APRIL 2016 TØNDER KOMMUNE HELIPORT PÅ RØMØ NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING

Transkript

1 APRIL 2016 TØNDER KOMMUNE HELIPORT PÅ RØMØ NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING

2 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C TLF FAX WWW cowi.dk APRIL 2016 TØNDER KOMMUNE HELIPORT PÅ RØMØ NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 4.0 April 2016 SBJ, TBKR, MSVI SBJ Louise B. Hübschmann

3 HELIPORT RØMØ 3 INDHOLD 1 Indledning Baggrund Natura 2000-konsekvensvurdering 5 2 Lovgivning EU-direktiver på naturområdet National lovgivning 8 3 Natura 2000-område N89 - Vadehavet Habitatområde H78 Vadehavet Fuglebeskyttelsesområde F65 Rømø Fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet 14 4 Beskrivelse af projektet Flyvning og flyvehøjde 16 5 Metode og eksisterende data Data Metode og præmis for konsekvensvurdering 20 6 Projektets mulige påvirkninger Påvirkning Konsekvensvurdering for EF-fuglebeskyttelsesområde F65 Rømø Fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet Habitatområde H78 Vadehavet 31 7 Samlet konsekvensvurdering 33 8 Litteraturliste 35

4 4 HELIPORT RØMØ BILAG Bilag A Udbredelse af sæler omkring Rømø Bilag B Notat vedr. flyvehøjder og forstyrrelseseffekter på fugle B.1 Indledning B.2 Fugles og sælers reaktion på flyvemaskiner B.3 Anbefalinger af flyvehøjde B.4 Konklusion B.5 Referencer

5 HELIPORT RØMØ 5 1 Indledning 1.1 Baggrund I forbindelse med etableringen af bl.a. havvindmølleparker i Nordsøen ønskes det fra Tønder Kommunes side, at kunne tilbyde særlige faciliteter for de virksomheder, som skal servicere vindmøllerne i driftsfasen. Serviceringen af vindmøllerne vil ske dels via skib, når tid og vejrlig tillader dette, og dels ved hjælp af helikoptere, når dette er hensigtsmæssigt. Derfor ønskes der, at skabes mulighed at etablere en helikopterflyveplads (heliport) ved Rimmevej nordvest for Havneby således at helikopteroperationer i Nordsøen kan foretages så hurtigt og bekvemt som muligt. 1.2 Natura 2000-konsekvensvurdering Projektområdet ved Rimmevej ligger inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, Natura 2000-område N89 (Vadehavet). Natura 2000-området udgøres bl.a. af fuglebeskyttelsesområde F65 (Rømø) og F57 (Vadehavet), habitatområde H78 (Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde) og Ramsarområde 27 (Vadehavet). I medfør af 7 i Bek. nr af 16/12/2015 (Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter) skal der derfor gennemføres en vurdering af projektets mulige væsentlige negative virkninger på de arter og levesteder, som indgår i Natura 2000-området og dets bevaringsmålsætninger. Tønder Kommune har som følge af ovenstående bedt COWI A/S om at udarbejde en vurdering af de mulige væsentlige påvirkninger af Natura 2000-området. Projektet er omfattet af planlovens bestemmelser om VVM, og projektområdet ligger tillige inden for strandbeskyttelseslinjen (naturbeskyttelsesloven 15). Det foreliggende projektforslag har væsentlige ligheder med et projektoplæg, som Tønder Kommune fik udarbejdet i 2014 i forbindelse med et tidligere forslag om en placering af en heliport på havneområdet i Havneby og som dermed blev lagt til grund for en Natura 2000-konsekvensvurdering i Det antages i nærværende konsekvensvurdering, at

6 6 HELIPORT RØMØ helikoptertyperne er tilsvarende dem, der blev lagt til grund for konsekvensvurderingen for projektforslaget ved Havneby, samt at de mulige påvirkninger på Natura området, heliportens anlæg og drift kan medføre, vil være tilsvarende projektgrundlaget ved Havneby. Det vurderes således, at den i 2014 gennemførte Natura væsentlighedsvurdering kan lægges til grund for det foreliggende projektforslag. Natura 2000-væsentlighedsvurderingen af projektforslaget i Havneby blev godkendt af Tønder Kommune med af 30. oktober Væsentlighedsvurderingen havde til formål at sandsynliggøre, om det på forhånd kunne udelukkes, at det ansøgte projekt ville kunne medføre væsentlige negative påvirkninger på Natura 2000-området og dets udpegningsgrundlag. Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kunne afvises, at heliporten kan medføre væsentlige negative påvirkninger af Natura 2000-området, skal det ansøgte projekt konsekvensvurderes. Som udgangspunkt skal konsekvensvurderingen inddrage alle relevante forhold, herunder dog med særlig vægt på de forhold, der ifølge væsentlighedsvurderingen kan give anledning til konflikter med udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætninger fastlagt for Natura 2000-området. Væsentlighedsvurderingen er således en screening af mulige påvirkninger af Natura 2000-området, dets udpegningsgrundlag og bevaringsmålsætninger i forbindelse med anlæg og drift af heliporten. Den forudgående væsentlighedsvurdering har ikke kunnet udelukke, at projektet vil medføre væsentlige negative påvirkninger af områdets udpegningsgrundlag og bevaringsmålsætninger. Påvirkningerne antages især at omfatte støj og visuelle påvirkninger fra flyvende helikoptere på fugle og sæler omkring langs flyveruten. Støjen fra helikoptere, samt disses bevægelse især under start og landing, vides at kunne skræmme fugle og sæler væk fra deres foretrukne opholdspladser. Dette er et nøgleelement i nærværende Natura 2000-konsekvensvurdering, som tillige vil omfatte en vurdering af den arealinddragelse, der vil ske inden for grænserne af et Natura 2000-område, som er en konsekvens af den foreslåede placering ved Rimmevej i Natura 2000-område N89. Ud over støj, visuel forstyrrelse og arealinddragelse inden for Natura 2000-området er der ikke fundet andre forhold, der i forbindelse med anlæg og drift af heliporten skal inddrages i vurderingen af mulige påvirkninger af Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag og bevaringsmålsætninger.

7 HELIPORT RØMØ 7 2 Lovgivning 2.1 EU-direktiver på naturområdet Natura 2000 er betegnelsen for et sammenhængende netværk af beskyttede naturområder i EU, som er udpeget på grundlag af bestemmelser i de to EU-direktiver, Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet. Områderne er udpeget til at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder. Tilsammen dækker de et område, der svarer til Fyn med omkringliggende øer Habitatdirektivet EU habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43) har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsagligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder - habitatområderne. I habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper, som området er udpeget for Fuglebeskyttelsesdirektivet EU fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409) fra 1979 har til formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Dette sker bl.a. ved at medlemslandene forpligter sig til at udpege fuglebeskyttelsesområder. Tilsammen udgør områder udpeget under Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet et sammenhængende netværk af naturbeskyttelsesområder i EU medlemslandene, kaldet Natura 2000-områder.

