Etablering af el- og fiberkabel fra Ballum til Rømø

Transkript

1 JANUAR 2018 SE (SYDENERGI) Etablering af el- og fiberkabel fra Ballum til Rømø NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk JANUAR 2018 SE (SYDENERGI) Etablering af el- og fiberkabel fra Ballum til Rømø NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 1.0 Januar 2018 SBJ FLJO SBJ

4

5 ETABLERING AF EL- OG FIBERKABEL FRA BALLUM TIL RØMØ 5 INDHOLD 1 Baggrund 7 2 Lovgivning EU-direktiver på naturområdet National lovgivning 9 3 Projektbeskrivelse 10 4 Natura 2000-områder i projektets nærhed Habitatområde H78 Vadehavet Fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet 15 5 Vurdering af potentielle påvirkninger Anlægsfasen Driftsfasen 21 6 Konklusion 22 7 Referencer 24

6

7 ETABLERING AF EL- OG FIBERKABEL FRA BALLUM TIL RØMØ 7 1 Baggrund SE ønsker at etablere et el- og fiberkabel fra fastlandet til Rømø. Landsyd Landinspektører, der koordinerer planlægningen af kabellægningen, har på vegne af SE bedt COWI om at udarbejde en Natura 2000-væsentlighedsvurdering med henblik på at afgøre om projektet kan have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget (arter eller habitatnaturtyper) for de omkringliggende Natura 2000-områder. En vurdering af påvirkning af Natura 2000-området indledes med en væsentlighedsvurdering, der har til formål at vurdere, hvorvidt det ansøgte projekt kan medføre væsentlige negative påvirkninger af Natura 2000-området og de arter og naturtyper, som udgør grundlaget for områdets udpegning. Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan udelukkes, at kabelanlægget kan medføre væsentlige påvirkninger af Natura 2000-området, vil ansøger være forpligtet til gennemføre en Natura 2000-konsekvensvurdering. Denne vurdering har omvendt bevisbyrde med særlig vægt på de forhold, der kan medføre væsentlig negativ indvirkning på Natura 2000-området. Væsentlighedsvurderingen udgør således en form for udvidet screening af den mulige påvirkning af Natura området forud for udstedelse af tilladelse til kabelanlægget.

8 8 ETABLERING AF EL- OG FIBERKABEL FRA BALLUM TIL RØMØ 2 Lovgivning 2.1 EU-direktiver på naturområdet Natura 2000 er betegnelsen for et sammenhængende netværk af beskyttede naturområder i EU, udpeget på grundlag af bestemmelser i de to EU-direktiver, Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet. Områderne er udpegede til at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene Habitatdirektivet EU habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43) har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsageligt gennem udpegning af særlige beskyttelsesområder, habitatområderne. I habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper, som området er udpeget for Fuglebeskyttelsesdirektivet EU fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409) fra 1979 har til formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Dette sker bl.a. ved at medlemslandene forpligter sig til at udpege fuglebeskyttelsesområder. Tilsammen udgør områder udpeget under Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet et sammenhængende netværk af naturbeskyttelsesområder i EU medlemslandene, kaldet Natura 2000-områder Ramsar-konventionen Ramsar-konventionen blev vedtaget i 1971 og Danmark tiltrådte konventionen i Ramsar-konventionen har til formål at beskytte vådområder og forpligter blandt andet medlemslandene til at udpege og bevare vådområder af international betydning. Danmark har udpeget i alt 27 Ramsar-områder, der er vigtige for

