Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning
|
|
|
- Ingrid Anna Lorentzen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning
2 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets Rådgivningscenter Tryk: GP-Tryk A/S, Grenaa
3 Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 3
4 Beplantning ved gødningsbeholdere og deres landskabelige placering Beholdere til opbevaring af husdyrgødning kan opføres et stykke væk fra ejendommens øvrige driftsbygninger af hensyn til markdriften samt lugtgener med videre for naboer. Det er et krav, at beholderen opføres med afskærmende beplantning. Denne vejledning foreslår en række overvejelser vedrørende placering, terrænregulering og beplantning. Endvidere redegøres for forholdsregler vedrørende afstands- og sikkerhedsforhold i plantningsmæssig henseende. Denne vejledning beskriver ikke de lovmæssige krav vedrørende gødningsbeholdere. Beholderens placering Lokalisering af gødningsbeholderen er vigtig set i forhold til ikke bare markdriften med også landskabet, veje, bygningsanlæg og beplantning. En placering i forbindelse med gårdanlægget bør ske på baggrund af en nøje analyse og udarbejdelse af en helhedsplan for gårdens bygnings- og anlægsmæssige fremtid for at undgå fejlplacering. Skal beholderen ligge ude i landskabet, kan en landskabsanalyse med efterfølgende vurdering og visualisering udføres for at finde frem til den bedste placering. 4
5 Trægruppe/læhegn på vestsiden, seljerøn, kastanie, eg mv. Jordvold En placering lavt i terrænet, ved foden af en bakke eller i en lavning, vil almindeligvis blive opfattet som hensynsfuld over for landskabets store træk. Terrænregulering Uanset om en gødningsbeholder placeres i landskabet eller ved bygningsanlægget, er der behov for terrænregulering. Beholderens størrelse og det nødvendige omgivende færdselsareal vil næsten altid kræve planering. Overskudsjorden fra udgravningen bør medtænkes i placeringsvalget og betragtes som et aktiv for beholderens indpasning i landskabet og ikke være en jordbunke, der er tilovers eller til besvær. Det er en gammel tradition, at landbrugsbygninger er omgivet af beplantning. Beplantninger er med til at knytte bygningsanlæg til landskabet eller formidle overgange mellem bygningernes kantede former og landskabets bløde former. Er der småplantninger eller levende hegn i nærheden, kan man overveje en placering i nærheden af disse. Med en beplantning ved beholderen kan man fastholde og udbygge landskabets mønster, hvor beholderen også får en positiv funktion som et mindre naturelement. 5
6 Tag udsigtspunkter i landskabet og synlighed fra offentlige veje med i betragtning ved valg af placering. En placering lavt i terrænet vil udnytte lævirkningen og mindske lugtgener og ammoniakfordampning og dermed bevare god gødning i beholderen. Placering af en beholder højt eller på toppen af bakken er ikke hensigtsmæssig. Vej Indblik Overskudsjord planeret ud i marken med ca. 1,5 meter vold ind mod beholder. 6
7 Eventuelt brak Eventuelt støttebeplantning, store træer væk fra beholder. Eksisterende læhegn. En anden mulighed kan for eksempel være at placere beholderen ved et eksisterende læhegn. Dermed bindes beholderen og den nye beplantning til et eksisterende element og vil dermed ikke virke så dominerende i landskabet. 7
8 Beplantningens form For at undgå at beholderen bliver for dominerende i landskabet, plantes træer og buske ved anlægget. En hyppig anvendt beplantning er læhegn på 3-5 rækker plantet rundt om beholderen. Det bør altid overvejes, om det er mere hensigtsmæssigt med en anden og måske mere karaktergivende beplantning end et læhegn. Det bør ikke nødvendigvis være en cirkel eller firkant rundt om beholderen. 8
9 Kantede former kan virke fremmede i landskabet, hvorimod afrundede former ofte passer bedre til landskabet og kan være praktiske for markarbejdets udførelse med maskiner. 9
10 Egnede træer og buske på forskellige jordtyper Det er vigtigt at løsne jorden i dybden inden plantning, eksempelvis ved grubning eller pløjning, da jorden ofte kan være komprimeret i forbindelse med anlægsaktiviteten. Når der skal vælges træer og buske er det vigtigt at tage hensyn til de lokale klima- og jordbundsforhold. Følgende liste indeholder nogle udvalgte planters krav til vækstforholdene og kan anvendes, når der skal sammensættes et forslag til beplantning. Små træer Mager jord Middel jord Fed jord Avnbøg Bærmispel Fuglekirsebær Hvidtjørn Alm. hæg Navr Alm. røn Seljerøn Rødel (ammetræ) Vild æble 10
11 Buske Mager jord Middel jord Fed jord Benved Blærespiræa Dunet gedeblad Fjeldribs Grøn el (ammebusk) Hassel Havtorn Rød kornel Liguster Mirabel Klitrose Blågrøn rose Hunderose Æblerose Sargents æble Syren Kvalkved Slåen 11
12 Store træer Mager jord Middel jord Fed jord Ahorn Ask Bøg Stilkeg Vintereg Skovlind Spidsløn Skovfyr For nærmere oplysninger og billeder af planterne anbefales hæftet Skov-Info nr. 13: Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger. Hæftet koster 40 kr. og kan bestilles hos Miljøbutikken, tlf