8 8 HELIPORT RØMØ Ramsar-konventionen Ramsar konventionen blev vedtaget i 1971, og Danmark tiltrådte konventionen i Ramsar-konventionen har til formål at beskytte vådområder og forpligter blandt andet medlemslandene til at udpege og bevare vådområder af international betydning. Danmark har udpeget i alt 27 Ramsar-områder, der er vigtige for vandfugle. Vadehavet udgør ét af disse områder. Alle de danske Ramsar-områder indgår i fuglebeskyttelsesområderne og er derfor også en del af Natura 2000 netværket. 2.2 National lovgivning Habitatbekendtgørelsen 1 I bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Bekendtgørelse nr af 16/12/2015, kaldet Habitatbekendtgørelsen) fastlægges, at der ikke må gives tilladelse til blandt andet nye eller væsentlige udvidelser af veje eller trafikanlæg inden for de udpegede Natura områder. Det er ligeledes bestemt, at det skal vurderes, hvorvidt et ansøgt projekt kan påvirke et udpeget område væsentligt. Såfremt en sådan indvirkning på områdets bevaringsmålsætninger ikke kan udelukkes, skal der udarbejdes en konsekvensvurdering. Hvis vurderingen viser, at projektet er eller kan medføre væsentlig negativ indvirkning på et områdes udpegningsrundlag og/eller bevaringsmålsætninger, kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte projekt eller den påtænkte plan. For konsekvensvurderingen gælder forsigtighedsprincippet i tilfælde af videnskabelig tvivl om projektets skadevirkninger. Bekendtgørelsen åbner mulighed for dispensation, hvis der er bydende nødvendige og væsentlige samfundsmæssige interesser, og der ikke findes alternativer til det ansøgte. Dette forudsætter dog, at der samtidig foreligger en fuldstændig vurdering af relevante alternativer og disses indvirkning på områdets bevaringsmålsætninger Miljømålsloven 2 Miljømålsloven fastsætter rammerne for planlægning inden for de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder. Det er i Miljømålsloven bestemt, at staten skal udarbejde Natura 2000-planer og tilhørende basisanalyser. Det er i disse planer, områdernes bevaringsmålsætninger er fastlagt. Det er ligeledes bestemt, at kommunerne på baggrund af statens Natura 2000-planer skal udarbejde tilhørende handleplaner. 1 BEK nr af 16. december LBK nr af 8. december 2015.

9 HELIPORT RØMØ Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark 3 Ifølge bekendtgørelsen må flyvning med motoriserede luftfartøjer ikke finde sted lavere end 1000 fod (ca. 300 meter) over terræn inden for særligt støjfølsomme naturområder. Denne bestemmelse gælder for hele Vadehavet, herunder Rømø. Reglerne gælder ikke i tilfælde af at konkrete operationelle hensyn, særligt vejrforhold, nødvendiggør flyvning i lavere højde Overflyvning af militært område Luftrummet over Rømø er udlagt til militært øvelsesterræn og der er forbundet restriktioner mod overflyvning af området. Det såkaldte restriktionsområde EK R38, Rømø er givet ved BL 7-20 (5. udgave) jf. Bestemmelser om forbud mod eller indskrænkning af luftfart i visse områder, BEK nr af 09/12/2015. Af BL udgave fremgår at: Overflyvning af det militære øvelsesterræn ved Rømø i en højde mindre end m ( ft) over havets overflade og inden for et område begrænset af rette linjer, som forbinder punkterne må kun finde sted efter forud indhentet tilladelse fra den eller de lufttrafiktjenesteenheder, der i AIP DENMARK er angivet for området EK R38. Militære luftfartøjer, der ikke er under kontrol af en civil lufttrafiktjenesteenhed, følger de af Værnsfælles Forsvarskommando fastsatte bestemmelser. 3 BEK nr af 24. september 2012.

10 10 HELIPORT RØMØ 3 Natura 2000-område N89 - Vadehavet Den planlagte placering af heliporten ved Rimmevej ligger inden for Natura 2000-område N89 (Vadehavet). Dette område udgøres af fire habitatområder og ni fuglebeskyttelsesområder. Det er i væsentlighedsvurderingen fundet, at driften af heliporten vil kunne medføre væsentlige påvirkninger af fuglebeskyttelsesområderne F57 (Vadehavet) og F65 (Rømø) samt habitatområde H78 (Vadehavet). Figur 3-1 Natura 2000-område N89 - Vadehavet

11 HELIPORT RØMØ 11 Den mulige påvirkning af disse områder skyldes primært overflyvning, således at arter kan blive forstyrret, eller levesteder blive påvirket. Der vil også forekomme en arealinddragelse på ca. 7,5 ha inden for Natura området, som kan have en indvirkning på habitatnaturtyper og på arter hvis levested udgøres af projektområdet. 3.1 Habitatområde H78 Vadehavet Habitatområde H78 udgør ha og omfatter Vadehavet og de nedre dele af de større å-systemer med udløb i Vadehavet (Varde Å, Sneum Å, Kongeå og Ribe Å) samt områder ved Brede Å og Vidå-systemet. Desuden indgår Varde Ådal, strandengsområder langs fastlandskysten, klit-, strand- og marsklandskaber på Skallingen og på øerne Rømø, Mandø, Fanø og Langli, samt tilstødende havområder (Naturstyrelsen 2011b). Området er levested for store bestande af spættet sæl, og den fåtallige gråsæl, der også indgår i udpegningsgrundlaget, har for første gang i en meget lang årrække ynglet i habitatområdet ( Habitatområdets udbredelse omkring Rømø og heliportens ønskede placering ved Rimmevej ses på Figur 4-1.

12 12 HELIPORT RØMØ Tabel 1 Udpegningsgrundlag for habitatområde H78 (Naturstyrelsen 2012b)

13 HELIPORT RØMØ Fuglebeskyttelsesområde F65 Rømø Fuglebeskyttelsesområde F65 udgøres af hele Rømø med undtagelse af byer, sommerhusområder og andre arealer i tilknytning til beboede områder på den østlige del. Arealmæssigt udgør dette område ha. Rømø er et vigtigt yngleområde for kystfugle, samt sjældne og fåtallige danske arter som rørdrum, hedehøg, hvidbrystet præstekrave, almindelig ryle, brushane, sandterne, dværgterne, mosehornugle er eller har været ynglefugle. Øens nordvestlige strandengsområder er en yderst vigtig lokalitet for disse og mere almindelige kystfugle (Naturstyrelsen 2011a). Tabel 2 Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F65 (Naturstyrelsen 2012a)

14 14 HELIPORT RØMØ 3.3 Fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet Fuglebeskyttelsesområde nr. F57 udgør ha og er det største fuglebeskyttelsesområde i Natura 2000-område N89. Vadehavsområdet er et særdeles betydningsfuldt levested for vandfugle, der opholder sig her under trækket eller benytter området som yngle-, fældnings- og overvintringslokalitet (Naturstyrelsen 2011a). Tabel 3 Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F57 (Naturstyrelsen 2012a)

