Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til nedlægning af vandhuller mod udlægning af erstatningsnatur.

Transkript

1 Esbjerg Kommune Sekretariatet v. Teknik og Miljø Torvegade Esbjerg Sendt som mail til: Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato Sagsbehandler Henrik Kikkenborg Telefon direkte Sagsid 16/1181 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til nedlægning af vandhuller mod udlægning af erstatningsnatur. Sekretariatet for Teknik og Miljø, Esbjerg Kommune har søgt om dispensation til at nedlægge to vandhuller med et samlet areal på ca m 2 (inkl. Bredarealer med mosevegetation) på matr.nr. 1c og 1ab Kærsing Gde., Bryndum. Ejendommen ligger i et erhvervsområde mellem Kjersing Ringvej og Esbjergmotorvejen. Figur 1 - Placering af de to søer Telefon

2 Kommunens afgørelse Esbjerg Kommune giver hermed dispensation til at nedlægge søerne mod etablering af erstatningsnatur. Placeringen fremgår af vedlagte kortbilag. Dispensationen er givet på følgende vilkår: a. Vedrørende nedlægning af nuværende søer 1. Opfyldningen af de nuværende søer skal ske i vinterhalvåret fra 1. september til 1. april. 2. Erstatningsnatur udlægges i forholdet 1:5 i forhold til de eksisterende søers areal. Det samlede areal med erstatningsnatur bliver således 8.500m Der skal foreligge bindende aftaler om udlægning af erstatningsnatur for hele det nødvendige erstatningsareal (mindst 8500 m 2 ), før de nuværende søer nedlægges. Aftalerne skal godkendes af Natur og Vandmiljø, Esbjerg Kommune. 4. Aftalen om erstatningsnatur og nedenstående vilkår til udformning og anvendelsen af de nye søer, tinglyses på de ejendomme hvorpå søerne placeres. I den forbindelse tinglyses samme beskyttelse af søerne, som er gældende for områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og desuden tinglyses søernes 10 m randzone jf. vilkår nr. 17 i denne aftale. Kommunen bekoster tinglysningen. 5. De 8500 m2 erstatningsnatur fordeles på minimum 5 mindre søer. Minimum 2 af disse placeres i de nuværende søers nærområde. De resterende søer placeres i Natura 2000 områder, eller i umiddelbar nærhed af disse. a. Vedr. etablering af søerne 6. De nye søer skal hver især have et areal på minimum 100 m2. 7. Søerne skal udgraves således, at de bliver lavvandede med en maksimal vanddybde på 50 cm. 8. Søerne skal tilpasses landskabsformerne og bør så vidt muligt anlægges med et varieret forløb. 9. Søerne skal anlægges med jævnt skrånende bund og bredder. Hældningen må ikke være stejlere end 1: Der må ikke etableres øer i de nye søer. 11. Eventuelle træer i nærheden af søerne, som vil kunne skygge for disse, fjernes i forbindelse med etableringen af søerne. 12. Det opgravede materiale skal udplaneres udenfor 3-beskyttede områder og således, at der ikke fremkommer volde eller lignende

3 13. Der må ikke være forbindelse mellem søer og vandløb eller grøfter, heller ikke via dræn. Der skal holdes en afstand på mindst 10 m til nærmeste vandløb. 14. Søernes vandstand må ikke reguleres kunstigt, men skal kun variere i forhold til nedbør og hydrologi. 15. Søerne må ikke anlægges i eksisterende 3 beskyttede områder. b. Vedrørende anvendelse af søerne 16. Søerne må ikke anvendes til put-and-take fiskeri, dvs. udsætning af fisk og salg af fiskekort. 17. Der må ikke udsættes fisk, ænder, krebs eller andre dyr. Der må heller ikke opstilles andehuse, fasangårde eller nogen form for hegn bortset fra kreaturhegn. 18. Der må ikke udlægges foder i eller ved søerne eller i området. 19. Der må ikke gødskes og kalkes inden for en randzone på 10 m bredde uden for bredzonen og jorden må ikke omlægges eller på anden måde bearbejdes. 20. Der må ikke udplantes vand- eller sumpplanter, disse kommer ad naturlig vej. 21. Der må ikke beplantes med buske eller træer på arealerne omkring søerne, som ad åre kan komme til at skygge for søerne. Disse vilkår er stillet for at sikre, at søerne fremstår som en naturlig del af landskabet, bliver et godt levested for planter og dyr og for at sikre naturværdierne i de områder hvor de etableres. Når de nuværende søer er nedlagt, bedes I meddele det til kommunens kontor for Natur og Vandmiljø. Natur og Vandmiljø vil desuden føre tilsyn med de nye søer, når disse er etableret, med henblik på endelig godkendelse af disse

