Afgørelse om afslag på ansøgning om drænprojekt Frederikslystvej, Eriknauer

Transkript

1 Til ansøgerne Torben Sperling, Frederikslystvej 75, 8723 Løsning Søren Herden, Frederikslystvej 71, 8723 Løsning Peter Knudsen, Frederikslystvej 83, 8723 Løsning Tjørnevej Uldum T: Bjarne Laursen Dir: Mob: Sagsnr P Afgørelse om afslag på ansøgning om drænprojekt Frederikslystvej, Eriknauer Hedensted Kommune træffer afgørelse omkring afslag på ansøgte drænprojekt Frederikslystvej, Eriknauer indgået den 1. februar Afgørelsen træffes efter Vandløbsloven 1 17 og 3 i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. 2 Baggrund Ejerne af matr. nr. 7d og 7æ, Eriknauer, Hatting har oplevet problemer med vand. Derfor har tre grundejere fremsendt ansøgning til et samlet drænprojekt for området, hvor der samtidig er indlagt en opjustering af kapaciteten. Indkomne høringssvar og kommunens kommentarer hertil Omkring projektet 4 (Camilla Gliemann, Rene Jørgensen, Johannes Hansen og Niels Therkelsen) var imod projektet, kun de 3 forslagsstillere (Torben Sperling, Søren Herden og Peter Knudsen) var positive. Der henvises til, at man i 2012 havde lavet en større renovering af drænledningen, hvor man bl.a. nedstrøms i systemet, havde opdimensioneret rørene. Figur 1 herunder viser hvilke matrikler der er for (grøn) og imod projektet (rød). Figur 2 herunder viser tilslutningen til den i projektet udarbejdede fordeling af økonomi, fordelt på de enkelte matrikler, for fordelingen (grøn) og imod fordelingen (rød). Dem der er for projektet er også positivt stemt for fordelingen, mens dem som ikke går ind for projektet også er negative over forslaget til fordeling. Niels Therkelsen (Matr. nr. 9k, 13n, 1ø og 5c ) og Rene Jørgensen (Matr.nr. 1l) gør endvidere gældende, at de ikke har oplevet, at deres rør har været fulde og deraf opstuvning hos dem. Efter endt høring lavede Hedensted Kommune en ny økonomiskfordeling for at imødekomme nyttespørgsmålet omkring de nye forbedrede ledninger. I dette fordelingsforslag gav man de enkelte matrikler en nytteeffekt på blev givet for en stor nytte at det nye system, 2 for en lille forbedret nytte af de nye rør, og 1 for ingen øget nytte af de nye rør, som sammen med den længde af dræn på ens matrikel udgjorde matriklens andel. 1 Lov om vandløb (Vandløbsloven) Lbk.nr af 8 dec Bekendtgørelse nr. 834 af 27 juni Love og bekendtgørelser kan findes på det Fælles Statslige Retsinformationssystem (

2 Figur 1 Fordelingen af positive og negative lodsejere mht. projektet Figur 2 Fordelingen af positive og negative lodsejere mht.fordelingen af økonomi Figur 3 på næste side viser tilkendegivelserne for kommunens forslag til fordeling med rød (imod) og gul (ukendt). Hedensted Kommune modtog til denne fordeling, kun negative (rød) eller ingen høringssvar (gul) tilkendegivelser. Kommunens fordelingsforslag stillede 2 af de 3 ansøgere sig negativ overfor af forskellige grunde. Søren Herden (matr.nr. 7æ) mente kommunen gjorde sig til part i sagen ved at komme med en ny fordeling, og på baggrund af den nye fordeling ville kunne komme og kræve betaling for arbejde lavet længere nede i systemet. Jf. vandløbsloven 74 skal kommunen som vandløbsmyndighed forsøge at frembringe et økonomisk forlig, der er dette vi med en ny fordeling har forsøgt at imødekomme Torben Sperling (matr.nr. 7d) mener ikke, at det er kommunes pligt at lave en ny fordeling og endvidere opfinde en nytteværdi der bare vil give en skæv fordeling af omkostningerne til projektet, samt at kommunen ingen lov har til at lave en sådan. Jf. vandløbslovens 74 skal vandløbsmyndigheden søge at frembringe forlig om økonomiske forhold, herunder bidragsfordelingen. 35 stk. 2 siger at ved en regulering af et vandløb skal udgifterne afholdes efter nytteeffekten af foranstaltningen. 2

