VVM screening af Kunstgræsbane på Kr. Østergårdsvej 2, 9530 Støvring Støvring IF. Foto: COWI A/S

Transkript

1 VVM screening af Kunstgræsbane på Kr. Østergårdsvej 2, 9530 Støvring Støvring IF. Foto: COWI A/S

2 Indholdsfortegnelse 1 Projektet Anlæggets karakteristika Anlæggets dimensioner Kumulation med andre projekter Anvendelsen af naturressourcer Affaldsproduktion Forurening og gener Risiko for uheld, navnlig under hensyn til de anvendte stoffer og teknologier Anlæggets placering Nuværende arealanvendelse Naturressourcens relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning Påvirkningernes omfang (geografisk område og omfanget af personer, der berøres) Påvirkningens grænseoverskridende karakter Påvirkningsgrad og kompleksitet Påvirkningens sandsynlighed Påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet Konklusion Referencer...12 Bilag 1 Oversigtskort i målestok 1: Bilag 2 Oversigtskort i målestok 1:

3 1 Projektet Rebild Kommune har den 5. marts 2015 modtaget en ansøgning om tilladelse til etablering af en kunstgræsbane på Kr. Østergårdsvej 2, 9530 Støvring, matrikel nr. 15a, Støvring By, Buderup. Anlægget er anmeldt i henhold til VVM-bekendtgørelsens 1 2 med henvisning til Bilag 2 punkt 11a. Projektet er anmeldt af Støvring Kunstgræsbane Forening af 2014 Kr. Østergårdsvej 2, 9530 Støvring (Støvring IF). Der skal udarbejdes en VVM screening jf. VVM-bekendtgørelsens 3 stk. 1 for at afgøre, hvorvidt anlægget er VVM-pligtigt og dermed kræver en VVM-redegørelse. VVM screening er opbygget efter Bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen. Sagens dokumenter Ansøgning om etablering af kunstgræsbane af 5. marts VVM-anmeldeskema af 28. april Anlæggets karakteristika Anlægget består af en kunstgræsbane, der inddeles i en 11-mandsbane på 68 m x 105 m, en 5-mandsbane 30 m x 40 m og to 3-mandsbaner på hver 12 m x 18 m, se Figur 3. kunstgræstæppet anlægges med en strålængde på minimum 50 mm, som fx typen Edel Future DS 55 mm. Som bærelag i kunstgræsset anvendes kvartssand og SBR-gummigranulat (produkt fremstillet af brugte bildæk) fra producenten GENAN A/S. Under kunstgræsset og bærelaget etableres et grusbærelag bestående af stabilt grus og herunder lægges et bundsikringslag bestående af bundsikringsgrus. Nederst etableres drænkanaler for hver 5 meter i banens længderetning (vest-øst). Drænkanalerne etableres med PVC rør lagt i filter grus. Drænvandet samles ved en sandfangsbrønd i banens sydøstlige hjørne, hvorefter det ledes til et inddæmmet beplantet areal, hvor det nedsiver. Sandfangsbrønden kan ligeledes anvendes til udtagning af prøver. Drænkanalerne etableres med spulemuligheder i den vestlige ende af banen. Banen afgrænses af en betonkantsten og indhegnes af et eksisterende hegn nord og vest for banen, mens der etableres nyt hegn langs den sydlige og østlige del af banen. Det nyetablerede hegn bliver af typen stålmåttehegn, så som Heras Pallas stålmåttehegn. Til belysning af banen anvendes eksisterende lysmaster, samt én nyopsat lysmast langs den sydlige del af banen. En af de eksisterende master er på nuværende tidspunkt placeret indenfor det påtænkte areal for etableringen af banen, hvorfor denne flyttes nogle meter syd på, således at master kommer til at stå langs banens sydlige kant. Banen etableres endvidere i henhold til vejledningen Anlæg af kunstgræsbaner, fodbold udgivet af Dansk Boldspil Union (DBU) i Anlæggets dimensioner Anlæggets samlede areal er ca m 2. Banen etableres ca cm over og ca. 20 cm under nuværende terræn (samlet højde/dybde på anlægget er dermed ca. 50 cm). Herunder etableres drænkanalerne, der placeres ca cm fra toppen af banen (ca cm under 3

4 nuværende terræn). Banens rumfang er ca m 3 plus drænkanalerne. Over drænkanalerne lægges 30 cm bundsikring og herover lægges 15 cm grusbærelag. Afretningslag og SBR-gummigranulatet udgør ca. 2 cm. Se Figur 1 og Figur 2. Figur 1 viser banens længde og bredde, samt placering af dræn. 4