15 HELIPORT RØMØ 15 4 Beskrivelse af projektet I forbindelse med bl.a. etableringen af nye havvindmølleparker i Nordsøen ønskes det at skabe mulighed for at tilbyde transport for de virksomheder, som skal servicere vindmøllerne i driftsfasen. Serviceringen af vindmøllerne vil kunne ske dels via båd, når tid og vejrlig tillader dette, og dels ved hjælp af helikoptere, når dette er hensigtsmæssigt. Derfor ønskes det at etablere en heliport ved Rimmevej nordvest for Havneby, således at helikopteroperationer i Nordsøen kan foretages så hurtigt som muligt. Den foreslåede placering for heliporten er angivet på nedenstående figur og vil befinde sig ved Rimmevej nordvest for Havneby. Figur 4-1 Rømø med den foreslåede placering af heliporten ved Rimmevej (rød firkant). Placering af Natura 2000-området N89 er vist med skravering, hvor grøn angiver habitatområdet, og lilla angiver fuglebeskyttelsesområdet. Heliporten skal bidrage til at fragte personel og mindre reservedele ud til f.eks. offshore møller i Nordsøen. Der vil ikke blive tale om transport af større maskinenheder til møllerne. Anlægget vil omfatte en landingsplads, to standpladser og en hangar med forventet plads til to helikoptere af typen Agusta Westland AW139, tankanlæg samt kontor- og mand-

16 16 HELIPORT RØMØ skabsfaciliteter. Anlægget vil blive etableret vest for Rimmevej; på matrikel 1847 Kirkeby, Rømø, i Tønder Kommune (Figur 4-2). Anlægsudformningen er ikke endelig men kan ændre sig som følge af detailprojekteringen. Et bud på en heliport ses af nedenstående figur. Alt overfladevand, hvor der kan være risiko for spild af fuel eller olie vil opsamles i samletank, hvorved der ikke er mulighed for udslip af fuel etc. til omgivelserne. Figur 4-2 Anlæggets omfang. Anlægget vil forventeligt blive placeret i den vestlige del af matrikel 1847 Kirkeby, Rømø, og vil bestå af en landingsplads, to standpladser, en hangar med forventet plads til to helikoptere, en parkeringsplads samt en transportvej. Der vil derudover etableres fuel-anlæg og mandskabsfaciliteter. 4.1 Flyvning og flyvehøjde Det er et krav i Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3-8, at en heliport skal have mulighed for ind- og udflyvningszoner i et område på mindst 150 grader. Flyveretninger ved ind- og udflyvning vil primært blive bestemt af fremherskende vindretning. Dette betyder, at ved den foreslåede placering af heliporten samt mest mulig hensyntagen til sårbare fuglebestande på Sønderstrand og Havsand vest for heliporten vil ind- og udflyvning ske i retninger mellem NNØ og SSØ, se figur 4-3. Ifølge gældende bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme områder (se 2.2.3) må flyvning med motoriserede luftfartøjer ikke finde sted lavere end 1000 fod (ca. 300 m) over terræn, og denne bestemmelse gælder for hele Vadehavet, herunder Rømø. En flyvehøjde på 500 m angives som den anbefalede minimumshøjde i Vadehavsplanen, udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Amternes Vadehavssamarbejde i 1999 (Skov- og Naturstyrelsen 1999). I forbindelse med nærværende konsekvensvurdering har COWI

17 HELIPORT RØMØ 17 gennemført et litteraturstudie af effekten af flyvehøjder for helikoptere og små fly, med henblik på at finde retningslinjer for flyvehøjder over områder med sårbare fuglebestande (se Bilag B). Det kan konkluderes, at en flyvehøjde på minimum 500 m sandsynligvis ikke vil resultere i væsentlige forstyrrelser af rastende og ynglende fugle under flyveruten. Figur 4-3 Ind- og udflyvningszone ved heliporten, samt angivelse af minimumsflyvehøjde som funktion af afstanden fra heliporten. Den røde markering angiver projektområdet med standpladser, landingspladser, hangar, parkeringspladser og adgangsvej. Ved start og landing vil flyvehøjden variere med afstanden til heliporten. For nærværende konsekvensvurdering er lagt til grund, at en helikopter under start og landing dels benytter den ind- og udflyvningszone, der er angivet i figur 4-3, og dels benytter en ind- og udflyvningsvinkel på min. 15 o. En udflyvningsvinkel på 15 o betyder, at en flyvehøjde på 500 m er opnået i en afstand af knap 1900 m fra heliporten (se figur 4-3). Tilsvarende antages det, at indflyvningen sker fra en marchhøjde på minimum 500 m og med den angivne indflyvningsvinkel (ca. 15 o ) indtil landing på heliporten. De angivne flyvehøjder er at betragte

18 18 HELIPORT RØMØ som minimumshøjder, bestemt af de angivne ind- og udflyvningsvinkler. Dette betyder, at flyvehøjderne under ind- og udflyvning kan være større, men af hensyn til forsigtighedsprincippet, som skal lægges til grund i en Natura 2000-konsekvensvurdering, antages det, at flyvningen sker i disse minimumshøjder. Det vides ikke, hvilket antal flyvninger, der påtænkes på daglig basis, men der er ved støjberegninger vist en rummelighed i området på op mod ca. 10 daglige flyvninger med følgende døgnfordeling: Tidsrum Fordeling Dag (7-19) 90 % Aften (19 22) 10% Nat (22 07) 0 %

19 HELIPORT RØMØ 19 5 Metode og eksisterende data 5.1 Data I forbindelse med planer om havneudvidelse samt anlæg af heliport ved Havneby har Rambøll Danmark i 2010 fået udarbejdet en vurdering af de mulige konsekvenser af disse anlæg af daværende DMU, nu DCE (Aarhus Universitet), Vurdering af konsekvenser for fugle og sæler af en udvidelse af Rømø Havn og helikopterflyvning fra Havneby (Holm et al. 2010). I rapporten vurderes konsekvenser for fugle og sæler, som indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde H78 og fuglebeskyttelsesområderne F57 og F65. Det datamateriale, der ligger til grund for DMUs konsekvensvurdering, er meget omfattende, og det vurderes at være relevant, at lade dette materiale indgå som en del af datagrundlaget for nærværende konsekvensvurdering, uanset at placeringen af heliporten i det nugældende projektforslag er ved Rimmevej nordvest for Havneby i stedet. Det antages, at der ikke er sket substantielle ændringer i bevaringsstatus, populationsniveauet og udbredelsesmønstret hos de fugle og sæler, der omfattes af denne konsekvensvurdering siden udgivelsen af DMUs rapport i Datamaterialet er suppleret med data præsenteret i Laursen & Frikke (2013), feltobservationer fra Thorup (2015), der er sket i et samarbejde med DCE inden for rammerne af en overvågningsaftale med Det Trilaterale Vadehavssamarbejde, samt data indsamlet af COWI i forbindelse med undersøgelse af forekomsten af sårbare naturværdier i Nationalpark Vadehavet (COWI 2015). På grundlag af ovenstående udgør DCEs rapport et væsentligt vidensgrundlag for udarbejdelsen af denne Natura 2000-konsekvensvurdering, og der henvises således til Holm et al. (2010) for nærmere detaljer omkring forekomst og udbredelse af de fugle og pattedyr, der er omfattet af konsekvensvurderingen.