3 Camilla Gliemann (Matr.nr. 7g) og Johannes Hansen (Matr.nr. 5n) udtrykte stadig en negativ holdning til, at de overhovedet skulle betale for andres afvanding. Grunden til matr. nr. 7æ, Eriknauer, Hatting står som ejet af Niels Therkelsen i vores fordeling er, at matriklen siden er blevet handlet, hvilket endnu ikke er slået igennem i BBR systemet. Dette gøres der også opmærksom i et høringssvar til fordelingen. Matriklen er ejet af en af forslagsstillerne Søren Herden. Figur 3 For og imod den af Hedensted kommune lavede fordeling Omkring afslaget Fra ansøgerne Torben Sperling, Peter Knudsen og Søren Herden Vedr. Høringssvar om afslag på ansøgning om drænprojekt ved Frederikslystvej Vi (ansøgerne) kan ikke acceptere, langt mindre forstå at Kommunen overvejer afslag. Det er over en årelang periode blevet dokumenteret, at der er et afvandings problem. Der er i alt 7 lodsejere, hvor af 3 er ansøgere, og 4 lodsejere ikke vil være med. Kommunen skal ifølge vandløbsloven forsøge at indgå et forlig mellem parterne, kan dette ikke lade sig gøre skal Kommunen stadig forholde sig til, om der er et problem. Derefter skal Kommunen godkende eller afslå ansøgningen, hvor andre instanser så går i gang. 3

4 Der er dokumentation for at der er et problem. Problemet forsvinder ikke ved at afslå en ansøgning, på grundlag af at nogle lodsejere er uenige i om der er et problem. Hedensted Kommune erkender at der er et problem i området. Vi må konstatere, at der ikke umiddelbart er bred opbakning til et projekt og heller ikke de 2 foreslåede fordelingsnøgler. Kommunens løsning herpå vil, efter denne sags afslutning, være at påbyde hver enkelt matrikelejer undersøgelse og eventuel udbedring af drænsystem på egen ejendom, således at sikre drænsystemets oprindelige tænkte funktion og kapacitet. I den sammenhæng er det vores umiddelbare vurdering, at der ikke er hjemmel til at påbyde systemet opdimensioneret. Ifølge vandløbsloven er en nabo pligtigt til at bortlede det vand der bliver ledt til skel. Jf. vandløbsloven 6 må ingen uden vandløbsmyndighedens tilladelse ændre vandets naturlige afløb til anden ejendom. Vandløbsloven 27 siger, at vandløbet skal vedligeholdes så vandføringsevnen ikke forringes. Det vil sige at en lodsejer er pligtig til at sikre at den vandføringsevne et eksisterende vandløb eller dræn har ikke formindskes. Vandmængden generelt har kun været stigende, vandløbsloven tager ikke stilling til om vandmængden stiger, kun at det skal være muligt at komme af den vandmængde som er nødvendigt. Vandløbsloven giver ingen steder ret til en øget vandmængde i et vandløb. En ændring kræver en reguleringssag, jf. vandløbsloven 16. Fakta er at, det ikke kan lade sig gøre i dette tilfælde. Giver Kommunen et afslag der er baseret på påstande fra naboer, at der ikke findes problemer, og Kommunen dermed bremser nogle lodsejere ikke kan udnytte deres ejendom fuldt ud, må det opfattes som fortolkning af vandløbsloven, på en måde den oprindeligt ikke har været tiltænkt. Kommunen skal som vandløbsmyndighed forholde sig til om der er et problem. Som angivet tidligere erkender Hedensted Kommune at der er et problem i området. Vi må konstatere, at der ikke umiddelbart er bred opbakning til et projekt og heller ikke de 2 foreslåede fordelingsnøgler. Kommunens løsning herpå vil, efter denne sags afslutning, være at påbyde hver enkelt matrikelejer undersøgelse og eventuel udbedring af drænsystem på egen ejendom, således at sikre drænsystemets oprindelige tænkte funktion og kapacitet. I den sammenhæng er det vores umiddelbare vurdering, at der ikke er hjemmel til at påbyde systemet opdimensioneret. Ændringer af drænforhold og mulig årsag. Vi har under de seneste undersøgelser erfaret, at en åben grøft er Therkelsens mark er blevet lukket i Fakta er at omlægning er sket til lukket rør på 145mm. Dette kan Hedensted Kommune bekræfte via luftfoto, at der imellem 1980 og 1990 er sket en sløjfning af den omtalte grøft. Rørdimensionen kender vi fra kommunen ikke 4

