Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til etablering af handicapvenlig sti på strandeng og på overdrev

Transkript

1 Fanø Kommune Skolevej Fanø Att.: Jacob Bay Sendt som mail: Torvegade Esbjerg Dato 30. april 2015 Sagsbehandler Mikkel Dalsgård Frederiksen Telefon direkte Sags id 15/5770 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til etablering af handicapvenlig sti på strandeng og på overdrev I har søgt om dispensation til etablering af en handicapvenlig sti, bestående af stålriste på matr.nr. 308a, Sønderho By, Sønderho. Stien placeres på en beskyttet strandeng og er beliggende på Fanøs Vestlige strand. Desuden ansøges der om efterfølgende dispensation til udlægning af muslingeskaller på stien i forlængelse af stien af stålriste på et beskyttet overdrev. Figur 1 - Placering af stien Telefon Telefax miljo@esbjergkommune.dk

2 Kommunens afgørelse Esbjerg Kommune giver hermed dispensation til at etablere stien på strandeng og overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Placeringen fremgår af vedlagte kortbilag. Dispensationen er givet på følgende vilkår: 1. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. 2. Anlægsarbejdet skal ske på en sådan måde, at varige spor i projektområdet undgås. Det kan f.eks. ske ved brug madrasser eller køreplader ved færdsel med maskiner på fugtig bund. 3. Der må ikke foretages nogen form for terrænændringer uden for det tilladte projektområde. 4. Eventuelle lavninger i det kørespor hvorpå stien etableres, må ikke påfyldes sand til en højere kote end 3,1 DVR Terrænet skal efter projektets afslutning fremstå jævnt og uden kunstige forhøjninger. 6. Evt. overskydende sand fra anlægsarbejdet fjernes fra det beskyttede område. 7. Hvis der findes vandfyldte lavninger i projektområdet, som huser strandtudser (Æg, haletudser eller voksne individer) må disse ikke opfyldes med sand, før strandtudserne har forladt dem. 8. Hvis stien nedlægges skal ristene fjernes fra det beskyttede naturområde. Når stien er anlagt, bedes du meddele det til Esbjerg Kommunes Natur- og Vandmiljøkontor. Begrundelse Esbjerg Kommune har truffet afgørelsen på baggrund af følgende oplysninger og vurdering: I oplyser i ansøgningen, at I ønsker at etablere en sti bestående af stålriste. Ristene udlægges på jordoverfladen og forankres i sandet med lange søm,som bankes ned i sandet. Ristene vil kunne fjernes og efterlader ingen synlige spor i landskabet. Samtidig vil ristene ikke bortskygge eksisterende eller kommende strandengsvegetation på stedet. Desuden vil de besøgendes færdsel i området koncentreres på stien. Dermed reduceres gæsternes slid på det omkringliggende område. Kørsel med biler langs det gamle kørespor forventes desuden at ophøre når stien etableres, da der ved skiltning anvises holdepladser på stranden neden for projektområdet. Yderligere vil stien gøre strandsøen mere tilgængelig for evt. handicappede besøgende og kørestolsbrugere

3 I forbindelse med etableringen af Sønderho Strandsø er det gamle kørespor ind til klitrækken stedvist blevet meget slidt. Der er i den forbindelse opstået en lavning på et af de mere fugtige steder på køresporet. I ønsker i forbindelse med etableringen af stien, at fylde denne nyopståede lavning op til det omkringliggende terræns niveau. Kommunen besigtigede arealet sammen med jer den 20. marts Formålet med besigtigelsen var at vurdere floraen og naturtilstanden på de arealer, som vil blive berørt ved etableringen. Efter etablering af Sønderho strandsø fremstår arealet, hvorpå stien ønskes etableret, meget slidt. Kørsel med maskiner på strækningen har slidt vegetationen væk på arealet. Derfor fremstår projektområdet som et mere eller mindre bart spor af rent sand. På et enkelt fugtigt sted er der dog opstået en lavning i terrænet. Under besigtigelsen var denne lavning fyldt med vand. Der var dog udlagt sand i den sydlige del af lavningen, så denne kunne passeres til fods. Fra klitfoden og op til observationsskjulet ved strandsøen var der udlagt blåmuslingeskaller på stien. Figur 2 - Udsigt fra klitterne mod stranden. Midt på køresporet ses den vandfyldte lavning som Fanø Kommuner ønsker at fylde med sand