20 20 HELIPORT RØMØ 5.2 Metode og præmis for konsekvensvurdering Der er tre grundlæggende præmisser for nærværende Natura konsekvensvurdering: 1 En flyvehøjde på minimum 500 m, 2 En ind- og udflyvningsvinkel i forhold til terræn på minimum 15 o, og 3 Ind- og udflyvning sker inden for en korridor eller et flyverum defineret af ydre grænser adskilt med 150 o og orienteret mod øst (se figur 4-3). I forbindelse med nærværende konsekvensvurdering har COWI gennemført et litteraturstudie af effekten af flyvehøjder for helikoptere og små fly, med henblik på at finde retningslinjer for flyvehøjder over områder med sårbare fuglebestande (se bilag B). Det kan konkluderes, at en flyvehøjde på minimum 500 m sandsynligvis ikke vil resultere i væsentlige forstyrrelser af rastende og ynglende fugle under flyveruten. En flyvehøjde på minimum 500 m er således lagt til grund for konsekvensvurderingen, idet flyvninger under denne højde antages, at kunne resultere i forstyrrelseseffekter, der vil kunne medføre væsentlige påvirkninger af rastende og ynglende fugleforekomster i flyveruten. Tilsvarende antages det, at flyvninger over denne højde ikke vil resultere i væsentlige påvirkninger af fugleforekomster. Ind- og udflyvning sker med en vinkel på minimum 15 o, hvilket betyder, at en flyvehøjde på minimum 500 m er opnået i en afstand af knap 1900 m fra heliporten. En yderligere præmis for konsekvensvurderingen er, at ind- og udflyvning kan ske i en korridor inden for en vinkel af 150 o, samt at dette flyverum placeres, så helikopterflyvningen resulterer i færrest mulige påvirkninger af rastende og ynglende bilag I-fuglearter. I forhold til forekomsten og udbredelsen af rastende og ynglende fuglearter betyder dette, at flyverummet er orienteret i en østlig retning, med afgrænsningen af flyverummet henholdsvis i retning NNØ og i retning SSØ. Enhver anden orientering af flyverummet inden for en 150 o vinkel vil resultere i flere forstyrrelser på grund af direkte overflyvninger af bilag I-fuglearter.

21 HELIPORT RØMØ 21 6 Projektets mulige påvirkninger Placeringen af heliporten ved Rimmevej på Rømø betyder, at den får en beliggenhed inden for et internationalt beskyttet naturområde, Natura 2000-område N89 Vadehavet. Det er i væsentlighedsvurderingen afgjort, at konsekvensvurderingen vil omfatte vurdering af effekter af støj og flyvning på fugle og sæler. Som følge af placeringen af heliporten inden for grænserne af et Natura 2000-område vil konsekvensvurderingen tillige omfatte en vurdering af påvirkningen af habitatnatur. 6.1 Påvirkning Anlæg Fugle- og pattedyrfaunaen kan blive påvirket af støj i både anlægs- og driftsfasen. I anlægsfasen kan støj fra anlægsarbejdet give anledning til forstyrrelser af fuglefauna i nærhed af heliporten. Forstyrrelsen vil hidrøre dels fra færdslen med anlægsmaskiner og personers færden i forbindelse med anlægget, samt fra støjemissioner fra anlægsarbejder. Desuden vil der i forbindelse med etableringen af heliporten forekomme arealinddragelse inden for habitatområdet. Arealinddragelsen vil kunne påvirke flora og fauna såfremt projektarealet udgør et levested for disse. Arealbeslaglæggelsen vil derfor i sig selv potentielt kunne have en negativ indvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Projektområdet har et areal på 7,5 ha og udgør derfor en ubetydelig lille andel af habitatområde H78s samlede areal på ha, eller 0,006% af det samlede areal. Projektarealet fremstår som værende udlagt med vedvarende græs, og der foreligger ingen 3- naturbeskyttelse på arealet. Der er ikke udpeget habitatnatur inden for projektarealet. Derfor vurderes det sammenfattende, at arealinddragelsen ikke vil have en væsentlig negativ indvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området.

22 22 HELIPORT RØMØ Drift I driftsfasen kan støj fra helikopterflyvninger forstyrre fuglefaunaen omkring heliporten og langs flyveruten. Ligeledes vil der være lys på heliporten, hvilket kan virke forstyrrende på fuglefaunaen i et område, hvor der ikke forefindes eller kun er få eksisterende lyskilder. Det vides fra eksisterende undersøgelser, at helikoptere er den mest forstyrrende flytype grundet støjniveau samt flyvehøjde i forhold til fugle og sæler. De forhold, der især gør sig gældende i forhold til forstyrrelse fra helikoptere, er: Støj, som en funktion af afstanden Flyvehøjde Flyveruten Der er i nærværende konsekvensvurdering ikke taget hensyn til konkrete støjemissioner, da målinger af støjemissioner og eventuelle referencemålinger ikke er tilgængelige, og da de varierer med flyveforholdene. Ydermere er støjen målt hos en receptor på jorden meget afhængig af vejrforhold, herunder særligt vindstyrke og -retning. Støjemissionen behandles derfor indirekte gennem registreret forstyrrelse. Hyppigheden af flyvninger er ikke inddraget i konsekvensvurderingen, idet det antages af blot relativt få daglige flyvninger vil kunne være bestandspåvirkende i det omfang, de virker forstyrrende, samt at relativt mange daglige flyvninger på grund af gradvis tilvænning måske ikke medfører tilsvarende større forstyrrelseseffekt. Helikopterens manøvredygtighed kan generelt skabe større forstyrrelser end andre fly, som flyver mere forudsigelige ruter og sædvanligvis i større højder (Holm et al. 2010). Bestemmelser for civil flytrafik over særligt støjfølsomme områder angiver en minimumshøjde på ca. 300 m. En flyvehøjde på 500 m angives som den anbefalede minimumshøjde i Vadehavsplanen udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Amternes Vadehavssamarbejde i 1999 (Skov- og Naturstyrelsen 1999). En vurdering af effekten af flyvehøjden er foretaget som et led i nærværende konsekvensvurdering på baggrund af litteraturstudier. Et notat, der sammenfatter dette litteraturstudie, er vedhæftede som Bilag B. Det konkluderes her, at en minimumsflyvehøjde på 500 m som udgangspunkt må antages at bidrage væsentligt til at reducere tydelige forstyrrelseseffekter af overflyvende helikoptere Fugle For at kunne redegøre for hvilke fuglearter, der kan blive påvirket af heliporten, er tilgængelige informationer om arter og artsgrupper beskrevet sammen med deres sårbarhed over for støj og forstyrrelser. I Figur 6-1 er der indtegnet yngleudbredelser for en række fuglearter, der dels er med på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F65 Rømø, og som dels forekommer i nærheden af den planlagte heliport (figuren er baseret på data fra Thorup 2015). Bemærk at figuren ikke viser yngleforekomst af natravn, der forekommer som ynglefugl i blandt andet Vråby Plantage, der er beliggende i flyvekorridoren. Udbredelsen af denne yngleforekomst er ikke kortlagt.

