ASR 1273 Skønager - bebyggelse fra ældre jernalder, vikingetid og ældre middelalder

Transkript

1 ASR 1273 Skønager - bebyggelse fra ældre jernalder, vikingetid og ældre middelalder Af Rikke Isler Den antikvariske Samling Bygherrerapport

2 Indledning I forbindelse med anlæggelsen af en ørredesø på en mark i det vestlige Øster Vedsted, undersøgte Den antikvariske Samling et område på ca kvadratmeter i sommeren Forud for undersøgelsen var der foretaget en prøvegravning, der påviste anlæg fra ældre jernalder (omkring år 0) og ældre middelalder ( tallet). Udsnit af Øster Vedsted med udgravningens placering Bygherre: Peter Søe Schmidt, Marskvej 16, 6760 Ribe. Landskabet og fortidsminderne Landskabet sydvest for Ribe er præget af vidtstrakte marsk- og hedeområder. Mellem marsken og heden ligger det der kaldes geesten eller geestranden. Geesten har siden tidlig førromersk jernalder (ca f.kr.) tiltrukket mennesker i større tal end det ses mange andre steder i landet. Årsagen er uden tvivl den græsklædte marsk, der har givet mulighed for et stort dyrehold, samtidig med at man har kunnet opdyrke de højereliggende, tørre jorder.

3 Landkort der viser vadehavet, marsken, geesten og hedesletten. Grænsen mellem den fugtige marsk og de højere, tørre områder er sat ved 5 meter koten over havet. De røde prikker er registrerede fund. Undersøgelsen fandt sted ved stjernen. Denne udvikling fortsætter reelt helt op i vore dage - landbebyggelserne langs marsken er stadig tættere end i hedesognene øst for Ribe. Som det fremgår af kortet har Den antikvariske Samling registreret mange fund langs geestranden, i modsætning til området længere væk herfra. Tidligere undersøgelser i nærområdet Der er ikke foretaget egentlige arkæologiske undersøgelser i nærheden, der er relevant for denne udgravning. Undersøgelsens resultat Ved undersøgelsen blev der gjort fund af bebyggelsesspor i form af to brønde, adskillige affaldsgruber, to hegnsforløb, grøfter og utallige stolpehuller. Alle disse anlæg er fra tiden omkring år 0 og frem til ca tallet og endog noget fra nyere tid. En overvejende del af anlæggene er fra tiden omkring år 0. Fundet af disse anlæg vidner om, at området til flere forskellige tider har været bebygget. Normalt ville man finde rester af huse og hegn ved sådanne undersøgelser, her er der som nævnt fundet utallige nedgravninger som vi desværre ikke kender formålet med. Sådan er det tit i udgravninger, man finder mange nedgravninger som kan forklares og mindst lige så mange som ikke kan forklares. Der er antagelig en forklaring på, hvorfor der ikke er fundet huse ved undersøgelsen. I en af søgegrøfterne man gravede ved prøvegravningen, nordvestligst på marken, fandt man intet. Og i den nordvestlige del af udgravningsfeltet, ved den egentlige undersøgelse, var antallet af nedgravningerne langt mindre end i resten af feltet. Det kunne tyde på, at det er udkanten af

4 bebyggelsesområdet der er blevet undersøgt, og derfor er der ingen huse. Resultaterne fra prøvegravningen og selve udgravningen stemmer overens, der var dog en overraskelse. Fundet af anlæg fra vikingetiden havde vi ikke regnet med. Sen førromersk - ældre romersk jernalder, omkring år 0 Hegnet (hegn I) består af en række stolpehuller på linie, der ligger omtrent nord-syd orienteret. Det var normalt i jernalderen at indhegne sin gård til flere eller alle sider. Indenfor hegnet lå der indtil flere huse, det største af huse var til beboelse og stald. Det eneste vi har til at datere anlæggene med, er keramikken fundet på stedet. Hvis der var fundet huse kunne disses udformning biddrage til dateringen. Vikingetiden, ca Fra vikingetiden er der fundet enkelte gruber af varierende størrelse. Gruber er nedgravninger der har været brugt til forskellige formål bl.a. til at smide affald i. Den ene af disse gruber indeholdt store mængder keramik, knogler fra dyr, trækul og to hele vævevægte. Ældre middelalder, ca Fra denne periode er der fundet to brønde, enkelte grøfter og enkelte gruber. Disse anlæg er ligeledes blevet dateret på baggrund af keramikken og genstandene fundet i jordlagene. De to brønde (Brønd I og II) bestod begge af en nedgravning, med vidjeflet i kanten der skulle forhindre hullet i at styrte sammen. Nedgravningerne til begge brønde stoppede lige under grundsvandsspejlet, således at der kunne trænge vand ind i brøndene. I den østligste af brøndene (brønd II) var der desuden en kasse af kantstillede planker, holdt på plads af pæle nedstukket langs kanten. Kassen har antageligt været en form for reparaton af brønden og har sikret brøndskakten

