Center for Træning og Udvikling (CTU)

Transkript

1 December Center for Træning og Udvikling (CTU)

2 Noget på julehjertet CTU Ådalen Lederen Skrevet af Henrik Skov Du sidder lige nu med vores speciel edition, julenumret i hånden. Jeg håber at du kan lide det, vi har virkelig lagt os i selen for det skulle blive så godt som muligt, men vi har kun haft ca. 1 måned til at lave det. Der er et spændende mix af artikler, opskrifter og kroniker, hovedvægten er lagt på julens søde og sociale aspekter, men der dog også plads til lidt malurt og julens mere dyster sider. Jeg vil gerne fremhæve vores julekonkurrence, husk at deltage der er en fin præmie på spil, men ellers skal du bare læne dig tilbage og, gå på opdagelse i det nye nummer der er helt sikkert også noget for dig. Jeg vil gerne på vegne af redaktionen udtrykke et dybfølt og fra hjertet rigtig glædelig jul og godt nytår. Men inden jeg slipper jer helt, vil jeg gene slå lidt på tromme for næste ordinære udgivelse, den indeholder et vaskeægte scoop, og flere spændende nyskabelser jeg tror vil interessere jer. Den næste udgivelse vil foreligge medio januar. I denne udgave Lederen... 2 I denne udgave... 2 Redaktion... 2 Holdoversigt... 3 Grantræet Et juleeventyr... 4 Monas julehjørne Jul og nytår 2014 (Kalender) Glæden ved at gøre noget for andre En Julehilsen fra Ledelsen Julekonkurrence Jul og hva` så?... 8 Min jul... 9 Hvad synes vi på CTU om julen? Det vidste du ikke om julen Redaktionen Henrik Skov Karen Kromann Stine Cleemann Lars Fisker Bettina Rasmussen Kirsten Dahl Center for Træning og Udvikling (CTU) Ådalen ctu@outlook.dk Telefon:

3 CTU Ådalen Noget på julehjertet Holdoversigt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kaffe og samvær Kl Motion Kl Glashold Kl Mandegruppe Kl Personale møde Kl Kaffe og samvær Kl Bowling og Motionscenter Kl Frokost Frokost Frokost Kl Kl Kl Individuelle målsætningssamtaler, vejledning m.m. Kl Redaktion Kl Åben onsdag Medborgerskab og Deltagelse Kl Åbne for alle invisiterede Brugere Brugermedarbejderundervisning, vejledning m.m. Kl Stemmehøregruppe (Lige uger) Kl Kreative og Håndværksmæssige aktiviteter Hverdagsliv Kl Onsdage: Åben onsdag - Medborgerskab og deltagelse kl til 15. Dette hold er åbent for alle ind visiterede brugere, og der er ikke til- eller framelding. Første onsdag i mdr.: Pårørendecafé vi inviterer pårørende til ALLE bruger af Ådalen. Sidste onsdag i mdr.: Brugersamling Kom og tilkendegiv din mening. Hvad optager brugere af psykiatrien lige nu Brugerrepræsentant i psykiatrirådet vil bringe vore synspunkter videre. De øvrige onsdage vil der være skiftende aktiviteter og arrangementer i CTU og ud af huset. Disse onsdage planlægges efter brugernes ønsker. Aktiviteter, trænings- og undervisningsforløb fra august 2014 De grønne tider er personalet tilstede i huset, men optaget af samtaler, forberedelse mm. Kaffe & samvær kan vælges til eller fra efter eget ønske Gruppeaktiviteterne går i gang præcist, og man anmodes om at melde afbud eller forsinkelse af hensyn til aktiviteten og de øvrige deltagere. Gruppeaktiviteterne kan omhandle en af 4 overordnede temasøjler, og vil foregå med udgangspunkt i CTU s hus, med inddragelse af byen og dens tilbud med henblik på inklusion i almen samfund 3 Forsættes...