23 HELIPORT RØMØ 23 Figur 6-1 Udbredelse af yngleforekomster af fugle på udpegningsgrundlaget for F65 - Rømø, der forekommer i nærheden af den planlagte heliport (data fra Thorup 2015), samt angivelse af flyvekorridoren inden for en vinkel på 150 o. R = 1878 m angiver det sted, hvor en heliport under ud- eller indflyvning vil have en flyvehøjde på min. 500 m.

24 24 HELIPORT RØMØ Generelt har forstyrrelse forskellig effekt på forskellige arter. Det gælder endvidere, at forstyrrelser har varierende konsekvenser på forskellige årstider. Forstyrrelser i fuglenes yngletid, hvor de er knyttet til en redeplads og ikke umiddelbart vil kunne flytte sig væk fra forstyrrelser, kan have store konsekvenser for ynglesuccessen. Hertil kommer, at fuglene ved valg af redested vil vurdere områdets generelle egnethed herunder graden af forstyrrelser. Det betyder, at forstyrrelser, der finder sted i den første fase af fuglenes yngletid, kan resultere i, at fuglene fravælger et i øvrigt egnet redested. I notatet i Bilag B er en række kilder til studier af forstyrrelseseffekter af fly og helikoptere sammenstillet, og det konkluderes, at minimumsflyvehøjde på 500 m som udgangspunkt må antages at bidrage væsentligt til at reducere tydelige forstyrrelseseffekter af fugle. Størstedelen af flyvningerne vil ske om dagen, men der vil også foregå flyvninger om natten. Flere arter af vadefugle, herunder strandhjejle, fouragerer både dag og nat (se f.eks. Turpie & Hockey, 1993), og det vurderes derfor, at potentielle påvirkninger af disse fugle vil være tilsvarende dag og nat, omend der mangler konkret viden om effekten på fugle af natlige helikopterflyvninger Sæler I Bilag A er vist et kort over typiske forekomster af sæler omkring Rømø (baseret på data fra COWI 2015). Naturstyrelsen (2011b) beskriver, at sæler især er sårbare over for sejlads og overflyvning med fly, og at de er særligt sårbare i yngletiden og i fældeperioden. Spættet sæl yngler i juni/juli og fælder i august/september, og for gråsælens vedkommende er de tilsvarende perioder december/januar og juni/august. Hvis sæler forstyrres fra deres hvilepladser, vender blot 1/5 af dem tilbage til hvilepladserne inden for en tidevandsperiode (Skov- og Naturstyrelsen 2010), hvilket kan have fatale konsekvenser for digende unger. Holm et al. (2010) beskriver, at sæler på Grønland reagerer på helikoptere på en afstand af op til 1.5 km.

25 HELIPORT RØMØ Konsekvensvurdering for EFfuglebeskyttelsesområde F65 Rømø Fuglebeskyttelsesområdet er udpeget på grundlag af forekomsten af en række fåtallige og truede ynglefugle samt en enkelt trækfugl, se Tabel 4. I tabellen er det summarisk angivet, hvorvidt på pågældende forekomst anses for at kunne blive væsentligt påvirket af helikopterflyvningen eller ej i forhold til ud- og indflyvningsretninger som angivet i tabel 4-3. Denne vurdering er udbygget i den efterfølgende tekst under gennemgangen af de respektive fuglearter. Vurderingen er baseret på de præmisser, der er beskrevet i afsnit 5. Tabel 4 Forekomst af fugle på udpegningsgrundlaget i F65, Rømø, samt mulig påvirkning som følge af udbredelsen af de pågældende arter. Data fra Holm et al (2010). Y: Ynglende, T: Trækkende i internationalt betydende antal, F1: Optaget på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og yngler regelmæssigt i området i nationalt betydende antal, F3: Har en relativt lille, men væsentlig forekomst, F5: Regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal. Art Udpegningsgrundlag, kriterier Bevaringsstatus Ved heliporten Langs flyveruten Rørdrum Y. F1 Gunstig Ingen påvirkning Ingen påvirkning Rørhøg Y, F3 Gunstig Ingen påvirkning Ingen påvirkning Hedehøg Y, F1 Ugunstig - stabil Ingen påvirkning Ingen påvirkning Klyde Y, F1 Gunstig Ingen påvirkning Ingen påvirkning Hvidbrystet præstekrave Almindelig ryle Y, F1 Usikker Ingen påvirkning Mulig påvirkning Y, F1 Ugunstig aftagende Brushane Y, F1 Ugunstig aftagende Ingen påvirkning Ingen påvirkning Mulig påvirkning Ingen påvirkning Hjejle T, F1 Gunstig Mulig påvirkning Ingen påvirkning Sandterne Y, F1 Ugunstig faldende Splitterne Y, F3 Ugunstig aftagende Ingen påvirkning Ingen påvirkning Ingen påvirkning Ingen påvirkning Fjordterne Y, F3 Gunstig Ingen påvirkning Ingen påvirkning Havterne Y, F1 Gunstig Ingen påvirkning Ingen påvirkning Dværgterne Y, F1 Ugunstig Ingen påvirkning Ingen påvirkning aftagende Mosehornugle Y, F1 Ugunstig Ingen påvirkning Ingen påvirkning aftagende Natravn Y, F1 Gunstig Ingen påvirkning Mulig påvirkning Mørkbuget knortegås T, F5 Gunstig Ingen påvirkning Ingen påvirkning