9 ETABLERING AF EL- OG FIBERKABEL FRA BALLUM TIL RØMØ 9 vandfugle. Vadehavet udgør ét af disse områder. Alle de danske Ramsarområder indgår i fuglebeskyttelsesområderne og er derfor også en del af NATURA 2000-netværket. 2.2 National lovgivning Habitatbekendtgørelsen 1 I bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bekendtgørelse BEK nr. 926 af 27 juni 2016, kaldet Habitatbekendtgørelsen) fastlægges, at der ikke må gives tilladelse til projekter og aktiviteter, der kan medføre væsentlige påvirkninger af udpegningsgrundlaget inden for Natura 2000-områder. Det skal indledningsvist vurderes hvorvidt et ansøgt projekt kan påvirke et udpeget område væsentligt. Såfremt en sådan indvirkning på områdets bevaringsmålsætninger ikke kan udelukkes, skal der udarbejdes en konsekvensvurdering. Hvis vurderingen viser, at projektet kan medføre væsentlig negativ indvirkning på et områdes udpegningsrundlag og/eller bevaringsmålsætninger, kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte projekt eller den påtænkte plan. For konsekvensvurderingen finder forsigtighedsprincippet i tilfælde af videnskabelig tvivl om projektets skadevirkninger. Bekendtgørelsen åbner mulighed for dispensation, hvis der er bydende nødvendige og væsentlige samfundsmæssige interesser og der ikke findes alternativer til det ansøgte. Dette forudsætter dog, at der samtidig foreligger en fuldstændig vurdering af relevante alternativer og disses indvirkning på områdets bevaringsmålsætninger Miljømålsloven 2 Miljømålsloven fastsætter rammerne for planlægning inden for de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder. Det er i Miljømålsloven bestemt, at staten skal udarbejde Natura 2000-planer og tilhørende basisanalyser. Det er i disse planer Natura 2000-områdernes bevaringsmålsætninger er fastlagt. Det er ligeledes bestemt, at kommunerne på baggrund af statens Natura 2000-planer skal udarbejde tilhørende handleplaner med henblik på at opnå en gunstig bevaringsstatus for områdernes udpegningsgrundlag. 1 BEK nr. 926 af 27/06/ LBK nr. 119 af 26/01/2017.

10 10 ETABLERING AF EL- OG FIBERKABEL FRA BALLUM TIL RØMØ 3 Projektbeskrivelse Projektet omfatter fremføring af et elkabel og et fiberkabel mellem fastlandet og Rømø. De to kabler bindes sammen til ét kabel og placeres i et kabeltracé, der ligger mellem Ballum og Rømø Kirkeby (se Figur 1). Tracéets længde bliver ca 6,5 km. Figur 1 Det planlagte kabeltracé mellem Rømø Kirkeby og Ballum, markeret med 'TRACE'. Tracéets længde er 6,5 km. Kablet bliver pløjet ned i en dybde af 1 m. Kablet leveres på tromler med 1200 m pr. tromle. Når kablet pløjes ned, efterlades kablet med opragende kabelender for hver 1200 m. Disse ender samles efterfølgende i en muffekasse, der graves ned med en gravemaskine. Muffehullerne bliver ca. 2x4 m. Placeringerne, hvor kablerne føres i land ved henholdsvis Ballum og på Rømø, er vist på Figur 2 og Figur 3. Ilandføringen ved Ballum sker ved en styret underboring under diget.

11 ETABLERING AF EL- OG FIBERKABEL FRA BALLUM TIL RØMØ 11 Anlægsarbejdet ønskes gennemført mellem 1. februar august Den samlede anlægsperiode forventes at vare 5-10 dage, afhængigt af vejrforholdene, og selve anlægsarbejdet forventes at kunne gennemføres indenfor ca 37 timer. Figur 2 Forbindelsespunktet til fastlandet ved Ballum. Kablerne skydes under diget ved en styret underboring. Figur 3 Forbindelsespunkt til Rømø ved Rømø Kirkeby.

12 12 ETABLERING AF EL- OG FIBERKABEL FRA BALLUM TIL RØMØ 4 Natura 2000-områder i projektets nærhed Projektområdet ligger inden for Natura 2000-området N89 Vadehavet, der omfatter 4 habitatområder og ni fuglebeskyttelsesområder. Projektområder vil berøre et fuglebeskyttelsesområde, F57 Vadehavet, samt et habitatområde, H78 Vadehavet (Figur 4). Ilandføringen på Rømø ligger uden for Natura områder, mens ilandføringen ved Ballum ligger inden for F57 og H78.

13 ETABLERING AF EL- OG FIBERKABEL FRA BALLUM TIL RØMØ 13 Figur 4 Oversigt over Natura 2000-områder omkring kabeltracéet. 4.1 Habitatområde H78 Vadehavet Habitatområde H78 udgør ha og omfatter Vadehavet og de nedre dele af de større å-systemer med udløb i Vadehavet (Varde Å, Sneum Å, Kongeå og Ribe Å) samt områder ved Brede Å og Vidå-systemet. Desuden indgår Varde Ådal, strandengsområder langs fastlandskysten, klit-, strand- og marsklandskaber på Skallingen og på øerne Rømø, Mandø, Fanø og Langli, samt tilstødende havområder. Området er levested for store bestande af spættet sæl og den fåtallige gråsæl, der også indgår i udpegningsgrundlaget (se Tabel 1) Tabel 1 Udpegningsgrundlag for habitatområde H78 Vadehavet.

