Rapport om tilsyn med skolens undervisning og elevernes standpunkt for skoleåret

Transkript

1 Til forældrekredsen / bestyrelsen ved Lilleskolen Odense, skolekode Rapport om tilsyn med skolens undervisning og elevernes standpunkt for skoleåret Jeg har været på besøg på alle 3 trin. Mine besøg beskrives mere detaljeret nedenfor. Det er som bekendt primært forældrene, bestyrelsen og skolelederen, der dagligt fører tilsyn med undervisningens kvalitet. Dernæst kommer den forældrevalgte eksterne tilsynsførende nemlig undertegnede, som fører tilsyn med følgende: 1. Tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, engelsk og regning/matematik. 2. Tilsyn med skolens samlede undervisningstilbud. 3. Tilsyn med om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. 4. Tilsyn med evt. tilbud om sprogstimulering. 5. Tilsyn med om undervisningssproget er dansk Ad.1 Jeg har efter samtaler med flere lærere samt ledelsen fået indtryk af, at det faglige niveau i de pågældende fag er meget tilfredsstillende. Jeg har selv overværet lektioner i dansk, matematik og engelsk, og oplever stort engagement hos både elever og lærere på alle trin, og en seriøs tilgang til fagene. Jeg har gennemset undervisningsmaterialer for engelsk og matematik, og det generelle billede er, at både niveauet og engagementet er fint. Karaktergennemsnittene i de 3 tilsynsfag er meget tilfredsstillende. Ad.2 Jeg har læst årsplaner og skemaer. Jeg har orienteret mig på skolens hjemmeside, og holdt møder med lærere og ledelse om deres tiltag i forhold til den samlede undervisning. Jeg har også haft flere undervisningsmaterialer til gennemsyn. Skolen ønsker at danne til livet, og gøre eleverne indstillet på læring. Det er stadig fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og naturfag der danner basis for skolens undervisningstilbud, og billedkunst, idræt, drama og musik der udgør den praktisk, musiske basis. Skolens samlede undervisningstilbud er derfor meget bredt, og der arbejdes med nye tiltag ifm. den kommende folkeskolereform. Ad.3 Dannelse og opdragelse til demokrati er stadig skolens store ideal. Skolen ønsker at være en skole, der vægter elevernes stemme meget højt i dagligdagen. På mine besøg har jeg også oplevet skolens demokratiske værdier skinne igennem på alle trin både i ord og handling. Ad.4 Skolen har få diagnosticerede børn, som har særlig bevågenhed. Derudover er der fokus på svage læsere allerede i indskolingen, med tæt opfølgning og ekstra læseundervisning som en slags forebyggende specialundervisning, som skolen har praktiseret i nogle år efterhånden. Herudover bliver 1

2 børnene testet jævnligt, både med obligatoriske faglige tests samt skolens egne tests. Det er mit indtryk at skolen holder skarpt øje med disse børn, og at særdeles kompetente lærere varetager denne undervisning. Ad.5 Undervisningssproget er altid dansk på alle trin i alle fag, medmindre fagene er engelsk eller tysk. Jeg har på mine besøg ført samtaler med elever og lærere fra alle trin, samt haft oplysende møder med skoleleder Inger samt souschef Susanne. Samlet set er det mit indtryk at skolen fungerer optimalt både fagligt og socialt, og som tilsynsførende kan jeg med sikkerhed rapportere at alt står mål med undervisningen i Folkeskolen - og mere til. Kort notat om tilsynsbesøg på Lilleskolen Odense d marts 2014 På forhånd havde jeg fået tilsendt diverse materialer og oversigter vedrørende de timer jeg skulle deltage i, samt et skema over mine to dage på Lilleskolen Odense. Det så således ud: Onsdag d. 19. marts: 1. modul Dansk i Himmelblå (3. klasse) 2. modul Dansk i Orion (4. klasse) 3. modul Engelsk i Regnbuen (5. klasse) 4. modul Historie/samfundsfag i Yggdrasil (9. klasse) Torsdag d. 20. marts: 1. modul Matematik i Nordlys (2. klasse) 2. modul Matematik i Blå Stjerne (8. klasse) 3. modul Tysk i Phoenix (7. klasse) 4. modul Dansk i Yggdrasil (9. klasse) Undervejs og i forlængelse af arbejdet i modulerne talte jeg med elever og lærere om forløbet, om de anvendte materialer og didaktiske overvejelser, om elevernes arbejdsindsats og standpunkter. I løbet af de to dage fik jeg udleveret yderligere materialer vedrørende undervisningen. Onsdag d. 19. marts: I 3. klasse stod programmet på kendskab til biblioteket, - dels skolens eget bibliotek, dels Hovedbiblioteket. Som noget nyt i dette forår er alle klasser i indskolingen ude af huset en gang om ugen. Hver onsdag er det 3. klasse der står for tur. Det sker på grund af den nye forårs SFO/heltids SFO, som har indtaget en del af indskolingens kvadratmeter. Det giver dels lærerne og eleverne ny inspiration, dels giver det udfordringer med at finde på meningsfyldte aktiviteter. Det ser ud til at være 2