5 yderligere for nedstyrtning. Ovenpå kassen stod bunden af en tønde eller et kar af træ. Tønden/karret var lavet som man også kender tønder i dag, med tøndestave holdt på plads af et tøndebånd. I dette tilfælde var tøndebåndet af vidjer. Efter, at brønden ikke længere har kunnet fungere som brønd, er tønden/karret blevet sat ned oven i for at give brønden en ny funktion. Desværre har jordlagene og genstandene fundet i tønden/karret ikke kunnet give os svar på hvad denne funktion var. Det kunne have været latrin eller affaldshul. Træet i brønden var så godt bevaret, pga. det fugtige miljø, at der blev udtaget prøver til årringsdatering. Resultatet af disse prøver foreligger ikke i skrevne stund. Grøfterne er svære at give nogen entydig forklaring på, der kan enten være tale om drængrøfter, skelgrøfter eller noget helt trejde som vi ikke har kendskab til. Men det kan med sikkerhed siges at de er blevet gravet i den ældre middelalder ( ). Nyere tid, e Vestligt i det undersøgte område lå en række nedgravninger fra et hegn af stolper eller et levende hegn (hegn II). I en af nedgravningerne blev der fundet et stykke rødbrændt keramik med klar glasur og hvidt mønster. Denne type keramik dateres fra 1600-tallet og frem. Genstandsfund Ved undersøgelsen blev der gjort fund af forskellige genstande. Den overvejende del var keramikskår, som det så ofte er ved en udgravning. Men der blev også fundet vævevægte, en tenvægt og fragmenter af klæberstenskar. Oftest finder man keramik af en grå til gråsort type. Umiddelbart ligner keramikken fra jernalderen, vikingetid og tidlig middelalder hinanden. Men ved nærmere eftersyn kan keramikken fra de tre perioder skilles fra hinanden. Keramikken fra jernalderen eller nærmere betegnet fra sen førromersk og/eller ældre romersk jernalder (omkring år 0) har en glat næsten blank overflade på indersiden, som er meget jævn og ofte sort. Denne type keramik er forholdsvist blødt brændt. Keramikken fra vikingetiden ( ) er meget grov, ikke særligt glat på overfladen, og oftest er karvæggen meget tyk. Den ældre middelalders keramik er hårdt brændt og har en ujævn og sandpapirsagtig overflade. Det meste af keramikken fundet på denne udgravning er af den førstnævnte type. Vævevægte blev brugt i forbindelse med en opretstående væv der, i store træk, bestod af en lodretstående træramme. Vægtene sørgede for, at trendtrådene blev holdt udstrakt under vævningen.

6 Vævevægte er ofte uregelmæssigt linseformede og har et ophængshul i midten. De er for det meste lavet af blødt brændt ler, men kan også være fremstillet af ubrændt ler. Desuden kunne sten med hul i benyttes til samme formål. Af og til er vægtene udsmykkede med forskellig ornamenter f.eks. indtryk i leret omkring ophængshullet. Man kender vævevægte fra 3. århundrede e. Kr., brugen af dem ophører først omkring 1100-tallet. I løbet af århundredene ændrede størrelsen af vægtene sig, de størrste der kendes er fra den ældre middelalder ( tallet). De her fundne vævevægte skal dateres til vikingetiden, pga. deres størrelse. Tenvægte sidder på en håndten, som benyttedes til at spinde tråde med. Håndtenen bestod af en tynd, rund træpind med en vægt nederst. Vægten skulle medvirke til rotationen af håndtenen når man spandt en tråd. Tenvægtene var oftest lavet af brændt ler, men kunne også være lavet af sten. Formen på vægtene kunne være skiveformet, dobbeltkonisk, konisk, linseformet eller næsten rund. Tenvægte kendes fra ca. 3. århundrede og langt op i middelalderen, de variere i denne periode i udformning og materiale. De vikingetidige vægte var oftest koniske og af brændt ler. Svarende til den fundet her. Genstande som vævevægte og tenvægte stammer fra redskaber, som antageligt blev brugt dagligt og i alle husholdninger, derfor finder vi den relativt ofte.

7 Klæbersten også kaldet fedtsten blev i vikingetiden importeret fra Norge, hvor det er en naturligt forekommende stenart. Klæbersten er et meget blødt materiale og man kan forholdsvist nemt forarbejde det til forskellige brugsgenstande, oftest store kogekar. Fundet af klæberstensfragmenterne fortæller os - ikke overraskende, at man i Danmark har haft handelskontakter til udlandet i vikingetiden. Konklusion Undersøgelsen har givet et vigtigt indblik i hvilke former for bebyggelse der vil være at finde i det vestlige Øster Vedsted og fra hvilke tidsperioder de stammer. Der er blevet påvist spor af bebyggelse fra jernalderen, vikingetiden og ældre middelalder, dog ingen huskonstruktioner. Spor efter huse vil antageligt ligge i den umiddelbare nærhed af det her undersøgte område. Envidre var det særligt spændende at finde spor efter en helt ukendt bebyggelse fra vikingetid/ældre middelalder. Data Den Antikvariske Samlings journalnummer: ASR 1273 Lokalitet: Skønager Sogn: Ribe Domkirke Landsogn Stednummer: , sognebeskrivelsesnummer 17 Fundnumre: x1-x197 Kulturarvsstyrelsens journalnummer: P.3407/98 Dokumentationsmaterialet fra udgravningen, bestående af beretning, gravebog, plantegninger, fund og billeder opbevares på Den Antikvariske Samling, Overdammen 12, Ribe, hvor det efter anmodning kan forevises.