5 Figur 2 viser et tværsnit af kunstgræsbanen. Betonkantstenen der afgrænser banen er 4½ - 6 cm x 30 cm x 60 cm. Toppen af kantstenen kommer umiddelbart til at stikke ca. 2 cm over kunstgræstæppet. Det nye hegn etableres med en højde på 2 m. Der laves to låger der giver en gennemgangsbredde på 3 m, som skal anvendes til adgang for snerydningsmaskine. Der etableres én låge/dør til spiller- og fodgængeradgang. Mod øst etableres en hegnstrækning på 24 meter, hvor højden på hegnet er 4 m. Eksisterende hegn er ca. 2 m højt. Højden på de eksisterende lystmaster er 22 m, som fastholdes i forbindelse med etableringen af den nye lysmast. I forbindelse med 11-mandsbanen etableres der muligvis to mindre udskiftningsbokse. 2.2 Kumulation med andre projekter Rebild Kommune vurderer, at støjgener fra menneskelig aktivitet kan være en væsentlig forurenende faktor i forbindelse med brugen og driften af kunstgræsbanen. Det forventes, at anlæggelsen af en kunstgræsbane vil bevirke, at der kan spilles oftere på banen i forhold til nuværende situation og især på tidspunkter, hvor der normalt ikke spilles så meget fodbold, så som i vinterperioden. Fodboldklubben har vurderet, at fodboldbanen som græsbane anvendes timer om året. Efter anlæggelsen af kunstgræsbanen forventes anvendelsen at stige til ca timer, hvoraf hovedparten af den ekstra brug ligger i vintermånederne. Dermed er der ikke nødvendigvis tale om mere støj, men snarer støj på tidspunkter, hvor der ikke på nuværende tidspunkt er støj fra banen (støjgener behandles yderligere under afsnit 2.5). 5

6 Ca. 350 m syd for fodboldklubbens baner ligger Karensmindeskolens idrætsplads, hvor der kan forventes aktivitet af lignende karakter. Ca. 450 m sydvest for boldbanerne ligger Støvring Gymnasium og deres idrætsanlæg. Det må forventes, at disse arealer anvendes på tidspunkter, hvor der er mindre aktivitet på fodboldklubbens bane. Derfor vurderes der ikke at være nogen kumulative støjgener i den sammenhæng. De resterende arealer omkring fodboldklubben anvendes hovedsageligt til boliger og andre bymæssige funktioner. Rebild Kommune vurderer samlet, at det ansøgte ikke medfører kumulation med andre projekter. 2.3 Anvendelsen af naturressourcer Der vil være et behov for anvendelse af råstoffer i forbindelse med anlæggelsen af kunstgræsbanen. Banen udføres med et bundsikringslag på 30 cm bestående af bundsikringsgrus. Samlet skal der anvendes ca m 3 bundsikringsgrus. Over bundsikringslaget etableres et 15 cm grusbærelag. Samlet skal der anvendes ca m 3 grus. Rebild Kommune vurderer dog, at det er så små mængder, at punktet ikke giver anledning til væsentlig indvirkning på miljøet. 2.4 Affaldsproduktion Der vil i anlægsfasen blive genereret mindre mængder affald, som hovedsageligt vil være emballage fra materialer. Det genereres ligeledes mindre mængde affald i form af emballage i driftsfasen, hvor der løbende skal fyldes gummigranulat i banen. Rebild Kommune vurderer, at bortskaffelse og håndtering af det producerede affald kan ske indenfor rammerne af de eksisterende godkendte affaldsordninger i Rebild Kommune. Kunstgræstæppet og laget med gummigranulat skal udskiftes ca. hvert 10. år. I den forbindelse genereres der en større mængde affald, som med stor sandsynlighed skal defineres som farligt affald. Fodboldklubben påtænker at anvende et firma så som GENAN A/S til at varetage denne opgave. Denne virksomhed sørger for at fjerne kunstgræstæppet og genbruger så meget af det som muligt. Rebild Kommune vurderer, at der eksisterer godkendte modtageranlæg, der kan håndterer eventuelle restprodukter fra denne udskiftning, hvorfor det vurderes at denne affaldsproduktion ikke udgør et problem. Der skal i forbindelse med anlæggelsen af banen afgraves ca. 20 cm jord (ca m 3 ). Jorden placeres i en vold, der skal være med til at afgrænse og inddæmme nedsivningsarealet på samme matrikel. Resterende jord udspredes på eksisterende vold ligeledes på samme matrikel. 2.5 Forurening og gener Rebild Kommune vurderer, at driften af kunstgræsbanen kan medfører støjgener fra menneskelig aktivitet, gener fra lysmasterne, lugtgener, samt udfældning af forurenende stoffer. Støjgener Under afsnit 2.2 er det beskrevet at antal af driftstimer stiger for kunstgræsbanen, men at de fleste ekstra driftstimer ligger i vinterperioden, hvor der på nuværende tidspunkt ikke spilles så ofte. Nærmeste naboer er boligerne på Mastrupvej nord for boldbanerne ca meter fra kunstgræsbanen. Fodboldklubbens baner og boligområdet er adskilt af Mastrupvej. 6