4 Noget på julehjertet CTU Ådalen Holdoversigt Forsat KRAM (Kost, motion, alkohol, rygning) Praktiske og skabende aktiviteter (kreative, musiske og håndværksmæssigt indhold) Træning af individuelle udfordringer i en social sammenhæng (Ex. Angsthåndtræning, social færdighedstræning, miljøterapi, netværksdannelse) Arbejdsmarkedsidentitet Aktiviteter og forløb, hvor der støttes op om individuelle målsætninger, som kan sigte mod efterfølgende afklarings- og ressource forløb i Huset, andre uddannelsesplaner samt frivillighedsarbejde i foreninger, o lign. Grantræet Et juleeventyr Skrevet af H.C. Andersen Ude i skoven stod der sådant et nydeligt grantræ; det havde en god plads, sol kunne det få, luft var der nok af, og rundt om voksede mange større kammerater, både gran og fyr; men det lille grantræ var så ilter med at vokse; det tænkte ikke på den varme sol og den friske luft, det brød sig ikke om bønderbørnene der gik og småsnakkede, når de var ude at samle jordbær eller hindbær; tit kom de med en hel krukke fuld eller havde jordbær trukket på strå, så satte de sig ved det lille træ og sagde: "Nej! Hvor det er nydeligt lille!" Det ville træet slet ikke høre. Året efter var det en lang stilk større, og året efter igen var det endnu en meget længere; thi på et grantræ kan man altid, efter de mange led, det har, se hvor mange år det har vokset. "Oh, var jeg dog sådant et stort træ, som de andre!" sukkede det lille træ, "så kunne jeg brede mine grene så langt omkring og med toppen se ud i den vide verden! Fuglene ville da bygge rede imellem mine grene, og når det blæste kunne jeg nikke så fornemt, ligesom de andre der!" Det havde slet ingen fornøjelse af solskinnet, af fuglene eller de røde skyer, som morgen og aften sejlede hen over det. Var det nu vinter, og sneen rundt omkring lå gnistrende hvid, så kom tit en hare springende, og satte lige over det lille træ, - oh, det var så ærgerligt! - Men to vintre gik, og ved den tredje var træet så stort, at haren måtte gå uden om det. Oh, vokse, vokse, blive stor og gammel, det var dog det eneste dejlige i denne verden, tænkte træet. I efteråret kom altid brændehuggerne og fældede nogle af de største træer, det skete hvert år, og det unge grantræ, som nu var ganske godt voksent, skælvede derved, thi de store, prægtige træer faldt med en knagen og bragen til jorden; grenene blev hugget fra, de så ganske nøgne, lange og smalle ud; de var næsten ikke til at kende, men så blev de lagt på vogne, og heste trak dem af sted ud af skoven. Hvor skulle de hen? Hvad forestod dem? I foråret, da svalen og storken kom, spurgte træet dem: "Ved I ikke, hvor de førtes hen? Har I ikke mødt dem?" Svalerne vidste ikke noget, men storken så betænkelig ud, nikkede med hovedet og sagde: "Jo, jeg tror det! Jeg mødte mange nye skibe da jeg fløj fra Ægypten; på skibene var prægtige mastetræer, jeg tør sige, at det var dem, de lugtede af gran; jeg kan hilse mange gange, de knejste, de knejste!" "Oh, var jeg dog også stor nok til at flyve hen over havet! Hvorledes er det egentligt dette hav, og hvad ligner det?" "Ja det er så vidtløftigt at forklare!" sagde storken, og så gik den. "Glæd dig ved din ungdom!" sagde solstrålerne; "glæd dig ved din friske vækst, ved det unge liv, som er i dig!" Og vinden kyssede træet, og duggen græd tårer over det, men det forstod grantræet ikke. Når det var ved juletid, da blev ganske unge træer Forsættes... 4

5 CTU Ådalen Noget på julehjertet Grantræet Et juleeventyr Forsat fældet, træer som tit ikke engang var så store eller i alder med dette grantræ, der hverken havde rast eller ro, men altid ville af sted; disse unge træer, og de var just de allersmukkeste, beholdt altid alle deres grene, de blev lagt på vogne og heste trak dem af sted ud af skoven. "Hvorhen skal de?" spurgte grantræet. "De er ikke større end jeg, der var endogså et, der var meget mindre; hvorfor beholder de alle deres grene? Hvor kører de hen?" "Det ved vi! Det ved vi!" kvidrede gråspurvene. "Vi har nede i byen kigget ind ad ruderne! Vi ved, hvor de kører hen! Oh, de kommer til den største glans og herlighed, der kan tænkes! Vi har kigget ind af vinduerne og set at de bliver plantet midt i den varme stue og pyntet med de dejligste ting, både forgyldte æbler, honningkager, legetøj og mange hundrede lys!" "Og så -?" spurgte grantræet og bævede i alle grene. "Og så? Hvad sker så?" "Ja, mere har vi ikke set! Det var mageløst!" "Mon jeg er blevet til for at gå denne strålende vej?" jublede træet. "Det er endnu bedre, end at gå over havet! Hvor jeg lider af længsel! Var det dog jul! Nu er jeg høj og udstrakt, som de andre, der førtes af sted sidste år! - Oh, var jeg alt på vognen! Var jeg dog i den varme stue med al den pragt og herlighed! Og da -? Ja, da kommer noget endnu bedre, endnu skønnere, hvorfor skulle de ellers således pynte mig! Der må komme noget endnu større, endnu herligere! Men hvad? Oh, jeg lider! Jeg længes! Jeg ved ikke selv, hvorledes det er med mig!" "Glæd dig ved mig!" sagde luften og sollyset; "glæd dig ved din friske ungdom ude i det fri!" Men det glædede sig slet ikke; det voksede og voksede, vinter og sommer stod det grønt; mørkegrønt stod det; folk, som så det, sagde: "Det er et dejligt træ!" og ved juletid blev det fældet først af alle. Øksen huggede dybt igennem marven, træet faldt med et suk hen ad jorden, det følte en smerte, en afmagt, det kunne slet ikke tænke på nogen lykke, det var bedrøvet ved at skilles fra hjemmet, fra den plet, hvor det var skudt frem; det vidste jo, at det aldrig mere så de kære gamle kammerater, de små buske og blomster rundt om, ja måske ikke engang fuglene. Afrejsen var slet ikke noget behageligt. Træet kom først til sig selv, da det i gården, af pakket med de andre træer, hørte en mand sige: "Det dér er prægtigt! Vi bruger ikke uden det!" Nu kom to tjenere i fuld stads og bar grantræet ind i en stor, dejlig sal. Rundt om på væggene hang portrætter, og ved den store flisekakkelovn stod store kinesiske vaser med løver på låget; der var gyngestole, silkesofaer, store borde fulde af billedbøger, og med legetøj for hundrede gange hundrede rigsdaler - i det mindste sagde børnene det. Og grantræet blev rejst op i en stor fjerding, fyldt med sand, men ingen kunne se, at det var en fjerding, thi der blev hængt grønt tøj rundt om, og den stod på et stort broget tæppe. Oh, hvor træet bævede! Hvad ville der dog ske? Både tjenere og frøkener gik og pyntede det. På en gren hang de små net, udklippet af kulørt papir; hvert net var fyldt med sukkergodt; forgyldte æbler og valnødder hang, som om de var vokset fast, og over hundrede røde, blå og hvide smålys blev stukket fast i grenene. Dukker, der så livagtig ud som mennesker, - træet havde aldrig set sådanne før - svævede i det grønne, og allerøverst oppe i toppen blev sat en stor stjerne af flitterguld; det var prægtigt, ganske mageløst prægtigt. stråle!" "I aften," sagde de alle sammen, "i aften skal det "Oh!" tænkte træet, "var det dog aften! Var bare lysene snart tændt! Og hvad mon da sker? Mon der kommer træer fra skoven og ser på mig? Mon gråspurvene flyver ved ruden? Mon jeg her vokser fast og skal stå pyntet vinter og sommer?" Jo, det vidste god besked; men det havde ordentligt barkepine af bare længsel, og barkepine er lige så slem for et træ, som hovedpine for os andre. Nu blev lysene tændt. Hvilken glans, hvilken pragt, træet bævede i alle grene derved, så at et af lysene stak ild i det grønne; det sved ordentligt. hast. "Gud bevare os!" skreg frøknerne og slukkede i en Nu turde træet ikke engang bæve. Oh, det var en Forsættes... 5

