Beretning. Landsmøde 2017

Transkript

1 Beretning Landsmøde

2 Beretning for DDL s arbejde i bestyrelsesperioden Danske Døves Landsforbunds arbejde for bestyrelsesperioderne fastlægges overordnet i det arbejdsprogram, der vedtages på forbundets landsmøder. Arbejdsprogrammet for perioden kan findes på Udover arbejdsprogrammets beskrevne indsatsområder kan hovedbestyrelsen efter vurdering igangsætte aktiviteter og projekter, de mener understøtter forbundets overordnede formål og interesser. I det følgende redegøres der for aktiviteter og indsatser, DDL har haft i den seneste periode. Beretningen følger ikke arbejdsprogrammet slavisk. F.eks. vil der ikke blive opdelt i Holdninger og rettigheder og Organisation ligesom i arbejdsprogrammet, da nedenstående aktiviteter går på tværs af disse hovedtemaer. Beretningen foreligger også på dansk tegnsprog på Beretningen indeholder følgende: 1. DDL s politiske arbejde med rettigheder og holdninger 2. Dansk tegnsprog (DTS) 3. Døve tegnsprogstolke 4. Tolkeområdet 5. Tilgængelighed 6. Kultur 7. Arbejdsmarkedet 8. Børn og Unge 9. Seniorer og besøgstjenesten 10. Psykisk sårbare og psykiatri 11. Grønlandske døve i Danmark 12. Indsats for døve med anden etnisk baggrund end dansk 13. Projekter i udviklingslande 14. Medlemsforeninger 2

3 1. DDL s politiske arbejde med rettigheder og holdninger Grundlæggende kan det siges, at næsten al DDL s arbejde har et politisk mål. Elementerne i beretningen har således masser af politisk indhold. I dette afsnit nævner vi nogle af de politiske aktiviteter, der går på tværs. Folkemødet 2014: DDL deltog på Folkemødet sammen med tusindvis af andre mennesker fra interesseorganisationer, politiske partier, institutioner og organisationer. Stemningen var god og solen skarp, da over 30 politikere tager mod udfordringen og siger Døve kan Døve vil på dansk tegnsprog. DDL var på Folkemødet sammen med Dansk Døve- Idrætsforbund og Danske Døves Ungdomsforbund. Folkemødet Bornholm 2016: DDL deltog igen i Folkemødet på Bornholm. Denne gang havde DDL tre mærkesager med; retten til tegnsprog, kommunikation/tolk på hospitalet samt arbejdsmarkedet. DDL lavede en kampagne med at lære politikere deres favoritord på dansk tegnsprog. FN, Geneve: DDL tog til Geneve i 2014 for at sætte fokus på, om Danmark lever op til bestemmelserne i FN s handicapkonvention. FN s handicapkonvention anbefaler, at Danmark udarbejder en generel lov om diskrimination og har herudover centrale indvendinger til den danske regering omkring dansk tegnsprog. Deltagelse i råd, udvalg og samarbejder: Som en del af det politiske arbejde forsøger DDL at være repræsenteret så mange steder som muligt. DDL har bl.a. plads i Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg, SU-ankenævnet, følgegruppe for inklusionsudvalget på børneområdet, KL s inklusionsgruppe, DR og TV2 s brugerråd og mange andre steder. Det er en vigtig strategi for at udbrede kendskabet til døves vilkår og tale vores sag. Vi kan kun gøre det ved hjælp af mange frivillige kræfter, der deltager i råd og udvalg på vegne af DDL. Løbende kontakt med politikerne: DDL holder tæt kontakt til relevante politikere om både stort og småt. Nogle gange kommer vi med en konkret sag og andre gange drikker vi bare kaffe og fortæller om vores hverdag. Vi oplever, at der er stor tillid til DDL som organisation, og at der er interesse for at tale med os. 2. Dansk tegnsprog (DTS) Dansk tegnsprog: Dansk tegnsprog er kronjuvelen i døves identitet og kultur. Derfor er DTS en integreret del af al DDL s arbejde. Når DDL taler med Socialstyrelsen om tegnsprogstilbud til børn og unge, med politikere om implementering af Institut for Menneskerettigheders anbefalinger, arrangerer teaterforestillinger m.v., så handler det først som sidst om at bevare og udvikle dansk tegnsprog. Anerkendelse af Dansk tegnsprog: 2014 var på alle måder et fantastisk år. Den største begivenhed var selvfølgelig, at et enigt folketing anerkendte dansk tegnsprog som et sprog på lige fod med dansk. Danmark har fået en tegnsprogsdag; den 13. maj bliver dansk tegnsprog nu fejret hvert år. Dansk tegnsprogsråd: Som følge af godkendelsen af dansk tegnsprog i 2014 blev det besluttet at oprette et tegnsprogsråd og en tegnsprogsafdeling under Dansk Sprognævn. Det betyder, at dansk tegnsprog følges og debatteres af de dygtigste sprogforskere og 3