7 Rebild Kommune vurderer, at den øgede anvendelse af arealerne ikke bør give anledning til forøget støjgener for naboerne, da der i hovedparten af året vil være tale om mere eller mindre den samme drift, mens der i vintermånederne kan opleves en lignende støj på tidspunkter, hvor der på nuværende tidspunkt ikke spilles fodbold. Hertil må det antages, at de fleste beboere i vintermånederne befinder sig inden døre og dermed ikke udsættes for støjen på samme måde som i sommermånederne, hvor der må forventes en vis form for udendørsaktivitet i haverne. Med i denne vurdering er også, at fodboldklubben har beskrevet, at der stadig spilles fodbold om vinteren i det omfang det er muligt, hvorfor der i den nuværende situation kan opleves støj fra boldbanerne om vinteren. Ydermere beskriver fodboldklubben at de har et fint forhold til naboerne, og at der endnu ikke har været klager over støj. Gener fra lysmaster De allerede eksisterende lysmaster beholdes på deres nuværende placering, på nær en mast placeret i det sydvestlige hjørne af den kommende kunstgræsbane. Denne flyttes nogle meter syd på. Der opstilles ligeledes én ny lysmast ca. midtfor banen langs den sydlige del af banen. Rebild Kommune vurderer, at den øgede anvendelse af arealerne ikke bør give anledning til forøget gener fra lysmasterne for naboerne omkring boldbanerne. Naboerne vil ikke opleve en ændring i lys fra banen, da masterne er placeret de samme steder og vil i størstedelen af året være tændt på samme tidspunkter, som de er i dag. Der vil dog være tale om, at lysene vil blive tændt på tidspunkter, hvor der i den nuværende situation ikke ville have været tændt lys, hovedsageligt i vintermånederne. Som ved vurderingen af støjgenerne har fodboldklubben oplyst, at der endnu ikke har været klager over klubbens anvendelse af boldbanerne herunder belysning. Det er vurderet, at den nye mast med sin placering ca. 100 m fra boligområdet ikke vil give anledning til gener, hvis denne indstilles som de resterende lysmaster på arealet. Lugtgener Kunstgræsbaner kan potentielt afgive lugte i tørre perioder, der kan være til gene for spillere på banen og naboer til banen. Lugtgenerne kan afhjælpes ved at vande banen. Rebild Kommune vurderer derfor, at potentielle lugte fra banen kan afhjælpes forholdsvis let med et simpelt hjælpemiddel, hvorfor etableringen af banen ikke bør give anledning til lugtgener. Udfældning af forurenende stoffer Overfladevand der siver igennem en kunstgræsbane kan potentielt indeholde en række forskellige miljøfremmende stoffer. Der er udarbejdet to større danske rapporter om udvaskning af stoffer fra kunstgræsbaner. Miljøstyrelsen udgav i 2008 rapporten Kortlægning, emissioner samt miljø- og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i kunstgræs, mens Lynettefællesskabet I/S i 2013 udgav rapporten Miljø- og Sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner. Miljøstyrelsens rapport bemærker bl.a. at udvaskningsforsøg har vist, at der kan være problemer med udvaskningen af zink, salte, phthalater og phenoler. I rapporten fra Lynettefælleskabet er det ligeledes vurderet, at der ved nedsivning og udledning af drænvand kan være problemer med en række metaller, DEHP (blødgører), klorid og phenoler. Udvaskningen afhænger meget af materialevalg, men tests med samme materialer har også vist større variationer i udvaskningerne. Der mangler dog erfaringer med udvaskning over en længere årrække. Der anbefales derfor i rapporten, at kommunerne fortsat forlanger og indsamler analysedata for drænvand fra kunstgræsbaner. Støvring IF har sammen med ansøgningen fremsendt analyseresultater fra 4 kunstgræsbaner anlagt i Københavns Kommune. De 4 baner benævnes i det fremsendte materiale som kunstgræsbanen ved Tingberg, Kløvermarken, Sundby eller Ryparken. Banerne er etableret med gummigranulat fra GENAN A/S, samt et lignende kunstgræstæppe, der er påtænkt at skulle anvendes til kunstgræsbanen i Støvring. Dog er banerne Kløvermarken og Sundby 7

