UDKAST REGULATIV FOR AFLØB FRA LANGHOLT MOSE NR I HALS KOMMUNE

Transkript

1 UDKAST REGULATIV FOR AFLØB FRA LANGHOLT MOSE NR I HALS KOMMUNE September 2006

2 FORORD Dette regulativ danner retsgrundlag for administrationen af Hals kommunevandløb: Nr Afløbet fra Langholt Mose Regulativet indeholder bestemmelser om vandløbets fysiske udseende og vedligeholdelse samt kommunens og lodsejernes forpligtigelser og rettigheder ved vandløbet og er derfor af betydning for såvel de afvandingsmæssige forhold som for miljøet i og ved vandløbet. Som bilag til regulativet er lavet en redegørelse, der nærmere beskriver baggrunden for og konsekvenserne af regulativet. Der kan siden regulativets vedtagelse været fremkommet mindre ændringer eller tilføjelser til regulativet. Forespørgsler herom samt øvrige spørgsmål vedrørende regulativet kan rettes til: Hals Kommune Teknisk forvaltning Borgergade Gandrup Tlf.:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 BILAGSFORTEGNELSE GRUNDLAGET FOR REGULATIVET Klassifikation Lovgrundlag Tidligere forhold og kendelser BETEGNELSE AF VANDLØBET VANDLØBETS SKIKKELSE OG DIMENSIONER Afmærkning og stationering Dimensioner BYGVÆRKER Særlige administrative bestemmelser Generelle administrative bestemmelser SEJLADS BREDEJERFORHOLD VEDLIGEHOLDELSESBESTEMMELSER Bestemmelser om vedligeholdelsen Generelle bestemmelser TILSYN REVISION REGULATIVETS IKRAFTTRÆDEN... 22

4 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1. Bilag 2. Redegørelse for regulativets grundlag og konsekvenser Linieføring for afløb fra Langholt mose

5 1. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET 1.1 Klassifikation Vandløbet er optaget som kommunevandløb i daværende Vester og Øster Hassing sognekommune. 1.2 Lovgrundlag Dette regulativ er udarbejdet på grundlag af: Lov nr. 302 af 9. juni 1982, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 632 af 23. juni 2001 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985 om bl.a. regulativ for offentlige vandløb De eksisterende forhold opmålt i 2001 Planredegørelse, Bilag Tidligere forhold og kendelser 1. Vandsynskendelse af 27. april Vandsynskendelse af 7. marts Regulativ, stadfæstet af Aalborg Amtsråd, den 15. april Tillægsregulativ, stadfæstet af Aalborg Amtsråd, den 26. februar Tilladelse fra Hals Kommune til I/S Knoldgård, godkendt af Landvæsensnævnet den 1. marts Overenskomst vedr. rørlægning, godkendt af Landvæsensnævnet den 18. juli De ved vandløbet konstaterede forhold ved en opmåling i 1984 og Regulativ, vedtaget af kommunalbestyrelsen den 21. december 1987 Nærværende regulativ erstatter tidligere regulativ af 21. december 1987.

6 2. Betegnelse af vandløbet Nærværende regulativ omfatter Afløb fra Langholt Mose fra den øvre ende til udløbet i amtsvandløbet Gerå. Vandløbet indgår i Gerå s vandløbssystem. Afløb fra Langholt Mose begynder i skellet mellem matr. nr. 3, V. Aslund og Knoldgård, V. Hassing, efter 3962 m ender i Gerå. St St St. 0 Tilløb til Afløb fra Langholt mose Afløb fra Langholt mose St. 0 St Afløb fra Langholt mose Figur 1 Oversigtskort hvor vandløbets stationering, beliggenhed og tracé fremgår. Oversigtskort i skala 1: baseret på Kort og Matrikelstyrelsens 4-cm kort. Vandløbet er beliggende i følgende UTM-koordinatnet: Afløb fra Langholt Mose har følgende stationering, UTM-koordinater samt bundkoter i begyndelses- og slutpunktet: St. 0 : UTM 32 E m N m Bundkote 7,89 m St : UTM 32 E m N m Bundkote 5,57 m Afløb fra Langholt Mose er stationeret fra den øverste ende og nedstrøms til udløbet i Gerå. Stationeringen svarer til afstanden i meter fra øverste ende.

