Arkæologisk undersøgelse 2011 Landlystvej

Transkript

1 Arkæologisk undersøgelse 2011 Landlystvej Sydvestjyske Museer

2 Bygherre: Esbjerg Kommune Identifikation: Bryndum Sogn sb. ( sb. 359) Sydvestjyekse Museer j. nr. ESM Udgravningsleder: Steen Thrane Frydenlund Jensen Arkæologisk forundersøgelse: 16/ Arkæologiske undersøgelser: 31/ til 14/ Foto: Steen Thrane Frydenlund Jensen Maskiner: Stürup Tekst & Layout: Steen Thrane Frydenlund Jensen Copyright: Sydvestjyseke Museer & forfatteren Copyright for kort: Kort & Matrikelsstyrelsen Mulden afrømmes forud for udgravningen

3 Bolig og ager fra førromersk jernalder i Tarp I forbindelse med Esbjerg Kommunes udstykning af matr. 24o, Bryndum by, Bryndum til ældrecenter, blev der undersøgt i alt 4786 m2, indeholdende to huse og et specielt udhus fra førromersk jernalder. Ved gennemgang af gamle luftfotos blev der endvidere fundet spor efter formentlig samtidige marksystemer. Området Bryndum sogn, hvori Tarp er beliggende, ligger på Esbjerg bakkeø, der består af et jævnt, svagt bakket tærræn. Jordbunden er hovedsageligt sandet, men med enkelte lerudslag flere steder i sognet. I selve undersøgelsesområdet bestod råjorden af let leret sand. Det moderne Tarp er ikke en specielt gammel bebyggelse. Den blev oprindeligt etableret ved lidt af et tilfælde ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Her skulle landsbyen Gjesing udskiftes1, og for at dette skulle ske lettest muligt, besluttedes det at én af gårdene skulle flyttes ud i den nordlige del af Gjesing bys marker, bestående af områderne kaldet Vangen, Store Tarp og den østlige del af Lille Tarp. Gården, der blev bygget i 1788, blev sidenhen til Tarp kro, da den fra 1863 fik bevilling og blev drevet som kro. Det var dog først da Andelsmejeriet blev oprettet i 1884, at der begyndte at ske en videre udvikling i Tarp, der nu blev udvidet med en række håndværkere, samt en købmand, der sidenhen blev afløst af en brugsforening2. Det var også i denne periode i slutningen af 1800-tallet / starten af 1900-tallet, at heden begyndte at blive opdyrket på undersøgelsesområdet (fig. 1). Heden i området havde på dette tidspunkt højst sandsynligt eksisteret i omkring 2000 år. Forud for de store hedeopdyrkninger omkring århundredeskiftet kunne man således mange steder rundt omkring i landet endnu finde rester efter hustomter og markinddelinger, der kunne dateres til førromersk jernalder, hvilket vil sige perioden mellem 500 før kristi og år 0. I denne periode havde en kraftigt ekspanderende enkeltgårdsbebyggelse sat det meste af landet under ard (det var før ploven kom til), men efterhånden Fig. 1: Undersøgelsesområdet markeret med blåt på de høje maalebordsblade fra slutningen af 1800tallet. Med hhv. rødt og grønt er markeret tidligere undersøgelser på Landlystvej, som der vil blive refereret til i det følgende.