4 tegnsprogseksperter i Danmark. DDL bidrager med viden og kvalificerede kandidater og er i løbende dialog med Dansk sprognævns tegnsprogsmedarbejdere. Dansk Tegnsprogsdag 2015: Her blev Asger Bergmans bog Tegnsprog - hvorfor ikke? præsenteret og interesserede havde mulighed for at købe bogen. Det var bog nr. 2 skrevet af døve i Danmark. I 2014 udkom bogen Døve kunstnere gennem 400 år af Peter Niemelä. DDL omtalte og præsenterede også købet af Alexei Svetlovs maleri med de fire døveskoler og afhuggede hænder, udsat for flybombardementer. Ole Munk Plums mindelegat blev samme dag uddelt til Nezahat Taskin blandt andet for sit arbejde med døve med anden etnisk baggrund end dansk. Samme dag udsender DDL også den virale film: Døv i en verden uden DDL, som Søren Sparre har lavet. Dansk Tegnsprogsdag 2016: DDL fejrede dansk tegnsprog i 2016 ved at opfordre alle til at filme deres favorittegn og sende det ind til DDL. Videoerne blev siden klippet sammen og publiceret på DDL s hjemmeside og Facebook. Mange havde lyst til at deltage, og det resulterede i en video på 10 minutter, som blev vist på DDL s hjemmeside og FB side. Videoen var en stor succes. Dansk tegnsprog på folkemøde 2016: En del af DDL s arbejde på folkemødet 2016 på Bornholm er at lave en lang række videoer med politikere, der viste deres favorittegn på dansk tegnsprog. Videoerne blev en stor succes på Facebook og blev delt flittigt. Det er med til at udbrede kendskabet til døve og dansk tegnsprog. Forskning og konferencer: DDL har løbende fokus på dansk tegnsprog og betydningen for døves kultur og identitet. DDL har bl.a. været involveret i følgende i de seneste 3 år: Konference om Deaf studies: DDL gennemførte i et samarbejde med Institut for Psykologi, Københavns Universitet, en konference om døverelaterede emner: tegnsprog, døves kultur og døves historie med fint besøg af fem døve forskere. Studier i døves identitet og tegnsprog: DDL skaffede midler til, at forskere fra Københavns Universitet kunne gennemføre en række analyser på eksisterende data om bl.a. døves identitet og hvad, det betyder. Artiklerne forventes færdige i løbet af Sommerskole 2015 og 2016: Et nyt samarbejde mellem Aarhus Universitet og DDL betyder, at der har været holdt sommerskole med fokus på døves ligestilling, døvekultur og tegnsprog. I Danmark mangler generelt forskningsmuligheder indenfor dansk tegnsprog og døvekultur, så derfor har DDL brugt ressourcer på at få sommerskolen op at stå. 3. Døve tegnsprogstolke Uddannelse af døve tegnsprogstolke I sidste periode søgte og fik vi penge til projektet: Uddannelse af døve tegnsprogstolke. Dette projekt færdiggjorde vi i Som et resultat af projektet har vi nu i Danmark 12 døve tegnsprogstolke, der alle har fået certifikat fra DNTM til at tolke i særlige situationer og for særlige målgrupper. 4

5 Tolkene gennemførte et kursusforløb med 9 moduler i alt 137 lektioner. Derudover blev der arrangeret workshops, lektiecafeer og tolkene fik mulighed for at komme ud på tolkninger undervejs i forløbet. Projektet blev evalueret sammen med Epinion, og evalueringen viste, at brugerne var meget tilfredse med tolkningen. Efter projektperiodens afslutning har vi også set, at efterspørgslen efter døve tolke er fortsat. Formel uddannelse til døve tegnsprogstolke lade vente på sig Det var målet med projektet, at det skulle blive muligt for døve at tage tegnsprogstolkeuddannelsen på UCC på linje med hørende studerende. Det gik desværre modsat, for da tegnsprogstolkeuddannelsen blev omlagt til en BA uddannelse, blev kravet om stemmetolkning skrevet ind i bekendtgørelsen, og det blev umuligt for døve at tage uddannelsen. DDL har derfor efterfølgende arbejdet videre for at nå dette mål. Vi har haft møder med UCC, og heldigvis har UCC nu indvilget i, at de sammen med os vil se på, hvordan der kan skabes mulighed for, at døve tolke kan få en formel uddannelse. Det er noget, vi fortsat arbejder på. En anden udfordring er, at vi desværre oplever, at det ikke altid er lige let at få bevilget døve tolke. Især hvis brugeren tidligere har brugt en hørende tolk. Også dette er noget DDL arbejder videre på at få løst via vores jævnlige møder med DNTM, hvor vi forsøger at få skabt bedre forhold for døve tolke og ikke mindst for de brugere, der har behov for dem. Stort fælles Erasmus+ projekt om døve tegnsprogstolke med DDL for bordenden: Vi ved, at andre lande i Europa er længere fremme på døvetolkeområdet, end vi er i Danmark. Derfor har vi i DDL taget initiativ til et strategisk samarbejde med nogle uddannelsesinstitutioner i Europa, hvor man har erfaring med uddannelse af døve tolke. Vi søgte derfor EU om penge til et projekt: Developing Deaf Interpreting, og fik dette bevilget i Projektet skal udvikle døvetolkeområdet i Europa, og vi samarbejder med Hamburg Universitet, Humak i Finland, IPC i Portugal og EFSLI. Sammen skal vi lave en kortlægning af døvetolke området i Europa, en analyse af døvetolkning fra forskellige synsvinkler samt udvikle retningslinjer for et døvetolkecurriculum. DDL er overordnet ansvarlig for projektet, som er bevilget af Erasmus+. Vi har fået DKK og projektet løber over tre år: fra Materialet, der udvikles i projektet, forventer vi kan bruges i forbindelse med etablering af en døvetolkeuddannelse - ikke kun her i Danmark, men i mange europæiske lande. Stor international konference i Brohusgade Som en del af Erasmus+ projektet afholdte vi d. 31. oktober 2016 et seminar i Danmark, for at udbrede kendskabet til projektet blandt interessenter i Europa. Seminaret var en stor succes, der kom 72 deltagere fra 16 forskellige lande i Europa, og hovedformålet var at drøfte udkastet til den rapport, DDL har lavet i forbindelse med kortlægning af døvetolkeområdet i Europa. Diskussionen var værdifuld for færdiggørelsen af rapporten, og det var udbytterigt for os projektpartnere at drøfte projektet og dets relevans i forhold til de fremmødte deltagere. 5

