Business case Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Transkript

1 Business case Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: Odense skal anvende de mest effektive værktøjer til at få ledige i arbejde. Den gode motiverende samtale er udgangspunktet. De virksomhedsrettede tilbud er dernæst det mest effektive værktøj at tage i brug, når den lediges egen indsats og motiverende samtaler ikke er tilstrækkeligt. Mindestøtte i jobcentret er bestemt af, at det at komme ud på arbejdsmarkedet er den første og vigtigste indsats for at imødegå de lediges udfordringer. Fokus skal derfor være Job First. Jobcenteret har erfaringer med metoden fra STAR-projektet Job First. Udgangspunktet er at jobrådgiverne skal skabe motivation med fokus på de lediges muligheder og ressourcer. Dernæst kobles denne til en håndholdt virksomhedsindsats. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Tolderlundsvej Odense C DATO 30. maj 2017 For mange aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal indsatsen ofte indeholde mere end motiverende samtaler for at få en beskæftigelseseffekt og undgå tilbagefald. En stor andel af disse borgere har brug for en supplerende og intensiveret håndholdt indsats for at komme i beskæftigelse. Der findes en række private leverandører, der har været med til at løfte en virksomhedsrettet indsats over for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i andre kommuner. Jobcenteret har forskellige erfaringer med at bruge eksterne leverandører, men har ikke brugt leverandører til denne målgruppe. Private leverandører har forskellige former for ekspertise, der kan bringes i anvendelse over for målgruppen. Udfordring: For mange aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er der ofte lang vej til beskæftigelse, og der ses et stort tilbagefald, når jobbet er fundet. Fælles for gruppen er, at de har ringe erfaring med arbejdsmarkedet, er isolerede, mangler socialt netværk, har helbredsproblemer af fysisk eller psykisk karakter, dårlig økonomi ligesom misbrug og hjemløshed også kan være forhindrende faktorer i forhold til arbejdsmarkedet. Beskrivelse af projektet: Der investeres i et styrket Job First - forløb, med fokus på at booste indsatsen efter samtalen med jobrådgiveren i jobcenteret. Det betyder en styrket tidlig og håndholdt jobrettet indsats over for målgruppen. Investeringen handler om at konkurrenceudsætte opgaven. Det sker for at styrke opgaveløsningen og igangsætte konkrete individuelle indsatser. Det kræver et udbud, der kan sikre, at en privat leverandør med de rette kompetencer fremadrettet vil byde ind på at løse denne opgave. Indsatsen koordineres i tæt samarbejde mellem kommunen og en privat leverandør. Indsatsen skal supplere Job First -mindesettet. Leverandøren skal have fokus på borgerens kompetencer og potentialer, og med en tæt involvering af den berørte

2 borger. Den eksterne leverandør starter indsatsen ved at være med til møde med borgeren og jobcenteret. Herefter igangsætter leverandøren den rette virksomhedsrettede indsats, der er individuelt tilrettelagt. Der vil være tale om en konkret målrettet indsats, der skal bidrage til, at borgeren kommer tættere på job og lige så vigtigt ikke falder tilbage i ledighed efter at være kommet i beskæftigelse. Idet det er en kompleks målgruppe med mange forskelligartede udfordringer, vil målet ikke nødvendigvis være ordinære job på fuld tid, men ofte et lavere antal ordinære timer, fleksjob og småjobs. Leverandøren skal levere en komplet indsats for den enkelte borger, herunder tilrettelægge forløb, den virksomhedsrettede del og løse opgaven med at tage hånd om de andre udfordringer, der ofte følger med i denne målgruppe. Det betyder også, at leverandøren tager hele rollen ift. at identificere en egnet virksomhedsplads og de bureaukratiske opgaver, der følger med dette for jobcenteret. Borgeren støttes også af leverandøren ved opstart i job, hvor der især skal sættes en indsats ind for at sikre, at borgeren forbliver i beskæftigelse. Det kræver en ekstraordinær indsats. Modellen illustrerer de elementer i Job First, der konkurrenceudsættes. De er elementerne i cirklen, der ønskes konkurrenceudsat Løsning: For at løse problemstillingen med at få flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse samt undgå, at de falder tilbage i ledighed, konkurrenceudsættes opgaven gennem et udbud, hvor private virksomheder, der har opbygget ekspertise inden for området, kan tilbyde indsatsen over for målgruppen. 2/5

