Ekskursion: Grete Justesen bød velkommen til dagens program. Hun var glad for at se det talrige fremmøde og så frem til dagens diskussioner.

Transkript

1 Til medlemmer af Det Grønne Råd og Medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget Plan og kultur Nørregade 4, 5600 Faaborg Referat af fælles møde og ekskursion Det Grønne Råd og Teknik- og Miljøudvalget den 19. juni 2013 Emnet var forslag til naturstrategi. På ekskursionen så vi nogle eksempler på projekter, der måske kan danne model for det videre arbejde med at realisere naturstrategien. Ekskursion Nørremarken - Hasselmus og pleje af levende hegn Skånemosen naturprojekt Høbbet Bikubenfondens nye arealer Dagsorden for mødet 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra sidste møde 3. Orientering om vandplaner 4. Udkast til Naturstrategi 5. Indsatsplan for kæmpe-bjørneklo 6. Eventuelt Tlf Fax fmk@faaborgmidtfyn.dk Sagsid A Kontakt Karin Skovhus Dir. tlf mail: kskov@faaborgmidtfyn.dk Ekskursion: Grete Justesen bød velkommen til dagens program. Hun var glad for at se det talrige fremmøde og så frem til dagens diskussioner. Projekt Levende hegn til gavn for dyr og planter - Et demonstrationsprojekt på Sydfyn - Naturstyrelsen Fyn projekt med demonstrationsarealer ved Nørremarken, nord for Svanninge. Projektleder Mogens Krogh viste rundt. Demonstrationsområdet med forskellige beplantninger kan med den rette formidling bruges i skolernes undervisning, ved jagttegnsundervisning og læ plantning. Projektet anbefaler nedskæring af læhegn med års mellemrum og i turnus i et område. Det giver størst biodiversitet og gavner hasselmus. Flere modeller blev diskuteret for drift af læhegn. Dannelse af læhegns laug med sigte mod rentabel drift eller arbejdshold med socialt sigte/aktivering. Desuden blev der vendt mulighed for formidling af artsforvaltning flagermus aftner mv. MK demonstrerede forskellige flagermuskasser, der kan bruges som afværgeforanstaltninger, hvor anlægsarbejder måtte påvirke/reducere flagermusens levesteder. Tak til Naturstyrelsen for rundvisning og kaffe. Skånemosen ved Håstrup. Et samarbejde mellem lodsejere og kommunen om et NaturMiljøprojekt med bidrag fra 15. Juni Fonden. Lodsejer Mogens Christoffersen viste rundt. Projektet er gennemført i det tidlige forår og resultaterne viser sig allerede med markant fremvækst af bl.a. orkideer i de ryddede områder. Kreaturer græsser fint på de våde Side 1

2 områder. MC var meget glad for projektet, der ikke ville være blevet gennemført uden samarbejdet med kommunen. Samarbejdet fortsætter omkring græsning og sikring af naturværdierne der skal bygges erfaring op omkring græsningstryk, tidspunkter mv. Enighed om at der her er fundet en god model, der kan forsøges overført til andre områder. Projektet kunne også ses som eksempel på Bynær natur, der gavner lokalområdet. Tak til Mogens for rundvisning. Høbbet, Bikuben fondens nye arealer. Susanne Frederiksen, naturvejleder, fortalte, at fonden nu har erhvervet de sidste arealer ved Høbbet. Der har været en landskabsarkitekt på opgaven. Målet er at lave et afvekslende landskab med overdrev, småbeplantninger og landbrugsmarker. Der er åbnet op, så området kan ses fra vejen. De store potentialer for gendannelse af overdrev ved afdrivning af nåleskov blev diskuteret. Tak til Susanne for rundvisning og for at lægge lokaler til mødet. Dagsorden møde på Høbbet kl. 13:00-15:30 Grete Justesen bød velkommen til det formelle møde i Det Grønne Råd. Henrik Kildegaard blev budt velkommen som ny repræsentant for Centrovice. Ad 1. Dagsorden godkendt med nyt punkt 5. Ad. 2. Referat fra møde den Godkendt uden bemærkninger. Ad. 3. Kort orientering om de nye vandplan. Svend Petersen orienterede. Som bekendt er de statslige vandplaner kendt ugyldige af Naturklagenævnet pga. for kort høringsfrist. Kommunen har haft de nye planer i teknisk forhøring og afgivet svar af rent tekniske karakter, f.eks. faktuelle fejl. Når planerne kommer i offentlig høring, vil der blive forelagt høringssvar til politisk behandling. En del af ordningerne kører dog videre. Vi har lagt billet ind på en række projekter om åbning af vandløb mv. På samme vis kører vådområdeprojekter videre, mens indsatsen vedrørende ændret vandløbsvedligeholdelse afventer de endelige vandplaner. De nye vandplaner forventes i 6 mdr. høring frem til udgangen af 2013, så de endelige planer kan vedtages inden udgangen af Det kommer så til at køre parallelt med at arbejdet med 2. generations vandplaner sættes i gang, hvor staten har lovet en anden og mere inddragende proces. Flere i rådet gav udtryk for, at det syntes mere hensigtsmæssigt, at arbejdet med 1. plan blev lagt sammen med 2. planperiode frem for at køre to parallelle. Det vil forvirre forløbet og unødigt belaste administrationen. Staten har nu sendt vandplanerne i offentlig høring i 6 mdr. Henrik Kildegaard spurgte hvordan man vil administrere vandplanerne i kommunerne, så der ikke opstår store forskelle i praksis mellem kommunerne. Det har de f.eks. oplevet med miljøgodkendelser af husdyrbrug. Side 2