14 14 ETABLERING AF EL- OG FIBERKABEL FRA BALLUM TIL RØMØ Kabellægningen vil påvirke følgende habitatnaturtyper (se Figur 5): Strandeng 1330: Forekommer i habitatområdet med mere end ha kortlagt. Vadeflade (mudder- og sandflader blottet ved ebbe) 1140: Forekommer i habitatområdet med ed skønnet areal på ha. Sæler kan forekomme i nærheden af projektområdet, hvor de kan hvile og sove på blottede banker på vadefladerne. Bestanden af spættet sæl i Vadehavet udgjorde i individer (Galatius et al. 2015). Hertil kommer et begrænset antal gråsæler, der forekommer med mindre end 100 individer (Naturstyrelsen 2014). Det er ikke sandsynligt, at der forekommer andre arter fra udpegningsgrundlaget i noget betydeligt antal i og ved projektområdet.

15 ETABLERING AF EL- OG FIBERKABEL FRA BALLUM TIL RØMØ 15 Figur 5 Kortlagte habitatnaturtyper omkring projektområdet. Data fra Miljøportalen. 4.2 Fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet Fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet omfatter ha og er det største fuglebeskyttelsesområde i Natura 2000-område N89. Vadehavsområdet er et særdeles betydningsfuldt levested for vandfugle, der opholder sig her under trækket eller benytter området som yngle-, fældnings- og overvintringslokalitet (Naturstyrelsen 2014). Tabel 2 Udpegningsgrundlaget for fuglebskyttelsesområde F57 Vadehavet.

16 16 ETABLERING AF EL- OG FIBERKABEL FRA BALLUM TIL RØMØ Optællinger af fugleforekomster Vadehavets fugle optælles regelmæssigt med ophæng i forskellige programmer, herunder det nationale NOVANA-overvågningsprogram, vandfugletællinger for Wetlands International samt overvågning inden for Det Trilaterale Overvågningsprogram for Vadehavet (TMAP) (Laursen & Frikke 2013). Hertil kommer frivillige fuglekiggeres observationer, der indrapporteres til DOFs database over fugleobservationer, DOFbasen. Fugletællingerne foretages dels gennem standardiserede flytællinger og dels gennem tællinger fra land fra en lang række lokaliteter omkring Vadehavet. Laursen & Frikke (2013) giver en oversigt over tællingerne og deres hyppighed. Fugletællingerne henføres geografisk til en række delområder, som fremgår af Figur 5. Projektområdet ligger inden for delområderne 22 og 23, hvorfra relevante informationer omkring fugleforekomsterne vil blive hentet. Der findes to lokaliteter i DOFbasen i nærheden af projektområdet, Ballum Forland og Havneby Vade, men ingen lokaliteter omfatter størstedelen af kabeltracéet over vadefladen mellem Ballum og Rømø. Data herfra er indsamlet fra perioden Figur 6 Oversigt over delområder som anvendt ved standardiserede optællinger af fugletællinger i Vadehavet. Projektområdet ligger i delområderne 22 og 23. Figur fra Laursen & Frikke (2013).

