Lokalblad for Hørsholm

Transkript

1 1

2 Lokalblad for Hørsholm Gennem mange år har en række af Cyklistforbundets lokalafdelinger udgivet egne lokalblad, som er blevet udsendt sammen med forbundets blad Cyklister. For en del år siden blev der gjort et forsøg på at starte et sådant blad også i Hørsholm, men dette forsøg løb hurtigt ud i sandet. Den nuværende regerings tilbagetrækning af portostøtten til fagblade medførte, at Cyklistforbundets hovedbestyrelse vedtog at stoppe udsendelsen af disse lokalblade med Cyklister, fordi det var for omkostnings-krævende. Denne beslutning mødte så stærk modstand, specielt fra Københavnsafdelingen, at hovedbestyrelsen blev tvunget til at behandle sagen på nyt. De vedtog dernæst at støtte økonomisk udgivelsen af optil tre numre af lokalblade årligt for de enkelte lokalafdelinger. Med udgangspunkt i denne beslutning vedtog bestyrelsen for Hørsholm Lokalafdeling, at vi skulle udgive to numre i 2005, det første forud for Hørsholm Rundt og det andet sidst i oktober, forud for kommunalvalget. I dette nummer omtaler vi vort traditionelle cykelmotionsløb, Hørsholm Rundt, søndag den 29. maj, og en guidet cykeltur gennem Hørsholm og Birkerød, søndag den 12. juni. Videre gives der referater fra generalforsamlingen og det åbne diskussionsmøde den 7. marts, samt, som følge af en beslutning på generalforsamlingen, gengives et brev til bestyrelserne for folkeskolerne med et forslag om en studieopgave om cykelhærværk. Desuden gives der korte omtaler af den seneste udvikling om trafiksaneringsplanerne i Alsvejområdet og af indholdet af næste nummer. Helhedsplan for Hørsholm Kommune var ude til høring med svarfrist den 27. april. Vi bringer et sammendrag af lokalafdelingens kommentarer til helhedsplanen. Som en kommentar til disse kommentarer og det forslag til strategiplan for cykeltrafik i Hørsholm kommune, som vi indsendte sammen med vore kommentarer, medtager vi en artikel om fremme af cykling, som ble publiceret på Det Økologiske Råds hjemmeside den 12. maj (Det bør bemærkes hvor lidt der cykles i Hørsholm sammenlignet med andre kommuner). På denne hjemmeside, kan man også finde en omtale af og præsentationer fra en konference om cykling, motion, sundhed og miljø, som blev afholdt i Odense den 27. april, og desuden læse eller downloade en stor rapport med samme navn og som blev udgivet i januar 2005 af Det Økologiske Råd i samarbejde med Hjerteforeningen, Skole og Samfund og Dansk Cyklist Forbund. Hørsholm Rundt den 29. maj 2005 Atter engang starter den traditonsrige smukke cykelmotionsløb Hørsholm Rundt den sidste søndag i maj, hvor bøgen knejser stolt med sine talrige, lette, lysegrønne saftige bøgeblade. I år skydes løbet i gang på Boghandlertorvet ved Hørsholm Midtpunkt søndag den 29. maj 2005, kl Ældre medborgere og medlemmer af Cyklistforbundet hæver, at det er den 23. gang løbet afholdes. Til dem, som aldrig har deltaget i Hørsholm Rundt, kan vi fortælle, at løbet består af tre ruter: én på ca. 20 km, én på ca. 50 km og én på ca. 70 km. For de to sidstnævnte er en væsentlig del af ruten fælles. Alle ruterne går på cykelstier og mindre befærdede veje gennem naturskønne landskaber i Hørsholm og nabokommunerne. Det udleveres rutekort og rutebeskrivelse til alle deltagere, og selve ruterne er godt opmærkede med skilte. På alle ruter er der et depot, hvor man kan få forfriskninger og lidt at spise. Alle, som gennemfører, kan få et deltagerdiplom. Den korte rute er et tilbud til de mindre øvede og andre, som ikke har mod på de længere distancer. Mange familier med børn deltager på denne rute, som stort set går på asfalterede cykelstier. Kun et par korte stykker består af grusvej. 2