26 26 HELIPORT RØMØ Da fuglebeskyttelsesområdet omfatter størstedelen af den ubebyggede del af Rømø forekommer fuglene på udpegningsgrundlaget som ynglefugle på lokaliteter, der er spredt over hele øen. Det er således en mindre andel af ynglefuglene på udpegningsgrundlaget, der forekommer i nærheden af projektområdet Konsekvensvurdering for fuglefaunaen Informationer om forekomst og udbredelse af arterne nævnt nedenfor er primært fra Laursen & Frikke (2013), Holm et al (2010), Thorup (2015), COWI (2015) og fra Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside om Danmarks fugle ( Se også Figur 6-1. Rørdrum Artens bestandsudvikling på landsplan er positiv, og den registreres årligt som ynglefugl på Rømø, hvor den er tilknyttet vådområder med udstrakte rørskovsbevoksninger. Yngleområderne på Rømø ligger ved Lakolk og dermed på så stor en afstand af projektområdet, at rørdrummen ikke vil blive påvirket af helikopterflyvningen. Rørhøg Rørhøg har en gunstig bevaringsstatus nationalt, og arten er omtrent en fast ynglefugl på Rømø, hvor den er knyttet til større vådområder ved Juvre og Lakolk. Rørhøgen forekommer på strandengsarealerne umiddelbart nord for heliportens placering langs kysten (Thorup (2015). Ved flyvninger i den angivne, østvendte 150 o korridor vil artens yngle- og fødesøgningsområder nord for heliportens placering ved Rimmevej næppe blive påvirket af driften af heliporten. Hedehøg Hedehøgen har en fast og omtrent stabil ynglebestand i det sydvestlige Jylland, hvoraf enkelte par typisk findes på Rømø. Artens bevaringsstatus vurderes som ugunstig-stabil, da den er forsvundet fra en lang række lokaliteter i Jylland. Yngleparrene på Rømø er oftest lokaliseret på det centrale Rømø, hvorfor yngleforekomsterne ikke vil blive påvirket af anlægget og driften af heliporten. Klyde Klyde optræder på udpegningsgrundlaget som ynglefugl, da den forekommer i kolonier på egnede strandenge og andre områder med kort, åben vegetation. Arten har en gunstig bevaringsstatus som ynglefugl i Danmark. De største koncentrationer af fødesøgende klyder findes på vadefladerne langs Rømødæmningen, og her findes også en meget vigtig fældeplads. Nord for projektområdet ved Sønderland er der tre områder, hvor klyden yngler regelmæssigt (jf. Thorup (2015)). Vest for projektområdet er der observeret ynglende klyder, dog er forekomsten her uregelmæssig. På den nordlige del af Rømø er der ligeledes både regelmæssige og uregelmæssige ynglelokaliteter.

27 HELIPORT RØMØ 27 Ved flyvninger i den angivne, østvendte 150 o korridor vil klydens yngle- og rasteområder vest og nord for heliporten næppe blive væsentligt påvirket af driften af heliporten. En ynglelokalitet placeret sydvest for Havneby vil næppe kunne blive væsentligt påvirket ved ind- og udflyvninger i den sydligste del af flyvekorridoren. Hvidbrystet præstekrave Hvidbrystet præstekrave optræder på udpegningsgrundlaget for F65, da den findes som fåtallig ynglefugl på de store sandstrande ud for Lakolk og videre mod syd. Antallet af ynglefugle her varierer en del fra år til år, idet der gøres en væsentlig indsats for at sikre arten mod den forstyrrelse fra rekreative aktiviteter, der truer præstekravens tilstedeværelse som ynglefugl. Hvidbrystet præstekrave er også registreret ynglende på sandstrandene vest for samt på engarealerne nord for placeringen af heliporten ved Rimmevej (jf. Thorup (2015)). Ved flyvninger i den angivne, østvendte 150 o korridor vil den hvidbrystede præstekraves yngleområder vest og nord for den planlagte heliport næppe blive væsentligt påvirket af driften af heliporten. Yngleforekomsten på Sønderstrand syd for heliporten har en udbredelse, der betyder at helikopter-flyvninger i sydlige retninger vil passere forbi i få hundrede meters afstand, omend der ikke vil være tale om direkte overflyvning. Det kan ikke afvises, at helikoptertrafik langs den sydvestligste afgrænsning af den planlagte flyvekorridor kan forstyrre den hvidbrystede præstekrave i yngletiden. Det vurderes ikke, at der vil være tale om en væsentlig forstyrrelse, da der ikke sker en direkte overflyvning af yngleområdet. Hjejle Hjejle er taget med på udpegningsgrundlaget for F65 som trækfugl. Den forekomst under trækket er stigende og dens bevaringsstatus i Danmark er derfor vurderet som gunstig. Artens primære rastepladser på det sydlige Rømø ligger på tørre græs- og hedearealer, og kendte lokaliteter omfatter blandt andet markerne langs Rimmevej, Vråby Enge og Spidsbjerg Hede. Hjejle er på disse lokaliteter indimellem blevet registreret i flokke på op til 3000 individer (DOFbasen), men arten synes ikke at optræde regelmæssigt på lokaliteterne. Forekomster på den del af markerne ved Rimmevej, der ligger inden for flyvekorridoren, vil sandsynligvis blive skræmt bort ved flyvninger til og fra heliporten. Det vurderes dog, at rastepladserne her ikke har permanent og stor betydning for arten, hvorfor den mulige påvirkning fra driften af heliporten ikke vurderes som væsentlig. Almindelig ryle (engryle) Den almindelige ryle er optaget på udpegningsgrundlaget for F65 som ynglefugl. Ynglebestanden i Danmark består af fugle fra underarten engryle, som arten derfor tit kaldes. Engrylen har en ugunstig-aftagende bevaringsstatus i Danmark, da dens beskedne danske ynglebestand er i tilbagegang. På Rømø forekommer engrylen som fast ynglefugl, men i varierende antal. Ved den seneste komplette opgørelse i 2012 fandtes knap 10 ynglepar på Rømø, hvoraf 4 par fandtes på Rømø Sønderland og et par på Havsand.

28 28 HELIPORT RØMØ Ved flyvninger i den angivne, østvendte 150 o korridor vil engrylens yngleområder vest for den planlagte heliport næppe blive væsentligt påvirket af flyvningen, men dens forekomst på ynglepladsen lidt nord for heliporten kan måske blive påvirket ved ind- og udflyvninger langs den nordvestligste grænse af den planlagte flyvekorridor. Brushane Brushanen indgår i udpegningsgrundlaget for F65 som ynglefugl, idet den på Rømø dog kun optræder med 1 til få par, på lokaliteter på Rømø Nørreland. Artens nationale bevaringsstatus er ugunstig-aftagende, da den er forsvundet som ynglefugl fra en lang række lokaliteter og generelt er i tilbagegang herhjemme. Brushanens ynglebestand på Rømø vil ikke blive påvirket af anlægget og betjeningen af heliporten, da heliporten og flyveruten ligger i stor afstand af artens ynglelokaliteter. Sandterne Sandterne er optaget som ynglefugl på udpegningsgrundlaget for F65, men arten har gennem de seneste 10 år eller mere ikke gjort yngleforsøg på Rømø. Sandternen har en ugunstig-faldende bevaringsstatus i Danmark, da den omtrent er forsvundet som ynglefugl fra landet. Sandternens ynglelokaliteter på Rømø har omfattet Havsand og Rømø Sønderland. Ved flyvninger i den angivne, østvendte 150 o korridor vil sandternens mulige ynglepladser vest for heliporten næppe blive væsentligt påvirket af driften af heliporten. Splitterne Splitternen indgår i udpegningsgrundlaget for F65 som ynglefugl, men arten har formodentlig ikke ynglet på Rømø i nyere tid. Nærmeste yngleplads i Vadehavet er Langli i Ho Bugt, og splitternen vil ikke kunne blive påvirket af anlægget og driften af en heliport ved Rimmevej. Fjordterne Fjordternen indgår i udpegningsgrundlaget for F65 som ynglefugl, idet den er en almindelig ynglefugl i Vadehavsområdet, hvor den dog har været i tilbagegang i de seneste 20 år. Fjordternens bevaringsstatus vurderes som positiv på nationalt plan. Arten optræder tilsyneladende ikke fast som ynglefugl på Rømø igennem de senere år, omend den er fundet ynglende flere steder på Rømø i forbindelse med DOFs Atlas IIprojekt fra (Grell 1998). Jævnfør Thorups (2015) angivelser har fjordternen været uregelmæssig ynglende i den nordlige del af Rømø i perioden Det vurderes derfor, at fjordternen ikke vil blive påvirket af anlæg og drift af en heliport ved Rimmevej. Havterne Havternen indgår i udpegningsgrundlaget for F65 som ynglefugl, idet den er en almindelig ynglefugl i Vadehavsområdet, herunder på Rømø. Arten har en gunstig bevaringsstatus i Danmark, da dens samlede ynglebestand er stabil eller svagt voksende.