17 ETABLERING AF EL- OG FIBERKABEL FRA BALLUM TIL RØMØ 17 5 Vurdering af potentielle påvirkninger Kabeltracéet ligger inden for fuglebeskyttelsesområde F57 og habitatområde H78. Størstedelen af fuglearterne på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet kan potentielt blive påvirket, mens det som nævnt ovenfor blot er to habitatnaturtyper samt de to arter af sæler, der potentielt kan blive påvirket i habitatområdet H78. Vurderingerne af de potentielle påvirkninger er inddelt i henholdsvis anlægs- og driftsfase. 5.1 Anlægsfasen Habitatområde H78 Nedpløjningen af kablerne vil midlertidigt forstyrre sedimentet på vadefladen (1140), men effekten af denne påvirkning må antages at forsvinde helt efter ganske kort tid som følge af de meget store sedimentmængder, der transporteres og lagres med tidevandet to gange i døgnet. Anlægsarbejdets fysiske påvirkning af vadefladen vil således ikke medføre væsentlige påvirkninger af denne naturtypes bevaringstilstand. Strandeng (1330) er i projektområdet ligeledes stærkt påvirket af Vadehavets dynamiske forhold, styret af tidevandspåvirkningen samt vind- og bølgeslagspåvirkning. Inden for Natura 2000-området forekommer strandeng med en samlet udstrækning på ca ha. Naturtypen strandeng vil med den foreslåede tracé blive påvirket gennem en kabelnedpløjning i en bredde på ca. 1 m over en strækning på ca. 150 m på Ballum-siden, hvilket med den anseelige samlede udstrækning af strandeng i Natura 2000-området ikke vil resultere i væsentlige påvirkninger af naturtypens samlede bevaringstilstand inden for Natura 2000-området. Samtidig er naturtypens tilstand stærkt påvirket af den fysiske påvirkning af strøm- og tidevandsforholdene samt bølgeslagspåvirkningen, hvilket betyder, at den visuelle og funktionelle effekt af direkte fysiske indgreb som en kabelnedlægning efter forholdsvis kort tid vil blive blive minimeret. Der er ikke faste hvile- og sovepladser for sæler i umiddelbar nærhed af kabeltracéet, og anlægsarbejdet vil dermed ikke kunne medføre væsentlige påvirkninger af arter af sæler på udpegningsgrundlaget.

18 18 ETABLERING AF EL- OG FIBERKABEL FRA BALLUM TIL RØMØ Fuglebeskyttelsesområde F57 Vurderingen af kabellægningens påvirkninger af fuglearter på udpegningsgrundlaget for F57 tager udgangspunkt i de enkelte fuglearters habitatpræferencer samt deres forekomst i området. Vurderingen af kabelanlæggets mulige påvirkninger af fuglearter på udpegningsgrundlaget foretages inden for de overordnede taksonomiske grupper, idet der for en oversigt over de enkelte arter på udpegningsgrundlaget henvises til Tabel 2. Data er primært hentet fra DOFbasen (dofbasen.dk, med udtræk over en 5-års periode fra 2012 til 2017) samt fra Laursen & Frikke (2013). I begge tilfælde er observationer af fugle gjort inden for et større område og ikke nødvendigvis lige omkring kabeltracéet. For observationer fra DOFbasen gælder det, at de primært er gjort fra Ballumslusen, som befinder sig min. 4 km fra tracéet. Observationerne er således alene indikative for de fugleforekomster, der kan forekomme omkring kabeltracéet, men det vurderes, at observationerne er tilstrækkeligt retningsgivende, så de kan ligge til grund for væsentlighedsvurderingen. Denne vurdering er baseret på fuglenes store mobilitet i Vadehavsregionen, hvor de dynamiske naturforhold resulterer i omfattende fuglebevægelser over døgnet. Gæs og ænder Udpegningsgrundlaget omfatter flere gåsearter, der raster og fouragerer i og omkring Vadehavet i meget store antal i forbindelse med deres forårs- og efterårstræk. Den ansøgte anlægsperiode omfatter forårstrækket af kortnæbbet gås, bramgås, mørkbuget knortegås og lysbuget knortegås langs Vestkysten, og i området mellem Rømø og fastlandet kan raste store flokke af især bramgås. I de senere år er antallet af bramgås steget markant, og der kan ses flokke på op mod individer især omkring Ballum Enge og forland i forbindelse med forårstrækket. Fuglene forekommer både på forlandet og på agerlandet bag diget, da arten typisk søger føde på græsarealer og marker med vintersæd, men arten kan dog ses i hele området. Mørkbuget knortegås forekommer talrigt i området og findes under forårstrækket overvejende på græsarealer, især forlandet ved Ballum. Typisk ses flokstørrelser på op til , flest i april og maj. Tilsvarende antal og forekomstmønster ses for kortnæbbet gås. Grågås er almindeligt forekommende, men dog ikke så talrigt forekommende som de øvrige gåsearter. Arten er mest almindelig i juni/juli, hvor der kan ses op til 1500 fugle i området, primært på græsarealer på forlandet. Blandt ænderne er det særligt spidsand og gravand, der forekommer i store tal omkring projektområdet inden for den ansøgte anlægsperiode. Begge arter forekommer i antal på op til individer, primært i den sene vinter og tidlige forår, og de findes primært på lavvandede områder og vadefladerne.