13 De to følgende modeller kan anvendes, hvis det er levende hegn, man vil have ved beholderen. Ønsker man flere rækker, kan modellens rækker gentages. Eksempelvis i de tilfælde, hvor der er tale om en lidt større beplantning. = busk = lille træ = stort træ Beholder Vej Beplantning Mark Renholdelse af beplantningen de første år er vigtig. En afstand på minimum1,50 meter mellem rækkerne og på 1,25 meter mellem de enkelte planter giver god plads til vedligeholdelse. 13
14 Hold afstand mellem gødningsbeholder og beplantning Normalt bør afstanden mellem beholderen og beplantningen være mindst seks meter af hensyn til inspektion, mekanik for gødningsomrøring med videre. Når beplantningen sker i passende afstand fra gødningsbeholderen, kan der uden større risiko plantes både træer og buske. Træer med udpræget horisontal rodudvikling, for eksempel poppel, pil, bøg og rødel, bør derimod undgås ved beplantning tæt på beholderen. Hvis det er nødvendigt at plante meget tæt på beholderen, bør der udelukkende benyttes buske. Samtidig skal der friholdes et passende antal adgangsveje til beholderen. Sikkerhed Ved beplantning meget tæt på en gødningsbeholder er der to væsentlige risikomomenter at tage hensyn til. Dels at børn og andre klatrende væsner via overhængende grene og lignende kan falde ned i beholderen, og dels at rødderne fra visse arter kan trænge ind under selve beholderen og derved anrette skade. Derfor bør træer med stor krone plantes i passende afstand fra gødningsbeholderen. 14
15 Tilskud Der kan ydes tilskud til beplantninger omkring tekniske anlæg efter reglerne i læplantningsordningen, Bekendtgørelse om tilskud til lægivende og biotopforbedrende beplantninger. Ordningen administreres af Landsforeningen De danske Plantningsforeninger, Der kan desuden søges tilskud til køb af planter via Miljøministeriets vildtplantningsordning, der også kan anvendes ved gødningsbeholdere. Ordningen administreres af de lokale statsskovdistrikter. Flere oplysninger på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, Udarbejdet af Landskontorerne for Planteavl og Bygninger og Maskiner samt Arkitektskolen i Aarhus som et led i forskningsprojektet Det Agrare Landskab, august Yderligere oplysninger kan fås på dit lokale landbrugscenter. 15
16 Arkitektskolen i Aarhus
Gødningsbeholdere i landskabet
Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Titel: Gødningsbeholdere
1.Status for projekt: Greve Skov
NST-203-00004 Referat fra møde den 8.11 2017 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Mødedeltagere: Alice Petersen, Greve Kommune Maria Skytt Burr, Greve Kommune Tommy Koefoed, Greve Kommune Anne-Mette Jansen
Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning
Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner
PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest
PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.
Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
SKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x
SORTIMENTSLISTE SKOV - LÆ- VILDT- JULE OG PYNTEGRØNSPLANTER SKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x 40-60-100 Birk (Alm/vortebirk) 2/1 40-60-100-140 Bøg (Skovbøg) 2/0x 30-50-80 E Eg - Stilkeg 2/0 30-50-80
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland
Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet
Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning
Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner
Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled
Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune
NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov
NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,
Nye penge til skovrejsning
Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod
NST Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov
NST-210-00014 Referat fra møde den 20.11 2018 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Mødedeltagere: Jesper Kuhre, Greve Kommune Benedict Moos, Greve Kommune Tommy Kofoed, Greve Kommune Morten Vincents, Roskilde
Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet
Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Skov- og Naturstyrelsen giver tilskud til en række vildtplanter. Du kan her se en liste over disse planter og læse omkring de enkelt arter. Planterne
University of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F392/FP405 skovæble (Malus sylvestris) vestanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jacobsen, Birgitte; Jensen,
Lokalplan T 12.01.01 Solcellepark Baunehøjvej 11, Stege
Lokalplan T 12.01.01 Solcellepark Baunehøjvej 11, Stege September 2013 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 14 Fax. 55 36 25 00 [email protected] www.vordingborg.dk
Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov
Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks
Lokalplan T 12.01.01 Solcellepark Baunehøjvej 11, Stege
(Forslag) Lokalplan T 12.01.01 Solcellepark Baunehøjvej 11, Stege Maj 2013 KOMMUNE- & LOKALPLANLÆGNING Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling
Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).
Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post [email protected]
TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE
TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...
Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).
Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 17. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - LADBYSKOVEN Indledning Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se
Ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af gyllebeholdere på Bregentved Gods. Skrodsbjergvej 2, 4682 Tureby
Stevns Kommune Bolig og byggeri 4660 Store Heddinge [email protected] Odense, den 16. marts 2015 Ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af gyllebeholdere på Bregentved Gods. Skrodsbjergvej 2, 4682
3 Områdets anvendelse 3.1 Området må kun anvendes til tæt-lav boligbebyggelse.
1 SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 7-9107 For et boligområde øst for Pytgade, Vollerup I henhold til kommuneplanloven, (miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 918 af 22. december 1989) fastsættes herved
Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov
Skov- og Naturstyrelsen Københavns Statsskovdistrikt Referat fra møde den 23.8 2006 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Mødedeltagere: CC BH CD HV SS RP KS JN Carsten Cederholm, Slangerup Kommune Anker
Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen. Diagrammet illustrere principiel forskydningen af jordmængder.
HOVEDGREB Arkitektur og landskab 11 Da terrænets naturlige plateau er mindre end anlæggets areal er der behov for en tilpasning til terrænet. Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen.
LOKALPLAN O Transformerstation ved Ore Oktober AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk
LOKALPLAN O 17.05.01 Transformerstation ved Ore Oktober 2017 AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk Vedtagelse Kommunalbestyrelsen har den 12. oktober 2017 vedtaget Lokalplan O 17.05.01. Vedtagelsen er
Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt
FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.
Bekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger
UDKAST Tilskud J.nr. SVANA-309-00038 Ref. MAKLA Den 28. april 2017 Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger - national ordning Bekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger
Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.
Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret
Lokalplan T 15.01.01 Solfangeranlæg i Stege
Lokalplan T 15.01.01 Solfangeranlæg i Stege September 2014 Lokalplanen Lokalplan Kommunalbestyrelsen har d. 28. august 2014 vedtaget lokalplan T15.01.01. Planen er offentliggjort på kommunens hjemmeside
I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.
Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg [email protected] viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald
Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov
Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014 Mødereferat fra møde i Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov. Mødet blev afholdt torsdag den 25. september
GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER
GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER INDLEDNING Visionen med dette katalog er at gøre kommunens parkeringsarealer grønnere, og integrere beplantning, så det
Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. 26 løvfældende træer og buske. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker
Disse plantekendskabskort giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen, på bagsiden af kortet Navnene er listet op i følgende rækkefølge:
Udarbejdelse af grave- og efterbehandlingsplaner - i forbindelse med råstofindvinding
Udarbejdelse af grave- og efterbehandlingsplaner - i forbindelse med råstofindvinding Version 5 august 2013 1 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Generelt... 3 2.1 Indledning... 3 2.2 Planens
Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).
Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov
Hjørring Kommune. Frank Kaalund Skov Tverstedvej 21 Uggerby Hjørring
Hjørring Kommune Frank Kaalund Skov Tverstedvej 21 Uggerby 9800 Hjørring Team Natur Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 [email protected] www.hjoerring.dk Hjørring
Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746
Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift
26 løvfældende træer og buske
Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på siden
Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018
Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018 Foto: Mogens Hansen Udarbejdet af Mogens Hansen og Gunner Thalberg København 2. november 2018 Den 29. oktober foretog vi en registrering af træer
INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS
INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS Ny motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel Beplantningen langs den nye motortrafikvej spiller en stor rolle for trafikanterne. De plantede træer og buske skal
Mødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes Tekniske Forvaltning i Slangerup
Skovrejsningsråd Hørup Skov Nordsjælland J.nr. NST -210-00007 Ref. iddni Den 9. april 2019 Mødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes
ÅBNING AF MOTORVEJEN MELLEM KLIPLEV OG SØNDERBORG SØNDERBORGMOTORVEJEN
LØRDAG DEN 31. MARTS 2012 ÅBNER VEJDIREKTORATET. KORT OM MOTORVEJEN 26 kilometer firesporet motorvej mellem Kliplev og Sønderborg 7 tilslutningsanlæg 10 kommuneveje føres over eller under motorvejen 2
Naturplan Granhøjgaard marts 2012
1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af
Bilag 1 Grave- og efterbehandlingsplan Damolin A/S
Bilag 1 Grave- og efterbehandlingsplan Damolin A/S Beskrivelse af grave- og efterbehandlingsplan for Stærhøj Molerindvindingens forløb og efterbehandling af molergravene: Før indvindingen påbegyndes plantes
Etablering og pleje af levende hegn
Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Det vildtvenlige hegn er kendetegnet ved.at det er tæt i bunden. Derfor skal man sørge for at pleje hegnet i tide, så buskene får
Plantetyper og plantevalg
Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.
skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen
skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse ielsen Landskabsarkitekt MDL ané Køllgaard Pedersen .. -. -. -.......
