Ekskursion: Ny Stenderup fra landsby til landskabsby. Til medlemmer af Det Grønne Råd og medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget

Transkript

1 Til medlemmer af Det Grønne Råd og medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget Plan og kultur Nørregade 4, 5600 Faaborg Referat af fælles møde og ekskursion for Det Grønne Råd og Teknik- og Miljøudvalget den 11. juni 2015 Emnet var hvordan natur- og friluftsprojekter kan understøtte arbejdet med at realisere kommunens udviklingsstrategi i forhold til de tre hovedinsatsområder: bosætning, erhverv og branding af kommunen. Ekskursion Ny Stenderup et pilotprojekt inden for projekt Fremtidens Landsby et projekt i sin opstart og drevet af borgerne i byen. Rislebæk ved Sollerup et kombineret Natura 2000 og Vandplansprojekt realiseres inden for de kommende måneder Sollerup/Arreskov Sø robust natur som sigtelinje for de kommende Natura 2000 planer skabelse af mere sammenhængende natur. Sollerup/Arreskov Sø projektide fra jord til bord et samarbejdsprojekt med erhvervet for at skabe bedre afsætning og dermed økonomi ved naturgræsning. Pipstorn Skov udvikling af brugerdrevet rekreativ skov ved Faaborg. Tlf Fax fmk@faaborgmidtfyn.dk Sagsid A Kontakt Karin Skovhus Dir. tlf mail:kskov@fmk.dk Dagsorden for mødet 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Godkendelse af referat fra den 4. december Opsamling på formiddagens punkter samlet diskussion og muligheder for at komme med input. 4. Køreplan og indsatsområder for fælles fritids- og friluftsstrategi. Oplæg eftersendes. UDSÆTTES 5. Gadekærsprojektet 6. Eventuelt I referatet er under punkt 3 i selve mødet samlet under de enkelte ekskursionspunkter. Ekskursion: Søren Kristensen bød velkommen til dagens program. Ny Stenderup fra landsby til landskabsby Et af fire pilotprojekter i kommunen om Fremtidens landsbyer støttet med midler fra By, Bolig og Landdistrikter. Ny Stenderup er med i projektet efter henvendelse fra lokal borgergruppe, der ønskede hjælp til at gøre det lettere at sælge hus/tiltrække nye til landsbyen. Byens borgere arbejder sammen med konsulenter/arkitekter om hvad kan borgerne her og nu gøre for at forskønne landsbyen (forhaver, hække, plankeværk, udsigter til landskabet, nedrivning af forladte huse mv.), hvad kan gøres på sigt (større grunde, udflytning af huse tæt ved vejen) samt landbyens identitet skal det være for børnefamilier? Er det Side 1

2 realistisk? Andre muligheder? De særlige kvaliteter, herunder sammenhæng til landskabet, stirundture mv. Søren Strandgaard: Undersøgelser viser, at folk gerne vil bo i områder med bakker, og derfor har Ny Stenderup et potentiale. Flot at kommunen går ind og bakker de lokale kræfter op stor ros til projektet. Det er vigtig og nødvendigt med denne type projekter for at styrke bosætningen i landdistrikterne. Ditlev Berner: At bosætning også er et spørgsmål om transport og service. Omvendt er fraflytning fra landområder jo en national/international tendens. Noget som kommunerne må indrette sig på, hvilket vel også betyder, at der må prioriteres. Ikke alle landsbyer kan redes? Kristian Nielsen: Det er man opmærksom på i kommunalbestyrelsen. Potentiale er en kombination af beliggenhed og lokal ildsjæle og ressourcer. Det sidste kan man ikke se på et kort. Derfor er det svært at planlægge og prioritere. Claus Jørgen Bendtsen fandt det vigtigt, at det ikke blev smagsdommere udefra, der bestemmer hvordan tingene skal se ud. Han var glad for den anvendte model, hvor borgerne har været initiativtagere, og at det hele sker i tæt samarbejde med borgerne. Mogens Kristoffersen foreslog at man også overvejer muligheden af at flytte vejen igennem byen frem for at flytte husene væk fra vejen. Der findes en række gode stitrundture ud fra landsbyen, og med enkelte forbindelsesstier, kan nettet udbygges meget. Det er et plus for landsbyen, men hvordan gøres det kendt for alle byens borgere og mulige tilflyttere? Det blev slået fast, at rent lovgivningsmæssigt er der intet til hindre for at lave kort med stimulighederne tegnet ind (ST og KS). Dog følger kommunen den praksis, at man ikke bidrager til stikort mv. med mindre der er tilsagn om at indgå på kortet fra de berørte lodsejere. Almindelig opbakning fra Det Grønne Råd til denne praksis. Sollerup/Rislebækken et kombineret Natura 2000 og vandplansprojekt. Henriette Rantzau Almtorp: Efter vandplanerne skal et rørlagt del af vandløbet genåbnes, da den fungerer som en spærring. Efter Natura 2000 planen skal der skabes bedre forhold for den særlige naturtype, der kaldes rigkær. Begge mål er indarbejdet i projektet, hvor bækken gives et nyt og mere slynget forløb og åbnes på hele strækningen ned til Arreskov Sø. Projektet er således finansieret af to forskellige nationale/eu kasser, og det har krævet ekstra administrativ tid, at få det koordineret. Der var en række tekniske spørgsmål til projektet. Henriette Rantzau Almtorp oplyste bl.a. at anlægstidspunktet er lagt så der tages hensyn til de ynglende traner. ST fortalt lidt om historikken i området. De lave arealer på vest siden af søen er tørlagt søbund. I forlængelse af at Naturstyrelsen overtog Sollerup 1983 er flere arealer ekstensiveret og fremstår i dag som lysåben natur. Side 2

