Praktisk plantekendskab i skov- og naturtyper

Transkript

1 Praktisk plantekendskab i skov- og naturtyper træer og buske KOMPENDIUM Af Kent Nomann Skovskolen 11 / 2017

2 1. Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i i AMU-uddannelsen: Praktisk plantekendskab i skov- og naturområder. Materialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltningvidenskab, Skovskolen Titel Praktisk plantekendskab i skov- og naturområder. Redaktion Kent Nomann IGN, Skovskolen Nødebovej 77a 3480 Fredensborg tlf November 2017 Fotografier Kent Nomann Skov & Landskab, Skovskolen Layout Kent Nomann Skov & Landskab, Skovskolen 2

3 2. Indhold Indhold 1. Registreringsblad Indhold Forord Baggrund Formål Løvtræer... 7 Acer campestre - Navr... 7 Acer platanoides - spidsløn... 9 Acer pseudoplatanus - ær/ahorn Aesculus hippocastanum - alm. Hestekastanje Alnus glutinosa rødel Alnus incana hvidel ( gråel) Betula pendula vortebirk Betula pubescens dunbirk Carpinus betulus avnbøg Castanea sativa - ægte kastanje Corylus avellana - alm.hassel Craetaegus laevigata - alm. Hvidtjørn Euonymus europaeus benved Fagus Sylvatica bøg Fraxinus excelsior ask Ilix aquafolium kristtorn Malus sylvestris skovæble ( skov-abild ) Populus tremula bævreasp Prunus Avium - fuglekirsebær Quercus petrea vintereg Quercus robur stilkeg Quercus rubra rødeg Salix caprea - seljepil Sorbus aucuparia - alm. Røn Sorbus intermedia - seljerøn /bornholmsk røn Tilia cordata - småbladet lind Tilia platophyllos - storbladet lind Ulmus glabra - elm/skovelm Nåletræer Abies alba - alm. Ædelgran Abies grandis kæmpegran Abies nordmandniana Abies procera - Nobelisgran Chamacyparis lawsoniana - ædelcypres Cryptomeria japonica - cryptomeria Juniperes communis - almindelig ene Larix deucidia europæisk lærk Larix kaempferi - japansk lærk Larix x eurolepsis - hybridlærk Picea Abies

4 Picea Glauca Hvidgran Picea omorika - serbisk søjlegran Picea pungens - blågran Picea sitchensis - sitkagran Pinus contorta - klitfyr,contortafyr Pinus Mugo bjerfyr og fransk bjergfyr Pinus nigra - østrisk fyr Pinus Strobus weymouthsfyr Pinus sylvestris skovfyr Pseudotsuga menziesii douglasgran Taxus baccata taks Thuja plicata kæmpe thuja Thuja occidentalis - alm thuja Tsuga heterofylla skarntydegran ( tsuga) Træarters styrke Litteraturliste Bilag Stikord/indeks

5 3. Forord Det har længe været et ønske at elever og kursister hurtigt tilegner sig et vist plantekendskab for de mest almindelige forekommende træarter i de danske skove, naturområder og urbane grønne områder. Dette kompendium er tænkt som støtte for personer der arbejder med udtynding i beplantninger, maskinskovning eller udkørsel. Kent Nomann november

6 4. Baggrund Dette billedkompendium er blevet til i et forsøg på at skyde genvej til et basiskendskab til de mest almindeligt forekommende træarter. Det er tænkt som en hjælp til den helt uøvedes vej til genkendelse af de mest almindeligt forekommende træarter i vore skov- og naturområder. Der tages udgangspunkt i en metode, hvor man kan øve de arter man møder i felten uden den helt store botaniske forhåndsviden. Som undervisningsmateriale er det ikke meningen at kompendiet skal stå alene; men gerne kombineres med de gængse nøgler til bestemmelse af nåletræer og løvtræer i henholdsvis sommer- og vintertilstand. Senere er det meningen at udvikle materialet med et afsnit, hvor indgangsvinklen bliver karakterplanter for forskellige naturtyper. Her tænkes på såvel vedplanter som urter. Udgangspunkter er en latin til dansk liste fra dansk til latin 6