6 Blandt deltagerne var der både døve og hørende tegnsprogstolke, tolkelærere, repræsentanter fra døveforbund og tegnsprogstolkeforeninger fra hele Europa. Seminaret blev streamet på internettet og fulgt af 245 deltagere om formiddagen og 195 om eftermiddagen. 4. Tolkeområdet DDL s vision er, at alle døve skal have adgang til tegnsprogstolkning af høj kvalitet. Tolkeområdet har fyldt en del i denne periode, da det berører os på mange områder af vores liv. Udfordringer med tolk på sundhedsområdet: DDL har modtaget en række henvendelser fra medlemmer som oplever, at der enten ikke er frit valg på bestilling af tolk, eller at hospitalet afviser at bestille tolk til fx samtale med lægen. DDL kontaktede derfor Danske Regioner og fik formidlet et brev til landets regioner og hospitaler om døves ret til tolk. Udfordringer med tolk til studerende: I forbindelse med nyt udbud på uddannelsestolkning, oplever mange studerende at skulle skifte tolk, og at de ikke selv kan vælge firma. DDL gik sammen med Danske Døves Ungdomsforbund (DDU) aktivt ind i sagen og arbejder fortsat på, at kommende udbud ikke får samme konsekvenser for de studerende. Arbejdsmarkedstolkning: Flere medlemmer sætter fokus på, at der er behov for en mere fleksibel ordning for tolkning på arbejdsmarkedet end 20 timer pr. uge. Det har DDL blandt andet fremført for folketingets beskæftigelsesudvalg i 2016 samt til en lang række politikere. Uro på tolkemarkedet: Gennem de sidste 3 år har vi oplevet større ændringer på tolkemarkedet. Der er kommet flere udbud, og der opleves fra tolkenes side dårligere arbejdsvilkår og konkurrence. Det førte bl.a. til en debat om tolkeuddannelsen og antallet af uddannede tolke. DDL tog ansvaret på sig og inviterede en lang række interessenter til et fælles møde for at få kortlagt, hvad uroen handlede om. Samarbejde med FDDB, DDU, Høreforeningen: Det blev tydeligt, at der er mange forskellige interesser på spil, og derfor har DDL valgt at fokusere på brugerperspektivet. DDL er i samarbejde med Foreningen Danske Døvblinde (FDDB), DDU og Høreforeningen ved at udarbejde fælles politiske visioner for tolkeområdet. Visionerne skal danne grundlag for kommende politisk arbejde, der skal styrke mulighederne for tolkebrugerne og skabe ro på tolkemarkedet. En del af samarbejdet med de andre forbund har været en fælles henvendelse til socialministeriet om, at få samlet puljer og timebank i en samlet kasse, så der nemmere kan flyttes midler til de steder, hvor der er behov. Politisk dialog: Som en del af arbejdet med tolkeområdet har DDL fået forskellige politikere til at stille spørgsmål til de ansvarlige ministre. Der er bl.a. stillet spørgsmål til beskæftigelsesministeren om 20-timers reglen og til undervisningsministeren om STUKudbuddet. Derudover er der løbende en tæt dialog med Socialministeriet og Den Nationale tolkemyndighed om forholdene på tolkeområdet. Det har f.eks. resulteret i, at DDL fik flyttet ubrugte penge fra en del af DNTM s puljer til nogle andre, således at lukkede puljer kunne bruges igen til gavn for døve. 6