3 I øvrigt almindelig ros til projektet. Sollerup/Arreskov Sø robust natur som sigtelinje for de kommende statslige Natura 2000 planer skabelse af mere sammenhængende natur ved at inddrage marginale omdrifts øer i tilknytning til eksisterende natur. Målet er at skabe samlede naturområder med en tilstrækkelig størrelse til at de kan sikres afgræsning samt at begrænse randeffekten fra de dyrkede arealer ind i naturområderne. I EU LIFE70 projektet arbejdes der allerede med ekstensivering af omdriftsjord til vedvarende græs. Vi så et konkret område, der har været interesse for at få udtaget. Der arbejdes alene med frivillige aftaler. Flere fandt det oplagt at ekstensivere landbrugsøerne, da de ikke har en størrelse, der er rentabel i moderne landbrug. Andre fandt, at det fortsat må være muligt at drive landbrug på i alt fald de største af disse arealer, der ligger på mellem 1-5 ha. Der var almindelig opbakning til arbejdet med at skabe græsningsarealer af en rentabel størrelse, og at det er nødvendigt at have højere liggende arealer med i græsningsfoldene. Sollerup/Arreskov Sø Projektide: Fra jord til bord. Ole Tyrsted Jørgensen: Projektide: At fremme det økonomiske grundlag for naturgræsning ved at sikre bedre afsætning af kødet. Der er tale om et erhvervssamarbejde. Velux-fonden har haft en åben idekonkurrence om projekter omkring fremtidens brug af det åbne land. Kommunen har været ideudvikler, koordinator og pennefører for et projektidé om at udvikle og brande naturkød/grass fed kød, som det allerede kendes fra udlandet. Ideen er, at det kan skabe et bedre økonomisk grundlag for at sikre naturarealer og marginale landbrugsområder afgræsning. Der er tale om et erhvervssamarbejde med parter hele vejen fra jord til bord. Vi gik desværre ikke videre i ideekonkurrencen, men nu er kontakterne til jordejere, dyreholdere og en større aktør i forarbejdningsledet/salgsledet samt Assens og Svendborg kommuner og Naturstyrelsen Syn etableret. Skal vi gå videre og udvikle yderligere på ideen? Der tænkes også i projektet som et erhvervsprojekt, der kan sikre arbejdspladser til kommunen. Der var i Det Grønne Råd stor interesse og opbakning til projektet. Der var en større diskussion om brandet for naturkød/grass fed kød også skal være økologisk. Flere fandt at det vil være vigtigt at have med. Andre at det også kan give problemer for landmænd, hvis de også har andre ikke-økologiske arealer. Ditlev Berner fandt, at en certificering er vigtig og henviste til de gode erfaringer med certificering af skov. Her er erfaringen, at det virker og kan give en bedre pris for produktet. Der blev spurgt til om ikke kogræsserlaug kan bruges til at sikre afgræsning af naturområder. SS fandt at kogræsserlaug primært kan ses som brobyggere mellem natur-naturpleje og befolkningen. På den måde har de en vigtigt funktion. I Side 3