3 50 km-ruten er tiltænkt dem, som er noget øvede og som kan ønske at afprøve deres form, mens 70 km-ruten er for de rigtigt øvede. Begge disse ruter går udelukkende på asfalt. Også i år er der talrige sponsorgaver, som er kommet fra det lokale erhvervsliv, som udloddes til deltagerne i cykelløbet. Billetten er samtidig lodseddel. Gavene udtrækkes under løbet, så alle kan se, hvad de har vundet, ud over turen, når de kommer i mål, så husk at gemme billetten. Deltagerpriserne har vi valgt at fastfryse endnu engang. Prisen for distancen på ca. 50 km og for den store tur på ca. 70 km er fortsat 50 kr. Og prisen for den korte tur 25 kr., mens den for børn og pensionister er fortsat 20 kr. for alle distancer. På de lange ture er der depot eller rasteplads ved Grønholt Hegn og på den korte tur er der rasteplads ved Kong Georgs vej. Begge steder kan man få gratis forfriskninger og noget at spise. Ved målet bydes der også på saft til de tørstige ganer. Man melder sig til og køber billetterne på startstedet før starten af løbet, så det er en god idé at komme i god tid. Der er også mulighed for at købe billetter lørdag formiddag den 21. maj og den 28. maj, hvor vi har en stand på Boghandlertorvet foran Midtpunkt. I opfordres herved til at deltage i denne smukke traditionsrige forårscykeltur, hvor man kan få se sådanne steder, som man ellers aldrig ser i Hørsholm og nabokommunerne. Puds og pump cyklen. Nyd foråret og det smukke landskab og mærk, hvor herligt hjertet banker og hjulene ruller. Vi ses den 29. maj kl "På cykelstrejftog i Hørsholm og Birkerød" I anledning af 100-året for starten af Dansk Cyklist Forbund, arrangerer lokalafdelingen i Hørsholm i samarbejde med Karlebo, Store Cykeldag 2005, søndag den 12. juni. Turen, som er på ca. 27 km, begynder og slutter ved Kokkedal station, 2970 Hørsholm. På hjemturen passeres Rungsted Kyst station. Vi mødes og starter fra Kokkedal station kl ved pølseboden og kører langs Usserød å forbi Usserød Mølle, Den militære Klædefabrik og Stampedammen. Undervejs gøres passende ophold, hvor der fortælles lidt om mølleri i gamle dage og klædeindustrien i Hørsholm. Usserød Å følges videre frem mod det naturgenoprettede å- forløb. Vi cykler videre ud til Sjælsø og Jægerhytten og der gøres passende ophold, så hver især kan nyde sin medbragte kaffe, øl eller vand. Tilbage mod Høsterkøb og ad Ravnsnæs skolesti til Høsterkøb by. Der er her et højdepunkt de adrætte kan bestige og nyde den storslåede udsigt. Vi besøger også Høsterkøb Kirke med den særegne skovkirkegård Vi kommer til at cykle et par kilometer på offentlig vej (delvis kantbane), inden vi kan dreje ind på Sandbjergvejs cykelsti. Ad Gammelmosevej køres igennem landskabelige omgivelser, frem til Folehave Skov. Vi prøver at finde den åbne stenaldergrav og stenen med skålmærker, inden vi når frem til Linstows grav inde i skoven. Cykelturen fortsætter gennem skoven til Rungsted Kyst station og videre til Kokkedal station. Cykelturen slutter omkring kl Alle der cykler rimelig ofte og kan lide at cykle, kan deltage, dog anbefales det ikke at små børn med den første lille cykel deltager. Der kræves ikke medlemskab af Dansk Cyklist Forbund, for at deltage i cykelturen. Turledere er: John Bendix, Hørsholm og Gert Lusty, Karlebo

4 Referat af Generalforsamlingen 2005 Hørsholm Lokalafdeling af Dansk Cyklist Forbund afholdt generalforsamling mandag den 7. marts 2005, kl med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Bestyrelsens beretning 4. Fremlæggelse af revideret regnskab 5. Forslag fra Ole Dybbroe om kampagne mod hærværk mod cykler 6. Valg af bestyrelse, bestyrelsessuppleanter, revisorsuppleant, samt delegat til landsmødet 7. Eventuelt I mødet deltog endvidere direktøren for DCF Jens E. Pedersen, som var særlig inviteret. Desuden deltog der en fra Karlebo i stedet for var Cyklistforbundets repræsentant i Karlebo, Frank Elm Jakobsen, inviteret, men han havde sendt Gert Lusty som stedfortræder. Pkt. 1. Lizzi Haaning blev valgt som dirigent. Pkt. 2. Karl-Johan Røissensten blev valgt som referent. Pkt. 3. Bestyrelsens havde udsendt en skriftlig årsberetning sammen med indkaldelsen, og Lizzi Haaning henviste til denne og spurgte om der var spørgsmål. Sammen med indkaldelsen var der også udsendt brevkort, hvor man kunne oplyse om farlige steder for cyklister i Hørsholm. Jørgen Bloch spurgte om, hvor mange postkort der var sendt retur til Stene med oplysninger. Jon Stene oplyste, at han havde fået postkort retur og at han ville sende disse videre til kommunen sammen med en redegørelse for lokalafdelingens prioritering. Rikke Ehlers fortalte, at der var gode eksempler