4 Arealet er beskyttet natur, omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er forbud mod at foretage ændringer i tilstanden af beskyttede naturarealer. Kommunen kan dog i særlige tilfælde give dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Arealets målsætning angiver i hvilket omfang, der kan forventes tilladelse til ændring af et 3-områdes nuværende tilstand. Arealet er målsat A (højeste målsætning). Det betyder, at der normalt kun gives tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. Figur 3 - Beskyttet natur i projektområdet Der er i afgørelsen lagt vægt på at den valgte løsning ikke vil medføre bortskygning af vegetationen på strandengen, samt at stålristene ikke vil afgive næringsstoffer til naturområdet. Desuden vil stien let kunne fjernes uden at den vil efterlade tydelige spor i landskabet eller vegetationen på stedet. Det vurderes i den forbindelse at projektet ikke vil medføre nogen nævneværdig påvirkning af arealet. Der stilles desuden vilkår om at der ikke må påfyldes sand til en terrænkote, som er højere end 3,10 DVR 90. Dette var terrænkoten i området, før lavningen opstod i forbindelse med etableringen af strandsøen

5 Det er altid lodsejerens ansvar, at der ikke sker indgreb i beskyttede områder. Der gøres opmærksom på, at strandengen og overdrevet også fremover er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Fremtidige ændringer af strandengen og overdrevets tilstand må derfor ikke foretages uden en ny dispensation. Esbjerg Kommune skønner, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Detaljeret kendskab til enkelte arters forekomst i området haves dog ikke. Foreløbig vurdering ifht. Natura 2000 Projektområdet er beliggende i et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000 område). Området er i den forbindelse udpeget som internationalt fuglebeskyttelsesområde (F53 Fanø) og habitatområde (H78 Vadehavet). Derfor skal der udarbejdes en foreløbig vurdering af projektet i forhold til Natura Vurderingen har til formål, at afdække om der er naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget for de berørte habitatområder og fuglebeskyttelsesområder, som evt. vil blive påvirket negativt at projektet. Hvis dette ikke uden rimelig tvivl kan udelukkes, skal der udarbejdes en nærmere konsekvensvurdering af projektet. Desuden skal det vurderes om projektet kan medføre negativ påvirkning af eventuelle arter på Habitatdirektivets Bilag IV. Disse arter er beskyttet overalt hvor de forekommer og i alle deres forskellige livsstadier. Fugle Udpegningsgrundlaget for F53 Fanø indeholder følgende fuglearter: Rørdrum Lysbuget knortegås Rørhøg Blå Kærhøg Klyde Hvidbrystet Præstekrave Alm. Ryle Sandterne Havterne Dværgterne Esbjerg kommune har i den forbindelse ikke kendskab til yngle- eller rastepladser for de ovenstående fuglearter i projektområdet. Da området allerede før etableringen af stien har været anvendt som sti og kørespor vurderes det, at etableringen af stien ikke vil medføre øget forstyrrelse af evt. beskyttede fuglearter i området. Esbjerg Kommune forventer desuden at færdsel med biler langs køresporet reduceres betydeligt, efter stien etablering

6 Padder Fanøs vestlige strand er et kendt yngleområde for strandtudser. Strandtudsen er beskyttet af habitatdirektivets bilag IV. Esbjerg kommune har i forbindelse med en undersøgelse af forekomsten af strandtudser på Fanøs Veststrand observeret strandtudser på 3 steder inden for 150m fra projektområdet. Blandt andet i lavvandede lavninger i strandengen. Strandtudsens ynglesæson begynder i den forbindelse i starten af maj. Figur 4 - Observationer af strandtudser på stranden (Data fra 2002) Der er derfor stor sandsynlighed for at ynglende strandtudser forekommer inden for projektområdet, når stien etableres. Derfor er det en forudsætning for udnyttelsen af denne dispensation, at eventuelle vandfyldte lavninger med strandtudser (æg, haletudser eller voksne individer) ikke må fyldes med sand, så længe tudserne opholder sig her. Krybdyr - 6 -

7 Markfirben er ofte tilknyttet varme solbeskinnede skråninger. Blandt andet forekommer den stedvist i klitområder og på overdrev, hvor det blottede sand opvarmes af solen. Varmt blottet sand er i den forbindelse en forudsætning for at firbenets æg kan udruges. Esbjerg kommune har ikke kendskab til observationer af markfirben på Fanø. Det kan dog ikke udelukkes at arten forekommer i klitterne omkring projektområdet. Da der også tidligere har været en sti på stedet, vurderes det dog at udlægning af stålriste og muslingeskaller på stien, ikke vil medføre forringede leve- og ynglevilkår for eventuelle markfirben i områder. Dette skyldes, at det areal hvorpå stien etableres, heller ikke tidligere har været egnet yngleområde for markfirben. Naturtyper Inden for projektområdet forekommer der tre forskellige typer kortlagt habitatnatur. Det drejer sig om følgende: Hvid Klit Grå/Grøn Klit Klitlavning Alle disse naturtyper er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet H78 Vadehavet. Esbjerg kommune vurderer dog at disse naturtyper ikke vil blive påvirket negativt som følge at etableringen af stien. Dette skyldes stiens udformning, som sikrer at vegetationen ikke bortskygges og at der ikke afsættes næringsstoffer fra belægningen til den omkringliggende natur. Udlægning af strandskaller på stien fra klitfoden og op til observationsskjulet, anses for at være uproblematisk, da store dele af Fanøs vestlige strand, allerede i dag består af opskyllede knuste muslingeskaller. Muslingeskallerne udlægges desuden på et areal som også tidligere blev benyttet som sti og derfor ikke var domineret af naturtypekarakteristisk vegetation. Samlet vurdering På baggrund af ovenstående vurderer Esbjerg Kommune at etableringen af en sti fra stranden til observationsskjulet ved Sønderho Strandsø, ikke vil medføre negative konsekvenser for naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet F53 Fanø eller habitatområdet H78 Vadehavet. Hermed ser vi ingen grund til at foretage en nærmere konsekvensvurdering af projektet. Klagebestemmelser Afgørelsen kan, jf. naturbeskyttelseslovens 78 stk. 1, påklages til Natur- og klagenævnet af - 7 -

