Fæstningens Materielgård

Transkript

1 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2011 Fæstningens Materielgård Bryghusgade 2, Vester kvarter, Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt KBM3889 Amanda Summerfield og Stine Wozniak

2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: Fax: sekr@bymuseum.dk Københavns Museum 2011

3 Indhold 1 Resumé Introduktion Kulturhistorisk baggrund og topografi Kulturhistorisk baggrund Topografi Arkæologisk baggrund Kulturhistorisk potentiale og mål Metode Udgravnings- og dokumentationsmetode Fundindsamling og registreringsparametre Prøvetagningsmetode Resultater Levn og bevaring Kulturhistorisk tolkning Vurdering Bevaringsforhold Kulturhistorie Referencer Litteratur Arkæologiske rapporter og arkivmateriale Københavns Museums strategiske dokumenter Internet referencer Abbreviations Administrative data Appendix Figurliste Tabelliste Bilag Fotoliste A-nr.liste Tegninger.25 3

4 Figur 1. Udgravningen markeret med rød prik. 4

5 1 Resumé I forbindelse med ledningsarbejde i Fæstningens Materielgård fulgte Københavns Museum udgravningen i perioden 21 oktober - 26 oktober 2009, der resulterede i registrering af tals murværk samt stolpehuller. Perioder: tallet. Konstruktioner: Murværk. Bolværk. Nøgleord: Byplanlægning. During intrusive groundwork at Fæstningens Materielgård an archaeological watchning brief was undertaken in the period from 21 st 26 th of October, during which 17 th and 18 th Century masonry and wooden posts were registrated. Periods: 17 th -18 th Century. Features: Masonry. Keywords:Urbanplanning. 5

6 Figur 2. Den røde streg markerer første og eneste udgravede etape af tracéet i Fæstningens Materielgård. 6

7 2 Introduktion I forbindelse med ledningsarbejde i Fæstningens Materielgård udgravedes et trace på en samlet længde af ca. 114,5 m i varierende dybde og bredde, men samlet dækkende o.104,19m³. Bygherre var Realea A/S og entreprenør Jan Nielsen A/S varetog gravearbejdet. Københavns Museum ved arkæolog Amanda Summerfield førte det arkæologiske tilsyn. Gravearbejdet påbegyndtes d.9 oktober 2009 og afsluttedes d.26 oktober 2009, hvor første etape var færdiggravet. Grundet økonomiske årsager blev det resterende gravearbejdet udskudt til efteråret Sidenhen skulle Københavns Energi anlægge fjernvarme på grunden, og det resterende ledningsarbejde blev placeret i selvsamme tracéer. KE s gravearbejde vedrørende fjernvarmen var i et stærkt forstyrret område, hvorfor Københavns Museum vurderede, at det ikke var nødvendigt at gå ind I sagen. Der er således kun fort arkæologisk tilsyn på første del af gravningen, etape 1. Den arkivalske kontrol af de berørte områder viste, at gravearbejdet med stor sandsynlighed ville berøre og blotlægge levn fra tidligere generationer af bebyggelse på grunden og ydermere berøre de opfyldslag, der udgjorde grundlaget for områdets opståen i sidste halvdel af 1600-tallet, hvor arealet inddæmmedes og opfyldtes. Området fortificeres desuden i 1600-tallet som led i forsvaret af Slotsholmen. I følge de skriftlige kilder må det ydermere anses for sandsynligt at påtræffe Møllerenden, der blev anlagt i 1688 langs Vestre Vold og skrånede ind over Fæstningens Matrielgård mod Bryghusgrunden. 7