7 3. Vandløbets skikkelse og dimensioner 3.1 Afmærkning og stationering Vandløbet er stationeret fra øvre ende med begyndelsespunktet som station 0, og med slutpunktet ved udløbet i Gerå som station Stationeringen svarer til afstanden i m. Langs Afløb fra Langholt Mose er der placeret 10 kantpæle 3.2 Dimensioner Hals Kommune har besluttet, at vandløbet skal vedligeholdes på basis af vandløbets fastlagte geometriske skikkelse. Vandløbets naturlige variation med hensyn til dimensioner vil dog blive tilgodeset, så længe den vandføringsevne, den geometriske skikkelse er udtryk for, er til stede. Vandløbets dimensioner m.v. fremgår af efterfølgende skema. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at vedligeholdelsen af Afløb fra Langholt Mose, St m skal ske på grundlag af krav til en fastsat geometrisk skikkelse. Vandløbets naturlige variation med hensyn til dimensioner vil dog blive tilgodeset, så længe den vandføringsevne, den geometriske skikkelse er udtryk for, er til stede. Afløb fra Langholt Mose s dimensioner og vedligeholdelsestyper fremgår af nedenstående skema:

8 Kant pæl nr. Station m Regulativ bundkote m Fald 0 0 7,89 * 1,50 Vedlige holdelse bredde cm Anlæg Bemærkning * * Geometrisk Skikkelsesregulativ ,45 * , ,33 * , ,17 1, , , , ,74 0,33 60 Tilløb Tilløb til Afløb fra Langholt Mose ,66 * ,50 * ,46 6,16 * * Ø 80 * 0,86 * Tabel 1 Afløb fra Langholt Moses skikkelse og dimensioner. Rørbundkote, indløb Gettrupvej Rørb.kote 125 cm br. 125 cm br. 125 cm br.

9 Kantpæl nr. Station m Topkote kantpæl m DNN Skala Nulpunktskote m DNN 0 0 9,38 7, , , ,62 7, ,06 7, ,49 7, ,07 6, ,20 6, ,11 6, ,79 6, ,89 6,50 Tabel 2 Kantpælskoter langs Afløb fra Langholt Mose. Vandløbets faktiske bundbredde i Afløb fra Langholt Mose varierer fra cirka cm. De i regulativet med tilhørende bilag anvendte koter er tilknyttet Dansk Normal Nul ved følgende GI-fikspunkt: kote 7,969 m - Vejen Vester-Hassing-Stagsted, V. side, Bro over Gerå. Punkt i V. Brovange, 0,62 m fra S. ende af brovange, 0,20 m under overkant brovange kote 18,321 m - Aslundvej nr. 91, ejendom Knoldgård, Punkt i S. Staldbygning, V. Gavl, 2,27 m fra SV. hjørne, 0,2 m over terræn. Afløb fra Langholt Mose skikkelse er registreret ved Miljøcenter Nordjyllands opmåling i januar 2001.

10 4. Bygværker Broer og overkørsler Ved Afløb fra Langholt Mose findes følgende broer og overkørsler m.v.: Station m Beskrivelse Dimension for vandslug cm Ejerforhold Opmålt bundkote m Bemærkning Rørbro Ø 70 V. Aslund 7,15 7,02 Rørbro Ø 60 V. Aslund 7,06 7,11 Rørbro Ø 50 V. Aslund 7,12 7,09 Rørbro Ø 70 V. Aslund 6,81 6,81 Rørbro Ø 100 V. Aslund 6,82 6, Rørbro Ø 95 Hals 6,61 Aslundvej 2032 Kommune Tabel 3 Registrerede rørbroer i Afløb fra Langholt Mose.

11 5. ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER 5.1 Særlige administrative bestemmelser Afløb fra Langholt Mose administreres af Hals Kommune. Vandløbet er delvis grænsevandløb mellem Hals og Aalborg kommuner og med hensyn til vedligeholdelsesudgiften for de åbne vandløbsstrækninger er aftalt fordeling efter bredlængder 5.2 Generelle administrative bestemmelser 1. Vandløbet administreres af Hals Kommunes Kommunalbestyrelse, som vandløbsmyndighed. 2. Vandløb med bygværker m.v. skal vedligeholdes som fastsat i særbestemmelserne for det enkelte vandløb således, at den for vandløbet fastsatte skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. 3. Vandløbets vedligeholdelse - men ikke hel eller delvis fornyelse af rørlagte strækninger - påhviler vandløbsmyndigheden. 4. Bygværker, såsom styrt, stryg, sandfang og skråningssikringer m.v., der er udført af hensyn til vandløbet, vedligeholdes som dele af vandløbet. Vedligeholdelsen af øvrige bygværker - broer, stemmeværker, overkørsler, stensætninger, støttemure, private diger og vandingsanlæg m.v. - påhviler de respektive ejere eller brugere. Ejerne eller brugerne har pligt til at optage slam, grene og grøde m.v., der har samlet sig ved bygværker, jf. Vandløbslovens 27, stk. 4. Bygværker, der ikke vedligeholdes forsvarligt, kan fjernes eller istandsættes på vandløbsmyndighedens foranstaltning og på ejerens bekostning. 5. Beplantningen langs vandløbet, skal bevares af hensyn til dens grødebegrænsende virkning. Bestemmelserne omfatter beplantning på 2,0 m brede bræmmer langs vandløbets øverste kant. Ændringer af beplantningen langs vandløbet kræver vandløbsmyndighedens tilladelse. Såfremt dele af beplantningen er til hinder for nødvendig maskinel vedligeholdelse af vandløbet, kan vandløbsmyndigheden foretage en nødvendig udtynding.