4 det samlede behov for naturpleje/afgræsning batter de dog ikke noget. De løser dermed ikke problemet med at sikre/fremtidssikre naturplejen. Søren Kristensen fandt det vigtigt at klargøre kommunens rolle i projektet. Kommunen er ideudvikler, koordinator og pennefører. Det er erhvervet selv der skal udføre projektet. På spørgsmål om hvor projektet er nu, svarede Ole Tyrsted Jørgensen, at vi lige trækker vejret oven på afslaget, men at der er positive tilbagemeldinger fra de øvrige deltagere til, at vi forsøger at videreudvikle og rejse midler anden sted fra. Flere i Det Grønne Råd gav udtryk for at turen til engen og ned til fugletårnet ved Arreskov sø var meget smuk og noget der med fordel kunne gøres mere opmærksom på over for kommunens borgere og turister Pipstorn Skov udvikling af brugerdrevet rekreativ skov ved Faaborg (efter frokost) Ditlev Berner fortalte kort om baggrunden for projektet. Han ser det som et samarbejdsprojekt mellem de forskellige brugergrupper, hvor de skal i dialog om den rekreative brug af skoven. I dag oplever han som skovejer ofte, at de står i hvert sit hjørne. Han henvendte sig i sin tid til kommunen med ideen og er glad for at kommunen er gået med. Det har taget tid og vedholdenhed at finde den rigtige model. Synes den er der nu, og ser frem tid det videre arbejde. Der er lavet en 10 årig aftale med kommunen om den rekreative brug af skoven. Projektleder Alice Bjerg Rasmussen fortalte derefter om selve projektet, der skal køre over de næste 1½ år. Der er et samlet budget på ca. 2 mio. kr., der skal bruges til rekreative faciliteter, information, formidling, undervisningsmateriale og kurser for sundhedspersonale, lærer og pædagoger i kommunen. Der var stor tilfredshed med, at der er penge til at lave undervisningsmateriale, så der kan laves færdige pakker. Det er vigtigt for at få skoleklasserne i skoven. Nicolai G. Larsen sagde at materialet også gerne må forholde sig til læremål så lærerne umiddelbart kan genfinde i deres læreplaner. Det skal gøres så let som muligt for lærerne. Der blev peget på afstanden fra skole/institution som en dræber. Hvordan får vi børnene ud i skoven? MK oplyste at flere skoler har købt bus, så her er ingen undskyldning. Det kan andre skoler måske også. I forbindelse med den Kulturelle Rygsæk er der desuden afsat nogle kommunal kroner til buskørsel, der muligvis også kan bruges til ture til Pipstorn Skov. NGL pegede på, at det skal være heldagsaktiviteter ellers kan det ikke bære transporten til skoven. DB pegede på hele motion og sundhedsområdet. Det må være billigere end at lave aktiviteter i haller/indendørs. Side 4

5 ABR oplyste, at der allerede har været afholdt de første kurser for sundhedspersonale med stor succes. Der skal desuden holdes en række aktivitetsdag i skoven. Der er foreløbigt planlagt to med Øhavsmusset henholdsvis den 21. juni og den 27. juni. Foreninger mv. vil blive kontaktet, da det også er en mulighed for foreningerne at profilere sig. Under turen igennem skoven fortalte NGL om et af de store langdysser i skoven og de magen fortidsminder, samt museets interesser i at formidle skoven. De er derfor meget glade for projektet. ABR: projektets hjemmeside: Dagsorden møde i Katterød forsamlingshus 12:30-13:30 Søren Kristensen bød velkommen til det formelle møde i Det Grønne Råd. Bød formelt velkommen til Gudrun Harboe fra Faaborg Sejlklub, der med hjælp fra Dansk Sejlunion er udpeget til Det Grønne Råd. Dette som opfølgningen på diskussionen på sidste møde om at styrke det blå element i rådet. Desuden velkomment til Nicolai G. Larsen fra Øhavsmuseet og Flemming Sørensen fra Danmarks Jægerforbund. Ad 1. Dagsorden godkendt med nyt punkt 5 med orientering om et gadekærsprojekt i kommunen. Ad. 2. Referat fra møde den 4. december Godkendt uden bemærkninger. Ad. 3. Debat og opsamling på formiddagens ekskursion Se under formiddagens ekskursion Ad 4. Køreplan og indsatsområder for fælles fritids- og friluftsstrategi. Karin Skovhus: Vi har ikke nået at skrive et samlet oplæg inden mødet. Det er en større omgang at tænke Fritids- og friluftsområdet sammen og få en fælle forståelse. Der arbejdes med at indsamle den nyeste viden på området. Som del af dette har været holdt en mindre faglig workshop med deltagere fra forskningsinstitutionerne inden for område, enkelte foreningsfolk og relevante udvalgsformænd. Der planlægges nu politisk behandling af oplæg om køreplan og indsatsområder i august september. Der vil derefter i slutningen af september holdes et stort kickoff seminar, hvor der vil blive inviteret bredt i kommunen. Ad 5. Gadekærsprojekt OTJ: som del af indsatsen for at gøre landsbyerne mere attraktive har kommunalbestyrelsen bevilliget midler til renovering af en række gadekær. Alle gadekær i kommunen er kortlagt og vurderet ud fra deres naturmæssige, kulturhistoriske og sociale værdier. For 2015 er der på den baggrund valgt 4 Side 5

