Skolerne i det gamle Årby sogn fra 1838 til Aarby skole ( )

Transkript

1 Skolerne i det gamle Årby sogn fra 1838 til Aarby skole ( ) Der har været skole i Årby i rigtig mange år. Tilbage i 1700 tallet har der været en degneskole, men i 1830 brændte skolen i Årby. Herefter lod Patron Grev Lerche en ny skole opføre lige over for kirken. Det var efter datidens forhold en stor og smuk skolebygning med en frodig have til. Det er den lange hvide bygning, der i dag ligger lige over for kirken. I 1847 var der 89 børn i skolen og læreren hed M. P. Larsen, son dengang var 36 år og en ret flink person. I det hele taget var børnene i Årby sogn heldige med deres lærere, for i visitatsdagbogen, som var en slags datidens kvalitetsrapport, stod der, Skolelærerne her ere vel aflagte, hvilket betød at lærerne var afholdte. Så heldige var de ikke mange andre steder, for dengang var skolen generelt præget af inkompetente og uduelige lærere, der ikke burde have haft ansvaret for at undervise. Ragnhild Jensen gik i Årby skole for ca. 80 år siden. Hun har fortalt at hendes lærer Hr. Andersen ikke brugte spanskrøret som ellers var et meget benyttet afstraffelsesmiddel dengang. Når der var eksamen blev børnene hørt overhørt i pensummet i fællesskab. Der blev svaret i kor, mens både præst og skolekommissionen var til stede for at overhøre eksamen. Om formiddagen var det det store hold og om eftermiddagen det lille hold der blev overhørt. I middagspausen indtog læreren, præsten og skolekommissionen en bedre middag inden de fortsatte dagens eksamen. Efter endt eksamen blev der snoldet for eksamenspengene. Der blev udbetalt 4 øre pr. elev. Årby skole lukkede da den nye Aarby Centralskole blev bygget i Melby i (Årby gamle skole)

2 Melby gamle skole ( ) Melby gamle skole ligger i dag på Sønderstrandsvej nr. 32. Marie Høgholm var for 90 år siden elev på skolen. Hun gik ad en skolesti over markerne til skolen hver dag. Der var 44 elever i skolen i forhold til skolens størrelse. De måtte sidde 3 ved nogle af bordene. Der var et stort og et lille hold og de var igen inddelt efter alder og dygtighed. Om sommeren varede skoledagen fra kl og om vinteren fra kl Spanskrøret blev flittigt brugt, dog mest til skræk og advarsel ved at slå det ned i bordet foran en elev. Men enkelte gange blev det også anvendt til fysisk afstraffelse. Det store hold havde skolehaver, hvor de dyrkede forskellige grøntsager. Der var også blomsterhaver, som kun blev passet af de dygtigste piger. Marie nåede aldrig at få en blomsterhave. I 1935 begyndte Ejner Nielsen som elev i Melby gamle skole hos lærer Lykkegård. Påklædningen var blandt andet hjemmestrikkede strømper med strømpebånd, og bukserne var syet af noget andet tøj som var dampet op så de fik den længde der var tøj til. Efterhånden som man voksede blev bukserne kortere og kortere. Madpakken bestod af to rundtenommer rugbrød pakket ind i avispapir fra Kalundborg Folkeblad. Ejner havde arvet et gammelt tornyster til skolebøgerne, som var sådan en speciel kasse til at opbevare bøgerne i. Det var en hel seværdighed at beundre hans tornyster. De fleste børn havde normalt bare deres bøger i en tøjpose. Der blev øvet læsning i en ABC bog med en hane afbilledet udenpå. De elever der var dygtige til at læse fik en sjælden gang en 2 eller 5 øre for deres flid og dygtighed. Og de dygtigste fik endda en lille rød bog at læse i som belønning. Melby gamle skole lukkede i 1957, da den nuværende Årby skole blev bygget. (Melby gamle skole)