4 som jordene blev stadigt mere udpinte op igennem førromersk jernalder, begyndte man at samle sig i større enheder, og de dårligste jorde blev opgivet, medens de første landsbyer begyndte at opstå. Tarp-området har dog ikke ligget øde hen helt så længe, idet man ved en arkæologisk undersøgelse forud for byggemodningen af et parcelhuskvarter på lokaliteten Gærdet i 2006 blandt andet fandt rester efter en germanertidsbebyggelse fra omkring 400 e. Kr. 3 Stednavnet Tarp kan føres tilbage til 1347, hvor det hed Thorththorpmark 4, og thorp betyder oprindeligt udflyttersted, og stammer navnemæssigt fra årene. Da de ældste stednavnelag går helt tilbage til germansk jernalder, burde der rent stednavnemæssigt ikke have været kontinuær bebyggelse på området fra germansk jernalder og frem til slutningen af vikingetid / starten af middelalderen. Vi mangler dog stadigvæk at finde den vikingetidige eller tidligmiddelalderlige udflytterbebyggelse i området, der har givet Tarp sit navn. Indtil videre er bebyggelsen på Gærdet således noget af det yngste, vi har kendskab til i området, før Tarpgård flyttes ud i Selve undersøgelsesområdet bestod af en mod syd skrånende mark, på hvis nordre del (hvor der ikke fandtes noget ved forundersøgelsen, hvorfor dette område ikke blev udgravet), der tidligere havde ligget en ridebane. Syd for området lå der en ca. 30 år gammel parcelhusbebyggelse, syd for hvilken, ca. 140 meter syd for undersøgelsesområdet, der lå en lille bæk. Umiddelbart øst for området blev der i 2005 foretaget en prøvegravning, hvor der fremkom en enkelt grube fra førromersk jernalder, og yderligere øst herfor blev der i 2007 udgravet 10 huse fra midten af førromersk jernalder. Vest for området blev der ved en udbygningen af sportspladsen ved 4 Fig. 2: Oversigt over de forskellige undersøgelser i Tarp-området, hvor der er påtruffet genstande fra bronzealder eller førromersk jernalder.

5 Bryndum skole i 1971 Fundet en grube med keramik fra førromersk jernalder (ESM 174), og 300m syd for undersøgelsesområdet blev der i 1962 ved havearbejde påtruffet en grube med keramik fra slutningen af førromersk jernalder (ESM 102/1963 Tarp). Metodik Muldjorden, der var 20-30cm tykt, blev afrømmet med en gravemaskine på bælter, påmonteret en 2 meter bred rabatskovl. Den underliggende råjord bestod af rødligt til gulligt spættet let leret sand med varierende mængder af grus. Der blev afrømmet et 860 gange 460 meter stort område omkring resterne af de to førromerske huse, der blev påtruffet ved prøvegravningen, hvorved der yderligere fremkom et lille, rundt udhus. Efter muldafrømningen blev de enkelte anlæg 5 indmålt med GPS i fladen, hvorefter de snittedes med skovl, bortset fra dem, der allerede i fladen viste sig at være moderne, der blot noteredes som værende moderne. Alle gruber og anlæg, der indeholdt keramik, tømtes fuldstændigt. Tømning af keramikholdige anlæg foregik fortrinsvist med graveske. Der blev tegnet profilskitser af de fleste stolpehuller, der indgik i huskonstruktioner fra oldtiden. Gruber og væggrøfters profiler blev tegnet målfast i 1:20. Så vidt muligt blev gruber og væggrøfter, samt udvalgte stolpehuller, fotograferet. Der blev endvidere taget en række makrofossilprøver, med henblik på at belyse hvad man havde dyrket af korn i området, samt give materiale til en 14 C datering af husene De førromerske huse Bebyggelsen bestod af to velbevarede huse, hvor der i det østligste (Hus 11) endda var bevaret spor efter båseskillevægge i østenden, der altså har fungeret som stald. Herudover fremkom der i huset Fig. 3: Oversigt over undersøgelsesområdet, med de tre hustomter markeret. 5

