KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2017) 5562 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af om ændring Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelsen vedrørende egenkapitalkrav for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer (EØS-relevant tekst) DA DA

2 BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT 1.1. Generel baggrund I henhold til artikel 129, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 ("forordningen") indrømmes særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, som er sikret ved privilegerede andele udstedt af franske "fonds communs de titrisation" eller tilsvarende securitiseringsenheder, der securitiserer eksponeringer i beboelses- (litra d)) eller erhvervsejendomme (litra f)), særbehandling, forudsat at visse betingelser er opfyldt: a) de kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i forordningens bestemmelser om kreditrisiko b) deres værdi overstiger ikke 10 % af den nominelle værdi af de udstedte udestående særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer c) de har sikkerhed i realkreditlån i beboelses- eller erhvervsejendomme, der anerkendes i henhold til forordningens artikel 129. I henhold til forordningens artikel 496, stk. 1, er det dog muligt at undlade at anvende den anden betingelse (grænsen på 10 %) indtil den 31. december 2017, forudsat at: a) de securitiserede ejendomme hidrører fra et medlem af den samme koncern, som udstederen af de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer er medlem af, og b) et medlem af den samme koncern beholder hele "first loss"-tranchen af de privilegerede andele. Denne undtagelse benævnes typisk undtagelsen for værdipapirer med sikkerhed i fast ejendom ("MBS waiver", hvor MBS står for Mortgage Backed Securities). Den anvendes med det formål at lade privilegerede andele i securitiserede eksponeringer i beboelsesejendomme (RMBS'er) eller erhvervsejendomme (CMBS'er) indgå i sikkerhedspuljen (cover pool). Endvidere er den, i hvert fald i én medlemsstat (Danmark), blevet anvendt i forbindelse med koncerninterne strukturer med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, dvs. særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer udstedt af en enhed i koncernen og overført til sikkerhedspuljen for det program med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, som en anden enhed inden for den samme koncern har udstedt til endelige investorer ("puljede strukturer med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer") Juridisk og økonomisk baggrund for denne delegerede retsakt Ved forordningens artikel 503, stk. 4, pålægges det Kommissionen at vurdere denne undtagelse med det formål at konstatere, om den stadig er hensigtsmæssig. Hvis det er tilfældet, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter for at gøre den permanent. På indeværende tidspunkt giver kun fire nationale lovrammer for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer mulighed for at lade RMBS'er og/eller CMBS'er indgå i sikkerhedspuljer (Frankrig, Irland, Italien og Luxembourg). Ifølge tilgængelige markedsdata skulle kun ganske få programmer med udestående særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer lade RMBS/CMBS-enheder indgå i deres sikkerhedspuljer. DA 2 DA

