Baggrund, forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Faaborg-Midtfyn Kommune

Transkript

1 Natur og Landskab, Baggrund, forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Kæmpe-bjørneklo er en ikke hjemmehørende planteart, som breder sig aggressivt på Fyn. Planten udkonkurrer den hjemmehørende vegetation på de naturarealer, den spreder sig på, og mennesker, som kommer i kontakt med den, risikerer kraftige udslæt og brandvabler. Kommunen bekæmper i dag kæmpe-bjørneklo på egne arealer, men problemet er stigende på private arealer, særligt langs vandløb. Det har siden 2006 været muligt for kommunerne at vedtage indsatsplaner til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Hvis kommunen vedtager en indsatsplan, forpligtiges både private ejere og brugere samt offentlige myndigheder til at bekæmpe planten effektivt i overensstemmelse med denne. Med vedtagelsen af Natura2000 handleplanen for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å, er kommunen forpligtet til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo og forebygge spredning af planten i dette område. Denne indsats kan ikke løftes uden en indsatsplan, som forpligter lodsejerne i området til at bekæmpe planten. I Faaborg-Midtfyn kommune er der et stigende problem med bjørneklo-bestande langs bl.a. Odense Å og Vindinge Å. De spreder sig nedstrøms i å-systemerne til vore nabokommuner, hvor man ikke kan komme bjørnekloproblemet til livs, så længe der foregår en spredning fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Det er ressourcekrævende at bekæmpe kæmpe-bjørneklo, når den først har etableret sig med store bestande langs åer og i naturområder. For at undgå, at bekæmpelsen bliver uforholdsmæssigt ressourcekrævende, bør der derfor hurtigst muligt igangsættes en indsats for at stoppe bjørnekloens spredning i kommunen. Dette kræver, at også private lodsejere forpligtes til at bekæmpe planten. Lovgrundlag Siden 2006 har det været muligt for kommunerne at vedtage indsatsplaner til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Det følger af Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo (BEK nr. 862 af 10/09/2009) 1 at: Kommunen kan i henhold til en endeligt vedtaget og offentliggjort indsatsplan pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, at bekæmpe planten. Natur og Landskab, , Julia Gram-Jensen 1

2 Naturerhvervsstyrelsen opgjorde pr , at 65 ud af 98 kommuner har vedtaget en indsatsplan til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo for enten hele eller dele af kommunen 1. Hvor er bjørnekloen et problem? Erfaringen fra andre kommuner er, at kæmpe-bjørneklo især er et problem på fritidsgrunde, på ubenyttede marginaljorder og i naturområder, som ikke plejes. Kæmpe-bjørneklo bestandene findes f.eks. på jagtlodder især i moser - eller på henliggende byggegrunde og tidligere affaldspladser. Herudover findes bjørneklobestandene navnlig langs vandløbene, der fungerer som spredningsvej for plantens frø. Se kort over de kendte bjørneklo-bestande i kommunen i bilag 1 Krydsoverensstemmelse for jordbrugere Af Bekendtgørelse om God Landbrugs- og Miljømæssig stand (BEK nr. 50 af 23/01/2013) fremgår, at modtagere af jordbrugsstøtte skal overholde krav om krydsoverensstemmelse (KO) om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, hvis kommunen har vedtaget en indsatsplan. Der er tale om en overtrædelse af kravet, hvis kæmpe-bjørneklo vokser på landbrugsarealer eller på ikke-landbrugsarealer, hvortil der søges landdistriktsstøtte, og planterne er i reproduktiv stand (dvs. med modne frø) 2. Kommunen er kontrolmyndighed og har pligt til at anmelde KO på bjørneklo til Naturerhverv, som i sidste ende afgør sagen ud fra kommunens indstilling. Vejledning om enkeltbetaling 2013 specificerer at landbrugsarealer er Arealer, der er drevet landbrugsmæssigt. Herunder agerjord, permanente græsarealer, arealer med permanente afgrøder samt udyrkede landbrugsarealer, hvor GLM-kravene er overholdt. Således betragtes mange lysåbne naturarealer f.eks. som landbrugsarealer med permanent græs, hvis de afgræsses, eller der tages høslæt på disse. Som hovedregel vil arealer, som fremgår af markblokregisteret, være omfattet af KO-kravet. Dette baseres på, at jordbrugere, som modtager støtte, har pligt til at registrere deres landbrugsarealer og arealer med landdistriktstøtte i markblokregisteret. Markblokarealet udgør omtrent 71% af kommunens landzone-areal. Af de beskyttede naturtyper i kommunen indgår 35% i markblok, hvor KO-kravet vil kunne gøres gældende. Det er primært naturtypen mose, som falder uden for markblokregisteret 3. Hvad angår arealer langs vandløb, har Naturerhvervsstyrelsen specificeret, at KO-kravet gælder både for 2m-bræmmerne langs vandløbene 4 og for de kommende dyrkningsfri randzoner (10m fra brinken) 5. Kravet gælder dog ikke selve vandløbsbrinken 6. 1 Pers. Meddelelse pr. mail fra Kenneth Dryden, Center for Jordbrug, Naturerhvervsstyrelsen d Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2013, februar 2013, Naturerhvervsstyrelsen 3 Moserne tegner sig for 85% af naturarealerne uden for markblok 4 Naturerhvervstyrelsens spørgsmål & svar oversigt fra april Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2013, februar 2013, Naturerhvervsstyrelsen