på, at kommunen reagerede på konkrete henvendelser fra borgerne om farlige steder for cyklister. Når henvendelserne var udformet som spørgsmål kunne man være sikker på at få svar og ofte blev det påtalte farlige sted hurtigt klaret. Bestyrelsen fik ros for initiativet med postkortene og besked om uden tøven fortsat at sende indkomne postkort videre til kommunen. Bestyrelsen bad Rikke Ehlers og Lizzi Haaning, som begge havde deltaget i stiftelsen af lokalforeningen, om at undersøge, hvornår der var 25 års jubilæum på Hørsholm Rundt, så der blev mulighed for at markere jubilæet. Rikke lovede også at undersøge de nøjagtige datoer for stiftelsen af lokalforeningen i Jon Stene supplerede endvidere den skriftlige beretning med at lokalafdelingen ville søge DCF om støtte til i 2005 at udgive 2 eksemplarer af et lokalblad. Det første eksemplar af lokalbladet vil udkomme i foråret kort tid før Hørsholm Rundt 2005 og dels referere fra generalforsamlingen og det forudgående åbne møde, dels omtale det kommende Hørsholm Rundt arrangement. Det andet eksemplar af lokalbladet vil udkomme i efteråret 2005 som optakt til kommunevalget og under overskriften Det bør igen blive attraktivt at cykle i Hørsholm bl.a. redegøre nærmere og konkret for idéer til en strategiplan for cykeltrafik i Hørsholm Kommune. Med disse bemærkninger blev bestyrelsens beretning godkendt. Pkt. 4. Det reviderede regnskab blev godkendt. Pkt. 5. Ole Dybbroe redegjorde for sit forslag om at iværksætte foranstaltninger, der ville nedbringe mængden af hærværk af cykler på kommunens skoler. Jens E. Pedersen fandt forslaget meget spændende og ville arbejde for at Cyklistforbundet på landsplan indarbejdede forslaget i sin kampagne Alle Børn Cykler. Ole Dybbroe foreslog, at kommunen satte et mål om at ingen børn måtte blive kørt til skole. Generalforsamlingen pålagde bestyrelsen at rette skriftlig henvendelse til kommunens skolebestyrelser på grundlag af et udbygget forslag fra Ole Dybbroe. Pkt. 6. Bestyrelsen, bestående af Alice Donde, Karl-Johan Røissensten, Jon Stene og Jørgen Bloch, blev genvalgt. Nyvalgt til bestyrelsen blev John Bendix, Hørsholm. Som revisor blev genvalgt Inga Kærgaard. Bestyrelsen vælger delegat til Landsmødet på et senere tidspunkt. 4

5 Jens E. Pedersen oplyste, at landsmødet i år bliver holdt den 14. og 15. oktober i København, og at der ville blive særlige arrangementer og konferencer i anledning af Dansk Cyklist Forbunds 100 år jubilæum. Pkt. 7. Rikke kritiserede, at Cyklistforbundet havde indgået en sponsoraftale med Coca Cola og stillede forslag om, at generalforsamlingen rettede henvendelse til Cyklistforbundet og tog afstand fra aftalen. Lizzi Haaning støttede Rikkes forslag. På opfordring redegjorde Jens nærmere for aftalen og for hvilke andre aftaler Cyklistforbundet havde indgået. Jon Stene påpegede, at forslaget ikke kunne realitetsbehandles, fordi det ikke var blevet fremsat i henhold til lokalafdelingens vedtægter. John Bendix efterlyste arrangerede cykelture i lokalområdet. Rikke takkede bestyrelsen for dens store arbejde og overrakte en æske Merci med forslag om at dens indhold blev nyt på det næste bestyrelsesmøde, som er den 2. maj Mødet sluttede kl Jens fortalte, at der var Store Cykeldag den 12. juni og foreslog at lokalafdelingen markerede dette med et passende arrangement. Referat af åbent diskussionsmøde om cyklister i Hørsholm og Kommunalvalget 2005 Forud for generalforsamlingen blev det afholdt et diskussionsmøde for at planlægge lokalafdelingens udspil overfor lokalpolitikere og kandidater til Kommunalvalget tirsdag den 15. november Mødet var offentligt og annonceret i lokalpressen. Særlig inviteret var direktøren for DCF Jens E. Pedersen samt Frank Elm Jakobsen, DCFs repræsentant i Karlebo. I stedet for Frank deltog Gert Lusty. Jon Stene indledte mødet med at byde velkommen og henviste til, at det på generalforsamlingen sidste år var blevet pålagt bestyrelsen at udarbejde en strategiplan for cykeltrafik i Hørsholm Kommune, hvis seneste version blev udleveret til deltagerne på mødet. Denne plan havde bestyrelsen arbejdet på siden sidste generalforsamling. Jon Stene foreslog, at