7 5. Formål Formålet med dette kompendium er opøvelse af færdigheder i genkendelse af en række vedplanter uden større foregående kendskab til botanik. Vægten er lagt på billedmateriale og således tilgodeses også de mindre læsestærke elever og kursister. Under hver træart er der angivet: Hvor den fortrinsvis findes naturligt eller hvor den bruges i den grønne sektor Hvilken størrelse opnår vedplanten under danske forhold og om den betragtes den som træ eller busk. Hvorledes ser stammebarken ud Hvilke karakteristika har bladet Hvorledes ser knopper eller frugt ud. Særlige kendetegn som f.eks. duft 6. Løvtræer Acer campestre - Navr I skove, hegn, kystkrat og som hækplante Træ eller busk. Højde 15 m Bark rødbrun med lange sprækker og vingede korklister 7

8 8 Hos ældre træer er barken opsprækkende i firkanter, senere lys netagtig skorpebark Blade 3-5 lappede med få store tænder, 5-10 cm brede Frugten er et dobbelt vinget frø (spaltefrugt) med indbyrdes vinkel på 180 grader Knopper er små sortbrune med filtede knobskæl

9 Acer platanoides - spidsløn I byer og parker Træ. Højde m Barker hos unge træer glat gråbrun, fint og regelmæssigt furet hos ældre træer Blade 5-lappede med tilspidsede tænder, ca 12 cm lange og 15 cm brede Knopper er røde Tydelig gaffelgrening i ældre træers kroner, endeknop mangler efter blomstring 9

10 Acer pseudoplatanus - ær/ahorn Selvsået træ i skove, plantet i parker og vejplantninger Træ. Højde 35 m Unge stammergrå og glatte senere opsprækkende i firkanter. Ældre træer groft afskallende skælbark Blade er 5 lappede, groft takkede. Farven er mørkegrøn på oversiden og blegt blågrå Frugtens vinger står ud fra hinanden i en ret eller spids vinkel ( grader) 10

11 Aesculus hippocastanum - alm. Hestekastanje I parker, haver vejplantninger og hist og her i skove Træ. Højde 30 m Mørkt brun skælbark opsprækkende i store skel eller lange plader Blade 5-7- fingrede (håndlappede) med ustilkede, omvendt ægformede, dobbelt savtakkede småblade De hvide blomsterlys er et sikkert kendetegn sidst i maj Frugten er et glinsende blankt frø omgivet af en pigget kapsel Knopperne er store brune og klæbrige 11

12 Alnus glutinosa rødel Ved søbredder, langs vandløb, plantet i hegn langs veje og skove Træ. Højde 30 m Bark brun som ung, senere mørkt gråbrun skælbark med små tykke plader, undertiden furet Blade takkede, brede, omvendt ægformede til ovale med lige afskåren spids, 4-7 par sidestrenge Træet har rakler og hunraklen modnes til en lille karakteristisk kogle på 1,5-2,5 cm, der sidder som på stilk 12

13 Alnus incana hvidel ( gråel) Plantet i skove og hegn Træ. Højde 20 m Barken grå og glat, tykke ældre stammer spredt furet Blade ægformede, spidse, 8-12 par sidestrenge Blade er dobbelt savtakkede Formerer sig kraftigt ved rodskud Kogler som hos røde men uden stilk 13

14 Betula pendula vortebirk I skovbryn, skove, moser samt park og haver Træ. Højde 30 m Glat, afskallende hvid bark med sorte horisontale korkporer Ældre træer har mørk basis med dybt furet bark Blade kileformede, tilspidsede og dobbelt savtakkede Skudene er fyldt med gråhvide harpiksvorter Frugten er en rakkel, hvor skællene falder af sammen med frøet Grenene er ofte hængende Betula pubescens dunbirk I moser, søbredder, skove og haver Træ. Højde 25 m Glat afskallende hvid bark med korkporer. Unge grene fløjlshårede Tendens til heksekoste kun på dunbirk Blade kileformet, enkeltsavtakkede 14