29 HELIPORT RØMØ 29 Yngleforekomsten på Rømø er vigende og kan findes langs hele øens vestkyst med regelmæssige yngleforekomster på Havsand og Sønderstrand. Ved flyvninger i den angivne, østvendte 150 o korridor vil havternes yngleområder vest og syd for den planlagte heliport ikke blive væsentligt påvirket af driften af heliporten. Dværgterne Dværgterne er optaget som ynglefugl på udpegningsgrundlaget for F65, og arten yngler på Rømø på den åbne sandstrand på flere lokaliteter på øens vestkyst, herunder Havsand. Dværgternens nationale bevaringsstatus er vurderet som ugunstig-aftagende, da dens samlede ynglebestand i Danmark er vigende især på grund af forstyrrelser på ynglepladserne. Ifølge Thorup (2015) forekommer der ynglelokaliteter for dværgterne på sandstrandene umiddelbart vest for heliportens placering. Ved flyvninger i den angivne, østvendte 150 o korridor vil dværgternes yngleområder vest, nord og syd for heliporten ikke blive væsentligt påvirket af flyvning til og fra heliporten. Mosehornugle Mosehornugle indgår i udpegningsgrundlaget for F65 som ynglefugl, idet den er en uregelmæssig ynglefugl i Vadehavsområdet, herunder på Rømø. Artens nationale bevaringsstatus er vurderet som ugunstig-aftagende, da dens samlede ynglebestand i Danmark gennem lang tid har været i tilbagegang. Mosehornuglen er som ynglefugl især knyttet til lokaliteter på det nordlige Rømø, og anlæg og drift af en heliport ved Rimmevej vil således ikke kunne medføre væsentlige påvirkninger af artens ynglebestand på øen. Natravn Natravn indgår i udpegningsgrundlaget for F65 som ynglefugl, og artens nationale bevaringsstatus er vurderet som gunstig, da dens samlede ynglebestand vurderes at være stabil. Natravn optræder ret almindeligt i plantagerne på det sydlige Rømø og forekommer blandt andet i Kirkeby Plantage og Vråby Plantage. Vråby Plantage ligger i den planlagte flyvekorridor og indenfor en afstand af 1000 m fra heliporten. Dette betyder, at det ikke kan afvises, at helikopterflyvning til og fra heliporten kan medføre væsentlige påvirkninger af bestanden af natravn i Vråby Plantage. Det vurderes dog også, at arten primært er sårbar i nattetimerne, hvor den søger føde og markerer territorie. Det forventes, at antallet at natlige flyvninger vil være meget begrænset, hvorfor effekten af disse flyvninger på bestanden af natravn i Vråby Plantage vil være begrænset. Knortegås Knortegås indgår som trækfugl på udpegningsgrundlaget for F65 med underarten mørkbuget knortegås. Den mørkbugede knortegås har en gunstig bevaringsstatus i Danmark, da dens forekomst i Danmark er stor og omtrent stabil. I træktiderne om foråret og efteråret huser Vadehavet en stor andel af den samlede verdensbestand af denne underart af knortegås, hvorfor der påhviler Danmark en særlig forpligtigelse omkring beskyttelsen af artens opholdssteder.

30 30 HELIPORT RØMØ Den mørkbugede knortegås er under dens efterårsophold i Vadehavet knyttet til områder med forekomster af ålegræs, som udgør artens væsentligste fødeemne. Dette betyder, at den omkring Rømø blandt andet forekommer talrigt ved Rømø Dyb. Flyvninger langs den planlagte flyverute vil ikke flyve direkte over Rømø Dyb og Lister Dyb. Det vurderes derfor, at flyvningen ikke vil kunne medføre en væsentlig forstyrrelse af de fødesøgende mørkbugede knortegæs. Om foråret, hvor der ikke er ålegræs i betydende mængder, søger den mørkbugede knortegås ind på saltmarsken for at æde græsser. Den er observeret ved Lakolk og Sønderstrand. Samlet vurderes det, at anlæg og drift af heliporten ved Rimmevej ikke vil have en væsentlig negativ virkning på forekomsten af mørkbuget knortegås.

31 HELIPORT RØMØ Fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet Fuglebeskyttelsesområde F57 (Vadehavet) grænser op til fuglebeskyttelsesområde F65 (Rømø) og har sin nærmeste arealer lokaliseret ca. 2,3 km vest for heliporten. Med de i afsnit 5 beskrevne præmisser for Natura 2000-konsekvensvurderingen, omfattende retningslinjer for ud- og indflyvningsretninger og flyvehøjde, vil udpegningsarterne i fuglebeskyttelsesområde F57 ikke kunne blive væsentligt påvirkede af helikoptertrafik til og fra heliporten. Det kan derfor konkluderes, at fuglebeskyttelsesområdet F57 og dets udpegningsgrundlag ikke vil blive væsentligt påvirket. 6.4 Habitatområde H78 Vadehavet Habitatområde H78 er udpeget på grund af forekomsten af en lang række bevaringsværdige naturtyper samt en række marine dyrearter, herunder de to sælarter, spættet sæl og gråsæl. Det er i væsentlighedsvurderingen (der blev foretaget på grundlag af et placeringsforslag på Rømø Havn) konkluderet, at anlæg og drift af heliport ikke vil kunne medføre påvirkninger af andre Natura 2000-interesser end de to sælarter. Med en placering ved Rimmevej vil der derudover ske en arealinddragelse inden for grænserne af habitatområdet. Denne arealinddragelse vil derfor også blive konsekvensvurderet her. Arealinddragelse I forbindelse med etableringen af heliporten ved Rimmevej, vil der blive inddraget et græsareal på 7,45 ha. Arealet ligger inden for habitatområde H78 Vadehavet, som har et samlet areal på ha. Projektarealet udgør derfor en ubetydelig del af det samlede habitatområde, i alt ca. 0,006% af det samlede areal af habitatområdet. Projektarealet desuden fremstår som udlagt med vedvarende græs, med lav naturværdi, og området er ikke underlagt 3 naturbeskyttelse. Området er heller ikke udpeget som habitatnatur, og det fungerer ikke som levested for arter på habitatområdets udpegningsgrundlag. Samlet vurderes det, at arealinddragelsen grundet arealets størrelse, placering og naturværdi ikke vil have en væsentlig negativ indvirkning på udpegningsgrundlaget for habitatområde H78 Vadehavet. Sæler Spættet sæl og gråsæl er begge på udpegningsgrundlaget for habitatområde H78 Vadehavet. Prognosen for spættet sæl er gunstig eller vurderet gunstig, hvor den for gråsæl er usikker på grund af manglende kendskab til arternes forekomster og krav til levesteder (Naturstyrelsen 2011b). Bestanden af spættet sæl har i perioden været svagt voksende til omkring individer. Antallet af gråsæler er stigende, og der blev i 2012 talt 78 individer i vadehavet mod 14 i 2006 (Naturstyrelsen 2013). Gråsælen har for første gang i nyere tid ynglet i Vadehavet, idet en unge blev set på en sandbanke nær Rømø den 30. december 2014 (