3 For så vidt angår puljede strukturer med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer har de danske myndigheder kun indrømmet Nykredit-koncernen, et af Danmarks største særlige realkreditinstitutter og en førende udsteder af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer i Danmark, den undtagelse, der er omhandlet i forordningens artikel HØRINGER FORUD FOR RETSAKTENS VEDTAGELSE Kommissionen har hørt Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ("EBA") med henblik på at vurdere, om den undtagelse, der er omhandlet i forordningens artikel 496, er hensigtsmæssig. I rapporten om særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer fra 2014 anbefalede EBA ikke at forlænge undtagelsen på grund af skepsis over for flere forhold, navnlig den yderligere juridiske og operationelle kompleksitet som følge af dobbeltlagsstrukturen med de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og tranchen af securitiseringsinstrumenter til sikring herfor og muligheden for modstridende krav vedrørende gennemsigtighed og rettidig omhu mellem programmet for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og de underliggende securitiseringsinstrumenter 1. Samtidig bemærkede EBA, at koncerninterne overførsler af sikkerhedsstillelse, dvs. særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer udstedt af en enhed i koncernen og overført til sikkerhedspuljen for et program med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer i en anden enhed i den samme koncern, hidtil har været baseret på forordningens artikel 496, stk. 1, litra a) og b), i hvert fald i én medlemsstat. Selv om det ikke var meningen, at rapporten fra EBA skulle omfatte en vurdering af anvendelsen af forordningens artikel 496, stk. 1, til sådanne formål, henstillede EBA alligevel, at Kommissionen yderligere burde overveje, om der kunne indarbejdes en særlig bestemmelse i forordningens artikel 129, som ville gøre det muligt at tillade særlige koncerninterne overførsler af forordningskonforme særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer som anerkendt sikkerhed. EBA tilføjede, at fra et tilsynsmæssigt perspektiv synes en sådan bestemmelse ikke at indebære yderligere risiko, forudsat at enheden er tilstrækkeligt integreret i koncernen. På baggrund af rapporten fra EBA hørte Kommissionen ekspertgruppen om bankvirksomhed, betalinger og forsikring ("EGBPI") om, hvorvidt den mente, at undtagelserne burde gøres permanente, og i så fald, om begge undtagelser, dvs. den for RMBS'er/CMBS'er og den for puljede strukturer med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, burde forlænges eller kun den ene af dem. Medlemsstaterne delte i det store hele EBA's synspunkter og gjorde således indsigelse imod en forlængelse af undtagelsen for RMBS'er/CMBS'er. Adskillige tilsluttede sig en forlængelse af undtagelsen for puljede strukturer med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, som Nykredit-koncernen nu anvender, idet EBA havde givet udtryk for, at dette ikke ville indebære yderligere risiko. Det skal dog tilføjes, at kun ni medlemsstater fremsatte bemærkninger. Efter den indledende høring blev det vurderet, at det mandat, der er omhandlet i forordningens artikel 503, stk. 4, kun kan anvendes til at gøre undtagelsen permanent og ikke til at ændre 1 EBA (2014) "EBA report on EU covered bond frameworks and capital treatment". Jf. navnlig Recommendation EU COM 2 - C: Derogation on RMBS/CMBS in cover pools, s DA 3 DA

4 anvendelsesområdet. Dette ville kræve er lovgivningsmæssigt forslag, som ikke ville kunne ændres, inden undtagelsen udløber. For at tage hånd om den skepsis, der var blevet givet udtryk for med hensyn til undtagelsens anvendelsesområde, uden unødigt at undergrave legitime forretningsmodeller baseret på undtagelsen i dens nuværende udformning, blev EGBPI hørt igen og anmodet om at fremsætte sine synspunkter om to supplerende og forbundne foranstaltninger: vedtagelse af en delegeret retsakt, som gør undtagelsen permanent, og forslaget til ændring af forordningens artikel 496, stk. 1, i forbindelse med den fremtidige lovramme vedrørende særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, som Kommissionen bebudede som led i midtvejsevalueringen af kapitalmarkedsunionen. Ændringerne har til formål at give mulighed for fremtidig anvendelse af puljede strukturer med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og vil fjerne brugen af RMBS/CMBS som dækkende aktiver over den nuværende grænse, som er defineret i forordningens artikel 129, stk. 1, litra d), nr. ii), og litra f), nr. ii), i overensstemmelse med EBA's henstilling og de synspunkter, som medlemsstaterne gav udtryk for i forbindelse med den indledende høring. På EGBPI's møde den 9. juni 2017 tilsluttede medlemsstaterne sig i det store hele den foreslåede løsning for både at tage hånd om den skepsis, der var blevet givet udtryk for med hensyn til anvendelse af undtagelsen for RMBS/CMBS som dækkende aktiver, og for at finde en øjeblikkelig løsning for kreditinstitutter, som er afhængige af den gældende undtagelse for puljede strukturer med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. Adskillige medlemsstater gav dog udtryk for, at det er nødvendigt at finde en permanent løsning, som udelukker brug af undtagelsen for RMBS/CMBS, når spørgsmålet tages op til behandling i forbindelse med fremtidig harmonisering af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. For at berolige de medlemsstater, som gav udtryk for betænkeligheder med hensyn til en permanent forlængelse for så vidt angår alle elementer af undtagelsen, anføres det klart i betragtningerne, at undtagelsen kan vurderes på ny i forbindelse med en fremtidig lovramme vedrørende særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF DEN DELEGEREDE RETSAKT Den delegerede retsakt har kun til formål at ophæve udløbsdatoen for undtagelsen, og derfor fjernes datoen ganske enkelt, hvorved undtagelsen gøres permanent. 4. TIDSPLAN OG PROCEDURE Anvendelsesdatoen for den delegerede retsakt er fastsat til den 1. januar 2018 for at sikre, at undtagelsen fortsat kan anvendes. For at tage højde for den nødvendige anvendelsesdato bør høringen af andre tjenestegrene iværksættes med henblik på vedtagelse af kommissærkollegiet i juli. Efter vedtagelsen underkastes den delegerede retsakt en undersøgelse i Europa-Parlamentet og Rådet. DA 4 DA