3 lykkedes rigtig godt. Timen starter med den sædvanlige (og nødvendige) præsentation af dagens program. Herefter går eleverne i gang med en opgave om skolens eget bibliotek, - hvordan er det bygget op? Det ved de godt! Der bliver snakket lix-tal, skøn- og faglitteratur mm. Herefter blev det til et gruppearbejde og en snak om Hovedbibliotekets opbygning. Her kom der noget nyt ind om forskellen på faglitteratur med deres decimal-tal og skønlitteratur og deres alfabetrækkefølge. Grupperne fik nu en del gamle bøger, som skulle sættes i alfabetisk rækkefølge. Når det var gjort skulle andre grupper kontrollere hinandens resultat god øvelse, der viste en tilfredsstillende sikkerhed i teknikken. Den næste time var dansk i Orion (4. klasse), hvor emnet var en Mini-projektopgave, hvor de for første gang rigtig stifter bekendtskab med projektarbejdsformen, - hvad vil det sige at lave en projektopgave? Hvilke værktøjer kan man bruge, - hvordan får man ideer. Hvordan stiller man spørgsmål og hvordan finder man svar? Hvordan fremlægger man og præsenterer udbyttet osv. Indholdsmæssigt er det forholdsvis frit indenfor den overordnede ramme: Det, der interesserer os! Først tog læreren pulsen på klassen om aktuelle problemer i processen. Det løb over i en orientering om formålet med timen og projektet generelt: Alle skal læse noget, skrive noget selvformuleret, lave et produkt og fremlægge det mundtligt for klassen. Derefter skulle alle formulere mindst 10 spørgsmål til deres eget emne. Det fik de hjælp til af deres klassekammerater en rigtig god seance, hvor hjernerne rigtig kom i sving. Det er noget af det sværeste ved projektarbejdsformen at stille spørgsmål, så en god øvelse til nu og til senere brug. Læreren gik rundt og hjalp, og jeg fik lejlighed til at snakke med eleverne om deres emner, som spændte meget vidt fra klassen selv (Orion) til Justin Bieber til sorte huller til junkfood og Minecraft, - jo, interesserne fejler ikke noget her. I tredje time overværede jeg engelsk i Regnbuen (5. klasse). Her startede timen med en snak om duksning. Hvem skal gøre hvad? Hurtigt blev det en debat om, om det skal være læreren, der bestemmer og organiserer eller om eleverne selv skal aftale er man stor nok i 5. klasse til at klare duksning? Hvad sker der, hvis læreren bestemmer og laver et skema? Hvis så en bliver syg, så kommer grupperne op og skændes, fordi eleverne ikke selv påtager sig et ansvar ikke selv tænker, men bare følger et skema. Læreren endte med at sammenligne duksning med en teaterforestilling, hvor en af aktørerne bliver syg, - hvad gør man så? The show must go on!! Og så var vi i gang med engelsk. Eleverne fik en lille startøvelse med Word Search, hvor de skulle finde ord horisontalt og vertikalt om filmudtryk. Det klarede de fint. Bagefter skulle de arbejde i grupper om deres filmprojekt. Her blev der arbejdet seriøst og målrettet med noget, der virkelig fangede eleverne. Endnu en god time på Lilleskolen Odense. Den sidste time stod i samfundsfagets og historiefagets tegn. Det overordnede emne var industrialiseringen og arbejdsmarkedet. Det mere specifikke udgangspunkt for denne time var konflikten omkring Vejlegården og fagforeningernes kamp om at lave overenskomst med denne restaurant. Timen startede med en quiz og byt om kernebegreberne inden for fagforeninger. Det havde 3