6 Fig. 4: Den trækulsholdige grube A894 i østenden af Hus 11. Til vesnstre i billedet ses et rødbrunt askelag ovenpå en af stenene. Set fra syd. 6 en række gruber, hvoraf der blev taget makrofossilprøver fra de trækulsholdige gruber, der indeholdt nok materiale til en makrofossilprøve, for at prøve at få kortlagt, hvad disse gruber har været benyttet til om det eksempelvis er rester af ovne eller tilsvarende. Tilsvarende gruber er fundet på ESM Landlystvej, og her bestemtes gruberne, grundet indhold af forslagget ler, til at være mulige ovne 6. De to huse havde begge bevarede spor efter en væggrøft, om end den kun fandtes bevaret i østenden af det vestligste hus. Typologisk minder husene meget om de huse, der blev fundet På ESM , hvorfor de antages at være samtidige, hvilket vil sige midten af førromersk jernalder 7. Der blev ikke gjort nogen genstandsfund i forbindelse med udgravningen, der kunne datere konstruktionerne nærmere, men de antages at være en del af den samme boplads, der blev fundet på ESM Som noget yderst sjældent, muligvis endda unikt, fandtes der på området også resterne af et lille rundt udhus med væggrøft, men uden sikre spor efter en tagbærende stolpesætning (Hus 12). Da udhusene i denne periode plejer at være firkantede, var det noget overraskende at finde et med runde vægge, og der blev da også taget en række makrofossilprøver fra husets væggrøft, for at kunne se om de eventuelt kunne give en ide om bygningens anvendelse. Der kan være tale om et anlæg til opbevaring af hø, halm, korn eller andet forråd, en såkaldt diemen, der er et gulv, som har været hævet over jordhøjde, men som hverken har haft overbygning eller tag. De kendes langs nordsøkysten fra Danmark til Holland, og dukker tidsmæssigt op allerede i ældre bronzealder 8. Diemen fra bronzealderen er dog lidt anderledes i konstruktionen, og består af en ring af stolpehuller i stedet for en væggrøft 9. Normalt er ringgrøften 4 m bred, så den lille ringgrøft på blot 2,5-3 m i diameter er lidt afvigende fra normen, men den er så også sandsynligvis, forudsat at den er samtidig med de to langhuse, lidt ældre end dem, der kendes fra Sønderjylland, og som primært findes fra ældre romersk jernalder og frem 10. Udhusets tilhørsforhold kunne ikke umiddelbart afklares, men det formodes at have hørt til enten et af hovedhusene eller dem begge. Makrofossilprøverne fra undersøgelsen blev indsendt til provisorisk gennemsyn hos NOK, der gav følgende nedslående resultatet: Alle prøver indeholdt store mængder af recente fine urterødder, sammen med det meget sparsomme indhold af kulturhistorisk materiale i prøverne, tyder det på, at området har været så nedpløjet, at de øvre dele af husstrukturene er ødelagte. Ud over enkelte stykker trækul og enkelte nister af brændt ler blev der ikke fundet noget i prøverne, der kan kaste lys over husenes funktion, og yderligere analyser kan derfor ikke anbefales. 11. Agrene Til gengæld viste en gennemgang af gamle luftfoto fra Esbjerg Kommune og Ribe Amt sig at give en uventet gevinst. Hvor de nationale luftfotoserier fra 1954 og frem ikke havde vist noget særligt på området, så viste kommunens serier fra 1965, 69 og

7 72, samt amtets fra 1980 og 85 sig at indeholde information om noget som vi ikke tidligere havde nogen anelse om fandtes på området, og som heller ikke blev påvist arkæologisk, nemlig spor efter ældre jernalders marksystemer, der viste sig som lyse spor på de nypløjede marker. I perioden 500f.kr 200 e.kr inddelte man jorden i små, mere eller mindre firkantede lodder, der var omkranset af et dige eller en terrassekant. Mange af disse agre blev opgivet i tiden omkring Kristi fødsel, og fik efterfølgende lov at ligge ubenyttede hen, kun benyttet til ekstensiv græsning, hvorved de sprang i hede. Afgræsningen medførte at heden aldrig sprang i skov, og sådan fik store dele af Jylland lov til at ligge frem til slutningen af 1800-tallet, hvor man igen begyndte at opdyrke den efter tabet af Slesvig-Holsten i De lyse spor, som man kan se på luftfotografierne, skyldes at kærnen i de gamle diger består af en lysere muld end den moderne, der findes i pløjelaget, og når digerne udpløjes, så kommer der en lysfarvning af mulden i det området, hvor diget har ligget. Jo længere tid området dyrkes, desto mere udflydende bliver lysfarvningen af mulden 12. Vi var desværre ikke klar over at der var spor efter marksystemerne på området før efter udgravningerne, så der blev ikke søgt efter spor efter dem ved de arkæologiske undersøgelser. Der ville dog være flere steder, hvor vi ville havde opdaget dem, hvis de havde været synlige i råjorden, så umiddelbart kunne det konstateres, at de ikke havde efterladt sig synlige spor Fig. 5: Spor efter jernalderens agersystemer, som de kan ses på de forskellige luftfotoserier. (Blå: Esbjerg kommune 1965, lyserød: Esbjerg kommune 1969, gul: Esbjerg kommune 1972, rød: Ribe amt 1980, grøn: Ribe Amt 1985). 7