19 ETABLERING AF EL- OG FIBERKABEL FRA BALLUM TIL RØMØ 19 Krikand og pibeand kan i april og maj forekomme i antal på op til individer, både på lavvandede arealer og på strandenge og forlandet. Øvrige arter af gæs og ænder på udpegningsgrundlaget forekommer i væsentligt lavere antal i den pågældende periode. Anlægsarbejdet vil på grund af forstyrrelser medføre en midlertidig fortrængning af tilstedeværende fugle i en afstand på nogle hundrede meter. Den store udstrækning af hovedtyperne af levesteder for gæs og ænder, herunder vadeflade, strandeng og marskarealer, betyder, at fuglene uden væsentlige omkostninger kan flytte sig bort fra de midlertidige forstyrrelser. Rovfugle Enkelte individer af rovfuglene havørn, blå kærhøg og vandrefalk ses regelmæssigt i den periode af året, hvor der søges tilladelse til anlægsarbejdet. Arterne fouragerer i området eller krydser området, når de er på træk. Hedehøg yngler i Ballum-området og kan under fødesøgning forekommer i projektområdet. Her kan anlægsarbejdet midlertidigt forstyrre artens adfærd, men det vil ske over en meget kort periode. Hedehøgen vil ikke blive begrænset omkring det samlede, egende fødesøgningsområde gennem en midlertidig forstyrrelse forårsaget af anlægsarbejdet. Samlet set kan projektet ikke medføre en væsentlig påvirkning af de fire rovfuglearter. Vadefugle Vadehavets kolossale betydning som fuglelokalitet er i særdeleshed knyttet til forekomsten af rastende og fødesøgende vadefugle på træk til og fra ynglekvarterer mod nord og overvintringsområder syd for Danmark. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F57 omfatter da også 12 arter af vadefugle. Inden for projektområdet og i den ansøgte anlægsperiode fra februar til og med juli er antallet af vadefugle stærkt variende gennem perioden. Den talrigste art er almindelig ryle, der kan forekomme i antal på helt op til individer under forårstrækket i marts til maj. De øvrige vadefuglearter forekommer ikke i så store antal. Se Tabel 1 for en oversigt over de talrigeste vadefuglearter og deres primære opholdsperioder i projektområdet. Vadefuglearter, der ikke er anført i tabellen, er mindre talrige, med maksimumtal på ca 500 fugle eller færre i perioden. For observationer fra DOFbasen gælder det, at de primært er gjort fra Ballumslusen, som befinder sig min. 4 km fra tracéet, og det er derfor usikkert i hvilket omfang de anførte antal forekommer længere mod syd omkring projektområdet. De største forekomster af almindelig ryle findes ifølge Laursen & Frikke (2013) omkring Rømø-dæmningen ca. 5 km nord for projektområdet, i overensstemmelse med angivelsen i DOFBasen af observationer af de største forekomster af almindelig ryle.

20 20 ETABLERING AF EL- OG FIBERKABEL FRA BALLUM TIL RØMØ Art Max.antal Primære periode Almindelig ryle Marts - maj Islandsk ryle Maj Lille kobbersneppe Maj Hjejle 700 Marts - juli Stor regnspove Marts - juli Klyde Juli - august Tabel 3 Oversigt over de talrigeste vadefugle inden for perioden februar - juli omkring projektområdet, samt hvornår de talrigeste forekomster optræder. For de arter, der vil være tilstede i projektområdet i forbindelse med anlægsarbejdet, vil anlægsarbejdet medføre en midlertidig fortrængning på grund af forstyrrelse i en afstand på nogle hundrede meter. Denne fortrængning vil vare ved, så længe anlægsarbejdet pågår. Den store udstrækning af hovedtyperne af levesteder for fugle, herunder vadeflade og strandeng, betyder, at fuglene uden væsentlige omkostninger kan flytte sig bort fra forstyrrelserne, mens de finder sted. På grund af tidevandsdynamikken er lokale bevægelser og flytninger flere gange i døgnet en naturlig del af vadefuglenes adfærd under deres ophold i Vadehavet. Som det fremgår af tabellen, findes de største forekomster äf vadefugle i forårsmånederne, mens der i højsommeren er væsentligt færre vadefugle tilstede i Vadehavet. På grund af anlægsarbejdets begrænsede påvirkninger, vurderes det ikke at være nødvendigt at planlægge anlægsarbejdet til alene at finde sted inden for højsommerperioden. Terner og måger Der er ikke rapporteret om ynglende terner nær projektområdet, og anlægsarbejdet vil dermed ikke medføre påvirkninger af ynglende arter af terner på udpegningsgrundlaget. Fouragerende terner kan træffes i mindre antal i projektområdet, men anlægsarbejdet vil ikke have en væsentlig påvirkning på fuglenes fourageringsmuligheder. Der er ikke registreret forekomster af dværgmåge omkring projektområdet.

