Teknik & Miljø Natur & Vandmiljø. Lars-Erik Vellemberg Lorentzen Mandø Kirkevej Ribe

Transkript

1 Lars-Erik Vellemberg Lorentzen Mandø Kirkevej Ribe Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato Sagsbehandler Mikkel Dalsgård Frederiksen Telefon direkte mifre@esbjergkommune.dk Sagsid 15/18421 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø Du har søgt om dispensation til at oprense en ca m 2 stor sø på din ejendom matr.nr. 104n Mandø By, Mandø. Søen og den omkringliggende eng er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og projektområdet er beliggende i de internationale fugle- og naturbeskyttelsesområder F52 Mandø og H78 Vadehavet. Kommunens afgørelse Esbjerg Kommune giver hermed dispensation til at oprense en sø med et areal på op til m 2. Placeringen fremgår af vedlagte kortbilag. Dispensationen er givet på følgende vilkår: a. Vedrørende anlæg og udformning af søen 1. Oprensningen skal ske i vinterhalvåret fra 1. september til 15. marts. Telefon

2 2. Søens bund og bredder skal være jævnt skrånende. Hældningen må ikke være stejlere end 1:5. 3. Det opgravede materiale skal fjernes fra det beskyttede naturområde. (Se vedlagte kort over beskyttet natur nær søen) 4. Der må ikke laves forbindelse mellem sø og vandløb, heller ikke via dræn. 5. En eventuel midlertidig deponering ved søen med henblik på afdrypning af materialet må ikke finde sted, med mindre det udtrykkelig er aftalt med Esbjerg Kommune. 6. Anlægsarbejdet skal ske på en sådan måde, at varige spor i den omkringliggende eng undgås. Det kan f.eks. ske ved brug af madrasser, køreplader eller anvendelse af maskiner med lavt marktryk. 7. Der må ikke foretages nogen form for terrænændringer uden for det tilladte udgravningsareal. b. Vedrørende anvendelse af søen 8. Der må ikke udlægges foder i eller ved søen eller i området. Søen må heller ikke kalkes eller lignende. 9. Der må ikke udsættes fisk, ænder eller krebs. 10. Der må heller ikke opstilles andehuse, fasangårde eller nogen form for hegn bortset fra kreaturhegn. 11. Søen må ikke anvendes til put-and-take fiskeri, dvs. udsætning af fisk og salg af fiskekort. Disse vilkår er stillet for at sikre, at søen kan tage sig godt ud i landskabet og blive et godt levested for planter og dyr, samt for at sikre naturværdierne i området. Gode råd om anlæg af søer findes i den vedlagte pjece. Når søen er oprenset, bedes du meddele det til kommunens Natur & Vandmiljøkontor. Begrundelse Esbjerg Kommune har truffet afgørelsen på baggrund af følgende oplysninger og vurdering: Esbjerg kommune modtog d. 31. august en anonym anmeldelse om oprensning af en beskyttet sø på matr. nr. 104n, Mandø By, Mandø. Anmelder oplyste at der foregik oprensning af en beskyttet sø, samt at det opgravede materiale blev deponeret på den omkringliggende eng

3 Kommunen besigtigede arealet sammen med dig den 4. september 2015, sammen med forpagteren af arealet, Gregers Jørgensen, som havde foretaget omtalte indgreb. Formålet med besigtigelsen var at vurdere floraen og naturtilstanden på de arealer, som vil blive berørt af oprensningen, samt omfanget af det foretagne indgreb. Figur 1 - Billede fra besigtigelse d. 4. september 2015 Søen fremstod med en stedvist meget tæt vegetation af tagrør. Store dele af søens vandspejl var således helt dækket af rørskov. Du oplyste under besigtigelsen at du havde igangsat oprensningen for at forbedre søen som levested for bla. fugle. Derfor havde du foretaget en opgravning af tagrørsvegetationen langs søbredden. Det opgravede materiale fra søen bestod primært af jord og rødder og var blevet placeret direkte på søens bredder. Breddernes oprindelige hældning var i forbindelse med afgravningen gjort markant stejlere. Du har efterfølgende indsendt en ansøgning om dispensation til oprensning af søen. Arealet er beskyttet natur, omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er forbud mod at foretage ændringer i tilstanden af beskyttede naturarealer