3 SP oplyste, at flere af indsatserne er i gang primært vådområdeprojekter, der ikke giver anledning til forskelle i praksis. Søren Kristensen fandt at der kan være behov for øget koordinering mellem kommunerne, nu hvor mere af opgaven er flyttet til kommunerne efter kommunalreformen. MC fandt at opgavernes placering i kommunen er en god udfordring og vil være med til at styrke nærdemokratiet. Jens Larsen så heller ikke det store problem i, at der er forskelle mellem kommunerne. Det er der i dag også med udformning af vandløbsregulativer. HK henviste til anbefalingerne fra Natur og Landbrugskommissionen. Jordbruget vil gerne spille med og indgå i dialogen om gennemførelse af anbefalingerne. Der var enighed om at det er vigtigt med et godt samarbejde mellem kommunerne og en god dialog til lodsejerne omkring realisering af vandplanerne. SK og Ditlev Berner udtrykte her begge glæde ved, at de hver især hører mange landmænd/skovejere give udtryk for, at de oplever en god dialog med Natur og Landskabsafdelingen i kommunen. Ad 4. Udkast til naturstrategi Generelle bemærkninger. Der var generelt stor tilfredshed med forslagets vision og overordnede mål, og at hovedelementer fra workshoppen kan genfindes i forslaget. DB fandt det godt med en enkelt, ambitiøs vision, der er langsigtet og giver en ramme for de næste års indsats. Elsebeth Pedersen savner noget om overvågning af effekten af indsatsen, så vi også bliver klogere og kan optimere indsatsen. Søren Strandgaard fandt udkastet tilpas tidsvarende i forhold til de principper og diskussioner, der også nationalt/internationalt er omkring naturforvaltning mv. Det er positivt, at en kommune forpligtiger sig til en naturindsats. Strategien vil være et godt grundlag for at hente ekstern finansiering til projekter. Også vigtigt for styrelsen at vide, hvor der er politisk afklaring og interesse for at gå med i projekter. Man kommer alt andet lige længere frem i køen. SK fandt udkastet spændende. Ved udbygning af naturen skal der tages hensyn til produktionslandbruget, så vi ikke får en masse A og B lokaliteter spredt i landbrugslandet. Karin Skovhus fandt at tankegangen omkring Naturnetværket betyder, at man koncentrerer sin indsats til nogle udvalgte områder, hvilket netop imødekommer SK s synspunkt. Mogens Keinicke fandt det svært at få overblik over strategien spurgte om man spreder sig over for meget? For at fremme overblikket kom der forslag om at samle vision og mål forrest i strategien og placere handlinger som bilag. Forslag om stikordsregister. KS oplyste, at der også vil blive arbejdet på at forkorte teksten og at layout også vil blive brugt til at fremme overblikket. Vision DB fandt visionen god og relevant men savnede noget om at sikre kontinuitet i indsatsen og naturområderne. Det er helt afgørende for at sikre biodiversitet. Side 3