8 etableret med et lag aktiv kul på 250 g/m 2 under kunstgræstæppet og granulat. I nedenstående tabel er der gengivet analyseresultaterne fra banerne. Parameter (µg/l) Tingberg (prøve ) Kløvermark en (prøve ) Sundby (prøve ) Ryparken Grundvands kvalitetskrit erier (µg/l) Bly 0,39 0,21 1,9 0,74 0,47 1 Cadmium 0,15 0,072 0,16 0,109 0,12 0,5 Chrom 0,74 0,87 1,0 5,2 1,0 25 Kobber 2,5 2,1 3,4 6,6 5,7 100 Nikkel 1,1 0,43 0,91 1,5 2,0 10 Zink 5,8 2,2 6, Phenol, total 0,18 <0,05 <0,05 <0,05 0,19 0,5 Kulbrinter 34 <10 8,6 <10 <10 9 DEHP <0,004 1 Som det fremgår af analyserne fra de 4 baner er der mindre overskridelser af kulbrinter på Tingbjerg banen og Bly på Sundby banen. Fundet af kulbrinter på Tingberg banen menes at skyldes et uheld med diesel under anlægsfasen. På baggrund af det fremsendte materiale og de to danske studier, kan det ikke udelukkes, at der kan ske en vis form for udvaskning af stoffer fra kunstgræsbanen. Der er dog stor usikkerhed om hvor stor udvaskning kan være, da der mangle studier med monitering af udvaskningen over en længere årrække. Rebild Kommune vil i en nedsivningstilladelse forlange analyser af overfladevandet fra kunstgræsbanen, jf. anbefalingen fra Lynettefælleskabets rapport, for på den måde at følge om der sker en udvaskning af de omtalte stoffer. På den måde vil ejer og Rebild Kommune få et kendskab til den konkrete bane og vil kunne agerer på analyseresultater fra banen, hvis der skulle vise sig at være problemer. En nedsivningstilladelse kan altid tilbagekaldes af hensyn til farer for forurening af miljø, jf. Miljøbeskyttelseslovens 20. Derfor vurderer Rebild Kommune, at en potentiel udvaskning af stoffer fra kunstgræsbanen sker under forholdsvis kontrollerede forhold og bør derfor ikke give anledning til problemer, da der kan ageres før en forurening opstår. 2.6 Risiko for uheld, navnlig under hensyn til de anvendte stoffer og teknologier Der er ikke tale om et anlæg omfattet af risikobekendtgørelsen 3. Rebild Kommune vurderer, at der i forbindelse med kunstgræsbanens etablering og drift, ikke er risiko for uheld med væsentlig påvirkning af miljøet. 8

9 3 Anlæggets placering Kunstgræsbanens placering i terræn ses i målestok 1: og 1:5.000 i hhv. Bilag 1 og Bilag 2. Figur 3 viser den tiltænkte placering af kunstgræsbanen, samt placering af de forskellige baner. Figur 3 viser en situationsplan over placering af kunstgræsbanen på Støvring IF's arealer, samt den påtænkte inddeling af banen beskrevet i afsnit Nuværende arealanvendelse Støvring IF s anlæg er omfattet af rammeområde 09.R1 Rekrativt område i Rebild Kommuneplan Arealet for placeringen af kunstgræsbanen anvendes i dag som fodboldbane med græs som underlag. Derved ændres arealanvendelsen ikke i forhold til den nuværende situation. Etableringen af en kunstgræsbane kræver ikke udarbejdelse af en lokalplan eller et kommuneplantillæg. Rebild Kommune vurderer på den baggrund, at der ikke opstår konflikter mellem det anmeldte projekt og den nuværende arealanvendelse på ejendommen og på naboarealerne. 3.2 Naturressourcens relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området Boldbanerne er placeret i Støvring byzone i et udpeget rekreativt område. Anlæggelsen af en kunstgræsbane vil ikke påvirke udnyttelsen af områdets rekreative værdi. Kunstgræsbanen vil blive anlagt i et område med drikkevandsinteresser, men uden for indvindingsopland. Der er ca. 4 km til nærmeste råstofgrav beliggende ved Sørup. 9

