KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2019) 3785 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for homogeniteten af de underliggende securitiseringseksponeringer (EØS-relevant tekst) DA DA

2 BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT Ved artikel 20, stk. 14, i forordning (EU) 2017/2402 (securitiseringsforordningen) tillægges Kommissionen beføjelse til, efter at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har forelagt udkast til tekniske standarder og i overensstemmelse med artikel i forordning (EU) nr. 1093/2010, at vedtage delegerede retsakter, der præciserer, hvilke underliggende eksponeringer i ikke-abcp-securitiseringer der anses for at være homogene. Ved securitiseringsforordningens artikel 24, stk. 21, tillægges Kommissionen en lignende beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der præciserer, hvilke underliggende eksponeringer i ABCP-securitiseringer der anses for at være homogene. I bestemmelserne i denne delegerede retsakt defineres betingelserne for underliggende eksponeringers homogenitet i forbindelse med både ikke-abcp- og ABCP-securitiseringer, og derfor tages der højde for begge ovennævnte og direkte sammenhængende mandater. Homogenitet er en af de vigtigste forudsætninger for, at securitiseringer kan anses for at være simple, transparente og standardiserede (STS) og kan gøres til genstand for mere risikofølsomme risikovægte i henhold til den nye EU-ramme for securitisering. Homogenitet er et centralt element i investorernes vurdering af de underliggende risici og gør det lettere for investorerne at udvise rettidig omhu. Kravet om de underliggende eksponeringers homogenitet bør præciseres således, at det ikke griber ind i andre betingelser for klassificering af en securitisering som STS eller i andre generelle securitiseringskrav. Det bør præciseres på en sådan måde, at det ikke medfører unødvendige begrænsninger af markedet, og bør hverken forårsage, at det eksponeringsleverende institut afholder sig fra at strukturere en diversificeret portefølje, eller føre til overdreven koncentration i porteføljerne. Kommissionen skal i henhold til artikel i forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af EBA senest tre måneder efter modtagelsen af udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder beslutte, om den vil godkende de forelagte udkast. Kommissionen kan også vælge kun at godkende udkastet til standarder delvist eller med ændringer, hvis det er i Unionens interesse, i overensstemmelse med den særlige procedure i disse artikler. 2. HØRINGER FORUD FOR RETSAKTENS VEDTAGELSE EBA har i henhold til artikel 10, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 gennemført en offentlig høring om de reguleringsmæssige tekniske standarder, som er udarbejdet i henhold til securitiseringsforordningens artikel 20, stk. 14, og artikel 24, stk. 21. Der blev offentliggjort et høringsdokument den 15. december 2017, og høringen blev afsluttet den 15. marts Desuden blev der afholdt en offentlig høring om de reguleringsmæssige tekniske standarder den 19. februar I overensstemmelse med det retlige mandat er EBA indgået i et nært samarbejde med ESMA og EIOPA om at udarbejde de reguleringsmæssige tekniske standarder. I overensstemmelse med hvad Kommissionen specifikt har anmodet om, er det kun de reguleringsmæssige tekniske standarder og begrundelsen, der forelægges for Kommissionen med henblik på vedtagelse af de reguleringsmæssige tekniske standarder. Alt relevant baggrundsmateriale bl.a. baggrunden for de reguleringsmæssige tekniske standarder, konsekvensanalysen og svarene på den offentlige høring indgår i den endelige rapport, som ledsager det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der blev godkendt af EBA's tilsynsråd den 27. juli 2018 og offentliggjort på EBA's hjemmeside. DA 1 DA

