse, f.eks. til det politiske niveau eller til virksomhederne. Derimod er ledelses- og styringsmæssige samspil og koordination direkte mellem stabe indbyrdes eller mellem stabe og virksomheder mindre veludbyggede 8. Samtidig er koncernstabenes placering og funktion i styringskæden ikke klar. Stabsfunktionerne i Region H er i organisationspapiret fra 2006 karakteriseret gennem følgende helt centrale formulering: koncernstabsfunktionernes centrale opgave er gennem strategiske oplæg og administrative bistand at understøtte og hjælpe de brugerrettede virksomhedsområder med at levere effektiv service af højst mulige kvalitet. Denne formulering har givet og giver anledning til forskellige forståelser af stabsfunktionernes rolle og opgave, ligesom den bidrager til uklarhed omkring stabsfunktionernes organisatoriske placering. Konsulenterne foreslår derfor, at det meget virksomhedsrettede fokus fra 2006-papiret gøres til genstand for en genfortolkning og præcisering, samt at det dagsordenssættes, at alle koncernstabe er til for at understøtte enhedsorganisationen Region H., at stabene er forpligtede på et helhedssyn og på at være initiativtagende til indbyrdes koordination og relevant samarbejde. I denne sammenhæng er det tillige væsentligt at tydeliggøre, at koncernstabene netop er stabe, og dermed ikke en del af det ledelsesmæssige hierarki mellem koncerndirektion og virksomhedsdirektør. Til gengæld er koncernstabene koncerndirektionens vigtigste støttetropper, og samspillet mellem koncerndirektion og koncernstabe dermed en helt central faktor i bestræbelserne på at skabe mere rum til koncerndirektionens strategiske indsats. Stabsfunktionernes placering i forhold til styringskæden kan illustreres således: Stabe Virksomheder Regionsrådet Koncerndirektion og -ledelse rådet 8 Det er vigtigt at pointere, at der her ses på de overordnede ledelses- og styringsmæssige samspil; disse suppleres naturligvis af en række løbende driftsmæssige samarbejder, typisk på lavere organisatorisk niveau side 25

246 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening Konsulenterne foreslår videre at der sker en tydeliggørelse af koncernstabenes organisatoriske placering samt af stabens generelle ansvar, initiativ- og koordinationsforpligtelser i forhold til koncerndirektionen at der på denne baggrund udvikles en aftalestyring, der præciserer koncernstabens særlige strategiske opgaver i den kommende periode, og som dermed kan understøtte og sættes i direkte sammenhæng til det administrative og politiske årshjul at der i sammenhæng hermed tillægges stabene beslutningskraft og initiativ- og koordinationsforpligtelse. Dette kan hvile dels på ovenstående fælles rammesætning og tydeliggørelse af stabenes opgaver og funktioner, dels gennem aftalestyringens prioritering af opgaver og projekter, dels gennem konkret delegerede mandat fra koncerndirektionen 6.5. Koncernstabenes indbyrdes samspil, møde og samarbejdsstrukturer Konsulenterne konstaterer, at Region H s koncernstabsfunktioner har en meget forskelligartet karakter. Den store grad af forskellighed bidrager givetvis til, at det har været vanskeligt at skabe ledelsesmæssige fællesnævnere, der opleves bæredygtige i hverdagen, og har f.eks. præget arbejdsformen i og omkring stabsdirektørkredsens møder. Konsulenterne foreslår, at stabsdirektørmødernes form og indhold bør ændres, så møderne er omdrejningspunktet for koordination, drøftelse og beslutningstagen stabsdirektørerne imellem. Det betyder tillige, at mødernes kadence, opbygning og ledelse bør revurderes, idet der bør indføres et, evt. rullende, formandsansvar for møderne, for deres forberedelse, dagsorden, mv. Samtidig vil stabsdirektørmøderne som forum for dialog med Koncerndirektionen kunne finde en anden kadence og en form, der i højere grad har fokus på mere fokuserede og strategisk rettede drøftelser, der har afsæt i de fælles prioriterede opgaver. I dag er der, ved siden af stabsdirektørmøderne, en række eksempler på mødestrukturer mellem enkelte stabe. Disse mødestrukturer har forskellig grad af formalisering, men er typisk opstået i konsekvens af, at behovet for tæt koordination er blevet tydelig. Et meget velfungerende eksempel herpå er mødestrukturen mellem Koncern IT, Koncern Plan og Udvikling og Koncern Praksis. På tilsvarende vis foreslår konsulenterne, at det vurderes, hvordan samspillene mellem de klassiske stabsfunktioner, Koncern Sekretariat, Koncern Økonomi, Koncern IT, Koncern HR og Koncern Kommunikation kan organiseres i tydeligere strukturer. side 26