5 noget til. Torben Sperling siger 145mm imens ejer Niels Therkelsen siger der er lagt 160mm. Vi har bedt om aktindsigt heri, og har fået afslag her til (dokumenterne findes iflg. Kommunen, ikke længere) Der er givet en fuld klage adgang til dette afslag. Der findes ikke noget i arkivet fra den daværende Hedensted Kommune. Det er meget sandsynligt at denne oplægning i 1987 er medårsag til at der over årene til 2010, og frem til i dag, sammen med de ophobninger, fejlreparationer, rør sammenfald og slitage, netop forårsager de nyværende problemer Det skal indskydes af Peter Knudsen kort efter omlægning i 1987, har oplevet tiltagende problemer med afvandingen på nederste del af sin mark Da denne grøft og dens lukning er en vital bestanddel af vores system, vil vi opfordre Kommunen til at undersøge dette forhold gennemgående. Som angivet tidligere erkender Hedensted Kommune at der er et problem i området. Vi må konstatere, at der ikke umiddelbart er bred opbakning til et projekt og heller ikke de 2 foreslåede fordelingsnøgler. Kommunens løsning herpå vil, efter denne sags afslutning, være at påbyde hver enkelt matrikelejer undersøgelse og eventuel udbedring af drænsystem på egen ejendom, således at sikre drænsystemets oprindelige tænkte funktion og kapacitet. I den sammenhæng er det vores umiddelbare vurdering, at der ikke er hjemmel til at påbyde systemet opdimensioneret. Systemet er ikke opdimensioneret i 2012, men der er blevet udbedret nogle enkelte fejlagtige reparationer, hvor der før var nedlagt rør i for små dimensioner i forhold til de originale. På én strækning blev der i lagt et 145mm rør, som udskiftning af et 110mm rør der tidligere havde været en åben grøft. Therkelsen lagde her ekstra 145mm ned, denne må være den eneste reelle op dimensionering. Disse ændringer er tydeligvis stadig ikke nok til at afvande området. Det er rigtigt, at det kun er på den nederste del, at man har lavet en opdimensionering. De andre steder på rørledningen er der kun udskiftet til samme dimension, eller tilbagelægning til den oprindelige dimension, på steder hvor der tidligere var udskiftet. Vi ønsker at Kommunen redegør for, lovhjemmel til deres vurdering af økonomi frem for brugbarhed. Som vandløbsmyndighed må ansvaret været at sikre at vand kan drænes tilstrækkeligt fra et område således lodsejere kan eksistere på deres ejendomme. I dette tilfælde er der yderligere hensynet til dyrevelfærden. Vandløbsloven giver mulighed for, men ikke pligt til en opdimensionering af et vandløb. Det er derfor Hedensted Kommunes vurdering, at en påbudssag med sikring af den oprindelige afledningsevne er den rigtige vej at gå. Ellers er det en regulering hvor 35 stk. 2 omkring nytte af reguleringen kommer i spil. 5