12 6. Vandløbsmyndigheden kan foretage beplantning langs vandløbet samt foretage miljøforbedrende foranstaltninger, så som - placere større sten i vandløbet - etablere strømkoncentratorer - etablere gydebanker - fjerne mindre spærringer for fri faunapassage Vandløbsmyndigheden kan i tilfælde af sandvandringer i et vandløb søge at løse problemerne ved etablering af sandfang. Det skal bemærkes, at enhver, der lider tab ved gennemførelse af en miljøforbedrende foranstaltning, har ret til erstatning.

13 6 SEJLADS Vandløbets dimensioner muliggør ikke sejlads jf. Vandløbslovens 4.

14 7 BREDEJERFORHOLD 1. Dyrkning, jordbehandling, terrænændringer eller opførelse af bygværker må i landzone ikke foretages på 2,0 m brede bræmmer langs vandløbets øverste kant. 2. De til vandløbet grænsende ejendommes ejere og brugere er i øvrigt pligtige at tåle de fornødne vedligeholdelsesarbejders udførelse, herunder transport af materialer og maskiner og disses arbejde langs vandløbets bredder. Det bemærkes, at arbejdsbæltet normalt ikke bliver over 8 m bredt. Det bestemmes, at bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger og lignende anlæg af blivende art ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse må anbringes øverste vandløbskant nærmere end 8 m og for rørlagte strækninger ikke nærmere end 2 m fra ledningens midte. 3. De til vandløbet grænsende arealer må ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse benyttes til løsdrift, med mindre der opsættes og vedligeholdes et forsvarligt hegn langs med og mindst 2 m fra øverste vandløbskant. Sådanne hegn er ejerne pligtige at fjerne inden 2 uger efter tilsynets meddelelse, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejdet. Vandløbsmyndigheden kan dog - uden varsel - på egen bekostning foretage midlertidig flytning af hegn. 4. I henhold til vandløbslovens 6 må ingen bortlede vandet fra vandløbet eller foranledige, at vandstanden i vandløbet forandres, eller at vandets frie løb hindres. Regulering, herunder rørlægning af vandløbet og etablering af broer og overkørsler, må kun finde sted efter vandløbsmyndighedens bestemmelse. I det hele taget må ingen uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden foretage foranstaltninger ved vandløbet med anlæg, hvorved tilstanden ved disse kommer i strid med bestemmelserne i dette regulativ eller vandløbsloven. 5. Vandløbet må ikke tilføres faste stoffer, såsom haveaffald, spildevand eller andre væsker, der foranlediger aflejringer i vandløbet eller forurener dets vand, jf. Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Ved etablering af drænudløb, skal der foretages foranstaltninger til sikring mod tilførsel af sand m.m. til vandløbet. 6. De tilgrænsende lodsejere kan uden tilladelse oppumpe vand fra vandløbet til kreaturvanding med mulepumpe eller evt. vindpumpe. Vandløbsmyndigheden kan meddele tilladelse til indretning af egentlige vandingssteder, der da skal udgraves uden for vandløbets profil og indhegnes således, at kreaturer ikke kan træde ud i vandløbet, samt sikres således, at udtrædning af jord i strømløbet ikke finder sted. Anden vandindtagning må ikke finde sted uden tilladelse, jf. vandforsyningslovens bestemmelser.

15 7. Nye tilløb og tilløb, der reguleres, skal så vidt muligt forsynes med en overkørsel med 4 m ovenbredde ved udløbet til brug for transport af materiel, der anvendes ved vandløbets vedligeholdelse. 8. Den ved vandløbet værende afmærkning med stationeringspæle, spunsvægge, bundpæle og vandstandsskalaer må ikke beskadiges eller fjernes. Sker dette, er den ansvarlige for beskadigelsen eller fjernelsen, pligtig at bekoste retableringen. 9. Beskadiges vandløb, diger, faskiner, bygværker eller andre anlæg ved vandløbet, eller foretages der foranstaltninger i strid med vandløbsloven eller bestemmelserne i dette regulativ, kan vandløbsmyndigheden meddele påbud om genoprettelse af den tidligere tilstand. Er et påbud ikke efterkommet inden udløbet af den fastsatte frist, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne på den forpligtedes regning, jf. Vandløbslovens 54. Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning, jf. Vandløbslovens Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger. Udførelse af andre rørledninger og lægning af kabler, rørledninger og lignende under vandløbet, må kun ske efter forud indhentet tilladelse fra vandløbsmyndigheden. 11. Overtrædelse af bestemmelserne i regulativet straffes med bøde, jf. vandløbslovens 85.