247 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening Det kan ske i form af faste mødestrukturer eller lign., og måske ikke mindst gennem beskrivelse og formalisering af samarbejdsformer omkring tværgående projekter og opgaver, der fordrer løsning gennem strukturerede samspil. Et eksempel kan være sikring af tidlige samspil mellem Koncern HR og Koncern ØK omkring kritiske økonomidagsordener, der kan have større personalemæssige konsekvenser. Et fint eksempel på tidlig koordineret indsats og en vellykket projektorganisering, der tillige skabte ejerskab på virksomhederne, er her forløbet omkring afvikling af brugen af eksterne vikarer. Konsulenterne konstaterer videre, at der er behov for at sætte Koncern Regional Udvikling stærkere i spil i forhold til den øvrige organisation, så Koncern Regional Udvikling og stabens strategiske ressourcer i højere og mere offensiv grad inddrages i koncernens samlede opgaveløsning. Samarbejdet omkring forskningsopgaven er det fine eksempel på, at en sådan udvikling er i gang og høster stor anerkendelse, såvel på virksomhederne som i de andre involverede stabsfunktioner. Et vægtigt videre perspektiv vil her være samspillene omkring også at udnytte regionens egne virksomheder, de store udbygningsplaner, mv., som drivere i erhvervsudvikling og positionering af Regionen. Det er i disse sammenhænge væsentligt at understrege, at synliggørelse og formalisering af samarbejdsformer, mødestrukturer, projektmodeller, mv. er særlig vigtigt i den meget store organisation. Det understøtter ledere og medarbejderes mulighed for at holde overblik og navigere sikkert og bidrager til at modvirke den store organisations indbyggede risiko for, at medarbejdere bliver privatpraktiserende eller sætter sig til at genopfinde værktøjer og løsninger, som andre allerede har taget i brug. I den meget store organisation er formalisering og kodificering af god praksis og gode fælles metoder i særlig grad væsentlig for at understøtte effektiv og målrettet indsats. Konsulenterne møder rigtig mange eksempler på sådan god praksis og gode metoder, feks. projektmodeller, der vil kunne løftes op og gøres fælles. Konsulenterne foreslår, at stabsdirektørkredsen gøres ansvarlig for at sikre en sådan koordination, kodifikation og synliggørelse af fælles metoder og praksis 6.6. Samspillet mellem koncernstabe og virksomhederne Som ovenfor beskrevet er det generelle billede, at der blandt virksomhederne er tillid til og anerkendelse af de faglige ydelser, som koncernstabene leverer. Det gælder f.eks. samspillene mellem virksomhederne og Koncern Plan og Udvikling, f.eks. omkring opbygningen af kvalitetsorganisationen, Koncern HR s velfungerende decentrale HRnetværk, samspillene mellem virksomhederne og Koncern IT, som efter en vanskelig side 27

248 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening startfase nu er lykkedes med at opbygge en IT-governance-struktur ude i organisationen, som fungerer som en velfungerende faglig fødekæde i forhold til prioritering og implementering af IT-investeringer. Der er såvel fra virksomhedernes som fra stabenes side generelt et ønske om tættere samspil og kontakt, dog fra især de store virksomheders side samtidig med markering af, at stabsfunktionerne ikke må blive et rockwoollag, der begrænser den ledelsesmæssige kommunikation mellem virksomheder og koncerndirektion. Konsulenterne skal i denne sammenhæng henvise til bemærkningerne i afsnit # om tydelig beskrivelse af koncernstabenes ansvar, roller og opgaver. Konsulenterne har i dialogerne noteret sig en række felter, hvor der skønnes at være særligt behov for en nærmere vurdering og præcisering af samspillene mellem stab og virksomheder. Det gælder: Koncern Kommunikation, hvor der ses at være behov for, at opgave- og ansvarsfordelingen mellem Koncern Kommunikation og virksomhederne