6 Noget på julehjertet CTU Ådalen Grantræet Et juleeventyr Forsat gru! Det var så bange for at tabe noget af al sin stads; det var ganske fortumlet i al den glans, og nu gik begge fløjdøre op, og en mængde børn styrtede ind, som om de ville vælte hele træet; de ældre folk kom besindige bag efter; de små stod ganske tavse, - men kun et øjeblik, så jublede de igen så at det rungede efter; de dansede rundt om træet, og den ene present efter den anden blev plukket af. "Hvad er det, de gør?" tænkte træet. "Hvad skal der ske?" Og lysene brændte lige ned til grenene, og eftersom de brændte ned, slukkede man dem, og så fik børnene lov til at plyndre træet. Oh, de styrtede ind på det, så at det knagede i alle grene; havde det ikke ved snippen og guldstjernen været bundet fast til loftet, så var det styrtet om. Børnene dansede rundt med deres prægtige legetøj, ingen så på træet uden den gamle barnepige, der gik og tittede ind imellem grenene, men det var bare for at se, om der ikke var glemt endnu en figen eller et æble. "En historie! En historie!" råbte børnene og trak en lille tyk mand hen imod træet, og han satte sig lige under det, "for så er vi i det grønne," sagde han, "og træet kan have besynderligt godt af at høre med! Men jeg fortæller kun én historie. Vil I høre den om Ivede-Avede eller den om Klumpe-Dumpe, som faldt ned af trapperne og kom dog i højsædet og fik prinsessen!" "Ivede-Avede!" skreg nogle, "Klumpe-Dumpe!" skreg andre; der var en råben og skrigen, kun grantræet tav ganske stille og tænkte: "Skal jeg slet ikke med, slet ikke gøre noget!" det havde jo været med, havde gjort hvad det skulle gøre. Og manden fortalte om "Klumpe-Dumpe der faldt ned af trapperne og kom dog i højsædet og fik prinsessen." Og børnene klappede i hænderne og råbte: "Fortæl! Fortæl!" De ville også have "Ivede-Avede," men de fik kun den om "Klumpe-Dumpe." Grantræet stod ganske stille og tankefuld, aldrig havde fuglene ude i skoven fortalt sligt. "Klumpe-Dumpe faldt ned af trapperne og fik dog prinsessen! Ja, ja, således går det til i verden!" tænkte grantræet og troede at det var virkeligt, fordi det var sådan en net mand, som fortalte. "Ja, ja! Hvem kan vide! Måske falder jeg også ned af trapperne og får en prinsesse!" og det glædede sig til næste dag at blive klædt på med lys og legetøj, guld og frugter. "I morgen vil jeg ikke ryste!" tænkte det. "Jeg vil ret fornøje mig i al min herlighed. I morgen skal jeg igen høre historien om "Klumpe-Dumpe" og måske den med om "Ivede-Avede."" Og træet stod stille og tankefuld den hele nat. Om morgenen kom karl og pige ind. "Nu begynder stadsen igen!" tænkte træet, men de slæbte det ud af stuen, op ad trappen, ind på loftet, og her, i en mørk krog, hvor ingen dag skinnede, stillede de det hen. "Hvad skal det betyde!" tænkte træet. "Hvad mon jeg her skal bestille? Hvad mon jeg her skal få at høre?" og det hældede sig op til muren og stod og tænkte og tænkte. Og god tid havde det, thi der gik dage og nætter; ingen kom herop, og da der endelig kom nogen, så var det for at stille nogle store kasser hen i krogen; træet stod ganske skjult, man skulle tro, at det var rent glemt. "Nu er det vinter derude!" tænkte træet. "Jorden er hård og dækket med sne, menneskene kan ikke plante mig; derfor skal jeg nok her stå i læ til foråret! Hvor det er velbetænkt! Hvor dog menneskene er gode! - Var her kun ikke så mørkt og så skrækkeligt ensomt! - Ikke engang en lille hare! - Det var dog så artigt der ude i skoven, når sneen lå, og haren sprang forbi; ja, selv da den sprang hen over mig, men det holdt jeg ikke af dengang. Her oppe er dog skrækkeligt ensomt!" "Pi, pi!" sagde en lille mus i det samme og smuttede frem; og så kom der nok en lille. De snusede til grantræet og smuttede mellem grenene på det. "Det er en gruelig kulde!" sagde de små mus. "Ellers er her velsignet at være! Ikke sandt, du gamle grantræ?" "Jeg er slet ikke gammel!" sagde grantræet, "der er mange, der er meget ældre end jeg!" "Hvor kommer du fra?" spurgte musene, "og hvad ved du?" de var nu så grueligt nysgerrige. "Fortæl os dog om det dejligste sted på jorden! Har du været der? Har du været i spisekammeret, hvor der ligger oste på Forsættes... 6