7 5. Tilgængelighed DDL arbejder for fuld tilgængelighed på alle områder. Særligt medieområdet fylder, men også andre områder er relevante, f.eks. at døve har nem mulighed for at kommunikere med alarmcentralen. Akuthjælpsapp redder liv At tilkalde hjælp fra alarmcentralen som døv har førhen været besværligt, men det er det ikke længere. DDL har med midler fra Trygfonden udviklet en nødhjælpsapp, som kan gøre det meget lettere at kontakte Alarmcentralen. App en hedder Akuthjælp til døve og kan downloades gratis via App Store eller Google Play. Tegnsprogsikoner på dr.dk Det er lykkedes DDL, at få DR til at indføre tegnsprogsikoner på dr.dk, så man kan se, hvilke programmer, der tegnsprogstolkes. Melodi grand prix på dansk tegnsprog 2014 var året, hvor det internationale Melodi Grand Prix for første gang i dets 59 år lange eksistens på dansk TV blev tegnsprogstolket. Tegnsprogstolkningen var en kæmpe succes, og mange hørende fulgte med i de tegnsprogstolkede sange. Danske biograffilm skal tekstes Kulturministeriets og Det Danske Filminstituts nye filmaftale har fastslået, at danske film, som får produktionsstøtte fra staten, skal sørge for at tilbyde biograferne en tekstet version af filmen. Årets Viggo går til biograflederen for Kastrup Bio Nanna Wulff er biografleder i Kastrup Bio, og har i den sammenhæng været utrolig dygtig til at sørge for tekstede forestillinger af danske film, så både døve og hørehæmmede kunne opleve danske film i biografen på lige fod med hørende. Det gjorde hende fortjent til Årets Viggo-pris. Digital tilgængelighed DDL arbejder for at sikre døve bedst mulig tilgængelighed i kontakten med det offentlige system. Derfor har DDL i 2016 deltaget i forskellige arbejdsgrupper, blandt andet under Digitaliseringsstyrelsen, hvor vi arbejder på at få oversat flest mulige offentlige sider til dansk tegnsprog. 6. Kultur DDL arbejder for, at der iværksættes flere og bedre kulturtilbud, der henvender sig til alle døve i alle aldersgrupper og over hele landet. Sommer 2014 I sommeren 2014 var der Nordisk Kulturfestival i Finland. En mindre gruppe danskere deltog i arrangementet. Standup shows Februar 2015 inviterede vi komikeren John Smith til at komme og optræde med sit show og efteråret samme år, kom Gavin Lilley forbi Danmark og optrådte. De besøgte hver tre af 7

8 DDL s medlemsforeninger fordelt på hele landet. Det var nogle festlige arrangementer, og alle steder var godt besøgt. Døves Kulturdag 2015: DDL arrangerede Døves Kulturdag i samarbejde med Castberggård, hvor dagen også blev afholdt. En fin dag med mange deltagere. Der var en lang række forskellige spændende foredrag og stande med udstillinger. Kulturgruppe på Facebook: DDL har oprettet en Facebook gruppe, Kultur på tegnsprog, der er åben for alle interesserede. Formålet er et selvkørende forum, hvor man kan dele kulturelle aktiviteter med hinanden samt bestille/koordinere tegnsprogs- og performancetolk, hvis der er et arrangement, som skal tolkes. Døveteater: DDL har støttet døve skuespillere økonomisk med en proceskonsulent, så man kan komme videre med arbejdet med at få oprettet et selvstændigt døveteater. Teaterforestilling: I slutningen af 2016 inviterede DDL til to teaterforestillinger Ron og Rem med to skuespillere fra Teater Manu. Begge forestillinger blev udsolgt på kort tid. 7. Arbejdsmarkedet DDL arbejder for at døve anerkendes og inkluderes på arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen DDL og en lang række handicaporganisationer råbte op på vores medlemmers vegne ved vedtagelsen af det nye kontanthjælpsloft. DDL forsøger forsat ihærdigt at gøre politikerne opmærksomme på, hvordan kontanthjælpsloftet rammer døve urimeligt hårdt. Vi var bl.a. til foretræde for Folketingets beskæftigelsesudvalg og til møde med en række politikere. Vi fik også placeret en række historier i medierne om emnet. Døve med læse- og skrivevanskeligheder får støtte DDL har udviklet arbejdsmarkedsprojektet Tegn Nu, der skal hjælpe døve med læse- og skrivevanskeligheder med at få oversat danske tekster til dansk tegnsprog og omvendt. Castberggård og CFD sidder også med i styregruppen og sørger bl.a. for at formidle kontakt til døve borgere, der ønsker at bruge tjenesten og afholdelse af kurser i, hvordan man skriver en god ansøgning og hvordan man forbereder sig til en jobsamtale. Døve og hørehæmmede har det svært på arbejdsmarkedet Det Centrale Handicapråd udsendte i foråret 2016 en rapport, der viste, at handicappede havde det svært på arbejdsmarkedet, og her fremgik det, at især døve og hørehæmmede er hårdt ramt. Hele 60% mener ikke, at døve kan varetage deres job. DDL arbejder på højtryk for at sætte yderligere fokus på problemet med fordomme og døves manglende beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet på forsiden af Døves Jul Udenrigsminister Anders Samuelsen prydede forsiden af Døves Jul Han har tidligere været jobkonsulent for Castberggård, og i Døves Jul fortæller han, at det især var arbejdet med at få døve og hørehæmmede i arbejde, der fik ham til at ville finde gode løsninger, der kunne inkludere døve og andre handicapgrupper på arbejdsmarkedet. Den nye regering har i den sammenhæng tilført handicapområdet 37 millioner kroner, som skal bruges til at aktivere handicappede. 8