4 Knud Hansen var også tilfreds med visionen og fandt at det bør være en fælles vision for hele øhavet, særligt hvis vi skal have en nationalpark. Han spurgte her til samarbejdet med nabokommuner. KS oplyste, at der på medarbejderniveau er samarbejde, og at der i strategien peges på naturpolitisk samarbejde i øhavet. Det blev fra flere påpeget, at der i forslagets afsnit om nationalpark bør præciseres, at det er et flertal i kommunalbestyrelserne, der går ind for nationalpark. Bør overvejes nøje om afsnittet skal med, da det kan afspore en ellers god og vigtig strategi. Virkemidler MC opfordrede alle til at arbejde for at få ændret regler og støtteordninger til dyrehold og græsning, så de tager mere hensyn til naturpleje. Det er langt fra optimalt, som det er nu. DB spurgte, om der kan laves naturplejehold som del af kommunernes aktivering. Ib Ingildsen vil tage det med til rette politiske udvalg. A. Sikre og udbygge eksisterende værdier Flere ønskede et mere præcist ord en naturforvaltning i topklasse. DB foreslog urørt skov ændret til naturskov, da flere undersøgelser viser, at det sidste er bedre for biodiversitet. SS bifaldt dette og pegende på at græsningsskove ser ud til at give størst biodiversitet. For at fremme afgræsning af naturområder foreslog HK en fælles dyrebørs på Fyn. Jens Thomsen pegede også på dådyr som afgræsning. SS oplyste, at dådyr er glimrende græsser, der ikke er så kræsne som rådyr. Den voksende bestand på Fyn bidrager fint til naturpleje. I øvrigt opbakning til afsnittet. B. Naturnetværk I forhold til pleje af levende hegn pegede JT på at hegnspleje kan kombineres med vildtpleje. Det har de gode erfaringer med på Ærø, hvor jagtforeningerne der mange steder er dannet marklaug, der koordinere indsatsen. Omkring drift af hegn fandt SK det oplagt, at kommunen så på driften af de hegn kommunen selv passer langs vejene. Kan der gøres noget her? C. Særlig indsats for arter DB spurgte til, om det ikke skal fremgå, hvilke arter, man vil gøre noget for. KS pegede på, at målsætningen fastlægger en indsats for de truede arter, og at disse er nævnt i teksten. JT foreslog at formulering side 18 under Andre artsindsatser skulle ændres sådan, at strategien bakker op om de nævnte indsatser frem for at skrive, at de ikke dækkes af strategien. Almindelig opbakning til dette. JT spurgte om ikke bekæmpelse af mink mv. skulle med i strategien. Der blev peget på, at de omfattet af begrebet invasive arter og således er med. Det blev foreslået, at konkrete lokaliteter ikke nævnes i strategien for ikke at foregribe noget i forhold til lodsejere. D. Bynær natur Almindelig opbakning til afsnittet. Kommunen har en aftale med Naturstyrelsen om bynær skovrejsning ved Ringe Vest, der samtidig beskytter grundvand. SS fortalte, at skoven nu er ved at have en størrelse, så den også har interesse og betydning Side 4

5 for det mere organiserede friluftsliv. Dermed er det et væsentligt løft og af stor værdi for byen og kommunen. MK spurgte til muligheder for landsbypedeller. GJ oplyste, at emnet flere gange har været drøftet i kommunalbestyrelsen. Konklusionen er, at det mere eller mindre er lagt på is. E. Kortlægning og formidling MK fandt det vigtigt at skelne mellem videnskabelig og lokal formidling. EP efterlyste overvågning af konkrete naturplejeprojekter. Det er vigtigt for fremadrettet at kunne optimere indsatsen. Der var opbakning til at målrette kortlægning og overvågning til de mest værdifulde områder. DB opfordrede til at man sætter midler af til folkelig formidling. Hvad får folk til at besøge naturområder osv? KS fortalte kort om hovedelementer i Naturturisme I/S nye naturformidlingsstrategi. Den har tre indsatsområder: besøgscentre og besøgsområder, personbåren formidling og opbygning af samlet materiale, fotos mv. om de enkelte besøgsområder/oplevelser, der så kan bringes i spil på forskellige platforme (Visit Danmark, VisitFyn, foldere, aps mv). SS oplyste, at der findes ganske megen viden tilgængelig på nettet på de nationale websteder som Miljøportalen mv. Her er alle data fra overvågning og kortlægning samlet. SS opfordrede organisationerne fra landbrug og skovbrug til at tilbyd møder med interesserede lodsejere og organisationer, hvor databaserne vil blive præsenteret. Hvordan bruges de osv. HK var interesseret i kort, der viser hvor de særligt sårbare arter findes. Der var enighed om at naturformidling skal prioriteres så indsatsen og naturværdierne blive mere synlige. Positivt med samlet strategi for Det Sydfynske Øhav. Opsamlende bemærkninger realisering og finansiering Der var generelt stor opbakning til forslaget. Det var et flot materiale. Der blev fra flere sider spurgt til financieringen af indsatsen. SP oplyste, at de sidste par år har vist, at vi kan nå langt med at søge midler fra NaturErhverv, fonde og EU-Life. Der er hentet mange penge til kommunen. En stor del af indsatsen for eksisterende natur kan finansieres ad den vej. Det er vigtigt, at vi har ressourcer til at gå ind i projekterne og også når det er nødvendigt bidrage med kommunal medfinansiering. Vi kan nå langt med nuværende midler. KH spurgte hvad et valg kan betyde for strategien. GJ oplyste, at kommunalbestyrelsen også efter valget er forpligtiget af vedtagne strategier indtil de måtte vedtage en ny. Den videre proces SP fortalte, at man nu vil sende udkastet til de øvrige deltagere i workshop med tilbud om, at de kan indsende evt. kommentarer inden 1. august. Det samme gælder Det Grønne Råds medlemmer. Derefter vil udkastet blive forelagt politisk, så det kan være vedtaget i løbet af efteråret. Der var almindelig opbakning til denne proces. Der var stor tilfredshed Side 5