6 gadekær, men fra 2016 vil de blive valgt på baggrund af input/ansøgninger fra lokalråd/landsbyerne. Projektet ses også som mulighed for at skabe samlingspunkt for landsbyerne. MK var meget glad for projektet. Der er masser af eksempler på, at man lokalt selv har taget fat og fået renoveret og forskønnet gadekær. De er rigtig gode til at mobilisere det lokale engagement. Et eksempel er gadekæret lige uden for forsamlingshuset her i Katterød. Flemming Sørensen havde et lignende eksempel fra Horneland, hvor der er lavet et gadekærslaug, der pt. har familier som medlemmer. Lauget passer gadekæret men holder også gadekærsfester for byen osv. Meget stort lokalt samlingspunkt. OTJ syntes det var dejligt at høre de gode historier, der jo viser, hvilket stort potentiale gadekærsprojekter har for at mobilisere det lokale engagement. Der blev spurgt til kommunens politik omkring opsætning af hegn omkring gadekær af sikkerhedsmæssige grunde. OTJ oplyste, at det ikke sker på kommunens initiativ. Det kan give falsk tryghed. Bedre at lære børnene hvad de må og ikke må. SS pegede på, at man ved renovering også kan forbedre sikkerhed ved at sikre, at bredderne skråner jævnt mv. Fandt at kommunen havde den rigtige tilgang til sikkerhed. Ad 6. Eventuelt Søren Kristensen oplyste, at kommunen arbejder med at finde en egnet lokalitet for en flugtskydebane sammen med sammenslutningen af de lokale jagtforeninger. Lige nu kigges på et område nordvest for Ringe. Ellen Korsgaard spurgte til muligheden for at rejse landskabsfredninger f.eks. at sikre udsigten til kysten sine steder. SS oplyste, at det koster dyrt i erstatning til de berørte lodsejere for indskrænkningen af rådigheden. Bruges derfor ikke bruges for at sikre udsigten fra nogle huse. Der skal være talt om nogle virkelig store nationale interesser. Indsigten til Ærøskøbings gamle bygrænse er et eksempel. OTJ bad om en kort evaluering af dagen og mødet, da vi jo i år har valgt en lidt anden form og præsenteret dem for mere ufærdige projektet. Der var stor tilfredshed med dagen, og at der havde været god tid til diskussion. Søren Kristensen takkede for et godt og konstruktivt møde Tilstede: Ellen Korsgaard (Danmarks Naturfredningsforening), Gudrun Harboe (Dansk Sejlunion), Knud Hansen (Friluftsrådet Sydfyn), Ditlev Berner (Dansk Skovforening), Ole Bloch-Petersen (Dansk Botanisk Forening), Flemming Sørensen (Danmarks Jægerforbund), Mogens Keinicke (Dansk Cyklistforbund), Mogens Christoffersen (Fynsland), Jens C. Larsen (Danmarks Sportsfiskerforbund), Nicolai G. Larsen (Øhavsmuseet) (mødet og Side 6

7 eftermiddagen), Søren K. Strandgaard (Naturstyrelsen-Fyn) )(formiddag og mødet), Søren Kristensen (formand Teknik- og Miljøudvalget), Ole Tyrsted Jørgensen (afdelingsleder, Natur og Landskab, FMK), Henriette Rantzau Almtorp (FMK) (formiddag), Alice Bjerg Rasmussen (FMK), (mødet og eftermiddag) og Karin Skovhus (Natur og Landskab, FMK). Fra Teknik- og Miljøudvalget deltog desuden: Niels Moritzen, Kristian Nielsen og Claus Jørgen Bendtsen. Afbud: Steen Bak Henriksen (Dansk Ornitologisk Forening), Henrik Kildegaard (Centrovice), Leif Sørensen (Naturvejlederforeningen), Peter Dalsgaard (Turistforeningen Faaborg- Midtfyn), Hans Jørgensen (Teknik- og Miljøudvalget). Fra TMU desuden afbud fra Torben Smith og Mads Holdgaard. Referent: Karin Skovhus Side 7

8

9

10

11

12

13 En ide til et nyt projektpartnerskab: Fra jord til bord Det Sydfynske Bakkeland - Fra marginaljord til kerneområder for grass fed kødkvægsproduktion som ny driftsgren og forretningskoncept 10 km nye sti, flere sløjfer på Værdikæde Øhavsstien Borgere Øget adgang som branding af Turister Grass Feed (Lodsejere) Adgang til naturen bosætning og turisme Grass fed kød som salgsprodukt: Naturgræsning som driftsgren Ny natur og landskabsforbedringer Brand beskrevet Første kød i lokale butikker som demonstrationesprojekt Forpligtet netværk af leverndører National accept af driftgren 100 hektar marginal landbrugsjord ekstensiveres Samlede argræsningsarealer Virksomheder Butikker, grossiter Kommune Lodsejere Landbrugets organisationer lokalt og nationalt Lodsejere Kommune