9 DDL holder øje med udviklingstendenser i døvesamfundet DDL afholder årligt ca. to møder i UAMK udvalget (Uddannelse- og Arbejdsmarkedskoordinationsudvalget) hvor repræsentanter for landets forskellige døve institutioner er med (CFD s rådgivningsafdeling, Center for Døvblindhed og Høretab, Castberggårds jobcenter, Center For Høretab, Institut for kommunikation og handicap, Århus, DDU samt SPK på Langelinieskolen). Her tages relevante emner op og udvalget sikrer, at DDL følger med i, hvad der sker, så vi ved, hvor vi kan gøre en forskel. 8. Børn og Unge Vilkårene for døve og hørehæmmede børn og unge er et vigtigt indsatsområde for DDL. Vi sætter fokus på, at det er nødvendigt og afgørende, at der også i fremtiden er tegnsprogstilbud til børn og unge. SFI-rapport 2014: Rapporten kaster lys over døve og døvfødte børns livsvilkår (problemerne indenfor det sociale område, hvor voksne døve har mange flere psykiske problemer og har sværere ved både uddannelse og job). DDL har siddet i følgegruppen for rapporten, som er bestilt af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold og finansieret af satspuljemidler. Institut for Menneskerettigheders rapport om børns muligheder: I 2015 har DDL sparret og været i dialog med Institut for Menneskerettigheder (IMR) i forbindelse med deres rapport om børn med høretab og døvfødte børns muligheder. Her har DDL bl.a. fortalt om døvfødte børns manglende mulighed for tegnsprogstilbud. IMR har efterfølgende udgivet en rapport om børn med høretab og døve børn. Rapporten indeholder en række anbefalinger til den danske stat, bl.a. at døvfødte børn skal have ret til tegnsprogstilbud. Forløbsbeskrivelse: DDL er aktive i Socialstyrelsens referencegruppe omkring, hvordan forløbsbeskrivelserne for døvfødte børn udformes. Sideløbende med dette har DDL møder med Institut for Menneskerettigheder omkring retten til tegnsprog samt udarbejdelsen af rapporten Sprog giver muligheder fleksibilitet i rehabiliteringen af døvfødte med udgivelse primo DDL mener, at sprog giver muligheder, og at forældre skal have så mange sproglige muligheder som overhovedet muligt, når de skal sikre, at deres døvfødte barn bruger sit kognitive potential var konklusionen. Skolen på Kastelsvej (SPK): I 2015 overvejede Københavns Kommune kraftigt at sammenlægge Skolen på Kastelsvej (SPK) med en anden skole i Ballerup. Det ville betyde, at flere hundrede års tegnsprogshistorie ville forsvinde samtidig med et målrettet tegnsprogstilbud til børn. Protesterne blev ført an af en fantastisk forældregruppe, der gjorde en kæmpe indsats for at bevare SPK. DDL arbejdede aktivt for bevarelse af SPK som tegnsprogstilbud gennem møder med forvaltningen i Københavns Kommune samt med en række politikere. Protesterne kulminerede i en stor demonstration. Missionen lykkedes, især på grund af en stor indsats fra den aktive forældregruppe, og Københavns kommune har droppet planerne. Politisk turne: I løbet af foråret 2016 har DDL holdt en lang række møder med ordførerne for de politiske partier på børne- og undervisningsområdet. Målet er, at få implementeret IMR s anbefalinger. Indtil videre har vi fået rejst spørgsmål af to omgange til Undervisningsministeren om, hvordan ministeriet har tænkt sig at implementere anbefalingerne. 9