21 ETABLERING AF EL- OG FIBERKABEL FRA BALLUM TIL RØMØ 21 Kabelanlægget vil derfor ikke medføre væsentlige påvirkninger af dværgmåge og arter af terner på udpegningsgrundlaget, uanset den valgte anlægsperiode. Andre fuglearter Mosehornugle er registreret enkelte gange på DOFbase-lokaliteterne i eller nær projektområdet inden for den ansøgte anlægsperiode. Arten fouragerer typisk over land, og sammenholdes dette med den korte periode for det konkrete anlægsarbejde kan en væsentlig påvirkning af mosehornugle udelukkes. Blåhals er regelmæssigt forekommende som ynglefugl i marskområderne langs Vadehavet, hvor den er tilknyttet fugtige og bevoksede grøfter. Det er ikke sandsynligt, at arbejdet med kabelanlægget kan medføre væsentlige påvirkninger af denne art, hvis arbejdet udføres uden for artens yngletid i maj-juni. Hvis anlægsarbejdet ønskes gennemført inden for artens yngletid bør det på grundlag af en besigtigelse vurderes, om ilandføringsområdet på Ballum-siden omfatter et egnet yngleområde for blåhals. Om dette ikke kan udelukkes, bør anlægsarbejdet tilpasses enten gennem en tidsmæssig forskydelse eller en tilpasning af anlægsarbejdet, således at arbejdet ikke vil medføre direkte påvirkninger af et eeventuelt ynglepar af blåhals. Fuglenes fænologi i forhold til anlægsarbejdet Vadehavets forekomster af fugle i internationalt betydende antal er i særlig grad knyttet til trækperioderne om foråret og igen om efteråret. Dette ses tydeligt illustreret ved forekomsterne af vadefugle (se Tabel 1) samt bramgås, der optræder med største antal i marts april og igen i september oktober. I yngleperioden i maj til juli er der generelt væsentligt færre fugle i Vadehavet, men en forstyrrelse af ynglefugle kan medføre store effekter igennem tab af yngel (reder, æg, unger), der for den pågældende forekomst kan resultere i langsigtet bestandstilbagegang. Da der næppe er ynglepladser for fugle på udpegningsgrundlaget lige omkring kabeltracéet med en mulig undtagelse af blåhals (se foregående afsnit), vil anlægsarbejde inden for fuglenes yngletid ikke medføre påvirkninger af ynglende arter på udpegningsgrundlaget. Efter yngletiden begynder antallet af fugle at stige igen, således at der allerede fra midten af juli ses store antal af trækkende fugle igen. Først i det sene efterår og den tidlige vinter begynder antallet af fugle at falde igen, men især i milde vintre huser Vadehavet meget store forekomster af ænder, gæs og vadefugle. I forhold til den tidsmæssige placering af anlægsarbejdet kan der således ikke entydigt peges på en særlig god eller særlig uheldig periode inden for det ansøgte tidsrum fra februar til og med juli. 5.2 Driftsfasen I driftsfasen vil kablerne ligge 1 m under sedimentoverfladen/mudderbankerne. Strømførende kabler danner et elektromagnetisk spændingsfelt, der potentielt kan påvirke arter af dyr, herunder arter af fisk. Det aktuelle kabel (3x95/25 PEX