8 3 Kulturhistorisk baggrund og topografi 3.1 Kulturhistorisk baggrund Fæstningens Materielgård er beliggende sydvest for Slotsholmen i kvarteret Frederiksholm, et planlagt kvarter, der anlagdes som led i udbedringen og udbygningen af Københavns befæstning i sidste halvdel af 1600-tallet. Byen undergik store forandringer i 1600-årene og udvidedes betragteligt især mod nordøst, hvor Frederiksstaden anlagdes. Men i den modsatte ende af byen blev der ligeledes indvundet nyt terræn, her dog i mindre skala. Den daværende vold blev rettet ud, så den gik fra nuværende Vestergade mod sydøst til havnen ved Christians Brygge. Ved udvidelsen inddæmmedes vådområdet syd for Slotsholmen, og grundlaget for det nye kvarter var lagt. Frederiksholms Kanal gravedes etapevis gennem 1660 erne, hvor den opgravede jord benyttedes til opfyldningen af det nye kvarter. Selve byplanlægningen for kvarteret lå klar i 1670, og i 1684 stod det færdigbygget Fæstningens Materialgård Mens Frederiksholms kerne, bygget op omkring Ny Vestergades palæejendomme som midterakse, var forbeholdt det bedre borgerskab, var den sydlige del udstukket fra Ny Kongensgade og ned til vandet militærets ejendom. Opførelsen af Fæstningens Materialgård påbegyndtes i 1683 på matriklens sydligste del. Gården erstattede den gamle kongelige materialgård beliggende i Rigensgade. Figur 3. Fæstningens Materielgård beliggende umiddelbart nord for Blåtårn på Frederiksholms sydspids. Gedde Bramsen 1987: 194ff 8

9 Gennem 1700-tallet undergik materialgården en række ændringer herunder blev den gamle forvalterbolig erstattet i 1740 og en ny magasinbygning blev opført i Ydermere udstykkedes den nordlige del af matriklen til Civiletatens Materielgård, ved siden af hvilken Gardernes Hestekasserne opførtes i Fæstningens Materielgårds nuværende bygninger er således opført i perioden , med undtagelse af redskabsskuret og receptionsbygningen, der er opført i 1990 erne. 3.2 Topografi Området var indtil opfyldningen i forbindelse med anlæggelsen af Frederiksholm i slutningen af 1600-tallet en del af sundet udenfor middelalderbyen. 9

10 Figur 4. Tidligere arkæologiske gravninger i området. Begge udført på Bryghusgrunden umiddelbart sydøst for Fæstningens Materielgård. 10

11 4 Arkæologisk baggrund Der er kun foretaget få egentlige gravninger i området. Senest i 2007 på Bryghusgrunden, hvor en prøveundersøgelse forud for planlagt byggeri åbenbarede flere fundamenter fra tallet, intakte brolægninger fra 1700-tallet samt en store mængde genstande fra selvsamme århundreder. Yderligere fremkom Møllerenden fra 1600-tallet (KBM3520). I 1971 foretog Jørgen Ahlefeldt-Laurvig en mindre undersøgelse ligeledes på Bryghusgrunden (uden j.nr.), hvor der iagttoges bolværkskonstruktioner, dele af Møllerenden samt indsamling af en række genstande fra 1700-tallet. KBM No Uden j.nr Dept cultural layers (m) Dept modern debris (m) Tabel 1. Tidligere arkæologiske udgravninger. Subsoil level (metres above sea level) Type of remains Bolværk, møllerenden, tals genstande tals fundamenter, 1700-tals brolægninger, møllerenden, 1700-tals genstande. 11

12 5 Kulturhistorisk potentiale og mål Som skitseret i forrige afsnit er der kun foretaget få gravninger i den sydlige del af Frederiksholm. Disse har resulteret i levn af såvel bygnings- som genstandsmæssig karakter fra tallet, hvor området anlagdes. Der er således ingen tvivl om, at nærværende gravning ville kunne bidrage yderligere til belysning af områdets anlæggelse og ikke mindst brug gennem århundederne. Eftersom den sydlige del af holmen fra anlæggelsen var forbeholdt militæret, var det yderligere muligt at det fremkomne materiale, her især genstandsmaterialet, kunne være iblandet militære indslag.. 12

13 6 Metode 6.1 Udgravnings- og dokumentationsmetode Arkæologisk tilsyn Det arkæologiske tilsyn bestod i et dagligt tilsyn i perioden 21.oktober 2009 til 26.oktober Hvor der blev afdækket fundamenter af arkæologisk interesse, blev disse overvejende registreret sideløbende med gravearbejdet, hvorved det forstyrrede entreprenørens arbejde mindst muligt. Gravearbejdet udførtes af entreprenøren med en mindre gravemaskine og fra arkæologisk side med spade og graveske ved arkæologiske forekomster Dokumentationsmetode Dokumentation og registrering er foretaget manuelt af arkæologen i felten. De arkæologiske forekomster er navngivet fortløbende ud fra en A-liste ajourført i gravebogen. Fotos og tegninger blev navngivet og indført i gravebogen efter samme system Arkivmateriale Al korrespondance på sagen forefindes i museets interne sagsarkiv. Nærværende rapport foreligger i papirversion i museets beretningsarkiv samt sammen med museets øvrige rapporter af nyere dato. Derudover foreligger en digitalversion på museets interne drev. 6.2 Fundindsamling og registreringsparametre Der fremkom ingen relevante genstandsfund. 6.3 Prøvetagningsmetode Der fremkom ingen arkæologiske kontekster, der nødvendiggjorde udtagning af prøver til naturvidenskabelig analyse. 13