8 i råjorden i undersøgelsesområdet. Hvis bebyggelsen og markernes beliggenhed sammenlignes, bliver det meget tydeligt, at alle huse og marker ikke kan have ligget der samtidigt. Desuden må vi antage, at diger, der er fjernet allerede i oldtiden, ikke har efterladt sig spor, da kærnen i disse vil have haft samme farve som pløjejorden havde dengang. Derfor må sporene efter digerne vise den sidste fase i marksystemet, og at hvis nogle af husene er samtidige med marksystemet, så bliver de ikke skåret af et dige. Ud fra denne betragtning kan husene 3, 5, 6, 9, 10, 11 og 12 have ligget der samtidigt med marksystemet. Dog kan hus 5 og 6 ikke være samtidige, da de ligger for tæt på hinanden. Men der kan sagtens have ligget tre gårde inde i marksystemet: Èn bestående af Hus 11 og 12, en anden af Hus 5 og Hus 6, der har afløst hinanden, en mulig med hus 10, samt én eller to gårde bestående af hus 3 og hus 9. Ligeledes kan der godt have ligget flere huse på det forundersøgte areal, der udgøres af ESM , da søgegrøfterne her blev lagt så langt fra hinanden, og var så smalle, at der godt kan være blevet overset op til flere førromerske huse ved forundersøgelsen. Husene kan også godt være ældre end markerne, og i så fald vil markerne høre til en bebyggelse, der har ligget omkring ESM 174, eller strukket sig fra ESM 174 til ESM 102/1936, der er de yngste anlæg fra førromersk jernalder i området. De to gruber kan dog også være fra en samhørende del af bebyggelsen på Landlystvej. Fig. 6: Landlystvej med marksystemet indtegnet. De huse, der ikke skæres af diger, og derfor kan have ligget der samtidigt med marksystemet, er markeret med rødt. 8

9 Sammenfatning De tre huse har sammen med gruben, der blev fundet på Bryndum skole i 1971 og husene, der er undersøgt ved udstykningen af Landlystvej i 2005 og 2007 udgjort en bebyggelse, der har ligget på området i mindst to faser, og hvis man regner med en middellevetid for et førromersk hus på år 13, vil det sige mindst en 80-årig periode omkring år 250 f. kr. Den begrænsede spredning i keramikdateringerne, der er baseret på fund fra de andre udgravninger i området, angiver en maksimumlevetid, der næppe har været mere end et par hundrede år, hvilket vil sige max. 3-4 faser. Umiddelbart har der således sandsynligvist ligget mindst 2 og maksimalt 7 huse på området samtidigt, hvilket er meget typisk for denne periodes bebyggelse i det sydvestjyske område. Bebyggelsen har bestået af en række spredtliggende enkeltgårde, der har ligget på området i flere faser fra midten af førromersk jernalder. Bebyggelsen, eller en senere version af denne, der i så tilfælde vil have ligget længere vestpå, har haft små digeomkransede marker, som er meget tidstypiske for perioden, og efter bebyggelsen er opgivet, har området været bebyggelsestomt, indtil vi kommer op til hedeopdyrkningerne i og 1900-tallet. En skitse af den førromerske bebyggelse i Tarp Der er gennem tiden gjort en del andre fund fra førromersk jernalder i Tarp. Det første fremkom i 1962 under anlæggelsen af en villahave i områ- Fig 7: Landsbyens mulige vandring fra bronzealder til yngre romersk jernalder i Tarp. Bronzealder og ældre førromersk jernalder ligger i det blå område, midten af førromersk jernalder, samt mulige marker fra slutningen af førromersk jernalder i det grønne område. Sen førromersk jernalder i det lyserøde område, og yngre romersk jernalder er markeret med sort 9 stipling.