7 CTU Ådalen Noget på julehjertet Grantræet Et juleeventyr Forsat hylderne og hænger skinker under loftet, hvor man danser på tællelys, og går mager ind og kommer fed ud!" "Det kender jeg ikke!" sagde træet, "men skoven kender jeg, hvor solen skinner, og hvor fuglene synger!" og så fortalte det alt fra sin ungdom, og de små mus havde aldrig før hørt sådant noget, og de hørte sådan efter og sagde: "Nej, hvor du har set meget! Hvor du har været lykkelig!" "Jeg!" sagde grantræet og tænkte over, hvad det selv fortalte; "ja, det var, i grunden, ganske morsomme tider!" - men så fortalte det om juleaften, da det var pyntet med kager og lys. "Oh!" sagde de små mus, "hvor du har været lykkelig, du gamle grantræ!" "Jeg er slet ikke gammel!" sagde træet, "det er jo i denne vinter, jeg er kommet fra skoven! Jeg er i min allerbedste alder, jeg er bare sat i væksten!" "Hvor du fortæller dejligt!" sagde de små mus, og næste nat kom de med fire andre småmus, der skulle høre træet fortælle, og jo mere det fortalte, desto tydeligere huskede det selv alt og syntes: "Det var dog ganske morsomme tider! Men de kan komme, de kan komme! Klumpe-Dumpe faldt ned af trapperne og fik dog prinsessen, måske jeg kan også få en prinsesse," og så tænkte grantræet på sådant et lille nydeligt birketræ, der voksede ude i skoven, det var for grantræet en virkelig dejlig prinsesse. "Hvem er Klumpe-Dumpe?" spurgte de små mus. Og så fortalte grantræet hele eventyret, det kunne huske hvert evige ord; og de små mus var færdige ved at springe op i toppen på træet af bare fornøjelse. Næste nat kom der mange flere mus, og om søndagen endogså to rotter; men de sagde, at historien var ikke morsom, og det bedrøvede de små mus, thi nu syntes de også mindre om den. "Kan De kun den ene historie?" spurgte rotterne. "Kun den ene!" svarede træet, "den hørte jeg min lykkeligste aften, men dengang tænkte jeg ikke på, hvor lykkelig jeg var!" "Det er en overmåde dårlig historie! Kan De ingen med flæsk og tællelys? Ingen spisekammerhistorier?" "Nej!" sagde træet. "Ja, så skal De have tak!" svarede rotterne og gik ind til deres. De små mus blev til sidst også borte, og da sukkede træet: "Det var dog ganske rart, da de sad omkring mig de vævre småmus og hørte, hvad jeg fortalte! Nu er også det forbi! - Men jeg skal huske at fornøje mig, når jeg nu tages frem igen!" Men når skete det? - Jo! det var en morgenstund, da kom der folk og rumsterede på loftet; kasserne blev flyttet, træet blev trukket frem; de kastede det rigtignok lidt hårdt mod gulvet, men straks slæbte en karl det hen imod trappen, hvor dagen skinnede. "Nu begynder livet igen!" tænkte træet; det følte den friske luft, den første solstråle, - og nu var det ude i gården. Alt gik så gesvindt, træet glemte rent at se på sig selv, der var så meget at se rundt om. Gården stødte op til en have, og alt blomstrede derinde; roserne hang så friske og duftende ud over det lille rækværk, lindetræerne blomstrede, og svalerne fløj om og sagde "kvirre-virre-vit, min mand er kommet!" men det var ikke grantræet, de mente. "Nu skal jeg leve!" jublede det og bredte sine grene vidt ud; ak, de var alle visne og gule; det var i krogen mellem ukrudt og nælder, at det lå. Guldpapirsstjernen sad endnu oppe i toppen og glimrede i det klare solskin. I gården selv legede et par af de lystige børn, der ved juletid havde danset om træet og været så glade ved det. En af de mindste fór hen og rev guldstjernen af. "Se, hvad der sidder endnu på det ækle, gamle juletræ!" sagde han og trampede på grenene, så de knagede under hans støvler. Og træet så på al den blomsterpragt og friskhed i haven, det så på sig selv, og det ønskede, at det var blevet i sin mørke krog på loftet; det tænkte på sin friske ungdom i skoven, på den lystige juleaften og på de små mus, der så glade havde hørt på historien om Klumpe- Dumpe. "Forbi! forbi!" sagde det stakkels træ. "Havde jeg dog glædet mig, da jeg kunne! forbi! forbi!" Forsættes... 7