3 3. JURIDISKE ASPEKTER AF DEN DELEGEREDE RETSAKT Med securitiseringsforordningen indføres der en ny EU-ramme for securitisering, som er en af hjørnestenene i kapitalmarkedsunionen Kommissionens centrale projekt, der tager sigte på at opbygge et indre marked for kapital i EU. Med securitiseringsforordningen indføres der fælles bestemmelser om securitisering, og der skabes en europæisk ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering. Denne delegerede retsakt er udformet i overensstemmelse med securitiseringsforordningens artikel 20, stk. 14, og artikel 24, stk. 21, og præciserer, hvilke underliggende securitiseringseksponeringer der anses for at være homogene. Homogenitet er et af de krav, der stilles i forbindelse med simple, transparente og standardiserede (STS) securitiseringstransaktioner som omhandlet i securitiseringsforordningen. Brug af kravet om homogenitet - sammen med andre STS-krav er en forudsætning for en mere risikofølsom reguleringsmæssig behandling af securitiseringerne som omhandlet i EU-rammen for securitisering. Det overordnede mål med kravet om homogenitet er i overensstemmelse med securitiseringsforordningen at sætte investorerne i stand til at vurdere de underliggende risici i forbindelse med puljen af underliggende eksponeringer på grundlag af fælles metoder og parametre. Med udgangspunkt i dette mål opstilles der ved den delegerede retsakt fire betingelser for, at de underliggende eksponeringer kan anses for at være homogene: i) de er garanteret i overensstemmelse med ensartede standarder for garantistillelse, de serviceres i overensstemmelse med ensartede serviceringsprocedurer, i de er af den samme aktivtype, iv) og de skal, for hovedparten af aktivtypernes vedkommende, være homogene med henvisning til mindst én homogenitetsfaktor. I den delegerede retsakt præciseres der en række aktivtyper samt en række homogenitetsfaktorer, som gælder for hovedparten af aktivtyperne. Disse aktivtyper afspejler de mest almindelige typer underliggende securitiseringseksponeringer på markedet. Disse aktivtyper er ikke altomfattende og bør ikke hindre finansiel innovation eller gældende markedspraksis for indgåelse af eksponeringer eller strukturering af securitiseringer. Bestemte puljer af underliggende eksponeringer, som ikke svarer til en af disse veletablerede aktivtyper, bør derfor også kunne betragtes som én enkelt aktivtype på grundlag af de interne metoder og parametre, som anvendes konsekvent af det eksponeringsleverende eller organiserende institut. Det er muligt, at en eksponering kan henføres til mere end én aktivtype. Alligevel bør alle underliggende eksponeringer i en bestemt securitisering tilhøre en og samme aktivtype. I betragtning af sådanne aktivtypers brede rækkevidde stilles der krav om, at de underliggende eksponeringer, som er af én aktivtype, bør være homogene med henvisning til mindst én af de homogenitetsfaktorer, som er udformet med henblik på at sætte investorerne i stand til at vurdere de underliggende risici i forbindelse med puljen af de underliggende eksponeringer på grundlag af fælles metoder og parametre. Dette gælder dog ikke for aktivtypen "tilgodehavender fra salg" og "kreditfaciliteter til enkeltpersoner til personligt, familiemæssigt eller husholdningsmæssigt forbrug", som anses for at være tilstrækkeligt homogene, og hvor brug af homogenitetsfaktorer ville føre til overdrevne og uønskede koncentrationer i puljer af eksponeringer. Det bør bemærkes, at i overensstemmelse med securitiseringsforordningens betragtning 29 bør værdipapirer med sikkerhed i erhvervsejendom (CMBS'er) ikke betragtes som STSsecuritiseringer på grund af den stærke afhængighed af salg af aktiver, der sikrer de underliggende eksponeringer, med henblik på tilbagebetaling af securitiseringspositionerne i CMBS'erne, som blev konstateret under den finansielle krise. Dette problem tages der højde for med STS-kravene i overensstemmelse med artikel 20, stk. 13, i forordning (EU) DA 2 DA

4 2017/2402, for så vidt angår ikke-abcp-securitiseringer, og nævnte forordnings artikel 24, stk. 11, for så vidt angår ABCP-securitiseringer, og brug af lån sikret ved pant i erhvervsejendom som underliggende eksponeringer i securitiseringer bør derfor ikke forhindre sådanne securitiseringer i at opfylde kravet om homogenitet. DA 3 DA