6 Da Kommunen bekræfter at vandløbsloven stadig gælder for systemet, vil vi opfordre til kommunen til at bruge vandløbsloven og sikre systemet opfylder kravene til aktuelle vandmængder med det ændrede nedbørs mønster. Der står ingen steder i vandløbsloven at man skal sikre en øget afledning igennem eksisterende dræn. Den sikre udelukkende den oprindelige afledning, jf. vandløbsloven 27. Så inden Kommunen meddeler afslag, forventes det at systemet bliver opmålt, gennem regnet, og video dokumenteret, så det realistisk dokumentation bliver tydeliggjort, hvor og hvor meget, systemet trænger til omlægning/op dimensionering. Dette må udføres af en autoriseret virksomhed med rette kompetencer. Dette vil ske igennem den efterfølgende påbudsag, der startes op efter denne sag er afsluttet. Fra Gitte Sperling, Frederikslystvej 75, Eriknauer, 8723 Løsning Vedr. Høring om afslag på drænprojekt Frederikslystvej - sags. nr P Som kommentar til Hedensted Kommunes overvejelser, vil jeg præcisere vigtigheden i at drænprojektet gennemføres straks og hvorfor: I min virksomhed jeg driver på matriklen, indgår et godkendt hestehold, som benytter arealerne til afgræsning året rundt. Disse arealer er siden 1988 hyppigt blevet omlagt for at sikre foder til dyrene. Da arealerne grundet massive vinter oversvømmelser fra 2010 og frem er ødelagte, er arealerne ubrugelige til foder, og vi har derfor udskiftet og nedlagt nye dræn på egne marker, samt nedsat inspektionsbrønde til kontrol af afvanding. Vi har fotodokumenteret jævnligt, med ugers mellemrum, i og med at vandet fortsat har stået højt 3 steder på markerne, i efterårs, vinter og forårsmåneder. I disse måneder har dyrene gået i vand og dermed mudder, til knæ højde, og det har været nødvendigt at hente samtlige dyr ind på stald i lange perioder. Dette har dels været modstridende med almene dyrevelfærdsmæssige forhold, samt de almene foderbehov for dyrene. Dyreenhederne er afstemt mark arealerne. Mht. dyrevelfærden er det en sag for politiet, da det er dem der er myndighed på dette. Afvandingen vil der blive set på via den påbudssag Hedensted Kommune efter sagens afslutning starter op, hvilket kort er beskrevet i kommentar herover. Ifølge vandløbsloven har en hver lodsejer pligt til at afvande via passende dræn. Ansvaret påhviler den enkelte lodsejer uanset om man er privat eller erhvervs lodsejer. Jf. vandløbslovens 27 skal et vandløbs vedligeholdes således at vandføringsevnen ikke ændres. Det er den enkelte lodsejer der står for denne vedligeholdelse. Der er ingen pligt til at ændre denne vandføringsevne så den kan tage større mængder. Dette vil kun kunne ske via et reguleringsprojekt. Jeg har observeret og fotodokumenteret at vandet løber fra mine marker ud i brøndene, men ikke videre ud i drænsystemerne. Så når der i høringssvaret står at de omkring liggende lodsejere ikke oplever opstuvning eller fulde rør, må problemet så ligge et andet 6

7 sted - hvor? Denne påstand vil de enkelte lodsejere efter denne sags afslutning, blive bedt om at dokumentere via tv-inspektion og opmåling af deres del af drænsystemet. Hvis vandet fra mine marker ikke kan komme videre ud, må der være problem nedstrøms, uanset hvordan man så oplever problemer subjektivt. Jeg trasker ikke igennem anden mands mark for at synke i som et bevis, men kan med det blotte øje og kamera linsen se, der står vand på flere af de tilstødende område over mange måneder. Det er ikke mit ansvar at spule andre lodsejeres drænrør rene for slam eller rødder, men har dog for egen regning alligevel foranlediget dette i 2014, hos en tilstødende lodsejer. Jeg ved at Bane Danmark har oprenset deres grøfter længere ude, men jeg har stadig i 2016 problemer med våde marker. Det har for eksempel betydet forsinkelse af omlægning, forsinkelse af tilvækst og en kæmpe økonomisk byrde for min drift. Hedensted Kommune vil så snart denne sag er afsluttet starte en påbudsrunde omkring sikring af afvandingen via drænsystemet til oprindelig dimension og kapacitet. Om de tilstødende lodsejere bevidst har til hensigt, at undlade sig sit ansvar, uanset påstand eller subjektive oplevelse, eller behov for egen-afvanding, så må Kommunen som vandløbsmyndighed træde ind. Efter denne sags afslutning, planlægger kommunen umiddelbart at påbyde de enkelte grundejere at sikre den oprindelige funktion og kapacitet i drænsystemet. Jeg undrer mig over at Kommunen ikke indtager en mere aktiv rolle til løsning af et problem, i sær når det ifølge loven ikke er til diskussion hvilket ansvar man har som lodsejer, men at massiv modstand tilsyneladende kan hindre gennemførelse af et nødvendigt projekt. Hedensted Kommune er myndighed i disse sager ikke en part. Hedensted Kommune har forsøgt at tilvejebringe et forlig omkring fordelingen af udgifterne, men dette kunne ikke lade sig gøre. Hvilken myndighed skal jeg så henvende mig til? Denne afgørelse kan påklages til Natur og Miljø klagenævnet, der så vil tage stilling til om vores afgørelse er i strid med loven Kommunens vurdering Ud fra de indkomne høringssvar vurderer Hedensted Kommune, at det ikke er muligt at fremme projektet efter vandløbslovens 17 og 3 i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. Projektet vil ændre på noget der i forvejen er nyanlagt i 2012 på matr. Nr. 1l, 5c, 13n og 9k, Eriknauer, Hatting, da dele af disse rør blev skiftet i 2012, og pålægge disse lodsejere en udgift, som kommunen vurderer, ikke vil stå i forhold til den opnåede effekt. 7