14 7 Resultater 7.1 Levn og bevaring Type No Stolpehuller 4 Murede konstruktioner 2 Total 6 Tabel 2. Registrerede kontekster Lag Der fremkom 2 lag. Et moderne forstyrret lag (A100) dækkende størstedelen af tracéet, samt et ældre formodet 1700-tals nedbrydningslag (A109) Murede konstruktioner Der fremkom 3 murede konstruktioner, hvoraf 2 var murværk (A101, A102), mens et enkelt var et teglgulv (A103). Herudover fremkom en stor granitsten (A104), der formentlig ligeledes udgjorde en del af gulvbelægningen (A103). A101: murværk af røde formodede munkesten, der fremkom i den østlige del af etape 1 (se fig.2) under stående bygning samt o.30 cm ud herfra i en dybde af 0,70 UGN (se foto 2-6 samt T1). Figur 5. A101. Foto: Københavns Museum. A102: NNØ-SSV-løbende murværk af røde formodede munkesten 1,2m UGN i en samlet længde á 1,6m og en teglstenslængde bred (o.25cm) liggende på tværs af tracéet. Umiddelbart vest herfor fremkom gulvlaget A103 i form af kantstillede røde og gule tegl og tilknyttet hertil A104 (foto 7-8 samt T1). A102 lignede umiddelbart A101, men var muret med en anden type mørtel. Figur 6. A102 og A103. Foto: Københavns Museum. 14

15 7.1.3 Stolpehuller På etapens vestlige del fremkom 4 stolper (A105-A108) á 18-24x1822cm i øst-vestgående retning 1,2 UGN (se f11-14 samt T2). Figur 7. Stolpehullerne A105-A108. Foto: Københavns Museum. 15

16 8 Kulturhistorisk tolkning Der findes så vidt vides ikke tegninger over det ældste Fæstningens Materielgård, og som nævnt er bebyggelsens om- og tilbygget ad flere omgange. Det fremkomne murværk A101 under den nuværende bygning ud mod Bryghusgade er opmuret i hvad der i felten blev tolket som munkesten, hvorved det sandsynligvis er en del af det oprindelige kompleks opført i A102 var ligeledes opført i formodede munkesten og har sandsynligvis fungeret som skillevæg og været tilknyttet gulvlaget A103 og A104. A103 er som beskrevet iblandet gule tegl, og bygningen må derudfra dateres til 1700-tallet, hvor bygningskomplekset udbyggedes og moderniseredes. Stolpehullerne A repræsenterer relativt svære stolper, og har næppe fungeret som pilotering for tidligere bygninger. Snarere må de formodes at have fungeret som bolværkslignende afstivning i forbindelse med opfyldningen af grunden. 16

17 9 Vurdering 9.1 Bevaringsforhold Området bar præg af de mange ombygninger og bestod overvejende af nedbrydningslag. Bygningslevnene er dog forholdsvist velbevarede. 9.2 Kulturhistorie Udgravningen udførtes på et forholdsvist areal af varierende dybde. Ikke desto mindre fremkom flere levn repræsenterende områdets forskellige faser. Fra den tidlige opfyldning og den første bebyggelse på grunden til 1700-tallets modernisering af Fæstningens Matrielgård. Det lille areal in mente må der i høj grad forventes, at der fortsat er et meget stort arkæologisk potentiale i området. 17