10 det omkring Toften og Markstien i Tarp, hvor der fremkom en grube med keramik fra slutningen af førromersk jernalder. På fig. 7 er det markeret som Tarp. I 1971 dukkede den tidligere omtalte keramikholdig på Bryndum Skole op. Herefter gik der lidt over 10 år, inden der i 1984 dukkede endnu en grube op. Dette skete på Åsen 24 og her var der tale om en såkaldt kogestensgrube, der både findes i bronzealderen og ældre jernalder. Den fundne grube menes muligvis at stamme fra yngre bronzealder. I 2006 blev der så første gang udgravet et større bopladsområde fra førromersk jernalder i Tarp, hvilket skete på lokaliteten Gærdet i den sydøstlige del af Tarp. Her fandtes der et enkelt hus fra ældre bronzealder, et fra yngre bronzealder, samt 7 huse fra den første halvdel af førromersk jernalder og tre gårde fra slutningen af romersk jernalder. I hele oldtiden frem til kristendommens indførelse, bestod landbebyggelsen af såkaldte vandrende landsbyer. Betegnelsen dækker over, at landsbyerne med jævne mellemrum brød op og flyttede nogle få hundrede meter væk, hvorefter man opdyrkede den gamle landsbytofte, der nu var godt gødet, grundet dyr og menneskers efterladenskaber 14. marksystemer fra jernalderen, men der fandtes ingen, hvilket kan skyldes, at området allerede blev bebygget igen i overgangen mellem romersk og germansk jernalder, hvorfor eventuelle diger allerede ville være blevet udjævnet der. I den nordlige del af Tarp starter bebyggelsen omkring midten af førromersk jernalder (ESM 2599), altså ca. hvor den slutter på ESM 2596, og fortsætter frem til slutningen af førromersk jernalder (ESM 174), hvorefter den tilsyneladende forsvinder helt, hvilket sporene efter de opgivne marksystemer antyder. En mulighed er, at man flytter tilbage til området omkring ESM 2596, hvor der fandtes en mindre rækkelandsby fra overgangen mellem romersk og germansk jernalder. Dateringerne fra Landlystvej og Gærdet, der primært baserer sig på hustypologi er dog ikke præcise nok til at afgøre om de to bebyggelser kan have været samtidige, ligesom Landlystvej kan indeholde huse fra både midten og slutningen af den førromerske jernalder, men ud fra de givne fund og undersøgelser, syntes vi her at have et meget fint eksempel på hvordan den spredte gårdsbebyggelse kan have vandret op igennem den førromerske jernalder. 10 Dette billede kan genfindes i de forskellige undersøgelser fra Tarpområdet, hvor vi har en mindre landsby, bestående af 1-3 gårde, der er blevet flyttet rundt indenfor den samme ene kvadratkilometer. Den ældste bebyggelse finder vi således sydligst med undersøgelserne ESM 1363 Åsen 24 (kogestensgrube, der kan være fra bronzealder eller ældre jernalder) og ESM 2595 Gærdet, hvor der fandtes huse fra både ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder. Luftfotos for dette område blev også gennemset for

