VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT N2000-væsentlighed SHC UVA UVA

Transkript

1 STOREBÆLT A/S MOTORVEJSRAMPER PÅ SPROGØ NATURA 2000 VÆSENTLIGHEDSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Lovgrundlag 2 3 Metode 3 4 Natura 2000-område N Habitatområde H Habitatområde H Fuglebeskyttelsesområde F Bilag IV-arter 5 5 Vurderinger Fuglebeskyttelsesområde F Bilag IV-arter 7 6 Sammenfatning 7 7 Referencer 8 1 Baggrund A/S Storebælt påtænker at etablere et nyt rampeanlæg på motorvejen på Sprogø. Rampeanlægget omfatter fire ramper, dvs. en til- og en frakørselsrampe i hver retning. Ramperne etableres med henblik på at forbedre til- og afkørselsforholdene fra motorvejen til Sprogø. PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A A natura2000 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT N2000-væsentlighed SHC UVA UVA

2 2 MOTORVEJSRAMPER PÅ SPROGØ Figur 1 Det planlagte rampeanlæg er tegnet med rødt på ortophoto. 2 Lovgrundlag EU har vedtaget to naturbeskyttelsesdirektiver, som pålægger EU's medlemslande at bevare en række arter og naturtyper, der er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene: EU s habitatdirektiv (92/43/EØF) h og EU s fuglebeskyttelsesdirektiv (2009/147/EF). I Danmark er EU s habitatdirektiv og EU s fuglebeskyttelsesdirektiv implementeret via habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 926 af 27/06/2016). Natura 2000 er betegnelsen for det internationale økologiske netværk af habitatområder og fuglebeskyttelsesområder i EU. For hvert Natura 2000-område er der en liste det såkaldte udpegningsgrundlag - med naturtyper, arter og fugle, som det enkelte område er udpeget for at beskytte. Formålet med Natura netværket er at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som er på udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000-områder. Bilag IV i habitatdirektivet indeholder en liste over udvalgte dyre- og plantearter, som medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte, både indenfor og udenfor områderne. Disse arter betegnes i det følgende som bilag IV-arter. I henhold til habitatbekendtgørelsen skal der foretages en vurdering af, om et projekt i sig selv, eller i forbindelse med andre projekter, kan påvirke et Natura 2000-område. Den indledende vurdering af mulige påvirkninger betegnes som en væsentlighedsvurdering (Naturstyrelsen, 2011). Hvis det på baggrund af væsentlighedsvurderingen ikke kan afvises, at en plan eller et projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura område væsentligt, skal der udarbejdes en fuld konsekvensvurdering under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Hvis konsekvensvurderingen ikke kan godtgøre, at projektet kan gennemføres uden at skade Natura 2000-området, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse af det ansøgte.

3 MOTORVEJSRAMPER PÅ SPROGØ 3 3 Metode Beskrivelserne og vurderingerne af områder, arter og naturtyper, der er omfattet af internationale naturbeskyttelsesbestemmelser er baseret på relevant eksisterende viden, herunder data fra Danmarks Miljøportal samt relevant faglitteratur om beskyttede arter og naturområder. Beskrivelser og vurderinger bygger blandt andet på materiale og oplysninger fra Natura 2000-planerne, Natura 2000-basisanalyserne, og relevant faglitteratur. Udgangspunktet for Natura 2000-vurderingen er de relevante Natura områders udpegningsgrundlag. Det er en væsentlig påvirkning af Natura området, hvis planen eller projektet risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågældende Natura 2000-område, dvs. hvis planen eller projektet kan have negativ indflydelse på opretholdelsen eller opnåelsen af den generelle målsætning (gunstig bevaringsstatus) eller Natura 2000-planens målsætninger for de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om projektet er lokaliseret inden for eller uden for et Natura 2000-område. Det afgørende er, om planen eller projektet, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke arter og/eller naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, i væsentlig grad. Områdernes størrelse og karakter, samt de potentielle påvirkninger som følge af et projekt, kan have betydning for, hvad der ud fra en proportional betragtning skal vurderes nærmere. Ofte vil det på forhånd for visse arter og naturtyper helt kunne afvises, at en plan eller et projekt kan medføre en væsentlig påvirkning. I forhold til bilag IV-arter skal det sikres, at det ansøgte projekt ikke beskadiger eller ødelægger arternes yngle- og rasteområde i arternes naturlige udbredelsesområde. Forudsætningen er, at den økologiske funktionalitet af et yngle eller rasteområde for bilag IV-arter opretholdes på mindst samme niveau som hidtil (se tekstboks).