4 Begrundelse Esbjerg Kommune har truffet afgørelsen på baggrund af følgende oplysninger og vurdering: Kommunen besigtigede søerne den 20. august Formålet med besigtigelsen var at vurdere floraen og naturtilstanden på de arealer, som vil blive berørt af projektet. Den nordlige sø Den nordlige af de to registrerede søer i området er i dag noget upræcist indtegnet på Danmarks Arealinformations kort over beskyttede naturområder. Der er således tale om 2-3 mindre søer, hvoraf de to er under 100m2 og den ene har et areal på ca. 300m2. De tre søer kædes sammen af et mindre moseområde og både søer og mose er derfor beskyttet. I alt er der tale om et naturområde på ca m2. Figur 2 - Sø 1. På vandfladen ses svømmende vandaks og bittersød natskygge Søerne henligger i dag i skyggen af et temmelig tæt pilekrat langs søens bredder. Den centrale del af området er dog fri for træer og har en karakteristisk mosevegetation bestående af primært dynd-padderok og bittersød natskygge. Arter som knippe-star, pengebladet fredløs, engforglemmigej og vejbred skeblad forekommer dog også. I vandhullerne findes desuden svømmende vandaks og vandstjerne. Søen er relativt lavvandet og skønnes at kunne udtørre i meget tørre somre

5 Søens egnethed som yngleområde for insekter og især padder begrænses dog af kraftig skygge fra pilekrattet langs bredderne, som forhindrer opvarmning af vandet i foråret og dermed hurtig udvilking af padde- og insektyngel Området grænser op til et mindre braklagt og højtliggende areal domineret af en vegetation af burre-snerre, stor nælde og ager-tidsel. Området omrking søen og det braklagte areal er dyrket mark. Naturkvaliteten vurderes at være moderat til ringe, på grund af skyggevirkning fra pilekrattet og tilstrømning af næringsrigt vand fra de tilstødende marker. Den sydlige sø Den sydlige at de to søer fremstår markant anderledes end den nordlige. Her er der tale om en relativt dybvandet sø på ca. 300 m2. Søen er kunstigt anlagt eller i hvert fald uddybet. Søens bredder fremstår meget stejle og der er placeret en større bunke jord umiddelbart syd-vest for søen. Jordbunken vurderes at være opgravet materiale fra etablering/uddybning af søen. Figur 3 - Sø 2 med bevoksning af pindsvineknop Søens bredzone er, på grund af de stejle bredder, realtivt smal. Hældningen på bredderne anslåes at være ca. 1:1. Den er domineret at en tæt bevoksning af grenet pindsvineknop som strækker sig ca 1 m ud i selve søen. Hvor terrænet omkring søen er mere tørt, domineres det af en tæt bestand af lysesiv og stedvise tæpper af kryb-hvene

6 Søen stejle bredder modvirker hurtig opvarmning af vandet i bredzonerne. Dette vurderes at gøre søen mindre attaktiv som levested for padder og visse insekter. Søen ligger i et større braklagt areal domineret at af høje næringskrævende stauder som bla. stor nælde, ager-tidsel og hundegræs. Området er besigtiget af Naturstyrelsen i Styrelsen vurderede dog ved denne lejlighed at området ikke kunne registreres som beskyttet natur. Søens østlige bred grænser op til en dyrket mark. Søens naturkvalitet vurderes at være moderat til ringe. Primært pga. den artsfattige vegetation i og ved søen, samt på grund af den meget smalle bredzone. Arealet er beskyttet natur, omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er forbud mod at foretage ændringer i tilstanden af beskyttede naturarealer. Kommunen kan dog i særlige tilfælde give dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Vurdering af sagen Der er i afgørelsen lagt vægt på at naturkvaliteten i de to søer er relativt ringe. Søerne ligger i en indbyrdes afstand af ca. 200m. Der er dog henholdsvis ca. 600, 850 og 900m til de nærmeste omkringliggende søer. Den ene ligger dog på den anden side af esbjergmotorvejen, en anden ligger nord for Kjersing Ringvej og den tredje syd for Lykkesvej. Spredningsmulighederne for dyre og plantelivet disse søer imellem vurderes således at være særdeles ringe. De eksisterende søer er desuden beliggende i et området, som fremadrettet er tiltænkt erhvervsformål. Naturområderne vurderes derfor på sigt at blive mere fragmenterede og mere påvirkede af aktiviteter i deres oplande. Det vil derfor samlet set være mere hensigtsmæssigt for biodiversiteten i området at der etableres nye søer i nær tilknytning til de større og mere veletablerede naturområder fx omkring Spangsbjerg Møllebæk og et større græsset område ved Lyshøjen. Udlægning af erstatningsnatur i disse områder vil kunne variere bredden af naturtyper, understøtte biodiversiteten på disse steder og dermed samlet set styrke naturen i områderne. Erstatningsnaturen udlægges i forholdet 1:5 i forhold til arealet på de eksisterende søers areal (inkl. Tilstødende areal med bred- og mosevegetation). I arealet indregnes de nuværende søers bredareal. Det samlede areal med erstatningsnatur bliver således 8.500m 2. Erstatningsnaturen etableres i form af nye søer. I den forbindelse etableres der minimum 5 nye søer i forbindelse med projektet. Søerne etableres på arealer nær eksisterende beskyttede naturområder og arealer med permanent græs, læhegn eller anden beplantning, som kan fungere som spredningskorridorer for dyre- og plantelivet i området. Udlægningen af erstatningsnaturen bør således indtænkes i forebyggelsen af fragmenteringen af naturområderne i området