15 Carpinus betulus avnbøg I skove, skovbryn og parker. Plantet som hæk Træ. Højde 25 m Bark blegt sølvgrå med lysere hvidgullige lodrette striber Stammen tit med flade vedkamme, evt. snoet Blade smalt ægformede med svagt hjerteformet, skæv grund, fint dobbelt savtakket. Op til 15 par parallelle nerver Knopskæl i rækker Blade er spredte Frugten er en nød, der er omgivet af en 3-fliget skål 15

16 Castanea sativa - ægte kastanje I haver og parker og hist og her i skove Træ. Højde 20 m Vækst omtrent som eg Mørkgrønne savtakkede blade med hvide rande Frugten er en stærkt tornet kapsel med tre nødder i 16

17 Corylus avellana - alm.hassel I lyse skove, krat og hegn, endvidere plantet Busk. Højde 3-5 m, kan blive 10 m Barken tynd, blank gråbrun; som ældre afskallende med meget tynde skæl Blade brede omvendt ægformet til hjerteformet, groft uens takkede. Bladstilk kirtelhåret Blade fint filthåret Hassel er som moders kind, elmen er som faders skæg Nødder 2-4 cm sidder omgivet af hasen et fliget hylster 17

18 Craetaegus laevigata - alm. Hvidtjørn I hegn, skovbryn, overdrev, parker eller lysåbne pladser i skov Træ eller busk. Højde op til 10 m Bark gråbrun. Tykke stammer dybt furet af fremstående kamme Blade omvendt ægformede, 1,5-4 cm lange med 3-5 korte, butte lapper Hvide blomster i maj Røde bær med frugtkød og oftest 2 (sjældnere 5) sten Euonymus europaeus benved I skove, hegn, krat og haver. Lille træ eller busk. Højde 8 m Bark grøn eller rødlig med 4 længdestriber, der bliver til korklister Ældre stammer lyse gråplettede Blade elliptiske, savtakkede, 5-10 cm lange Frugten er en skarlagenrød kapsel. Orange frøkappe omgiver de 2-4 frø 18

19 Fagus Sylvatica bøg I skove, parker og plantet som hæk Træ. Højde 40 m Bark glat og sølvgrå Blade ovale, spidse og helrandede Skudene sidder spredt og 2- raddet og danner bladmosaik, der gør bøgen til et effektivt skyggetræ Knopperne er med 4- raddede knopskæl Fraxinus excelsior ask 19

20 I næringsrige skove, krat og skovbryn, parker og vejplantninger Træ. Højde 40 m Bark lysegrå/ olivengrøn glat som ung, senere skorpebark med net af smalle kamme Blade uligefinnede med 1-15 takkede tilspidsede småblade Knopperne er sorte Frugter er vingede nødder, der sidder i klaser Ilix aquafolium kristtorn 20

21 I haver og parker og sydøstjyske skove. Dyrkes til klippegrønt, grene med de karakteristiske røde bær. Træ eller busk. Højde 15 m Barke lysegrå og glat med blegepletter og striber Blade glinsende grønne, 8 cm lange, læderagtige, med tornede bladrande i ungdommen. Højtsiddende blade er helrandede uden torne Malus sylvestris skovæble (skov-abild) I lyse skove, strandkrat, hegn Træ eller busk 5-8 m Bark mørkebrun med furer og forholdsvis tykke skæl Blade er æg/ ellipseformede, tilspidsede og glatte Blomster kronblade, der er hvide på indersiden og røde på ydersiden. Støvknapperne er gule Frugten er et lille syrligt bittert æble 21

22 Populus tremula bævreasp I skovbryn,skove,krat, hegn og på heder Træ m Bark gråhvid og glat som ung, senere små ruder i barken og ældre træer har mørkere furet skorpebark Runde bugtet-tandede Fladtrykte bladstilke får bladet til at bevæge sig næsten uden vind - at bævre som et espeløv Blomstrer med rakler 22