4 Kommunen kan dog i særlige tilfælde give dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Der er i afgørelsen lagt vægt på at oprensning af søen vil være til fordel for fugleliget på de omkringliggende arealer, samt en forbedring af søen som levested for bla. padder. For at søen kan tilbyde dyrelivet i området de bedst mulige betingelser, er det dog vigtigt at bredderne ikke er for stejle. Stejle bredder vil i den forbindelse være vanskeligt tilgængelig for fugle som søger føde i vandkanten. Desuden vil flade bredder give en bedre opvarmning af vandet i foråret, hvilket vil bidrage positiv til søens bestand af padder og insekter. Det er ligeledes vigtigt at det opgravede materiale fjernes fra arealet, da udplanering på de omkringliggende enge kan få negative konsekvenser for områdets egnethed som yngle- og rasteområde for bla. brushane og stor kobbersneppe. De negative konsekvenser vil i den forbindelse bestå i hævning og dermed større udtørring af terrænet i engene omkring søen. Både stor kobbersneppe og brushane er kendte ynglefugle i området. Der gøres opmærksom på, at søen og engen også fremover er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Fremtidige ændringer af søen og engens tilstand må derfor ikke foretages uden en ny dispensation. Det er altid lodsejerens ansvar, at der ikke sker indgreb i beskyttede områder. Esbjerg Kommune skønner, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves dog ikke. Vurdering vedr. Natura 2000 Søen og den omkringliggende eng er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og projektområdet er beliggende i de internationale fugle- og naturbeskyttelsesområder F52 Mandø og H78 Vadehavet. Derfor er der krav om at projektet vurderes i forhold til eventuelle beskyttelseshensyn eller målsætninger, som gør sig gældende inden for de berøre områder. Desuden skal projektet vurderes i forhold til evt. hensyn til arter på Habitatdirektivets Bilag IV. Naturtyper Der findes ingen kortlagte habitatnaturtyper inden eller i umiddelbar nærhed af projektområdet. Projektet vil således ikke berøre kortlagt habitatnatur, hverken direkte eller indirekte Fugle På udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet F52 Mandø findes følgende arter: Rørhøg Klyde Brushane Sandterne Fjordterne - 4 -

5 Havterne Mosehornugle Mørkbruget knortegås Engen omkring søen, er i dag kendt ynglested for brushane, som er på udpegningsgrundlaget for F52 Mandø. Desuden er rørhøg en kendt ynglefugl på Mandø. Oprensning af søen vurderes i den forbindelse at kunne bidrage positivt til brushanes udbredelse, i det projektet forventes til dels at forbedre artens mulighed for fødesøgning nær redepladserne. På grund af rørskovens begrænsede størrelse i søen, vurderes det at projektet ikke vil få negative konsekvenser for rørhøgens fødesøgnings- eller ynglemuligheder. Odder Esbjerg Kommune har kendskab til en enkelt observation af Odder på Mandø. Bestandens størrelse og udbredelse på øen er dog ukendt. Det vurderes dog at bestanden må være relativt lille, da odderen normalt har relativt store territorier. Odderen er ofte tilknyttet, vandløb, næringsrige søer og store rørskovsområder. Arten kendes både fra fersk og salt vand. Eventuelle reder placeres oftest i relativt uforstyrrede områder ved vandløb eller søer. Projektet vurderes dog ikke at kunne medføre reduktion af odderens muligheder for fødesøgning og der findes ingen egnede ynglepladser for odder i selve søen, da rørskovsarealet er relativt småt. Padder Inden for projektområdet kan forekomme arter som spidssnudet frø og strandtudse. Begge disse arter er omfattet af habitatdirektivets Bilag IV og beskyttet overalt hvor de forekommer. Strandtudsen er kendt fra Mandø og der er tidligere gennemført plejetiltag på øen, som havde til formål at forbedre forholdene for arten. Udbredelsen af spidssnudet frø på Mandø er ukendt, men det vurderes sandsynligt at arten forekommer på Mandø. Strandtudsen lever i tilknytning til vandhuller og ofte nær kysten. Arten foretrækker i den forbindelse vandhuller med jævne bredder uden markant fald. Desuden foretrækkes sandbredder og blottet jord, som opvarmes hurtigere i det tidlige forår. Det vurderes at oprensningen af søen og fjernelse af skyggende rørskov fra søens bredder vil medføre forbedrede leve- og ynglevilkår for strandtudse og spidssnudet frø. Samlet vurdering Samlet vurderes det at projektet ikke vil medføre væsentlig negative konsekvenser for naturtyper eller arter på udpegningsgrundlagene for fugleog naturbeskyttelsesområder F52 Mandø og H78 Vadehavet