4 4 MOTORVEJSRAMPER PÅ SPROGØ Økologisk funktionalitet af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter Yngle- og rasteområder kan bestå af flere lokaliteter, der tjener som levesteder for den samme bestand. Nogle arter er organiseret i delbestande, som står i forbindelse med hinanden gennem udvandring og indvandring, og som benytter et netværk af levesteder over tid og rum (eksempelvis padder og flagermus). Netværket kan ses som et samlet yngle- eller rasteområde for samlingen af delbestande som står i forbindelse med hinanden. De enkelte lokaliteter har hver især betydning for bestanden. Nogle vil ofte have mere betydning end andre. En skade på et levested et sted i netværket kan muligvis afværges ved at fremme kvaliteten eller udstrækningen af levestederne andetsteds i netværket. Det kan eksempelvis accepteres at nedlægge et ynglevandhul for padder, hvis der indenfor bestandens netværk etableres et eller flere nye vandhuller eller andre naturtyper, som samlet set sikrer, at den økologiske funktionalitet af den lokale bestands yngle- og rasteområde opretholdes på samme niveau som før nedlæggelsen af vandhullet. Andre arter lever ikke i sådanne delbestande (f.eks. markfirben), og en negativ påvirkning af et væsentligt yngle- eller rasteområde kan således medføre, at den økologiske funktionalitet ikke kan opretholdes, hvis der ikke er andre egnede lokaliteter i nærområdet. 4 Natura 2000-område N116 Hele Sprogø ligger indenfor Natura 2000 område nr. 116 (Centrale Storebælt og Vresen). Natura 2000-området udgøres af såvel habitatområde som fuglebeskyttelsesområde, men landarealerne på Sprogø udgøres alene af fuglebeskyttelsesområde nr. 98 (Sprogø og Halsskov Rev) Udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 98 udgøres af edderfugl (trækfugl), dværgterne og splitterne (ynglefugle) (Naturstyrelsen, 2016). Habitatområde H100 omgiver Sprogø og udpegningsgrundlaget omfatter habitatnaturtyperne rev (1170), strandvold med enårige planter (1210) og strandvold med flerårige planter (1220) og arten marsvin (1351). 4.1 Habitatområde H Habitatområde H100 Da Sprogø ikke er omfattet af habitatområdet vil projektet ikke påvirke de terrestriske naturtyper rev (1170), strandvold med enårige planter (1210) og strandvold med flerårige planter (1220). Anlægsarbejdet berører ikke det marine område og giver ikke anledning til undervandsstøj, så der vil ikke være nogen risiko for, at projektet påvirker marsvin eller stenrev i det omkringliggende havområde omfattet af habitatområde H100. Det kan derfor udelukkes, at projektet vil påvirke habitatområdet.