Vildtplantninger Den store Vildtplantning (remise) Den lille vildtplantning. Etablering af vildtplantninger
Vildtplantninger Den store Vildtplantning (remise) Den store vildtplantning er på mellem ½ - 3 ha. Det er en vildtplantning, som vildtet skal benytte hele året igennem. Her skal f.eks. være opflyvningsmuligheder
Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer?
Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer? Læs om: CO2 - og skab et åndehul!...så har du fundet ind til det, som gør livet allermest værd! Alm. hvidtjørn - Cratagus monogyna Kraftig, tæt kuppelformet
Træerne i Dageløkke Skov
i Dageløkke Skov Leg og lær om træerne ved skovbasen i Dageløkke Skov For alle i Dageløkke Skov I området omkring bålhytten i Dageløkke Skov vokser der en række forskellige træarter. Alle de 22 arter,
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og
Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn
Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.
DANSK GOLF UNION. Beplantning på golfbaner HAZARD SIKKERHED SKYGGE OG LÆ STØJDÆMPNING NATUR PLANTEVALG DANSK GOLF UNION - BEPLANTNING
DANSK GOLF UNION Beplantning på golfbaner HAZARD SIKKERHED SKYGGE OG LÆ STØJDÆMPNING NATUR PLANTEVALG DANSK GOLF UNION - BEPLANTNING ETABLERING PÅ GOLFBANER OG PLEJE1 Dansk Golf Union Idrættens Hus Brøndby
Naturplan. Skovlygård, januar 2011. V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent
1 Naturplan Skovlygård, januar 2011 V. Michael Bang Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Målsætning og beskrivelse
BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
UDVIKLINGSFORVALTNINGEN BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET INDHOLDSFORTEGNELSE
NOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov
NOTAT Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015 Mødedeltagere: Björn E.H. Jensen,Greve Kommune Morten Vincents, Roskilde
Anlægs- og driftsplan for grønne områder i Hjerting Vest
Esbjerg Kommune Anlægs- og driftsplan for grønne områder i Hjerting Vest November 2004 Esbjerg Kommune Anlægs- og driftsplan for grønne områder i Hjerting November 2004 Dokument nr P-058202-C-101 Revision
Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet
Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd
Katrine og Søren Buchleitner Baunevej Hillerød LANDZONETILLADELSE
Katrine og Søren Buchleitner Baunevej 13 3400 Hillerød LANDZONETILLADELSE By og Miljø Til nyt enfamiliehus og midlertidig beboelsespavillon på ejendommen Baunevej 13. Matr. nr.: 10p Alsønderup By, Alsønderup
DISPENSATION fra åbeskyttelseslinjen
Per Flindt og Mette Flindt Dato: 27.10.2015 Strædet 5 Sagsb.: Michael Leth-Espensen 4420 Regstrup Sagsnr.: 15/15908 Dir. tlf.: 72 36 41 50 E-mail: [email protected] DISPENSATION fra åbeskyttelseslinjen
Lenny Kristensen Munkholmsvej 20 Sønderlade 9670 Løgstør [email protected]
Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Lenny Kristensen Munkholmsvej 20 Sønderlade 9670 Løgstør [email protected] Tel.: +45 99 66 70 00 [email protected] www.vesthimmerland.dk
Filosofgangen Jonstrup Seminariepark
Filosofgangen Jonstrup Seminariepark Udviklings- og plejeplan Furesø kommune Januar 2019 Indhold: Indledning s.1 Beskrivelse, vurdering og tiltag s.2 Pleje s.6 Udviklingsplan for Filosofgangen, Jonstrup
BUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise
Teknik og Miljøafdelingen 26. oktober 2007 BUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise 1 3. Arbejdsbeskrivelser 3.1 Jordarbejder Forud for plantning fræses alle plantefelterne i 30 cm s dybde.
Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015
Tegningsbilag Entreprise 1220.500 Beplantning 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N September 2015 12 København Frederikssund 1220.500 Motorring 4 Tværvej N DATO 11.09.2015 Projekt til
Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Greve Skov
Skov- og Naturstyrelsen Østsjælland Referat fra møde den 21.9 2010 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Mødedeltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune SLJ Søren Leth-Jacobsen,
Træerne i Dageløkke Skov
i Dageløkke Skov Leg og lær om træerne ved skovbasen i Dageløkke Skov i Dageløkke Skov I området omkring bålhytten i Dageløkke Skov vokser der en række forskellige træarter. Alle de 22 arter, som kan ses