klarlægges, herunder i forhold til de kommunikationsopgaver, der skal understøtte en fælles identitet i Region H. Det er i denne sammenhæng væsentligt at være opmærksom på, at tegningen af familiebilledet kan være en opgave, der clasher med virksomhedernes egeninteresser og kommunikationsperspektiv Koncern Praksis, der er har fået tilført en række funktioner ved udskillelse fra Koncern Plan og Udvikling. Koncernstaben varetager Region H s økonomiske og aftalemæssige samspil til primær praksis: Det er såvel i Koncern Praksis som blandt virksomhederne vurderingen, at der bør etableres tættere og mere formaliserede samspil mellem Koncern Praksis og regionens sygehuse En lignende problemstilling opleves på Akut-området, som ikke er fuldt formaliseret som en koncernstabsfunktion, men varetager regionens indsats i forhold til de præhospitale opgaver. Også her udtrykkes såvel blandt virksomhederne som i stabsfunktionen et behov for at opbygge tættere og mere formaliserede samspil mellem aktørerne Koncernstabenes organisering Stabsfunktionerne har meget forskellig karakter og fokus. En række er klassiske stabsfunktioner. Den store Koncern Plan og Udvikling har fagforvaltningslignende karakter, Koncern Praksis og Akut-området 9 vil på sigt også relevant kunne ses som virksomheder i tæt familie med det øvrige sundhedsområde. De to andre store fagligt rettede stabe, Koncern Regional Udvikling og i særdeleshed Koncern Miljø ville på samme måde kunne anskues som virksomheder. 9 Region Midt har valgt en sådan løsning af akutområdet ved etablering af virksomheden Præhospitalet side 28

249 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening Dette brogede billede giver naturligt anledning til en overvejelse af, om Region H s stabsstruktur er hensigtsmæssig; vil det være hensigtsmæssigt at etablere en mere homogen stabsstruktur, der dermed ville kunne give mulighed for at definere relevante fælles fokuseringer og indsatsområder, der kan gribe alle stabe? Konsulenternes overvejelser er følgende: I forhold til de klassiske stabsfunktioner foreslås ikke ændringer i stabsstrukturen, dog således, at en evt. præcisering af opgavefordelingen mellem virksomhederne og Koncern Kommunikation samt den ovenfor beskrevne fokusering af den politiske presse- og kommunikationsindsats, vil kunne indebære justeringer af denne stabsfunktion og af snitfladen mellem denne og Koncern Sekretariat. I forhold til Koncern Praksis og Akut-området er det konsulenternes vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt bør ske ændringer af disses placering, men konsulenterne lægger stor vægt på tilkendegivelser fra såvel stabsfunktioner som fra virksomhederne om behov for tættere og mere formaliseret samspil til de to områder. Det betyder videre, at de to stabsfunktioners placering på lidt længere sigt må ses i sammenhæng til den fremtidige styrings- og ledelsesstruktur for regionens virksomheder 10. Koncern Miljø har et helt særligt opgaveområde, jordrensning af forurenede grunde, og er på landsplan førende omkring jordrensning. Koncern Miljø har et meget fint samarbejde med staten og tætte samspil til forskningsmiljøer på nationalt plan; samspil der har bidraget til et meget intensivt udviklingsarbejde. Koncern Miljø er ikke en traditionel stabsfunktion funktionen er i høj grad selvkørende, med fokus vendt ud af organisationen og med sporadiske samspil til de øvrige stabsfunktioner. Funktionen rummer imidlertid højt specialiserede kompetencer på det miljø- og forskningsmæssige område, og vil dermed alt andet lige kunne indgå med synergi i forhold til en række af de opgaveområder, der varetages i Koncern Regional udvikling. Konsulenterne foreslår på denne baggrund, at der sker en udredning af perspektiverne ved en sammenlægning af de to stabe. 7. Styring, ledelse og sammenhæng i koncernen Region H I denne del af rapporten sættes fokus på Region Hovedstaden som koncern og på styring, ledelse og sammenhæng mellem koncerndirektion og virksomheder, ligesom afsættet for analysens anden fase, der tillige vil have fokus på de styrings- og ledelsesmæssige sammenhænge virksomhederne imellem, tegnes op. 10 Spørgsmålet forventes dermed adresseret nærmere i forbindelse med analysens anden fase side 29