16 8. VEDLIGEHOLDELSESBESTEMMELSER 8.1 Bestemmelser om vedligeholdelsen Afløb fra Langholt Mose er ifølge Nordjyllands Amtsråds Regionplan 2005 målsat til at være egnet som karpefiskevand, et B3 vandløb. Vandløb med høj målsætning A og B målsatte vandløb skal vedligeholdes miljøvenligt i henhold til regionplanen. Kommunalbestyrelsen har med udgangspunkt i nærværende regulativs redegørelse (bilag 1) besluttet, at vedligeholdelsen af vandløbet skal udføres således, at vandløbenes fysiske tilstand er i overensstemmelse med de krav, den målsatte anvendelse stiller hertil. Kommunalbestyrelsen har i konsekvens heraf besluttet følgende vedligeholdelsesprincipper: Vedligeholdelsen af vandløbsstrækningen sker på grundlag af krav til en fastlagt geometrisk skikkelse. Vandløbets dimensioner fremgår af tabel 1 i afsnit 3.2. Kravet til vandløbets geometriske skikkelse anses for at være overholdt, hvis den faktiske vandføringsevne ikke er ringere end den vandføringsevne, som de fastlagte dimensioner tilsikrer. Vandløbsmyndigheden kontrollerer og vurderer vandløbets dimensioner en gang årligt. Oprensning m.v. iværksættes, når kontrollen viser, at dimensionskravene er overskredet væsentligt, svarende til en forringelse af vandføringsevnen på 10 cm. Dette svarer i praksis til en hævning af bunden på 10 cm. Oprensning udføres om nødvendigt i perioden 1. september til 15. december, for at genskabe en vandføringsevne svarende til den fastlagte geometriske skikkelse. Vandløbsbunden må oprenses indtil 10 cm under regulativmæssig bundkote med samtidig indsnævring af bundbredden. Vedligeholdelsen skal i givet fald understøtte det aktuelle forløb af vandløbets strømrende samt mest muligt tilstræbe et naturligt vandløbsprofil. Oprensning af grus og sten skal søges undgået. Huller i vandløbsbunden må ikke jævnes eller på anden måde fyldes op. Overhængende brinker skal søges bevaret. Grødeskæringsbehovet vurderes 2 gange årligt. Ved grødevækst i strømrenden iværksættes efterfølgende grødeskæring: 1. gang i juni-juli 2. gang i august-oktober I afsnit 3.2 i tabel 1 er der angivet, hvor bredt strømrenden skal skæres. Grødeskæring foretages efter de under "Generelle bestemmelser" anførte principper.

17 8.2 Generelle bestemmelser 1. Vandløbet foranstaltes vedligeholdt af vandløbsmyndigheden, der afgør om vedligeholdelsen skal udføres i entreprise eller ved egen foranstaltning. 2. Vandløbet er målsat i Nordjyllands Amts Regionplan 2005, hvori recipientkvalitetsplanen er indarbejdet. Målsætningen for hvert enkelt vandløb fremgår af særbestemmelserne i Kapitel Vandløbsmyndigheden har - med udgangspunkt i nærværende regulativs redegørelse - besluttet, at vedligeholdelsen af de enkelte vandløbsstrækninger skal udføres således, at vandløbets fysiske tilstand er i overensstemmelse med de krav, recipientkvalitetsmålsætningen stiller hertil. Vandløbsmyndigheden finder, at såvel de miljømæssige krav til vandløbets fysiske tilstand som kravene til sikring af en rimelig vandføringsevne - der normalt ikke vil være ringere end tidligere - kan opfyldes ved de i det følgende anførte vedligeholdelsesprincipper. 4. Vedligeholdelsens omfang vurderes af vandløbsmyndigheden ud fra en afvejning af miljøinteresser og afvandingsinteresser. 5. Vandløbsmyndigheden afgør om vedligeholdelsesarbejder skal udføres manuelt eller maskinelt. 6. Vandløbsmyndigheden kan vælge at udføre vedligeholdelsesarbejderne etapevis på mindre delstrækninger med en tidsmæssig forskydning. 7. Vedligeholdelse af rørlagte vandløbsstrækninger udføres kun efter forudgående anmodning fra en eller flere lodsejere, og kun når vandløbsmyndigheden finder det påkrævet. 8. Igennem søer omfatter vedligeholdelsen kun en strømrende. 9. De åbne vandløbsstrækninger gennemgås årligt. Alle for vandløbet fremmede emner, såsom plastic, sække, flasker og lignende, opsamles fra vandløbet og oplægges på vandløbskanten, hvorfra de fjernes af lodsejeren/brugeren. 10. Afbrækkede grene, væltede træer og udskredne brinker, som skønnes at være til gene for vandets frie løb, skal fjernes, dersom det er af afgørende betydning for sikringen af vandføringsevnen. 11. Ved gennemførelsen af vedligeholdelsesarbejdet skal ulemper, som ejere og brugere skal tåle, søges fordelt på begge bredder af vandløbet. 12. Ensidig oplægning af fyld m.v. kan dog forekomme, hvor beplantning m.v. forekommer på modstående bred, eller hvis terrænforhold eller andet gør det påkrævet.