10 Opfølgningsgruppe i inklusionseftersynet: DDL er repræsenteret i Undervisningsministerens opfølgningsgruppe, der skal holde øje med, hvordan inklusionseftersynets anbefalinger bliver brugt. Det giver DDL mulighed for at sætte fokus på døve og hørehæmmede børns særlige behov. Møder med Socialstyrelsen: Vi har gennem årene holdt en lang række med møder med forskellige fagfolk i Socialstyrelsen om netop døve og hørehæmmede børns særlige behov. Det er vigtigt at gøre fagfolk opmærksomme på, at de nuværende anbefalinger på området risikerer at fjerne tilbud på tegnsprog. Workshops med forældre: For at kunne komme med konkrete forslag til, hvad der er brug for til døve og hørehæmmede børn, har DDL arrangeret workshops for forældre. Det har givet os viden og input, som vi bruger i vores arbejde, og når vi mødes med politikere og embedsmænd. Lørdagsskole: Lørdagsskolen er et tilbud til både døve og hørende forældre med døve, hørehæmmede, CI børn og deres hørende søskende. Formålet er at mødes i et socialt tegnsproget forum og udveksle erfaringer indenfor relevante områder. Der var været afholdt en række aktiviteter: En foredragsholder fra Kids and Media fortalte om børn og spil på computer og spilleconsoller. Hvornår er det for meget? Hvor meget tid er passende at bruge osv. Besøg på Naturcenter Amager, hvor der blev lavet snobrød og hvor en naturvejleder viste rundt og fortalte om insekter og planter. Besøg på Egeskov slot med et rekordstort antal deltagere på 65 personer. Det store legepladsområde var fyldt med legende børn. Flødebollekursus Her fik deltagerne lov til at lave deres egne flotte flødeboller. Der blev lavet flødeboller til den store guldmedalje. Der er en facebookgruppe, som bruges til informationer både om kommende og afholdte arrangementer. Lørdagsskolen støttes af Socialministeriets Handicappulje. 9. Seniorer og besøgstjenesten Ældre døve skal sikres et værdigt liv og retten til tegnsprog. Ældrevejledning Danske Døves Landsforbunds ældrevejledning er fortsat økonomisk funderet i satspuljemidler under Socialministeriet. Vejledningen består i forebyggende hjemmebesøg, vejledning i pensionistklubben samt muligheden for tegnsproget bisidder til alle ældre døve borgere over 65 år, som er bosiddende i Jylland (på nær Aalborg kommune, som har eget tilbud) samt på Fyn. Målgruppen består af cirka 230 ældre døve, hvoraf ældrevejleder Josephine Anker har fast kontakt med cirka 120 ældre døve borgere på årsbasis. Der har været et udtalt behov blandt borgerne for ældrevejledning i forbindelse med overgangen til digital kontakt med det offentlige. Ældrevejlederen har gjort en stor indsats for at hjælpe ældre døve med at få oprettet Nem-Id og E-boks samt hjulpet de borgere, som har haft behov for at blive fritaget for digital post. Ligeledes har ældrevejlederen via små vidensoplæg i pensionistklubberne søgt at klæde ældre døve på med information om blandt andet borger.dk, egnede mobiltelefoner samt videotolkning. 10

11 Information og tilgængelighed går hånd i hånd for DDL, hvorfor ældrevejledningen i overgangen til digital post har kæmpet for at sikre så mange informationer på tegnsprog til (ældre) døve borgere som muligt. Vores fokus på tilgængelighed har blandt andet i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen resulteret i, at flere informationer fra det offentlige er blevet oversat til dansk tegnsprog. Ældre døve har gjort flittigt brug af ældrevejledningens tilbud om tegnsproget bisidder i forbindelse med hospitalsindlæggelser og undersøgelser. Ældrevejlederens vigtigste opgave har været at sikre en god kommunikation mellem borger og behandler. God kommunikation er først og fremmest, at der bliver bestilt en tegnsprogstolk, men dernæst også at sikre, at borgeren har forstået behandlingsbudskabet. Gentagne tilbagemeldinger fra ældre døve borgere viser, at muligheden for tegnsproget bisidder giver en rigtig god tryghed for borgeren. En del af DDL s ældrevejledning består i at yde vejledning og rådgivning til kommuner, som har ældre døve borgere bosiddende. I den forgangne periode har ældrevejlederen samt projektlederen deltaget i talrige informationsmøder med myndighedschefer, sagsbehandlere, visitatorer, plejehjemsledere og personale for at give dem så meget som mulig viden om samarbejdet med ældre døve borgere. Fokus har primært været på at sikre en god kommunikation mellem borger og professionel, og informationsindsatsen har uden tvivl nedbrudt barrierer og myter omkring døve og tegnsprog. Besøgstjenesten for døve I 2016 blev DDL s frivillige tilbud Besøgstjenesten for døve en del af DDL s ældrevejledning, hvor projektlederen varetager koordineringen og styringen af ordningen. I alt er over 40 besøgsvenner og ledere blevet registreret som frivillige under DDL, hvilket gør besøgstjenesten for døve til landsforbundets største frivillige tilbud. Besøgsvennerne tager efter behov på besøg hos ældre døve til en snak på tegnsprog over en kop kaffe, en rask gåtur eller følges ad til gudstjeneste. Besøgsvennerne er for mange ældre døve et fast holdepunkt og for nogen den eneste mulighed for at tale tegnsprog. Forskellige tiltag har været søsat for at rekruttere flere frivillige, ligesom DDL har gjort en stor indsats for at passe godt på de faste frivillige, hvilket blandt andet kommer til udtryk i gode muligheder for sociale og faglige arrangementer og sparring. Ressourcepersoner og netværk DDL vægter et godt og tæt samarbejde med pensionistklubberne for døve. For at have et godt og solidt fundament for arbejde interessepolitisk med de udfordringer, som ældre døve oplever, har DDL udpeget to ældre døve som ressourcepersoner til at forestå sparringen og komme med input til ældreområdet. Samarbejdet med de to ressourcepersoner har blandt andet mundet ud i et netværk for alle landets formænd for pensionistklubberne. I netværket, som ledes af DDL s to frivillige ressourcepersoner, har formændene mulighed for at diskutere relevante problemstillinger, ligesom de internt har mulighed for at erfaringsudveksle med hinanden. For DDL er det vigtigt at støtte op omkring det gode samarbejde og relationerne til de øvrige nordiske seniorklubber. Derfor har DDL s to ressourcepersoner talt danske ældre 11