11 Noter: 1) Udskiftningen var en ophævelse af landsbyernes jordfællesskab med det formål at opnå en mere effektiv udnyttelse af jorden. Den skete herhjemme fra 1762 og fremefter. 2) Willadsen 1947, s , Petersen 1967, s ) Jensen 2006, s. 8f. 4) Trap Danmark, 5. udgave, bind IX, 1965 s ) Ved et anlæg forståes en farvning af råjorden, der afviger fra den omkringliggende undergrund. Når man har graver ned gennem muldjorden og ned i råjorden vil man som regel vil tildækningen få sammenblandet muld og råjord, hvilket vil give en mørkfarvet plet i råjorden, som kan ses når man fjerner muldlaget ovenover. Ved at snitte anlægget, hvorved man fjerner halvdelen af det, kan man på den lodrette profil af den tilbageværende halvdel, ud fra størrelse, farve og form, se om der skulle være tale om et stolpehul fra en forhistorisk bebyggelse. Eventuelle fund i anlægget, samt dets sammenhæng med andre anlæg kan efterfølgende give en nærmere datering. 6) Moltsen ) Jensen ) Zimmermann 1991:78f 9) Burmann 1987:12f 10) Ethelberg 2003:153 11) Moltsen ) Vinter 2011:89ff 13) Siemen & Stoumann 1996, s.44. Beregningen er dog et gennemsnit sammenfattet af forskellige faser af en enkeltgård beliggende ved Tjæreborg. 14) ESM , undersøgelse foretaget i maj Prøvegravningsrapport ved Steen Frydenlund Jensen 11

12 12 Litteratur Buurman, J., A middle bronze age corn stack at Twisk, province of North Holland. Berichten van de Rijksdienst voor het Oudheidkundig Bodemonderzoek, jrg. 37, 1987 (Amersfoort, 1989), p Ethelberg, P. 2003: Gården og landsbyen i jernalder og vikingetid (500 f. Kr e. Kr.). I: Per Ethelberg, Nis Hardt, Bjørn Poulsen og Anne Birgitte Sørensen (red.): Det sønderjydske landbrugs historie. Jernalder, vikingetid og middelalder. Haderslev, s Jensen, S. F. 2006: Gærdet bebyggelsesspor fra bronzealder og jernalder. AKEM 7 ( AKEM_7_Grdet.pdf Jensen, S. F. 2008: Førromerske enkeltgårde i Tarp. AKEM 10. ( Moltsen, A. S. A. 2009: Materiale- og makrofossilanalyser fra Landlystvej (ESM 2599), NOK-rapport nr Moltsen, A. S. A. 2013: Gennemsyn af prøver fra Landlystvej 3 (ESM ), NOK-rapport nr Petersen, S. 1967: Træk af Bryndum sogns historie. Esbjerg. Siemen, P. & Stoumann, I 1996: Hus, gård og Landsby. I: Ingrid Stoumann, Palle Siemen, Bjørn Poulsen, Niels Jørgen Poulsen, Karl-Erik Frandsen og Horst Meesenburg (red.): Før byen kom... Esbjergs Historie 1. Tiden indtil 1850, s Trap, Jens Peter 1965: Danmark. Bind IX,2.Ribe amt. København 1965 (femte udgave). Vinter, M. 2011: Kortlægning af marksystemer fra jernalderen. En kildekritisk vurdering af luftfotografiers anvendelighed. Kuml 2011, s Willadsen, H. 1947: Bryndum, Vester Nebel. Esbjerg. Zimmermann, W. H., 1991: Erntebergung in Rutenberg und Diemen aus archäologischer und volkskundlicher Sicht. Néprajzi Értesítö

13 Tidstavle Nyere tid Nyere tid 1660 e.kr. Renæssance Renæssance 1536 e.kr. Middelalder Senmiddelalder 1350 e.kr. Højmiddelalder 1150 e.kr. Tidligmiddelalder 1050 e.kr. Yngre jernalder Vikingetid 800 e.kr. Germansk jernalder 400 e.kr. Ældre jernalder Romersk jernalder 0 Kr. f. Førromersk jernalder 500 f. kr. Bronzealder Yngre bronzealder 1000 f. kr. Ældre bronzealder 1800 f. kr. Bondestenalder Senneolitikum (Dolktid) 2400 f. kr. Enkeltgravskultur 2800 f. kr. Mellemneolitisk tragtbægerkultur 3400 f. kr. Tidligneolitisk tragtbægerkultur 4000 f. kr. Jægerstenalder Ertebøllekultur 5400 f. kr. Kongemosekultur 6800 f. kr. Maglemosekultur Ahrensburgkultur Brommekultur Hamburgkultur 8800 f. kr f. kr f. kr f. kr. 13