23 Prunus Avium - fuglekirsebær I skove, krat, parker Træ. Højde 20 m Bark skinnende lyst gråbrun hos unge træer, hos ældre purpurrød med lyse, vandrette striber. Hos gamle træer næsten sort skorpebark med brede furer Blade elliptiske, tilspidsede og dobbelt savtakkede, 10 cm lange. To kirtler på bladstilken 23

24 Quercus petrea vintereg I skove, krat - primært vest for israndslinjen og Bornholm Træ. Højde 35 m Bark grålig, glat og blank på det unge træ. Senere bleggrå, tæt furet skorpebark Blade fjerlappede, omvendt ægformede, 8-15 cm lange. Ørede ved grunden og med kort stilk 24

25 Quercus robur stilkeg I skove, krat og hegn Træ. Højde 35 m Bark grålig, glat og blank på det unge træ. Senere bleggrå, tæt furet skorpebark Blade fjerlappede, omvendt ægformede, 8-15 cm lange. Kileformet mod grunden. Bladstilk 1-3 cm lang Frugten er et agern, der sidder næsten uden stilk 25

26 Quercus rubra rødeg I skov og parker Træ. Højde m Bark glat og sølvgrå som ung senere varierende sølvgrå-brungrå, svagt furet og lidt skællet Blade elliptiske tilspidsede cm lange. 4-5 par lapper med spidse tænder Agern er to-årigt og er meget tykkere end hos stilkeg/vintereg Kraftige røde høstfarver 26

27 Salix caprea - seljepil I skove, hegn og krat Træ eller busk. Højde 10 m Bark i starten grågrøn, senere grå og furet skorpebark Blade ovale til ægformede til bredt elliptiske, 6-16 lange, 3,5-10 cm brede. Blade hårede på undersiden Knoppen omsluttes som alle pil af kun ét knopskæl Raklerne i april kaldes gæslinger 27

28 Sorbus aucuparia - alm. Røn I skove, plantager og læhegn Træ. Højde 10 m, sjældent op til 15 m Bark sølvgrå-gråbrun, blank og glat, senere afskallende Blade uligefinnede med 9-15 par savtakkede småblade Hvide blomster og orange bær Sorbus intermedia - seljerøn /bornholmsk røn Vejtræ, alléer, læhegn og parker Træ. Højde 20 m Bark purpurgrå, jævn med skællede furer Hvide blomster og røde-orangerøde bær Blade hele ægformede, fjerlappede og savtakkede Bladunderside gråfiltet 28

29 Tilia cordata - småbladet lind Haver, parker, vejplantninger samt hist og her i skove Træ. Højde 30 m Bladet og kronen er hjerteformet Tilia platophyllos - storbladet lind Haver, parker, vejplantninger samt hist og her i skove Træ. Højde 30 m 29

30 Ulmus glabra - elm/skovelm I skove, hegn, krat vejplantninger Træ. Højde 40 m Sjældent med træer over 10 m pga. elmesygen Knopper små sortbrune Bladet med ru overside elmen er som faders skæg Hassel er som moder 30

31 7. Nåletræer Abies alba - alm. Ædelgran Mellemeuropæisk træart der dyrkes i skove Træ op til 47 m i dk. Bark mørkegrå glat med harpiksvorter hos unge træer. Firkantede skæl på ældre træer. Nåle 1,7-3 cm, med to hvide striber på undersiden. Den butte nål har hak i spidsen Nåle sidder i butterfly set i skuddets tværsnit Abies grandis kæmpegran I skove og som prydtræ i have og park Træ på op til 50 m Bark grå med stærkt terpentin lugtende harpiksblærer i ungdommen Firkantede skæl i bark som ældre. Nåle 2-6 cm skinnende grøn på oversiden og med to hvide bånd på undersiden Knopper er harpiksovertrukne Flade skud med lange nåle midterskildning 31