5 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for homogeniteten af de underliggende securitiseringseksponeringer (EØS-relevant tekst) EUROPA-KOMMISSIONEN HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 1, særlig artikel 20, stk. 14, tredje afsnit, og artikel 24, stk. 21, tredje afsnit, og ud fra følgende betragtninger: (1) For at sikre, at investorer udviser robust rettidig omhu, og fremme deres vurdering af underliggende risici i overensstemmelse med målene for forordning (EU) 2017/2402, bør de underliggende securitiseringseksponeringer have ensartede risikoprofiler. Derfor bør der opstilles ensartede kriterier, som kan lægges til grund for at bestemme en given pulje af underliggende eksponeringers homogenitet. (2) En pulje af underliggende eksponeringer bør kun anses for at være homogen, hvis den indeholder eksponeringer af én enkelt aktivtype. Derfor bør der identificeres forskellige aktivtyper, således at eksponeringer kan henføres i overensstemmelse hermed. Markedspraksis har allerede identificeret veletablerede aktivtyper til at bestemme en given pulje af underliggende eksponeringers homogenitet. For at sikre, at finansiel innovation ikke begrænses, og at der ikke stilles hindringer i vejen for eksisterende markedspraksis, bør bestemte puljer af underliggende eksponeringer, som ikke svarer til én af disse veletablerede aktivtyper, dog også kunne betragtes som én enkelt aktivtype på grundlag af de interne metoder og parametre, som anvendes konsekvent af det eksponeringsleverende eller organiserende institut. Det er også muligt, at én eksponering kan henføres til mere end én aktivtype. Alle underliggende eksponeringer i en bestemt securitisering bør dog tilhøre samme aktivtype. (3) Standarder for garantistillelse er udformet med henblik på at måle og vurdere den kreditrisiko, der er forbundet med de underliggende securitiseringseksponeringer, og er derfor nyttige indikatorer for disse eksponeringers homogenitet. Brug af ensartede standarder for sikkerhedsstillelse bør derfor anses for at være en indikator for, at de underliggende eksponeringer i en pulje har ensartede risikoprofiler, mens brug af standarder for garantistillelse, som ikke er ensartede, kan føre til eksponeringer med væsentligt forskellige risikoprofiler, også selv om sådanne standarder for sikkerhedsstillelse alle er af høj kvalitet. 1 EUT L 347 af , s. 35. DA 4 DA