4 klassen fint styr på. Derefter lagde læreren op til en diskussion mellem modstandere og tilhængere af Vejlegårdens lockout. Eleverne havde på forhånd delt sig. De læste et par kilder, der skulle ruste dem til diskussionen, som blev meget livlig, - fint støttet og provokeret af læreren. Det gav eleverne en god fornemmelse af konflikten, som kan være svær at forstå, når man ikke selv har været i en lignende situation. Timen sluttede med en aktivitet, der kaldes Fødderne bestemmer. Her kommer læreren med et udsagn, og den enkelte elev skal så bestemme sig for om han/hun er for eller imod man kan ikke være ligeglad! Derefter spørger læreren nogle tilfældige elever, hvorfor de tog det pågældende standpunkt igen en fin øvelse til refleksion over disse svære begreber indenfor de faglige organisationer. Torsdag d. 20. marts Torsdag morgen startede jeg med matematik i Nordlys (2. klasse). Læreren har her en morgenprocedure, hvor hun hilser personligt med et håndtryk og et fast blik i øjnene på hver enkelt elev. Det gav en god start i timen og en god start på dagen, hvor læreren får taget temperaturen på klassen. Så er der gruppearbejde! Hver gruppe får et A4 papir, der skal foldes i 8 felter. Hver gruppe har en konvolut med tallene fra et til ni. De skal så danne trecifrede tal og skrive dem ned på papiret og sætte * ved det højeste og x ved det laveste. Det foregår med dyb koncentration, og jeg tænker at klassen er meget stille. Det viser sig sidenhen, at det er den ikke. Så snart opgaven er løst og der bliver givet frit, kan eleverne sagtens åbne munden. Det oplever jeg som en god ting at kunne: Koncentrere sig når det gælder og give los, når det er tilladt. Så snart læreren løftede hånden (et aftalt CL-tegn) er der ro igen og næste opgave introduceres. Her skal der arbejdes med plusstykker af forskellig sværhedsgrad. Bogsystemet Format bruges og læreren forklarer først. Siden kan eleverne parvis og enkeltvis løse opgaverne. Samtidig har læreren tændt for projektoren og samler en gruppe af elever, der har svært ved opgaven omkring sig. De sidder på gulvet foran den interaktive tavle og løser opgaven sammen med læreren. Lyset i lokalet er dæmpet, så der på denne måde opstår et afgrænset rum for de elever, som læreren giver særlig opmærksomhed. En fin løsning, hvor læreren samtidig kan følge resten af klassen. Vi slutter ude i gården med at lege og repetere 10 er venner. I andet modul stod den igen på matematik, denne gang i Blå Stjerne (8. klasse). Læreren starter med en træningsøvelse, der hedder 10 gange 10 (altså tabeltræning) på tid. Her gælder der kun én ting: at forbedre sin egen tid! Der skrives på livet løs og alle knokler. Bagefter er det dagens tilbud: Computerprogrammet Geogebra. Så fås det ikke bedre, - et program, der kan spare dig tid, - løse opgaver, du selv har svært ved at løse, - kan tale sammen med Excel, et program, der kan simulere. Den første udfordring er computerne: Elever er i dagens Danmark udstyret med mange forskellige slags, - styresystemer, kapacitet, grafik mm. Det betyder, at det nævnte program ligger i mindst 3 versioner på elevernes computere, ipads mm. Læreren viser først nogle grundlæggende ting på projektor og går rundt og hjælper bagefter med de indledende øvelser. Derefter går han over til en opgave, de lavede dagen før (den tog dem tyve minutter), og da de i dag kan lave den på tyve sekunder, går det op for de 4

5 fleste, at der er gemt meget godt i dette gratis program. Resten af timen arbejdes der kreativt med det nye program! I tredje modul var jeg inde hos Phoenix (7. klasse), som skulle beskæftige sig med tysk musik. Først en runde, hvor de fortalte om hvad de kendte af tyske sange, - det var ikke så få! Derefter spillede læreren to tyske sange af Die Prinzen, først på CD og bagefter en musikvideo. Emnet skal ende med en præsentation af en tysk musikvideo. Mens sangene spillede, kunne eleverne følge med på en udleveret tekst, som bagefter blev let gennemgået. Efter en kort intro gik vi ned i salen og lavede en CL-stafet, hvor eleverne parvis skulle finde et tysk ord og det tilsvarende danske en udvidelse af deres ordforråd. Senere skal de så lave sætninger med disse ord (som alle havde noget med musik at gøre). I sidste time var jeg atter i Yggdrasil (9. klasse) hvor klassen skulle arbejde videre med et forløb omkring kortfilm. Læreren præsenterede en analysemodel til den korte dokumentarkortfil. Herefter inddelte han klassen i 4 grupper, som hver især fik et udvalgt område fra analysemodellen at holde øje med, når han viste kortfilmen. Efter filmen snakkede klassen om førstehåndsindtrykket, dagen efter skulle de gå dybere ned i analysemodellen. I næste uge skal de se en længere kortfilm, som samtidig er hovedværk på pensum til sommer. En god afslutning på et par spændende dage på Lilleskolen Odense. Tak for spændende besøg, interessante samtaler og velvillighed overfor mig. Med venlig hilsen Calle Nørvig, skoleleder på Holbæk lille Skole Kalundborgvej 188, 4300 Holbæk Dybbøl d. 18/