5 MOTORVEJSRAMPER PÅ SPROGØ Fuglebeskyttelsesområde F98 Dværgterne og splitterne har haft yngleforekomster på Sprogø igennem en længere årrække. På Sprogø har antallet af dværgterne fluktueret mellem 4 og 16 ynglepar siden 2006, mens antallet af splitterner har været stigende siden 2008, hvor der var 3 ynglepar til nu over 1000 ynglepar (Clausen, 2016). Kolonien af splitterne på Sprogø er nu én af Danmarks største. I 2016 er der registeret 10 ynglepar af dværgterne på sandflader på yderste del Østrevet (Clausen, 2016). Der er registreret 1035 ynglepar af splitterne på Vaden/Østrevet (Clausen, 2016). Forekomst og især ynglesuccesen af dværgterne og splitterne trues af prædation på redepladserne samt oversvømmelser af reder i yngletiden (Naturstyrelsen, 2014). Edderfugl overvintrer i stort antal i de danske farvande, og bl.a. de store lavvandede havområder omkring Vresen, Sprogø og Halsskov Rev er i vinterhalvåret levested for store flokke af rastende edderfugle (Naturstyrelsen, 2016). I disse områder søger edderfuglene føde på muslingebankerne. 4.4 Bilag IV-arter Grønbroget tudse på Sprogø Grønbroget tudse forekommer med en meget stor bestand på Sprogø, både på den oprindelige og den nye del af øen, hvor den vurderes at være en af de største bestande i Danmark. Bestandene er i princippet adskilt af et paddehegn på sydsiden af motorvejen, men det er på et tidspunkt lykkedes nogle få dyr at passere hegnet og etableret en bestand, der formentlig er Danmarks største på nordsiden af hegnet i Fladsø på Ny Sprogø (Fog, 2015). På Gammel Sprogø har bestanden ligget på dyr frem til år 2000, hvorefter den har ligget stabilt på dyr (Amphi Consult, 2012). Antallet af ynglelokaliteter på Gammel Sprogø er faldet gennem perioden. Således blev der i 2012 stort set kun registreret yngleaktivet i det største vandhul på Engen på Gammel Sprogø og sporadiske fund af grønbroget tudse i andre vandhuller på Engen (Amphi Consult, 2012). Efterfølgende er der gennemført oprensning og pleje af enkelte af vandhullerne i 2013, hvilket medførte yngleaktivitet af grønbroget tudse i flere vandhuller i Engen i 2014 og til dels i I 2016 var antallet af vandhuller med yngleaktivitet igen reduceret til et enkelt (Amphi Consult, 2016). Den generelle tilbagegang i antallet af grønbroget tudse på Gammel Sprogø vurderes blandet andet at skyldes tilgroning af vandhuller, prædation (f.eks. ved at fisk eller fugle æder paddeynglen) og konkurrence fra grøn frø. På Ny Sprogø er tudsernes yngleaktivitet begrænset til Fladsø, der er Sprogøs vigtigste ynglevandhul for grønbroget tudse. Fysiske ændringer i og nær Fladsø kan derfor have en stor betydning for artens forekomst på Sprogø, men med den valgte løsning vil påvirkningen imod Fladsø blive begrænset. Ved feltundersøgelserne i maj 2015 blev der i Fladsø fanget ca. 200 tudser til mærkning, hvilket er mindre end antallet i 2011 og 2012, hvor der blev fanget over henholdsvis 400 og 350 tudser pr. nat i de nætter, hvor der blev fanget

6 6 MOTORVEJSRAMPER PÅ SPROGØ flest tudser til mærkning (Amphi Consult, 2016). Den estimerede bestand af grønbroget tudse på Ny Sprogø steg fra ca. 800 dyr i 2008 til ca dyr i 2012 (Amphi Consult, 2012), men det var ikke muligt at beregne et pålideligt bestandsestimat i 2015 (Amphi Consult, 2016). Selve kystdiget er tillige et værdifuldt skjulested for grønbroget tudse (både unge dyr og voksne dyr) på Ny Sprogø, da tudserne her effektivt kan skjule sig for f.eks. måger mellem de store sten (COWI, 2017). Da artens vinterdvale finder sted i de samme områder, som de benytter om dagen efter yngletiden, så kan det forventes, at grønbroget tudse forekommer i og nær digerne det meste af året. Endvidere fungerer digevejen som tudsernes vandringskorridor og jagtområde Habitat og livscyklus Den grønbrogede tudse gennemfører yngleaktiviteterne i vand. Arten yngler gerne i temporære vandhuller eller pytter, der dog skal være vandfyldte i den periode, det tager for haletudserne at udvikle sig. Under gunstige forhold kan ynglen gå på land allerede i midten af juni, men normalt sker det først i juliaugust (Søgaard & Asferg, 2007). Arten trives dårligt i vandhuller, der er groet til, og arten kan ikke tolerere høje saltkoncentrationer. Tudserne kan yngle i brakvand med en salinitet op til 8, men allerede ved 6 øges ynglens dødelighed (Fog, 2015). Ligeledes kan rovdyr, særligt fisk og fugle, have stærk negativ effekt på tudsernes ynglesucces. Efter yngleperioden tager de voksne tudser ophold på land. Om dagen opholder tudserne sig i huller, stendiger og under løse sten. Om aftenen og natten kommer de frem for at søge føde på steder med lav vegetation, som skrænter, strandbredder og mudderflader. Artens vinterdvale finder sted i de samme steder, som de benytter om dagen efter yngletiden. I forbindelse med gennemførelsen af projektet vil der derfor blive taget hensyn til ovennævnte forhold, se under afsnit Vurderinger 5.1 Fuglebeskyttelsesområde F98 Yngleforekomsterne af splitterne og dværgterne forekommer udelukkende i området omkring Østrevet og Vaden på Gammel Sprogø. Projektområdet langs motorvejen har ingen særlig betydning for arternes livscyklus eller fødesøgning. Disse arters yngleforekomster vil derfor ikke blive påvirket væsentligt af det planlagte projekt, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Rasteforekomsterne af edderfugl er udbredt i havområdet omkring Sprogø og vil ikke blive påvirket af arbejdet med motorvejsramperne hverken i anlægs- eller driftsfasen. Edderfuglene vil heller ikke blive påvirket af støj i forbindelse med anlægsarbejdet, da støj fra anlægsarbejdet ikke vil ændre det nuværende støjbillede fra motorvej og jernbane væsentligt.