3 Håndhævelsesmuligheder ved manglende bekæmpelse Hvis indsatsplanens bestemmelser og frister for bekæmpelse ikke overholdes, kan kommunen udstede et påbud til ejer eller bruger om at bekæmpe planten med en frist på min. 14 dage. Herefter kan kommunen foretage bekæmpelsen, og politiet kan evt. pålægge ejer eller bruger en bøde svarende til bekæmpelsesomkostningen. Kommunen får ikke udgiften til bekæmpelse på private arealer refunderet. Model for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Faaborg-Midtfyn Kommune Strategi til effektiv bekæmpelse Hvis håndhævelsen af indsatsplanen sker sporadisk over hele kommunen, risikerer bekæmpelsen at blive ineffektiv, fordi vi kommer til at mangle ressourcer til håndhævelsen. Dermed vil der fortsat ske en spredning fra bestande, hvor bekæmpelsen ikke er iværksat. Natur og Landskab foreslår derfor, indsatsen tilrettelægges, så håndhævelsen koncentreres i mindre delområder ad gangen, hvor bestandene kan isoleres i forhold til spredningskilder. I disse delområder bør håndhævelsesindsatsen være aktiv og opsøgende. Størrelsen på delområderne kan justeres i forhold til håndhævelses-ressourcen det pågældende år. Det er især vandløbene, der fungerer som spredningsvej for bjørnekloen. Derfor bør indsatsen starte øverst i vandløbssystemet og delområderne bør inddeles efter vandløbsoplandene. Natur og Landskabsafdelingens forslag til prioritering af en aktiv håndhævelsesindsats kan findes i bilag 2. Information og registrering Registrering af bjørneklo er nødvendig for at kunne foretage en effektiv bekæmpelse. Kommunen henviser i dag besøgende på hjemmesiden til Naturstyrelsens registrerings kort, hvor borgere har mulighed for at inddatere fund af kæmpe-bjørneklo på nettet. Det foreslås, at kommunen indlejrer dette kort på hjemmesiden og downloader data herfra 7. Dermed får borgerne mulighed for at inddatere data på vores hjemmeside mens data samles ét sted. Ved at inddrage borgerne i registreringen af bjørneklo forventes: At lokal viden kommer i spil og kommunen over tid får et godt og opdateret grundlag for håndhævelsen af indsatsplanen. Dermed vil der kunne spares en del ressourcer på den nødvendige registrering. At informationen om, at lodsejere nu har pligt til at bekæmpe bjørneklo kommer bredere ud i lokalsamfundene ved at borgerne engageres. Det foreslås, at kommunen gennemfører en informationskampagne i pressen det første år, hvor borgerne opfordres til at hjælpe med at registrere bjørneklo via hjemmesiden. Der kan 6 Naturerhvervstyrelsens spørgsmål & svar oversigt fra april Er afstemt med Geodatastyrelsen.