32 32 HELIPORT RØMØ Det er et overordnet mål i handleplanen for habitatområdet at sikre en styrket beskyttelse af bl.a. gråsæl og artens levesteder. Arten er sammen med marsvin, snæbel, majsild og stavsild fåtallig eller truet på internationalt biogeografisk niveau (Naturstyrelsen 2011b). Handleplanen beskriver tillige, at der skal sikres levesteder med individuel hensynstagen til både gråsæl og spættet sæl. De største forekomster af sæler findes på de højere og større sandbanker i nærheden af de større dyb og render i Vadehavet (Therkildsen et al. 2013, Thorup 2015) (se bilag A), og sælerne bruger typisk 25 % af deres tid på sandbankerne for at hvile og fordøje. Spættet sæl har hvilepladser både ved Rømø Dyb og Lister Dyb, og der er en yngleplads ved Rømø Dyb ud for Havneby. Gråsælen har hvilepladser i Lister Dyb og måske også ved Rømø Dyb, og den er netop registreret som ynglende ved Rømø Flak nordvest for Rømø. Det vurderes, at helikopterflyvning inden for den planlagte flyvekorridor og med den givne minimumshøjde ikke vil have en forstyrrende virkning på forekomsten af sæler. Samlet set vurderes anlægsarbejdet og driften af heliporten ikke at ville påvirke sælerne væsentligt.

33 HELIPORT RØMØ 33 7 Samlet konsekvensvurdering Effekten af forstyrrelsen af fugle og sæler afhænger af flere faktorer, særligt støj, flyvehøjde, flyvehastighed og flyverute. Ved sammenligning med fastvingefly er helikoptere gennemgående mere forstyrrende på disse parametre, hvilket bekræftes gennem undersøgelser af effekter på fuglefaunaen og på sæler. Bestemmelserne omkring flyvning over særligt støjfølsomme naturområder, herunder Vadehavet, fastlægger en flyvehøjde på mindst 1000 fod (ca. 300 m). Det vurderes ud fra observationer og undersøgelser, at en flyvehøjde på 300 m vil kunne medføre væsentlige forstyrrelseseffekter på sæler og visse fuglearter i Natura 2000-områderne. En flyvehøjde på 500 m er angivet som den anbefalede minimumshøjde i Vadehavsplanen af 1999, udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen og Amternes Vadehavssamarbejde (Skov- og Naturstyrelsen 1999), og denne højde formodes at resultere i en væsentligt mindre forstyrrelseseffekt. COWI har i denne sammenhæng foretaget et litteraturstudie omkring flyvning med helikoptere og forstyrrelseseffekter som funktion af overflyvningsafstand. Sammenfattende kan det konkluderes, at der er stor lokal variation på registrerede forstyrrelseseffekter som funktion af flyvehøjde, men det kan generelt udledes, at en flyvehøjde på mindst 500 m vil medføre en væsentlig reduktion i forstyrrelseseffekter (se Bilag B). En minimumshøjde på 500 m er derfor lagt til grund for vurderingen af effekterne af overflyvning af Natura 2000-områderne. Det er desuden lagt til grund, at helikopterflyvningen vil foregå i en østvendt korridor, der har en bredde på 150 o (se figur 4-3) samt at der anvendes en ind- og udflyvningsvinkel på mindst 15 o i forhold til terræn. Med en ind- og udflyvningsvinkel på 15 o vil en helikopter have en flyvehøjde på min. 500 m i en afstand af knap 1900 m fra heliporten. Baseret på angivelser fra Holm et al. (2010), Thorup (2015) og Laursen & Frikke (2013) af forekomst og udbredelse af bilag I-fuglearter på udpegningsgrundlaget for de to fuglebeskyttelsesområder F57 og F65 kan det konkluderes, at helikopterflyvning med udgangspunkt i en heliport ved Rimmevej nordvest for Rømø Havn næppe vil medføre væsentlige påvirkninger af bevaringsstatus for fugle i Natura 2000-områderne F57 og F65. I Tabel 5 ses en oversigt over de arter, der vil kunne blive påvirket af helikopterflyvning

34 34 HELIPORT RØMØ under de angivne rammer. Det vurderes ikke, at påvirkningerne vil være af en væsentlig karakter for de nævnte arters bevaringsstatus i fuglebeskyttelsesområdet F65. Det vurderes, at det alene er fuglearter i F65, der vil kunne blive berørt af helikopterflyvningen, mens fuglearter på udpegningsgrundlaget i F57 næppe vil blive berørt. Tabel 5 Sammenfattende oversigt over helikopterflyvningens væsentlige og mulige påvirkninger på arter på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området N89. F65: Fuglebeskyttelsesområde Rømø. Signatur: + mulig men næppe væsentlig påvirkning. Art F65 Alm. ryle (engryle) + Hvidbrystet præstekrave + Hjejle + Natravn + De to arter af sæler på udpegningsgrundlaget for habitatområdet H78 vil næppe blive påvirkede af flyvningen i noget væsentligt omfang. Det konkluderes endvidere, at anlægsarbejdet forbundet med etablering af heliporten ved Rimmevej ikke vil medføre væsentlige forstyrrelser eller andre påvirkninger af Natura 2000-område F65 (Rømø), selvom anlæg af en heliport vil resultere i en arealinddragelse inden for Natura 2000-området. Arealinddragelsen vurderes at være ubetydelig, da den udgør ca. 7,5 ha eller 0,006% af det samlede habitatområde H78, og da arealet fremstår som en græsmark med en begrænset naturværdi uden 3-beskyttelse. Området rummer ikke udpegede habitatnaturtyper. Projektarealet vurderes ikke at udgøre vigtige yngle- og rasteområder for fugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet samt naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Ligeledes vil anlægsarbejdet ikke medføre væsentlige forstyrrelser eller andre påvirkninger af det tilgrænsende Natura 2000-område F57 - Vadehavet.