man på mødet diskuterede planen og hvordan planen skulle præsenteres for politikerne i Hørsholm. (Hovedpunkterne af denne strategiplan er nævnt i sammenfatningen af lokalafdelingens kommentarer til Helhedsplan for Hørsholm Kommune ). Som et andet punkt ønskede bestyrelsen en debat af et forslag om at invitere kandidaterne til Kommunevalget i efteråret til en cykeltur med lokalafdelingen og et efterfølgende valgmøde på Kammerrådensvej. Som et andet punkt ønskede bestyrelsen en debat af et forslag om at invitere kandidaterne til Kommunevalget i efteråret til en cykeltur med lokalafdelingen og et efterfølgende valgmøde på Kammerrådensvej. Bestyrelsen havde lavet et forslag til cykelrute som Jon Stene gennemgik. Turen startede ved Rådhuset og sluttede på Kammerrådensvej, hvor vælgermødet efter planen skal foregå. Den foreslåede cykelrute blev efter nogen debat vedtaget. Det blev udtrykt en vis bekymring over længden af turen og det blev kraftigt understreget, at der på særlige farlige steder på ruten skulle afsættes tilstrækkelig tid til at repræsentanter fra lokalafdelingen overfor politikerne kunne uddybe, hvorfor stederne var farlige og hvad der kunne gøres for at reducerede faren. Jon Stene afsluttede dette punkt med at beskrive hvordan man i bestyrelsen agtede at invitere kandidaterne til kommunevalget. Kandidatlister med får man fra de forskellige partier. Det udarbejdes en liste over spørgsmål på grundlag af de punkter i vor strategiplan, som vi ønsker at diskutere på vælgermødet. Denne liste samt strategiplanen udsendes med invitationen til samtlige kandidater. 5

6 Strategiplanen blev rost for at være en gennemarbejdet plan, men der var stærke røster fremme om, at planen ikke kunne stå alene, men den burde suppleres med fx. en pixiudgave, hvor det de enkelte mål i one-liner blev slået fast. Ole Dybbroe gav udtryk for, at det var vigtigt, at planen var umiddelbart operationel for politikerne, og at der var klare målbare mål, som politikerne umiddelbart kunne forholde sig til. Som et eksempel herpå nævnte Ole Dybbroe, at det inden for en fastsat tid som fx skulle være forbudt at køre børnene i skole. Dette kunne fx gøres operationelt ved at lave bilfrie zoner omkring skolerne. Direktøren for Cyklistforbundet noterede sig Oles forslag, et forslag som man ville viderebringe til Cyklistforbundets skoleudvalg. Et andet konkret mål som blev drøftet var ændring af de sluser, som er indført i Vallerød-Rungstedområdet i forbindelse med trafiksaneringen af området. Man ønskede, at de blev ændret så cyklerne ikke blev tvunget ud til bilernes kørebane. En sådan ændring af sluserne var allerede foretaget i Birkerød kommune. Afslutningsvis blev det på mødet tilkendegivet at man havde noteret sig at det politiske pres, som lokalafdelingens bestyrelse i en årrække havde lagt på kommunens politikerne i mange tilfælde havde båret konkrete frugter. Mødet sluttede kl Røissensten Ref.: Karl-Johan Studieopgave for folkeskolerne om hærværk på cykler På generalforsamlingen den 7. marts 2005 behandlede man et forslag fra Ole Dybbroe om at prøve at få reduceret det omfattende hærværk, som foregår mod cykler forskellige steder i kommunen. Det blev vedtaget, at lokalafdelingens bestyrelse, på grundlag at et oplæg fra Ole Dybbroe, skulle sende et brev til bestyrelserne for de enkelte folkeskoler i kommunen med forslag til en studieopgave for eleverne, for at eleverne kunne lære at forstå problemerne i forbindelse med dette hærværk. Brevet, som blev afsendt den 16. marts 2005, lyder som følger: Forslag til studieopgave om hærværk mod cykler Vi kender alle synet af henslængte cykler der er gjort ubrugelige ved hærværk. Vi ser dem overalt. I grøfter, ved busholdepladser og frem for alle ved de store P-pladser ved skolerne og stationerne, hvor man kan se massakrerede cykler hobe sig op i bunker til de fjernes på politiets foranledning. Vi ved at dette hærværk er til stor plage for skolerne. På den baggrund har vi i Hørsholmafdelingen af Dansk Cyklist Forbund besluttet at foreslå skolerne at lave nogle projekter i de ældste klasser, der kunne kaste lys over problemerne. Forslaget hviler på den opfattelse, at