8 Kommunen har vurderet, at det ikke vil være tjenligt, at indkalde til et møde omkring projektet og fordelingen, da parterne i denne sag står så langt fra hinanden, at det vil være umuligt at finde en løsning, der kan tilfredsstille alle parter. Vandløbslovens bestemmelser gælder fortsat for systemet. Hedensted Kommune vil derfor udstede et påbud om undersøgelse og eventuelle arbejder på de enkelte lodsejeres andel af drænsystemet for på den måde, at sikre den afvanding systemet oprindeligt er tiltænkt. I den sammenhæng er det vores umiddelbare vurdering, at der ikke er hjemmel til at påbyde drænsystemet opdimensioneret. Klagevejledning Er man ikke enig i Hedensted Kommunes afgørelse, kan der klages over denne til Natur og Miljøklagenævnet indenfor en tidsfrist angivet herunder. Klage kan adressaten for afgørelsen, enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Klagefristen udløber fire uger efter afgørelsen er meddelt. Klagen skal være i Natur- & Miljøklagenævnets klageportal og klager skal have godkendt og betalt gebyr eller bestilt en faktura i Klageportalen inden klagefristens udløb. Afgørelsen er meddelt den 22. september 2016 Borgere, virksomheder og organisationer som ønsker at klage over en afgørelse, skal anvende Klageportalen. Klageportalen tilgås via eller Der er direkte link til disse steder via forsiden af nævnets hjemmeside Vejledning om hvordan borgere, virksomheder og organisationer skal logge på Klageportalen findes på og samt på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. På kan klager finde information om, hvordan man klager via Klageportalen, bl.a. korte videovejledninger, spørgsmål og svar samt telefonnummer og adresse til supportfunktionen ved Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Gebyret betales via klageportalen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturog Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for at efterkomme afgørelsen, som følge af den tid der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, så tilbagebetales gebyret ikke. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. 8

9 I øvrigt I henhold Offentlighedsloven 3 og Forvaltningsloven 4 kan der søges om aktindsigt i sagen. Begæring om aktindsigt kan ske ved at kontakte Hedensted Kommune på naturogmiljo@hedensted.dk. Med venlig hilsen Bjarne Laursen Biolog Kopimodtagere: Mette Camilla Gliemann og Henrik Larsen, Frederikslystvej 73, Eriknauer, 8723 Løsning Andrea Herden, Frederikslystvej 71, Eriknauer, 8723 Løsning Johannes Hansen og Betty Hansen, Frederikslystvej 77, Eriknauer, 8723 Løsning Evy Knudsen, Frederikslystvej 83, Eriknauer, 8723 Løsning Rene Holm Jørgensen, Frederikslystvej 87, Eriknauer, 8723 Løsning Niels Kjær Therkelsen og Pernille Therkelsen, Frederikslystvej 76, Eriknauer, 8700 Horsens Gitte Sperling, Frederikslystvej 75, Eriknauer, 8723 Løsning 3 Lovbekendtgørelse nr. 606 af 12. juni Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 Love og bekendtgørelser kan findes på det Fælles Statslige Retsinformationssystem ( 9