5 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af om ændring Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelsen vedrørende egenkapitalkrav for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer (EØS-relevant tekst) EUROPA-KOMMISSIONEN HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber 2, særlig artikel 503, stk. 4, og ud fra følgende betragtninger: (1) I henhold til artikel 496 i forordning (EU) nr. 575/2013 kan kompetente myndigheder for visse særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer indtil den 31. december 2017 undlade at anvende den 10 %-grænse, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 129, stk. 1, litra d), nr. ii), og nævnte forordnings artikel 129, stk. 1, litra f), nr. ii). (2) Ved artikel 503, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 pålægges det Kommissionen at vurdere, om den pågældende mulighed for de kompetente myndigheder er hensigtsmæssig, og vedtage, om muligheden bør gøres permanent. Kommissionen anmodede Den Europæiske Banktilsynsmyndighed om at yde teknisk rådgivning med hensyn til dette spørgsmål. Den pågældende anmodning førte til udarbejdelsen af en rapport ("Report on EU Covered Bond Frameworks and Capital Treatment"). Kommissionen anvendte den pågældende rapport til at foretage en yderligere vurdering af de tilsyns- og reguleringsmæssige ordninger, som finder anvendelse på særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, og aflagde derefter rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om artikel 503 i forordning (EU) nr. 575/2013. (3) Den pågældende rapport viste, at kun et begrænset antal nationale lovrammer vedrørende særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer giver mulighed for at lade værdipapirer med sikkerhed i realkreditlån i beboelses- eller erhvervsejendomme eller koncerninterne puljede strukturer med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer indgå. Visse finansieringsinstitutter er dog i deres forretningsmodeller afhængige af at kunne anvende den undtagelse, som indrømmes af kompetente myndigheder, og derfor bør de kompetente myndigheder af hensyn til retssikkerheden gives mulighed for at forlænge den undtagelse, der er omhandlet i artikel 496, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 til efter den dato, der er omhandlet i den pågældende bestemmelse. Artikel 496, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres for at ophæve den dato, 2 EUT L 176 af , s. 1. DA 5 DA

6 der er omhandlet i den pågældende bestemmelse, idet de kompetente myndigheders mulighed for at indrømme en undtagelse dog eventuelt skal vurderes på ny i forbindelse med en fremtidig lovramme vedrørende særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. (4) Af hensyn til retssikkerheden bør der fra udløbsdatoen for den nuværende undtagelse indføres en permanent undtagelse (5) VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 I artikel 496, stk. 1, i forordning (EF) nr. 575/2013 affattes indledningen således: "De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade at anvende 10 %-grænsen for de privilegerede andele, der er udstedt af franske "fonds communs de créances" eller af securitiseringsenheder, der svarer til franske "fonds communs de créances", jf. artikel 129, stk. 1, litra d) og f), forudsat at begge følgende betingelser er opfyldt:". Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På Kommissionens vegne Formand Jean-Claude JUNCKER DA 6 DA