3 Juridiske overvejelser Konkurrenceudsættelse af opgaven til privat leverandør kræver en udbudsproces. I den forbindelse er det afklaret, hvilke opgaver, der kan udføres af eksterne leverandører. Så længe der er tale om kontanthjælpsmodtagere og myndighedsopgaver iht. LAB-loven, så må anden aktør godt udføre disse. Efter LAB-lovens 4 b kan kommunen overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter LAB. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen. Andre aktører kan altså inddrages i hele beskæftigelsesindsatsen: I kontaktforløb Bistand med at finde arbejde Gennemførelse af arbejdsmarkedsrettede tilbud Afgørelser om de ydelsesmæssige konsekvenser af eksempelvis afslag på tilbud eller udeblivelse skal dog altid træffes af kommunen eller a-kassen. Når der er tale om opgaver efter lov om aktiv socialpolitik, så kan kommunen kun udlægge faktisk forvaltningsvirksomhed til andre aktører. En anden aktør kan altså ikke få kompetence til at træffe afgørelse om den lediges forsørgelse. Beskrivelse af, hvordan effekten af den nuværende indsats kan forbedres Jf. beskrivelsen af projektet ovenfor. Investeringsperiode Udbud er en tidskrævende proces, så hvis udbuddet startes hurtigst muligt anses det for realistisk, at investeringsperioden kan strække sig fra sommer 2018 til sommer Effekt og økonomi Forvaltningen er i øjeblikket en del af et STAR finansieret Job First-projekt for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med henblik på at få flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse, samt undgå at de falder tilbage i ledighed. Erfaringerne viser at 4% af de personer, der modtager Job First-indsatsen kommer i beskæftigelse (herunder fleksjob) eller uddannelse. Effekterne i Job First-indsatsen viser sig endvidere også i at flere af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere om-matches til jobparate kontanthjælpsmodtagere. Og derved rykker tættere på det ordinære arbejdsmarked. I figuren herunder er andre effekter udover ordinært arbejde oplistet: 3/5

4 For at få hævet andelen, der kommer i selvforsørgelse, kan det være en fordel at udbyde indsatserne for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det vil kræve en nærmere dialog med tilbudsgiver om, hvordan en væsentlig større andel af de ledige kommer i selvforsørgelse. Fra eksternt hold er BSF bekendt med et forslag om indsatser til målgruppen i dette omfang. Tabel 2: Eksternt forslag om to-årigt projekt for 500 ledige. 2 år Investering Besparelse Gevinst Note: Investeringen antages at være brutto, dvs. før statsrefusion. Det kan konstateres, at måden at opgøre gevinster på er væsentlig anderledes end den metode, der anvendes i alle andre af forvaltningens investeringsprojekter. Med den metode, der er anvendt i alle andre af forvaltningens investeringsprojekter, opnås med forudsætningerne herunder en årlig nettogevinst på 3,1 mio. kr. Sammenlignet med det eksterne forslag, svarer investeringen til 25 mio. kr. brutto over 2 år. Forudsætninger i projekt: 500 borgere. Forløb har op til 26 ugers varighed. Effekten er 20%, dvs. 100 borgere udsluses til beskæftigelse. Der er tilbagefald på 20% af de 100 udslusede borgere. 4/5

5 BSF s forbehold for tallene i det eksterne forslag er uddybet under Risici. De ledige i målgruppen er karakteriseret ved at have sociale og helbredsmæssige udfordringer ud over ledighed. Selv de stærkeste i denne gruppe har brug for en væsentlig understøttende indsats for at komme i beskæftigelse. Når de er kommet i beskæftigelse, er der stor risiko for tilbagefald til ledighed. Udfordringerne er mangeartede. Men fælles for gruppen er, at de har ringe erfaring med arbejdsmarkedet, er isolerede, mangler socialt netværk, har helbredsproblemer af fysisk eller psykisk karakter, dårlig økonomi ligesom misbrug og hjemløshed også kan være forhindrende faktorer i forhold til arbejdsmarkedet. Opfølgning og måltal Opfølgning på investeringsprojektet sker i forbindelse med 1/6 og 1/10 sagen samt ved årsberetningen. Uden at kende udfaldet af et udbud og den konkrete indsats, der evt. sættes i værk for de enkelte målgrupper, er det ikke muligt at konkretisere, hvordan effektevalueringen skal foretages. Det vil først være muligt, når den endelige kontrakt med leverandørerne er indgået. Risici Alt andet lige betragtningen gælder ikke i virkeligheden der sker også ændringer på landsplan og 6-byerne. Konjunkturændringer kan påvirke kontanthjælpsmodtagernes muligheder for at få job, både positivt og negativt. Ny lovgivning ændret lovgivning, eksempelvis ændring i ydelsessatsen vil kunne påvirke investeringsprojektets resultater både positivt og negativt. Effekterne kan skyldes andre investeringsprojekter da det ikke er muligt at skille effekterne af det ene investeringsprojekt fra det anden, når der er tale om samme målgruppe. Interne ændringer (organisationsmæssige) kan forekomme i projektperioden. Forbehold for eksternt forslag til indsats: Det er ikke klarlagt, hvilken betalingsmodel, der skal anvendes. Dette vil blive afklaret i forbindelse med et eventuelt udbud. Der er i den eksterne leverandørs oplæg indregnet skatteværdien af øget beskæftigelse, men ikke taget højde for konsekvenserne af tilskud og udligning. Nettoeffekten af disse forventes at være tæt på nul. De forudsatte besparelser indeholder endvidere flere modsatrettede effekter, som umiddelbart kan virke modstridende. 5/5