meget af hærværket begås af skolebørn, og at målet derfor skulle være at gøre eleverne mere bevidste om konsekvenserne. Holdningsbearbejdelse er selvfølgelig med i det, og derfor er det også, at projektet er helt afhængigt af at lærerne og de ældre elever vil medvirke. Vi er klar over at det drejer sig om en lidt af en pioneropgave. Hverken politi eller forsikringsselskaber har nemlig overblik over omfanget af det vi taler om. Måske kan det være med til at gøre projektet spændende? Vi vil i øvrigt ikke blande os i, hvordan skolen vil gribe opgaven an selve planlægningen udgør jo en del af projektet - men vi vil blot nævne, at noget af det vi forestillede os, var, at eleverne sammen med deres lærere kunne foretage en form for registrering af omfanget med fysiske og økonomiske overslagsberegninger, spørge-undersøgelser, interviews med f.eks. forsikrings-selskaber, det lokale politi, de vognmænd, der fjerner cyklerne, de lokale cykelsmede, med Dansk Cyklist Forbunds eksperter, osv. For derefter at nå til det måske mest spændende ved hele projektet, nemlig at give forslag til hvad man kan gøre ved det. 6

7 Vi vil blot ønske god arbejdslyst og meddele at såvel det lokale politi som Dansk Cyklist Forbund har erklæret sig villige til at hjælpe hvor de kan. Vi skal foreslå at I henvender jer til Dansk Cyklist Forbunds sekretariat, Rømersgade 5, 1362 København K., tlf , dcf@dcf.dk. Projektet kan eventuelt kombineres Dansk Cyklist Forbunds kampagne Alle Børn Cykler, som finder sted i september, og som har hjemmesiden Og vi andre vil se spændt hen til hvad der eventuelt måtte komme ud af anstrengelserne. Helhedsplan for Hørsholm Kommune Sammenfatning af lokalafdelingens kommentarer I den aktuelle udgave af Helhedsplan for Hørsholm Kommune er der visse ting, som man fra cyklistside kan glæde sig over og en hel del, som vi savner. Vi glæder os over de konkrete stiforslag som er angivet i planen. På den anden side savner vi et oplæg til en politik, hvor man værdsætter betydningen af cyklen som et vigtigt, miljørigtigt transportmiddel til daglig transport mellem hjem og arbejdsplads, uddannelsesinstitution, fritidsaktivitet og indkøb, ikke kun til rekreativ brug. Cyklistforbundets lokalafdeling hilser med glæde de forslag til fremtidige stier, som er indtegnet på kortet på side 13 i Hovedstruktur-bindet. Specielt glæder det os, at blandt de udpegede indsatsområder hører Stitunnel under motorvejen, som er planlagt gennemført i 2007 og etableringen af stiforbindelsen i forlængelse af Sdr. Jagtvej langs med Rungsted Golfbane til Rungsted Kyst Station er planlagt etableret senest i Det første projekt var en vindende idé fra et medlem af Cyklistforbundet sidst i 1980 erne, og det andet projekt har vi kæmpet for i over 20 år. Kystbanestien er ikke direkte omtalt i Helhedsplanen, selv om man for øjeblikket er i gang med at renovere den. Det glæder os meget, at man har sat i gang med at gøre denne sti, som på grund af dens beliggenhed længe har haft potentialet i sig til at blive en hovedfærdselsåre for cyklister og fodgængere i kommunen, til det, som den burde være. Vi regner dog med, at det arbejde, som er i sat i gang, kun er første fase. Det fremgår nemlig af kortet på side 29 i Hovedstruktur-bindet, at der eksisterer en sti langs jernbanen, på den vestlige side, mellem Rungsted Kyst Station og Folehaven. Dette stiforløb finder vi også indtegnet på det store kort, som ligger bag i Hovedstruktur-bindet. Vi må vel gå ud fra, at indtegningen af dette stiforløb betyder, at den anden fase i renoveringen af Kystbanestien vil blive etableringen af denne strækning, som Cyklistforbundets lokalafdeling har argumenteret for gennem mange år, og at denne stiforbindelse bliver etableret relativt snart. Lokalafdelingen har i mange år ydet en aktiv indsats for at forbedre forholdene for cyklister i kommunen. Senest er dette udtrykt i den meget detaljerede og grundigt argumenterede Strategiplan for cykeltrafik i Hørsholm Kommune, som ledsagede lokalafdelingens kommentar til kommunens helhedsplan. Selvom lokalafdelingens forslag som regel bliver mødt med velvilje fra politikere og forvaltning, må vi