6 med, at rådet og Teknik- og miljøudvalget havde haft lejlighed til at diskutere forslaget på dagens møde. Ad 5. Orientering om indsatsplan for kæmpe-bjørneklo SP orienterede. Efter Natura 2000-planen for Odense å med tilstødende vandløb skal kæmpe-bjørneklo bekæmpes inden for habitatområdet. Vandløbssystemet dækker en stor del af kommunen og det er derfor besluttet at det bedst gøres ved at lave en samlet indsatsplan for hele kommunen. Når den er vedtaget forpligtiger den alle lodsejere, private som offentlige til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på egne arealer. Kommunalbestyrelsen har netop vedtaget et udkast til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Udkastet skal nu i minimum 8 ugers offentlig høring, hvorefter planen kan vedtages endeligt i efteråret. Der sigtes mod, at planen skal være gældende fra 1. januar Mere end 65 kommuner i landet har allerede vedtaget indsatsplaner. På Fyn gælder det således Assens og Kerteminde kommuner. Ifølge Jens Larsen er der langs vandløbene mange, der allerede bekæmper bjørneklo. Han ser indsatsplane som en måde af få de sidste med. Flere bekræftede denne oplevelse og gav udtryk for at det er godt, der nu sker en samlet bekæmpelse. SK spurgte til regler for brug af Roundup til bekæmpelse af bjørneklo inden for randzoner langs vandløb og søer. Det undersøges, om der er særlige regler. I givet fald skrives det i nødvendigt omfang ind i indsatsplanen. KS oplyste, at forslaget til indsatsplan har hentet stor inspiration fra Assens Kommune, så der bliver ikke den store forskel over kommunegrænsen. Planen samler op på anbefalinger til bekæmpelse og der vil ske information og inddragelse af lodsejere. Der er tanker om bekæmpelsesdage, hvor lodsejere kan få praktiske råd og demonstration af bekæmpelsesmetoder. Der var almindelig opbakning fra rådet til initiativet og medlemmerne så frem til at få udkastet i høring. Vigtigt at kommunen prioriterede at få ressourcer til at følge indsatsplanen op. 6. Eventuelt. Intet Tilstede: Elsebeth Pedersen (Danmarks Naturfredningsforening), Knud Hansen (Friluftsrådet Sydfyn), Henrik Kildegaard (Centrovice), Ditlev Berner (Dansk Skovforening), Ole Bloch-Petersen (Dansk Botanisk Forening), Jens Thomsen (Danmarks Jægerforbund), Leif Sørensen (Naturvejlederforeningen), Mogens Keinicke (Dansk Cyklistforbund), Mogens Christoffersen (Fynsland), Jens C. Larsen (Danmarks Sportsfiskerforbund), Søren Strandgaard (Naturstyrelsen-Fyn), Grete Justesen (formand Teknik- og Miljøudvalget), Niels Peter Ellegaard (Teknik- og Miljøudvalget). Svend Petersen (afdelingsleder, Natur og Landskab, FMK) og Karin Skovhus (Natur og Landskab, FMK). Kasper Nowack (Natur og Landskab) deltog i ekskursionen. Side 6

7 Fra Teknik- og Miljøudvalget deltog: Søren Kristensen, Ole Simonsen og Ib Ingildsen. Afbud: Steen Bak Henriksen (Dansk Ornitologisk Forening), Peter Dalsgaard (Turistforeningen Faaborg-Midtfyn), Lene Bang Krause, Øhavs museet, Torben Smidt og Peter Jensen begge Teknik- og Miljøudvalget. Med venlig hilsen Karin Skovhus Side 7