12 døves sag i flere nordiske sammenhænge, ligesom DDL har støttet op omkring de sociale aktiviteter, der på nordisk plan har været målrettet ældre døve. Udgangspunktet for at sikre ældre døve de bedste vilkår er et godt og åbent samarbejde med DDL s professionelle netværk. Derfor har DDL været primusmotor i at afholde koordinerende møder for de øvrige interessenter på ældreområdet, kaldet ældrekoordinationsudvalget, ligesom ældrevejlederen og CFD s døvekonsulenter har et tæt samarbejde. 10. Psykisk sårbare og psykiatri I september 2014 startede DDL projektet døves psykiske trivsel den første selvhjælpsgruppe til psykisk sårbare døve. Målgruppen er døve med psykisk sårbarhed/psykiske problemer, som kan have været indlagt i en kortere eller længere periode, eller som har fået/får ambulant behandling. Vi søgte efter folk, der var interesserede i at være frivillig i en selvhjælpsgruppe. I projektet er der lige nu tilknyttet syv aktive frivillige, som kører de fire selvhjælpsgrupper, vi har. De frivillige har siden 2014 fået 11 kurser. Det sidste, som var et psykisk førstehjælpskursus, resulterede i at alle frivillige fik et certifikat og nu kan kalde sig psykiske førstehjælpere. Der har også været kurser om stress, skam, vold, recovery (at komme sig), tavshedspligt mv. Alle frivillige er underlagt tavshedspligt i deres arbejde. Målet med projektet Projektet skal bryde isolation og ensomhed og give håb om en bedre livskvalitet ved at skabe rammer for socialt samvær og positive oplevelser. Samtidig skal projektet genskabe kontakt til sociale netværk i døvesamfundet og samfundet generelt. Projektet udfoldes gennem selvhjælpsgrupper. Det er en frivillige selvkørende samtalegruppe for mennesker, der er "i samme båd". Selvhjælpsgruppen er ikke terapi, men fælles støtte og opmuntring. Det handler om at lytte og at snakke sammen i et tegnsproget fællesskab. Der er p.t. fire aktive selvhjælpsgrupper og der er 13 informationsvideoer om psykisk trivsel, diagnoser, information om steder at få hjælp mv. Turne om psykisk sårbarhed I 2015 tog en lille gruppe døve frivillige på turne med deres historie til nogle af landets døveforeninger. Der var oplæg om depression, angst, borderline og mindfulness - En kæmpesucces, hvor over 300 mennesker deltog. Der er stadig tabuer omkring psykisk sygdom, men vi har oplevet, at nogle af disse tabuer er blevet brudt. Psykiatriundersøgelse og konference Som en del af DDL s indsats på psykiatriområdet har vi udarbejdet en undersøgelse af, hvilke psykiatritilbud døve har i Danmark. Undersøgelsen sætter fokus på betydningen af afstanden til det døvepsykiatriske tilbud i Ballerup og på manglende støttetilbud, særligt i Jylland. Rapporten blev lanceret på en stor konference i november 2016 med 75 deltagere fra hele landet. Der var oplæg fra bla. Psykiatrisk Center Ballerup, Nasjonal behandlingstjeneste for hørsel og psykisk helse (Norge) og DDL. Der er fælles enighed om, at der er behov for at styrke de psykiatriske tilbud i Jylland, og DDL fortsætter arbejdet for at få realiseret disse. 12