3 Melby ny skole ( ) Melby ny skole lå i mange år på hjørnet af Melbyvej og Asnæs Skovvej, men er i dag revet ned. Bygningen blev i sin tid opkøbt af Statoil, som brugte bygningen som administrationslokaler. Den har tidligere været skyttebolig for skytten på Melbygården. Da man udstykkede Melbygården blev skytteboligen indrettet til skole. I 1932 blev en lærer ved navn Alfred Nielsen ansat ved skolen. I daglig tale blev han kaldt "Lange Alfred". Melby ny skole ophørte, da Aarby centralskole blev bygget i Asnæs skole ( ) (Her lå Melby ny skole) Skolen kaldes "Den gamle skole" og er i dag privatbolig. Men var i mange år en restaurant med en meget smuk beliggenhed midt i Asnæs Forskov. I tidernes morgen fungerede den som skole for alle Asnæs halvøens børn, og der var mange af dem. Dengang var der mange landarbejdere på de store gårde Asnæsgården og Mineslund, og de havde masser af børn, som gik i den lokale skole. En af de sidste lærere der var ansat på skolen hed N. TH. Christensen, og han fulgte med over på den nye centralskole, da Asnæs skole blev nedlagt i 1957.

4 (Asnæs skole) Ikke langt fra skolen inde i skolen i svinget ved jagthytten lå i gamle dage festpladsen, som på daværende tidspunkt var et populært udflugtsmål for hele egnen. Festpladsen blev ofte brugt ved festlige lejligheder, og der var tit bal for de unge. Til pinse blev der opstillet tivoli og gøgl til glæde for egnens unge. Desuden var der i mange år en keglebane. Når de voksne spillede kegler var der ofte et barn der kunne tjene en skilling ved at være keglerejser. Her havde Sofie Madsen sin afholdsrestaurant, hvor man kunne købe Sofies berømte lagkager og kringle, og hvis man selv medbragte kaffebønner kunne man købe en kande kogende vand og selv lave sin kaffe. I 1935 kunne man for blot 1 kr. få en kvart lagkage, 1 stk. butterdej, 10 cigaretter og alt det kaffe man kunne drikke. Man kunne også købe is og balloner. Der kom mange skoler på udflugt til festpladsen. Der var også adgang til stranden af en lille sti, så man kunne komme ned og bade. Mange ældre her fra egnen husker måske stadig stedet i deres hukommelse, for fysisk er stedet i dag væk og borte. LERCHENBORG SKOLE ( ) Skolen var sammen med Aarby gamle skole egnens ældste skole. Oprettet af Patron Grev Lerche til godsets landarbejderbørn. Bygningen eksisterer stadig, og er det hvide dobbelthus, der ligger på højre side, når man kører forbi Lerchenborg og videre mod Asnæs Forskov. I gamle dage var det præsten og biskoppen, der holdt øje med at skolerne fungerede som de skulle. Biskoppen tog somme tider på besøg, på visitats som det hed dengang. I 1847 skriver han i sin

5 visitatsdagbog blandt andet følgende: "107 børn, Læreren Johan Adolf Klerke, 37 aar, brav og duelig, lidt pedantisk, katechikerer ret godt, men hører gjerne sig selv. Skolehuset er særdeles godt." Lerchenborg skole blev nedlagt i 1896, og børnene blev herefter sendt til Asnæs skole og Melby gamle skole. Så også dengang foregik der skolelukninger og rationalisering af skolevæsenet. (Lerchenborg skole) Man kan undre sig over at der dengang i forrige århundrede var plads til så mange skoler i et forholdsvis tyndt befolket område som vores. Men forklaringen skal findes i det faktum at folk på landet dengang fik relativt mange børn. Børnene kunne så hjælpe de voksne i stald, på mark og eng. Når alle disse børn skulle i skole i de forholdsmæssigt små lokaler, var man ofte nødsaget til at skiftes til at gå i skole, hvilket betød at mange dengang oplevede kun at gå i skole hver anden dag. Men midt i halvtresserne kom der en ny skolelov, som afskaffede forskolerne og indførte centralskoler ligesom det er tilfældet hos os, og så var det slut med at gå i skole hver anden dag. Til gengæld gik man stadig i skole om lørdagen til langt op i tresserne dengang Skrevet af Per Halkjær