8 Noget på julehjertet CTU Ådalen Grantræet Et juleeventyr Forsat Og tjenestekarlen kom og huggede træet i små stykker, et helt bundt lå der; dejligt blussede det op under den store bryggerkedel; og det sukkede så dybt, hvert suk var som et lille skud; derfor løb børnene, som legede, ind og satte sig foran ilden, så ind i den og råbte: "Pif! Paf!" Men ved hvert knald, der var et dybt suk, tænkte træet på en sommerdag i skoven, en vinternat derude, når stjernerne skinnede; det tænkte på juleaften og Klumpe-Dumpe, det eneste eventyr, det havde hørt og vidste at fortælle, og så var træet brændt ud. Drengene legede i gården, og den mindste havde på brystet guldstjernen, som træet havde båret sin lykkeligste aften; nu var den forbi, og træet var forbi og historien med; forbi, forbi, og det bliver alle historier! Jul og hva` så? Kronik af Henrik Skov Og det skete i de dage, nej det er ikke et citat af MC Einar, men derimod Lukas evangeliet kap. 2 vers 1 til 20. Vi prøver igen: og det skete i de dage, nej det gjorde det så ikke. Iflg. Forskere og astronomer, blev Jesus født sidst i marts eller først i april det baserer de på astronomi vejrdata og historie. Jamen hvorfor fejrer så ikke jul der? Jo se det er der en snedig forklaring på. Da præsterne havde kristnet vikingerne i 1100 tallet, nægtede de at opgive solhvervs festen, men så flyttede man da bare Jesu fødselsdag tilbage til solhverv, og voila i stedet for en hedensk fest var det blevet til en kirkelig højtid. Og det skete i de dage, det blev december, og så tager fanden ved folk. De drøner rundt om sig selv, de slæber gran og træer hjem fra skoven, eller fra træhandleren/ spejderne nede på hjørnet. De bager og laver konfekt til den store guldmedalje, det smager som oftest forfærdeligt, de er fuldstændig ligeglade med at de tager brødet ud af munden på den lille bager og slikmutter. Så skal der løbes byen rundt, for at finde de umulige ønsker på folks åndssvage ønskelister (i gamle dage var det en ønske liste, i dag er den i bogform og flere oplag), men hele by og opland har åbenbart fået den samme ide, de skal have de samme varer som dig, så de er umulige at skaffe. Så skal der tænkes alternativt, men er der noget man ikke kan, er det at tænke i december, så det må gå på bedste beskub, det bliver det ikke billigere af. Små røde mænd med kunstige skæg drøner rundt tager børnene på skødet og kaster karameller i grams, og vi synes det er åh så hyggeligt, men prøv at tænke på at hvis det var årets andre måneder ville han være en pædofil børnelokker. En af de værste ting er dog djævelens opfindelse, pakke spil, hvor man sidder og bytter gaver og tager fra hinanden det er jo tyveri og fusk, men det må man åbenbart godt i juletiden. Og det skete i de dage at vi jo skal til julefrokost, firma, forening og med andre steder. Vi klæder os på i vores pæneste tøj, og tager feststemte afsted. Så gælder det om at æde så meget som muligt, og drikke sig helt ud i hegnet og et godt stykke ud på den anden side. Så skal man lige hen at fortælle chefen hvad man mener om ham og hvordan firmaet skal køres, man har åbenbart glemt at det bliver mandag igen. Så skal hende den lille fra receptionen lige forføres, eller ham den flotte fra regnskab, alt efter hvad man er til. Så skal der tages fotokopier af røvballer og andre ædle dele, der deles rundt, som reklame. Der efterskal vi selvfølgelig i byen selv om man i forvejen har fået mere end rigeligt, men ca andre har fået den samme ide, så man står som marinerede julesild i en plastspand. Man prøver at fortsætte med drikke igennem og forsøger at lægge an på de unge piger, men man opdager hurtigt at ingen af delene rigtig virker. Så vakler man sidst på morgenen hjemad med den totale vished om at man ikke er ung længere, og ikke skal prøve at leve de unges liv. Og det skete i de dage at der skal handles ind til jul, og her er virkelig tale om rå mængder, flæskesteg, ænder sylte hele hamburgryg, rullepølse (forhåbentlig uden listeria), øl, snaps sodavand og jeg skal gi` `dig ska` jeg, der bliver handlet for milliarder. Tænk nu hvis vi donerede 10% til ebola og ofre for Isis. Så kommer selve juleaften der skal vi selvfølgelig i kirke, her er virkelig stuvende fuldt, men de få faste kirkegængere der trofast kommer søndag efter søndag dem er der ikke plads Forsættes... 8