18 13. Det fra evt. oprensning hidrørende fyld, m.v., der fremkommer ved vandløbets regulativmæssige vedligeholdelse, er ejerne eller brugerne af de tilstødende jorder pligtige at fjerne eller sprede hvert år inden 1. maj. Udspredning skal ske i en afstand af mindst 2 m fra vandløbskanten og i et højst 15 cm tykt lag. 14. Det påhviler den enkelte ejer eller bruger selv at undersøge, om der er oplagt fyld, som skal fjernes eller spredes. Undlader en ejer eller bruger at fjerne eller sprede fylden, kan vandløbsmyndigheden med 2 ugers skriftlig varsel til ejeren eller brugeren lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning. 15. Hvis der indtræder fare for betydelige skader som følge af unormale aflejringer eller grødevækst i vandløbet, kan vandløbsmyndigheden iværksætte ekstraordinær vedligeholdelse. Det forudsætter dog normalt, at lodsejere fremsætter ønsker herom, og at det vurderes at have betydning for en væsentlig del af de berørte arealer. 16. Grødeskæring. Grødeskæring iværksættes i perioden 1/6 til 31/10, efter vandløbsmyndighedens vurdering af behovet. Vandløbets grøde fjernes som hovedregel aldrig fuldstændigt, idet der efterlades grødebræmmer langs siderne af vandløbet, således at der dannes en strømrende, der skiftevis skal ligge i vandløbets venstre og højre side med en ½ bølgelængde på 5-7 gange vandløbsbredden jf. Figur 3. Strømrenden kan normalt genfindes som den dybe del af vandløbets tværprofil, der slynger sig fra side til side ned gennem vandløbet. Figur 3 Hvor bredden på illustrationen er den anførte vedligeholdelsesbredde. Strømrenden skæres i den bredde, der er angivet i afsnit 3.2 i tabel 1 under vedligeholdelsesbredde. Kraftig vegetation af Tagrør, Pindsvineknop eller Dunhammer kan dog skæres i fuld bundbredde. Grødeskæringen udføres så vidt muligt manuelt med le eller med motoriserede håndredskaber, men kan af sikkerhedsmæssige eller praktiske årsager undtagelsesvis udføres med maskine.

19 Den grøde, der skæres, skal så vidt muligt skæres i bund. Den afskårne grøde opsamles og lægges op på vandløbets banketter. 17. Bredvegetation Bredvegetationen på sideskråninger og banketter skæres normalt ikke med mindre vandløbsmyndigheden skønner, at det er nødvendigt af hensyn til brinkens stabilitet. I den forbindelse tilstræbes det især at afskære dominerende vegetation på sideskråningerne af Bjørneklo, Rød Hestehov eller Stor Nælde (Brændenælde).

20 9. TILSYN 1. Tilsynet med vandløbet udføres af vandløbsmyndigheden. 2. Kommunen afholder på begæring offentligt syn over vandløbet. Syn holdes i oktober - november måned efter udførelse af vedligeholdelsesarbejder. Dette syn kan udøves sammen med synsmænd, udmeldt af vandløbsmyndigheden. 3. Tilsynet tilrettelægges således, at lodsejerne og andre med interesse i vandløbet har mulighed for at deltage. Lodsejere og andre med interesse i vandløbet, der ønsker at deltage i synet, kan træffe aftale herom med vandløbsmyndigheden.

21 10. REVISION Dette regulativ skal senest optages til revision i år Endvidere kan regulativets bestemmelser om vedligeholdelse - som andre bestemmelser i øvrigt - tages op til revision inden den generelle revision i år 2016.

22 11. REGULATIVETS IKRAFTTRÆDEN Regulativet har været bekendtgjort offentligt og fremlagt til gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive evt. indsigelser og ændringsforslag inden den Regulativet er herefter endelig vedtaget af kommunalbestyrelsen for Hals Kommune på mødet den Regulativet træder i kraft fra datoen for dets endelige vedtagelse. Hals Kommune, den Bent Sørensen / Erik Schmidt Borgmester Kommunaldirektør Regulativet er for så vidt angår grænsevandløbet Afløbet fra Langholt Mose godkendt af vandløbsmyndigheden for Aalborg Kommune. Aalborg, den

23 REDEGØRELSE September 2006

24 Indholdsfortegnelse Side 1... Baggrunden for regulativet Det planmæssige grundlag Vandløbenes kvalitet Vandindvinding Naturbeskyttelse Jordbrugsinteresser Retslige bindinger Konsekvenser Opmåling Vedligeholdelsesmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser 11