250 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening 7.1. Overvejelser omkring virksomhedsbegrebet i et koncernperspektiv I forbindelse med dannelsen af Region Hovedstaden blev det præciseret 11, at virksomhederne er Region Hovedstadens fundament. Dette materiale, der vægter den enkelte virksomheds integritet højt, er senere suppleret med en strukturplan 12, der ganske detaljeret beskriver virksomhedsledelsen på den enkelte virksomhed, fra skuldrene og ned. Det er da også konsulenternes oplevelse, at der blandt virksomhedslederne er høj grad af klarhed omkring det råderum, som virksomhedsledelsen har i forhold til egen virksomhed. I de oprindelige beskrivelser af koncernen eller virksomhedernes organisering er kun formuleret få elementer til en beskrivelse af virksomhedernes rolle, opgaver og ansvar i et koncernperspektiv. Perspektivet er underbelyst. Konsulenterne konstaterer da også, at der blandt virksomhedsdirektørerne er betydelige forskelle på tilgangen til dette tema; rækkende fra positioner med tydeligt afsæt i ovenstående citat om virksomhederne som regionens fundament, til positioner, der efterspørger et tættere samspil i koncernen. Den almindelige oplevelse i kredsen er, at virksomhedsdirektørerne måles på deres matrikelledelse. Det er på denne baggrund konsulenternes forslag at der, med baggrund i de erfaringer, der er indhentet i regionens første leveår, i en videre udvikling af koncernen Region H nu må sættes fokus på virksomhedens rolle og forpligtelser som en del af den samlede koncern, samt at en sådan afklarende drøftelse bør involvere repræsentanter for hele styringskæden (politikere, koncerndirektion og virksomheder), og vil kunne danne et væsentligt videre afsæt for udvikling af organisation og ledelsesformer i region H Den samlede koncernledelse en vanskelig størrelse Koncernmodellen bygger på en model med en samlet koncernledelse, der udgøres af koncerndirektionen, direktørerne for stabene samt direktørerne for virksomhederne, i dag i alt en kreds på ca. 60 personer. Koncernledelsen forudsættes at være strategiskabende, varetager den overordnede mål- og politikfastsættelse og dermed den overordnede prioritering, ligesom koncernledelsen har det overordnede ansvar for regionens opgavevaretagelse Dokumentet Overordnet administrativ organisering i Region Hovedstaden, 6. juni Strukturplan for ledelsen i Region Hovedstadens virksomheder af 26. juni Overordnet administrativ organisering, side 6 side 30

251 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening Det er konsulenternes vurdering, at der er behov for at drøfte og revidere formål og anvendelse af den samlede koncernledelse. Den oprindelige opgavebeskrivelse er, hvis den skal forstås bogstaveligt, ikke realistisk i forhold til et så stort og uhomogent forum, som den samlede koncernledelse udgør. På den anden side er der, som også beskrevet andet steds, # behov for at skabe rum for tværgående strategiske dialoger og prioriteringer. Vanskelighederne med at få den samlede koncernledelse som forum til at fungere efter sin oprindelige bestemmelse illustreres af, at koncernledelsen som forum i den hidtidige periode har været samlet til halv- til helårlige møder. Det er efter konsulenternes vurdering udtryk for, at den samlede koncernledelse som kollegium ikke er et egnet rum for varetagelsen af de beskrevne opgaver. Det betyder i praksis, at de opgaver af strategisk og overordnet koordinerende karakter, som er tillagt den samlede koncernledelse enten er hjemløse eller i praksis varetages i andet regi Den udvidede direktion et forum med koncernstyringspotentiale De strategiske og styringsmæssige opgaver, som ikke løses i den samlede koncernledelse, kan derimod varetages i samspil mellem koncerndirektion og virksomhedsdirektørerne i Den udvidede direktion. Dette forum, der består af alle virksomhedsdirektører samt koncerndirektionen, mødes ugentligt, og er et forum, der af koncerndirektionen anvendes til information, hurtig høring og stillingtagen til sager, der har bredere interesse, samt i et vist omfang også til mere strategiske drøftelser. I den oprindelige beskrivelse af formålet