32 Abies nordmandniana I plantager, parker og haver Træ. 30m højt Bark grå,jævn med firkantede skæl hos ældre træer Nåle 2-3 cm, medto hvide striber på undersiden. Nåle sidder mere end 240 grader set i tværsnit Abies procera - Nobelisgran Dyrket i haver og parker, men overvejende som pyntegrønt og lidt tømmerproduktion i skovbruget. Træ. Højde 40 m Bark blegt sølvgrå, som ung med harpiksblærer, furet som ældre Nåle 2,5-3 cm, blågrå/grønne ens på begge sider Hjemmehørende i det vestlig Nordamerika. Chamacyparis lawsoniana - ædelcypres I parker og haver, og på kirkegårde i utallige forædlede former og faver. I skobruget lejlighedsvis brugt som pyntegrønt Træ. Højde 30 m Barken rødbrun opskrækkende i lodrette blader Tiltrykte, skælformede blade med kirtel, skud lyse på undersiden med tydelig y-formet aftegning Hængende topskud og kugle rund kogle 32

33 Cryptomeria japonica - cryptomeria Juniperes communis - almindelig ene På overdrev, forskellige forædlede former i haver og parker Træ/ busk. Højde 12 m Barken rødbrun, afskallende i lange flager Nåle spidse siddende i 3-tallige kranse Bærkogler er grønne som umodne og matblå som modne Oprindelig i Danmark 33

34 Larix deucidia europæisk lærk Tidlige plantet i skove og parker afløst af hybridlærk i vid udstrækning pga. lærkekræft Træ. Højde 30 m Rødbrun skorpet bark Løvfældende, 2-6 cm bløde nåle Grågullige årsskud Kogle er lysebrun aflang 2,5-4 cm lang og 1,5-2 cm bred Larix kaempferi - japansk lærk Plantet i plantager, læhegn, parker og haver Træ. Højde 30 m Rødbrun skorpebark hos gamle træer Løvfældende, 3-4 cm bløde nåle med to brede striber på undersiden japansk lærk Larix x eurolepsis - hybridlærk 34

35 Skovtræ, fremavlet som en krydsning mellem japansk og europæisk lærk Højde 30 m Picea Abies Skove, haver og parker Træ. Højde 40 m Brunlig skælbark Nåle grønne, stive og spidse. Ens på begge sider Koglerne har læderagtige rødbrune frøskæl. Hængende og op til 16 cm lange Picea Glauca Hvidgran Læhegn og plantager på sandjord Træ. Højde 15 m Rødliggrå bark på unge træer. Purpurgrå skælbark på ældre træer Nåle grågrønne til blågrønne 1,2-1,3 cm afrundede, ikke fladtrykte i tværsnit Kogler 5 cm lange Picea omorika - serbisk søjlegran Park, have og skov. Træ. Højde 20 m Som skovtræ mest anvendt til pyntegrønt Kronen meget smal (4-5 m ) Grene hængende ned af stammen Nåle smalle op til 2 cm Barken afskaller i plader på ældre træer Kogler smalt ægformede og violette til rødviolette 35

36 Picea pungens - blågran Have, park og pyntegrønt i skov Træ 15 m Blågrå stive og stikkende nåle Kogler er smalt ægformede og let buede Kogler hængende og op til 10 cm 36

37 Picea sitchensis - sitkagran I klit og hedeplantager, skove og læhegn Træ. Højde 45 m Bark mørkegrå og opsprækkende hos unge træer. Purpurgrå tykke rundagtige skæl hos ældre Nåle flade, tynde og syle spidse og hvidlige på oversiden og hvidlig-blå på undersiden Kogler op til 8 cm og lysebrune Pinus contorta - klitfyr,contortafyr Hede og klitplantager, have og park Træ. Højde 25 m Mørk skorpebark krokodilleryg Mørkegrønne let vredne nåle er 3-9 cm og sidder parvis på dværgskud Koglerne sidder især midt på langskuddet og er noget skæve Ofte krøllet vækst på grene pga. tidligere angreb af fyrrevikler Pinus Mugo bjerfyr og fransk bjergfyr I hede og klitplantager samt haver 37