6 (4) Serviceringen af underliggende eksponeringer, herunder overvågning, inddrivelse og forvaltning af kontante tilgodehavender fra underliggende eksponeringer på SSPE'ens aktivside, har en væsentlig indvirkning på de pengestrømme, der forventes fra de underliggende eksponeringer, og fremmer derfor pengestrømsprognoser og muliggør statistisk pålidelige antagelser for investorer med hensyn til betaling og misligholdelse. Uanset om serviceringen forvaltes af det eksponeringsleverende eller organiserende institut eller af en eller flere tredjeparter, bør forvaltning af serviceringen af puljen af underliggende eksponeringer ved hjælp af ensartede procedurer, systemer og ledelse være en nødvendig forudsætning for at anerkende puljen af underliggende eksponeringer som værende homogen. Underliggende eksponeringer i puljen bør derfor være omfattet af serviceringsprocedurer, som er tilstrækkeligt ensartede til at gøre det muligt for en investor at foretage en pålidelig vurdering af indvirkningen af servicering inden for ensartede parametre. (5) For visse aktivtyper er investorerne muligvis ikke i stand til at foretage en korrekt vurdering af de underliggende risici i forbindelse med puljen af underliggende eksponeringer udelukkende på grundlag af ensartet servicering og ensartede standarder for garantistillelse. Bestemte faktorer bør derfor anvendes i forbindelse med visse aktivtyper for at sikre en præcis vurdering af homogeniteten. Et eksponeringsleverende eller organiserende institut bør derfor anvende en eller flere relevante faktorer fra sag til sag under hensyntagen til securitiseringstypen (dvs. ikke-abcp- eller ABCPsecuritisering), de særlige kendetegn ved den pågældende pulje af underliggende eksponeringer, og hvorvidt investorerne er i stand til at vurdere de underliggende risici i forbindelse med den pulje, der er resultatet heraf, på grundlag af fælles metoder og parametre. Aktivtyper som "kreditfaciliteter til enkeltpersoner til personligt, familiemæssigt eller husholdningsmæssigt forbrug" og "tilgodehavender fra salg" anses for at være tilstrækkeligt homogene som aktivtyper, forudsat at der også anvendes ensartede standarder for garantistillelse og ensartede serviceringsprocedurer. Brug af yderligere krav i forbindelse med disse aktivtyper i form af homogenitetsfaktorer ville føre til overdrevne koncentrationer i de securitiserede porteføljer. Der bør derfor ikke stilles krav om brug af homogenitetsfaktorer i forbindelse med disse aktivtyper. (6) Hvis de underliggende eksponeringer ændrer deres kendetegn i forhold til betingelserne for homogenitet, herunder homogenitetsfaktorerne, af årsager, som det eksponeringsleverende eller organiserende institut ikke har nogen indflydelse på, og ikke på grund af en fejl fra det eksponeringsleverende instituts side, bør dette ikke anses for at have en indvirkning på puljens homogenitet, forudsat at eksponeringerne ellers opfyldte kravene i denne forordning på tidspunktet for securitiseringens indgåelse, og at en sådan ændring skete efter securitiseringens indgåelse. Da betingelserne for bestemmelse af underliggende eksponeringers homogenitet både er relevante for ABCP- og ikke-abcp-securitiseringer, bør ensartede bestemmelser finde anvendelse på begge typer securitiseringer uanset bestemte homogenitetsfaktorer, som muligvis udelukkende er relevante for visse aktivtyper i ABCP- eller ikke-abcp-securitiseringer. (7) Denne forordnings bestemmelser er nært forbundne, da de omhandler homogenitet for både ABCP- og ikke-abcp-securitiseringer. Af hensyn til sammenhængen mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidig, og for at de personer, som er omfattet af disse forpligtelser, lettere kan få et samlet overblik over og samlet adgang til dem, bør begge de i forordning (EU) 2017/2402 krævede reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende homogenitet samles i én enkelt forordning. Denne DA 5 DA

7 forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen. (8) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har arbejdet tæt sammen med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) før forelæggelsen af det udkast til tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning. Den har også afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1093/2010 2, om en udtalelse VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 Underliggende eksponeringers homogenitet Underliggende eksponeringer anses med henblik på artikel 20, stk. 8, og artikel 24, stk. 15, i forordning (EU) 2017/2402 for at være homogene, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) de svarer til en af følgende aktivtyper: i) boliglån, som enten er sikret ved et eller flere panter i beboelsesejendom, eller som fuldt ud garanteres af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 201, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, der kan henføres til kreditkvalitetstrin 2 eller derover som fastsat i nævnte forordnings tredje del, afsnit II, kapitel 2 kommercielle lån, som er sikret ved et eller flere panter i erhvervsejendom, herunder kontorer eller andre forretningslokaler i kreditfaciliteter til enkeltpersoner til personligt, familiemæssigt eller husholdningsmæssigt forbrug iv) kreditfaciliteter, herunder lån og leasing, til alle typer virksomheder eller selskaber v) billån og -leasing vi) v kreditkorttilgodehavender tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser vi andre underliggende eksponeringer, der af det eksponeringsleverende eller organiserende institut anses for at svare til en bestemt aktivtype på grundlag af interne metoder og parametre b) de er garanteret i overensstemmelse med standarder, som anvender ensartede tilgange til vurdering af tilknyttet kreditrisiko c) de serviceres i overensstemmelse med ensartede procedurer for overvågning, inddrivelse og forvaltning af kontante tilgodehavender på SSPE'ens aktivside 2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af , s. 12). DA 6 DA