imidlertid erkende at vi i det lange løb ikke har haft den store indflydelse på hverken kommunens eller amtets trafikplanlægning i sin helhed. Der findes heldigvis mange gode cykelruter som, udover Kystbanestien, hovedsageligt stammer fra den store byggeperiode i 60 erne, men når det kommer til forslag til forbedring af forholdene i resten af kommunen, og ikke mindst i forbindelse med forslag til et sammenhængende stinet til skoler og stationer (se strategiplanen) strander initiativerne som oftest på den beklagelige kendsgerning, at kommunen ikke har en egentlig politik for cykeltrafik, som de kan relatere forslagene til. De forskellige planer, som kommunen vedtog i løbet af 1990 erne, Trafikhandlingsplanen og Miljøhandlingsplanen, diskuterede ikke cykeltrafik eller brug af cykler, bortset fra rent rekreative anvendelser. Man kan desværre kun konstatere, at cykeltrafik og anden anvendelse af cyklen falder mellem politikområderne i 7

8 Hørsholm Kommune, selv om ganske mange anvender cyklen til dagligt. Vi vil i foreningen fortsætte arbejdet med at påpege fejl og mangler ved det eksisterende trafiknet set fra cyklistens synspunkt, sådan som det fremgår af lokalafdelingens nye strategiplan. Men netop derfor så vi gerne, at der blev vedtaget en politik for behandling af cykeltrafik, som de enkelte punkter og forslag kunne måles op imod. Vi har derfor foreslået, at kommunen indfører cykeltrafikpolitik som eget politikområde. Vi har formuleret et forslag til en strategiplan for cykeltrafikpolitik med overskriften Det bør igen blive attraktivt at cykle i Hørsholm. Som nævnt indsendte vi den som bilag. Den har følgende hovedpunkter: Strategiplan for cykeltrafik i Hørsholm Kommune Behov for egen cykelpolitik for Hørsholm Kommune Reelle transportbehov for at anvende cykel indenfor Hørsholm Årsager til begrænset brug af cyklen Cykelstinettet bør udbygges, fuldføres og gøres attraktivt Forbedret vedligehold af cykelruter, cykelstier og øvrige cyklistarealer Forbedret snerydning af cykelstier Vejanlægsarbejder skal tage tilbørlig hensyn til cyklister Forbedring af muligheder for at krydse barrierer Trafiksaneringer bør tilgodese også cyklistbehov Indsamling af data om cykeltrafik i kommunen Fuldførelse af et sammenhængende cykelstinet er samfundsøkonomisk fordelagtigt Miljømæssige gevinster af cykling Cykling forbedrer sundheden for den enkelte I næste nummer af dette blad vil vi gengive den seneste udgave af strategiplanen med fyldig argumentation. Forslag til trafiksanering af Alsvej-området Hørsholm Kommune er i færd med løbende at trafiksanere forskellige områder i kommunen. Det sidste område, som er blevet trafiksaneret, er Vallerød-Rungsted-området. Og nu er turen kommet til Alsvej-området. I august 2004 blev det udarbejdet et udkast til Forslag til trafiksanering af Alsvej-området, som blev diskuteret på et borgermøde den 28. september På grundlag af de kommentarer, som fremkom mundtligt på dette møde, og på grundlag af kommentarer, som blev fremsendt skriftligt, blev et revideret forslag udarbejdet i april 2005, og det blev diskuteret på et borgermøde den 20. april I det første borgermøde deltog Jon Stene fra lokalafdelingen og det andet Jørgen Bloch. I begge tilfælde deltog vi aktivt i diskussionen. Efter det første mødte fremsendte vi skriftlige kommentarer til det fremlagte forslag. Trafiksaneringen i Alsvej-området gennemføres med det samme rådgivende ingeniørfirma, Rambøll-Nyvig, og den samme rådgivende ingeniør som Vallerød-Rungsted-trafiksaneringen. De to planer ligner meget på hinanden. Fra kommunens side hævdet man på det første borgermøde, at Vallerød-Rungsted-trafiksaneringen havde været meget vellykket, fordi bilernes gennemsnitshastighed i var blevet reduceret i området. Fra en del fremmødte borgere fra netop Vallerød-Rungsted-området blev det derimod fremført en hel del kritik af denne trafiksanering. På det borgermøde fremstod det desuden helt klart, at cyklisterne var meget utilfredse med denne sanering, og at det var blevet langt mere utrygt at cykle i dette område, specielt på grund af den udførelse man havde anvendt for porte og bumpe med indsnævringer, som kan være direkte farlige for cyklisterne, når to modkørende biler på samme tid vil mase sig gennem indsnævringen. Lokalafdelingen har siden dens færdiggørelse modtaget talrige kritiske udtalelser fra cyklister om denne trafiksanering. 8