38 Flerstammet træ eller busk. Højde 10 m Enstammet type benævnes fransk bjergfyr Rødlig skælbark som ung sortagtig med krøllede skæl som ældre Nåle grønne, stive, 4-6 cm, siddende to og to på dværgskud Kogler er siddende og vandret udstående Pinus nigra - østrisk fyr I plantager, parker og haver Træ. Højde m Mørkegrå til sortbrun skælbark Nåle mørkegrønne 8-16 cm lange, parvis på dværgskud Kogler grågul/rødgul/mørkviolet i fra top mod bund 38

39 Pinus Strobus weymouthsfyr I haver og parker - hist og her plantet i skov Træ. Højde 25 m Bark i starten glat og olivenbrun. Senere mørkegrå rødliggrå skorpebark med korte furer Nåle 6-14 cm silkebløde. Fem nåle i et bundt på dværgskud Kogler 8-20 cm lange, slanke, nedadbøjede banankogler Løst tilliggende kogleskæl Pinus sylvestris skovfyr I skove, parker og haver, ofte på sandet jord Træ. Højde m Rødligbark med tynde skæl som ung og med tykke sortbrune skæl som ældre. Den rødlige bark ses altid højt oppe i kronen. Nåle blågrønne, 4-7 cm, siddende to og to sammen på dværgskud Den modne kogle er gråbrun/gulbrun og hænger på kort bøjet stilk Karakteristisk er den flade krone i alderdommen Pseudotsuga menziesii douglasgran I skove og parker Træ. Højde 49 m Barken grågrøn med harpikslommer i ungdommen, men senere får den gråbrun skorpebark Nåle er bløde, 2-2,5 cm, med to bleggrønne bånd på undersiden Duft af citrus/appelsin Douglas har bøgeknopper 39

40 40 Koglerne er hængende og har en karakteristisk 3-fliget spids, der rager frem mellem frøskællene.

41 Taxus baccata - taks I parker, haver og kirkegårde Træ eller busk. Højde m Rødbrun skælbark Nåle bløde indtil 3 cm lange med blank grøn overside og underside med ribbe og to lysere grønne bånd Barken løsner i tynde flager med alderen Frugten er et rødt bær, der kun kommer på hunplanterne Thuja plicata kæmpe thuja I haver, parker og skove Træ. Højde 30 m Bark mørkt rødbrun medtykke aflange, affaldende flager Tiltrykte, skælformede blade, med utydelig kirtel og hvidlige til grågrønne felter på undersiden På bladets underside danner den hvidlige aftegning en butterfly Koglen er aflang tulipanformet Opret topskud 41

42 Thuja occidentalis - alm thuja I haver, parker og på kirkegårde som hækplante Træ. Højde m Bark rødbrun, trævlet, opsprækkende i lodrette kamme og plader. Tydelig kirtel på undersiden af de tiltrykte skælformede blade Skudene er gulgrønne på undersiden Koglen er tulipanformet 42

43 Tsuga heterofylla skarntydegran ( tsuga) Plantet i parker, haver og forsøgsvis i skove Træ. Højde m Barken purpurbrun skælbark som ung og afskallende som ældre Nåle smalle, afrundede i spidsen med to striber på undersiden. Øvre nåle 0,5-0,7 cm, nedre nåle 1,5-1,8 cm Koglerne er hængende og uden stilk ca. 2,5-3,5 cm Hængende topskud Gren med kogler silhuet 43