9 CTU Ådalen Noget på julehjertet Jul og hva` så? Forsat til. Gør det så alle os andre til hyklere? Tja måske, men man kommer dog trods alt denne ene dag netop for at høre guds ord. Så er det jo op til præsten at præsentere varen så godt at man får lyst til at komme igen en anden dag. Så skal der spises, og det skal jeg da lige love for der bliver gjort, jeg mener, alt det arbejde med at slæbe tonsvis af varer hjem skulle da nødigt være spildt. Så når vi til de store familie jule frokoster med enorme mængder mad og hele floder af øl snaps og sprut. Og så skal jeg da lige love for at hæmningerne falder og sandhederne kommer frem, og det kan ende i skænderier slagsmål og husspektakler. Når man så er blevet godt sur og ophidset, jamen så sætter man da familien i bilen og kører hjem på trods af promillen er højere end selv. jeg en sur gammel julehader? Ja vil de fleste vel sige, men helt så enkelt er det ikke. Der står i en af vores gamle jule sange: thi julen den er falsk og hul, men en anden siger: rør blot ikke ved min gamle jul, og sandheden? Den ligger nok et sted midt imellem. Der helt sikkert også gode ting ved julen den gode mad, samværet med familien juleaften. Det at glemme alt om ønskesedler og så med stor omhu gå ud at købe lige præcis den gave som du gerne vil give. Men det største af alt er dog at gå en tur juleaften med mine hunde lige i skumringen, der er helt stille der ude kun lyden af kirkeklokker i det fjerne, ingen trafik, ingen mennesker. Se de smukt oplyste og pyntede vinduer, mærke duften jul fra alle køkkenerne. Du kan virkelig mærke højtids stemningen helt ind i sjælen. Så er der jul. Det var så mine tanker og refleksioner over julen, er Min jul. De to mandler. Skrevet af Stine Cleemann. Min mormor plejede altid, at putte to mandler i risalamanden, for så var der også en gave til barnet, mig. Det var før min søster blev født. Jeg var 6 år, da jeg blev storesøster. Jeg har altid været glad for min familie, og især mine bedsteforældre, betød meget for mig. De første mange år, blev julen holdt ved min mormor og morfar. Jeg holdt så meget af min mormor, og hende og jeg havde et helt specielt forhold. De boede i den lille by Ørsted på Djursland, så hver jul kørte vi til den lille by. Både hende og min morfar, betød tryghed for mig, og de forstod at holde en jul, der bare var så hyggelig, og hvor der intet manglede. Der holdt jeg min barndoms jul. Julen har altid stået for hygge for mig, og jeg elsker stadig julen. Jeg synes, at jeg har jordens bedste familie, og jeg elsker, når vi alle mødes i julen. Jeg holder også af alle forberedelserne, og jeg prøver, at hjælpe min mor med dem, da det er hende, der holder jul i dag. Jeg starter altid ud tidligt, med at skrive julekort, og laver dem helst selv. Jeg gør meget ud af at skrive personligt, til alle dem jeg holder af, og dem der bor langt væk. Jeg elsker alle lysene, de levende og alle de elektriske, der lyser byen op. Jeg holder af at bage (noget jeg lærte af min mormor) og at lave konfekt. Min søster elsker cornflakes-toppe, så dem husker jeg også. Jeg ved, at jeg er privilegeret. Jeg har en familie, og en dejlig kæreste jeg elsker. Jeg har aldrig prøvet, at være ensom i julen, eller at sidde alene i højtiden. Jeg har næsten altid fået, hvad jeg ønskede mig (de to mandler) og jeg har altid haft mennesker, at være sammen med i nytåret. Jeg forstår dog også godt, at der er nogle mennesker, der ikke bryder sig om højtiden. Den kan være hård. Det er som om, at de følelser man har, bliver forstærket i højtiderne. Dette være sig ensomhed og savn, men også glæde og taknemmelighed. Til sidst, skal i alle have ønsket om en god højtid. Prøv at smile til den travle ekspeditrice eller bare din nabo. Lad os stå sammen mod kulden, og få en rigtig god og hjertevarm jul. Og husk, hvis du har et barn, så put lige en ekstra mandel i ik. 9

10 Noget på julehjertet CTU Ådalen Hvad synes vi på CTU om julen? Helle Andersen: Jeg starter tidligt med julen for at undgå stress. Allerhelst i november. Så nyder jeg stemningen med stearinlys og hygge. Senere kommer nisserne også frem. Jeg nyder traditionerne og den megen hygge, der er i forbindelse med dem. Af ulemper er der den stress, der ofte viser sig, i forbindelse med julens gøremål. Det er også svært, hvis man har mistet en kær, så er højtiderne svære. Jane Jensen: Jeg synes, at julen er opreklameret og kommerciel. Jeg har endda tænkt på, at stoppe m. julen. Jeg anser den for værende kommerciel og ofte falsk. Det er en aften hvor alt er fryd og gammen, men hvor ægte er det? Jeg synes også at der er for mange fridage/ helligdage. Mona Christensen: Jeg synes at julen er en god tid. Jeg nyder samværet med familien og den gode julemad. Julen er altid sjovere, hvis der er børn med. Intet slår barneglæden ved julen. Jeg synes, at gaverne er mindre vigtige. Lars Fisker: Jeg synes det er en god og smuk højtid, med et godt budskab. Det er dog blevet for kommercielt, og det går for meget op i penge, og størrelse på gaver. Der er meget overfyldt på gågaden og i alle butikker. Det er svært, hvis man har problemer med store mængder. Peter Smith: Jeg bryder mig ikke om julen. Det er svært med de mange helligdage, der er i julen. Der sker intet i byen m. aktiviteter eller arrangementer. Tiden kan være lang. Juleaften holder jeg m. børn og børnebørn. Det gør det lidt mere værd. 10