8 d) en eller flere af homogenitetsfaktorerne anvendes i overensstemmelse med artikel 2. Hvis en underliggende eksponering svarer til mere end én aktivtype, henføres denne eksponering med henblik på litra a) kun til én aktivtype i den pågældende securitisering. Ændringer af underliggende eksponeringer i en pulje, som anses for at være homogen i henhold til denne forordning, påvirker ikke en sådan homogenitet, hvis sådanne ændringer skyldes årsager, som det eksponeringsleverende eller organiserende institut ikke har nogen indflydelse på. Artikel 2 Homogenitetsfaktorer 1. Homogenitetsfaktorerne for den aktivtype, der er omhandlet i artikel 1, litra a), nr. i), er som følger: a) sikkerhedsrettighedernes rækkefølge, når puljen af underliggende eksponeringer udelukkende består af én af følgende: i) lån sikret ved førsteprioritetssikkerhedsrettigheder i en beboelsesejendom lån med lavere prioritetssikkerhed i og alle foranstillede sikkerhedsrettigheder til en beboelsesejendom i lån sikret ved efterstillede sikkerhedsrettigheder i en beboelsesejendom b) type beboelsesejendom, når puljen udelukkende består af én af følgende typer: i) indkomstskabende ejendomme ikke-indkomstskabende ejendomme c) jurisdiktion, når puljen består af eksponeringer sikret ved beboelsesejendomme beliggende i den samme jurisdiktion. 2. Homogenitetsfaktorerne for den aktivtype, der er omhandlet i artikel 1, litra a), nr., er som følger: a) sikkerhedsrettighedernes rækkefølge, når puljen udelukkende består af én af følgende typer underliggende eksponeringer: i) lån sikret ved førsteprioritetssikkerhedsrettigheder i en erhvervsejendom lån med lavere prioritetssikkerhed i og alle foranstillede sikkerhedsrettigheder til en erhvervsejendom i lån sikret ved efterstillede sikkerhedsrettigheder i en erhvervsejendom b) type erhvervsejendom, når puljen udelukkende består af én af følgende typer: i) kontorbygninger i iv) salgssted sygehuse opbevaringsfaciliteter v) hoteller vi) v industriejendomme andre specifikke typer erhvervsejendomme DA 7 DA

9 c) jurisdiktion, når puljen består af underliggende eksponeringer sikret ved ejendomme beliggende i den samme jurisdiktion. 3. Homogenitetsfaktorerne for den aktivtype, der er omhandlet i artikel 1, litra a), nr. iv), er som følger: a) type låntager, når puljen udelukkende består af én af følgende typer låntagere: i) mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder andre typer virksomheder og selskaber b) jurisdiktion, når puljen udelukkende består af én af følgende typer underliggende eksponeringer: i) eksponeringer sikret ved ejendom beliggende i den samme jurisdiktion eksponeringer mod låntagere bosiddende i den samme jurisdiktion. 4. Homogenitetsfaktorerne for den aktivtype, der er omhandlet i artikel 1, litra a), nr. v), er som følger: a) type låntager, når puljen udelukkende består af underliggende eksponeringer mod én af følgende typer låntagere: i) enkeltpersoner i iv) mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder andre typer virksomheder og selskaber offentlige enheder v) finansieringsinstitutter b) jurisdiktion, når puljen består af underliggende eksponeringer mod låntagere bosiddende i den samme jurisdiktion. 5. Homogenitetsfaktorerne for den aktivtype, der er omhandlet i artikel 1, litra a), nr. vi), er som følger: a) type låntager, når puljen udelukkende består af underliggende eksponeringer mod én af følgende typer låntagere: i) enkeltpersoner i iv) mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder andre typer virksomheder og selskaber offentlige enheder v) finansieringsinstitutter b) jurisdiktion, når puljen består af underliggende eksponeringer mod låntagere bosiddende i den samme jurisdiktion. 6. Homogenitetsfaktorerne for den aktivtype, der er omhandlet i artikel 1, litra a), nr. vi, er som følger: a) type låntager b) sikkerhedsrettighedernes rækkefølge c) type fast ejendom DA 8 DA

10 d) jurisdiktion. Artikel 3 Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På Kommissionens vegne Formand Jean-Claude JUNCKER DA 9 DA