8 ansøgeren, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, samt landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. En klage skal indgives via Klageportalen. På forsiden af er der et link til Klageportalen. Klageportalen ligger på og Man logger på eller ligesom man plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når man klager, skal man betale et gebyr på kr Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og klagenævnte skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Esbjerg Kommune. Anmodningen sendes så vidt muligt elektronisk til miljo@esbjergkommune.dk eller pr. brev til Esbjerg Kommune, Natur og Vandmiljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Esbjerg Kommune videresender herefter din anmodning til Natur- og klagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget senest torsdag d. 28. maj 2015, der er dagen for klagefristens udløb. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og klagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1. Dispensationens baggrund og gyldighed Dispensationen er givet efter 65, stk. 3, jf. 3 i naturbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli Den er givet på baggrund af din ansøgning af 3. marts Esbjerg Kommune modtog ansøgningen den 3. marts

9 Hvis der bliver klaget over afgørelsen, får du omgående besked herom, og Naturklagenævnets endelige afgørelse må så afventes. Hvis der ikke bliver klaget, må dispensationen udnyttes, når klagefristen er udløbet. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra i dag eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år. Andre tilladelser Kommunens dispensation fra naturbeskyttelsesloven fritager dig ikke fra at skulle indhente tilladelse til forhold som reguleres af anden lovgivning. Da projektområdet er beliggende i et område, som er omfattet af klitfredning skal der søges dispensation fra denne fredning ved Naturstyrelsen. Projektet kræver ligeledes dispensation fra Fredningsnævnet, da stien placeres i et område, som er omfattet af Fanø Syd fredningen. Hvis det i forbindelse med anlægsarbejdet bliver nødvendigt at udlede grundvand til vandløb, skal der forinden indhentes tilladelse hertil efter miljøbeskyttelsesloven. En eventuel ansøgning herom skal sendes til Esbjerg Kommune. Du skal være opmærksom på, at du ikke uden kommunens godkendelse må lave ændringer i grøfter, rørledninger eller dræn, som kan medføre opstuvning af vand uden for din ejendom. Det er endvidere ejers eget ansvar, at eventuelle braklægnings- eller MVJ-aftaler overholdes i forbindelse med projektet. Efter museumslovens 25 kan den, der udfører et jordarbejde forud for igangsætning af arbejdet anmode det lokale kulturhistoriske museum om en udtalelse om, hvorvidt arbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af fortidsminder. Efter lovens 27 skal jordarbejde standses, hvis der under arbejdet findes spor af fortidsminder, og fortidsmindet skal straks anmeldes til det lokale kulturhistoriske museum. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til undertegnede. Med venlig hilsen Mikkel Dalsgård Frederiksen Jordbrugsteknolog Bilag: Kort med angivelse af lokalitetens beliggenhed. Kort med beskyttede naturområder Kort med observationer af strandtudser - 9 -

10 Kopi af dette brev er sendt til: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Danmarks Naturfredningsforening Fanø Lokalafdeling, v. Britt Schak Hansen, Kallesbjergvej 18 F, Nordby, 6720 Fanø, Dansk Ornitologisk Forening Sydvestjylland, Vestervænget 20, 6710 Esbjerg V, Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Sydvestjyske Museer, Odins plads 1, 6760 Ribe, Landboretligt Udvalg att. Per Vinther Jensen, Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranumsvej 25, 6705 Esbjerg Ø, Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV, Friluftsrådet Sydvestjylland, Houstrupvej 34, 6830 Nørre Nebel, Dansk Botanisk Forening, v/rasmus Fuglsang Frederiksen Naturstyrelsen Blåvandshuk, Ålholt, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl, Fanø Kommune, Skolevej 5-7, 6720 Fanø, Nationalpark Vadehavet, Sekretariatet, Havnebyvej 30, 6792 Rømø,

11 - 11 -

12 - 12 -

13 - 13 -