6 Projektet vil i den forbindelse ikke forhindre indfrielsen af målsætningerne i handleplanerne for de nævnte beskyttelsesområder. Klagevejledning Afgørelsen kan, jf. naturbeskyttelseslovens 78 stk. 1, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, samt landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. En klage skal indgives via Klageportalen. På forsiden af er der et link til Klageportalen. Klageportalen ligger på og Man logger på eller ligesom man plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når man klager, skal man betale et gebyr på kr Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnte skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Esbjerg Kommune. Anmodningen sendes så vidt muligt elektronisk til miljo@esbjergkommune.dk eller pr. brev til Esbjerg Kommune, Natur og Vandmiljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Esbjerg Kommune videresender herefter din anmodning til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget senest den 9. november 2015, der er dagen for klagefristens udløb. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke

7 Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1. Dispensationens baggrund og gyldighed Dispensationen er givet efter 65, stk. 3, jf. 3 i Lov om Naturbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli Den er givet på baggrund af din ansøgning af 4. september Esbjerg Kommune modtog ansøgningen den 4. september Hvis der bliver klaget over afgørelsen, vil du omgående få besked herom, og Naturklagenævnets endelige afgørelse må så afventes. Hvis der ikke bliver klaget, må dispensationen udnyttes, når klagefristen er udløbet. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra i dag. Andre tilladelser Kommunens dispensation fra naturbeskyttelsesloven fritager dig ikke fra at skulle indhente tilladelse til forhold som reguleres af anden lovgivning. Hvis det i forbindelse med anlægsarbejdet bliver nødvendigt at udlede grundvand til vandløb, skal der forinden indhentes tilladelse hertil efter miljøbeskyttelsesloven. En eventuel ansøgning herom skal sendes til Esbjerg Kommune. Du skal være opmærksom på, at du ikke uden kommunens godkendelse må lave ændringer i grøfter, rørledninger eller dræn, som kan medføre opstuvning af vand uden for din ejendom. Det er endvidere ejers eget ansvar, at eventuelle braklægnings- eller MVJaftaler overholdes i forbindelse med projektet. Efter museumslovens 25 kan den, der udfører et jordarbejde forud for igangsætning af arbejdet anmode det lokale kulturhistoriske museum om en udtalelse om, hvorvidt arbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af fortidsminder. Efter lovens 27 skal jordarbejde standses, hvis der under arbejdet findes spor af fortidsminder, og fortidsmindet skal straks anmeldes til det lokale kulturhistoriske museum. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til undertegnede. Med Venlig hilsen Mikkel Frederiksen - Jordbrugsteknolog Bilag: Ovgersigtskort Beskyttet natur Kopi af dette brev er sendt til: Gregers Jørgensen, Nytoftevej 3, 6760 Ribe Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, (dn@dn.dk)

8 Danmarks Naturfredningsforening Esbjerg Lokalafdeling, Dansk Ornitologisk Forening Sydvestjylland, Vestervænget 20, 6710 Esbjerg V, Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Sydvestjyske Museer, Odins plads 1, 6760 Ribe, Landboretligt Udvalg att. Per Vinther Jensen, Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranumsvej 25, 6705 Esbjerg Ø, Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV, Friluftsrådet Sydvestjylland, Houstrupvej 34, 6830 Nørre Nebel, Dansk Botanisk Forening, v/rasmus Fuglsang Frederiksen Naturstyrelsen Ribe Arealforvaltning, Skovridervej 3, Arnum, 6510 Gram, Nationalpark Vadehavet, Sekretariatet, Havnebyvej 30, 6792 Rømø, - 8 -

9 - 9 -