25 1. Baggrunden for regulativet Den nuværende vandløbslov fra 1982 indeholder i forhold til den tidligere lovgivning om vandløb væsentligt ændrede bestemmelser om blandt andet vedligeholdelsen, idet der fremover skal tages hensyn til de miljømæssige interesser i vandløbene. Dette fremgår af lovens 1, hvor det anføres, at det med loven "skal tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand". Endvidere fremgår det, at "fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning". Dette betyder, at reglerne om vandløbets fremtidige anvendelse skal fastsættes ud fra en konkret afvejning af alle de interesser, der er knyttet til vandløbet: afvanding, miljø, fiskeri, jagt, sejlads osv. - og gerne således, at alle interesser i størst muligt omfang tilgodeses. Grundlaget for denne afvejning og hermed for regulativet findes bl.a. i Regionplan 2005 udarbejdet af Nordjyllands Amt. Regionplanen er amtsrådets overordnede plan, som angiver retningslinier for udviklingen i amtet. De forskellige forhold, der har særlig betydning for vandløbene, er uddybet i regionplanens afsnit om vandmiljøet og om arealressourcen. Det gælder retningslinierne for planlægning af -Vandområdernes kvalitet -Grundvandet -Naturbeskyttelse -Jordbrugsinteresser Denne planlægning danner sammen med vandløbsloven og Miljøstyrelsens cirkulære af baggrund for de forhold, der skal tilgodeses i regulativet.

26 2. Det planmæssige grundlag 2.1 Vandløbenes kvalitet Nordjyllands Amtsråd fastlægger målsætninger for miljøkvaliteten i vandløbene. Dette er beskrevet i en såkaldt recipientkvalitetsplan, der med tilhørende oversigtskort indgår i regionplanen for Nordjyllands Amt. Recipientkvalitetsplanen indeholder målsætninger for anvendelsen af vandløb. Det betyder samtidig, at der er stillet krav til såvel vandkvaliteten som til vandløbenes fysiske kvalitet. Høj målsætning Lav målsætning A B1 B1 Målsætning Fiskevand Kvalitet Ørreder pr. 100 m 2 Særligt interesseområde Gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk B2 Opvækst og opholdsvand for laksefisk B3 Afhængi g af øvrig målsætning I I-II, II I-II II I-II II II II-III D B4 Vandløb med I-II, varieret dyre- II og planteliv C Vandafledning Æstetisk tilfredsstillende Spildevandsafledning Æstetisk tilfredsstillende F Okkerbelastet Æstetisk tilfredsstillende Afhængig af øvrig målsætning yngel yngel store Vedligeholdelse Afhængig af øvrig målsætning Miljøvenlig Yngelopvæskt vand for laksefisk Miljøvenlig Miljøvenlig Karpefiskevand Miljøvenlig Miljøvenlig Ny rørlægning Tillades ikke Tillades normalt ikke Tillades normalt ikke Tillades normalt ikke Tillades normalt ikke Tillades normalt ikke Vandind vinding 5-10 % 5-10% 10-15% 25% 5-10% Figur 1. Sammenhæng mellem recipientkvalitetsplanens målsætning og vandkvalitetskrav. Vandløbet i nærværende regulativ er fiskevandsmålsatte, det betyder at der er er krav til tætheden af ørredbestanden, og krav til forureningsgraden. Forureningsgraden bliver vurderet udfra Saprobiesystemet. Forureningsgrad I er

27 den næsten uforurenet tilstand, forureningsgrad II er den svagt forurenet tilstand, og forureningsgrad III svarer til stærk forurening. Ifølge regionplanen skal alle fiskevandsmålsatte vandløb have en forureningsgrad mellem I til II-III. Afløb fra Langholt Mose er målsat til at være egnede som karpefiskevand, B3- vandløb. Det vil sige, at der er ikke noget krav til tætheden af ørredbestanden. Kravet til vandkvaliteten er, at forureningsgraden er II-III, det betyder, at vandet i disse vandløb skal være så rent, at der kan leve fisk, og at der skal være tilstrækkeligt med skjul til fiskene. Desuden er der krav til miljøvenlig vedligeholdelse af vandløbene. I perioden har der været gennemført forureningsundersøgelser i de forskellige amtsvandløb og kommunevandløb for at følge udviklingen i forureningstilstanden. Forureningsundersøgelserne er foretaget stationvis i vandløbene. I Afløb fra Langholt Mose har kravet til forureningsgraden været opfyldt mindst 1 gang i perioden Vandindvinding Indvinding af grundvand eller overfladevand kan påvirke vandføringen i vandløbene og dermed vandløbskvaliteten. Indvinding af vand til vandforsyningsformål, herunder specielt til markvanding, indebærer formindsket vandføring og vandstand, som kan medføre skader på dyre- og plantelivet. På baggrund heraf er der i amtets kvalitetsplan for vandløb opstillet krav til den størst tilrådelige påvirkning af vandløbenes aktuelle medianminimumsvandføring ved det aktuelle indvindingssted. For Afløb fra Langholt Mose gælder, at den størst tilrådelige påvirkning må maksimalt udgøre 25% af vandløbenes aktuelle medianminimumsvandføring. 2.3 Naturbeskyttelse For at kunne bevare det nordjyske landskab og natur i form af et alsidigt dyre- og planteliv er der i regionplanens afsnit om naturbeskyttelse udpeget områder, som kræver særlig beskyttelse. Inden for naturområderne skal andre interesser tilgodeses, men hovedhensynet er naturinteresserne, som især knytter sig til: Kildeområder, vandløb, vådområder, enge, overdrev og heder. Kulturhistoriske lokaliteter heraf nogle national og international klasse. Sikring af friluftslivets aktivitetsmuligheder. Den øvre del af Afløbet fra Langholt Mose gennemløber et naturområde.