9 For Alsvej-trafiksaneringen planlægger man at anvende de samme typer af porte og bumpe med indsnævringer, og i vore kommentarer til det første udkast påpegede vi, hvor problematiske disse var for cyklister. Vi foreslog også alternative udførelser mere i stil med dem, som er anvendt på Stampevej-Agiltevej, hvor cyklisterne kan køre på udsiden af indsnævringerne. Vi efterlyste også manglende cykelstier, som ikke var med i planen, på den nordligste del af Alsvej, langs Gyvelvej og langs Ørbæksvej, som skal få dobbeltrettet trafik. Vi foreslog også skiltning med henblik på at få cyklister væk fra vigtige veje, og påpegede de problematiske forhold ved Hørsholm skole og foreslog også her løsninger. Ved sammenligning af den første og den anden version af Forslag til trafiksanering Alsvejområdet må man desværre konstatere, at det ikke er foretaget væsentlige ændringer i teksten. De kritikpunkter, som blev fremført på det første borgermøde og i de skriftlige kommentarer, synes man stort set at have taget hensyn til. 12. maj 2005 Fremme af cykling Ved at fremme cykling kan man på én gang fremme miljøet og folkesundheden. Kan vi få flere til at cykle, mindsker vi luftforureningen og støjen, og flere mennesker får den motion, som er så livsnødvendig. Vi ved i dag, at hvis vi får mindst ½ times motion pr. dag og børn og unge skal have 1 time/dag kan man nedsætte risikoen for at pådrage sig bl.a. hjerte/kar sygdomme, sukkersyge og visse kræftformer med 30-50%, og meget tyder på, at det også nedsætter risikoen for depressioner og for rygsmerter. Det er kommunernes ansvar at sikre gode forhold for cyklisterne på kommunevejene som udgør hovedparten af Danmarks veje, herunder stort set alle veje i byerne. Der skal bygges cykelstier de steder, hvor der mangler, og belægningerne på cykelstierne skal være i god stand. Der skal være gode cykelparkeringsforhold ved stationer og vigtige busholdepladser. Der skal sørges for sikkerheden, bl.a. ved hastighedsdæmpende foranstaltninger for bilerne. Tabel: Så meget cykler man i gennemsnit i en række kommuner med mere end indbyggere. Kommune Km/person/dag København og Frederiksberg 2,5 Odense, Gladsaxe, Holstebro, Rønne 2,1 Hvidovre, Tårnby 1,9 Esbjerg, Herning, Hjørring, Frederikshavn, Ballerup 1,6 Århus, Viborg, Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Nakskov 1,5 Herning, Roskilde, Silkeborg, Svendborg 1,4 Slagelse, Grenå, Næstved, Ishøj, Værløse 1,3 Aalborg, Fredericia, Brøndby, Ringkøbing 1,2 Ringsted, Herlev, Høje Tåstrup, Sæby, Farum 1,1 Randers, Køge, Hillerød, Åbenrå, Birkerød 1,0 Helsingør, Allerød, Grindsted, Vejen 0,9 Kolding, Horsens, Vejle, Greve, Ikast, Karlebo 0,8 Søllerød, Brønderslev, Struer, Helsinge, Fåborg 0,7 Lemvig, Thisted, Hobro 0,6 Hørsholm, Græsted-Gilleleje 0,5 Juelsminde, Ebeltoft 0,3 9

10 Der er stor forskel på hvor meget der cykles i landets kommuner, se tabellen. I Københavns og Frederiksberg og Odense kommuner cykler man relativt meget og betydeligt mere end i Århus og Aalborg. Også i Rønne, Gladsaxe og Holstebro cykles der en del - 2,1 km/dag, betydeligt mere end i andre forstæder og provinsbyer. I landkommunerne cykler man under 1 km/dag ja, helt ned til 0,1 km/dag. Som det fremgår af tabellen er der mange kommuner, som ved at gøre en indsats kunne komme langt højere op - op på siden af sammenlignelige kommuner. Der kan være enkelte kommuner, som har vanskelige geografiske forhold, som Vejle med stejle bakker. Men i mange tilfælde er der blot tale om, at der ikke er gjort en indsats, og at man tænger til at bearbejde mentaliteten gennem kampagner. Samtidig er der også muligheder i de kommuner, der ligger i toppen. De 2,5 km er bestemt ikke noget maximum. Der er fortsat brug for en indsats, også i København, f.eks. med flere og bredere cykelstier og bedre cykelparkeringsforhold. Cykling er i tilbagegang på landsplan, men enkelte kommuner som København og Odense har vendt tilbagegangen