18 10 Referencer 10.1 Litteratur Bramsen, B København før og nu og aldrig. Gedde. Stadskonduktøren i København oktober 1940 Geddes kort Arkæologiske rapporter og arkivmateriale KBM3520. Københavns Museum Topografisk arkiv Uden j.nr, Københavns Museum Topografisk arkiv Københavns Museums strategiske dokumenter Thomasson, J Guidelines for Contextual Documentation. Definitions and typology for contexts, sub groups and groups, principles for contextual grouping of contexts. Københavns Museum. Field Manual Københavns Museum Finds Handbook Københavns Museum Projekthåndbog Københavns Museum Project Design Project design for archaeological investigations to be carried out on the Cityring Metro, stage 4 project in Copenhagen. Introductory report on the background knowledge, objectives, organisation and methodology. Københavns Museum. Rammeavtal, Bilag Public Procurement nr Københavns Bymuseum. Arkæologi I forbindelse med Cityringen. Konservering og Naturvidenskap. Københavns Museum. Report management Policy, Management and structure regarding reports at Copenhagen Museum. Københavns Museum Internet referencer KUAS Vejledning Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser, kapitel 6. Konservering og Naturvidenskab, Antropologiske analyser. Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Abbreviations AA: The Antiquarian and Topographical Archive numbers used before 1988, Museum of Copenhagen F: Finds objects number, refer to IntraSiS database Fig: Figure G: Group identity, refer to IntraSiS database KBM: Museum of Copenhagen (Københavns Museum) also used as Archive reference numbersto cases from Museum of Copenhagen KD: Copenhagen Diplomatatium MC: The Metro Company (Metroselskabet) Museum of Copenhagen: KBM P: Sample analysis identity, refer to IntraSiS database S: Stratigraphical object identity, refer to IntraSiS database 18

19 The National Heritage Agency: KUAS (Kulturarvsstyrelsen) 19

20 11 Administrative data Case number KUAS Case number KBM 3889 County Københavns Amt Municipality/City København Parish Vor Frue Sogn Street/block Bryghusgade 2 Duration field phase 21/10-26/ Staff Amanda Summerfield Investigated area (m 2 ) and % of total Investigated volume (m 3 ) and % of total Coordination system X-coordinate Y-coordinate Height system Metres above sea level Contractor/Client Archive material Finds material 20

21 12 Appendix 12.1 Figurliste 2 Figur 1. Udgravningen markeret med rød prik Figur 2. Den røde streg markerer første og eneste udgravede etape af tracéet i Fæstningens Materielgård Figur 3. Fæstningens Materielgård beliggende umiddelbart nord for Blåtårn på Frederiksholms sydspids. Gedde Figur 4. Tidligere arkæologiske gravninger i området. Begge udført på Bryghusgrunden umiddelbart sydøst for Fæstningens Materielgård Tabel 1. Tidligere arkæologiske udgravninger Figur 5. A101. Foto: Københavns Museum Figur 6. A102 og A103. Foto: Københavns Museum Figur 7. Stolpehullerne A105-A108. Foto: Københavns Museum Tabelliste Tabel 1. Tidligere arkæologiske udgravninger Tabel 2. Registrerede kontekster

22 13. Bilag 13.1 Fotoliste Nr. Description Seen from Init./date. 1 Traces of building that torn down. NE AS Standing wall built over older red-brick wall (A101). NW Close-up wall A101 underlying standing wall. NW Standing wall built over red-brick wall (A101)? NW Structures A101, A102, A103, A104 underlying A100. NE NW Working shot, etape 1 trench. W AS NE Postholes A105-A108. SE KBP E AS Close-up postholes 105 (foreground) and A106. E Close-up postholes A107 (foreground and A108. E A-nr.liste Nr. Type Description Photo Drawing Date/init. 100 Deposit Modern, disturbed, grey, sandy make-up layer. Eastern end of matrikel. Up to 90 cm thick Structure Not described. 105 Structure Decayed wooden post. Visible: 1,2 mugn; 24x22cm. Disappears into profile/section. Located 44 cm away from A106. Dark brown sandy silt. 106 Structure Decayed wooden post. Visible: 1,2 m UGN. 18x24cm. Located 44 cm away from A105 and 41 cm from A107. Dark brown sandy silt. 107 Structure Decayed wooden post. Occurs: 1,2 m UGN. 20x22cm, more circle form in plan. Located 44cm from A106. Dark brown sandy silt. 1 AS/KBP AS/KBP

23 108 Structure Decayed wooden post. Occurs: 1,2 m UGN. 20x18cm, circle form in plan. Located 44 cm from A107. Dark brown sandy silt. Part of same feature as A105, A106, A107. Ca. NE- SW orientation. 109 Deposit Pace brown grey clayey sand, freq. round pebbies and flint, iron panning and limestone flecks. Occurs 60 cm UGN; red brickpieces/flecks moderate. A105, A106, A107, A108 cuts into A

24 Tegning 1 24

25 Tegning 2 25

26 Tegning 3 26