22 22 ETABLERING AF EL- OG FIBERKABEL FRA BALLUM TIL RØMØ AL) er et mellemspændingskabel (12 kv) med en spænding som er markant mindre end højspændingsanlæg. Da elkablet samtidig er gravet ned i en dybde af 1 m under terræn, er der ikke risiko for en elektromagnetisk stråling, der kan påvirke adfærd og orientering hos fisk. Tilsvarende vil det nedgravede kabel ikke medføre påvirkninger af fugle, der søger føde på overfladen. Samlet set vurderes det, at kablerne i driftsfasen ikke vil medføre væsentlig påvirkning på fugle, arter eller habitatnaturtyper på udpegningsgrundlagene for de aktuelle Natura 2000-områder. 6 Konklusion Projektet omfatter etablering af et elkabel og et fiberkabel på en strækning af ca. 6,5 km indenfor Natura 2000-område N89 Vadehavet. Inden for projektområdet berøres et begrænset antal habitatnaturtyper, særligt den marine naturtype vadeflade (mudder og sandflade blottet ved ebbe) samt i mindre grad strandeng. Ingen af de berørte habitatnaturtyper vil blive påvirket i væsentligt omfang, hvilket primært skyldes, at kabeltracéet for langt størstedelen af strækningens vedkommende er placeret uden for bevoksede habitattyper, samt at især naturtypen vadeflade er ganske robust overfor fysiske påvirkninger. Hertil kommer, at påvirkningen af naturtypen strandeng sker over en meget begrænset strækning. Sæler på udpegningsgrundlaget vil ikke blive påvirket af anlægsarbejdet. Vadehavets enorme betydning for rastende og fødesøgende fugle afspejles i det store antal fuglearter, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne i Vadehavsområdet. Vadeflader og strandenge i nærheden af projektområdet kan i perioder huse store antal af rastende og fødesøgende fugle, men levestedernes udstrækning betyder endvidere, at fuglene kan finde alternative raste- og fødesøgningslokaliteter i nærheden i det omfang, de vil blive forstyrret af anlægsarbejdet. Anlægsarbejdet finder sted over en begrænset periode på ca. fem arbejdsdage og ikke langs hele den ca. 6,5 km lange strækning på samme tid. Dette betyder, at fugle ikke forstyrres langs hele strækningen på samme tid, da fuglene typisk har en flugtafstand på mellem 100 m og 1 km for menneskelige forstyrrelser. Efter en momentan forstyrrelse vil de fleste eller alle fugle vende tilbage til deres optimale raste- eller fødesøgningsområder, og anlægsarbejdet vil således ikke medføre varige eller længerevarende forstyrrelser eller skader på fuglenes levesteder. Der vil ikke ske en direkte, væsentlig påvirkning af ynglende fugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, da der ikke forekommer ynglende bilag I-arter i umiddelbar nærhed af kabeltracéet.

23 ETABLERING AF EL- OG FIBERKABEL FRA BALLUM TIL RØMØ 23 Af Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Naturstyrelsen 2011) fremgår det af afsnit 5.9.2, Væsentlighedsbegrebet, at: " det [må] antages, at en påvirkning som udgangspunkt ikke er væsentlig, hvis påvirkningen skønnes at indebære negative udsving i bestandsstørrelser, der er mindre end de naturlige udsving, der anses for at være normale for den pågældende art eller naturtype, eller hvis den beskyttede naturtype eller art skønnes hurtigt og uden menneskelig indgriben at ville opnå den hidtidige tilstand eller en tilstand, der skønnes at svare til eller være bedre end den hidtidige tilstand. Generelt vurderes det, at der er tale om kort tid, hvis der sker en naturlig retablering af naturens tilstand inden for ca. et år." Da forstyrrelserne forårsaget af anlægsarbejdet er kortvarige (det samlede anlægsarbejde er skønnet til at vare fem arbejdsdage over den samlede strækning), vurderes det, at forstyrrelserne jf. ovenstående definition ikke vil kunne have negative konsekvenser for fuglenes bestande. Dette gælder både for trækfugle og ynglefugle. Der er ingen påvirkninger fra kablerne i driftsfasen. Det konkluderes samlet, at når projektets omfang, gennemførelse samt det tidmæssige omfang tages i betragtning, vil projektet ikke medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området N89 Vadehavet og de berørte habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Områdernes udpegningsgrundlag og bevaringsstatus vil ikke blive væsentligt påvirket af kabelanlægget.

24 24 ETABLERING AF EL- OG FIBERKABEL FRA BALLUM TIL RØMØ 7 Referencer Galatius A., Brasseur S., Czeck R., Jensen L.F., Jes A., Körber P., Pund R., Siebert U., Teilmann J., Klöpper S., 2015: Aerial surveys of Harbour Seals in the Wadden Sea in Common Wadden Sea Secretariat. Laursen, K. & J. Frikke, 2013: Rastende vandfugle i Vadehavet Status, beskyttelse, benyttelse og påvirkninger. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 107: Naturstyrelsen, 2014: Natura 2000-basisanalyse (revideret udgave). Vadehavet Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å, H86 Brede Å, H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen, og F57 Vadehavet. Natura område nr. 89, Habitatområde H78, H86 og H90, Fuglebeskyttelsesområde F57.