7 MOTORVEJSRAMPER PÅ SPROGØ Bilag IV-arter Grønbroget tudse Projektområdet ligger tæt på de vandhuller, som arten har som grønbroget tudse har på Engen. Projektet vil inddrage en bræmme af strandengen, men vil ikke påvirke vandhullerne. Artens adfærd og habitatvalg på Sprogø betyder, at dens forekomst potentielt kan blive negativt påvirket af projektet. Der er derfor foretaget relevante tilpasninger af projektet for at begrænse påvirkningen mest muligt, og der tages særlige hensyn i anlægsfasen (se nedenfor under Afværgeforanstaltninger). De potentielle negative påvirkninger kan omfatte tab af individer ved kørsel og anden aktivitet i området under anlægsarbejdet. Anlægsarbejdet kan medføre tab af individer af grønbroget tudse. Grønbroget tudse opsøger aktivt arealer med bar eller sparsomt bevokset jordbund, herunder bygge- og anlægspladser. Dette vil anlægsarbejdet tage højde for gennem en hensigtsmæssig afspærring med paddehegn rundt om anlægspladser og køreveje. Da tudserne er nataktive, vil tab af fødesøgende individer ikke finde sted, så længe anlægsarbejdet finder sted i dagtimerne. Anlægsarbejder og arbejdskørsel vil derfor blive undgået mellem solnedgang og solopgang i perioden marts til oktober. Paddehegnet langs sydsiden af motorvejen skal omlægges, så de nye ramper til den østgående kørebane bliver omfattet af hegnets afspærring. Paddehegnet vil blive beskrevet i detaljer, når motorvejsramperne skal detailprojekteres, som en del af udbudsmaterialet for det planlagte arbejde Konklusion Den potentielle negative påvirkning af grønbroget tudse kan undgås ved minimering af det påvirkede areal, tidsmæssig (årstid og døgntidspunkt) tilpasning af anlægsarbejdet og begrænsning af tudsernes færdsel i området ved opsætning af paddehegn. Når dette gennemføres, kan de potentielle påvirkninger af grønbroget tudse reduceres til et niveau, hvor de ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af den lokale population. 6 Sammenfatning Projektet vil ikke at påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N116 væsentligt. Projektområdet udgør ikke noget potentielt yngle- eller fourageringssted for fuglearterne på udpegningsgrundlaget. Med opsætning af paddehegn i anlægsfasen vil bestanden af grønbroget tudse heller ikke blive påvirket negativt af projektet.

8 8 MOTORVEJSRAMPER PÅ SPROGØ 7 Referencer Amphi Consult. (2012). Grønbroget tudse på Sprogø Udarbejdet af Amphi Consult for Sund og Bælt A/S. Amphi Consult. (2016). Midtvejsnotat: Grønbroget tudse på Sprogø 2015 og Udarbejdet af Amphi Consult for Sund og Bælt A/S. Clausen, P. P. (2016). Ynglefuglene på Sprogø i Naturkonsulent.dk. Udarbejdet for Sund og Bælt A/S COWI Vurdering af virkning på naturforholdene Klimasikring af ramperne til Storebæltforbindelsen, Fase 3.1. Rapport til A/S Storebælt. Fog, K. (2015). Forvaltningsplan for Grønbroget tudse. Beskyttelse og forvaltning af Grønbroget tudse Bufo variabilis og dens levesteder i Danmark. Miljø- of Fødevareministeriet, Naturstyrelsen. Hels, T Passager og hegn til frøer og tudser hvorfor og hvordan. Dansk Vejtidsskrift, nr. 8, Hansen, L. 2014: Ynglefuglene på Sprogø i Rapport til A/S Storebælt Naturstyrelsen (2014). Natura 2000-basisanalyse Revideret udgave Centrale Storebælt og Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73 og F98. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Naturstyrelsen (2016). Natura 2000-plan Centrale Storebælt og Vresen. Natura 2000-område nr Habitatområde H100. Fuglebeskyttelsesområde F73 og F98. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen. Søgaard, B., & Asferg, T. (2007). Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Teilmann, J., Sveegaard, S., Diezt, R., Petersen, I. K., Berggren, P., & Desportes, G. (2008). High density areas for harbour porpoises in Danish waters. National Environmental Research Institute, University of Aarhus. 84 pp. NERI Technical Report No