med Udvidet Direktion 14 står bla.:..etableres for at understøtte koncernledelsestankegangen og for at styrke direktionens muligheder for at agere på tværs af hele regionens område, herunder især sundhedsområdet. Etableringen af en udvidet direktion skal samtidig sikre de enkelte sygehuse og øvrige virksomheders indflydelse på de overordnede beslutninger. Konsulenterne konstaterer, at der i deltagerkredsen er betydelige forskelle i vurderingen af møderne i Udvidet Direktion. Baggrunden herfor skal efter konsulenternes vurdering søges i flere forhold. Et væsentligt forhold er, at også den udvidede direktion af en række deltagere opleves som et så stort forum, at egentlig dybdegående debat er vanskelig 15. Desuden er der blandt deltagerne ikke i tilstrækkelig grad fælles forståelse af hvad der er den udvidede direktions rolle og opgave. Endelig og i sammenhæng hermed opleves mødernes tilrette- 14 Overordnet administrativ organisering, side Konsulenterne forventer at behandle dette tema i sammenhæng til analysens anden del side 31

252 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening læggelse og kadence som velegnet til formidling af hurtig information fra koncerndirektionen og ud i organisationen, men mindre velegnet til en mere dybtgående dialog i direktørkredsen. Med anvendelse af styringskædemodellen: Udvidet Direktion fungerer bedst som kommunikationsforum fra koncerndirektion og ud til virksomhederne, mens kommunikationsgangen retur endnu ikke har fundet den helt hensigtsmæssige form. Konsulenterne vurderer på denne baggrund, at den eksisterende arbejdsform i udvidet direktion er unødig tids- og ressourcekrævende og foreslår, at sker en præcisering af formål, opgaver og ansvar i Udvidet Direktion. Det er konsulenternes forslag, at udvidet direktion her tydeligt bør ansvarliggøres omkring det ansvar og de opgaver, som i 2006-papiret var tillagt den samlede koncernledelse 16. Det vil i denne sammenhæng dermed også være relevant at drøfte mødernes kadence og en opdeling i forskellige mødetyper. Der bør således skabes rum for såvel koncerndirektionens information og den hurtige formidling på tværs af organisationen, som for tematiserede og mere dialogorienterede møder, der kan planlægges med længere varsel, og dermed f.eks. også give plads for en højere grad af inddragelse af relevante stabsdirektører, mv Overvejelser om virksomhedsstruktur, ledelse, styring og samspil I konsulenternes dialoger med ledere og politikere i organisationen rejses fra flere sider spørgsmålstegn ved den eksisterende virksomhedsstruktur med 15 virksomheder, der alle uanset størrelse formelt har samme rolle og placering i koncernen, samme placering i den udvidede direktion og principielt har lige og direkte acces til koncerndirektionen. Det er således oplevelsen, at kredsen på grund af de store forskelle i reel ledelsesvolumen og ansvar er en størrelse, der er for uhomogen til at kunne fungere som en egentlig arbejdende koncernledelse. Ligeledes peges på, at der i sygehusplanens planlægningsområder allerede eksisterer tilløb til organisations og ledelsesstrukturer, som bør danne byggesten i en videre udvikling af koncernens samlede organisations- og ledelsesstruktur. Samtidig er der udviklet en række faglige og ledelsesmæssige fora virksomhederne imellem og mellem koncerndirektion og virksomheder, f.eks. vicedirektørmøder fora, som bør indtænkes i en videre udvikling af organisationens ledelses- og styringsstruktur. Samtidig lægges der fra mange sider stor vægt på, at der foregår matrikelledelse på sygehusene; ræsonnementet er også erfaringsbaseret er der ikke ledelsesmæssig tilstedeværelse, er sygehuset i risiko for at lukke sig selv. 16 Der henvises i denne forbindelse tillige til konsulenternes argumentation i afsnit # vedr. virksomhedsbegrebet i et koncernperspektiv side 32

253 Region Hovedstaden Overordnet strategisk ledelse, styring og politisk betjening Hermed er en række positioner og fokuspunkter ridset op - positioner og fokuspunkter, der sammen med fokus på styringsværktøjer og samspil internt i koncernen som mellem regionen og eksterne aktører, vil stå centralt i analysens anden del, der afrapporteres primo side 33