4 evt. følges op med 1-2 praktiske åbne arrangementer, hvor en konsulent betales for at vise, hvordan man mest effektivt bekæmper bjørneklo manuelt. Det foreslås at annonceringen i den lokale presse fortsætter i de næste 3 år. Det vurderes at det de første par år vil være nødvendigt at foretage en screening for bjørneklo, for at supplere borgernes inddateringer i de første delområder, hvor den aktive håndhævelse prioriteres. Det foreslås, at Natur og Landskab selv foretager denne screening idet det vurderes at være billigst og at der kan opnås synergi i forhold til tilsyn ved påbud. Håndhævelse og opfølgning Det foreslås at håndhævelsesindsatsen fra 2014 rulles ud efter samme model som håndhævelsen på naturbeskyttelsesområdet. Kommunen har gode erfaringer med at håndtere håndhævelsen af masseanmeldelser efter 3: Her løses mange sager ved, at lodsejer efterkommer en henstilling fra kommunen. Natur og landskabsafdelingen har desuden gennemført en uofficiel rundspørge blandt kommuner med indsatsplaner. Her er erfaringerne, at langt de fleste henstillinger og påbud om bjørneklo-bekæmpelse følges. Der oplyses, at dette bl.a. skyldes bestemmelsen om krydsoverensstemmelse på bjørneklo. Natur og landskabsafdelingen vurderer derfor, at dette også vil være tilfældet med efterkommelse af påbud om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Faaborg-Midtfyn kommune. Det foreslås, at administrationen som første kontakt sender et indledende orienteringsbrev til lodsejerne med bjørneklo i det delområde, hvor den aktive håndhævelse er prioriteret. Orienteringsbrevet skal oplyse om bekæmpelsespligten og kan vedlægges en folder med indsatsplanen i pixi-udgave eller evt. et link til samme. Mulighed for synergi med naturpleje-projekter I naturområder, hvor bjørneklo-problemet er vokset lodsejerne over hovedet og er blevet uoverskueligt, har kommunen mulighed for at samarbejde med lodsejere omkring etablering af græsning, som er en god metode til at bekæmpe bjørneklo. Der vil ofte være mulighed for at søge eksterne midler til græsningsprojekter. Konsekvens for private lodsejere Private ejere og brugere af arealer med kæmpe-bjørneklo forpligtes til at bekæmpe planten. Der er mange private lodsejere, som allerede i dag bekæmper kæmpe-bjørneklo på deres arealer. For dem er det frustrerende, hvis deres naboer ikke foretager bjørneklobekæmpelse, fordi bjørnekloen ustandseligt spreder sig ind over skellene. Ved at vedtage en indsatsplan vil kommunen støtte de lodsejere, som allerede nu foretager bekæmpelsen. Konsekvens for driften af egne arealer: Kommunen har i mange år bekæmpet kæmpe-bjørneklo på egne arealer, og her er vi godt med. På nogle af arealerne er der imidlertid problemer med bjørneklo på private naboarealer, hvor der står bjørneklo som spreder sig ind over skelet.

5 Økonomiske konsekvenser Den administrative opgavemængde som følge af indsatsplanen og den her beskrevne strategi anslås til ca. 100 sager om året. Heraf vurderes, at kommunen vil skulle foretage rydning af bjørneklo på private arealer som følge af lodsejers manglende bekæmpelse i ca sager. Forslaget vil derfor skønsmæssigt kræve en administrativ arbejdsressource på ca. 1/3 årsværk, svarende til kr. plus en driftsmæssig mérudgift på kr. til rydning af bjørneklo på private arealer. Herudover kommer udgifter til informationsmateriale, annoncering og presse navnlig det første år. Udgiften anslås at kunne holdes inden for det samlede budget. Udgiften til bekæmpelse af bjørneklo på egne arealer er i øjeblikket ca kr. årligt, og dette beløb forventes at falde som en konsekvens af, at spredningskilderne fjernes.

6 BILAG 1 Kort over kendte bestande af kæmpe-bjørneklo i kommunen (Data fra Naturstyrelsens kort til borger-indrapportering af invasive arter samt indmeldinger fra kommunens vandløbsentreprenør.)

7 BILAG 2 Forslag til strategi for aktiv håndhævelsesindsats opdeling af kommunen i delområder Nedenstående skema er forslag til en prioritering af bekæmpelse af Kæmpebjørneklo på private arealer i perioden Strategien er udtryk for, hvordan Natur og Landskabsardelingen planlægger at prioritere sine ressourcer og tilrettelægge bekæmpelsen af bjørneklo på private arealer. Uanset strategiens tidsangivelser vil lodsejere have pligt til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo over hele kommunen fra indsatsplanens ikrafttræden. Planlagt år for Delområde 1 Delområde 2 Delområde 3 indsats R I B X R I B X R I B X 2014 x x x 2015 x x x x 2016 x x x x x x 2017 x x x x x x x x x x x R = Supplerende registrering. I = Orienteringsbreve til lodsejere med bjørneklo i området. B = Bekæmpelse, aktiv håndhævelse X = Rydning af bjørneklo, kommunen Delområder Indsatsområdet opdeles i delområder efter vandløbsoplande. For at isolere bjørneklobestandene så spredningen kan stoppes, startes den aktive håndhævelsesindsats øverst i vandløbssystemerne. Delområderne er markeret med rød streg. Områderne er ca. mellem 180 og 230 km2 store.