28 2.4 Jordbrugsinteresser Regionplanen søger gennem sit afsnit om jordbrugsplanlægning af værne om de gode dyrkningsjorde ud fra den betragtning, at det er en begrænset ressource. Indenfor jordbrugsområderne skal andre interesser tilgodeses, men hovedhensynet er jordens dyrkningsmuligheder, landbrugets investeringer i produktionsapperatet og mulighederne for en rationel landbrugsdrift. Afløb fra Langholt Mose er beliggende i et jordbrugsområde. 2.5 Retslige bindinger Afløbet fra Langholt mose Figur 2 Udpegning af beskyttet naturvandløb og okkerpotentielle områder for Afløbet fra Langholt Mose i henhold Nordjyllands Amt Regionplan Figur 3 Udpegning af vandløb som er omfattet af 2m bræmme-

29 bestemmelserne og udpegning af beskyttet naturområder for Afløbet fra Langholt Mose. 2m bræmmer Afløb fra Langholt Mose er omfattet af 2 m bræmmebestemmelserne (figur 3). Beskyttelsen er en forbudsbestemmelse i Vandløbsloven mod jordbehandling (dyrkning) gældende for en bræmme på 2 m regnet fra vandløbsbreddens øverste kant, hvor denne flugter med marken, langs naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer. Forbudet gælder også for jordbehandling, der ikke foretages i forbindelse med dyrkning. Figur 4 Beregning af 2 m bræmmen. Det er heller ikke tilladt at opstille nye hegn langs vandløb indenfor 2 m- bræmmen. Bræmmen på 2 m langs vandløb beregnes fra vandløbets øverste kant. Den øverste kant er overgangen fra det skrånede terræn mod vandløbet til det flade terræn, der normalt kan jordbehandles, se Figur 4. Bræmmerne er udlagt for at beskytte vandløbsbrinkerne, men de har også betydning for beskyttelsen af vandløb og søer for udvaskning og udskylning fra de nærmeste arealer. Kommunen administrerer bestemmelsen langs kommunevandløb og langs private vandløb. For nærmere oplysninger om 2 m-bræmmerne henvises til Vejledning om bræmmer langs vandløb og søer, fra Skov- og Naturstyrelsen, januar 2002.

30 Beskyttet natur Naturbeskyttelseslovens 3 omfatter naturtyperne Heder, Overdrev, Strandenge og strandsumpe, Moser, Ferske enge, Søer og Vandløb. Beskyttet er søer over 100 m² og andre naturtyper over 2500 m². Sammenhængende områder, bestående af flere af disse naturtyper er beskyttet hvis det samlede areal er mindst 2500 m². Moser, sumpe og lignende er beskyttet uanset størrelse, hvis de ligger i tilknytning til en beskyttet sø eller et beskyttet vandløb. Ca km offentlig og private vandløb er ved udpegning bekendtgjort i statstidende i 1984 omfattet af beskyttelsen. Disse vandløb er vist på kortet. Naturbeskyttelsens betydning for lodsejeren. På beskyttet natur kan lodsejerne forsat lovligt benytte sin jord som hidtil (driftsform før 1992), men intensivering og nye tiltag må ikke finde sted. For eksempel må enge og overdrev, der har været omlagt eller gødsket, forsat omlægges og gødskes i det omfang, det tidligere er sket. Drænrør og drængrøfter kan vedligeholdes som hidtil. Private vandløb og grøfter kan forsat vedligeholdes efter gældende regler. Følgende indgreb må eksempelvis ikke foretages: omlægning - tilplantning - opfyldning - ændring af dræningsforhold - nydræning og omdræning i større dybde - etablering af andeopdræt og lignende - udsætning af fisk - gravning af vandhuller - opstemning i vandløb - forøget gødskning - forøget sprøjtning. Amtet kan i særlige tilfælde efter ansøgning give dispensation til, at der foretages ændringer i den beskyttede natur. Vær opmærksom på. at selvom et beskyttet areal er pålagt fredskovs- eller landbrugspligt må det ikke tilplantes eller opdyrkes uden dispensation. Vandløbene i nærværende regulativ er alle udpeget som 3 vandløb. Den øverste del af Afløbet fra Langholt mose er udpeget som moseområde, området nedstrøms moseområdet er udpeget som kultureng (figur 2). Okkerpotentielle områder Okkerpotentielle områder er lavtliggende steder, hvor der kan være specielt høje koncentrationer af jernforbindelser i undergrunden. Jernforbindelserne kan omdannes til okker, der kan udvaskes til vandløb og søer, hvor okkeren er skadelig for dyre- og plantelivet.