11 CTU Ådalen Noget på julehjertet Det vidste du ikke om julen. Lidt info herfra. Skrevet af Stine Cleemann. Jeg har ledt efter nogle facts om vores danske jul, som jeg ikke selv var helt klar over. Ret interessant læsning og viden, synes jeg. Hedensk eller kristen: I den kristne kirke har det været tradition at markere Jesu fødsel med en fejring siden 300-tallet. Den såkaldte kristmesse, der også skubbede den traditionelle jul af vejen mange steder. I Norden, havde man før kristendommens indførelse, tradition for at fejre vintersolhverv, med en drikkefest, hvor man skålede til vanernes ære. De guder man hyldede var Frej, Njord og Odin, som var vaner, hvilke var beslægtede med aserne, som Vi måske kender mere til. I midten af 900- tallet indførte den norske Kong Håkon en datoændring af julefejringen, så den blev flyttet til samme dato som den Kristne Kirkes placering af jesu fødsel. I de skandinaviske lande holder man fast i det gamle ord jul, hvor det derimod i de angelsaksiske lande hedder christmas (stammer fra kristmesse) Juletræet med sin pynt: Stjernen i toppen af træet henviser til Betlehemsstjernen. Træets flag og tromme, er nationale symboler. De viser den stærke fædrelandsfølelse, der greb landet i forbindelse med krigene i Der blev kæmpet om Sønderjylland og deres danskhed. Danskerne havde efter nederlagene behov for at holde fast i de danske symboler, som Dannebrog-flag og små trommer. Den samme tendens kunne ses igen efter befrielsen fra tyskerne i ældste nordiske julesymboler. Adventskransen: Mange af vores juletraditioner har udenlandske og især tyske rødder. Det gælder også adventskransen. Kransen sås første gang omkring 1920, men blev især brugt under 2. Verdenskrig, hvor den gav lys i mørket, og man rykkede sammen om lysene. Traditionelt er adventskransen holdt i de danske farver med røde bånd og hvide lys. Båndende kan også være lilla, som er den katolske kirkes bodsfarve. Julenissen: Nissen er kendt fra nordiske folkefortællinger og eventyr. I dag er nissen primært symbol på julen, men tidligere fandtes der både skovnisser, kirkenisser og gårdnisser. Nissen holder traditionelt til i huse, stalde og lader. Han optræder som en beskyttende ånd for grunden. Han bringer lykke til menneskene, der bor der, men hvis han ikke bliver behandlet ordentligt, kan han tage en frygtelig hævn eller rejse sin vej i vrede. Skete det tog han lykken med fra gården. I sin menneskeskikkelse smørklat, Normalt nøjes han dog med mindre drillerier, hvis han var utilfreds. Til jul kræver han en skålfuld grød med en stor så gør han sig umage på gården. er nissen ca. på størrelse med et ti års barn. Han ligner en gammel mand, med hvidt skæg og han er iklædt gråt tøj og en rød hue. Før i tiden var huen grøn eller brun, men det ændrede sig da Coca-Cola besluttede sig at bruge nissen i sin markedsføring, da blev den rød, ligesom med julemandens hue. Det var H.C. Andersen der opfandt det flettede 2- strimlede julehjerte. Det ældste bevarede hjerte af glanspapir er klippet af ham i 1860 erne. Julebukken. En julebuk er en buk lavet af halm, der er bundet sammen med røde snore. Julebukken kendes stort set kun i Norden. Dens oprindelse er ukendt, men skikken er meget gammel, og julebukken er et af de 11

12 Noget på julehjertet CTU Ådalen Monas julehjørne. Gode juleopskrifter. Skrevet af Stine Cleemann. Pebernødder: Ingredienser: 4 æg. 300 g. sukker. ½ tsk. Ingefær. 2 tsk. Citronskal. 1 ½ tsk. Hjortetaksalt. 10 dråber citron essens. ½ dl. Hvedemel. Dejen rulles til pebernødder og bages 10 minutter ved 180 grader. Kokostoppe: 60 stk. små. Ingredienser: 30 g. Hvedemel. 8 æggehvider. 2 tsk. Eddike. 500 g. sukker. Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukker og eddike. Pisk til sukkeret er opløst. Bland mel i kokosmel og vend det forsigtigt i marengsen. Kom det i en sprøjtepose og sprøjt høje toppe på en bageplade med bagepapir. Bagetid: Ca. 10 min i en 180 grader ( forvarmet ) ovn. Rødkålssalat: Antal 2 personer. Ingredienser: 200 g. æbler. 2 appelsiner. 200 g. rødkål. 15 g. hasselnødder. 4 spsk. Appelsinsaft. Skræl og skær æblerne i tern. Fjern hinder fra appelsinerne og skær i små stykker. Snit rødkålen fint. Hasselnødder hakkes. Bland ingredienserne sammen hæld saft over og lad det trække mindst ½ time. Retten er velegnet til and. 12