til fremgang gennem en aktiv indsats. Der er et stort potentiale for at øge cyklingen, og erfaringen viser, at indsats faktisk har en virkning. Også kampagner for at få børn til at cykle kan have stor effekt. Således deltog skolebørn i 2003 i Dansk Cyklist Forbunds kampagne Alle børn cykler. Heraf var nye cyklister, og heraf holdt de fast ved cyklingen, efter kampagnen sluttede. God samfundsøkonomi Det Økologiske Råd har sammen med Hjerteforeningen, Skole & Samfund og Dansk Cyklist Forbund udgivet en rapport i januar 2005 Cykling, motion, miljø og sundhed, kan ses på Her er bl.a. lavet en samfundsøkonomiske analyse, efter Trafikministeriets retningslinier, blot her brugt på investeringer i cykelfremme - kampagner og konkrete investeringer som skal øge cykeltrafikken i de danske byer til det niveau, der kendes fra København og Odense. Der investeres årligt 150 mio. kr. over en 12-års periode, og forventes en stigning i cykeltrafikken på 50% og dertil 30% stigning i gangtrafikken. Projektets positive og negative effekter er opgjort over en 50-års periode og tilbageregnet til udgangsåret. Resultatet er meget positivt et overskud på 23 mia. kr. i nutidsværdi. Et stort bidrag er positive sundhedseffekter på godt 20 mia. kr. Forebyggelse Der har ikke været tradition for at samtænke sundhed og trafikpolitik. Men med kommunalreformen vil kommunerne få bedre muligheder for at tænke helhedsorienteret, idet kommunerne nu også overtager det forebyggende sundhedsarbejde fra amterne. Samtidig skal kommunerne fremover betale et beløb pr. patient, der indlægges på regionernes sygehuse. Dvs. at kommunerne selv vil få en økonomisk fordel af, når det forebyggende sundhedsarbejde virker herunder hvis de får flere til at cykle. Samtidig viser flere undersøgelser, at produktiviteten stiger, når medarbejderne motionerer dagligt. Idékatalog Foreslå at kommunen - laver en plan for cykelfremme det har Fredericia kommune f.eks. lige gjort - bygger flere cykelstier hvis der ikke umiddelbart er plads, kan kantstensparkering nedlægges, eller kørebanen indskrænkes, f.eks. ved at gøre veje i bykerner ensrettede for biler - indretter flere cykelstativer, gerne overdækkede ved station og/eller centrale busholdepladser - rejser debat blandt personale og brugergrupper om at tilslutte forvaltninger og institutioner til vi cykler til arbejde kampagnen og skoler til Alle børn cykler kampagnen - udlåner cykeltrailere til forældre i daginstitutioner og laver grøn bølge for cykler på centrale strækninger som Odense kommune har gjort Der er mange flere muligheder. Se bl.a. og Artiklen er publiceret på Det Økologiske Råds hjemmeside den 12. maj 2005: 10

11 Næste nummer Det næste nummer, som vil komme sidst i oktober, vil blive præget af det forestående kommunalvalg, tirsdag den 15. november I lighed med, hvad vi har gjort i forbindelse med de foregående kommunalvalg, vil lokalafdelingen arrangere et vælgermøde med forudgående cykeltur rundt i kommunen for politikere og interesserede cyklister, hvor det kan blive anledning til at diskutere forskellige problematiske steder for cyklister på veje og stier. Vælgermødet vil finde sted lørdag den 5. november, kl i Kammerrådens vej 15, større mødelokale. Alle opstillede kandidater vil blive inviteret til mødet og den forudgående cykeltur, hvis rute vil blive omtalt. Sammen med invitationen sendes lokalafdelingens forslag til cykelpolitik og en liste over de punkter, som vi ønsker at diskutere med politikerne på mødet. Ca. en time før mødet starter turen fra Rådhuset. I det næste nummer skal vi bl.a. fortælle nøjere om disse arrangementer. Bestyrelsen for Hørsholm Afdeling af Dansk Cyklist Forbund valgt på generalforsamlingen den 7. marts 2005 Alice Donde kasserer Biskop Svanes vej 71 G, st. tlf.: Birkerød John Bendix bestyrelsesmedlem Boelsvang 11 tlf.: Hørsholm JohnBendix@mail.dk Jon Stene sekretær, ansvarlig redaktør Ringvej 54 tlf.: , fax: Hørsholm stene@it.dk; jon.stene@tdcadsl.dk Jørgen Bloch bestyrelsesmedlem Gærdesmuttevej 3 tlf.: Hørsholm Karl-Johan Røissensten bestyrelsesmedlem Violvej 7, tlf.: , mobiltlf.: , fax: Hørsholm karl-johan-roeissensten@mail.dk 11

12 12