13 11. Grønlandske døve i Danmark Grønlandsprojektet Netværk og medborgerskab en indsats for døve grønlændere i Danmark. Projektet har til formål at give et billede af herboende døve grønlænderes situation, men det har også til formål at arbejde for, at gruppen kan blive integreret både i døves verden og hørendes verden, så isolation og stigmatisering undgås. Det er en lille gruppe på i alt 9 10 deltagere Der har været afholdt en række initiativer for gruppen: Foredrag med Asger Bergmann Asger fortalte om sin bog Tegnsprog hvorfor ikke? Et spændende foredrag. Besøg i Fredericia Tegnsprogsforening, hvor en medarbejder fra DDL var på besøg for at informere om DDL s arbejde. Besøg i Tivoli til arrangementet Grønland i Tivoli. Der var masser af stande/boder med ting fra Grønland, tøj, sælkød, smykker, kunsthåndværk, grønlandsk dans mv. Jul i Tivoli Træf for at ønske hinanden god jul og tale om det kommende træf i Grønlandstræf på Castberggård - her besøgte man en gruppe døve grønlændere, bosiddende i Grønland, som var på Castberggård til det årlige træf. Der har været grønlandstræf i en række år på højskolen med foredrag, aktiviteter og socialt samvær. Der har desuden deltaget døve grønlændere i de sidste to års foreningsseminar, arrangeret af DDL. Der er for nogle år siden oprettet en Facebook gruppe. Her kan man dele artikler, fotos og meget mere. 12. Indsats for døve med anden etnisk baggrund end dansk DDL har fået midler til at skabe et projekt for døve med anden etnisk baggrund end dansk. Projektet er starter op i efteråret 2016 og har som mål at skabe netværk blandt døve med anden etnisk baggrund samt at styrke integrationen i den danske døveverden. Projektet skal også give deltagerne viden om det danske samfund, og hvordan man kan engagere sig i frivilligt og politisk arbejde. Der vil også være mere praktiske elementer, så som hvordan man bestiller og bruger tegnsprogstolk. Der er stor tilslutning til projektet, og der har indtil nu været afholdt tre større arrangementer med stor succes. 13. Projekter i udviklingslande DDL har en lang tradition for at involvere sig i projekter, der styrker vilkårene for døve og hørehæmmede i udviklingslande. Fællesprojektet i Ghana Fællesprojektet skal opbygge en stærk handicapbevægelse i Ghana, det gøres ved at 13

14 styrke organisationerne for døve, blinde, fysisk handicappede, udviklingshæmmede og handicapparaplyen. Fra dansk side deltager DDL, DBS, LEV og DHF i projektet. Vi har fået 20 mio. kr. til den sidste fase på 3,5 år som slutter i Resultaterne indtil videre er, at GNAD har fået oprettet lokalafdelinger i over 80 distrikter (=kommuner) af 200 og døve har fået bedre adgang til den offentlige sygeforsikring i distrikterne. I denne fase fokuserer GNAD og DDL på at få etableret en tolkeuddannelse i Ghana på et universitet. Når fællesprojektet slutter, har vi arbejdet sammen i 12 år. Vestafrika projektet Gennem 9 års samarbejde mellem DDL og GNAD har vi fået mange gode erfaringer i, hvordan man forbedrer døves vilkår og forhold i Vestafrika. Derfor har vi startet et Vestafrika projekt som inddrager 4 af nabolandene til Ghana, som er Togo, Niger, Mali og Côte d Ivoire (Elfenbenskysten). Projektet arbejder med at overføre viden og erfaringerne fra Ghana til døveforbundene i de 4 lande, men også styrke at WFD s regionale sekretariat i Vest- og Centralafrika. Første fase (pilotfasen) er ved at være overstået, og vi er i gang med at lave en ansøgning til den næste fase på 2,5 år, som vil have fokus på at styrke organisationernes kapacitet, blandt andet ved at give lederkurser til bestyrelsesmedlemmerne og korte kurser til tegnsprogstolke. Vietnam projektet DDL har indgået et samarbejde med Dansk Handicap Forbund (DHF) om et projekt i Vietnam, DHF har over 10 års erfaring fra Vietnam, som vi trækker på. I denne fase på 2 år koncentrerer vi os kun om døveforeningen i hovedstaden (Hanoi). Bestyrelsen får lederkurser og skal arbejde på at døveforeningen kan få en juridisk status, dvs. blive godkendt af regeringen, så den kan åbne egen bankkonto og også kunne bede regeringen om møder dvs. blive anerkendt som et legitimt talerør for døve i Hanoi. På længere sigt er det hensigten at kunne danne en form for nationalt døveforbund i Vietnam, hvilket kan være en udfordring da der ikke eksisterer foreningsfrihed i Vietnam. Rwanda projektet DDL har fået penge til at gennemføre en forundersøgelse i 2017 i Rwanda med henblik på at starte et projekt der er baseret på vores erfaringer fra Ghana og Uganda. Det er forventningen, at projektet starter i slutningen af 2017 eller starten af 2018 og vil arbejde på at styrke døveforbundet og døveforeningerne i Rwanda, så de kan kæmpe for deres rettigheder. 14. Medlemsforeninger Medlemsforeningerne er en af DDL s vigtige områder. Uden medlemmerne er der ikke noget grundlag for DDL s arbejde. Siden sidste landsmøde har vi forsøgt at arbejde med øget samarbejde mellem medlemsforeningerne og DDL. Der holdes formandsnetværksmøde cirka 3 gange årligt. Formandsnetværket er efterhånden blevet stabilt og et egentligt netværk. Formandsnetværket har også en lukket gruppe på Facebook med diverse aktiviteter. Foreningsseminar har været en stor succes og forsøges afholdt hvert år. Første foreningsseminar var i 2014, igen i 2015 og senest i starten af Hovedbestyrelsen forsøger at deltage i medlemsforeningernes generalforsamlinger for at følge med i, hvad der sker rundt omkring ude i foreningerne. I 2016 oprettede vi også 14

15 Hovedbestyrelsens Hjørne, som er videonyheder med Hovedbestyrelsen arbejde. Dette for at få en tydeligere kommunikation om hovedbestyrelsens arbejde. 15