13 CTU Ådalen Jul og nytår 2014 (Kalender) Åbningstider og arrangementer i CTU: Noget på julehjertet ARRANGEMENTER op til jul: Onsdag d kl Julehygge med pårørende vi laver juledekorationer Onsdag d kl 9-15 Åben jule-onsdag, med julebingo og hygge. Åbningstider i CTU er som nuværende frem til og med fredag d Derefter er åbningstiderne: Mandag d er der åbent for alle brugere fra kl Tirsdag d er der ligeledes åbent for alle fra kl Tirsdag d er der åbent for alle fra kl Fredag d er der ligeledes åbent for alle fra kl.9-13 Jule- og nytårsarrangementer i Mødestedet : Tirsdag d kl 17 holdes der julearrangement Fredag d kl julefrokost Tirsdag d kl.17 NYTÅRS-taffel Fredag d kl.17 NYTÅRS-kur Den Blå Viol: Onsdag d kl Kaffe og kage Kl Julemiddag Mellem jul og nytår åbent alle hverdage fra

14 Noget på julehjertet CTU Ådalen Glæden ved at gøre noget for andre Om at være frivillig i SIMS Jeg hedder Lotte og arbejder til dagligt på Krabbesholm højskole som ernæringsassistent, nu på 30. år. Vi prøver at starte et hold mere, da det er meget efterspurgt med varmvandsgymnastik. Jeg kom ind i bestyrelsen for SIMS- Skive Idræt og Motion for psykisk Sårbare lige fra starten for ca. 4 år siden. Jeg var med til at starte løb op og er nu fast holdleder på vores varmvandshold på Møllegården. Alle er velkommen deltagere, men i høj grad også nye frivillige, da vi gerne vil have flere med i dette vigtige arbejde så er du interesseret kan du ringe til mig på Det er en stor succes, mange står på venteliste for at komme i vandet onsdag eftermiddag. For mig er det en gave i sig selv at kunne hjælpe/give andre en oplevelse mennesker som har svært ved at komme ud i samfundet blandt andre mennesker. Hos os er alle på lige fod med hinanden, ingen er bedre end andre. Vi laver øvelser ca. 30 min, så er der bagefter fri leg/øvelser. Snakken går og musikkens toner giver en fin hyggestemning i bassinet. Vi holder desuden sommer- og juleafslutning hvert år. Hilsen Lotte fra SIMS og et GLÆDELIG JUL til alle fra SIMS 14

15 CTU Ådalen En Julehilsen fra Ledelsen Noget på julehjertet Nu nærmer julen og det nye år sig med hastige skridt derfor vil vi sende de bedste og armeste ønsker om en glædelig jul. Vi takker samtidig for det gode samarbejde i det forløbne år, og ønsker alle et godt nytår Mange julehilsner fra Susanne Lund Pedersen, Marjut Kristina Bäckström, Rikke Hede Jensen og Mona Madsen Ledelsen Feldinghus-Ådalen Mona Madsen Susanne Lund Pedersen Centerleder Støttecentre + CTU (Støttecenter Åge N. vej 25, Mestringscenter Rådhuspladsen, Fælleslejligheden Theaterpladsen + CTU) Rikke Hede Jensen Team Skive og opland (al udekørende 78, 83, 85, 99) Døgn (Nordbanevej 22, Opgang 21 og 27, Feldinghus) Marjut Kristina Bäckström 15

16 Noget på julehjertet CTU Ådalen Julekonkurrence Af Karen Kromann. Her i vores juleudgivelse, Noget På Julehjerte - skal vi selvfølgelig have en julekonkurrence. Vi trækker lod om vinderen blandt dem, der har svaret rigtigt. Riv konkurrencesiden ud og aflever dem senest onsdag d. 17 december, Åben Juleonsdag på Ådalen. Eller put dem i et brev og send til: Ådalen, Frederiksdal Alle 21, mærk kuverten Julekonkurrence. Vinderen får en julekurv med alskens spændende og gode julesager, så vær med i konkurrencen om at sikre bla. nogle af de ekstra og vigtige kalorier, som julen nu engang kræver! Nogle af svarene kan du finde ved at læse i bladet, held og lykke! Hvad putter man typisk i ris a la manden? 1. En hasselnød En gummibamse En mandel... Julesalmen Højt fra Træets grønne Top fortsætter med? 1. Råber julemanden Kalder julegrisen Stråler Juleglansen Skråler Juleanden... Hvorfor er Julemandens klæder røde? 1. Julemanden er kommunist Julemanden ville ikke flyde i et... med juletræet Coca-Cola ville gerne have den røde farve ift. deres markedsføring... Hvor begyndte traditionen med juletræer inde i hjemmene? Eventyret Et Juleeventyr er skrevet af? 1. Benny Andersen H.C. Andersen Jussi Adler Olsen... En typisk julefigur kunne være? 1. En Havfrue En krokodille En Engel... Typisk julemad kunne være? 1. Sushi And Koldskål... Dette blad hedder? 1. Noget På gaflen Noget På Julehjerte I denne Juletid Chokolade og Marcipan... Hvem opfandt det flettede 2 strimlede julehjerte? 1. Grundtvig Brian Laudrup H.C. Andersen Mona Madsen... Nisserne, der stadig holder til i huse, stalde og lader har en vis størrelse. De er på størrelse med? 1. Et Æg Et 10 årigt barn Et 2 årigt barn En str. 37 kondisko I Mozambique I Tyskland I Sibirien... 16