10 Det vurderes derfor, at det anmeldte projekt ikke vil forhindre udnyttelse af områdets naturressourcer. Det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: a) Vådområder Kunstgræsbanen etableres ca. 100 meter fra Mastrup Bæk. Boldbanerne drænes i dag af et eksisterende drænsystem, der udledes på skrænten ned mod Mastrup bæk (20-30 meter fra bækken). Det er vurderet, at noget af overfladevandet fra kunstgræsbanen potentielt kan blive opsamlet i de eksisterende dræn, og derved blive ledt til Mastrup Bæk. Det er ikke umiddelbart til at vurder omfanget af en mulig afledning via eksisterende dræn. I tilfælde af, at noget af vandet skulle blive opfanget i drænene, vil der samtidig ske en fortynding med det resterende drænvand. Rebild Kommune vurderer derfor, at nedsivning af overfladevand fra kunstgræsbanen ikke vil påvirke Mastrup Bæk med det nuværende kendskab til dræn og overfladevand. b) Kystområder Punktet er ikke relevant. c) Bjerg- og skovområder Ikke relevant. Kunstgræsbanen etableres ikke i nærheden af skov. d) Reservater og naturparker Kunstgræsbanen etableres ikke i et reservat eller en naturpark. Der er heller ikke planer om etablering af sådanne i området. e) Vadehavsområdet Punktet er ikke relevant. f) Områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EF fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Kunstgræsbanen placeres ca. 65 meter fra et 3 beskyttet overdrev og ca. 100 meter fra Matrup Bæk, der er et 3 beskyttet vandløb. På baggrund af karakteren af projektet og afstanden vurderes projektet ikke at medføre tilstandsændringer på de 3 beskyttede naturarealer i området. Kunstgræsbanen placeres ca. 280 meter udenfor det fredede område, Støvring Kirke og ca. 600 meter udenfor det fredede område Mastrup Bæk. Med karakteren af projektet samt afstand og beliggenhed udenfor fredningerne vurderer Rebild Kommune, at det ansøgte ikke vil medføre påvirkninger af de fredede områder. Kunstgræsbanen placeres ca. 1,75 km fra nærmeste Natura 2000-område, EUhabitatområde nr. 18 (Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø). Rebild Kommune vurderer på baggrund af afstanden, at det ansøgte ikke vil medføre påvirkning af arter og naturtyper, der er udpegningsgrundlag for habitatbeskyttelsesområdet. Det ansøgte forudsætter således ikke en dispensation fra fredningsbestemmelser eller naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper. Anlæggelsen og funktionen af kunstgræsbanen vurderes heller ikke at give anledning til en særskilt 10

11 konsekvensvurdering i henhold til fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet. Etablering af kunstgræsbanen vurderes ikke at ske på areal der rummer eller har særligt potentiale som levested for dyrearter, der er særligt beskyttelseskrævende efter bestemmelserne i habitatdirektivets 4 bilag IV og naturbeskyttelseslovens 5 29a. g) Områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet Rebild Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke områder, hvor der er fastsatte miljøkvalitetsnormer som er overskredet. h) Tætbefolkede områder Kunstgræsbanen anlægges i byzonen i Støvring by. Området er i Rebild Kommuneplan udlagt til rekreativt område og har i flere årtier fungeret som fodboldbaner for Støvring IF. Dermed vurderer Rebild Kommune, at det planlagte projekt ikke vil påvirke miljøet negativt i forhold til den forventede anvendelse af området. i) Vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt Kunstgræsbanen vil ikke blive placeret i et område, der er udpeget som særligt værdifuldt landskab eller i nærheden af fredede fortidsminder. Arealet hvor kunstgræsbanen placeres vurderes ikke at rumme andre betydende biologiske, historiske, kulturelle, arkæologiske, æstetiske eller geologiske interesser. Samlet vurderer Rebild Kommune, at det ansøgte ikke vil få væsentlig indvirkning på landskabet i området. 4 Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 4.1 Påvirkningernes omfang (geografisk område og omfanget af personer, der berøres) Rebild Kommune vurderer, at de nærmeste naboejendomme i mindre grad vil være påvirket af støj og lys fra driften af banen, men påvirkningen vurderes at være i en sådan grad, at den ikke er væsentlig i denne sammenhæng. 4.2 Påvirkningens grænseoverskridende karakter Kunstgræsbanens påvirkning af omgivelserne vil ikke have grænseoverskridende karakter. Punktet vurderes derfor at være irrelevant i denne sammenhæng. 4.3 Påvirkningsgrad og kompleksitet Der er i forbindelse med ansøgningen dokumenteret at lignende kunstgræsbaner i Danmark umiddelbart overholder fastsatte drikkevandskvalitetskriterier i forhold til udvaskning af stoffer fra banen. Rapporter har dog dokumenteret, at der potentielt kan ske en udvaskning af en række stoffer, men at der på nuværende tidspunkt ikke er et entydigt svar, hvorfor det anbefales at myndighederne laver en fortsat monitering af overfladevand fra kunstgræsbaner. Rebild Kommune vurderer derfor på baggrund af de fremsendte analyser, at påvirkningen af omgivelserne ikke umiddelbart er komplekse og dermed ikke påvirker miljøet væsentligt. 11