7 Minimum 2 af de fem søer skal etableres i internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) og indtænkes i forvaltningen af de beskyttede arter og naturtyper, som findes her. Af hensyn til søernes fremtidige dyreliv udformes bredzonen med en hældning som ikke overskrider 1:8. Dermed sikres en bred lavvandet bredzone. Dette vil medvirke til en hurtig opvarmning af vandet i søen i foråret til gavn for ynglende padder og insekter. Søerne kan evt. etableres med flere bassiner som er adskilt eller sammenhængende alt efter vandstanden i søen. Det er altid lodsejerens ansvar, at der ikke sker indgreb i beskyttede områder. Der gøres opmærksom på, at de nye søer, vil være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, når der har indfundet sig et karakteristisk plante- og dyreliv. Fremtidige ændringer af vandhullets og søernes tilstand må derfor ikke foretages uden en ny dispensation. Esbjerg Kommune skønner, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves dog ikke. Klagevejledning Afgørelsen kan, jf. naturbeskyttelseslovens 78 stk. 1, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, samt landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. En klage skal indgives via Klageportalen. På forsiden af er der et link til Klageportalen. Klageportalen ligger på og Man logger på eller ligesom man plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når man klager, skal man betale et gebyr på kr Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnte skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis I ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal I sende en begrundet anmodning til Esbjerg Kommune. Anmodningen sendes så vidt muligt elektronisk til miljo@esbjergkommune.dk eller pr. brev til Esbjerg Kommune, Natur og Vandmiljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg

8 Esbjerg Kommune videresender herefter jeres anmodning til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt jeres anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget senest den 9. marts 2016, der er dagen for klagefristens udløb. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1. Dispensationens baggrund og gyldighed Dispensationen er givet efter 65, stk. 3, jf. 3 i Lov om Naturbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr af 8. december Den er givet på baggrund af jeres ansøgning af 14. januar Hvis der bliver klaget over afgørelsen, vil I omgående få besked herom, og Naturklagenævnets endelige afgørelse må så afventes. Hvis der ikke bliver klaget, må dispensationen udnyttes, når klagefristen er udløbet. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra i dag. Andre tilladelser Kommunens dispensation fra naturbeskyttelsesloven fritager dig ikke fra at skulle indhente tilladelse til forhold som reguleres af anden lovgivning. Hvis det i forbindelse med anlægsarbejdet bliver nødvendigt at udlede grundvand til vandløb, skal der forinden indhentes tilladelse hertil efter miljøbeskyttelsesloven. En eventuel ansøgning herom skal sendes til Esbjerg Kommune. I skal være opmærksom på, at I ikke uden kommunens godkendelse må lave ændringer i grøfter, rørledninger eller dræn, som kan medføre opstuvning af vand uden for jeres ejendom. Det er endvidere ejers eget ansvar, at eventuelle braklægnings- eller MVJaftaler overholdes i forbindelse med projektet. Efter museumslovens 25 kan den, der udfører et jordarbejde forud for igangsætning af arbejdet anmode det lokale kulturhistoriske museum om en udtalelse om, hvorvidt arbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af fortidsminder. Efter lovens 27 skal jordarbejde standses, hvis der under - 8 -

9 arbejdet findes spor af fortidsminder, og fortidsmindet skal straks anmeldes til det lokale kulturhistoriske museum. Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte undertegnede. Med venlig hilsen Henrik Kikkenborg Kontorchef Natur og Vandmiljø Bilag: Kort med angivelse af lokalitetens beliggenhed. Kopi af dette brev er sendt til: Niels Lykke Pedersen, Vestervadvej 2, 6715 Esbjerg N. Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, (dn@dn.dk). Danmarks Naturfredningsforening Esbjerg Lokalafdeling, (dnesbjergsager@dn.dk). Dansk Ornitologisk Forening Sydvestjylland, Vestervænget 20, 6710 Esbjerg V, (esbjerg@dof.dk). Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, (natur@dof.dk). Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, (nst@nst.dk). Sydvestjyske Museer, Odins plads 1, 6760 Ribe, (museum@sydvestjyskemuseer.dk). Landboretligt Udvalg att. Per Vinther Jensen, Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranumsvej 25, 6705 Esbjerg Ø, (pvi@jlbr.dk). Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV, (kreds@friluftsraadet.dk). Friluftsrådet Sydvestjylland, Houstrupvej 34, 6830 Nørre Nebel, (sydvestjylland@friluftsraadet.dk) Dansk Botanisk Forening, v/rasmus Fuglsang Frederiksen (rasmusfuglsangfrederiksen@gmail.com). Naturstyrelsen Ribe Arealforvaltning, Skovridervej 3, Arnum, 6510 Gram, (RAF@nst.dk). Nationalpark Vadehavet, Sekretariatet, Havnebyvej 30, 6792 Rømø, (vadehavet@danmarksnationalparker.dk) - 9 -

10 Teknik & Miljø