31 Udpegningen er sket i henhold til okkerloven fra De okkerpotentielle områder er opdelt i 4 klasser - afhængige af hvor svovlsure jordene er. Bestemmelsen har til formål at forebygge og bekæmpe gener fra okker i vandløb, søer og havet. Udpegningens betydning for lodsejeren. Hvis et areal ligger i et okkerpotentielt område betegnet som klasse I, II eller III, betyder det, at der ikke må udgrøftes eller drænes, før der foreligger en tilladelse fra Hals Kommune. Ved udgrøftning og dræning forstås enhver aktivitet, herunder ændring, vedligeholdelse, spuling samt rensning og reparation, hvorved grundvandsstanden sænkes. Afløbet fra Langholt mose ligger i et okkerpotentielt område.

32 3. Konsekvenser 3.1 Opmåling Vandløbene er opmålt af Miljøcenter Nordjylland i januar 2001 med tværprofiler for hver min. 175 m samt med tværprofiler af broindløb, broudløb og andre væsentlige bygværker. Udover tværprofiler er i en række mellempunkter opmålt vandspejl, dybeste punkt og terræn samt synlige tilløb. Kun de åbne strækninger af vandløbssystemerne er opmålt. For de rørlagte strækninger henvises til opmålingen fra det tidligere regulativer. Alle opmålte koter er angivet i meter over Dansk Normal Nul, hvilket svarer til højde over havet. 3.2Vedligeholdelsesmæssige konsekvenser Ved fastlæggelsen af kravene til den fremtidige vedligeholdelse er der foretaget en samlet afvejning af opmålingsresultaterne, de hidtidige bestemmelser, målsætninger ifølge recipientkvalitetsplanen og Hals Kommunes vedligeholdelseserfaringer fra de senere år. Formålet med denne afvejning har været at sikre en uændret vandføringsevne i vandløbene samtidig med at vandløbene får bedre muligheder for at udvikle mere varierede fysisk forhold til gavn for vandløbsmiljøet. Disse afvejninger er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens cirkulære af 20. juli 1984, hvoraf det fremgår, at de nye regulativer bør tage udgangspunkt i vandløbets faktiske tilstand. For begge to vedligeholdelsestyper er der fastlagt bestemmelser om grødeskæring efter miljøvenlige principper. I særbestemmelserne for de enkelte vandløb er angivet breddemål for strømrenden efter grødeskæring. Ved fastlæggelse af strømrendebredden er der taget udgangspunkt enten i den hidtidige bundbredde eller i de faktiske dimensioner. På dette grundlag er der fastlagt følgende krav til den fremtidige vedligeholdelse: Afløb fra Langholt mose Afløb fra Langholt mose har hidtil været vedligeholdt efter veldefinerede krav til geometrisk skikkelse. Afløb fra Langholt mose har dårlige faldforhold 0,48. Af hensyn til afvandingsinteresserne er det derfor besluttet, at Afløb fra Langholt mose fortsat skal vedligeholdes efter krav til geometrisk skikkelse. For vandløbet gælder at vandløbsbunden generelt ligger cirka cm under den gældende regulativbundkote, og bundbredden er breddere end regulativet foreskriver.

33 3.3 Miljømæssige konsekvenser I henhold til Regionplanen gælder det for vandløbet i nærværende regulativ at det skal vedligeholdes miljøvenligt. Med miljøvenlig vedligeholdelse er der skabt mulighed for en forbedring af de fysiske forhold i vandløbene og dermed for faunaens livsbetingelser. Vandløbet bliver ikke længere fastlåst i en bestemt skikkelse, men kan ved naturlige processer udvikle en større variation og en mere formstabil morfologi. Ved oprensning og grødeskæring i en slynget strømrende vil dannelsen af et dobbeltprofil fremmes. Vandføringen vil i store dele af året væsentligst foregå i det nedre profil, hvor de øgede vandhastigheder kan friskylle bunden for fine sedimenter, og hvor der vil være mulighed for dannelse af et regelmæssigt skifte mellem hølle og stryg. Den efterladte grøde udenfor strømrenden er i sig selv gavnlig for faunaens livsmuligheder, og kan desuden opfange en del finkornet sediment og øge den næringsomsætning, der er knyttet til vandløbsplanterne og de mikroorganismer, der lever på planternes blade og stængler. Regulativets bestemmelser om en dyrkningsfri bræmme på mindst 2 meter og de begrænsede krav til kantslåning vil nedbringe sediment- og næringsstoftilførslen til vandløbet, og planternes skyggegivende effekt vil desuden beskytte mod høje vandtemperaturer i sommermånederne, til gavn for vandløbsfaunaen. Som helhed vil de nye vedligeholdelsesbestemmelser medvirke til, at vandløbets fysiske tilstand er i overensstemmelse med dets målsætning.

34 Kommunegrænse Stribenvej Aslundvej Kommunegrænse Afløb fra Langholt Mose Hals Kommune Teknisk Forvaltning Borgergade Gandrup Telefon Fax Emne: Afløb fra Langholt Mose Mål 1:20000 ID: nibli