12 4.4 Påvirkningens sandsynlighed De i anmeldelsen angivne påvirkninger i form af bl.a. støj og lys vurderes, at være sandsynlige, men idet påvirkningen generelt vurderes at være på samme tidspunkter og niveau som nu eller på andre tidspunkter, men på samme niveau, vurderer Rebild Kommune, at det ikke giver anledning til VVM-pligt. I forbindelse med udvaskningen af stoffer, vurderes det at være sandsynligt, at der kan udvaskes stoffer så som zink og andre metaller, phthalater (plastblødgørere) og phenoler. Undersøgelser har imidlertid vist at drænvand fra lignende baner overholder drikkevandskvalitetskriterierne, men Rebild Kommune vil fremadrettet bede om analyser af drænvand, således at usikkerheden omkring udvaskning af stoffer kan mindskes. Rebild Kommune vurderer på baggrund af den viden der er på nuværende tidspunkt, at det ikke giver anledning til VVM-pligt. 4.5 Påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet. Rebild Kommune vurderer, at miljøpåvirkningerne vil være varig indenfor kunstgræsbanens levetid. Det vurderes dog også, at påvirkningen er reversibel, idet miljøpåvirkningen næppe vil være til stede, hvis kunstgræsbanen fjernes og der ophøres med at blive spillet fodbold på arealerne. Ved at der mangle studier af kunstgræsbaners eventuelle udvaskning af stoffer over tid, kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme forurening af jorden under bane. Skulle dette være tilfældet kan en eventuel jordforurening bortgraves og området kan retableres til den tilstand det var i før anlæggelsen af kunstgræsbanen. Støvring Kunstgræsbane Forening af 2014 (Støvring IF) har givet udtryk for, at den ansøgte bane er et scenarie, hvor der laves en stor løsning. Det kan imidlertid vise sig, at der i første omgang anlægges en mindre løsning bestående en af 11-mandsbane, med senere mulighed for udbygning med de mindre baner. Skulle dette ske vurdere Rebild Kommune, at eventuelle gener fra banen vil være på samme niveau eller mindre og derfor er nærværende VVM screening også gældende for en mindre kunstgræsbane. 5 Konklusion Rebild Kommune vurderer på baggrund af det foreliggende materiale og den foretagne screening, at det ansøgte ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og afgør derfor, at den ansøgte anlæggelse af kunstgræsbanen ikke medfører VVM-pligt. 6 Referencer 1 Bekendtgørelse nr om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning af 6. november Miljøministeriet. 2 Vejledning fra Dansk Boldspil Union (DBU) - Anlæg af kunstgræsbaner, fodbold (2012). 3 Bekendtgørelse nr om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer af 14. december Miljøministeriet. 4 Rådets direktiv 92/43 EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter af 21. maj

13 5 Bekendtgørelse nr. 951 af lov om naturbeskyttelse af 3. juli Miljøministeriet. 13

14 Bilag 1 Oversigtskort i målestok 1: Den røde prik viser hvor kunstgræsbanen skal etableres. Den sorte linje er kommunegrænsen. 14

15 Bilag 2 Oversigtskort i målestok 1:5.000 Den røde prik viser hvor kunstgræsbanen skal etableres. 15