44 8. Træarters styrke For at afgøre, hvilke grene du kan bruge til sikrings- og kranpunkter, skal du tage hensyn til de enkelte træarters karakter. Jo lavere styrke et træ har, jo mere påpasselig skal d u være med dit valg. Hvis du undervurderer styrken kan det betyde, at dit kranpunkt brister og de afskårne grene forårsager skader. De enkelte træarters sejhed har størst betydning ved selve beskæringsarbejdet. Hvis fibrene ikke holder så meget som du regnede med, kan du f.eks. ved sidestillet forhug ikke få grenene styret derhen hvor du vil. Vi har defineret styrke og sejhed som følger: Styrke: Hvor meget kan en gren belastes inden den knækker eller flækker i sammenvoksningen mellem stamme og gren. Sejhed: Hvor meget kan en gren drejes ved et sidestillet forhug inden fibrene knækker. Værdierne svinger med årstiden og træets sundhedstilstand. Svækkede træer har lavere styrke og sejhed. Lav en prøve på grene, som ikke kan lave skade dig, inden du starter det egentlige arbejde. Nåletræ: Træart Styrke Sejhed Cypres Mellem Mellem Douglas Lav Lav Lærk Lav Mellem/lav Omorika Mellem Mellem Rødgran Mellem Mellem Skovfyr Høj Høj Østrigsk Fyr Høj Høj Thuja Lav Mellem Silkefyr Lav Lav Sitka Mellem Mellem 44

45 Løvtræ: Træart Styrke Sejhed Ahorn Høj Mellem Akacie Høj Mellem Ask Høj Høj Birk Mellem Høj Bøg Høj Mellem Eg Høj/mellem Høj El Mellem Mellem Elm Mellem Høj Kastanie Lav Lav Kirsebær Mellem Mellem Lind Mellem Mellem Pil/Poppel Lav Lav Platan Høj Mellem Røn Mellem Høj Valnød Høj Mellem Æble/Pære Høj Mellem 45

46 9. Litteraturliste Politikens Naturguide: Træer og buske i landskabet H A Henriksen: skoven og den dyrkning K Gram og K Jessen: Træer og buske i vintertilstand Skogstyrelsen: Våra skogsträd 46

47 10. Bilag Kogle sammenligning 47

48 11. Stikord/indeks Dansk navn Latin Ahorn / ær Alm. Hvidtjørn Alm. røn Ask Avnbøg Benved Bøg Bævreasp Dunbirk Elm/skovelm Hassel Hestekastanje Hvidel ( gråel) Fuglekirsebær Kristtorn Lind, småbladet Lind, storbladet Navr Rødeg Rødel Seljerøn/bornholmsk røn Seljepil Skovæble ( skov- abild ) Spidsløn Stilkeg Vintereg Vortebirk Ægte kastanje Acer pseudoplatanus Craetaegus laevigata Sorbus aucuparia Fraxinus excelsior Carpinus betulus Euonymus europaeus Fagus Sylvatica Populus tremula Betula pubescens Ulmus glabra Corylys avellana Aesculus hippocastanum Alnus incana Prunus Avium Ilix aquafolium Tilia cordata Tilia platophyllos Acer campestre Quercus rubra Alnus glutinosa Sorbus intermedia Salix caprea Malus sylvestris Acer platanoides Quercus robur Quercus petrea Betula pendula Castanea sativa Nåletræer Alm. ene Juniperes communis Alm. Ædelgran Abies alba Alm thuja Thuja occidentalis Bjerfyr og fransk bjergfyr Pinus Mugo Blågran Picea pungens Cryptomeria Cryptomeria japonica Douglasgran Pseudotsuga menziesii Europæisk lærk Larix deucidia Hvidgran Picea Glauca Hybridlærk Larix x eurolepsis - Japansk lærk Larix kaempferi Klitfyr,contortafyr Pinus contorta 48

49 Kæmpegran Kæmpe thuja Nobelisgran Nordmandsgarn Rødgran Serbisk søjlegran Sitkagran Skarntydegran ( tsuga) Skovfyr Taks Weymouthsfyr Ædelcypres Østrisk fyr Abies grandis Thuja plicata Abies procera Abies nordmandniana Picea Abies Picea omorika Picea sitchensis Tsuga heterofylla Pinus sylvestris Taxus baccata Pinus Strobus Chamacyparis lawsoniana Pinus nigra 49